Levesteder for smådyr

1 Levesteder for smådyr I hæftet Krible Krable Den levende legeplads* kan I finde mange konkrete forslag til at indrette jeres legeplads, så den tiltrækker smådyr og insekter. I hæftet nævnes forskellige forslag til at skabe gode livsbetingelser for de mange smådyr, som I kan finde uddybet her. Oversigt over forslag til insekttiltrækkende levesteder: Lad de små dyr flytte ind: Skab et vådområde s.2 Lad de små dyr flytte ind: Lav en åben kompost s.4 Lad de små dyr flytte ind: Lav en bladbunke s.6 Lad de små dyr flytte ind: Byg et kvashegn s.7 Lad de små dyr flytte ind: Lav et rådnebur s.10 Lad de små dyr flytte ind: Lav en stenbunke s.12 Lad de små dyr flytte ind: Grenbunker s.14 Lad de små dyr flytte ind: Træstubbe og stammer s.16 Lad de små dyr flytte ind: Byg insekthoteller og insektboliger s.22 *Hæftet Krible Krable - Den levende legeplads kan findes her: http://www.natur-vejleder.dk/krible-krable1krible-krable1nyt-om-krible-krablepublikationer

2

3 Lad de små dyr flytte ind: Skab et vådområde Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Mange krible krable-dyr er glade for sol og varme, men der er også en hel del smådyr, der har brug for at leve nær et vådområde. Det gælder bl.a. padder og insekter som guldsmede og myg, der i larvestadiet lever i vand. Fotograf: Rikke Laustsen. Skab et vådområde Med få remedier er det muligt at lave et vådområde og dermed skabe levested for smådyr som insekter, padder og fugle. Det eneste, der skal til, er en balje, et par store sten, vand og en skovl til at grave. Grav et hul der passer til baljen. Sørg for at baljens kant ikke raver højere op end overfladen og dæk gerne kanterne til med jord for at få det til at se mere naturligt ud eller læg sten rundt om, som gjort på billedet. Derefter lægges stenene i baljen, og den fyldes herefter med vand.

4 Godt med lys Hvis der kommer padder, kommer der også andre dyr for at spise padderne. Skal der tages hensyn til padderne, har vandhullet godt af at få lys. Årsagen hertil er, at temperaturen i det stillestående vand gerne må stige, og i perioder må vandhullet også gerne tørre ud. Hvis det placeres mod syd, er der som regel gode lysforhold. En måde at hjælpe lysforholdene på, kan ske ved at fjerne højtskyggende vækster og grene fra træer og buske. Fotograf: Rikke Laustsen. Overvej placeringen Der skal generelt være en afstand mellem træer og vådområde, som svarer til træernes egen højde. Rent faktisk siges det, at træer gerne må stå længere væk end 2-3 gange deres højde for at sikre tilstrækkeligt med lys og varme. Samtidig undgås det derved, at der ryger blade i vådområdet om efteråret. Blade i et vådområde er ikke godt, da det er med til at give et for højt næringsindhold, samtidig med, at det kan give så dårlige iltforhold, at padderne på sigt ikke kan leve der. Smides der en bunke kvas i nærheden af vandhullet, er der skabt gode forhold til skjul og fødesøgning på land. God fornøjelse!

