SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager

Lidt tal 585.000 med skadeligt forbrug og 140.000 med alkoholafhængighed hvor mange er berørte: forældre, ægtefælle, venner, naboer, børn, arbejdskollegaer. halvdelen af danskere har en ven eller et familiemedlem med et alkoholproblem. 600.000 dansker er vokset op i en familie med alkoholproblemer (beregning fra SIF, 2008) 122.000 børn under 18 år vokser op i en familie med alkoholproblemer (SST) 60.0000 børn har en mor eller far der har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse

Misbrugets udvikling Storforbrug Kvinder over 7/14 genstande pr. uge Mænd over 14/21 genstande pr. uge Misbrug/skadeligt brug: (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd) Skaden klart påviselig Varighed mindst en måned eller gentagne gange inden for et år Symptomerne kan ikke imødekomme kriterierne for afhængighed Afhængighedssyndrom: (jf. ICD-10) Trang Svækket evne til at styre indtagelse, standse eller nedsætte brugen (kontroltab) Toleransudvikling Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning Abstinenser

Der eksisterer et alkoholproblem, når: Brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien De følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens brug af alkohol

Familiens fokus på alkoholmisbruget Den voksne misbruger: Kroniske løfter fokus på det positive Ædru periode Den voksne misbrugers fokus Drikkeperiode Pårørende/barnet: Kronisk usikkerhed fokus på det negative Ædru periode Pårørende / barnets fokus Drikkeperiode For de pårørende er uforudsigeligheden det mest uudholdelige. Derfor kan de ædru perioder være de mest pinefulde (hvor længe varer det?)

Forskellige kendetegn, der kan optræde i en familie med alkoholproblemer: Centrering Uforudsigelighed og bifasisk fungeren Skyld og skam Rolleombytning Isolation Konflikter / vold / omsorgssvigt / overgreb Benægtelse / kognitive forvrængninger / selektiv perception

Benægtelse Løgnen som forstærker som skaber Forvrængning Skjuler autentiske følelser Forvirring Spænding som Underminerer intimiteten i familien som Løgnen

Symptomer på psykiske belastninger hos forældre Både misbruger og ægtefælle havde markant flere symptomer på psykiske belastninger end referencegruppen Ingen markante forskelle i ægtefælle og misbrugers oplevelse af graden af symptomer på psykiske belastninger

Symptomstatus hos børn fra familier med alkoholproblemer

Risikostatus og symptomer Barnets belastningsgrad er tæt relateret til forældrenes oplevelse af egne symptomer på psykiske belastninger Socialklasse er uden betydning for barnets risikostatus Forskellige typer symptomer hos barnet afhængig af barnets køn, den drikkende forældres køn, socialklasse, drikkemønster mv

Når forældrene har alkoholproblemer har børnene øget risiko for: Udvikling af adfærdsmæssige, følelsesmæssige, sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder Anbringelse uden for hjemmet (44% af anbringelser er begrundet i rus problematikker)

Hvis mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene Tre gange større risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling Tre gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet 2,5 gange større risiko for at udføre et selvmordsforsøg Dobbelt så stor dødelighed ved 27 års alderen i forhold til andre børn

Som voksne Ca. 1/3 udvikler alkohol- og stofproblemer Ca. 1/3 udvikler psykiske vanskeligheder 40% af personer i alkoholbehandling er selv vokset op i familier med alkoholproblemer

Familiemæssige beskyttelsesfaktorer E. Werner Give barnet opmærksomhed Færre forælder- og forælder-barn konflikter Ikke skilte forældre Andre Ikke-misbrugende forælder Social støtte Rutiner og ritualer

Individuelle beskyttelsesfaktorer E. Werner Pige Præstationsorientering Nemt temperament Selvkontrol Ansvarlig og social holdning Indre kontrollokus Positiv selvvurdering Andre Robusthed Problemfokuseret mestring Præstationsorientering

Familieorienteret alkoholbehandling Der er forskningsmæssig dokumentation for, at. Inddragelse af familiemedlemmerne forud for og under behandlingen øger sandsynligheden for, at misbrugeren kommer i behandling og får god effekt af behandlingen Familieorienteret alkoholbehandling er lige så effektiv eller bedre end individuel alkoholbehandling, fremgår det af en meta-analyse af 99 alkoholbehandlingsmetoder også over tid (op til to år efter behandling) i forhold til afholdenhed Inddragelse af familiemedlemmerne i alkoholbehandlingen ser ud til at øge sandsynligheden for, at familiemedlemmernes mestringsstrategier, psykiske problemer og familieinteraktionen forbedres uanset om misbrugeren kommer i behandling og/eller fuldfører behandlingen Reference: Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. Helle Lindgaard, Sundhedsstyrelsen, 2006