Resultatkontrakt 2010-2013

Resultatkontrakt 2010-2013 mellem Vejdirektoratet og Transportministeriets departement

Resultatkontrakt 2010-2013 2. Indhold 1. Strategi... 3 1.1. Strategiske indsatsområder... 3 1.2. Sammenhæng til opgavehierarkiet og mål og resultatkrav... 3 2. Mål og resultatkrav... 6 2.1. Planlægning - transportpolitisk beslutningsgrundlag... 6 2.2. Anlæg Udbygning af vejinfrastrukturen... 8 2.3. Drift og vedligeholdelse af vejinfrastrukturen...10 2.4. Hjælpefunktioner Ministerbetjening, Ressourcestyring og Koncernfælles personalemål.... 16 3. Overblik... 20 4. Underskrift... 22 Bilag 1: Opgavehierarki... 23 Bilag 2: Resultatløn... 24

Resultatkontrakt 2010-2013 3. 1. Strategi 1.1. Strategiske indsatsområder I løbet af 2009 blev der indgået en række trafikpolitiske aftaler, der påvirker Vejdirektoratets arbejdsopgaver og stiller krav til prioritering af arbejdsopgaver og omfang. Arbejdsopgaverne som følger af Aftaler om en grøn transportpolitik 2009 kan inddeles i tre hovedkategorier: 1. Anlægsprojekter. Se nærmere i afsnit 2.1. 2. Vejvedligeholdelse. Se nærmere i afsnit 2.3. 3. Udmøntning af puljer (udarbejdelse af beslutningsgrundlag og implementering). Se nærmere i afsnit 2.1. Grundet et ønske om en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne har Vejdirektoratet det seneste år gennemgået større strukturændringer både i relation til organisering og arbejdsgange. Vejdirektoratet gennemførte d. 1. oktober 2009 en omorganisering af hele virksomheden. Formålet er, overordnet set, at samle de faglige områder i større enheder, udnytte synergieffekten og skabe klare ansvarsfordelinger, så Vejdirektoratet er rustet til at løfte nye og flere arbejdsopgaver samtidigt med, at antallet af medarbejdere gradvist reduceres (Anlægsdivisionen undtaget). Derudover er strukturændringerne sket for at sikre gennemsigtighed og sporbarhed i den bevillingsmæssige anvendelse, idet der skal være en større sammenhæng mellem bevilling og aktivitet samt sammenhæng mellem output og produktivitetsudvikling over tid. Omorganiseringen sker under overskriften Et enkelt og mere fokuseret Vejdirektorat og vil blive afspejlet i Vejdirektoratets indsatsområder de kommende år, der vil være koncentreret om implementering og konsolidering af de nye tiltag. Således vil de strategiske indsatsområder i 2010-2013 være koncentreret omkring: Implementering og konsolidering af Vejdirektoratets nye organisation Implementering af de politiske aftaler drift, aftale om grøn transportpolitik mv. Retvisende regnskabsaflæggelse 1.2. Sammenhæng til opgavehierarkiet og mål og resultatkrav Vejdirektoratets opgavehierarki (bilag 1) og dermed udgangspunktet for mål og resultatkrav er bygget op omkring Vejdirektoratets primære opgaver, der realiserer Vejdirektoratets mission og som Vejdirektoratet vil blive målt på. I nærværende kontrakt er der sat fokus på følgende centrale områder, jfr. kapitel 2 Planlægning - Transportpolitisk beslutningsgrundlag på statsvejnettet Anlæg - Udbygningen af vejinfrastrukturen Drift - drift og vedligeholdelse af vejinfrastrukturen

Resultatkontrakt 2010-2013 4. Hjælpefunktioner inkl. koncernfælles mål Udgangspunktet for resultatkontrakten er dels Transportministeriets koncernfælles strategiske grundlag Mobilitet der skaber værdi dels Vejdirektoratets strategiske grundlag. Dertil kommer de koncernfælles mål for 2010 i overensstemmelse med Transportministeriets interne retningslinjer for dette. Samlet danner dette baggrund for de mål og resultatkrav, der er opstillet i nærværende kontrakt. Beskrivelsen af mål og resultatkrav tager udgangspunkt i Vejdirektoratets opgavehierarki, se bilag 1, og dækker en række centrale opgaver. Valget af fokus i nærværende kontrakt har været på Vejdirektoratets produktion og de opgaver, der afspejler ressourcetildelingen på Finansloven. Det har følgelig været vanskeligt at efterkomme et overordnet ønske om en høj grad af effektmål samt ekstern vinkel, i betydningen borgerrettet. Vejdirektoratet har efter Rigsrevisionens anbefalinger opgjort ressourceanvendelsen for de enkelte mål, hvor det er muligt, jfr. kapitel 3. Overordnet set er ressourcerne fordelt således: Planlægnings- og vejsektoropgaver Konti 1 og 2 28.21.10.30, 28.21.10.20 og 28.21.23 Finanslov Årsværk Tabel Opgaver og ressourcer Opgave Produkter i Vejdirektoratets opgavehierarki Udgiftsbevilling (mio. kr.) 350,7 190 Anlægsopgaver 3 28.21.20 og 28.21.21 3.109,3 1,2 208 Drifts- og vedligeholdelsesopgaver 4 28.21.30 1.113,0 2 219 Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 5-10 28.21.10.10 148,5 231 Anm: Tabellen tager udgangspunkt i budgetoversigten på finansloven for 2010. 1). I henhold til Aftale om bedre veje m.v. af 2. december 2009 afholdes udgifter til projektforberedende aktiviteter på Udbygning af E 45, Skærup Vejle Nord jf. Akt. 92 af 4. februar 2010 samt Sydlig forlængelse af Slagelse Omfartsvej (etape 2). jf. Akt. 96 af 11. februar 2010. 2). Heri indgår ikke midler tilført kontoen i henhold til Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af 22. oktober 2009. I henhold til Aftale om bedre veje m.v. af 2. december 2009 er der som led i en forstærket indsats i vedligeholdelsen af det statslige vejnet (2010-2013) tilført 876, 1 mio. kr. jf. Akt. 85. af 21. januar 2010. I den forbindelse reduceres Anlægsopgaver med 50 mio. kr. Det skal bemærkes, at der i henhold til Aftale om en grøn transportpolitik i 2009 blev tilført 625 mio. kr. til ekstraordinær vedligeholdelsesindsats jf. Akt. 97 af 10. februar 2009, og beløbet er optaget på tillægsbevillingen for 2009. Restmidlerne af bevillingen forventes forbrugt i 2010.

Resultatkontrakt 2010-2013 5.

Resultatkontrakt 2010-2013 6. 2. Mål og resultatkrav 2.1. Planlægning - transportpolitisk beslutningsgrundlag Mål 1 Vejdirektoratet tilvejebringer et transportpolitisk beslutningsgrundlag af faglig høj kvalitet, der bl.a. bygger på indsamling og behandling af data, samfundsøkonomiske analyser samt belysning af juridiske problemstillinger mv. Resultatkrav 1.1 Gennemførelse af initiativer i forlængelse af Aftaler om en grøn transportpolitik 2009. Vejdirektoratet udarbejder forundersøgelser og VVM-undersøgelser og gennemfører projekter, herunder udmøntning af puljer i overensstemmelse med Aftaler om en grøn transportpolitik 2009. Resultatkrav 1.2 Tidsserie I 2009 udvikles et koncept til samfundsøkonomisk vurdering af nye anbefalede vejregler. Det udviklede koncept afprøves på en række typeeksempler, og konceptet udsendes til afprøvning i vejregelarbejdsgrupperne. Der foretages herefter en opsamling af erfaringer og metoden tilpasses og går i normal drift, herunder løbende opdatering efter behov. Vejstandarder 2009 2010 2011 2012 Udarbejdelse af koncept og udsendelse til vejregelarbejdsgrupper til afprøvning Evaluering Inden 15. december Inden 1. oktober Udsendelse af revideret koncept Inden 1. marts Resultatkrav 1.3 Vejdirektoratet skal deltage i udarbejdelse og færdiggørelse af forslag til en ny privatvejslov, og levere udkast til de lovforslag, der optages på lovprogrammet 10/11. Vejdirektoratet leverer bidrag i form af bemærkninger og notater mv. til brug for udstedelsen af lovforslag efter nærmere aftale med departementet samt anlægslovudkast. Mål 2 Ved udbygningen af vejinfrastrukturen sikres en effektiv styring af projekterne, således at de kan afleveres til aftalt tid, kvalitet og pris nærværende mål har fokus på planlægningsprocessen.