5 Lad de små dyr flytte ind: Lav en åben kompost Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Kompost er et bæredygtigt sted til affald som f.eks. grøntsagsskræller, kaffegrums og æggeskaller. En åben kompost er også et glimrende sted at finde forskellige krible krable-dyr. I kompostbunken lever dyr som regneorme, springhaler, bænkebidere og skolopendere. Derudover illustrerer kompostbunken en nedbrydningscyklus for, hvordan smådyr og bakterier omdanner planterester m.m. til jord. Hvordan man laver åben kompost Ud af træbrædder bygges en ramme. Undgå at bruge trykimprægneret træ. Der er ingen krav til størrelsen af trærammen, men den bør ikke være mindre end 1 m i højden og bredden. Er det valgte omfang af kompostkasse omkring 1 m3 i omfanget, kan det være en god idé at have mere end én, da den hurtigt bliver fyldt op. Fotograf: Anna-Klara K. Kjeldgaard. Gode råd Komposten skal stå i skygge eller halvskygge og ikke i direkte sol, da den nemt tørrer ud. Desuden lugter en kompost, der står i fuldsol på de varme sommerdage mere end en, der ikke gør. I en åben kompostbeholder skal der kunne komme tilstrækkeligt luft ind, så den ikke bliver sur. Det kan ske, hvis der er et lille mellemrum mellem brædderne, hvor luften kan trænge ind. Men der må ikke være for stort et mellemrum, da komposten så tørrer ud. Der skal både være tørt og vådt i komposten. Husk at alle grønsagsrester består af omkring 70 procent vand. For at undgå at komposten bliver for våd, er der også brug for nogle tørre grene eller flis fra haven. Komposten har også godt af at blive vendt rundt i ny og næ, det kan gøres med en skovl.

6 I vinterhalvåret, hvor komposteringen ikke går så stærkt, skal der tilføres kulstofholdigt drys i form af høvlspåner, savsmuld, tørt haveaffald og lignende, ellers bliver indholdet let slimet og ildelugtende. Det anbefales at kickstarte sin kompost ved at skaffe røde kompostorme. Vær opmærksom på, at der skal være mad tilgængeligt til dem i form af køkkenaffald og blade. Uden mad er der mulighed for, de stikker af. Om vinteren er det også en god ide at frostsikre komposten, så ormene ikke får det for koldt. Det kan evt. gøres ved at ligge kvas, halm eller gamle tæpper omkring rammen og ved at sprede noget halm og savsmuld op i komposten. Fotograf: Anna-Klara K. Kjeldgaard. Husk at grave komposten ud når den er formuldet. I denne forbindelse er det en god idé at have en aftagelig side eller et andet system, der gør det let at skovle jorden ud af rammen. God fornøjelse! Kildehenvisning http://samvirke.dk/sundhed/raad-og-tips/gode-raad-komme-gang-kompost.html

7 Lad de små dyr flytte ind: Lav bladbunker Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Der skal ikke meget til at skabe skjul og levesteder til gavn for de små krible krable-dyr. Levestederne kan laves ved udelukkende at bruge naturlige materialer, der ofte allerede er til stede udenfor. En meget simpel og hurtig måde er at samle nedfaldende blade i en eller flere bunker. Bladene kan både samles ved at bruge koste, river, skovle eller hænder. Det er lige til at gå til, og er en aktivitet selv de mindste kan være med til. Placer evt. bladbunken så den ikke ligger alt for udsat for blæsevejr og vindstød. Det er naturligvis mest oplagt at skabe dette levested om efteråret, når træerne taber deres blade. Liv og glade dage En bunke med nedfaldent løv kan tilgodese et væld af dyr. Bladene er et godt gemmested, der både giver ly og læ, når sæsonen ændrer sig til barskere kår. Nogle insekter lægger deres æg i bladene. Her ligger æggene i hvilestadie, indtil temperaturerne begynder at stige. For andre insekter kan bladbunken være et fint sted at overvintre. Er bladbunken stor nok, kan det være, at der flytter et pindsvin ind, så pas på med at sparke bunken omkuld. God fornøjelse! Fotograf: Anna-Klara K. Kjeldgaard. Gamle, nedfaldne blade.

