Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1997 / 1998

Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1997 / 1998 Medierådets udfordring Nedlæg Statens Filmcensur - en forældet forbudsinstitution, men beskyt stadigvæk børnene med regler, der er bindende. Dette var der politisk bred enighed om, og Medierådet blev oprettet. Det blev overgangen fra en forbudsinstitution til en moderne institution, hvis ideologiske fundament rummer begreber som børnebeskyttel-se, forbrugerorientering, kompetenceudvikling og sam-arbejde på tværs af interesser. Nye aldersgrænser, en ledsageregel og et Medieråd, hvor børnesagkyndige, forskere, branchen og forbrugere sammen skal lægge de overordnede kriterier for filmvurde-ring samt vejlede og informere offentligheden. Lovgivningen er klar: Det er et skadelighedsbegreb, der skal lægges til

grund for vurderingen. Alle indsendte film klassificeres efter de fire kategorier: For alle, For alle, men frarådes for børn under 7 år, Tilladt for børn over 11 år og Tilladt for børn over 15 år. Men det er vanskeligt at vejlede voksne, der søger en egnet børnefilm for en bestemt aldersgruppe alene på baggrund af en klassifikation ud fra disse fire kategorier. På den ene side er film, der må antages at være skadelige for børn, klart uegnede for dem. På den anden side behøver en film, som vurderes som uskadelig for børn, jo ikke at være særlig egnet for denne gruppe. En film, der er vurderet for alle, kan sagtens være både uforståelig og kedelig for børn - altså uegnet. En anden stor opgave er at følge udviklingen af nye medier og børnenes kompetenceudvikling i forhold hertil. Det er Medierådets opfattelse, at filmoplevelser er en rigdom, som børnene bruger som råstof. Et råstof, som bearbejdes i børnenes liv, og hvorfra der hentes figurer, fortælleteknikker, morskab og indsigt.

Hvad er film i dag? Indslag i computerspil med brudstykker af film? Spil eller egen filmklipning, hvor man selv designer sin oplevelse? Skal den slags vurderes af Medierådet? Kun en mindre del af medieudbuddet er Medierådets ansvarsområde. Nogle af de nye formidlingsformer falder umiddelbart ind under Medierådets kompetence - andre falder i følge lovgrundlaget udenfor. Rådet vil prioritere opgaven med analyse af behovet for vurdering af nye medier højt i det følgende år. Inger Høedt-Rasmussen Formand for Medierådet for Børn og Unge Medierådets 1. år Etablering Rådet blev oprettet med hjemmel i filmloven af 12. marts 1997, som en konsekvens af nye krav og udfordringer fra den ændrede mediesituation. Samtidig blev Statens Filmcensur nedlagt.

Medierådets møder Medierådet for Børn og Unge har haft ni møder i det år, der er gået siden beskikkelsen i april 1997. Seks med-lemmer blev beskikket i april, det syvende medlem blev beskikket i august 1997. Beskikkelsesperioden er tre år, men for at skabe kontinuitet er tre af rådets medlemmer dog den første gang beskikket for fire år. Vurderingsudvalgets møder Udover rådsmøderne har der været afholdt et antal mød-er i vurderingsudvalget, der består af formanden for Me-dierådet, to børnesagkyndige samt deres suppleanter. Møderne i vurderingsudvalget har blandt andet til hensigt at koordinere vurderingsvirksomheden, idet en film som hovedregel kun vurderes af en censor. Sekretariatet Den daglige drift styres af sekretariatet, der er bemandet med to faste stillinger samt studenterhjælp. Da den nye struktur blev vedtaget, fik sekretariatet en akademisk leder med henblik på at

professionalisere organisationen og øge kvaliteten af sagsbehandlingen. Sekretariatet overtog Statens Filmcensurs inventar og kontorfacili-teter, som nu er bragt på et tidssvarende niveau. Opgaver Medierådet for Børn og Unges opgaver er beskrevet i Filmlovens kapitel 6. Udover at vurdere film, er det rå-dets opgave at forsyne forældre og andre voksne med relevante oplysninger om films egnethed for børn i for-skellige aldersgrupper. Rådets virksomhed reguleres i øvrigt af bekendtgørelse nr. 30 af 16. Januar 1998 om Medierådet for Børn og Unge. Filmvurdering Hvad kan rådet vurdere? Spillefilm, trailers og videoer Der er Medierådets primære opgave at vurdere film - det vil traditionelt sige spillefilm, trailers og videoer - med henblik på, om filmene kan være skadelige for børn. Ved skadelighed forstås scener eller elementer i film, der virker forrående,

skræmmende eller angstfremkaldende på børn. Medierådet har i det første år brugt et antal møder til at formulere og opnå enighed om de overordnede kriterier for skadelighed. Drøftelserne vil fortsætte, da skadelighedskriteriet ikke er et entydigt begreb. Det ændrer sig som samfundets normer og moralbegreber gør, jf. vedlagte brochure om skadelighedsbegrebet. Det er altså skadelighed og ikke egnethed aldersgrænserne er udtryk for. Det betyder, at en film for eksempel kan få syv års grænsen uden at være særlig egnet for børn. Filmen kan måske både være vanskelig at forstå eller kedelig for børn, men det bliver den ikke skadelig af. Vurderingsudvalgets medlemmer har vurderet 127 film, 150 trailers, 208 videoer og 100 reklamer i 1997. Se bilag 1 og 2 med oversigter over fordeling af alderskategorier i 1997 og udvikling i antal vurderinger de sidste tre år. Reklamer Der er vurderet 100 reklamer i 1997.

Analyser af de sidste tre års vurderinger viste, at ca. 90 % af alle reklamer blev vurderet tilladt for alle, og som en konsekvens heraf blev denne type reklamer undtaget fra vurdering. Fra 28. januar 1998 skal reklamer, der har et åbenbart uskadeligt indhold ikke længere indsendes. Reklamer, hvis indhold ikke kan karakteriseres som åbenbart uskadeligt, skal fortsat vurderes. Antallet af vurderede reklamer forventes dermed at falde fra ca.100 til ca. 10 årligt. DVD Den teknologiske udvikling medfører, at de levende bil-leder ustandseligt finder nye udtryks- og formidlingsformer. Fra den 15. april 1998 skal Digitale Versatile Disc (DVD) vurderes og mærkes på tilsvarende måde som video. Udviklingen herhjemme er ikke så langt som i visse andre lande. Video vil formentligt fortsat i en10 års periode være aktuel, og video og DVD forventes derfor at blive lanceret sideløbende. Vurderingsudvalget har på nuværende tidspunkt ikke haft lejlighed til at vurdere en DVD. Branchen anmoder om at få vurderet en video på VHS-

kassette, og DVD er med et identisk indhold mær-kes derefter på tilsvarende måde. Medierådet overvejer for tiden, om dette er en tilfredsstillende måde at arbejde på. Der er endnu kun et begrænset antal titler på markedet. Hvad kan rådet ikke vurdere Nye medier Filmloven indeholder ikke hjemmel til at indkalde og vurdere computerspil eller andre moderne digitale medier. Der er dog taget højde for et fremtidigt behov, idet det af bemærkningerne til lovens 19 fremgår, at hvis rådet vurderer, at der er behov herfor, kan vejledningsvirksomheden således foruden film også omfatte visse typer multimedieproduktioner og computerspil. Rådet vil prioritere undersøgelse af behovet for vurde-ring af computerspil m.v. i det følgende år, ligesom Råd-et overvejer, hvordan en vurdering rent praktisk kan foregå.

Revurderinger Der er mulighed for at få en film revurderet. Der var i 1997 tre anmodninger om revurdering, som ikke medførte en ændring af afgørelserne I de foregående år har det gennemsnitlige antal ankesager ligget på tre til fem årligt. Der er hjemmel i film-loven til at nedsætte et ankenævn, og Medierådet har drøftelser om både politiske, retssikkerhedsmæssige og økonomisk-administrative fordele og ulemper ved henholdsvis ankenævn og revurderinger. Vejledning og information Vejledningsstrategi Ny grafisk profil Den første opgave i 1997 har været at gøre institutionen mere synlig og udadvendt. Første skridt har været at få en ny grafisk profil og nyt informationsmateriale. Præsentationsmøde

Medierådet inviterede kulturministeren med embeds-mænd, Folketingets Kulturudvalg, pressen, fagpressen, kunder samt relaterede institutioner til præsentationsmøde om Medierådet for Børn og Unges etablering den 28. Januar 1998. Dette var dagen, hvor bekendtgørelsen om Medierådet for Børn og Unge trådte i kraft. Brochure Der er blevet udsendt en oplysningsbrochure til skoler, børnehaver, biblioteker, fritidshjem m.fl. I alt 12.000 eksemplarer, som Medierådet har fået positiv reaktion på. Internettet Der er lagt en del information om Medierådet og Medie-rådets afgørelser på internettet. Det er planen, at forbru-gere, branchen og andre interesserede direkte skal kunne informeres om filmvurderinger tilbage til 1969. Der vil også kunne indhentes oplysninger om anbefalinger og begrundelser for vurderingen. Arbejdet er endnu ikke afsluttet; men foreløbig kan der søges efter aldersgrænser på de film og videoer, der er vurderet i 1997

og 1998 på adressen: www.kulturnet.dk/homes/medie. Web-siden indeholder endvidere information om de reg-ler Medierådet bygger på, og oplysninger om instituti-onens aktiviteter. Mærkat I samarbejde med biografejere, filmudlejere og video-gramdistributører er der fremstillet en mærkat, der op-lyser om Medierådets alderssymboler. Idéen er, at mær-katen skal sidde synligt i henholdsvis videoforretninger og i biografer. Mærkaten er blevet positivt modtaget. Mærkaten er vedlagt. Oplysningsvirksomhed Medierådet har: 1. Orienteret om rådets virksomhed for elevgrupper fra Folkeskolen. 2. Deltaget i udsendelser i radio og på tv samt medvirket i interviews. 3. Leveret flere oplæg og artikler til tidsskrifter. 4. Deltaget ved konferencer i forbindelse

med filmtræf. 5. Betjent et stigende antal henvendelser fra publikum og biblioteker angående institutionens aktiviteter. 6. Deltaget i nordisk samarbejde. I 1997 deltog repræsentanter fra Medierådet ved et nordisk møde i Stockholm. 7. Været vært for direktørerne for henholdsvis den svenske og finske filmcensur. Særlig den svenske direktør er meget interesseret i den danske model og fandt megen inspiration heri. 8. Stillet lokaler til rådighed og ydet ekspertise til universitetsstuderende og andre, der har ønsket oplys-ninger om filmcensurens historie. Sådan arbejder rådet med vejledning om film Som hjælp til forældrene kan Medierådet informere om de enkelte film. Her er nogle eksempler på, hvorledes Medierådet arbejder med vejledning om film. Uddrag af pressemeddelelse i forbindelse med premieren august 1997 på Jurassic Park 2 The Lost World. Filmen fik efter en

del overvejelser vurderingen 11 år. Den første Jurassic Park foranledigede ved premieren en del reaktioner hos forældre, som fandt filmen meget uhyggelig (den havde aldersgrænsen t.o. 12 år). The Lost World Jurassic Park 2 er i al sin tekniske perfektion og i sin spændingsmættede fortællestil måske endnu mere uhyggelig. Alligevel skønner Medierådet, at børn over 11 år kan klare filmen, fordi den trods alt foregår i en fantasiverden, og der ikke er deciderede forrående scener i filmen. I den sammenhæng er det vigtigt for Medierådet at pointere, at når det anbefaler 11 år, så bør det betragtes som en væsentlig rådgivning til forældre om, at en sådan film kan være skræmmende og angstfrem-kaldende for f.eks. en 9-årig (selv med voksenledsag-else). I tilfældet The Lost World Jurassic Park 2 vil Medierådet pege på, at endog følsomme 11-12 årige måske vil kunne opleve denne film alt for stærk og skræmmende.. Det er forældre og andre voksne, som kender det en-kelte barn, der bedst kan tage stilling til, om barnet kan klare en meget voldsom film. Derfor er ledsageordningen god, fordi børn jo udvikler sig tempomæssigt forskelligt. Medierådet håber, at det kan være en hjælp for forældre, der vil have en god oplevelse med deres børn i biografen. The Lost World Jurassic Park 2 er ikke en sød dinofilm for hele familien, men den kan være et godt gys for større børn - og deres forældre. I dette tilfælde gik rådet aktivt ud med en melding om, at vurderingen tilladt for børn over 11 år skulle tages meget alvorligt.

Medierådet har for nylig i forbindelse med en anden film, der også fik vurderingen 11 år udsendt et andet signal. Det drejede sig om den danske film Tifanfaya : Uddrag af vejledning vedrørende Tifanfaya : Medierådet for Børn og Unge anbefaler Tifanfaya for de 9-11 årige, hvis de er sammen med en ledsager Filmen har fået afgørelsen tilladt for børn over 11 år. Det betyder, at man skal være fyldt 11 år for at gå alene i biografen for at se den. Tifanfaya s tema refererer til eventyrgenren, men er ikke en traditionel eventyrfilm med et univers fra gamle dage som f.eks. i en klassisk ridderfilm. Blandingen af et nutidigt miljø og eventyrgenrens kontekst danner et mystisk univers, der ikke altid etablerer en tilstrækkelig grad af distance til de uhyggelige og voldsomme scener. Filmen ender med, at det gode besejrer det onde, og de uhyggelige situationer undervejs udløses

af slutningen. Ud fra en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på samspillet mellem filmens indhold, dens fortællemåde og særlige brug af effekter er det dog Medierådets vurde-ring, at referencerne til eventyrgenren ikke i tilstrækkelig grad afdramatiserer de voldsomme scener, og at filmen derfor vil kunne skræmme børn på 7-8 år. Filmens målgruppe er børn i alderen 9-11 år, og Medierådet for Børn og Unge er enig i denne vurdering. Filmen er en original og moderne eventyrfortælling, som vil kunne ses af børn fra denne aldersgruppe i biografen sammen med en voksen eller i undervisningssammenhæng fra 4. klasse. De to situationer afspejler Medierådets udfordring og dilemma. Den nye bredere, forbrugervejledende rolle er en udfordring i forhold til information af offentligheden. Børn udvikler sig ikke ens, og Medierådets afgørelser er ba-seret på et sagligt og fagligt skøn, som forældrene kan bruge til selv at vurdere, hvad deres børn

kan klare. Dilemmaet opstår, hvis filmens målgruppe ligger midt mellem de alderskategorier, rådet skal vælge i henhold til filmloven. Rådet kan ikke i alle tilfælde udsende pressemeddelelser herom. De to udmeldinger fandt sted efter drøftelse og i samarbejde med de relevante filmudlejere. Aktiv dialog med andre institutioner og organisationer DR TV og TV 2 Der har været afholdt en række møder med DR TV og TV 2, hvor blandt andet kriterierne for vurdering af børneudsendelser er blevet gennemgået og drøftet. Der er enighed om de grundlæggende kriterier for bedømmelse. Medierådet har deltaget i gåhjem møder i DR TVs Børne- og Ungdomsafdeling, hvor man har drøftet flere mulige projekter. Desuden foreligger der en klar opfordring fra TV 2 til samarbejde om egnede

projekter. Det Danske Filminstitut, Dansk Biblioteks Center, Danske Børnefilmklubber, Kulturens Børn, BIF og Børnerådet Disse institutioner har rådet i den forløbne tid opnået dialog og samarbejde med. Samarbejdet med Dansk Biblioteks Center og Danske Børnefilmklubber består bl.a. i, at det informationsmateriale, der udsendes til institutioner, pædagoger og forbrugere, og som indeholder oplysninger om filmudlån m.m., også indeholder Medierådets vurderinger. Medierådet har ikke økonomi til at komme brugerne så direkte i møde. Men det er unødvendigt at gøre tingene dobbelt. Medierådets henvendelser om samarbejde er blevet positivt modtaget, og agtes udbygget de følgende år. Danske Biografers Fællesforening, Foreningen af Film-udlejere i Danmark, Foreningen af danske Videogramdistributøre og Dansk Reklame Film A/S Medierådet har fået tættere samarbejde og

kontakt med brancheorganisationerne - herunder Danske Biografers Fællesforening, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af danske Videogramdistributører og Dansk Reklame Film A/S -. Der har i perioden været en gensidig udveksling af viden og erfaringer, som har ført til flere fælles projekter, bl.a. udarbejdelse af mærkaten med Medierådets symboler og nyt skema til brug for korrekt annoncering af Medieråd-ets afgørelser, herunder ledsagereglen. Rådgivning til ministeren Rådgivning i forbindelse med regelfastsættelse Bekendtgørelsen om Medierådet for Børn og Unge Medierådet har udtalt sig om Kulturministeriets udkast til bekendtgørelsen om Medierådet for Børn og Unge. Hovedforslagene har været følgende: Annoncerings- og mærkningsreglerne skal

være enkle med et klart signal Symbolerne for videoområdet skal overføres til film-området Følgen af at undlade annoncering og mærkning eller af at annoncere fejlagtigt skal præciseres Politimæssig undersøgelse Medierådet har desuden udtalt sig i en politimæssig undersøgelse af manglende mærkning af en video og salg af samme til en mindreårig. Voksenledsagelse m.m. Siden april 1997 har det været tilladt for børn, der er fyldt syv år, og ifølge med en voksen, at se alle film i biografen. Det er for tidligt at komme med en egentlig vurdering af reglen. Men Medierådet har på nuværende tidspunkt både en positiv og negativ udtalelse. Det positive Det positive er, at nyskabelsen er blevet modtaget med tilfredshed i branchen og blandt forældrene. Medierådet finder også, at reglen umiddelbart løser situationer, som

tidligere skabte frustrationer hos publikum - at de ikke selv kunne bestemme, hvad deres børn skulle se. Børn udvikler sig ikke ens og i samme tempo, og reglen giver forældrene og børnene mulighed for sammen at vurdere, hvad børnene kan/ikke kan klare. Derved kan biografbesøget principielt sidestilles med det, der sker hjemme, hvor det er de voksne, der bestemmer, hvilke programmer børn skal se på tv eller video. Det negative Det negative er, at en sådan regel let kan gå hen og blive en sovepude for forældrene. Filmmediet er meget virk-ningsfuldt, og de skræmmende elementer forsvinder ikke, selv om barnet har en voksen med. Hvornår skal den 7 årige med i biografen? Ledsagereglen forudsætter nødvendigvis, at der er relevante og tilgængelige oplysninger om den enkelte film, som forældrene kan tage stilling til. Medierådet er derfor meget opmærksom på, at film bliver annonceret korrekt og tager derfor afstand fra den

sammenblanding i annonceringen af vurdering og ledsageregel i den enkelte film-annonce, som ofte sker. Det er vigtigt at holde tingene adskilt. F.eks. annonceres en meget voldelig actionfilm med en 15 års grænse. Af samme annonce fremgår, at filmen kan ses af børn fra syv år med voksenledsagelse. Når ledsagereglen helt ukritisk fra filmudlejers side kombineres med 15 års grænsen, kan man risikere, at publikum får den opfattelse, at dette sker efter anbefaling fra rådet. Medierådet har dialog med brancherepræsentanter, og vil forsøge at finde en løsning, hvor ledsagereglen bliver annonceret uafhængigt af den enkelte films vurdering. Film vi ikke ser Håndhævelse Det er ikke Medierådet, der skal håndhæve filmloven. Den opgave skal politiet og domstolene tage sig af. For at orientere sig

har rådet dog holdt øje med udviklingen i et stykke tid, idet det har vist sig, at annoncering og mærkning af filmene ofte er mangelfuld. Undtagelser Rådet ser ikke alle film, hvilket kan skyldes flere forskellige forhold. For det første er der en række undtagelser, som medfører, at filmene ikke skal indsendes og/eller mærkes. Det drejer sig om film, hvis indhold er af åbenbar uskadelig karakter. Oversigt over hvilke film, det drejer sig om, fremgår af bekendtgørelsen. Indsendelsespligt For det andet er der film, rådet ikke ser, fordi branchen ikke har pligt til at indsende film m.m. At der ikke er indsendelsespligt betyder, at branchen kan undlade at indsende en film m.m. hvis bare den bliver annonceret eller mærket som tilladt for børn over 15 år. Medierådet har grundlæggende ingen indvendinger mod, at branchen selv sorterer og udvælger, hvilke film, der ønskes vurderet, sålænge vurderingen sker på baggrund af det samme kriterium, som

Medierådet skal lægge til grund for sine afgørelser - nemlig skadelighedskriteriet. Særlig voldelige og/eller pornografiske film bliver normalt ikke indsendt til vurdering, hvilket ikke er noget nyt. Denne regel har været gældende siden 1969, da voksencensuren blev ophævet. Overtrædelse af interne spilleregler Rådet ser et problem med film, der ikke er omfattet af ovennævnte kategorier, og hvor filmudlejerne/videodi-stributørerne for at spare vurderingsgebyret eller besvæ-ret springer Medierådet over. Rådet har en meget kort ekspeditionstid. Spillefilm bliver vurderet fra dag til dag, mens videoer tager 3-4 dage. Besværet er således til at overse. Der er ikke tale om overtrædelse af reglerne - bortset fra de tilfælde, hvor rådets aldersgrænser ikke annonceres eller mærkes -, men branchen overtræder efter rådets vurdering de interne spilleregler, som Medierådet må kunne forvente bliver respekteret. En række spillefilm annonceres med en 15

års grænse, selv om de har et for børn harmløst indhold, og en række videoer mærkes på samme måde, selv om de er beregnet for et børnepublikum. Praksis er ikke i overensstemmelse med de nye regler om vejledning, hvilket Medierådet gjorde Kulturmini-steriet opmærksom på i forbindelse med høringen af bekendtgørelsen. Hvordan kan Medierådet opfylde sine forpligtelser om vejledning, hvis filmene ikke bliver indsendt og samtidig bliver annonceret og mærket på en måde, der er mere misvisende end vejledende for publikum? Brugerne kan let miste tilliden til Medierådets afgørel-ser, når videoen er mærket tilladt for børn over 15 år, og det så viser sig, at den indeholder muntre tegnefilm, hvor målgruppen er de 3-5 årige. Det fremgår nemlig ikke af mærkningen, om Medierådet har været invol-veret i denne afgørelse. Medierådet har ønsket dialog med branchen

og vil se-nere informere ministeren om udfaldet heraf. Lykkes det ikke at komme til enighed om den fremtidige håndtering af disse sager, må det overvejes at ændre på reglerne, så annonceringen og mærkningen stadig sker efter skadelighedskriteriet og i den forstand kan tjene som vejledning. Bilag 1 Statistik over vurderede spillefilm i perioden 01. 01.1995-31.12.1997 Der er ikke indsendelsepligt. Det er med andre ord frivilligt, om man vil sende sin film til vurdering. Indsender man ikke filmen, skal den annonceres som tilladt for børn over 15 år, og den må ikke vises for børn under denne aldersgruppe, hvis de er alene. Det statistiske talmateriale er meget følsomt for udsving grundet de små talstørrelser, men der kan uddrages tendenser i udviklingen. 1997:

Gruppen tilladt for alle og tilladt for alle, men frarådes for børn under 7 år tegner sig for ca. halvdelen af de samlede vurderinger. Gruppen 11 år og 15 år tegner sig for den anden halvdel med en nogenlunde ligelig fordeling på hver kategori. Fra 1995 til og med 1997 er der sket en vækst i antal vurderede film på ca. 20 %, hvoraf gruppen 15 år tegner sig for størstedelen af denne vækst. Oversigt over antal film og deres fordeling på kategorier i perioden 1995-1997 7 år 11 år 15 år Prøve I alt Oversigt over procentvis fordeling på alderskategorier 1995-1997( i alt=100 %) Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt

Bilag 2 Statistik over vurderede videoer i perioden 01.01.1995-31.12.1997 Der er ikke indsendelsepligt. Det er med andre ord frivilligt, om man vil sende videoen til vurdering. Indsendes den ikke, skal den mærkes tilladt for børn over 15 år, og den må ikke sælges, udlejes eller offentligt udlånes til børn under denne aldersgruppe. En video, der ikke er vurderet, kan dog mærkes med en lavere grænse end 15, hvis indholdet er identisk med indholdet af en spillefilm, der tidligere er vurderet. Videoen skal da mærkes i overensstemmelse med film-ens vurdering. Det statistiske talmateriale er meget følsomt for udsving grundet de små talstørrelser, men der kan uddrages tendenser i udviklingen. 1997: Gruppen tilladt for alle og tilladt for alle, men frarådes for børn under 7 år

tegner sig for over 80 % af de samlede vurderinger. Gruppen 11 år og 15 år tegner sig for den resterende del, hvor det bemærkes, at gruppen15 år kun udgør 3 %. Heraf fremgår klart, at 15 års filmene stort set ikke indsendes til vurdering. Fra 1995 til og med 1997 er der sket et fald i antal vurderede videoer på over 60 %. Det store antal videoer i 1995 skyldtes indførelsen af nye mærkningsregler maj 1995. Fra 1996 til 1997 er der sket et yderligere fald på 35 %. Årsagen hertil kendes ikke. Oversigt over antal film og deres fordeling på kategorier i perioden 1995-1997 Oversigt over procentvis fordeling på alderskategorier 1995-1997( i alt=100 %) Diagram over udvikling 1995-1997 Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt 1995 291 175 76 17 12 571 1996 156 99 44 7 12 318 1997 120 54 25 7 2 208 Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt 1995 16 23 43 12 14 108

1996 24 33 36 33 4 130 1997 20 37 36 30 4 127 Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt 1995 15% 21% 40% 11% 13% 100% 1996 18% 25% 28% 25% 3% 100% 1997 16% 29% 28% 24% 3% 100% Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt 1995 51% 31% 13% 3% 2% 100% 1996 49% 31% 14% 2% 4% 100% 1997 58% 26% 12% 3% 1% 100% Bilag 3 Medierådets sammensætning 1997 / 1998 Inger Høedt-Rasmussen, udviklingschef, cand.jur. et art. Anne Maj Nielsen, adjunkt, cand.psych. Per Katz, lektor, cand.mag. Jens Rykær, biografleder. Tom Elmskov Hansen, video manager. Beth Juncker, lektor, mag.art. Gitte Vejlby, projektleder.

Vurderingsudvalgets 1997 / 1998 sammensætning Inger Høedt-Rasmussen, udviklingschef, cand.jur. et art. Anne Maj Nielsen, adjunkt, cand.psych. Per Katz, lektor, cand.mag. Karsten Gynther, lærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab. Lars Gjerlufsen, højskolelærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab. # #