Bilag 9 DH bemærkninger til udkast til rammeaftale 2009 for Region Syddanmark

Dokument oprettet 18-12-2008 Sag 08/933 Dok. 15487/08 KP/ck Bilag 9 DH bemærkninger til udkast til rammeaftale 2009 for Region Syddanmark Generelle kommentarer Tilgængelighed DH finder det meget problematisk, at de kommunale redegørelser, der danner grundlag for rammeaftalen, generelt er udarbejdet i et format, der ikke er tilgængeligt for mennesker med handicap. Dette skyldes, at de skabeloner der bruges til redegørelserne ikke følger de retningslinjer, der findes for tilgængelige formater. Konsekvensen er, at inddragelsen af handicapråd og relevante brugerorganisationer vanskeliggøres. DH mener derfor, at der skal udarbejdes en ny skabelon i et tilgængeligt format. DH vil anbefale, at regionen indhenter råd og vejledning fra Kompetencecenter IT for alle (KIA) om tilgængelige formater. Ifølge aftalen om åbne standarder mellem Danske Regioner og Kommunernes Landsforening skal dokumenter, der offentliggøres på hjemmesider, forefindes i HTML, dvs. almindeligt hjemmesideformat. Der skal være tungtvejende grunde til at benytte PDF eller andre alternative formater. Såfremt man anvender PDF eller andre alternative formater skal disse leve op til best practise med hensyn til tilgængelighed. Det betyder, at hvis der er tungtvejende grunde til at benytte PDF-formater, skal disse leve op til de kriterier for tilgængelighed, der findes for dette format. 1 Brugerinddragelse Aftaleparterne påpeger selv i rammeaftalen, at denne skal indeholde retningslinjer for bruger- og pårørendeinddragelse i de enkelte tilbud 2. Det kan derfor godt undre, at rammeaftalen ikke indeholder sådanne retningslinjer, idet aftaleparterne er opmærksomme på bekendtgørelsens krav. DH foreslår, at man bruger rammeaftalerne til at udvikle fælles visioner og retningslinjer for brugerinddragelsen i de enkelte tilbud. Derudover savner DH, at rammeaftalen ligeledes omfatter, en diskussion af og retningslinjer for, bruger- og pårørende inddragelse på det politiske og administrative niveau. 1 Se yderligere om aftalen og tilgængelige PDF er på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk/kommunikation-og-tilgaengelighed/tilgengelighed/netpublikationer http://www.itst.dk/kommunikation-og-tilgaengelighed/tilgengelighed/verktojer/tilgengelige-pdf-filer 2 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 21

Indhold i tilbuddene Det fremgår af rammeaftalen, at der er behov for fortsat kvalitetsudvikling på de sociale tilbud og på specialundervisningstilbuddene 3, samt at, kvalitet og udvikling i tilbuddene sikres gennem faglig udvikling og netværk samt via erfaringer og ønsker fra brugere og pårørende. 4 DH finder det positivt, at aftaleparterne har fokus på indholdet af tilbuddene. Dog savner DH mere konkrete overvejelser om, hvordan man sikrer kvaliteten af tilbuddene, samt sikrer at indholdet i de enkelte tilbud matcher brugernes behov. Der nævnes både i rammeaftalen og Bilag 1, under forskellige målgrupper, at visse grupper ikke kan håndteres eller rummes i eksisterende tilbud. 5 Derudover efterlyses for eksempel i målgruppen børn og unge med handicap, flere tilbud i form af; kollegielignende tilbud, overgangstilbud fra børn og ungesystemet til voksensystemet, kost-/efterskolelignende tilbud indenfor autismespektret/adhd. 6 Det er derfor tydeligt, at indhold af tilbud ændrer sig, og at det derfor er lige så vigtigt, at diskutere tilbuddenes indhold, samt kvalitet. Målgrupper I kapitel 5 i rammeaftalen, hvor det forventede forbrug af pladser gennemgås, er pladser opdelt i 8 forskellige målgrupper. Der er flere problematikker omkring dette. For det første, indgår der i bilag 1, som er en sammenfatning af de kommunale redegørelser, en opdeling i 16 målgrupper. DH finder denne uoverensstemmelse besynderlig. En forklaring findes dog i indledningen til rammeaftalens kapitel 5. Her påpeges det, at der hovedsageligt er tale om en beskrivelse af de områder, der vurderes til at have særlig behov for opmærksomhed. 7 DH mener ikke, dette er i overensstemmelse med rammeaftalens formål: Rammeaftalen skal oplyse om det samlede antal plader og tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgrupper. 8 Det vil sige det samlede antal pladser for alle målgrupper. Desuden findes også eksempler på kapacitetsproblemer i gennemgangen af de resterende målgrupper i Bilag 1. Det er dermed ligeledes svært at vide, hvad der ligger til grund for, at en målgruppe vurderes til at have et særligt behov. Hvis ikke alle målgrupper er medtaget i rammeaftalen, giver den ikke det rette overblik over kapaciteten på hele det sociale området samt specialundervisningsområdet. For det andet, er det usikkert, om der er fuld klarhed over, hvad de enkelte målgrupper dækker over. Eksempelvis er voksne med handicap opdelt i fysisk og psykisk handicappede samt sindslidende, 9 mens handicappede børn og unge er én målgruppe. 10 Samtidig er sindslidende en kategori for sig, mens det er mere uklart, hvad psykisk handicappede dækker over. DH er interesseret i at kende overvejelserne bag denne inddeling af målgrupperne, og hvorvidt denne inddeling er sammenlignelig med resten af landet? 3 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 18 4 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 5 5 Se bl.a. Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 10, Bilag 1, s. 5 6 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 9 7 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 9 8 Socialministeriet, 2006, Vejledning om rammeaftaler mv. på det sociale område og det almene ældreboligområde, s. 14 9 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 8-11 10 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 8 2

Ikke mindst i forhold til anvendelse af Tilbudsportalen er det vigtigt, at der er klarhed over målgruppedefinitionen. DH har erfaret, at anvendelse af Tilbudsportalen i dag giver problemer. Når man fx søger på en bestemt målgruppe fremkommer også tilbud, som ikke kan dække denne målgruppes behov. DH anbefaler, at alle målgrupper medtages i rammeaftalen, samt at der foretages en afklaring af inddelingen af målgrupper. Forventet forbrug I rammeaftalens kapitel 5 opridses udvikling og udviklingslinjer. Der er dog kun opgjort kommunernes forventede forbrug af pladser inden for målgrupperne, der dog ikke er opgjort i tal (se nedenfor). Dermed mangler en opgørelse over udbuddet af tilbud i selve rammeaftalen. Det er muligt, at finde en liste over kommunernes tilbud omfattet af rammeaftalen i Bilag 2 og 2a 11, der indeholder udbuddet af de pladser, der via rammeaftalen, står til rådighed for kommunerne. 12 Oversigten angiver antal pladser på hvert tilbud, samt oversigt over tilbuddets ydelse og hovedmålgruppe. Det er dog ikke muligt at sammenholde det opstillede antal af pladser med den formodede efterspørgsel, idet efterspørgslen ikke er opgjort i tal. Ligeledes er det svært at sammenholde udbud og efterspørgsel, idet man skal hoppe frem og tilbage mellem to dokumenter. Derudover kommer, at selve rammeaftalen kun medtager 8 målgrupper, hvorimod tilbudsoversigten i bilag 2a er opdelt i 16 målgrupper. Dermed gives ikke noget konkret billede af den reelle kapacitet på området. Det undrer, da et af formålene med rammeaftalen netop er at afstemme kapaciteten i forhold til det forventede forbrug. Dette finder DH meget problematisk. Derudover er selve fremstillingen meget uigennemsigtig. Rammeaftalen har udviklet sig, væk fra det meget taltunge til en mere kvalitativ vurdering af behovene. 13 Dette betyder, at der ikke findes tal på opgørelsen over det forventede forbrug. DH finder det meget svært at gennemskue denne kvalitative vurdering, idet den ikke nævner det konkrete behov, men formulere sig i uklare vendinger såsom: I de kommende år forventer en række kommuner at omlægge forbruget 14, eller flere kommuner efterspørger flere pladser og tilbud til målgruppen senhjerneskadede 15. Dette kunne tyde på underkapacitet inden for visse områder. Men hvor mange pladser drejer det sig konkret om? Hvad er det egentlige kapacitetsbehov? DH anbefaler, at det forventede forbrug opgøres i overskuelige tabeller, samt at der medtages en opgørelse af udbuddet. Derudover mangler der en mere præciseret opgørelse af de kommende års forventede forbrug. I bilag 1 fremgår ligeledes en sammenfatning af kommunernes redegørelse i forhold til det forventede forbrug i kvalitative termer. Heller ikke her, er det muligt at se det konkrete udbud, men her medtages dog alle målgrupper. Til sidst i Bilag 1 findes en skemalignende gennemgang af Forbruget af heltidspladser på kommunens tilbud i alt i 2007 gennemgået 11 Bilag 2: Tilbuds- og takstoversigt, Bilag 2a: Specificeret tilbuds- og takstoversigt, http://www.socialportalsyd.dk/wm247309 12 Bilag 2a: Specificeret tilbuds- og takstoversigt, s. 6, http://www.socialportalsyd.dk/wm247309 13 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 2 14 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 10 15 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 10 3

for 12 målgrupper. 16 Dette hjælper dog ikke væsentligt på, at få dannet et overblik over eventuelle kapacitetsproblemer, idet tallene er forbruget af heltidspladser i 2007. Kort mener DH således, at det ikke er muligt, ud fra de oplysninger der er med i rammeaftalen, at afgøre, hvorvidt kapaciteten matcher efterspørgslen inden for de forskellige målgrupper. DH efterlyser derfor en mere samlet og overskuelig fremstilling af både udbud og efterspørgsel. DH håber, at dette vil være muligt med næste års rammeaftale. Ventelister DH finder det positivt, at der som aftaleparternes fælles målsætning arbejdes mod, at Ventetider til tilbuddene skal minimeres mest muligt, og at der skal være synlighed og dialog om ventetider på tværs af kommuner 17, samt at der som minimum bør tilbydes et midlertidigt tilbud ved akutte behov. 18 Derudover er der taget initiativ til at oprette en koordineret venteliste, hvis formål er at give den enkelte sagsbehandler det nødvendige overblik over kapaciteten i hele regionen. 19 Den koordinerede venteliste forventes taget i brug medio 2008 dog nævnes at det har taget længere tid end beregnet, at få tiltaget til at fungere i praksis. 20 DH finder initiativet om en koordineret venteliste meget positivt og ser frem til at få en evaluering af, hvordan den koordinerede venteliste fungerer i næste rammeaftale. Der er dog ikke i rammeaftalen for 2009 nogen samlet opgørelse af ventelister i regionen. I kapitel 5 nævnes ventelister for nogle af målgrupperne i forbindelse med en vurdering af det forventede forbrug af pladser. Vil man have adgang til ventelisterne for alle målgrupper skal man dog kigge i bilag 1, og her er opgørelsen af ventelister nogle steder ukonkret: Der er ikke nævneværdige ventelister på de almindelige døgn- og dagpladser til handicappede børn og unge, men der er en længere venteliste på aflastningsområdet. 21 Hertil kommer, at nogle tal vedr. ventelister ikke er medtaget i hverken rammeaftalen eller Bilag 1, men skal findes i De Kommunale Redegørelser til Rammeaftale 2009 22 på www.socialportalsyd.dk (se eksempel nedenfor). Det vil sige, man skal altså lede i forskellige dokumenter, for at finde de relevante oplysninger angående ventelister. Det er uoverskueligt og DH vil derfor opfordre til, at man i fremtiden samler ventelisterne for de forskellige målgrupper i én oversigt. Derudover finder DH, at det er svært at sammenligne ventelistesituationen for 2009 i forhold til sidste års rammeaftale. Der kunne i rammeaftalen for 2008 konstateres lange ventelister samt lange ventetider på op til 4 år. Eksempelvis for et aflastningstilbud for børn og unge i Vejle, er der ifølge bilaget til rammeaftale 2008 en venteliste på 125 personer, og en gennemsnitlig ventetid på ca. 2 år. 23 I Bilag 1 for rammeaftalen 2009, konstateres nu kun, 16 Bilag 1, Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 18-21 17 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 5 18 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 5 19 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 22 20 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 7 21 Bilag 1, Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 4 22 De Kommunale Redegørelser til Rammeaftalen 2009 det sociale område og på specialundervisningsområdet, http://www.socialportalsyd.dk/wm240768 23 Region Syddanmark: Udkast til rammeaftale 2008; Bilag 1, s. 12 4

at der er en længere venteliste på aflastningsområdet. 24 Det er nødvendigt at kigge i De Kommunale Redegørelser til Rammeaftale 2009 25, der ikke er vedlagt som bilag til rammeaftalen, for at konstatere, at antallet på ventelisten til tilbuddet i Vejle nu er steget til 159 personer. Der nævnes nu intet om ventetiden, men DH finder det vanskeligt at tro, at en stigning i antallet af personer på venteliste, resulterer i et fald i ventetiden. DH savner stringens i forhold til, hvilke informationer der medtages i rammeaftalen fra år til år. DH finder det svært at tro, at de lange ventetider og ventelister fra rammeaftalen 2008 mirakuløst er blevet formindsket. I rammeaftalen for 2008 kunne der inden for en lang række målgrupper konstateres lange ventetider; Døgnområdet for handicappede børn og unge havde en venteliste på 15 personer med en gennemsnitlig ventetid på 1½ - 3½ år. 26. I 2009 foreligger forskellige tal i forhold til antal på venteliste. I Bilag 1 for rammeaftalen 2009 nævnes en venteliste på 163 personer på netop døgntilbud til handicappede børn og unge. 27 I De Kommunale Redegørelser til Rammeaftale 2009 nævnes, at ventelisten til botilbud er på blot 4 personer, og ventetiden er opgjort til en måned. 28 Denne forskel er meget stor, og det virker som om, datagrundlaget bør efterses. Den længste registrerede ventetid i rammeaftalen for 2009 er på 1 år for et bo- og aktivitetscenter til fysik handicappede. Der eksisterer ventelister inden for alle målgrupper på nær én, alligevel vurderes det, at med afsæt i de indmeldte ventelister vurderes der generelt ikke at være behov for større kapacitetstilpasninger af tilbuddene på rammeaftalens område. 29. Med de ovennævnte usikkerheder taget i betragtning, finder DH at ventetider er for lange, samt at uoverensstemmelse imellem opgørelsen af sidste års ventetider og ventelister er problematisk. Det kunne tyde på, at der enten bliver lagt låg på de reelle ventetider og lister, eller at kommunernes registrering ikke fungerer. Især på baggrund af, at nogle tal skal findes andetsteds end rammeaftalens materiale. DH håber på, at disse problemer løses, når den koordinerede venteliste kommer til at fungere i praksis. Det fremgår ikke af rammeaftalen, om man har diskuteret konkrete handlingsplaner for at nedbringe ventetider og ventelister. Målsætningen om minimale ventelister er god, men den skal følges op af konkrete tiltag. Det fremgår heller ikke af rammeaftalen, hvilke initiativer der iværksættes for disse personer, mens de venter på et tilbud, udover at der er en målsætning om at tilbyde alternative tilbud. DH savner politiske målsætninger på området. Inddragelse af tilbud uden for rammeaftalen Rammeaftalens parter har besluttet ikke at inddrage andre områder end de lovpligtige i rammeaftalen. Således er fx skal-området ikke inddraget i rammeaftalen for 2009. Dette påpeges som problematisk af en del af kommunerne i regionen, idet nogle kommuner anfører, at den planlægningsmæssige værdi af rammeaftalen er begrænset, blandt andet fordi 24 Bilag 1, Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 4 25 De Kommunale Redegørelser til Rammeaftalen 2009 det sociale område og på specialundervisningsområdet, http://www.socialportalsyd.dk/wm240768 26 Region Syddanmark: Udkast til rammeaftale 2008; Bilag 1, s. 12 27 Bilag 1, Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 18 28 De Kommunale Redegørelser til Rammeaftalen 2009 det sociale område og på specialundervisningsområdet, s. 14 http://www.socialportalsyd.dk/wm240768 29 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 2 5

kommunernes redegørelser til rammeaftalen ikke er bindende og på grund af risikoen for at flere og flere tilbud efterhånden vil komme til at ligge udenfor rammeaftalen. Det er også baggrunden for, at flere peger på, at rammeaftalerne ikke kan stå alene som det eneste værktøj til planlægning og koordinering. 30 Derfor er der i slutningen af bilag 1 medtaget antallet af tilbud, uden for rammeaftalen, for 12 af de 16 målgrupper. Det er dog ikke muligt at se, hvor mange pladser der eksisterer på de tilbud uden for rammeaftalen, og det er heller ikke muligt, at vurdere om disse er med til at afhjælpe kapacitetsproblemer. DH mener, at rammeaftalens muligheder for at skabe overblik og forudsigelighed på det sociale område og specialundervisningsområdet styrkes, hvis man medtager de tilbud, der ikke lovgivningsmæssigt er en del af rammeaftalen, men som indholdsmæssigt er inden for samme område. Det vil DH opfordre til. Specialundervisningen DH finder det meget beklageligt at man, i forhold til sidste års rammetale, med rammeaftalen 2009, ikke har valgt at lave en selvstændig rammeaftale for specialundervisning. I stedet er der blevet lavet en samlet rammeaftale for både det sociale område og specialundervisningsområdet. 31 Dette har beklageligvis betydet en væsentlig kortere beskrivelse af specialundervisningsområdet. Der gennemgås kort de landsdækkende tilbud. 32 Især opgørelsen af specialundervisning for voksne er stort set fraværende: Der foreligger kun ganske lidt på dette område og umiddelbart ser det ud fra sammenhængen ikke ud til at vedrøre Nyborgskolen. 33 Specialundervisningsområdet er et selvstændigt område med egen bekendtgørelse. Derfor anser DH det for at være i modstrid med lovgivningens bogstav og intentioner, når området ikke opgøres og beskrives selvstændigt. En selvstændig opgørelse og beskrivelse er nødvendig for at få det fulde overblik over området og sikre, at behov og kapacitet passer sammen. Det gælder for beskrivelsen af specialundervisningsområdet, som i beskrivelsen af det sociale område, at man ikke i særlig høj grad beskæftiger sig med indholdet af de enkelte tilbud. Det er svært, ud fra de foreliggende oplysninger i rammeaftalen, at sige noget konkret om området. Det er væsentligt, at rammeaftalen indeholder information om udvikling af kvaliteten i tilbuddene. Det gør sig ikke gældende i rammeaftalen, hvor der kun oplyses, at der er behov for en udvikling af Center for Høretab (Fredericiaskolen), idet efterspørgslen af pladser falder, men at behovet for rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter vil stige. 34 Derudover nævnes kort, at en lignende udvikling nok også vil kunne ses inden for specialundervisning til voksne. DH kunne godt have ønsket sig overvejelser og refleksion over, hvordan man forventer området vil udvikle sig. 30 Bilag 1, Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 2 31 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 1 32 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 13, samt Bilag 1 s. 16-17 33 Bilag 1, Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 17 34 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 13, samt der nævnes kort i Bilag 1 på s. 16, at en stor andel af hørekonsulenterne ønsker etablering af en teknisk/pædagogisk afdeling på centret. Der står dog intet om, om der ønskes at gå videre med dette forslag. 6

I rammeaftalen forventes en nedgang i antallet af døve og hørehæmmede børn på specialskole. 35 Dette begrundes med den teknologiske udvikling. Der vil være børn, der ikke kan benytte implantat, eller kun har ringe gavn heraf, og der vil være forældre, der ikke ønsker implantat til deres børn. Børn, der kun i ringe grad kan profitere af implantat, og børn, hvor forældrene fravælger den løsning, har fortsat behov for undervisning i og på tegnsprog. Det er derfor afgørende vigtigt, at specialundervisning til disse børn fortsat er en mulighed, samt at undervisningstilbuddet fortsat udvikles og kvalificeres. Børn, der har fået implantat, kan ligeledes have behov for undervisning i, hvordan de bedst udnytter den hørelse, de får via implantatet. Der må således gøres overvejelser over, hvordan undervisningstilbuddene kan kvalificeres. Specifikke kommentarer Fokusområder I kapitel 6 gennemgås rammeaftalens fokusområder 36, både de fokusområder der er blevet afsluttet i 2008, de områder der færdiggøres i 2008, samt forslag til nye fokusområder i 2009. 37 Til hvert fokusområde nedsættes en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med området og komme med anbefalinger til, hvordan der kan videreudvikles. DH finder det positivt, at man ser nærmere på disse områder, og opfordrer til at man i arbejdet inddrager den viden, som brugerorganisationerne på området sidder inde med. I løbet af 2008, er arbejdet med følgende fokusområder afsluttet: Udviklingshæmmede med dom, Særligt vanskeligt stillede sindslidende, Personlighedsforstyrrede, Udviklingshæmmede med psykiatrisk overbygning samt svært psykiske syge udviklingshæmmede. 38 Rapporterne fra arbejdsgrupperne formidles til kommunerne, samt det Administrative Samarbejdsforum 39. Herefter har det Administrative Samarbejdsforum fulgt op på forskellige anbefalinger. Det påpeges i rammeaftalen, at der Blandt andet ønskes afholdt en konference i efteråret 2008 om indsatsen for personlighedsforstyrrede samt særligt vanskeligt stillede sindslidende. 40 DH synes, det er godt, at der tages konkrete initiativer for opfølgningen af fokusområderne. DH anbefaler, at alle de tiltag der foretages i forhold til opfølgningen, medtages i rammeaftalen, så det er muligt at følge udviklingen. 35 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 13 36 Der blev med rammeaftalen 2007 vedtaget 11 fokusområder (se: http://www.socialportalsyd.dk/wm223389). Erfaringerne viste dog, at der var lidt for mange fokusområder, til at kunne nå en ordentlig bearbejdning af dem til rammeaftalen 2009 (Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 7). Derfor tages visse fokusområder først op i løbet af 2009. 37 Se Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 15-16 for fokusområder der færdiggøres i 2008, samt nye fokusområder for 2009. 38 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 15 39 Det overordnede formål med Det Administrative Samarbejdsforum (Samarbejdsforum) er at rådgive det fælles Kontaktudvalg. Rådgivningen foregår via det politiske niveau i henholdsvis Region Syddanmark og Kommunekontaktrådet. På den kommunale side koordineres kontakten til Kommunekontaktrådet via kommunaldirektørerne og KKR Syddanmarks sekretariat, http://www.socialportalsyd.dk/wm210688 40 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 15 7

Faglige netværk I forbindelse med rammeaftalen 2007, blev det besluttet at oprette ni faglige netværk 41 omkring indsatsen for en række målgrupper. 42 Pointen med de faglige netværk er at etablere et mødeforum for fagpersoner med forstand på en bestemt målgruppe, eksempelvis mennesker med autisme, hvor der kan drøftes udviklingstendenser samt fagpersonerne udveksler viden og erfaringer. 43 Derved skal sikres faglige miljøer, sparring mellem faggrupper, metode- og kvalitetsudvikling samt vurdering af kapacitet. De faglige netværk er tværgående og åbne for medarbejdere i kommuner, region og fra private tilbud. 44 I kapitel 5 i rammeaftalen 2009, er de faglige netværks kommentarer medtaget i gennemgangen af de udvalgte målgrupper. Generelt understøtter de faglige netværk de problematikker kommunerne påpeger. De faglige netværk rapporterer til kommunerne, der så kan vælge at benytte kommentarer og anbefalinger i de kommunale redegørelser. Derudover er hensigten, at kommunerne skal vurdere, om udviklingstendenserne, beskrevet af de faglige netværk, er nødvendige at arbejde videre med i rammeaftalen. De udviklingstendenser, der vedrører fokusområderne rapporteres til formandskabet for fokusområdet, der herefter vurderer, om det faglige netværks anbefalinger kan medtages i det kommende udviklingsarbejde. 45 DH finder det positivt, at man har fået etableret faglige netværk på en lang række vigtige områder. DH mener dog, at arbejdet fra de faglige netværk bør integreres mere konsekvent. Oprettelse af egne tilbud Af rammeaftalen fremgår, at der blandt kommunerne i region Syddanmark er en tendens til fremadrettet, i højere grad, at visitere borgere til egne tilbud. 46 Det vurderes, at der på det specialiserede sociale område i de kommende år vil ske en ret omfattende geografisk ombrydning i retning af større anvendelse af kommunens egne tilbud. 47 Derudover ønsker flere kommuner også at overtage tilbud, der hidtil har været drevet af regionen. 48 Der nævnes, både i rammeaftalens kapitel 5 og Bilag 1 under alle målgrupper, kommuner der ønske at oprette egne tilbud. Det fremstår dog ikke tydeligt, om disse tilbud vil blive omfattet af rammeaftalen. Eller om der er tale om nye tilbud, der som udgangspunkt ikke er omfattet af rammeaftalen, men som indholdsmæssigt dækker tilbud til borgere med samme behov for indsats, som tilbud omfattet af rammeaftalen. Det sidste er især interessant, da det kan være svært at følge udviklingen samlet, hvis ikke alle tilbud er omfattet af rammeaftalen. 41 1) Netværk vedrørende tilbud til mennesker med autisme, 2) Netværk vedrørende tilbud til kriminelle udviklingshæmmede, 3) Netværk vedrørende tilbud på kommunikations- og hjælpemiddelområdet, 4) Netværk vedrørende tilbud til spiseforstyrrede, 5) Netværk vedrørende tilbud til handicappede børn, 6) Netværk vedrørende tilbud til særligt udadreagerende børn og unge, 7) Netværk vedrørende tilbud til hjemløse samt stof- og alkoholmisbrugere, 8) Netværk vedrørende tilbud til særligt vanskeligt stillede sindslidende, 9) Netværk vedrørende tilbud til mennesker med senhjerneskadede, http://www.socialportalsyd.dk/wm210691 42 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 17 43 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 17 44 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 17 45 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, Bilag 5, s. 4 46 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 2, samt kap. 5 47 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 2 48 Se eksempelvis; Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 10 og 11 8

Problemet i forhold til kommunernes ønsker om at oprette egne tilbud kan være, at specialiseringen udvandes på sigt. Problemet er, at kommunerne langt fra vil have befolkningsunderlag til at udvikle egne specialiserede tilbud til udvalgte målgrupper. Dertil kommer, at hvis kommunerne skal opnå en større specialisering, kræver det en systematiseret uddannelse af de ansatte i kommunerne. En reel specialisering kan ikke opstå alene ud fra den erfaringsbaserede viden, kommunerne forventer at få gennem drift af forskellige tilbud på det sociale område og specialundervisningsområdet. Derfor er det et vigtigt tema, og derfor er det væsentligt, at alle tilbud omfattes af rammeaftalen. Ellers bliver det vanskeligt at bevare et samlet overblik over udviklingen. Eksempelvis fremgår det af Bilag 1, at der er behov for at fokusere specielt på de stærkt specialiserede tilbud, da de øvrige i stigende grad vil blive løst i de enkelte kommuner. 49 Men hvor sættes grænsen for et stærkt specialiseret tilbud? Og hvad betyder det, at der er mindre behov for fokus på de tilbud, der vil blive løst i de enkelte kommuner? Af udkastet til rammeaftale fremgår, at parterne er opmærksomme på udviklingen, og de udfordringer der følger med, hvilket DH finder positivt. 50 DH opfordrer dog til, at området følges nøje, så de rette tilbud, med den nødvendige specialisering sikres. Udviklingsplaner To tilbud i regionen er omfattet af forpligtelsen til at udarbejde udviklingsplaner. Det er Ribelund og Strandvænget. I Bilag 6 gennemgås udviklingsplanerne for de to tilbud. Den beskrevne udviklingsplan for Ribelund efterlader nogle spørgsmål. Det fremgår bl.a., at der ingen planer er om at bryde Ribelund op i mindre enheder, at Ribelund udnytter stordriftsfordelene og at Ribelund i sin nuværende størrelse er velegnet til at tilbyde et optimalt tilbud til beboerne. 51 Disse konklusioner bygger på en analyse foretaget i 2001, som ligeledes dannede grundlag for udviklingsplanerne i rammeaftalen 2008. For det første mener DH, at analysen er flere år gammel og genbruges lidt for flittigt. For det andet ved DH ikke, hvad denne analyse bygger på, eller hvilke parametre der har ligget til grund for måden at konkludere på. Har man vægtet de økonomiske stordriftsfordele eller beboernes tilfredshed. Derudover er der i 2005 blevet lagt endnu et botilbud for unge ind under Ribelund, hvilket yderligere styrker de institutionslignende forhold. DH mener, der er behov for udviklingsplaner af en helt anden karakter som led i institutionsbegrebets ophævelse. I lovgivningen er institutioner for voksne ophævet. Men i praksis er det fortsat den institutionelle tankegang, der er dominerende i tilbud til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med omfattende behov for hjælp og støtte i hverdagen. Derfor handler det ikke alene om indsatsen i dag, men hvordan der kan lægges planer for at ændre den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen. Det sker ikke, hvis der ikke i udviklingsplanerne lægges op til reel udvikling og forandring. DH kan derfor kun opfodre parterne til at gå i dialog med de relevante handicaporganisationer om udarbejdelse af mere ambitiøse udviklingsplaner for de store botilbud. 49 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, Bilag 1, s. 3 50 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, s. 2 51 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, Bilag 6, s. 3 9

Grundet afsløringen af umenneskelige forhold på Strandvænget har der, for dette tilbud, været iværksat en række debatter om udviklingstiltag. Der er bl.a. blevet afholdt en konference om Fremtidens Botilbud i 2007, som inspiration til udviklingen af Strandvænget. 52 Derudover nævnes det i udviklingsplanen, at der har været holdt en række møder med pårørende, samt at der er opstillet mål for det pædagogiske arbejde, ledelsens arbejde, arbejdsmiljø, samarbejde og organisation, sundhedsfaglige forhold, kost samt pårørende. 53 Derudover har der især været fokus på boformen. Der arbejdes særligt med at sprede Strandvænget ud på mindre enheder samt at renovere og nybygge i overensstemmelse med idekatalogets gennemløbende tema om et varieret udbud af boformer. 54 Der er i begyndelsen af 2008 nedsat en projektgruppe, der skal arbejde med løsningsmodeller for Strandvænget. Resultaterne fremlægges i løbet af 2008 til politisk vurdering og beslutning. 55 DH ser frem til at se, hvordan den endelige organisering og boform for Strandvænget bliver. Især ser DH frem til at finde ud af, hvad det vil sige, at sprede Strandvænget ud på mindre enheder. Om det reelt er et opgør med den institutionelle tankegang, eller om det blot betyder, at institutionen opretholdes med forholdsvis selvstændige afdelinger. 52 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, Bilag 6, s. 4 53 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, Bilag 6, s. 5 54 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, Bilag 6, s. 4 55 Region Syddanmarks oplæg til rammeaftale 2009, Bilag 6, s. 4 10