8 Lad de små dyr flytte ind: Byg et kvashegn Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Kvashegn er et glimrende og flerfunktionelt tiltag til at skabe skjul og levesteder for de små krible krable-dyr. Ikke alene er hegnet levested for havens smådyr; det giver også læ og et meningsfuldt sted til placering af haveaffald. Derudover repræsenterer hegnet en nedbrydningscyklus i og med, at det formulder nedefra og skal fyldes op hvert år. Sådan bygges et kvashegn Hegnspælene sættes i to rækker. Afstanden mellem de to rækker afhænger af, hvor bredt et hegn der ønskes, men kan f.eks. være 80 cm - 1 m. De to rækker af hegnspæle behøver ikke at stå med pælene placeret lige over for hinanden. Står de lidt forskudt øger det blot stabiliteten. Efterhånden, som stolperne rådner, placeres der nye mellem de gamle for at opnå den samme afstand mellem dem igen. Hegnspælene sættes med en afstand på omkring 1 meter i længderetningen. Hvis afstanden overstiger 1,5 meter, bliver det svært at holde styr på indholdet. Fotograf: Susanne Laustsen. Herefter fyldes der grene mm. på imellem de to rækker. Alt kan i princippet bruges. De tykkeste og mest lige grene lægges helt ud til siderne og saves til, så de ikke er længere end afstanden mellem

9 stolpernes yderside. De placeres skiftevis ovenpå hinanden i længderetningen. Midten fyldes efterhånden, som der arbejdes op ad med sidegrenene. Man skal regne med, at hegnet synker 20-30 cm per år, så der er mulighed for at komme af med sit eget og eventuelt naboens grenaffald hvert år. Højde og bredde 80 90 cm er en passende bredde på hegnet. Et smallere hegn giver arbejde med saksen, når kvaset skal lægges ned. Højden afhænger naturligvis af hegnets funktion. 1 1,2 meter er derimod en fin højde. Et hegn, der er under 60 cm, vil give meget klippearbejde. Hegn, der er højere end 1,5 m, vil blive besværligt at fylde op og noget ustabilt. Man skal regne med, at hegnet synker ca. 20 30 cm på et år alt efter, hvor hårdt, det er presset, og hvor frisk et materiale, der anvendes. Fotograf: Susanne Laustsen.

10 Valg af hegnspæle I princippet kan alt slags træ samt jernpæle bruges som stolper. Det er blot et spørgsmål om æstetik og holdbarhed. Det harmonerer godt at bruge runde eller irregulære træstolper, der ikke er afbarkede. Så kan de forfalde i takt med hegnet. Det lille kvashegn Skal hegnet bruges til smågrene, staudetoppe og lidt kvas, anvendes 6 8 cm tykke, tilspidsede grene til hegnspælene. Grenene bankes i jorden og erstattes let, når de rådner. Hassel og pil er gode til de små hegn. De laver lange, lige grene og er lette at skaffe. Man skal dog regne med, at de allerede skal skiftes ud efter et par år. Det store kvashegn Hegn, der skal rumme kraftige grene, har bruge for mere solide og holdbare stolper til hegnspæle. Størrelsen på pælene skal være 12 15 cm. Hegnspælene graves 60 70 cm ned i jorden. Vælges den solide model og dermed de kraftige stolper, gælder det om at vælge en holdbar træsort. Den bedste holdbarhed fås ved at bruge robinie eller eg, der har en holdbarhed på ca. 20 25 år. Lærk har en holdbarhed på 4 10 år. Den ringeste holdbarhed finder man hos bøg, ask og birk. God fornøjelse! Kildehenvisning http://www.havenyt.dk/artikler/inspiration/hegn_og_haekke/1360.html

11 Lad de små dyr flytte ind: Lav et rådnebur Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Et rådnebur illustrerer en spændende cyklus, for hvordan ådselædende insekter og deres larver i samarbejde med bakterier og svampe gradvist nedbryder døde dyr. Slutresultatet er knoglerne fra dyret, hvilket både er et fint samleobjekt og rent visuelt giver børn og voksne kendskab omkring dyrs skeletter og anatomi. Hvordan et rådnebur laves Et rådnebur kan være en mælkekasse, et gammelt fuglehus eller en selvbygget kasse beklædt med hønsenet. Rådneburet kan også laves alene ved at bruge hønsenet, der f.eks. bukkes til en kvadrat eller et rør. Når rådneburet er klart, placeres et ådsel inde i buret. Buret skal lægges, så ådslet inde i buret har direkte kontakt med jorden. Fotograf: Britta Lærke Madsen. Rådnebur med hare.

