Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand Det rene postevand i Danmark er indbegrebet af sundhed og livskvalitet, men det smager meget forskelligt. Fredag 10. oktober kårer miljøministeren, DANVA og FVD Danmarks mest velsmagende hanevand og blandt deltagerne er Forsyning Ballerup. Det rene, danske hanevand er et af vores helt store privilegier. Successen er, at vi danskere i vores dagligdag tager det for givet, at vandet er rent og velsmagende. Vandselskabernes målrettede arbejde med konstant at sikre grundvandet og derigennem understøtte folkesundheden og miljøet har båret frugt. Men smager vand ikke bare af vand? Det afgøres af kyndige vinsmagere og miljøminister Kirsten Brosbøl, når vandsektorens brancheorganisation, DANVA og FVD kårer Danmarks mest velsmagende hanevand. Forsyning Ballerup er med i opløbet om at vinde titlen. Der kan gå op mod 10.000 år, fra vanddråberne rammer jordoverfalden, til de pumpes op fra undergrunden, nænsomt filtreres på vandværket og sendes ud til vores haner som drikkeklart vand. Samarbejdet mellem natur og teknologi er simpelt og yderst komplekst på én og samme tid. Det danske hanevand er en verdenssensation både på grund af sin renhed og smag. De fleste af os har haft den særlige oplevelse at blive overrasket over, at postevand smager helt anderledes, når vi får det fra en hane et andet sted i landet, vi normalt ikke drikker af. Det danske hanevand smager vidunderligt men meget forskelligt, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen. Derfor skal vi passe på grundvandet ved at beskytte det og bruge det med omtanke. I Danmark har vi i en længere periode taget op mod 100 boringer ud af drift om året, bl.a. med indhold af sprøjtegift. DANVA og FVD arbejder på at indføre større, obligatoriske sikringszoner omkring vandboringer, så vi kan beskytte drikkevandet mod nedsivning af sprøjtegifte fra landbrug og haver, siger Carl-Emil Larsen. Formand for FVD, Ole Wiil slår fast, at grundvandsbeskyttelse er en af vandværkernes vigtigste opgaver: Dansk drikkevandsforsyning er lig med livskvalitet. Den er unik, fordi 100 procent af vandet stammer fra grundvandsmagasiner. Så mens andre lande drikker renset overfladevand, leverer danske vandværker rent og urenset grundvand. Fordi grundvandet er af høj kvalitet er vores hanevand et kvalitetsprodukt. Og det sikrer god smag, sundhed og livskvalitet for alle danskere, siger Ole Wiil.
Yderligere oplysninger: Forsyning Ballerup, Michaela Eiris, tlf.:23221758. e-mail: mbe@forsyningballerup.dk Afdelingschef i DANVA, Lars Fischer, tlf. 5126 5187, e-mail: lf@danva.dk
Fakta om Vand Grand Prix 2014 Vand Grand Prix er en vandsmagekonkurrence, der kårer Danmarks mest velsmagende drikkevand. Tid: Den 10. oktober, kl. 10.00-15.00 Sted: Langelinie Pavillonen Langelinie 10, 2100 København Ø. Deltagere Kirke Helsinge og Omegns Vandværk Kildekrog Vandværk a.m.b.a. Øster Hurup Vandværk Hørsholm Vand ApS Drøsselbjerg Strands Vandværk Lejre Forsyning Service A/S Kristrup Vand Jyllinge Vandværk A.m.b.a. Holbæk Forsyning A/S Aalborg Forsyning, Vand A/S Svendborg Forsyningsservice A/S Varde Vandforsyning A/S Forsyning Ballerup A/S Aars Vand A.m.b.A. Esbjerg Forsyning A/S Energiforsyningen VandCenter Syd as Arwos Service A/S Borup Vandværk A.m.b.a. Nordvand A/S Energi Viborg Vand A/S Provas Bornholms Forsyning A/S Roskilde Forsyning A/S Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S HOFOR A/S TREFOR Vand A/S Aarhus Vand A/S Kostræde ny Vandværk A.m.b.a. Fredensborg Forsyning A/S Tidligere vindere 2006 Vejgaard Vandværk Næstved Vandforsyning Løgstør Vandforsyning
2008 Farum Vandværk Jyderup Østre Vandværk Virklund Vandværk 2010 Fredensborg Vand Aarhus Vand TREFOR, Vand Fakta om drikkevand Smagen af det danske vand. Ganske små variationer i forløbet fra grundvandet til vandhanen er yderst afgørende for, hvilken smagsoplevelse man får, når glasset sættes for munden. Drikkevandet i Danmark er unikt. 100 % af vores drikkevand stammer nemlig fra grundvand, som er blevet renset i flere generationer af naturens egne renseprocesser. Grundvandet iltes og filtreres, før det sendes det ud til forbrugernes vandhaner. Derfor smager vandet i hanerne af mere, og forbrugerne får en garanti for, at det både er sundt og læskende. Men drikkevand er ikke bare drikkevand. Der er stor forskel på, hvordan vandet i hanen smager fra region til region. Nogle af de faktorer, der er afgørende for smagsoplevelsen, er: Salt. Indholdet af natriumklorid i vandet varierer fra region til region og har stor betydning for smagsoplevelsen. Det salt, vi smager i drikkevandet, kan stamme fra saltholdig nedbør, der er sivet ned i grundvandet, men også fra stoffer i jorden, som vandet tager med sig på sin vej. Hårdhed og blødhed. Mængden af kalk og magnesium afgør, om vandet er hårdt eller blødt. I den østlige del af Danmark, hvor jorden er meget kalkholdig, er vandet generelt hårdere end i den vestlige del. Jern. Vores grundvand er generelt meget jernholdigt. Jern er imidlertid et af de stoffer, vandværkerne fjerner ved at lade vandet sive gennem sandfiltre. Jern har en meget gennemtrængende smag. Iltning. Ilt fjerner forskellige luftarter som metan og svovlbrinte fra vandet og giver det en frisk smag. Klor. Der anvendes ikke klor i den danske vandforsyning, og du vil derfor ikke møde den karakteristiske smag, som du ofte møder på ferie i udlandet. Temperaturen. Koldt vand smager oftest bedre end lunkent vand. Som med andre drikke har temperaturen stor betydning for, hvilke komponenter der er fremtrædende i smagsoplevelsen. Den danske vandforsyning I Danmark kan vi pumpe frisk, koldt og velsmagende vand direkte op af undergrunden til forbrugerne. Det er helt unikt i forhold til vores nabolande. Sådan bliver grundvandet dannet Grundvandet dannes ved, at regnen siver gennem jorden, hvorved regnvandet renses og filtreres og tilføres naturlige salte og kalk, der er med til at give drikkevandet smag og karakter.
