Smitsomme sygdomme Formål At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme. Målgruppe Personale på Børne- og ungeområdet. Tegn på smitsom sygdom kan være almene eller specifikke symptomer eller feber. Baggrund Smitte kan ske via en syg person eller rask smittebærer. Smitstof udskilles fx i luftvejssekret, i væske fra bylder og sår eller i afføring og opkast. Smittespredning kan ske via Kontaktsmitte: typisk via hænder og genstande (sutter, legetøj, spisebestik, dørhåndtag, toiletsæder, håndklæder o. lign.) snavset med væsker fra børnesår, øjenbetændelse, snot eller andet sekret fra luftveje, spyt, opkast eller afføring. Stænk og sprøjt: via dråber ved hoste, nys, tale eller opkastning enten direkte eller indirekte ved at det lander på overflader og dermed spredes via kontaktsmitte. Via munden og øjnene fx med urene hænder eller via mad og vand, badevand og kontakt med dyr. Definitioner Definition af raskt barn; feberfri og almentilstanden er upåvirket. Definition af sygt barn; feber, almentilstanden er påvirket og der kan være specifikke tegn på sygdom. Definition af feber; temperatur over 38 grader målt i endetarmen eller 37,5 målt i mund/øre. Ved temperaturtagning kan anvendes øretermometer. Definition af smitsom sygdom; infektion med bakterier, virus, svampe eller parasitter. Smitte kan overføres fra menneske til menneske, fra dyr, madvarer, vand og jord. Definition af inkubationstid; den tid der går fra man er smittet til der opstår symptomer på sygdom. Definition af smitteperioden; det tidsrum, hvor man kan smitte andre. Fremgangsmåde Grundlæggende forholdsregler ved smitsom sygdom Syge børn, unge og personale må ikke komme i institutionen og skolen. Om fornødent holdes det syge barn adskilt fra de andre børn indtil det afhentes, dog stadig under opsyn. Børn og unge med smitsom sygdom må først komme, når det ikke smitter længere. Ansvaret for diagnoser og behandling er forankret hos egen
læge. Ved ophobning af sygdomstilfælde i institution eller skole bør sundhedsplejen kontaktes. Den hygiejneansvarlige i institutionen eller på skolen er ansvarlig for, at personalet kender og følger de hygiejniske retningslinjer. Forebyggelse af smittespredning Regler for hvornår børn må komme i daginstitution og skole Håndhygiejne hos børn og voksne God rengøringsstandard Anvendelse af desinfektionsmidler, hvor det er påkrævet At generelle infektionshygiejniske forholdsregler følges Korrekt håndtering af sår Korrekt opbevaring og håndtering af madvarer Skærpet hygiejne ved ophobning af sygdomstilfælde Information til børnenes hjem om smitsom sygdom i institutioner for 0 6 årige (fx maveinfektion, skoldkopper, lus og tredages feber) meddeles via opslag. Information Ved alvorlig smitsom sygdom fx meningitis skal lederen eller dennes stedfortræder efter aftale med Embedslægeinstitutionen formidle information til børnenes og personalets hjem. Embedslægeinstitutionen beslutter hvilken personkreds, der skal informeres, samt indholdet og formen af informationen. Drejer det sig om en alvorlig smitsom sygdom får lederen af institutionen / skolen information af Embedslægeinstitutionen, der også informerer den kommunale sundhedstjeneste. Infektionshygiejnisk enhed orienteres af den kommunale sundhedstjeneste. For de øvrige smitsomme sygdomme i småbørnsinstitutioner, er lederens formidling af oplysninger afhængig af, at forældrene oplyser om deres barns sygdom. Behovet for information til øvrige forældre vurderes af lederen og tilsynsførende sundhedsplejerske. Ved behov for rådgivning står Infektionshygiejnisk Enhed til rådighed. Et opslag skal kunne ses af alle, være handlingsorienteret og barnets navn må ikke nævnes. Ved behov for skriftlig information om smitsomme sygdomme til forældrene kan dette hentes og printes fra følgende link: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsommesygdomme/smitsomme-sygdomme-hos-boern Såfremt egen læge fraråder at komme i institution/skole grundet smitterisiko, skal dette altid følges også selvom det går ud over angivelserne i nedenstående skema.