12 Overvej placeringen Husk på at døde kadavere godt kan lugte, særligt hvis det ligger et sted med direkte sol i alle solskinstimerne. Fisk især kan lugte voldsomt. Overvej derfor hvor rådneburet placeres. Ådsler Ådslerne kan skaffes på forskellige måde. Der kan f.eks. rettes henvendelse til den lokale skovfoged, dyrlæge eller dyrehandler for at undersøge, om de har mulighed for at donere afdøde dyr som små pattedyr eller fugle. Har man museplager og bruger musefælder, er musene fra fælderne oplagte. Fugle, der er omkommet ved at flyve ind i vinduer eller lettere påkørte, døde dyr som pindsvin, ildere og harer, kan også bruges. Høns, kyllinger og fisk kan også bruges. Fotograf: Britta Lærke Madsen. Rådnebur med ræv og rådnebur med mus og muldvarpe. Naturens gang Ud over at følge med i den naturlige nedbrydningsproces ved at observere rådneburet, giver oplevelserne anledning til gode samtaler og refleksioner sammen om liv og død. God fornøjelse!

13 Lad de små dyr flytte ind: Lav en stenbunke Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Der skal ikke meget til at skabe skjul og levesteder til gavn for de små krible krable-dyr. Levestederne kan laves ved udelukkende at bruge naturlige materialer, der ofte allerede findes udenfor. Byg en stenbunke Byggeriet af en stenbunke er en sjov aktivitet for både børn og voksne, og efterfølgende er der skabt grobund for lærerig observation året rundt. Følgende instruktioner er en inspirationsvejledning. Der er nemlig ingen regler for størrelsen på sten eller hvor høj eller bred stenbunken skal være; kun fantasien sætter grænser. En plads i solen Stenene placeres, så de har kontakt med jordoverfalden. Find en solrigt plet hvor det er passende at opbygge stenbunken. Mange smådyr er glade for varme. Overfladen på stenene opvarmes af solens stråler og skaber dermed et attraktivt sted til dyrene at solbade, samtidig med, at smådyrene hurtigt kan krybe i skjul, hvis de skulle føle sig truede. Firben er også glade for at sidde på solvarmede sten, så hvis der lever nogle i nærområdet, kan stenbunken også være til gavn for de koldblodede smådyr. Selve bunken danner et skyggefuldt og halvfugtigt miljø, hvilket tilgodeser dyr som bænkebidere og skolopendere. Derudover etableres der med stenbunken et sted med god mulighed for overvintring. Fotograf: Anna-Klara K. Kjeldgaard.

14 Sådan kan stenbunken laves Saml et passende antal sten i forskellige størrelser f.eks. nogle store med en diameter på ca. 20-30 cm, nogle mellemstore med en diameter på ca. 10-20 cm og nogle mindre med en diameter på 6-10 cm. Start nu med at opbygge stenbunken: Levestedet kan laves i stil med en stenhøj. Her placeres de store sten nederst, derefter de mellemstore og til sidst de små. Stenbunken kan også være mere fladtrykt i sit udseende, hvor stenene ligger mere tilfældigt oven på hinanden. I så fald er der ingen rækkefølge og de små og mellemstore sten kan også placeres, så de udgør dele af bunden. Det er dog vigtigt at sørge for, at stenene ligger stabilt, så bunken ikke braser sammen. Sørg for der er hulrum Uanset hvordan stenene placeres, er det vigtigt, at der er mange små hulrum i stenbunken, så dyrene har mulighed for at krible og krable på kryds og tværs inde mellem stenene. Etableres stenbunken på legepladsen i en børnehaven, kan en eller flere af stenene evt. udnævnes til løftesten, dvs. sten, børnene frit kan løfte på, for at se, hvad der gemmer sig bag. Løftesten kan evt. markeres med en klat maling. På den måde undgås det, at levestedet i sin helhed forstyrres eller ødelægges for hyppigt. Fotograf: Britta Lærke Madsen.

