Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11.7. 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 7. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler. Elevernes forudsætninger for at gennemføre den afsluttende svendeprøve iagttages. Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling. Der er ikke behov for uddybning af bekendtgørelsens bestemmelser om formål og opdeling. Udannelsens opbygning i trin og speciale anføres under kap 4. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Det faglige udvalg anbefaler den efterfølgende planlægning af skole- og praktikperioderne, som fremgår af skemaet. De omtrentlige ugetal, der er angivet mellem skoleperioderne, er det minimum og maksimum, der bør planlægges. Summen af de viste svarer derfor ikke til en præcis uddannelseslængde. Eksempler på uddannelses struktur. Grundforløb Skole 20 19-50 H1 5 22-30 H2 5 H3 12-32 10 12-32 H4 10 19-25 H5 5 Grundforløb afbrudt af 2 10 s skoleophold 19-50 H1 5 22-30 H2 5 H3 12-32 10 12-32 H4 10 19-25 H5 5 Mesterlære Indledende praktik, mesterlære Supp. med tilpasset grundforløb 19-50 H1 5 22-30 H2 5 H3 12-32 10 12-32 H4 10 19-25 H5 5 1
Det afsluttende skoleophold placeres i afslutningsårets 1. eller 3. kvartal. Datoen offentliggøres på Byggeriets Uddannelsers hjemmeside. Skolen kan afkorte uddannelsestiden med 6 måneder for elever med mindst 1 års dokumenteret byggepladserfaring, og med 3 måneder for elever med mindre end 1 års byggepladserfaring. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden med mere end 6 måneder for elever med væsentligt længere byggepladserfaring end 1 år. For elever med afkortet uddannelsestid fastsætter skolen i samråd med det faglige udvalg et uddannelsesforløb, der afviger fra det ovenstående. Forløbet afsluttes med svendeprøve. Forløbet kan fastsættes efter et kompetenceafklarende forløb for eleven på højst 2. Til afsnit 3 Kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet. De særlige overgangs kompetencemål til hovedforløbet for Murer- og Flisemontøruddannelsen er gældende for alle elever, uanset valg af speciale eller tilrettelægning af grundforløbet. Afsnit 4 Kompetencemål for hovedforløbet. Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved, at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke undervisningsfag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i retsinformation. 2
Tabel 1 Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetence mål: Fagnavn Præstationsniveau for faget Vejledende tid Trin 1 Flisemontør Trin 2 Murer Grundfag Uger i alt 2,0 6 Matematik Niveau F 1,0 X X 11 Arbejdsmiljø modul 2-1,0 X X Områdefag 16,5 4, 2, 14 Mureteknik Rutineret 3,9 X X 5 Puds og overfladebehandling Rutineret 0,5 X X 1 Fliseteknik Avanceret 3,0 X X 1 Gulvteknik Avanceret 2,8 X X 3 Tegning 1 Rutineret 1,0 X X 3, 8, 9 Digitalt byggeri 1 Rutineret 1,0 X X 8, 9, 10 Byggeri og samfund 1 Rutineret 1,5 X X 7, 16, 17 Systemstillads jf. AT s uddannelseskrav Bundne specialefag 13 Avanceret 2,8 X X 13, 14, 16, 18 Mureteknik Avanceret 5,6 X 14, 18 Puds og overfladebehandling Avanceret 0,5 X 18 Fliseteknik Avanceret 0,2 X 18 Gulvteknik Avanceret 0,2 X 15 Tagarbejde Avanceret 1,5 X 10, 14 Restaurering Rutineret 1,0 X 3, 12 Tegning 2 Avanceret 0,5 X 3, 8, 9, 16 Digitalt byggeri 2 Rutineret 1,5 X 10, 16, 17, 19 Byggeri og samfund 2 Rutineret 2,0 X Valgfri specialefag 1,5 10, 14 Restaurering mureteknisk Avanceret 1,5 X X 10, 14 Restaurering af hist. og bevaringsværdige huse Avanceret 1,5 X X 1, 5 Renovering Avanceret 1,0 X X 5, 10, 14 Specialpuds Avanceret 1,0 X X 43996 Personlig sikkerhed ved arbejde med epoy og isocyanater 45923 Gulve udlægning af fugefri gulve AMU mål 0,4 X X AMU mål 0,6 X X 15 Undertage Avanceret 1,0 X X 2 Facadebeklædning, tegl og natursten. Avanceret 1,0 X X 43547 Anhugning på AMU mål 0,6 X X 3
byggepladsen 43686 Gaffeltruck certifikatkursus B 12 Mureteknik til udførelse af særligt dekorativt murværk 1, 2 Fliser og klinker udført som særligt dekorativt arbejde 40651 Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen 40073 Teleskoplæsser med gafler - betjening 40152 Teleskoplæsser med kranfunkt.- betjening, B- cert. AMU mål 1,4 X X Avanceret 1,5 X X Avanceret 1,0 X X AMU mål 0,2 X X AMU mål 1,0 X X AMU mål 0,6 X X Valgfag 2,0 X I grundfaget Matematik er den ene uge placeret på grundforløbet. Ved udarbejdelse af den lokale undervisningsplan anbefales det, at grundfagene planlægges i sammenhæng med områdefag, specialefag og valgfag. Grundfag kan, udover at være selvstændige fag, søges integreret og sammenholdt med de øvrige fag. Grundfagenes mål og lærerkvalifikationskrav skal dog opfyldes, og der skal tages udgangspunkt i elevernes opnåede niveauer og gives mulighed for at opnå studiekompetencegivende niveau. 4
Tabel 2 uddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål mål Trin 1 Flisemontør mål Trin 2 Murer 1,2, 4, 5 Nybyggeri 1, 5, 10, 18 Ombygnings- og reparationsarbejde 7, 11, 18 Rulle, bukke og systemstillads 8, 9, 18, 19 Indretning af byggeplads 8, 18 Planlægning 4, 11, 18, 19 Sikkerhed 4 Materialer og værktøjer 3, 6, 19 Udregninger og opmålinger 3-10 Tegninger 9, 16, 17, 18, 19 Samarbejde 8, 16, 17, 18 Kundebetjening 1, 2 Underlag til beklædning af gulv og flisebelægning 8, 18 Kvalitetssikre 1, 2, 8 Planlægge og udmåle gulv og flisearbejde X 1, 2, 6 Opbygning af gulve 1, 2, 18 Vådrumstætning 1, 2 Opsætning af fliser og natursten 1, 2 Nedlægning af fliser, klinker og natursten 1, 2, 4 Tildannelse af fliser klinker og natursten 1, 2, 3 Vurdere flisevægge og gulve for skader 1, 2, 3 Fliser klinker og natursten i vådrumsudformninger 3, 8, 18 Anlægsopgaver 13 Fugt og varmeisolering 1, 8, 18 Reparations og renoveringsopgaver 1, 2, 3, 14 Fugning, reparation af f, murværk og klinker 5
Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål mål Trin 1 Flisemontør Trin 2 Murer 4, 8, 10, 13, 14 Murværkskonstruktioner 4, 8, 10, 14 Forbandter 4, 8, 10, 14 Buer, stik og ståltegloverlukninger 4, 14 F 4, 14, 18 Finish af murværkskonstruktioner 5, 8 Puds og overfladebehandling 1, 8 Restaureringsopgaver 15 Beton og teglprodukter til tagarbejde 6, 8, 15, 18 Udmåling og oplægning af tag 6, 8, 15, 18 Gavlkonstruktioner 1, 2, 8, 15, 18 Kvalitetssikre arbejdet med murer, tag, flise og gulv Afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen. Det faglige udvalg udfærdiger en logbog, som skolen udleverer til eleven i grundforløbet. Logbogen udgør de praktikerklæringer, som praktikvirksomheden skal udstede efter de enkelte skoleophold, jvnf. Hovedbekendtgørelsens regler herom. Logbogen udgør også den afsluttende praktikerklæring efter sidste praktikperiode, og er adgangsgivende til svendeprøven. Virksomheden skal således sørge for at den udfyldte og underskrevne logbog bliver afleveret til det lokale uddannelsesudvalg på skolen ved start af sidste skoleophold. Samt at eleven har fået en kopi. Logbogen er en del af Det faglige udvalgs kvalitetskontrol med praktikperioderne, og behandles af de lokale uddannelsesudvalg efter nærmere aftaler her. Afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven Til den afsluttende prøve på det sidste skoleperiode udarbejder skolerne i samarbejde med det faglige udvalg både en teoretisk og praktisk opgave. Prøven, bedømmes af en lærer og 2 censorer udpeget af det faglige udvalg. Der henvises til de retningslinier for bedømmelse af murerfagets svendeprøve som er udarbejdet af det faglige udvalg. Til afsnit 7, EUX Der henvises til fagbilagets bestemmelser for rammer og indhold på eu-forløb for specialet/uddannelsen. Det faglige udvalg anbefaler at skole- og praktikperioderne planlægges, som det fremgår af nedenstående skema. Dette under iagttagelse af elevernes muligheder for at påbegynde en videregående uddannelse umiddelbart deres EUX-forløb ved udgangen af august i det afsluttende år. Det anbefales derfor, at nye forløb starter primo august måned. Svendeprøven og de gymnasiale eksamener ligger i forbindelse med den sidste skoleperiode. Tidsmæssigt ligger svendeprøven sidst i marts og de gymnasiale eksamener ligger, så de matcher med tidspunktet for eksamen inden for de øvrige gymnasiale uddannelser. 6
Grundforløb 40 s skoleundervisning 1H 43 skole 2H 21 skole med eksamen Aug. Jan. Jan. Jan. Jan. Aug. 4 år og 1 mdr. i alt Det faglige udvalg foreslår i forlængelse af fagbilagets bestemmelser om afkortning af de gymnasiale fag og meritgivning for fag på EUD følgende fordeling af fag og timer: Tabel 3 Grundforløb EUD med C fag I alt Afkortning Uger efter afkortning eud Arbejdsmiljø 1 1 eud Brand og førstehjælp 0,5 0,5 eud Rulle bukke stillads 0,2 0,2 eud Eud-grundforløbsundervisning 18,3 Afsluttende grundforløbsprojekt eud Matematik C eud Dansk C eud Engelsk C 20 Bemærkninger eud Fysik C eud Samfundsfag C eud Teknologi C Samlet for grundforløbet 40,0 eud Matematik F 1 1 0 Læst i grundforløbet eud Arbejdsmiljø 1 0 1 eud Mureteknik, rutineret 3,9 0 3,9 eud Puds og overfladebehandling, 0,5 0 0,5 rutineret eud Fliseteknik, rutineret 3 0 3 eud Gulvteknik, rutineret 2,8 0 2,8 eud Tegning, rutineret 1 0,5 0,5 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Digitalt byggeri, rutineret 1 0,6 0,4 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Byggeri og samfund, rutineret 1,5 1,5 0 Læst grundforløb Samfundsfag C eud Systemstillads, avanceret 2,8 0 2,8 eud Mureteknik, avanceret 5,6 0 5,6 eud Puds og overfladebehandling, 0,5 0 0,5 avanceret eud Fliseteknik, avanceret 0,2 0 0,2 eud Gulvteknik, avanceret 0,2 0 0,2 eud Tagteknik, avanceret 1,5 0 1,5 eud Restaurering, rutineret 1 0 1 eud Tegning, avanceret 0,5 0 0,5 eud Digitalt byggeri, avanceret 1,5 1 0,5 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Byggeri og samfund, avanceret 2 2 0 Læst grundforløb Samfundsfag C 7
eud Valgfri specialefag 1,5 0 1,5 Indgår som afkortning af de gymnasiale fag med 30 timer eud Valgfag 2 2 0 Anvendes til gymnasiale fag Samlet for eud i hovedforløbet 35 8,6 26,4 Gymnasiale fag på hovedforløb I alt timer Afkortning Efter afkortning ht Dansk A 260 75 185 Timer læst på grundforløb. ht Engelsk B 210 75 135 Timer læst på grundforløb. ht Matematik B 285 145 140 125 timer læst på grundforløb. 20 timer i hovedforløbets EUD-fag ht Fysik B 190 75 115 75 timer læst på grundforløb. hf Kemi C 75 75 ht Samfundsfag C 75 75 0 Læst på grundforløbet eu Teknikfag B - Byggeri og energi 220 150 70 150 timer i hovedforløbets EUD-fag eu Byggeteknologi B 200 125 75 75 timer læst på grundforløb. Samt 50 timer i hovedforløbets EUD-fag 30-30 Valgfri specialefag grundlag for afkortning af gymnasiale fag ht Gymnasial valgfag, et af følgende: 125 125 Matematik B til A/ Kemi C til B/ Samfundsfag C til B Større skriftlig opgave 25 25 Eksamensopgave 25 25 Timeantal, gymnasiefag i 1690 750 940 hovedforløbet Omregnet til (1 EUD-uge 67,6 37,6 svarende til 25 gymnasiale timer) Undervisnings på EUX ialt 104,0 8