Sygdom Inkubationstid Smitte fra Smitte til Komme i institution/skole Bylder Få dage Bylden begynder at væske Børneorm (se uddybning) Bylden er tørret ind 2-6 uger 2 uger efter smitte Behandling Når bylden er tørret ind. Ingen begrænsninger Børnesår Få dage Sårene begynder at væske Diarré og opkastning (se uddybning) Flåtbåren hjernebetændelse (TBE) Fnat (se uddybning) Forkølelse og virushalsbetændelse Forkølelsessår (herpes) (se uddybning) Oftest et par Dage Diarréens udbrud Sårene er tørret ind og skorperne faldet af Afføringen er normaliseret Når sårene er helede dvs. tørre og skorperne faldet af Se under uddybing om sygdommen 7-14 dage 4 uger hos ikke tidligere smittede Kort efter smittetidspunkt 1-7 dage 1 døgn inden udbrud Behandling er 5 døgn efter udbrud 2-12 dage Dannelse af blærer Blærerne er tørret ind Fåresyge 2-3 uger 5 dage efter at barnet er smittet, eller 7 dage inden symptomerne er begyndt Halsbetændelse (bakteriel) HIV Hånd, fod og mundsygdom (hand-, footand mouth-disease) 5 dage efter sygdomsudbrud 1-3 døgn Barnet er smittet Der er givet penicillin i 2 dage Smitter kun ved seksuel kontakt, via blod og fra mor til barn under graviditet og fødsel og ved amning. Smitter ikke ved almindelig kontakt eller gennem spyt. Blod smitter ikke gennem intakt hud. 5-7 dage Udbrud af sygdommen Udbrud er på retur Når behandling er, og almentilstanden er upåvirket Ingen begrænsninger med mindre der er infektion i såret, og kirtelhævelsen er på retur Efter 2 dages penicillinbehandling,såfremt barnet er rask og feberfri Ingen begrænsninger: Der er intet krav om, at institutionen informeres om, at barnet er hiv-smittet. Barnet kan komme i institution/skole som raske børn. Influenza 1-4 dage 1 døgn inden udbrud Barnet er rask Kighoste 7-10 dage 7-10 dage efter barnet er smittet, eller fra forkølelsessymptomerne er begyndt Kyssesyge (mononucleose) 6 uger efter de typiske hosteanfald er begyndt Når hosteanfald ikke giver anledning til pasningsproblemer 4-7 uger Udbrud af sygdommen Barnet er rask
Sygdom Inkubationstid Smitte fra Smitte til Komme i institution/skole Leverbetændelse Hepatitis A (se uddybning) Leverbetændelse Hepatitis B (se uddybning) Lus Lussingesyge (parvovirusinfektion, erythema infectiosum, femte børnesygdom) (se uddybning) Mellemørebetændelse med udflåd Meningitis (smitsom) MRSA (se uddybning) 3-6 uger Sidste del af inkubationstiden 2-4 mdr. Se under sygdommen Ca. 2 uger Komplikation til luftvejsinfektion Smittetidspunkt. Lus smitter primært ved direkte kontakt fx hvis man sover tæt sammen deler hue, børste og kam. Hovedlus kan leve op til 48 timer, hvis de kommer væk fra hovedbunden. Man kan ikke blive smittet med luseæg. En uge før udslættets udbrud Kun i sjældnere tilfælde indeholder øreflåddet bakterier, der kan smitte andre Få dage efter sygdomsudbrud Se under sygdommen Ingen levende lus Udslættet er brudt ud 1-4 dage Kort før sygdomsudbrud Et døgn efter behandlingen er Når behandlingen er. Hvis personalet opdager lus hos et barn, kan barnet ikke sendes hjem af den grund. Almentilstanden er upåvirket Når behandlingen er afsluttet, og barnet er rask Se under uddybning om sygdommen Mæslinger 10 dage 7 dage efter barnet er smittet eller fra forkølelsessymptomerne er begyndt Røde hunde 2-3 uger 1 uge efter barnet er smittet, eller 14 dage før udslættets udbrud Indtil 4 dage efter udbrud af udslæt Indtil 5 dage efter udbrud af udslæt Skoldkopper 2-3 uger 7 dage efter udsættelse eller 3 døgn før udslættets frembrud Skovflåtoverført borreliainfektion Svampeinfektioner (herunder ringorm) Tuberkulose 5 dage efter udslættets frembrud eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærer er tørret ind Når skorperne er tørret ind, er smittefaren overstået 3-30 dage Uger-måneder Udbrud af udslæt Behandling Måneder-år Ingen begrænsninger
