Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL



Relaterede dokumenter
Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Valg af formand og næstformand. Mødeplan introforløb. Arbejdsplan Omplacering af midler fra KUU til EU. Meddelelser

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Valg af formand og næstformand. Mødeplan introforløb. Arbejdsplan Omplacering af midler fra KUU til EU. Meddelelser

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Etablering af Business Region North Denmark.

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT

REFERAT. Direktionen. Mødelokale 250, rådhuset. Dato: Onsdag den 4. marts Start kl.: 9:00. Slut kl.: 12:00

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : Slut kl. : 16.

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring

Erhvervs- og landdistriktsudvalget

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

REFERAT. Direktionen. Mødelokale 250, rådhuset. Dato: Tirsdag den 12. juni Start kl.: 8:00. Slut kl.: 10:00

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012

Norddjurs Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Erhvervsudvalget, EU. Arbejdsplan for November /356. Onsdag den 22. januar 2014

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Djurslands Udviklingsråd REFERAT

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Samarbejdsaftale 2017 mellem Gribskov Kommune og Gribskov Erhvervscenter A/S

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2016 for kultur- og udviklingsudvalget

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Baggrund

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

Strategi og handlingsplan

Referat. 11. april Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

Økonomi- og Erhvervsudvalget Beslutningsprotokol

REFERAT. Direktionen. Mødelokale 250, rådhuset. Dato: Tirsdag den 4. juni Start kl.: 10:00. Slut kl.: 11:00

Evaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1.

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S

Afsættet for resultatkontrakten 2017 er byrådets vedtagelse af anbefalingerne fra 17.4 udvalget om turismen: Søhøjlandet under åben himmel.

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1.

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kommunalbestyrelsen DAGSORDEN

at det af de regionale udviklingsmidler reserveres 1 mio. kr. fordelt ligeligt på årene 2009 og 2010

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Økonomiske forudsætninger Økonomien i aftalen ser på landsplan og for Randers Kommune ud på følgende måde: Før, landsplan. Randers' andel 1,7 %

Erhvervsudvalget DAGSORDEN

REFERAT. Direktionen. Mødelokale 250, rådhuset. Dato: Tirsdag den 4. juni Start kl.: 10:00. Slut kl.: 11:00

Generel erhvervsservice i Aarhus

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Rammer for handlingsplanen

Strategi og handlingsplan

Indstilling. Syvkommune-samarbejdet: fortsættelse af aftalen i perioden. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 22.

Djurslands Udviklingsråd BESLUTNINGSPROTOKOL

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : Slut kl. : 12.50

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget. Procesplan for den socialøkonomiske indsats

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen

Djurslands Udviklingsråd REFERAT

SKIVEKOMMUNE Budget Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

BRN. Strategi

Møde nr.: 2 Mødedato: 05. februar 2013 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Hans Bang-Hansen (Deltog ikke i mødet.

Vedr. resultatkontrakt, Norddjurs Kommune og DJURS Wind Power

Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Referat. Mødedato: 21. november Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Dialogforum for socialt udsatte BESLUTNINGSREFERAT

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

Transkript:

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Torsdag den 19. juni 2014 Start kl.: 11:30 Slut kl.: 14:00 Medlemmer: Jan Petersen (A) Hans Erik Husum (V) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) John Saaby Jensen (A) Søren Mogensen (A) Fraværende: Norddjurs Kommune

Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget...1 2. Budgetopfølgning pr. ultimo april 2014 for erhvervsudvalget...2 3. Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på erhvervsudvalgets område...4 4. Evaluering af det første halvår af erhvervsudvalgets arbejde...6 5. Orientering om turismefokuseret erhvervsservice...7 6. Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn...10 7. Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken...12 8. Evaluering KreaFabrikken...14 9. Evaluering af samarbejdsaftale med Djurs Wind Power...17 10. Ansøgning om medfinansiering af turistservice projekt for handelsstandsforeninger...20 11. Beslutning om udpegning af medlem til VækstNorddjurs...23 12. Orientering om Central Denmark EU kontors årsrapport 2013...25 13. Orientering om udvikling af Bønnerup Havn...27 14. Orientering om genanvendelse og genindvind...28 15. Arbejdsplan 2014...30 16. Meddelelser...31 Bilagsoversigt...32 Norddjurs Kommune

1. Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget 00.01.00.S00 13/22465 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalgets møde indledes med dialog med arbejdsmarkedsudvalget. Dagsorden for mødet er: 1. Introduktion til arbejdsmarkedsudvalgets område i korte træk hovedopgaver v. formanden for udvalget. 2. Partnerskabsaftaler vedrørende uddannelse og praktikpladser v. arbejdsmarkedsudvalget. 3. Socialøkonomiske virksomheder v. arbejdsmarkedsudvalget. 4. Forslag til Beskæftigelsesplan 2015 fra arbejdsmarkedsudvalget v. arbejdsmarkedsudvalget. 5. Erhvervsudvalgets handlingsplan under udarbejdelse v. erhvervsudvalget. 6. Eventuelt. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 1

2. Budgetopfølgning pr. ultimo april 2014 for erhvervsudvalget 00.30.14.S00 14/2820 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo april viser, at der ikke forventes afvigelse, når der ses bort fra de overførte midler. For de overførte driftsmidler på 0,5 mio. kr. forventes et forbrug på 0,3 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelse i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede forbrug på overførte midler på 0,3 mio. kr. skyldes hovedsagelig udgifter til igangværende projekter under turisme og erhverv. Opmærksomhedspunkter: 2

Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Forholdet vil udelukkende have budgetmæssig konsekvens for servicerammen, men ikke for kassebeholdningen. Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 7,7 7,7 0,0 Overførte driftsmidler 0,5 0,3-0,2 Drift i alt 8,2 7,9-0,2 Anlæg 3,0 3,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for april måned 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben EU bilag april 2014 budgetopfølgning.pdf 75800/14 2 Åben Anlæg ult april 2014(1).pdf 75811/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Godkendt. 3

3. Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på erhvervsudvalgets område 00.30.10.S00 14/30 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene har i perioden fra den 1. - 30. april 2014 haft mulighed for at stille spørgsmål med henblik på at få lavet beregninger af forslag/spørgsmål og udvidelses- og/eller reduktionsforslag. Jf. budgetprocedure 2015 2018 skal udvalgene orienteres om status på beregningerne henover foråret 2014. Udviklingsdirektøren vil derfor på mødet orientere om status på de forslag, som vedrører erhvervsudvalgets område. Erhvervsudvalget vil på mødet i juni få endnu en status på beregningerne vedrørende udvalgets eget område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 24. juni 2014 og den 14. august 2014 få en status på beregninger. På mødet medio august (uge 34) skal erhvervsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. 4

Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 5

4. Evaluering af det første halvår af erhvervsudvalgets arbejde 00.01.00.S00 13/22465 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På erhvervsudvalgets arbejdsplan fremgår det, at udvalget skal evaluere arbejdet i udvalget efter det første halvår. dagsordenspunkter til udvalget: Relevans og fremtidige ønsker de overordnede temaer for møderne: Relevans og fremtidige ønsker erhvervsudvalgets økonomi eventuelt Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Drøftet. 6

5. Orientering om turismefokuseret erhvervsservice 00.01.00.A00 13/22593 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune deltager i projektet Det professionelle turisterhverv, som er et regionalt turismeudviklingsprojekt, som sætter fokus på kompetenceudvikling af turisterhverv i Region Midtjylland. Midtjysk Turisme har en samlet bevilling på 40 mio. kr. til at gennemføre konkrete projekter i regionen i samarbejde med de midtjyske turismeaktører. Forvaltningen gennemfører projektet Turismefokuseret Erhvervsservice i regi af Det professionelle turisterhverv. Projektets overordnede formål er at fremme samarbejdet mellem turismeerhvervet og erhvervsservicesystemet i Region Midtjylland. Projektet gennemføres i Norddjurs Kommune som et samarbejde mellem forvaltningen, STARTVÆKST Norddjurs og Destination Djursland om at skabe to stærke feriemål i hhv. museerne på Gl. Estrup ved Auning og Dronningens Ferieby i Grenaa. Målet med turismeindsatsen er at øge antallet af turister i Norddjurs Kommune ved at de to feriemål udarbejder oplevelsespakker bygget op i samarbejde med minimum yderligere 10 turismepartnere i Norddjurs. Status for arbejdet med Dronningens Ferieby: Dronningens Ferieby udbyder overnatning for bevægelseshæmmede og deres familier og ønsker at koble en oplevelsespakke på overnatningen i samarbejde med turismeaktører, som udbyder oplevelser for bevægelseshæmmede. Forvaltningen har derfor kortlagt udbydere af oplevelser og potentielle oplevelser for bevægelseshæmmede. Destination Djursland og Dronningens Ferieby har på baggrund af kortlægningen udarbejdet et spørgeskema til samtlige medlemmer af Scleroseforeningen, som skal afdække hvilke oplevelser, som bevægelseshæmmede ønsker, når de er på ferie. Denne kortlægning skal bruges til at identificere turismepartnere til en oplevelsespakke mellem overnatningsstedet Dronningens Ferieby og oplevelses-aktører for bevægelseshæmmede i Norddjurs Kommune. 7

Det er planen, at oplevelsespakken skal markedsføre Norddjurs Kommune som det oplagte sted at tage på ferie for bevægelseshæmmede. Dronningens Ferieby håber især at kunne tiltrække flere svenske og norske turister til, da de i dag især har danske, tyske og hollandske overnattende gæster. Samarbejdspartnerne forestiller sig f.eks. at lave en action oplevelsespakke for bevægelseshæmmede med gokart ved Auning og hurtiggående gummibåde (RIB-både) fra Kyst- og Fjordcentret ved Voer. Implementering af en sådan oplevelsespakke er planlagt til at starte i forår/sommer 2015. Status for arbejdet med Gl. Estrup Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup ønsker at udarbejde en oplevelsespakke omkring deres udstilling om 1864 Uden øl og mad er helten ingen ting i anledning af 150-året for krigen i 1864. Dansk Landbrugsmuseum skal stå for de kulturelle og historiske oplevelser omkring 1864, mens turismepartnere skal bygge ovenpå disse oplevelser med kulinariske 1864- oplevelser og overnatningsmuligheder. Forvaltningen, STARTVÆKST Norddjurs, Destination Djursland og Dansk Landbrugsmuseum har sammen identificeret og inddraget en række turismeaktører i Norddjurs Kommune samt Fregatten Jylland i Syddjurs Kommune, som har en udstilling om 1864. Samarbejdspartnerne har udarbejdet et program for en 1-dags og 2-dags tur for grupper op til hhv. 20 og 50 personer, hvor man som gruppe besøger både Gl. Estrup og Fregatten Jylland med guidede ture og kanonsalut på Fregatten Jylland. Dette bliver kombineret med bl.a. overnatning og en 1864-middag på 2-dagsturen på hhv. Strandcafeen i Bønnerup, Gjerrild Kro eller Kystvejens Hotel alt efter selskabets størrelse og ønsker. Arbejdstitlen for oplevelsespakken er Smag og Oplev 1864 og vil blive lanceret i efteråret 2014 ifm. DRs nye serie 1864. Oplevelsespakken forventes at kunne tiltrække foreninger til Norddjurs Kommune og udnytte det kapacitetsoverskud de forskellige turismeaktører har fra efteråret 2014 til foråret 2015. 8

Økonomiske konsekvenser Projektet er fuldt ud finansieret af EU s socialfond. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben 72536-14_v1_Turismefokuseret Erhvervsservice - status 27. maj 72565/14 2014.pdf 2 Åben Smag og oplev 1864 (Foreløbigt program).pdf 72676/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 9

6. Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn 08.03.00.A08 14/5459 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Som en del af arbejdet med at udvikle Bønnerup Havn, ses der på mulighederne for en sammenlægning af Fonden Bønnerup Lystbådehavn og Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn. De to fondes bestyrelser har nedsat en styregruppe, der skal arbejde videre med en eventuel sammenlægningsproces. Styregruppen består af Lars Pedersen og Charles Jensen fra Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn, og Mona Søjberg, Per Pedersen og Martin Heltborg fra Fonden Bønnerup Lystbådehavn samt kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Som en del af processen med en eventuel sammenlægning af Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn og Fonden Bønnerup Lystbådehavn har styregruppen besluttet, at få vurderet de fremtidige investeringsbehov på havnen og udarbejdet en plan, der kan prioriteres ud fra. Rådgivende ingeniørfirma A1 Consult AS har givet vedlagte tilbud på udførelse af en tilstandsvurdering samt en 5 års vedligeholdelsesplan og det foreslås, at tilbuddet accepteres for igangsætning af arbejdet hurtigst muligt, og at udgiften afholdes af Udviklingspuljen. Det bemærkes, at det vedlagte tilbud indeholder rådgiverens timepriser. Disse er slettet af fortrolighedshensyn. Økonomiske konsekvenser Omkostningen på 0,09 mio. ekskl. moms til betaling af rådgiver afholdes af udviklingspuljen. Det kan oplyses, at erhvervsudviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 19. juli 2014 udgør 0,525 mio. kr. Til dette møde i erhvervsudvalget er der en sag angående medfinansiering af turistservice projekt for handelsstandsforeninger, hvortil der er indstillet finansieret 0,042 mio. kr. fra udviklingspuljen. Udmøntning fra puljen til driften inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering og har ingen konsekvenser for servicerammen. 10

Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der gennemføres en tilstandsvurdering til 0,09 mio. kr. med forslag til en 5 års vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn, 2. omkostningerne afholdes af udviklingspuljen. Bilag: 1 Åben Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan rettet - bilag KUU260614.pdf 80122/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Godkendt. 11

7. Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken 24.00.00.P22 13/8051 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017. Erhvervspolitikken har fire hovedområder: 1. One Stop erhvervsservice den udvidede model grundlæggende god service til alle virksomheder og sammenhæng til erhvervsfremmesystemet. 2. Arbejdsmarkedsindsatsen. 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder. 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne. Forvaltningen gør opmærksom på, at Norddjurs Kommune tidligere - ud over projekter, som kun gennemføres i Norddjurs Kommune - har valgt at deltage og medfinansiere i en række tværkommunale erhvervsudviklingsprojekter som partner. Det gælder især indsatser, som udbydes af vækstforum eller Væksthus Midtjylland, og hvor det er muligt at geare de kommunale midler med regionale midler. Sagen er vedlagt en redegørelse for indsatser, som er i gang og skal afsluttes, og tidligere tiltag på erhvervsområdet til orientering. Forvaltningen gør opmærksom på, at den vedlagte oversigt baserer sig på kultur- og udviklingsudvalgets tidligere beslutninger om erhvervspolitikken og udmøntningen af denne. Disse er ikke statistiske, og med etableringen af erhvervsudvalget har udvalget mulighed for at give ny retning eller pege på andre indsatser for erhvervspolitikken og udmøntningen heraf. Økonomiske konsekvenser 12

Ingen. Igangsættelse af nye aktiviteter skal finansieres eller medfinansieres af erhvervsudvalgets udviklingspulje eller om muligt inden for eksisterende indsatser. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. erhvervsudvalget drøfter, hvilke indsatsområder, der særligt skal prioriteres. 2. erhvervsudvalget i forlængelse heraf drøfter, om der er behov for at revidere erhvervspolitikken. Bilag: 1 Åben Oversigt over erhvervs initiativer og projekter 2014 med økonomi 45331/14 1.docx 2 Åben Erhvervspolitik 2014-2017 59160/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-03-2014 Udsat. Beslutning i Erhvervsudvalget den 23-04-2014 Udsat. Beslutning i Erhvervsudvalget den 21-05-2014 Erhvervsudvalget besluttede, at forvaltningen på erhvervsudvalgets møde i juni måned redegør for hovedindsatserne i den nuværende handlingsplan. Efter sommerferien afholder erhvervsudvalget et eftermiddags/aften-temamøde om den kommende handlingsplan. Handlingsplanen udarbejdes på baggrund af dette møde og forelægges erhvervsudvalget. Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 13

8. Evaluering KreaFabrikken 24.00.00.G00 13/12625 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har i samarbejde med Favrskov Kommune i perioden november 2013 til april 2014 gennemført en Fokuseret Erhvervsservice indsats kaldet KreaFabrikken. Norddjurs Kommune har været initiativtager til indsatsen. KreaFabrikken er finansieret af EU s Socialfond og Region Midtjylland med 0,1 mio. kr. samt Favrskov Kommune og Norddjurs Kommune med hver 0,05 mio. kr. Fokuseret erhvervsservice er et regionalt vækstinitiativ, der understøtter udvalgte brancher, som spiller en særlig rolle i den lokale erhvervsudvikling. Den fokuserede erhvervsservice har været særligt relevant i forhold til Havets Muligheder, men også på andre områder har Norddjurs med fordel benytte sig af ordningen. I KreaFabrikken har kreative iværksættere fra mange brancher arbejdet med co-creation (samskabelse at udnytte den enkelte virksomheds kompetencer i samspil med andre virksomheders med henblik på at skabe nyt) og nye samarbejdsformer. Målet er at realisere de erhvervsudviklingsmuligheder, som følger med Aarhus som Den Europæiske Kulturhovedstad i 2017. Erfaringer fra tidligere kulturhovedstadsprojekter viser, at kulturhovedstads-satsningen har haft både økonomiske, turistmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle effekter, ikke kun for den by, som formelt er udpeget som kulturhovedstad, men også for den region, kulturhovedstaden er beliggende i. En langsigtet, målrettet og fokuseret satsning kan således være løftestang for lokale udviklingsinitiativer og sikre en væsentlig styrkelse lokalt og regionalt. Norddjurs Kommune har samarbejdet med Favrskov Kommune om den fokuserede erhvervsserviceindsats indenfor kreative erhverv for at få en kritisk masse til indsatsen. 14

Forløbet er gennemført af konsulentvirksomhederne Karlbak og Tvendehave efter udbud, og som bilag er rapport indeholdende en kort gennemgang og evaluering af forløbet samt anbefalinger til den videre indsats. Forløbet har haft 25 deltagere fra 23 virksomheder primært fra Norddjurs og Favrskov kommuner, men også enkelte virksomheder fra Randers, Syddjurs og Aarhus kommuner. På aktivitetssiden er der gennemført en række workshops, hvoraf nogle har været kompetencegivende indenfor produktudvikling, innovation og co-creation, mens andre har været inspirerende og motiverende i forhold til at åbne op for utraditionelle samarbejdskonstellationer. Et væsentligt resultat er, at der i netværket er etableret et stærkt samarbejdsnetværk, der kan give nye muligheder for forretningsudvikling. Dette bevirker, at man ved afslutningen af projektet, arbejder helt konkret med nye produkter og services. Et eksempel er et catering firma og en keramiker, der arbejder sammen om udviklingen af en suppekande. Flere eksempler kan læses i evalueringsrapporten. Norddjurs Kommune kan anvende erfaringerne fra projektet i forhold til kommende aktiviteter og projekter i regi af Aarhus som kulturhovedstad 2017. Det er forvaltningens vurdering, at projektet har skabt gode, konkrete resultater, som styrker samarbejdsrelationen mellem virksomheder på tværs af brancher. Samtidig har projektet fungeret som et modelprojekt, der har givet nye erfaringer i forhold til at kunne arbejde med erhvervsudvikling i forhold til Kulturby 2017. Erhvervs- og Vækstministeriet og KL fremhæver KreaFabrikken som case i God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark - Et inspirations katalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, som kan ses på: http://www.kl.dk/imagevaultfiles/id_67753/cf_202/god_praksis_i_den_lokale_v-kst- _og_erhvervspolitik.pdf 15

Økonomiske konsekvenser Projektet er gennemført inden for bevillingsrammen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at afrapporteringen af projektet KreaFabrikken tages til efterretning. Bilag: 1 Åben KreaFabrikken, evalueringsrapport-2.pdf 59923/14 2 Åben God_praksis_i_den_lokale_v-kst-_og_erhvervspolitik.PDF 69562/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 16