Danmarks geologi giver rent drikkevand Danmarks undergrund består overvejende af bløde jordarter som moræneler, sand, grus og ler, som har lagt sig på den relativt bløde bjergart kalk. Det betyder, at jorden i Danmark fungerer som en stor si, hvor det regnvand, der falder på overfladen, traditionelt er blevet renset på dets vej ned til grundvandet. Det har medført en situation, hvor man overalt i Danmark har været begunstiget med rent grundvand til drikkevandsproduktion. Der er brug for rent grundvand Grundvandsressourcen i Danmark er under pres i disse år. Det skyldes dels vandindvinding til de store byer og markvanding især på de sandede områder i Jylland, dels fund af forurenende stoffer i grundvandet. Det gælder særligt nitrat og pesticider, som er de stoffer, der hyppigst fører til forureningslukning af vandforsyningsboringer. Krav til drikkevandets kvalitet Grænseværdien for pesticider i grundvand og i drikkevand er fastsat til 0,1 mikrogram pr. liter i EU s direktiver for grundvand og drikkevand. Grænsen er politisk fastsat ud fra den laveste koncentration, det var muligt at måle, da reglerne blev udarbejdet. Her får danskerne deres vand fra I Danmark er der ca. 2.500 almene vandforsyninger, der forsyner befolkningen med drikkevand. Generelt anvender de almene vandforsyninger grundvand fra de dybereliggende grundvandsmagasiner. [Kilde: Miljøministeriet] Beskyt dit grundvand Der bliver brugt en hel del sprøjtemidler i Danmarks ca. én million private haver. Selvom haveejere kun tegner sig for 2 procent af det samlede forbrug af sprøjtemidler, så er det vigtigt, at de også minimerer forbruget, fordi en del af vores særligt sårbare vandboringer ligger i bynære områder. Tips til en grøn have Sådan forebygger du! - Bekæmp om foråret inden ukrudtet udvikler sig Blomster: Mange blomster betyder pollen og nektar og dermed nyttige insekter. Mariehønen er for eksempel et nyttigt insekt. Den spiser 200-600 bladlus i sin levetid som larve. Bunddække: Dæk jorden i dine bede med bunddækkeplanter. De vil skygge for solen, så ukrudtet ikke kan spire. Bunddækkeplanter skal plantes tæt, cirka 6 planter per kvadratmeter. Fiberdug: Undgå ukrudt på terrasse og fliser med fiberdug som underlag. Flis: Du kan også dække jorden i dine bede med 10 til 15 centimeter træflis. Bemærk, hvis du dækker det for tæt, har det også effekter på jordlevende organismer.
Kompost: Lug grundigt i køkkenhaven sidst på sæsonen, og spred et tykt lag kompost. Lugning: Brug hakkejernet og lug allerede fra det tidlige forår. Vær opmærksom på at fjerne ukrudtet, inden det når at kaste frø. Har du været sent ude, og ukrudtet allerede har sat frø, skal det ikke på komposten, men fjernes fra haven. Lug umiddelbart efter regnvejr, hvor rødderne sidder løsere. Sådan bekæmper du! Brændenælder: Trækkes eller graves op. Kan også klippes helt ned. Mos: Kan bekæmpes med mosrive. Det bedste er at lade græsset blive lidt længere om vinteren. Det kvæler mosset. Mælkebøtter: Kan graves op eller fjernes med et mælkebøttejern, men de kommer altid igen, da de også formeres ved roddeling. De er nemmest at bekæmpe før blomstring. Hvis de er blomstret, så klip blomsten af og smid den i skraldespanden. Padderok: Kan kun bekæmpes ved vedvarende lugning af skuddene, praktisk taget inden de når jordoverfladen. På den måde sultes rødderne ud. Skvalderkål: Graves helt op, før der kan plantes bunddække. Kan også stresses: Slås med plæneklipper hele sæsonen. Snerler: De overjordiske dele fjernes, når de kommer op. På den måde udsultes rødderne. Tidsler: Trækkes forsigtigt op. Klip eventuelt blomsterne af og smid dem i skraldespanden. Bladlus: Fjernes med en hård vandstråle. Mange dyr, for eksempel mariehøne-larver, som sælges på planteskoler, spiser bladlus. En mariehønelarve spiser 200-600 bladlus i sin levetid. Dræbersnegle: Indsamles og overhældes med kogende vand. Alternativt kan sneglene hakkes over med en spade eller klippes over med saks. Snittet bør ligge lige omkring åndehullet for at sikre en hurtig død. [Kilde: www.vandigrunden.dk]
DANVA DANVA er Danmarks brancheorganisation for vand-og spildevandsselskaber. DANVA arbejder for en stabil og effektiv vand- og spildevandsforsyning på et højt kvalitetsniveau og et bæredygtigt grundlag. DANVAs medlemmer leverer drikkevand og håndterer spildevand for flere end fem millioner danskere. FVD Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) er en interesseorganisation for forbrugerejede vandforsyninger i form af andelsselskaber eller interessentskaber. Af landets ca. 2.500 private vandværker er godt 2.000 vandværker medlem af FVD.