Sygdom Inkubationstid Smitte fra Smitte til Komme i institution/skole Tredagesfeber (exanthema subitum) Vandvorter (moluscum contaginosum) 1-2 uger Ukendt Ukendt 1 uge-6 mdr. Udbrud Behandling Vorter 2-3 mdr. Udbrud Behandling Øjenbetændelse, Svær (se uddybning) 1-3 døgn Svær form for øjenbetændelse smitter fra symptomer opstår Svær form for øjenbetændelse smitter indtil der er givet behandling i mindst 2 døgn Ingen begrænsninger Ingen begrænsninger. Fodvorter tilrådes dog tildækket eller behandlet lokalt Efter mindst 2 døgns behandling, og symptomerne er forsvundet Ved tvivl eller behov for uddybende information rettes henvendelse til: - Den lokale hygiejnekontaktperson og hygiejneansvarlige - Sundhedsplejerskerne - Hygiejnekontaktpersoner og hygiejneansvarlige kan kontakte Infektionshygiejnisk Enhed på Sydvestjysk Sygehus - Sundhedsplejen kan kontakte Infektionshygiejnisk Enhed på Sydvestjysk Sygehus eller Embedslægeinstitutionen Børneorm Små orm, der lever i tarmen. De bevæger sig uden for tarmen og lægger æg ved endetarmsåbningen. Æggene kan overleve i sengetøj og støv et par uger. Ormene kan ses på afføringen og ved endetarmsåbningen om natten. Der er udtalt kløe ved endetarmsåbningen. Smitte sker via fingrene, der er brugt til at klø ved endetarmsåbning. Hele husstanden bør behandles samtidigt og samtidig vask af sengetøj og undertøj ved min. 60 grader. Hænder vaskes grundigt og neglene skal være korte. Diarré og opkastning Pludselig opstået vandtynde eller meget løse afføringer inden for ét døgn. Diarré kan skyldes virus, bakterier eller parasitter. Ved forgiftninger eller som ledsagesymptom ved andre infektioner. I vinterhalvåret ses hyppigt diarré forårsaget af Roskildesyge og rotavirus. Ved mistanke om Roskildesyge og rotavirus i dagtilbud og botilbud (Tippen) skal der efter optørring af opkast eller diarré pletdesinficeres med Klorklud. Ved Roskildesyge (Norovirus) anbefales 2 dage hjemme efter ophør med diarré og / eller opkast. Såfremt der er opkast og diarré i et hjem, skal sundhedsplejen ikke komme på besøg, med mindre der god grund til det. Ved blodig diarré kontaktes egen læge.
Fnat (scabies) Kløende hudlidelse forårsaget af en mide. Smitten sker ved tæt kontakt oftest blandt nære familiemedlemmer. Kløe udvikles hos ikke tidligere smittede efter 4 uger og ved tidligere smittede efter få dage. Kløen er mest udtalt om natten og klør over det meste af kroppen. Alle i husstanden behandles samtidigt. I forbindelse med behandlingen vaskes håndkæder og sengetøj ved min. 60 grader. Kløen kan bestå nogen tid efter behandling. I institutioner skal man være opmærksom på kløe og udslet hos børnene i 3 6 uger efter sidste tilfælde. Forkølelsessår (herpes) En virussygdom, der viser sig som småblærer i grupper på huden. Smitte overføres via væske fra blærerne, typisk via hænder. Begynder med rødme, prikken og kløe og efter et par dage opstår væskefyldte blærer, hyppigt omkring munden, der brister og bliver til sår. Efter 1 uges tid tørrer såret ind. Der kan komme bakterier i et forkølelsessår og give anledning til børnesår. Et barn med herpesudbrud må komme i institutionen. En undtagelse er, hvis der er infektion i forkølelsessåret. Leverbetændelse Hepatitis A Leverbetændelse Hepatitis B En form for leverbetændelse, der skyldes et virus. Smitte overføres via hænder og genstande snavset med afføring og ført ind i munden. Smitter i 2-3 uger efter smitteudsættelse og aftager få dage efter, at sygdommen er brudt ud. Smitte sker typisk på udenlandsrejser. Smitte forebygges ved god generel hygiejne og håndhygiejne. Symptomer på sygdommen er ømhed i kroppen, kvalme, temperaturforhøjelse, mavesmerter, diarré og opkastning. Gulfarvning af det hvide i øjnene, mørk urin og lys afføring. Forløbet kan være mildt hos børn, men mere alvorligt hos voksne. I tilfælde af udbrud i dagtilbud / på skolen afgør embedslægen, hvem der anbefales forebyggende behandling. En form for leverbetændelse, der skyldes en virus. Smitte overføres via blod fx ved kanylestik, seksuel og anden fysisk kontakt samt fra mor til barn ved fødslen. Virus findes i blodet fra en til tre uger før sygdomsudbrud og op til flere måneder herefter. Ved kronisk infektion er der virus i blodet i op til flere år. Smitte mellem børn sker kun meget sjældent. Det kan tænkes at ske ved fx leg, uheld eller bid, hvor spyt eller blod kommer ind gennem huden eller på slimhinder. Smitte forebygges ved brug af engangshandsker ved kontakt med blod fx næseblod eller ved rensning af sår, efterfulgt af håndhygiejne. Symptomer begynder under tiden med appetitløshed, kvalme og opkastning, smerter i maven og evt. diaré. I andre tilfælde stiger temperaturen ret pludselig, og der kan være hovedpine, muskel- og ledsmerter. I de fleste tilfælde fremkommer der herefter gulfarvning af huden. Sygdomsvarighed er fra få uger til flere måneder. Hos børn og unge har sygdommen sædvanligvis et mildt forløb, hos nogle få bliver infektionen kronisk. Børn og voksne må komme i institutionen, når de er raske. Der er ingen begrænsninger i forbindelse med kronisk Hepatitis B.