Resultatkontrakt 2010-2013 7. Resultatkrav 2.1 VVM-undersøgelser færdiggøres i overensstemmelse med de på finansloven indeholdte færdiggørelses- og åbningsår. VVM-redegørelser foreligger i overensstemmelse med de på finansloven indeholdte færdiggørelsesår. Resultatkrav 2.2 Vejdirektoratet vil i alle nye VVM-undersøgelser uddybe fordele og ulemper ved forskellige kollektive trafikløsninger. Der vil endvidere ske særlig inddragelse med hensyn til cykeltrafik i VVM-undersøgelserne. VVM-redegørelserne vil fra 2009 skulle indeholde en beskrivelse af forholdet til den kollektive trafik samt vurderinger af potentielle kollektive trafiktiltag og muligheder for at forbedre forholdene for cykeltrafikken i det pågældende projekt. Der gennemføres erfaringsudveksling med bl.a. baneområdet om VVM. I 2009 vil erfaringsudvekslingen ske mellem Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet for strækningen København Ringsted. Erfaringsudvekslingen vil finde sted i december 2009. Umiddelbart har det bl.a. vist sig: At det er godt og nødvendigt, at parterne udarbejder grænsefladenotater og i tvivlspørgsmål aftaler ansvarsfordelingen. At det er væsentligt for parternes undersøgelser, at Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet arbejder ud fra samme grundlag, f.eks. forudsætningerne for trafikberegningerne. Er dette ikke tilfældet, er det vigtigt, at det bliver fastlagt. Dette er de umiddelbare erfaringer, som parterne vil arbejde videre med, og derudover vil erfaringsudvekslingen fortsætte i de projekter, hvor det vil være nærliggende og relevant. Der foreligger beskrivelse i VVM-redegørelserne fra 2010 om inddragelse af cykelhensyn og om potentielle kollektive trafiktiltag.

Resultatkontrakt 2010-2013 8. 2.2. Anlæg Udbygning af vejinfrastrukturen Mål 3 Ved udbygningen af vejinfrastrukturen sikres en effektiv styring af projekterne, således at de kan afleveres til den tid, kvalitet og pris, der fremgår af anlægsloven, mv. nærværende mål har fokus på udførelsesprocessen. Resultatkrav 3.1 For igangværende større anlægsprojekter, hvor bevillingen er udmålt efter principperne i ny anlægsbudgettering, skal Vejdirektoratet opnå en økonomisk styring af projekterne, så finanslovsprojektbevillingen for de pågældende projekter overholdes, og merforbruget ikke er positivt. Det vil sige, at der ikke gøres brug af de 20 pct., der afsættes på den centrale reserve ( 28.11.13) jf. Akt. 16 af 24. oktober 2006. Dette opgøres samlet for hele projektporteføljen, og gælder såfremt der ikke er politisk vedtagne projektændringer. Desuden skal afleveringen af anlægsprojekterne være sket til aftalt tid og kvalitet. Vejdirektoratets målopfyldelse opgøres på baggrund af det angivne forventede merforbrug i Status på anlægsprojekter på Transportministeriets område for 2. halvår. Anlægsprojekter skal desuden være åbnet for trafik i overensstemmelse med de, på finansloven, angivne åbningsår, ligesom den aftalte kvalitet i anlægsloven skal overholdes. Såfremt kvaliteten afviger fra det aftalte, fremgår dette af projektets ændringslog. Resultatkrav 3.2 I forbindelse med implementeringen af ny anlægsbudgettering skal der udvikles en ny IT-løsning til anlægsbudgettering, som understøtter: budgettering efterkalkulation og prognoseudarbejdelse en dynamisk og operativ risikoanalyse og -registrering en løbende registrering af udviklingen og ændringerne Disse tiltag skal tilsammen håndtere styringen af Vejdirektoratets projekter og understøtte resultaterne af den nye anlægsbudgettering. Der skal forud for valget af IT-løsning gennemføres en nærmere undersøgelse af de IT-tekniske løsningsmuligheder. Dette vurderes i forbindelse med ERP-projektet i Vejdirektoratet og den SAP-IT-strategi, der er udviklet i 2008. Efter afslutningen af hver leverance orienteres departementet om resultatet af denne, idet departementet i nødvendigt omfang kan konsulteres forud for de enkelte beslutninger. Leverancer Der vil være følgende leverancer i 2010: 1. Primo juni 2010 har Vejdirektoratet udarbejdet en status for fremdriften i udviklingen og implementeringen af den valgte systemunderstøtning af ny anlægsbudgettering på baggrund af den overordnede tidsplan, der er udarbejdet i 2009. 2. Primo december 2010 har Vejdirektoratet udarbejdet en status for fremdriften i udviklingen og implementeringen af den valgte systemunder-

Resultatkontrakt 2010-2013 9. støtning af ny anlægsbudgettering på baggrund af den overordnede tidsplan, der er udarbejdet i 2009. På den baggrund aftales nye mål for perioden 2011-2012.

