Boligen Fredensvej 4, 1. th., 5900 Rudkøbing, i ejendommen Fredensvej 4, 5900 Rudkøbing, mat.nr. 2fv Rudkøbing Markjorder

Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag den 10. november 2014 Boligen Fredensvej 4, 1. th., 5900 Rudkøbing, i ejendommen Fredensvej 4, 5900 Rudkøbing, mat.nr. 2fv Rudkøbing Markjorder Udført for Langeland Kommune

Indledning - formål med besigtigelsen A.1. Formålet med besigtigelsen Boligen blev besigtiget med henblik på at vurdere: Om ophold og beboelse er forbundet med sundhedsfare jf. byfornyelseslovens 76, og hvor alvorlig sundhedsfaren skønnes at være. Om eventuelt farlige forhold kan afhjælpes umiddelbart og uden sundhedsmæssig risiko for ejendommens beboere. A.2. Om besigtigelsen Der blev varslet besigtigelse, da der var mistanke om sundhedsfare, idet familiens barn født august 2013 blev syg kun 2 måneder efter indflytning. Besigtigelsen var varslet med hjemmel i Lov om byfornyelse og udvikling af byer, 75, LBK nr. 863 af 3. juli 2014. Besigtigelsen blev gennemført for Langeland Kommune af Søren Garde Rådgivning ved Kirsten Wagtberg Hansen. Både ejer og lejere var til stede ved besigtigelsen. 1 Der blev gennemført en visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Der blev foretaget fugtmålinger, og der blev taget aftryksprøver til konstatering af mulige skimmelforekomster. Med hensyn til besigtigelsesmetode og målinger henvises til Bilag 1., side 18. Resultaterne af skimmelanalyserne er vedhæftet som bilag 2 og uddrag af Vejledningen om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet som bilag 3. A.3. Generelt om den besigtigede bolig og bygning Besigtigelsen vedrører boligen Fredensvej 4, 1. th., 5900 Rudkøbing, beliggende i ejendommen Fredensvej 4, som i flg. BBR rummer i alt 16 boliger fordelt på stuen, 1. og 2. sal. Husstanden i den besigtigede bolig består af 2 voksne og 1 barn. Barnet er født i august 2013. Boligen ligger i bygning nr. 1, som er opført i 1954. Ejendommen har stået tom i en årrække, men blev renoveret i forbindelse med nuværende ejers overtagelse. Boligen er registreret med 79 m2 i BBR.

Bygningen er opført i mursten. Taget er belagt med tegl. Facaderne er primært blank mur, men omkring altaner og indgangspartier er facaden pudset og malet. Opvarmning fjernvarme, vandbårent. Vandforsyning - alment vandforsyningsanlæg, tidl. offentligt. Afløbsforhold - afløb til spildevandsforsyningens rensningsanlæg. B. Konklusion, sundhedsfare og anbefaling B.1. Konklusion Ved besigtigelsen konstateredes følgende problematiske forhold: Bygningen fremstår udvendig som almindeligt vedligeholdt, men med revnedannelser, som vurderes at være medvirkende årsag til fugt og skimmel. Fugt og skimmel, herunder vandskadeskimmel og særligt biologisk aktive skimmelarter. Bygningen er opført i 1954, hvor blandt andet brystninger under vinduerne ofte var uisolerede, hvilket øger sandsynligheden for kuldebroer, fugt og skimmel. 2 B.2. Sundhedsfare Med baggrund i besigtigelse samt fugt- og skimmelundersøgelser vurderes beboelse og ophold at være forbundet med nærliggende sundhedsfare. Det vurderes, at en eventuel istandsættelse af boligen vil indebære meget omfattende arbejder, samt at lejligheden ikke vil kunne bebos under istandsættelsen. B.3. Anbefaling Med henvisning til sønnens helbredsproblemer anbefales at genhusning iværksættes omgående og at boligen herefter kondemneres med kort frist.

C. Resultatet af besigtigelsen C.1. Beliggenhed og udearealer Bygningen med i alt 16 boliger ligger i et grønt område med blandet boligbebyggelse og lige over for Rådhuset. C.2. Udvendig besigtigelse 3 Ved den udvendige besigtigelse konstateredes følgende: Ejendommen fremstår umiddelbart rimeligt vedligeholdt, men nærmere eftersyn afslører revner i facaden og omkring vinduer og døre. C.3. Indvendig besigtigelse Ved den indvendige besigtigelse konstateredes følgende: Utilstrækkelig ventilation af badeværelset Synlig skimmel og omfattende fugt. C.4. Opvarmning Bygningen opvarmes med centralvarme leveret fra et fjernvarmeværk.

D. Fugt og skimmel D. 1. Observationer vedr. fugt og skimmel Der var synlig fugt og skimmel på ydervæggene og omkring vinduer og døre. Revnedannelser i facaden og revner i fugerne omkring vinduer og døre, samt kuldebroer vurderes at være de væsentligste årsager til fugten, men utilstrækkelig udluftning og opvarmning kan også have været medvirkende årsag til fugtproblemerne. Der er analyseret 4 aftryksprøver fra besigtigelsen. Særligt i stuen og soveværelset konstateredes høje skimmelforekomster, primært vandskadeskimmel, men også særligt biologisk aktiv skimmel. Indtil nuværende ejer overtog ejendommen med henblik på renovering, har bygningen i en længere periode stået tom og uden tilstrækkelig vedligeholdelse. Derfor er der sandsynlighed for gamle vandskader, som kan give anledning til alvorlige helbredsproblemer, selv om konstruktionerne evt. er tørre nu. Med de meget fugtige vægge, er der sandsynlighed for skimmel andre steder end der, hvor der ved besigtigelsen blev taget aftryk til skimmelanalyse. 4 D. 2. Fugtmålinger Forekomst af fugt er bedømt ud fra følgende parametre: Generel værdivejledning Bygningsdel Normal Fugtig * Meget fugtig** Vådt*** Træværk/gips (%) < 12 12-14 14-16 Over 16 Murværk (digits) 20-45 45-60 60-75 >75 *høj fugtbelastning medfører forøget risiko for helbredsmæssige påvirkninger samt risiko for skimmelangreb. **meget høj fugtbelastning anses for at være sundhedsfarlig og medfører på kortere eller længere sigt betydelig risiko for skimmelangreb. ***Højere grad af sundhedsfare gipsplader er under nedbrydning

Fugtmålinger foretaget ved besigtigelsen Rum og bygningsdel Normal Fugtigt * Meget fugtigt** Stuen, væg mod nabo, v. gulv Stuen, væg mod nabo, ved overkant af vindue Stuen, ydervæggen under vinduet ved altanen Stuen, ydervæggen, vinduesfalsen til venstre, mod altanen Soveværelset, ydervæggen i hjørnet under vinduet Soveværelset, vinduesfalsen til venstre. Soveværelset, væggen mod altanen Soveværelset, væggen mod 70,00 digits naboen, målt øverst på væggen Børneværelset, væggen mod soveværelset I stuen, målt på undersiden af gulvbrædderne, ved altanen Vådt *** 99,9 digits 96,1 digits 96,4 digits 99,3 digits 99,1 digits 93,8 digits 96,4 digits 99,3 digits 16,1 % træfugt 5 D. 3. Resultatet af skimmelundersøgelserne Der blev taget skimmelaftryksprøver følgende steder: 1. I børneværelset, i hjørnet, på væggen mod soveværelset 2. I stuen, på væggen mod naboen 3. I soveværelset, på væggen mod altanen 4. I stuen, på undersiden af gulvet ved terrassedøren Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 1, i børneværelset, i hjørnet, på væggen mod soveværelset, viser samlet moderat forekomst af levedygtige svampesporer med i alt 18 CFU, hvor Penicillium chrysogenum er dominerende med 13 CFU. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader. Penicillium er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Der, hvor sporerne lander, dannes der ny vækst, hvis der er gunstige vækstforhold tilstede. Arten er resistent overfor udtørring og vil derfor ikke mindskes i omfang f.eks. om sommeren, hvor en bolig typisk udsættes for mindre fugtbelastning. Penicillium er en typisk vandskadeskimmel.

I prøvested nr. 1 konstateredes desuden begrænset forekomst af Trichoderma med 2 CFU. Trichoderma er en typisk vandskadeskimmel. Trichoderma er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten hører under de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe, der er beskrevet herover vedr. Penicillium. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 2, i stuen, på væggen mod naboen, viser samlet høj forekomst af levedygtige svampesporer med i alt >62 CFU, hvor Penicillium chrysogenum er dominerende med >50 CFU. Penicillium chrysogenum er beskrevet herover under prøvested 1. I prøvested nr. 2 påvistes desuden moderat forekomst af Fusaruim med 12 CFU. Fusarium er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten hører til de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS), der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Jf. Statens Byggeforskningsinstituts By og Byg Anvisning 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. 6 Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 3 i soveværelset, på væggen mod altanen, viser samlet høj forekomst af levedygtige svampesporer med i alt >100 CFU, alle fra Penicillium chrysogenum. Penicillium chrysogenum er beskrevet under prøvested 1. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 4 i stuen, på undersiden af gulvet ved terrassedøren viser begrænset forekomst af levedygtige svampesporer med > 8 CFU, hvoraf 6 CFU er fra Penicillium chrysogenum, som er beskrevet under prøvested nr. 1. Derudover konstateredes i prøvested 2. begrænset forekomst af Aspergillus versicolor med 2 CFU. Aspergillus versicolor hører til de særligt biologisk aktive skimmelarter (SBAS), som er beskrevet under prøvested nr. 2.

Billeder fra besigtigelsen Stuen med vinduer mod vest. Væg mod nabo stærkt opfugtet og med synlig skimmel 7 Stue mod vest, væg mod nabo. Prøvested. Nr. 2. Der måles 99,9 Digits, det højeste instrumentet kan registrere. Desuden konstateredes høj forekomst af skimmel med i alt >62 CFU det hele særligt biologisk aktiv skimmel.

Stue med vinduer mod vest (til venstre), og væg mod nabo. Løs og våd puds og tapet og synlig skimmel. Prøvested. Nr. 2. 8 Stue mod vest, væg mod nabo. Løs og våd puds og tapet og synlig skimmel.

Stuen, ved vindue mod vest. Der måles 96,1 digits i væggen mod naboen, på højde med vinduets overkant. Væggen er våd. Fugten skyldes primært revner i facaden og omkring vinduerne. 9 Stuen, ydervæg mod vest under vinduet i venstre hjørne mod altanen. Der måles 96,4 digits. Væggen er våd.

Stuen, ydervæg mod vest, vinduesfalsen i venstre hjørnet mod altanen. Der måles 99,3 digits. Væggen er våd 10 Soveværelset, ydervæggen mod øst, i hjørnet under vinduet. Der måles 99,1 digits. Væggen er våd.

Soveværelset, vinduesfalsen til venstre. Der måles 93, 8 digits. Den murede vinduesfals er våd. 11 Soveværelset, hjørnet med altanen til højre, og ydervæggen bagest i billedet. Der måles fugt på væggen mod altanen - 96,4 digits. Væggen er våd.

Soveværelset mod øst og hjørnet ved ydervæggen og væggen mod altanen til højre. 12 Soveværelset. Der måles 70,0 Digits øverst på væggen mod naboen mod nord. Væggen er våd

Revnedannelser i facaden mod øst. 13 Revner ved sålbænken og i fugerne omkring vinduerne i facaden mod øst.

Revner i facaden mod øst. 14 Børneværelset. Prøvested nr. 1. Der måles fugt i væggen mod soveværelset. Ydervæggen ses til højre. Der måles 99,3 digits. Væggen er våd

Børneværelset med prøvested nr. 1. i hjørnet i væggen mod soveværelset. Ydervæggen ses til højre i billedet. 15 Stuen med altanen mod vest. I soveværelset findes en tilsvarende altan mod øst.

Stuen med prøvested nr. 4. Der bores hul i gulvet ved altanen for at undersøge gulvkonstruktionen for fugt og skimmel som følge af vandskader fra tidligere måske utætte altandøre. Der konstateredes forhøjet fugt med 16 % træfugt og begrænset forekomst af særligt biologisk aktiv skimmel. 16 Der er målt 16,1 % fugt i gulvstrøerne. Konstruktionen er meget fugtig.

Den 3. december 2014 Kirsten Wagtberg Hansen Tlf: 40 98 47 55 E-mail: kwa@garderaad.dk Søren Garde Rådgivning Søren Garde Rådgivning arbejder med juridisk, byggeteknisk og administrativ rådgivning for kommunerne omkring sundhedsfarlige og forfaldne huse - med kondemnering, nedrivningspåbud, oprydning m.v. 17

Bilag 1. Metode Der er tale om visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Til undersøgelse af fugt blev anvendt: Gann BlueLine Compact B kapacitiv fugtmåler Gann BlueLine Compact træfugtighedsmåler 2. Skimmelanalyseresultater fra Goritas 3. Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for Fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet herunder. 18

Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding AS/SA 17.11.14 Sag:80044 Telefon: + 45 75 52 21 00 Telefax: + 45 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Søren Garde Rådgivning Kirsten Wagtberg Hansen Torvegade 1, 2.sal 8450 Hammel Vedr.: Fredensvej 4, 1.th. 5900 Rudkøbing Vi har den 11.11.14 modtaget 4 aftryksplader fra Dem til analyse på vort laboratorium. Metode Aftryksprøver udføres ved at trykke en aftryksplade mod overfladen, der skal undersøges. Herved opsamles svampesporer på pladen, der er et vækstmedie (V8-agar tilsat antibiotika) hvorpå sporer kan vokse. Aftrykspladerne inkuberes ved 25 C i ca. en uge, og herved kan mængden af levedygtige svampesporer (CFU) på prøvestedet bestemmes. Desuden kan skimmelsvampenes slægt og/eller art bestemmes ved mikroskopi. Identifikation Ved biologiske analyse af prøvematerialet kunne følgende konstateres: Ballerup: Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: +45 44 85 86 00 Fax: +45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Goritas A/S CVR nr.: 28114257 www.goritas.dk Danske Bank konto: 4183-3001549820 Swift kode: DABADKKK IBAN nummer: DK07 3000 3001 5498 20

AS/SA 17.11.14 Sag:80044 Side: 2 Prøve nr. Lokale/ Bygningsdel Konstaterede skimmelsvampe Antal levedygtige sporer / CFU 1 børneværelse, væg i hjørne mod børneværelse Trichoderma sp. Cladosporium sp. Penicillium chrysogenum 2 3 13 I alt 18 CFU 2 stue, væg mod nabo Penicillium chrysogenum Fusarium sp. >50 12 I alt >62 CFU 3 soveværelse, væg mod altan Penicillium chrysogenum >100 I alt >100 CFU 4 stue, ved terrassedør, i gulvkonstruktion, underside af gulvbrædder Chrysonilia sp. Penicillium chrysogenum Aspergillus versicolor Overgroet 6 2 I alt >8 CFU O CFU : Mindre end 10 CFU : Mellem 10 og 50 CFU: Over 50 CFU. Ingen levedygtige svampesporer. Begrænset forekomst af levedygtige svampesporer. Moderat forekomst af levedygtige svampesporer. Høj forekomst af levedygtige svampesporer. Beskrivelse af konstaterede skimmelsvampe Trichoderma slægten er sammen med Penicillium og Cladosporium den hyppigste isolerede svamp i tempererede og tropiske egene. Der findes flere arter, men næsten overalt er Trichoderma viride den hyppigste. Kolonierne er grønne, undertiden gullige og sjældent hvide med hurtigt voksende luftmycel samlet i uregelmæssige grønne klumper på kolonioverfladen. Trichoderma-arter optræder hyppigt i jordlag og på træ, indendørs især på tapet, isoleringsmateriale samt i støv. Trichoderma producerer cellulosenedbrydende enzymer, som sætter arten i stand til at udnytte mange næringskilder. Cladosporium arter dominerer i de fleste analyser af udendørs luft. Slægten findes overalt, især i de klimatisk tempererede områder.

AS/SA 17.11.14 Sag:80044 Side: 3 Kolonierne af Cladosporium fremtræder som olivengrøn til grå grøn. De enkelte arter kan vokse ved op til 32 C. Da den ligeledes kan vokse ved 0 C ses vækst af Cladosporium ofte i køleskabe. Cladosporium vokser bedst, når overfladens vandaktivitet (aw) ligger omkring 0,8. Udover den meget almindelige forekomst udendørs, findes slægten på madvarer samt på døde celluloseholdige plantematerialer samt på papir og tekstiler. Sporene findes i store mængder i udeluften, især om sommeren. Penicillium kaldes på dansk penselskimmel, da deres opretstående, forgrenede konidiophorer har et pensellignende udseende. Penicillium-slægten består af et utal af arter, hvoraf mange er udbredt over hele jorden, dog hyppigst i tempererede egne. Penicillium kolonier er blågrønne, gulgrønne, gule eller helt hvide med pulveragtig overflade og dårligt udviklet luftmycelium. Penicillium foretrækker middeltemperaturer og kan tåle udtørring. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader så som tapet, lim, maling og træ. Sporerne lagres gerne i støv. Penicillium-arterne er i stand til ved givne betingelser at producere toxiner, som kan give anledning til sundhedsmæssige gener. Fusarium er en slægt med mange arter, som findes under tempererede og tropiske forhold. Slægten optræder hovedsageligt på frugt og cerealier, og er kendt for at kunne producere mycotoksiner. Chrysonilia forekommer både i bygninger og på fødevarer. Der er tale om en hurtigvoksende skimmelsvamp, som er kendt for kunne give problemer med kontaminering i laboratorier, idet svampen vokser på yderkanten af petriskålen. Det skal bemærkes, at analyseresultaterne alene viser forholdene i prøvetagningsstederne. Vi er altså ikke i stand til at rapportere om forholdene andre steder, eller at give en samlet vurdering af skimmelforekomsterne i bygningen, herunder omfanget og eventuelle nødvendige udbedringsarbejder.