Lussingesyge (parvovirusinfektion, erythema infectiosum, femte børnesygdom) Sygdommen er en meget almindelig og næsten altid mild børnesygdom. Ca. 65 % af befolkningen har antistoffer mod sygdommen pga. tidligere infektion og kan derfor ikke få sygdomme igen. Hvis en kvinde smittes i første halvdel af graviditeten, kan der være en lille risiko for abort eller blodmangel hos fosteret. Misdannelser ses ikke. Gravide, der har været udsat for smitte, bør undersøges nærmere. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at gravide fraværsmeldes pga. lussingesyge / parvovirusinfektion i omgivelserne, med mindre helt særlige grunde taler for det (fx. blodsygdom hos moderen). Stafylokokker sidder primært i næsen og sekundært i svælget og på huden. Man kan være rask smittebærer. MRSA smitter som andre stafylokokker via tæt kontakt, ved forkølelse via hoste, nys og snot og sekret fra sår og bylder. Selv om MRSA er påvist må børn og voksne møde i daginstitution og skole. Ved sår, bylder eller akut luftvejsinfektion, må man ikke komme. Såfremt et inficeret sår er under behandling og dækket med tætsluttende forbinding, må børn over skolealderen komme i skole. Ved gentagne tilfælde af sår og bylder i en institution kontaktes sundhedsplejen. Ved flere tilfælde af MRSA i en institution vil Infektionshygiejnisk enhed i samarbejde med Embedslægeinstitutionen iværksætte foranstaltninger. MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) Det anbefales ved besøg i hjemmene, at sundhedsplejersken: anvender væskeafvisende engangskittel med lange ærmer, som slutter tæt ved håndled, og medicinske engangshandsker der kasseres i hjemmet. Ved luftvejsinfektion hos et MRSA positivt barn benytter sundhedsplejersken kirurgisk maske medbringer håndsprit til brug for hånddesinfektion; af hensyn til smittespredning er det især vigtigt at desinficere hænder, når hjemmet forlades aftørrer vægt, målebånd eller andre redskaber brugt ved undersøgelsen med egnet desinfektionsmiddel. Hvis undersøgelsesredskaberne er våde eller forurenede, skal de rengøres inden. MRSA positive børn/husstandsmedlemmer må frit deltage i sociale aktiviteter (fx babysvømning) og i mødregrupper og sundhedscafeer, når de er raske (symptomfri). MRSA positive børn med akut luftvejsinfektion, sår eller bylder må ikke deltage. Ved sundhedsplejerskens deltagelse i mødregrupper og sundhedscafeer kan anvendelse af engangskittel undlades. Her anbefales ekstra hyppig hånddesinfektion, herunder efter kontakt med de enkelte børn, samt aftørring af undersøgelsesredskaberne med egnet desinfektionsmiddel mellem hvert barn.
Øjenbetændelse (svær) Ved svær form for øjenbetændelse forårsaget af virus eller bakterier driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse. Barnet kan opleve tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet, under tiden lysskyhed og tørflåd. Almentilstanden kan være påvirket. Ved milde former for øjenbetændelse ses rødme, tåreflåd og let blakket pusdannelse i øjenkrogen (gule klatter), mest udtalt efter søvn. Børn med denne milde form for øjenbetændelse må komme i institutionen. Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget opmærksom på oprensning af øjet for ikke at sprede smitte fra det ene øje til det andet. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Berit Østergaard Nielsen, Lisbet Rosendahl, Anne Adler Green, Klaus Fog, Henrik Gregersen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Godkendt af Chefgruppen for Børn og Unge 23. august 2016 Revideres næste gang August 2019 Referencer 1. Sundhedsstyrelsen 2013. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skole m.v. 2. Sundhedsstyrelsen 2012. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA