Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen for jer og det er første gang for mig. Og det er forhåbentligt den første af mange. Der er nemlig mange udfordringer på sundhedsområdet, som jeg gerne vil bidrage til at løse. Det er udfordringer, som den nye regering ser på og prioriterer anderledes end den gamle. Og det er udfordringer, som jeg gerne vil løse i fællesskab med jer og andre interessenter i sundhedsvæsenet. Den største udfordring er som jeg ser det uligheden i sundheden. 1) Det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. 2) At vi i dag ikke prioriterer de psykisk syge og de alvorligt syge tilstrækkeligt. 3) Og at sygelighed og dødelighed i høj grad afhænger af vores sociale status. [Største problem ulighed i sundhed] Som I ved blev jeg for 3½ måned siden mor til Malte. I følge statistikken kan han se frem til at leve ca. 10 år længere, hvis kan kommer til at tilhøre samfundets rigeste, end hvis han kommer til at tilhøre lavindkomstgruppen. Det er desværre fakta i dag. Nye undersøgelser viser, at middellevetiden for mænd i den højeste indkomstgruppe (dvs. de 25 % rigeste) er næsten 10 år højere end middellevetiden for de 25 % fattigste. 10 år! For kvinder er forskellen næsten 6 år. Også når man ser på levetiden fordelt på uddannelse, er den sociale ulighed markant. Det er flere års forskel på, hvor længe du lever, alt afhængig af hvilken uddannelse du har; om du tilhører den øverste eller nederste fjerdedel af de uddannede, og den udvikling er stigende. Buschaufføren kan se frem til at dø fire år før juristen. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være sådan. Jeg mener, at det er et stort problem, at indkomst og uddannelse i så høj grad er bestemmende for danskernes sundhed. Og problemet forstærkes af, at den sociale ulighed er steget i de senere år. Den tidligere regering har altså ikke taget fat om nældens rod. Regeringen erkender, at der ingen snuptagsløsninger er her og nu. Men ulighed i sundheden er et problem, som vi vil gøre noget ved. Det er et problem som kræver, at der sættes ind på mange fronter. Både i forhold til forebyggelse og i forhold til behandling. Og vi er allerede i gang. Det er jeg rigtig glad for.
[Skattefritagelse på sundhedsforsikringer er afskaffet] Da regeringen kom til, var det nemlig sådan, at de, der via deres arbejde kunne få en privat sundhedsforsikring, kunne komme foran i køen og vel at mærke for alle skatteborgernes regning. Det synes vi ikke var rimeligt. Derfor har vi fjernet [som et af de første tiltag] skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for at øge ligheden mellem personer på arbejdsmarkedet og personer uden for arbejdsmarkedet. Men det var kun et første skridt på vejen. Regeringen fremlægger nu en ny sundhedspolitik med nogle klare rammer for, hvad danskerne skal kunne forvente sig af sundhedsvæsenet: Alle patienter skal have ret til hurtige og effektive undersøgelsesforløb. Og alvorlig sygdom skal behandles hurtigere end mindre alvorlig sygdom. [Hurtig udredning og behandling til tiden tid til et systemskifte] I dag lancerer vi en ny model for hurtig afklaring og behandling til tiden. Det er et systemskifte i forhold til de nuværende regler. Det, der gælder i dag, er en patientret til udvidet frit sygehusvalg til private sygehuse, hvis ventetiden i det offentlige overstiger 1 måned. Det er dog kun en ret med realiteter i for nogle af patienterne det er typisk kirurgiske patienter med mindre alvorlige sygdomme. Helt generelt er retten til udvidet frit valg kun et tilbud til de patienter, der har en sygdom, som private aftalesygehuse behandler. Det gælder fx fedmeoperationer og en lang række ortopædkirurgiske operationer bare for at nævne et par eksempel. Det efterlader store grupper af patienter udenfor. Og hvis man så kan gøre brug af rettigheden, så er der tale om en rettighed, der kan vise sig at være som elastik i metermål. For der bliver først tale om en rettighed, når det er afklaret, hvad man fejler. Det nuværende system er indrettet sådan, at patienten kan risikere at skulle lægge den tid, som går på udredning, oven på den ene måned. Med det gældende regelsæt kan fristen til udvidet frit valg forøges med 14 dage pr. diagnostisk undersøgelse, som patienten skal gennemgå. Og der er ingen tidsrammer for udredningen. Reglerne virker bedst for bestemte patientgrupper oftest de ukomplicerede patienter, som fx tunge øjenlåg eller åreknuder uden sår og eksem. De mindre alvorligt syge bliver altså behandlet hurtigere end de alvorligt syge. Vi har med andre ord et system, hvor de mindre alvorligt syge behandles hurtigere end de alvorligt syge. Her betyder regler om datoer mere end lægers faglige vurdering. Det er det system, regeringen vil gøre op med. Samtidig har en måneds garantien ført til et sundhedsvæsen, hvor fagligheden måske har været tvunget til at bøje af for et efterspørgselspres, som ikke var fagligt prioriteret.
Det er naturligt, at alle patienter gerne vil til med det samme. Men i et sundhedsvæsen, hvor ressourcerne er begrænsede, bliver vi nødt til at prioritere. Det betyder, at de mest syge, hvor ventetid fx kan betyde forværring af sygdommen, skal behandles først. Alt i alt har de nuværende regler ført til et system, hvor patienters ventetid til behandling i højere grad afhænger af den kapacitet, der er, og i mindre grad af den lægefaglige vurdering af patienten. [Hurtig afklaring og behandling til tiden de nye regler] Vi indfører nye regler for hurtig udredning og behandling til tiden. Patienterne får ret til - inden for 4 uger fra henvisningen er modtaget på sygehuset - at få enten en diagnose med evt. behandlingsforslag eller en videre udredningsplan. Dette er en helt ny patientret. Hvor hurtigt patienterne får ret til at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg til behandling afhænger derefter af, hvor alvorlig sygdom der er tale om. Retten til udvidet frit valg opdeles i to grupper. Lad mig uddybe dette. Ved alvorlig sygdom får patienten ret til at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandlingen inden for 4 uger, fra patienten har givet samtykke på baggrund af diagnose med behandlingsplan. Ved mindre alvorlig sygdom bliver fristen 8 uger. Modellen ændrer ikke ved, at kræft- og hjertepatienter fortsat er omfattet af reglerne om maksimale ventetider. Og vi fjerner heller ikke rettigheden til det udvidede frie sygehusvalg, men differentierer den ud fra den såre fornuftige logik, at: De mest syge skal behandles først. Hele arbejdet med at differentiere patienter, i alvorlig og mindre alvorlig sygdom, vil kunne understøttes af de nationale kliniske retningslinjer, som regeringen - på finansloven for 2012 - har afsat 80 mio. kr. over 4 år til. I de kommende økonomiforhandlinger vil regeringen sætte sig sammen med Danske Regioner og drøfte, hvordan vi bedst muligt igangsætter modellen [for hurtig udredning og behandling til tiden]. [Psykiatrien] Det er nemlig også et vigtigt mål for regeringen, at psykiske sygdomme ligestilles med fysiske sygdomme. Danskere, der rammes af en psykisk lidelse, skal også tilbydes en hurtig udredning og behandling. Derfor skal vi på det psykiatriske område have undersøgt, hvor hurtigt en lignende rettighed kan gennemføres for patienterne. Det vil vi gøre hurtigt. Vi har nedsat et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af mennesker med psykiske sygdomme tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Regeringen vil med afsæt i udvalgets anbefalinger udarbejde en samlet, langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning på området.
Der er i sammensætningen af udvalget lagt stor vægt på, at der er mange interesser og synsvinkler repræsenteret, så vi får et solidt og bredt funderet afsæt for en samlet langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning på psykiatriområdet. Men også når det gælder psykiatrien, er vi allerede i gang med at forbedre forholdene. Regeringen indgik i november en aftale om udmøntning af satspuljen for 2012 på sundhedsområdet, som løfter psykiatrien med 830 mio. kr. over de næste 4 år. Midlerne udmøntes til 10 konkrete initiativer. Et af initiativerne er hurtigere hjælp til børn og unge med psykisk sygdom, hvor vi har afsat mere end 100 mio.kr. til at øge aktiviteten og nedbringe ventetiden bl.a. ved øget samarbejde mellem behandlingspsykiatrien, praksissektoren og kommunen. Et andet initiativ i aftalen er styrkelse af samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og praksissektoren om behandling af patienter med f.eks. ikke-psykotiske lidelser ved øget brug af shared care. Jeg tror, at vi med de igangsatte initiativer sikrer større lighed i behandlingen. Alle patienter får ret til hurtige og effektive undersøgelsesforløb. Alle patienter får de samme rettigheder uanset om man er kirurgisk patient, medicinsk patient eller psykiatrisk patient. Men skal man bekæmpe uligheden i sundheden skal vi også tage forebyggelse alvorligt. [Forebyggelse og revision af rygeloven] Vi har netop indgået en aftale med Enhedslisten om en styrket indsats på tobaksområdet, hvor vi bl.a. har fokus på den gruppe børn og unge, der ikke altid har de fornødne ressourcer, den viden og det netværk, der skal til for at træffe sunde valg. For det er desværre et faktum, at også rygning har en social bagside. Rygning blandt unge er meget påvirket af det sociale miljø. Unge med socialt dårligere vilkår begynder at ryge tidligere og ryger mere end deres jævnaldrende. Andelen af daglig rygning blandt børn af forældre, der lever på overførselsindkomst, er næsten 20 gange så stor, som blandt børn af højtuddannede forældre eller forældre med indflydelsesrige stillinger. 20 gange så stor!! Når vi samtidig ved, at tobak er en af de store syndere, når det gælder sygdom og for tidlig død, er det ekstra vigtigt at tage fat her, hvis vi vil bekæmpe den sociale ulighed i sundheden. En styrket indsats på tobaksområdet bl.a. målrettet svage unge er et eksempel på et af regeringens mere langsigtede tiltag for at reducere uligheden i sundheden. Og vi vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden. Her er det altafgørende at vi prioriterer forebyggelsesindsatsen både nationalt og i kommunerne. [Afrunding] Bedre forebyggelse, hurtig udredning og behandling til tiden samt prioritering af det psykiatriske område er nogle af de ting, der har stået højst på regeringens sundhedsdagsorden i det første halvår. Og ambitionen om større lighed i danskernes sundhed gælder på alle områder, og vi tænker det ind i alle vores tiltag. Jeg håber, at jeg får lejlighed til at præsentere endnu flere tiltag på jeres 131. lægemøde for der er nok at tage fat på.
Men først ser jeg frem til debatten med jeres formand, Mads Koch Hansen, som jeg tidligere på ugen havde lejlighed til at hilse på i hans hjemlige rammer på Horsens Sygehus, som åbnede dørene for mine europæiske ministerkolleger for at vise, hvor dygtige vi i Danmark er til sundheds-it. Med disse ord vil jeg ønske jer et godt lægemøde!