Resultatkontrakt 2010-2013 10. 2.3. Drift og vedligeholdelse af vejinfrastrukturen Mål 4 Vejdirektoratet foretager løbende en prioritering af vedligeholdelsesindsatsen, således at de realiserede arbejder, ud fra en vejfaglig og økonomisk vinkel, bidrager mest muligt til at bevare vejkapitalen under hensyntagen til opretholdelse af trafiksikkerhed og fremkommelighed. I 2009 blev der foretaget en analyse af Vejdirektoratets tilrettelæggelse og organisering af drift og vedligehold med følgende formål: a. Der sikres gennemsigtighed og sporbarhed i den bevillingsmæssige anvendelse, herunder konkret sammenhæng mellem bevilling og aktivitet. b. Der sikres transparens og klarhed i forhold til den konkrete tilstandsudvikling. c. Der opstilles velunderbyggede scenarier for den fremtidige indsats, som kan udgøre grundlaget for et oplæg til beslutningsoplæg. d. Der fremlægges forslag til konkret udmøntning af realistisk effektiviseringspotentiale såvel på drift og vedligeholdelsesområdet som i Vejdirektoratet generelt. Som led heri skal organisation, økonomistyring og arbejdstilrettelæggelse vurderes. I samarbejde med konsulentfirmaet McKinsey & Co. gennemførte Vejdirektoratet en analyse af drift og vedligeholdelsesområdet med henblik på fastlæggelse af en optimal strategi med 10-årige sigtelinjer, herunder for indhentning af efterslæbet og opgørelse af udskydelsesomkostninger. Der blev opstillet 4 scenarier for den fremadrettede indsats til kapitalbevarende vedligeholdelsesarbejder (belægninger og bygværker) samt 4 scenarier for indsatsen til service- og driftsaktiviteterne (vintertjeneste, arealpleje mv.). Endvidere er der udarbejdet en særskilt analyse af bl.a. driftsorganisationen og identificeret en række besparelsespotentialer, herunder på bl.a. indkøbsområdet med henblik på at indgå som finansieringsbidrag for den fremadrettede vedligeholdelsesindsats. Rigsrevisionens beretning fra januar 2009 om vedligeholdelse af statens broer og veje mv. har indgået i analysearbejdet. I forbindelse med Aftale om Bedre veje m.v. af 2. december 2009 er der i forlængelse af finanslovsaftalen for 2010 indgået en flerårig aftale på vejvedligeholdelsesområdet for perioden (2010-2013). Der stå bl.a. i aftalen: Parterne er enige om, at der i perioden 2010-2013 skal udmøntes den for samfundet økonomisk optimale vedligeholdelsesindsats for de kapitalbevarende aktiver (belægning og bygværker), det såkaldte scenarie 3. Såfremt indsatsen opretholdes i årene frem mod 2019, betyder det en indhentning af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på belægninger og bygværker. Samtidig er parterne enige om, at der i perioden 2010-2013 skal udmøntes en indsats svarende til det kommunale niveau for drift, service og æstetik (arealpleje, renovation m.v.), det såkaldte scenarie 2.

Resultatkontrakt 2010-2013 11. Det ekstraordinære løft i vedligeholdelsesindsatsen i 2010-2013 medfører en hurtigt og markant forbedring af tilstanden for belægninger og bygværker på det statslige vejnet. Samtidig sikres en økonomisk optimal vedligeholdelsesstrategi med et 10 årigt perspektiv for at minimere levetidsomkostningerne for belægninger og bygværker. De øgede investeringer i perioden vil således medføre en reduktion af de fremtidige udgifter på området. Med henblik på løbende opfølgning på den politiske aftale om den fremtidige drifts- og vedligeholdelsesindsats skal Vejdirektoratet afrapportere på følgende resultatkrav, således at bl.a. tilstandsudviklingen løbende kan kommunikeres til omverdenen, og at der i samarbejde med departementet evt. kan foretages en justering af indsatsen. Det ekstraordinære løft i vedligeholdelsesindsatsen og de hertil knyttede mål for produktion og effektivisering, er baseret på en lang række forudsætninger, herunder om markedspriser, vejrforhold mv. Såfremt Vejdirektoratet vurderer, at reelle effektiviseringsmål eller produktionsmål (pga. forværret tilstandsudvikling m.v.) ikke kan opfyldes, skal direktoratet straks underrette departementet. Dette gælder for alle nedenstående effektiviserings- og produktionsmål under Mål 4. Resultatkrav 4.1 Resultatkrav 4.2 I 2010 skal Vejdirektoratet sikre gennemsigtighed og sporbarhed i anvendelsen af bevillingen, herunder sikre en konkret sammenhæng mellem output og produktivitetsudvikling over tid. At der foreligger et færdigudviklet økonomisystem (Ny budgetmodel), der sikrer sporbarheden og gennemsigtigheden i anvendelsen af bevillingen ift. tilstandsudviklingen. Ifølge Aftale om Bedre veje m.v. af 2. december 2009 skal Vejdirektoratet som led i udmøntningen af vedligeholdelsesindsatsen i 2010-2013 yde et finansieringsbidrag i form af reelle effektiviseringer af sin opgaveløsning på området i form af organisationsændring, årsværksreduktion, forbedret indkøb, mindre konsulentforbrug m.v. på 176 mio. kr. jf. nedenstående målopfyldelsestabel. Vejdirektoratet skal i forhold til 2008 foretage en årsværksreduktion på 80 årsværk for Vejdirektoratet ekskl. Anlægsdivisionen. Heraf skal der effektiviseres 50 årsværk indenfor hovedkonto 28.21.30 Drift- og vedligeholdelse. Derudover skal der effektiviseres i form af forbedret indkøb på minimum 7 %, mindre konsulentforbrug m.v. De øvrige 30 årsværk skal effektiviseres inden for Vejdirektoratets virksomhed mv. (konto 28.21.10). For så vidt angår forbedret indkøb skal Vejdirektoratet i 2010 udarbejde en handlingsplan for en effektivisering af indkøbsfunktionen (ændret udbudsstrukturer m.v.). Indeholdt i handlingsplanen er metoder til vurdering af effektiviseringsgevinsten ved en ændret indkøbspraksis.

Resultatkontrakt 2010-2013 12. Tidsserie Finansieringsbidraget i form af effektiviseringer på drift og vedligeholdelsesområdet fordeler sig således jf. Vejdirektoratets notat af 19. august 2009.: Effektiviseringsmål tilknyttet konto 28.21.30 (mio. kr.) År 2010 2011 2012 2013 I alt Finansieringsbidrag 0 31 52 93 176 Vejdirektoratet skal ved årets udgang udarbejde en vurdering af de opnåede resultatkrav for effektiviseringer jf. ovenstående målopfyldelsestabel mhp. oversendelse til departementet. Vejdirektoratets handlingsplan for forbedret indkøbspraksis skal være færdig 1. juli 2010 mhp. oversendelse til departementet. Resultatkrav 4.3 På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse (2010-2013) er der valgt scenarie 3 for de kapitalbevarende investeringer i belægninger, hvorfor Vejdirektoratet i 2010-2013 skal gennemføre 20,7 mio. m2 belægningsarbejder indenfor den afsatte bevillingsramme hertil på 1.943 mio. kr. Det vedligeholdelsesmæssige efterslæb primo 2010 på belægninger er p.t. skønnet til ca. 14 mio. m2 svarende til 1.150 mio. kr. I 2010 vil der bliver udskiftet belægninger for 664 mio. kr., hvorved efterslæbet på belægninger reduceres med 500 mio. kr. Forskellen i investering og efterslæbsindhentningen skyldes, at der over året ophobes yderligere efterslæb på belægningerne. Efterslæbet indhentes med følgende udvikling i perioden 2010 2013. Tidsserie Prognose for produktionsmål og indhentning af efterslæb på belægninger År 2010 2011 2012 2013 Forbrug (mio. kr.) 664 664 317 298 Efterslæbsindhentning Belægninger (mio. kr.) 500 300 100 100 Areal belægninger gennemført (mio. m2) 7,3 7,3 3,2 2,9 Ved årets udgang skal der udarbejdes en liste over de gennemførte belægningsarbejder og en afrapportering i notatform om tilstandsudvikling, indhentning af efterslæbsmål m.v. inkl. geografisk oversigtskort.

Resultatkontrakt 2010-2013 13. Resultatkrav 4.4 På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse (2010-2013) er der valgt scenarie 3 for den kapitalbevarende vedligeholdelse af små bygværker, hvorfor Vejdirektoratet i 2010-2013 skal gennemføre bygværksreparationer på 159 bygværker svarende til ca. 153.000 m2 bygværker indenfor den afsatte bevillingsramme hertil på 1.011 mio. kr. Det vedligeholdelsesmæssige efterslæb primo 2010 på små bygværker skønnes samlet set til 350.000 m2 svarende til 1.400 mio. kr. Tidsserie Prognose for produktionsmål og indhentning af efterslæb på små bygværker År 2010 2011 2012 2013 Forbrug (mio. kr.) 195 272 272 272 Efterslæbsindhentning små bygværker (mio. kr.) 200 200 250 200 Antal broer repareret 17 30 41 71 Antal 2 m broer repareret 30.000 36.000 40.000 47.000 Jf. bemærkningen under resultatmål 4.3, er efterslæbsindhentningen lavere end det samlede forbrug, idet det er i løbet af det enkelte finansår også ophobes efterslæb. Resultatkrav 4.5. Ved årets udgang skal der udarbejdes en liste over de gennemførte bygværksreparationer og en afrapportering i notatform om tilstandsudvikling, indhentning af efterslæbsmål m.v. inkl. geografiske oversigtskort. Det vedligeholdelsesmæssige efterslæb primo 2010 på store bygværker skønnes samlet set til 0,2 mia. kr., svarende til reparationer på 240.000 m2 bygværker. På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse (2010-2013) er der valgt scenarie 3 for de kapitalbevarende investeringer i store bygværker jf. særskilte investeringsplaner, hvorfor Vejdirektoratet i 2010-2013 skal gennemføre bygværksreparationer som vist i følgende tabel, idet det skal bemærkes at en del af de store broer repareres i flere af årene. Den afsatte bevillingsramme hertil i perioden 2010-2013 er på 988 mio. kr.

Resultatkontrakt 2010-2013 14. Tidsserie Prognose for produktionsmål og indhentning af efterslæb på store bygværker År 2010 2011 2012 2013 Forbrug 218 329 220 221 Efterslæbsindhentning store bygværker (mio. kr.) 0 0 0 50 Antal bygværker repareret 24 22 17 21 Antal m2 broer repareret 293.000 330.000 255.000 300.000 Jf. bemærkningen under resultatmål 4.3, er efterslæbsindhentningen lavere end det samlede forbrug, idet det er i løbet af det enkelte finansår også ophobes efterslæb. Resultatkrav 4.6 Ved årets udgang skal der udarbejdes en liste over de gennemførte store bygværksreparationer og en afrapportering i notatform tilstandsudvikling, indhentning af efterslæbsmål m.v. inkl. geografiske oversigtskort. Det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på den kapitalbevarende del af vedligeholdelsesområdet (belægninger og bygværker) vurderes primo 2010 at være ca. 2,75 mia. kr., fordelt på ca. 1,15 mia. kr. til belægninger, ca. 1,4 mia. kr. til små bygværker og 0,2 mia. kr. til store bygværker. På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse (2010-2013) skal Vejdirektoratet have indhentet efterslæb på ca. 1,9 mia. kr., fordelt på ca. 1 mia. kr. til belægninger, ca. 0,85 mia. kr. til små bygværker og 0,05 mia. kr. til store bygværker jf. ovenfor. Efterslæbet skal således ultimo 2013 være reduceret til ca. 0,85 mia. kr. fordelt på ca. 0,15 mia. kr. til belægninger, ca. 0,55 mia. kr. til små bygværker og ca. 0,15 mia. kr. til store bygværker. Den forudsatte efterslæbsindhenting er beregnet ud fra de forudsætninger om bevillinger, priser, trafikforhold, og lovmæssige forhold mv. der var kendt i 2009. Ved årets udgang vil der med baggrund i tilstandsvurderingen og de tekniskøkonomiske optimeringssystemer blive udarbejdet en beregning af efterslæbet jf. ovenfor, der kan afrapporteres i samlet notatform med henblik på årsagsforklaringer vedr. tilstands- og markedsudviklingen, herunder ændringer i forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af efterslæbsindhentningen. Resultatkrav 4.7 På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse (2010-2013) er der valgt scenarie 2 for Vejdirektoratets service og driftsaktiviteter, der omfatter sikkerhedsrelateret drift, kapitalbevarende drift, service og æstetikrelateret drift, lovmæssige fastsatte udgifter, øvrig drift samt udgifter til drift af trafik-

Resultatkontrakt 2010-2013 15. ledelse. Ved årets udgang skal der foreligge et oversigtsnotat, der giver en status for de enkelte dele af service og driftsområdet i forhold til de, i beslutningsgrundlaget for transportaftalen, forudsatte aktiviteter. Endvidere skal der i 2010 og 2011 udarbejdes en analyse, der opgør efterslæbet på den kapitalbevarende del af driftsaktiviteterne (afvandingskontsruktioner m.v.), herunder give forslag til en økonomisk optimal vedligeholdelsesstrategi inkl. angivelse af udskydelsesomkostninger. Undersøgelsen skal være færdig senest d. 30. juni 2011 og fremsendes til departementet. Resultatkrav 4.8 Brugerundersøgelserne hos trafikanterne skal vise en tilfredshedsgrad på minimum 67,5 med niveauet for vintertjenesten. Gennem et opinionsinstitut gennemføres en brugerundersøgelse en gang årligt (foråret). Tidsserie År 2006 2007 2008 2009 Tilfredshedsgrad 68,7 64,3 71,3 72,0 Resultatkrav 4.9 Vejdirektoratet opstiller en budgetterings- og styringsmodel for de kapitalbevarende vedligeholdelsesprojekter, der er baseret på Banedanmarks model for budgettering og styring af fornyelsesprojekter. Vejdirektoratets oplæg til model skal være godkendt af departementet senest 31. marts 2010.

Resultatkontrakt 2010-2013 16. 2.4. Hjælpefunktioner Ministerbetjening, Ressourcestyring og Koncernfælles personalemål. Mål 5 Vejdirektoratets ministerbetjening skal have en sådan rettidighed og anvendelse, at mindst 90 pct. af besvarelserne er rettidige og mindst 90 pct. af besvarelserne bliver skønnet anvendelige. Rettidighed bliver registreret af såvel Vejdirektoratet som departement. Den skønnede anvendelighed vurderes af departementet, som kvartalvist, eller som minimum halvårligt, fremlægger og begrunder sin vurdering af anvendelighed over for Vejdirektoratet. Resultatkrav 5.1 Resultatkrav 5.2 Tidsserie Mål 6 Resultatkrav 6.1 Vejdirektoratets ministerbetjeningssager skal have en rettidighed på 90 pct. Vejdirektoratets ministerbetjeningssager skal have en skønnet anvendelighed på 90 pct. Vejdirektoratet kører statistik over ministerbetjeningssagerne. Statistikken bliver kvartalsvis sendt til godkendelse i departementet, hvor også anvendeligheden vurderes. 2008 2009 2010 Rettidighed 85 90 90 Skønnet anvendelighed 85 90 90 Vejdirektoratet skal synliggøre konkrete forbedringer af økonomistyringen på væsentlige områder set i forhold til den kritik som Rigsrevisionen i årsrevisionen for 2008 rettede mod Vejdirektoratets økonomistyring og regnskabsaflæggelse. Det drejer sig især om en forbedring af forretningsgange og løbende regnskabsmæssige kontroller, herunder afstemning mellem SAP og SKS, forbedring af håndtering af afløftning mellem Vejdirektoratets udgiftsbaserede og omkostningsbaserede bevillinger, håndtering af anlægsaktiver samt bedre kvalitet i regnskabsmæssige konteringer. Der skal være overensstemmelse på alle hovedkonti og på alle balanceposter mellem det eksterne regnskab (SKS) og det interne regnskab (SAP) i Vejdirektoratet. Opfyldelsen af målet vurderes i forbindelse med afgivelsen af årsrapporten for 2010. Resultatkrav 6.2 Der skal være etableret nedskrevne arbejdsgange i relation til Vejdirektoratets afløftninger af anlægsløn. Afløftningerne skal være en integreret del af periodeafslutningerne. Opfyldelsen af målet vurderes af departementet på baggrund af dokumentation af Vejdirektoratets nedskrevne forretningsgange for afløftning samt dokumentation for den faktisk overførte afløftning af løn.

Resultatkontrakt 2010-2013 17. Resultatkrav 6.3 Vejdirektoratets anlægsaktiver skal være registreret, klassificeret og værdiansat korrekt. Vejdirektoratet skal have foretaget en fuld implementering og systemunderstøttelse af håndteringen af anlægsaktiver, der er i overensstemmelse med de statslige retningslinjer herfor. Endvidere skal der foretages en kvalitetssikring af Vejdirektoratets anlægskartotek. Opfyldelsen af målet vurderes af departementet dels på baggrund af dokumentationen for den systemmæssige implementering dels på baggrund af dokumentation af den af Vejdirektoratet foretagne kvalitetssikring af anlægskartoteket. Resultatkrav 6.4 Der skal være etableret arbejdsgange i relation til Vejdirektoratets likviditetsstyring, som sikrer, at likviditetsstyring bliver fast forankret i organisationen, og hvor det klart fremgår, hvilke medarbejdere der er ansvarlig for udførelsen af de enkelte opgaver. Opfyldelsen af målet vurderes af departementet på baggrund af dokumentation af Vejdirektoratets nedskrevne forretningsgange for likviditetsstyring samt faktiske rapportdata fra SKS. Resultatkrav 6.5 Vejdirektoratet skal løbende afrapportere på den økonomiske udvikling i virksomheden (drift, anlæg og vedligehold) samt på den forventede opfyldelse af de fastsatte krav i denne resultatkontrakt. Vejdirektoratet og departementet fastlægger en skabelon for begge disse afrapporteringer. I den forbindelse udarbejdes et bilag til resultatkontrakten om intervallerne, hvormed rapporteringerne skal fremsendes til departementet. Departementet har senest d. 1. april 2010 godkendt Vejdirektoratets oplæg til afrapporteringsskabeloner for såvel økonomirapportering som kontraktrapportering. Vejdirektoratet overholder de, i bilag om intervaller for afrapportering, fastsatte deadlines. Mål 7 Sygefravær Vejdirektoratet skal reducere antallet af sygedage pr. medarbejder Resultatkrav 7.1 Det årlige gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder må ikke overstige 6 dage. Det gennemsnitlige sygefravær pr. ansat i Vejdirektoratet opgøres kvartalsvist og årligt på baggrund af tal fra Personalestyrelsens InformationsSystem om Løn- og Ansættelsesvilkår (ISOLA). Opgørelserne medtager såvel kortva-

Resultatkontrakt 2010-2013 18. rigt som langvarigt sygefravær pr. år. Tidsserie Gn. antal fraværsdage i VD Gn. antal fraværsdage i Stat 2005 2006 2007 2008 8,9 8,4 7,4 7,2 8,2 8,6 9,0 8,5 Mål 8 Etnisk ligestilling Vejdirektoratet skal øge andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt medarbejderne, således at der stiles mod at opfylde regeringens måltal på 4 %. Resultatkrav 8.1 Tidsserie Mål 9 Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt medarbejderne skal øges med 0,5 procentpoint såfremt regeringens målsætning på 4 pct. ikke er opfyldt. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere opgøres af Personalestyrelsen halvårligt på baggrund af talmateriale fra Danmarks Statistik. Definitionen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande følger definitionen anvendt af Danmarks Statistik og Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. http://www.integration-istaten.dk/visepartikel.asp?artikelid=13513 2005 2006 2007 2008 2009 1,2 pct 0,6 pct. 0,7 pct. 1,1 pct. 1,6 pct. Offentlig lederuddannelse Som offentlig arbejdsgiver har man mulighed for at få tilskud til deltagerbetalingen for ledere, der tager et eller flere moduler på den ny masteruddannelse Master of Public Governance (MPG). Vejdirektoratet skal medvirke til, at Transportministeriets ramme udnyttes. Resultatkrav 9.1 Vejdirektoratet skal tilmelde 1 eller flere ledere til den offentlige lederuddannelse Der foreligger min. 1 tilmelding i 2010. Mål 10 Flere kvinder i ledelse For at sætte fokus på at fastholde og øge andelen af kvinder i ledelse, er et af værktøjerne udarbejdelse af en strategi eller plan for at få flere kvinder i ledelse. Strategien skal være konkret og den skal udarbejdes under hensynta-