Energi i bygningsplanlægning



Relaterede dokumenter
Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energibesparelser i boliger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Bæredygtigt byggeri Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Bæredygtigt byggeri Københavns Erhvervsakademi

Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Det offentlige som foregangsbygherre

Den almene boligsektor i 2050

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Klimaplan - bygninger

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

energirigtig arkitektur

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Grøn politik med fokus på renoveringer. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Bæredygtighed og kvalitet

Energirenovering af Ryesgade 30

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

Der er 9 lokale Energitjenester

Energirenovering Den almene boligsektor i 2050

Bæredygtighed og Facilities Management

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Vores bygninger i fremtiden

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg,

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Boligrenovering barrierer og muligheder

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375.

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

27. Oktober

Energirenovering, bæredygtighed og byggeri

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

» Balanced construction. kan omsættes til designparametre

mod en 2020-lavenergistrategi

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

Energirigtig boligventilation

Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005 Rammeprogram for forskning, udvikling og forsøgsbyggeri udgave September 1999

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

EU direktivet og energirammen

Innovative energiløsninger i statens bygninger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

Energirigtig boligventilation

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. Lavt forbrug

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer.

Bygninger i fremtidens energisystem

ENERGIAFTALEN MARTS 2012

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Jysk Trykprøvning A/S

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Renovering af erhvervsbygninger

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej Herfølge

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

GRØN FORNUFT BETALER SIG

Bygningsreglement

Markedet for energieffektivisering

Transkript:

Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

IPCC s scenarier for 2100 4 o C

Temperaturstigninger

Forandringer i nedbør Annual mean precipitation change: 2071 to 2100 Relative to 1990 Source: IPCC, 2001

EU s import af energi

International oliehandel

Globalt kulforbrug

EU s gasforsyning

Den globale klimadagsorden handler om energiforbruget 40 % af Danmarks energiforbrug sker i bygninger 30 % af Danmarks energiforbrug bruges til transport mellem disse bygninger

10 principper for bæredygtigt byggeri 1. Lavt energiforbrug til drift 2. Byplanlægning så transportbehov minimeres 3. Byplanlægning så cykling, gang og bus/tog favoriseres 4. Lavt vandforbrug 5. Ingen skadelige kemikalier = godt indeklima

10 principper for bæredygtigt byggeri 6. Byområder skal sikre gode sociale betingelser 7. Materialer vælges med lavt energiforbrug og minimal affaldsbelastning 8. God arkitektur, høj fleksibilitet, let vedligeholdelse og enkel renovering 9. Byplanlægning med natur og biodiversitet 10. Gode lysforhold

Teknisk set kan vi godt Vi kan bygge Passiv Huse med et varmeforbrug på 15 kwh / m 2 * år og vi kan bygge Plus-huse Vi kan ifølge DTU renovere de eksisterende bygninger, så de nærmer sig lavenergiklasse 1 Kommunerne er begyndt at stille skrappere krav end BR s energikrav i lokalplaner, ved egne byggerier og ved salg af jord Brugte vi de bedste apparater nu sparede vi 50% af el-forbruget

Hvorfor gør vi det så ikke? Utrendy: Lavt energiforbrug taber til nye køkkener og badeværelser og flotte glasfacader Uvilje: Reglerne for bl.a. socialt boligbyggeri gør det svært at satse på lavt energiforbrug Ulyst: Det giver en masse bøvl energibesparelser må vente til vi får bedre tid Uengagement i økonomi: Der er for små besparelser til, at det alene kan drive et engagement, og holder beregningerne?

Hvorfor gør vi det så ikke? Usikkerhed: Duer de energieffektive bygninger og kan projekterende og udførende i det hele taget lave det ordentligt? - Og kommer håndværkerne? Usynlighed: Vi kender ikke vores energiforbrug - Varerne ligger ikke på hylderne og energibesparelser kan ikke vises frem Uvidenhed: Der er mange andre fordele ved energioptimering indeklima, komfort, vedligeholdelse men det glemmer vi

Varmeforbrug over tid kwh / m 2 * år BR 2006 krav (55 kwh/m²/år, excl varmt vand) Kilde: SBi 2003

7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Hvor bruger vi energien Energiforbrug i kwt for en voksen person Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle

De nye energikrav i BR Tæthedskrav (stiller krav til ventilationsløsning) Krav om mindre energiforbrug og politisk udmelding om nye stramninger El-forbrug til faste installationer medregnes og ganges med 2,5 Energitab ved ventilation medregnes Energikrav ved renovering

Kommende stramninger af energikrav i BR Det bagvedliggende EU direktiv kræver revision af energikrav til byggeri hvert 5. år I 2010 er det aftalt, at dagens krav til Lavenergiklasse 2 ophøjes til standardkrav I 2015 skal det vurderes om dagens krav til Lavenergiklasse 1 skal ophøjes til standardkrav EU har vedtaget krav om 20 % VE og 20 % EE i 2020 Det må forventes, at energikravene ved renovering strammes

Hvad kræver de nye energikrav Samarbejde fra start Evaluering af økonomien i Passiv Huse viser, at de koster mellem 0 og 10 % mere at opføre 0 % hvor lavenergi var tænkt ind i konceptet fra starten 10 % hvor lavenergi blev sat på efterfølgende

Hvad kræver de nye energikrav En bred viden hos alle byggeriets parter også om modpartens fagområde Arkitekter skal kende og tage højde for gældende energimæssige begrænsninger i udformningen af nye bygninger og renovering af eksisterende bygninger som til stadighed skærpes Det stiller krav til minimering af overflade af bygning, til minimering af kuldebroer, til placering og kvalitet af f.eks. vinduer, til placering af teknisk udstyr og ledningsføring inden for dampbremse/-spærre m.m.m.

Centralt i nybyggeri Kompakt byggeri Optimal isolering også vinduerne Tætte bygninger og god ventilation Ingen kuldebroer energi og indeklima Undgå overophedning Optimeret ventilation Hensyn til varmeforsyningsform Planlæg med lavt transportbehov

Eksisterende bygninger Optimer efterisolering Gør bygningen tæt Gå efter de bedste løsninger Overvej mekanisk ventilation med varmegenvinding Gennemgå ventilationssystemet Indstil varmesystemet og ventilationssystemet Find kuldebroerne og forsøg at få dem fjernet det giver også fordele på indeklimaet

Eksisterende bygninger Brug energimærknings-rapporterne Informer beboerne grundigt i flerfamilieshuse Overvej udvendig efterisolering inkl. vinduesudskiftning især hvor bygningen får en øget arkitektonisk værdi herved Husk at en energieffektiv bygning giver godt indeklima, god sundhed, høj indlæringsevne og høj produktivitet

Yderligere i nybyggeri God arkitektur Fleksibilitet i bygningen Orienter af opholdsrum mod syd og sydvest for at få maksimal solopvarmning i vintersæson. Brug konstruktiv solafskærmning mod sommersol Godt dagslys og energioptimeret kunstig belysning Tunge materialer til lagring af varme i gulv og vægge Brug lavtemperaturvarme ved vandbaseret system Zoneopdel gulvvarmen

Yderligere i nybyggeri Kun ét installationsindføringssted Mekanisk ventilation med varmegenvinding med høj effektivitet Lige føringskanaler og let vedligeholdelse Ved naturlig ventilation anvendes forvarmning gennem solvæg, atrium eller jordkanal

Yderligere i nybyggeri Ventilationsskorsten til sommerperioden Korte rørføringer inden for dampspærre Tjek altid teknisk isolering Fortæt byggeriet og skab bedre grønne arealer Brug de bedste aggregater cirkulationspumpe, varmeveksler, ventilations m.v.

Yderligere i nybyggeri Brug de bedste vinduer også selv om de ikke altid er danske Synlige målere Giv beboerne jævnlig vejledning i miljørigtig adfærd og drift af bygningen Lav vedligeholdelsesplan fra start Anbefal grønne regnskaber

Yderligere i nybyggeri Indret fælles vaskeri med energibesparende maskiner Pas på med ovenlys af hensyn til varmetab og overophedning Overvej fjernkøling, hvis ikke kølebehov kan fjernes ad konstruktiv vej Reducer cirkulationsbehov for varmt vand Opsæt solfanger til det varme vand og del af opvarmning

Og husk så lige transporten!!!! Tak for opmærksomheden I kan finde vores hæfter på: www.ecocouncil.dk