15 Lad de små dyr flytte ind: Grenbunker Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Der skal ikke meget til at sikre skjul og levesteder for de små krible krable-dyr og ofte kan det gøres ved at bruge naturlige materialer, der allerede er tilstede udendørs f.eks. forskellige former af dødt træ. Lad det ligge Det er såre simpelt. Det eneste, der skal til, er at efterlade de døde former for træ, hvor det nu er passende. Derudover undgås en køretur med tungt haveaffald til genbrugspladsen. Den store grenbunke Grenene kan med fordel samles til en større bunke. En grenbunke er et fremragende overvintringssted både for insekter, men også for pindsvin. Måden, træet placeres på, er en smagssag. Nogen foretrækker måske, at det ligger i en mere naturlignende bunke, men træet kan også placeres i skulpturelle bunker og opsætninger. Smådyrene er på sin vis ligeglade. Fotograf: Anna-Klara K. Kjeldgaard.

16 Bundter med smågrene Tag et bundt tynde grene eller bambuspinde med en længde på ca. 15 20 cm og bind dem sammen med to stykke snor, så grenbunken holdes sammen i hver ende. Lav gerne flere grenbunker og placer dem på forskellig vis. Nogle kan ligge, så de har jordkontakt, andre kan hænges op f.eks. i træer eller på en husgavl. Mellem grenene er der masser af gode skjulesteder for krible krable-dyrene. Bemærk om placeringen har betydning for, hvilke smådyr der flytter ind. Grenbunker, der ligger direkte på jorden, er oplagte levesteder for smådyr som f.eks. bænkebider, jagtedderkopper og løbebiller. I de ophængte grenbundter er det oftere flyvende insekter som f.eks. bier, hvepse, mariehøns, møl og viklere, der får gavn af skjulestedet. Sikring af vigtigt levested Dødt træ er et vigtigt levested for rigtig mange organismegrupper, herunder bl.a. smådyr som træhvepse, borebiller, insektlarver fra fluer, biller og hvepse, ørentviste, bænkebidere m.m. Rent faktisk er dødt træ tidligere blevet betegnet som et altafgørende habitat, når det kommer til at sikre den biologiske mangfoldighed i f.eks. skovene. Forskellige former for dødt træ Det er ikke nødvendigvis de samme dyr, der lever i de forskellige typer af dødt træ. Derfor kan det være en fordel at have mange forskellige former for dødt træ som f.eks. træstammer, træstubbe og grene i varierende størrelser. For mere inspiration herom se levestedsfakta-ark om træstubbe og træstammer. God fornøjelse! Fotograf: Rikke Lausten.

17 Lad de små dyr flytte ind: Træstubbe og stammer Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Dødt træ som træstubbe og stammer rummer store mængder af krible krable-dyr som bl.a. træhvepse, borebiller, insektlarver, skolopendere, ørentviste og bænkebidere. For at tilgodese disse smådyr kan man med fordel beholde dødt træ i haven. Fotograf: Helle Buur. Død gren på træstub. Fotograf: pixabay.com. Stående stamme med spættehuller. Om træstubbe Placeringen af træstubbe giver sig selv, men højden på stubben behøver nødvendigvis ikke være i ankelhøjde. Træstubbe, der er i højden fra 1 m og opefter, er glimrende levesteder for spætter og flagermus. Så længe alle grene er fjernet, er der ingen fare for, at en tung gren dumper ned og rammer nogen. En liggende træstamme tiltrækker nogle andre insekter end en stående død stamme. Forklaringen er, at der opstår nogle anderledes vind, lys og temperaturforhold for den stående stamme kontra den liggende.

18 Byg et redehus til insekterne Sav et ca. 20 cm langt stykke af en træstamme, hvis diameter er omkring 10 cm. Skær nu en skive på ca. 1 cm af hver ende af træstykket. Bor så et hul ned midt gennem træstykket. Hullet skal være ca. 4 cm i diameteren. Hvis ikke et stort nok bor haves, kan stammen flækkes, hvorefter de to halvdele udhules ved brug af sav eller stemmejern og hammer. Derefter bindes eller skrues træstykkerne sammen igen, og hulrummet fyldes med halm eller hø. De to skiver på 1 cm, skrues eller sømmes nu på igen i hver ende, hvorefter der bores en masse små huller i forskellige størrelser (1/2-3 cm) ind til hulrummet i stammen. Redehuset kan enten hænges op i et træ eller placeres et sted, hvor det kan stå uforstyrret. Huset er både oplagt til overvintring eller som redested for diverse krible krable-dyr. På opdagelse i det døde træ Fotograf: Anna-Klara K. Kjeldgaard. Afbarket gren med udflyvningshuller. Mange af de dyr, som lever i og af dødt træ, efterlader synlige spor fra deres tilstedeværelse bl.a. i form af boremel, gangsystemer og udflyvningshuller. Gangsystemer opstår f.eks., når forskellige larver har gnavet sig vej i træet lige under eller i selve barken. Gangsystemerne kan danne nogle enormt smukke mønstre. Prøv at brække et stykke mørt bark af og se, om der gemmer sig gange bag. Udflyvningshuller laves bl.a. af træhvepse og borebiller. En gammel tommelfingerregel siger, at hvis hullet er kuglerundt, er det som regel fra en hveps, hvorimod huller, der er mere aflange, er fra billerne.

19 Fotograf: www.pixabay.com. Øverst: Gangsystemer i selve træet. Nederst: Afmærkning af gangsystem i bark.

20 Om nedbrydningsprocessen af dødt træ Nedbrydningsprocessen af dødt træ er en spændende og lærerig cyklus, der kan sættes i forlængelse med større kredsløb for naturens økosystemer. Det døde træ omdannes af smådyr, svampe og bakterier. De forskellige organismegrupper er alle vigtige for nedbrydningen, da de ikke optræder i processen på samme tid. Gamle træstubbe kan være årevis om at blive nedbrudt. De bakterier, svampearter og smådyr, der kan findes i helt friske træstubbe, er som regel nogle andre end dem, som indfinder sig senere i forløbet. De senere kommende arter er afhængige af det forarbejde, der er lavet af de første arter. Prøv at observere en træstub over en årrække og bemærk, hvilke arter der kommer og går. Fotograf: Anna-Klara K. Kjeldgaard. Træstub hvor nedbrydningen af selve kernevedet er længst, hvilket kan ses på hullet i midten.

21 Sikring af vigtigt levested Dødt træ er et vigtigt levested for rigtig mange organismegrupper som svampe, bakterier, orme og insekter m.m. Rent faktisk er dødt træ tidligere blevet betegnet som et alt afgørende habitat, når det kommer til at sikre den biologiske mangfoldighed i skovene for eksempel. Forskellige former for dødt træ Det er ikke nødvendigvis de samme dyr, der lever i de forskellige typer af dødt træ. Derfor kan det være en fordel at have mange forskellige former for dødt træ som f.eks. træstubbe, grene og hele eller halve træstammer, stående som liggende. For mere inspiration se fakta-ark om grenbunken som levested. Fotograf: Rikke Lausten. Træstub der er langt i nedbrydningsprocessen. Barken er for længst nedbrudt og store dele af det ydre og den indre splintved er omdannet. God fornøjelse!

22 Lad de små dyr flytte ind: Byg insekthoteller og insektboliger Skrevet af Anna-Klara K. Kjeldgaard Formålet bag insekthoteller er at skabe leve-, skjule- og redesteder for insekter, hvilket kan gøres med adskillige slags materialer. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan hotellet kan se ud, og hvor stort det skal være. Der findes imponerende store insekthoteller, der fylder hele husgavle og på nettet er der utallige vejledninger tilgængelige for, hvordan man etablerer insekthoteller. Derudover er der en vejledning i naturvejledernes blad NATURvejleder fra juni 2015, årg. 24, nr. 2., side 18. Bladet kan findes via nedenstående link. http://www.natur-vejleder.dk/6storage/853/13/naturvejleder_2015-2_krible_krable.pdf Dette faktaark beskriver nogle modeller, der er mindre i størrelsen, kræver færre materialer og er simple at gå til. Fotograf: Naturhistorisk Museum, Aarhus.

23 Fotograf: Rikke Laustsen. Fotograf: Sara Gelskov. Inspirationsvejledning til simple insektboliger og det lille insekthotel Boliger af rør Materialer: Drænrør eller plastikrør eksempelvis nedløbsrør til tagrender Snor Hule grene (eks. bambus) Grene med en diameter på ca. ½- 1 cm, eks. pilegrene, hassel, bøg etc. 1 større gren på længde med røret og en diameter på ca. 7-10 cm Vejledning: Snoren fastgøres til røret, så det kan hænge på en væg eller i et træ. Bor en masse huller i forskellige størrelser i tværfladen i begge ender på den store gren. Fyld nu røret, så det er tæt pakket med smågrene, den store gren og bambuskvistene. Boligen er nu klar til at blive hængt op. Alternativt kan man også fylde røret med andre materialer som kogler, halm, flis og savsmuld. Her er det dog en god idé et lukke rørets ender med hønsenet, så materialet ikke for let blæser ud.

24 Boliger af træskiver Materialer: Træskiver af hele stammer eller tykke grene. Snor Vejledning: Sav det ønskede antal træskiver. Skiverne skal have en tykkelse på 6-10 cm. Bor herefter en masse huller i forskellige størrelser i træskivernes. Sæt snor så skiverne kan hænge Hæng skiverne op i træer eller på en væg. Det lille Insekthotel Materialer: Rammen kan f.eks. være en trækasse, en gammel sættekasse eller et fuglehus Hønsenet Materialer til at fastgøre hønsenet eks. hæfteklammer, søm eller skruer Urtepotter eller mursten med furer og huller. Naturmaterialer som: Træstykker, grene, sten, muslingeskaller, flis, træspåner, agern, hasselnødder, grankogler, halm, mos og plantestængler fra eks. græsser, tagrør, pileurt, bambus Fotograf: www.pixabay.com Vejledning: Inden selve byggearbejdet begynder, er det en god idé at bestemme sig for, hvor mange rum hotellet skal indeholde, og hvilke materialer man vil fylde de forskellig rum op med. Valget for hvor mange rum, der skal være, kan også afhænge af, hvilken slags ramme der bruges. Bygger man selv rammen, eksempelvis en firkantet kasse, er dette første skridt.

25 Anvendes et fuglehus er det en god idé at lave en bagvæg på huset ligesom i et dukkehus i princippet. Når rammen er på plads, skal rummene fyldes op. På de rum fyldt med materialer som muslingeskaller, frø og nødder, kogler, halm eller sten sættes der et stykke hønsenet henover for at sikre, materialerne bliver i rummet. Insekthotellet hænges op helst et sydvendt sted, hvor der er læ. Fotograf: Anita Søholm.

26 Fotograf: Lenette Schunck Fotograf: Sara Gelskov. Kildehenvisning Larsen, L. J., Insekthaven med blomstereng og insekthoteller, Forlaget Bogprint, 1. udgave, 2. oplag 2014.