AS/SA 17.11.14 Sag:80044 Side: 4 Ønsker De yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Faktura vedlagt. Med venlig hilsen Goritas A/S Angela Steinfurth Cand.scient., mikrobiolog

Bilag 3 Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum 3. Resultatet af undersøgelsen Når resultatet af undersøgelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om benyttelsen af bygningen er forbundet med sundhedsfare. Denne vurdering foretages på grundlag af byfornyelseslovens 75, der i stk. 3 og 4, angiver, hvilke kriterier der som minimum skal være i orden, for at en bolig eller et opholdsrum kan anses som forsvarlig i sundhedsmæssig henseende. Ved forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp er følgende forhold, som nævnt i 75, stk. 3, relevante: tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, forsvarlig adgang for luftfornyelse, mulighed for tilstrækkelig opvarmning, tilfredsstillende indeklima. Kriterierne er vanskelige at definere eksakt. Kommunalbestyrelsen må derfor udøve et skøn over, om benyttelsen af boligen eller opholdsrummet i det konkrete tilfælde er forbundet med sundhedsfare. Ved skønnet kan der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens orientering Embedslægeinstitutionernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe, der kan ses på styrelsens hjemmeside www.sst.dk Ved forekomst af skimmelsvamp i boliger og opholdsrum tales der om følgende 3 niveauer - idet det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke bør være fugt eller skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum, da det vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, der bør forebygges. 3.1. Sundhedsfare, niveau 1 og 2 Nærliggende sundhedsfare. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende. Skønnes bygningens benyttelse at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare skal kommunalbestyrelsen iagttage bestemmelserne i byfornyelseslovens 76 og afklare om sundhedsfaren er nærliggende eller ikke nærliggende. Se kapitel 4. Søren Garde Rådgivning - Torvegade 1, 2., 8450 Hammel Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

3.2. Sundhedsmæssig risiko, niveau 3 Mindre skimmelsvampeangreb, som evt. kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Er der skimmelsvamp i en bolig eller et opholdsrum, men skønnes benyttelsen af lokaliteterne ikke at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at gribe ind efter byggeloven, se kapitel 5, eller efter lov om almene boliger m.v., se kapitel 6. 4. Konstateret sundhedsfare Skønner kommunalbestyrelsen på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at benyttelse af hele eller dele af bygningen er forbundet med sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at nedlægge forbud mod benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Kommunalbestyrelsens pligt til at nedlægge forbud efter dette kapitel omfatter alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes, uanset ejerforhold. Det betyder, at både bygninger som anvendes eller bebos af ejeren selv samt udlejede boliger og opholdsrum er omfattet af kommunens forpligtelse til at nedlægge forbud. Samtidig med eller efter at kommunalbestyrelsen har nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, har kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde ejeren af ejendommen at afhjælpe de kondemnable forhold efter byfornyelseslovens 75 a. Såfremt der foreligger ulovlige forhold efter byggelovgivningen, har kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at give påbud efter byggeloven, se kapitel 5. 4.1. Kondemnering forbud mod beboelse eller ophold I tilfælde af konstateret sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, nedlægger kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens 76, stk. 1, forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker kondemnering. Konsekvensen af et forbud er, at beboerne skal fraflytte de kondemnerede lokaliteter. Ved nedlæggelse og ophævelse af forbud mod beboelse er der bestemte procedurer, der skal følges. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i Velfærdsministeriets vejledning Vejledning om kondemnering kapitel 5, som kan ses på ministeriets hjemmeside www.velfaerd.dk. 4.1.1. Frist for fraflytning Samtidig med at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse eller ophold, skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold til den risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Søren Garde Rådgivning - Torvegade 1, 2., 8450 Hammel Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

4.1.2. Nærliggende sundhedsfare Skønnes den fortsatte benyttelse af beboelsen eller lokaliteterne at være forbundet med nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere umiddelbart, da andet kan være sundhedsfagligt uforsvarligt. Fristen for fraflytning må dog aldrig overstige 6 måneder, når der er tale om nærliggende sundhedsfare, jf. byfornyelseslovens 76, stk. 2, 1. pkt. 4.1.3. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke er nærliggende, kan der fastsættes en længere frist for fraflytning end 6 måneder. Søren Garde Rådgivning - Torvegade 1, 2., 8450 Hammel Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk