Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram. Følgeforskningen



Relaterede dokumenter
Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

Haver til Maver Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Forskning i Haver til Maver

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Inspirationskatalog. Introduktion

Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Synlig læring. 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen?

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Nøgleord: Vellykket implementering Telemedicin og velfærdsteknologi På tværs af sektorer

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Idéoplæg til Bachelorprojekt

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

Teknisk service et prioriteret valg: En analyse af 3 kommuners arbejdsorganisering i den tekniske service. Af Lars Ole Preisler, antropolog

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Sprogligt repertoire

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Tværprofessionelt samarbejde i et uddannelsesperspektiv. Helle Walsted Samuelsen Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Green Care: Status from Denmark

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Pædagogfaglighed i fritid og skole

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Transkript:

Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram Følgeforskningen Post doc, Ph.D., Lektor, Professionshøjskolen Metropol 1

Studie af udbredelsenr Nye organiseringsformer og pædagogiske muligheder Koblingen mellem skolehaven og hjemmet Udfordringerne i organiseringen Anbefalinger

De fem cases Assens: Ti skolenære skolehaver i et landområde Gentofte: Centralt skolehave placeret i en slotshave i byområde Gribskov: Central skolehave på et privatejet landbrug Roskilde: Skolehave placeret på en skole, drevet af lærerne og skoleledelsen Aarhus: Centralt-beliggende på kommunalt naturcenter, landbrugsskole og pædagogisk-ledet legeplads 3

Metoder Interviews Feltobservationer Methods Number Interviews garden educators 8 Interviews teachers 14 Interviews decision-makers Fokusgruppeinterviews and 9 project staff Focus group interviews - children 5 focus group interviews x Spørgeskemaundersøgelse 6 children per interview (+ individual interviews with special needs children) Observations garden activities Litteraturstudier 9 Observations competence 4 development/network workshops Photo: Dyg, P. Haver til Maver, Gribskov, Denmark 4

Skolehaver og politiske Research focus The effects on dagsordener Foto: Haver til Maver, Tommeru

Nye organiseringsformer og pædagogiske muligheder

De Centrale Skolehaver Kyndige eksperter men også nye professioner Anerkendende pædagogik og giver eleverne selvtillid og succesoplevelser Men højt niveau Bedre dialog mellem haveundervisere og lærere forbedre undervisningen og koblingen til fagenes læringsmål Udvikling af læringsmålstyret undervisning omkring de 8 besøg Nye forløb

De Skolenære- og Skolebaserede Haver Øger kvaliteten af undervisningen Direkte tilknytning til skolen gør det nemmere at integrere haveundervisningen i fagene Lærere står selv for undervisningen: fremmer ejerskab og kobling til fagene Lærerengagementet er stort blandt lærere, der selv har valgt skolehaven Nye måder at bruge skolehaven Det er jo et dejligt rum, vi har fået. Vi bruger det egentlig som et normalt eller ekstra rum. I matematik så går vi herud og finder former. [ ] Du kan bruge det til alt: finde former eller finde ting, der starter med et bestemt bogstav. Så jeg synes ikke, det er svært at få brugt rummet. (Interview med pædagog i 0. klasse).

Koblingen mellem skolehaven og hjemmet Research focus Min dreng, han plejer ikke at fortælle noget som helst om The effects on skolen. Han kommer hver gang fra Haver til Maver og har noget at fortælle. Han kan fortælle, hvad han har lært, og huske det det er ikke tit, at han kan det i skolen. Foto: Haver til Maver, Tommeru

Udfordringerne i organiseringen Bedre involvering og forberedelse af lærerne til haveforløbet Bedre og tydeligere arbejdsfordeling under elevernes gruppearbejde i haverne og struktur på besøgene Praktiske udfordringer og tidspres 10

Lektor, Ph.D. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Anbefalinger

Organisering Haveundervisere, lærere og pædagoger får mulighed for at udvikle eget have- og undervisningskoncept Kommunale beslutningstagere og skoledere støtter integrering af udeundervisning i skolens hverdag

Kompetenceudvikling Kommunale beslutningstagere og skoledere støtter eftervidereuddannelse af lærere og pædagoger. Fokus på samarbejdet om udvikling af læringsmålsstyret undervisning: brug af uderummet til opnåelse af de forskellige fags videns-, færdigheds- og kompetencemål.

Nye tilgange og forløb Læringsmålstyret haveundervisning bliver det bærende princip frem for aktivitetscentreret undervisning. Undervisningsforløb, der strækker sig over mere end én sæson, f.eks. valgfag

Samarbejde med forældre og skolen Lærere og haveundervisere sørger for mere information og feedback til forældre om, hvad eleverne lærer og laver, samt forventninger til forældrene. Dialogen mellem haveundervisere, lærere og pædagoger prioriteres, så koblingen mellem skolehaven og klasseundervisning styrkes

Samarbejde med skolen og andre partnere. Nye netværk på tværs af skoler og kommuner prioriteres kan styrke kvaliteten af haveundervisningen og ejerskabet blandt lærere og skoleledere Nye samarbejdspartnere i lokalsamfundet kan bidrage til at styrke forankringen og synergien mellem elever og andre borgergrupper

Tak for opmærksomheden