9. Evaluering af samarbejdsaftale med Djurs Wind Power 24.10.05.A00 10/1130 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 21. februar 2012 at anvende 0,42 mio. kr. til et to-årigt samarbejde med Djurs Wind Power, og at samarbejdet evalueres halvårligt med henblik på en vurdering af, om investering og effekt står i rimeligt mål med hinanden. Samarbejdsaftalen er vedlagt. Direktør Lene Skovsgaard, Djurs Wind Power deltager indledningsvist med henblik på dialog om samarbejdsaftalen. Med vedtagelsen af budget 2014 og overslagsårene godkendte kommunalbestyrelsen, at aftalen med Djurs Wind Power forlænges ud over den 30. juni 2014 til udgangen af 2015. Aftalen styres af en samarbejdsaftale med konkrete måltal. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev det besluttet, at aftalen med Djurs Wind Power tilføres midler til administrativ bistand, sådan at direktøren for Djurs Wind Power aflastes fra disse opgaver. 0,1 mio. kr. er afsat til dette formål. Opgaverne honoreres således med i alt 0,52 mio. kr. årligt i 2014 og i 2015. Formålet med at indgå aftale med DWP er at udnytte de muligheder, der er skabt i forbindelse med etableringen af Anholt Havvindmøllepark til at skabe nye arbejdspladser i eksisterende virksomheder og til at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til Grenaa. Midlerne anvendes til at finansiere direktøren for Djurs Wind Power halvtids til at varetage opgaverne i forbindelse med at tiltrække nye virksomheder til primært havnearealerne og industriområdet nord for Grenaa samt 0,10 mio. til administrativ hjælp til foreningen. Der er fra juni 2013 til juni 2014 kontaktet og besøgt 74 virksomheder lokal såvel som uden for Norddjurs Kommune, registreret og henvist 7 virksomheder til forvaltningen. Der er 17

etableret 10 nye arbejdspladser gennem én ny virksomhedsetablering og ikke registreret vækst i afledte eksisterende virksomheder. Opsummeret er der ved etableringen af Anholt Havmøllepark etableret 70 nye varige arbejdspladser grundet etableringen af Dong Energi A/S driftskontor og serviceafdeling. Djurs Wind Power vurderer, at eksisterende virksomheder har ansat 330 medarbejdere grundet etableringen af mølleparken. Bilag, evalueringsnotat fra Djurs Wind Power Djurs Wind Power deltager som virksomhedsnetværk ved en lang række aktiviteter og messer, hvor partnerskaber og samarbejde er essentielle for at kunne byde ind på nye opgaver. Der er i forhold til de oprindelige måltal foretaget en kontraktændring, sådan at måltallene i forhold til tiltrækning af virksomheder, dækker over såvel første besøg som genbesøg, da dialogen med virksomheder kræver en proces med flere på hinanden følgende møder. Forhandling samt dialog med virksomheder er en del af arbejdet og honoreres efter aftalen. Økonomiske konsekvenser Aftalen honoreres med 0,52 mio. kr. årligt, og aftalen løber til og med 2015. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at evalueringen drøftes. Bilag: 1 Åben Underskrevet aftale.pdf 20/14 2 Åben Juni 2014 Status fra DWP 77548/14 18

Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 19

10. Ansøgning om medfinansiering af turistservice projekt for handelsstandsforeninger 24.05.00.A00 14/9689 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Destination Djursland gennemfører i samarbejde med Norddjurs og Syddjurs kommuner et demonstrationsprojekt under EU-socialfondsprojektet Det Professionelle Turisterhverv, der handler om udvikling af gæsteservice i detailhandlen på Djursland. Ansøgningen blev godkendt af Erhvervsstyrelsen i 2012 og vedlægges som bilag. I regi af demonstrationsprojektet er der iværksat en række tiltag, som skal sikre udvikling og et kvalitetsløft i serviceringen af turisterne på Djursland. Baggrunden for projektet er, at tiden er løbet fra den klassiske turistbureaustruktur og bevæger sig imod en mere fleksibel og kundetilpasset struktur. Turistservicen skal foregå, hvor gæsterne kommer, på alle tidspunkter af døgnet og med flere nye kompetencer, nye medier og teknologier som grundlag for servicen. Indsatsen skal afdække potentialet for samarbejdet om gæsteservice, fastlægge nye samarbejdsmetoder, udvikling af koncepter for vidensdeling m.m. Indsatsen forventes ligeledes at understøtte den generelle udvikling af handlen på Djursland og derved understøtte et aktivt handelsliv til gavn for turister og borgere. I samarbejde med udvalgte handelstandsforeninger i Rønde, Ebeltoft, Grenaa og Auning iværksættes i 2014 en udviklingsindsats med fokus på kompetenceudvikling af detailhandlens medarbejdere. Indsatsen igangsættes med gennemførelse af undersøgelser i de enkelte byer baseret på mystery-shopping metoden. Metoden er baseret på en række prøve- og testkøb og anvendes til opfølgning på træning og uddannelse samt kommunikation af standarder for salg og service. Resultaterne af undersøgelserne skal danne grundlag for et udviklingsforløb, som Destination Djursland gennemfører sammen med repræsentanter fra handelsstandsforeninger. Finansiering af indsatsen er afhængig af en kommunal medfinansiering fra henholdsvis Norddjurs og Syddjurs Kommuner og deles ligeligt herimellem. 20

Projektet evalueres ved en måling blandt butikkerne om tilfredshed med oplæg til samarbejde, vidensniveau m.m. i sensommeren 2014. Økonomiske konsekvenser Projektet er finansieret i forbindelse med det fælles turismeprojekt Det professionelle turisterhverv, som Destination Djursland er projektejer på i forbindelse med implementeringen af turismestrategien for Djursland. Finansieringen er en kombination af kontant medfinansiering og medarbejder timer: Privat medfinansiering: fra hver handelsstandsforening tilknyttes én person til en arbejdsgruppe, der sammen deltager i et lærings- og udviklingsforløb. Hver person medfinansierer med min. 20 timer (standardsats 106 kr./timen). Medfinansiering fra Destination Djursland: det vurderes at Destination Djursland afsætter ca. 230 timer til denne specifikke indsats. Norddjurs Kommunes medfinansiering til projektet er et kontant tilskud på 0,042 mio. kr. Det kommunale tilskud kan opgøres således: Ydelser Beløb i kr. Konsulentydelse 60.000 Medarbejder timer 230 a 106 kr. ca. 24.000 Total 84.000 Norddjurs Kommunes andel 50% 42.000 Det kan oplyses, at erhvervsudviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 19. juni 2014 udgør 0,525 mio. kr. Til dette møde i erhvervsudvalget er der en sag angående Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn, hvortil der er indstillet finansieret 0,09 mio. kr. af erhvervsudviklingspuljen. Udmøntning fra puljen til driften inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering og har ingen konsekvenser for servicerammen. 21

Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der bevilges medfinansiering på 0,042 mio. kr. til aktiviteter i projektet Det professionelle turisterhverv i 2014 af erhvervsudvalgets udviklingspulje. Bilag: 1 Åben Udbud - Shop-in-shop 250314.pdf 74269/14 2 Åben Det professionelle turisterhverv.pdf 74267/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Godkendt. 22

11. Beslutning om udpegning af medlem til VækstNorddjurs 24.00.00.A00 14/477 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På baggrund af erhvervsudvalgets beslutning fra mødet onsdag den 21. maj 2014 om, at forvaltningen stiller forslag om lokal iværksætter til Vækst Norddjurs, foreslår forvaltningen at iværksætteren Birgitte Christiansen udpeges til Vækst Norddjurs. Birgitte Christiansen har siden 1. april 2014 drevet virksomheden BirBond Consult fra et kontor på Kystvejens Erhvervscenter i Grenaa. Hun har 30 års erhvervserfaring og 20 års ledererfaring fra især nystartede virksomheder, men har inden opstart af egen virksomhed arbejdet i en årrække for KPMG Net Source. Derudover er Birgitte Christiansen bl.a. opstarter af og netværksleder i netværket: På kant med ledelse i Vandkantsdanmark. Til orientering afventer forvaltningen stadig udpegning fra Dansk Industri og Dansk Transport og Logistik, som forvaltningen er i dialog med. Dansk Industri har pr 3. juni 2014 meldt tilbage, at de vil være helt sikre på at finde den rigtige repræsentant til Vækst Norddjurs, hvorfor det har taget den tid, det har, at udpege en repræsentant. De forventer dog at kunne udpege inden sommerferien. Til orientering er det aftalt med borgmester og kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune, at Vækst Norddjurs kommer på besøg den 25. september 2014 fra kl. 08.00 til 12.30. Denne studietur vil også være det første møde for Vækst Norddjurs. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at Birgitte Christiansen udpeges som medlem til VækstNorddjurs som repræsentant for iværksættere. 23

Bilag: 1 Åben Udpegede medlemmer til VækstNorddjurs (09-06-2014).pdf 76167/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Godkendt. 24

12. Orientering om Central Denmark EU kontors årsrapport 2013 24.00.00.A00 14/9344 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Region Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles har i 2013 løst opgaver for 127 midtjyske virksomheder og organisationer. Mange af dem har fået del i EU-midler. Norddjurs kommune har sammen med regionens 19 kommuner og Region Midtjylland ejerskab af Central Denmarks EU kontor i Bruxelles. Kontoret har blandt andet medvirket til at hjembringe 61 mio. kr. til midtjyske virksomheder og organisationer i 2013. Kontoret har medvirket i så forskellige projekter som EU-støtte til etablering af den midtjyske letbane, Aarhus som Kultur Hovedstad 2017 samt fundraising til mindre og mellemstore virksomheder. I Norddjurs bliver virksomheder informeret om europæiske muligheder ved henvisning til EU-kontoret fra Start Vækst Norddjurs, på informationsmøder og i nyhedsmail. I indeværende år har der været 2 partnere fra Norddjurs med i ansøgninger til EU, og der har været afholdt 7 individuelle møder med virksomheder. Den geografiske fordeling over EUansøgninger kan ses i bilag. Midtjyllands EU-kontor blev etableret som en forening bestående af de 19 midtjyske kommuner samt Region Midtjylland den 1. januar 2007 og har 7 faste medarbejdere årligt. Kontoret er placeret tæt på EUs hovedkvarter i Bruxelles og deler bygning med Norddanmarks EU-kontor og et finsk repræsentationskontor. Kontoret har et årligt budget på 5,4 mio. kr. Årsrapport 2013 fra Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles er netop udgivet og er i år i elektronisk format, som der fås adgang til i dette link: http://issuu.com/cdeu/docs/cdeu_rapport13 25

Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune medfinansierer Central Denmark EU Office gennem de afsatte midler på erhvervsudvalgets driftsbudget, som er 3 kr. pr. indbygger, og i 2014 udgør 0,119 mio. kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben ifacilitator - Samlet geografisk oversigt - ifacilitator.ppt 71153/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 26

13. Orientering om udvikling af Bønnerup Havn 24.10.05.Ø00 14/2205 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 12. marts 2014 at iværksætte en analyse af eksisterende planers bæredygtighed i forhold til udvikling af Bønnerup Havn. Herudover har kommunaldirektøren nedsat en styregruppe, som udarbejder forslag til en sammenlægning af fondene, som ejer henholdsvis Bønnerup Havn og Bønnerup Lystbådehavn. Dette arbejde skal resultere i en fusion af fondene, et samlet budget og en investeringsplan Firmaet Bascon er engageret til at foretage analysen, og de foreløbige resultater baserer sig på dialog med forvaltningen samt interview med potentielle lokale investorer og interessenter på Bønnerup Havn. De foreløbige resultater er delt op i kort- og langsigtede mål. Forvaltningen giver en status på mødet. Økonomiske konsekvenser På nuværende tidspunkt ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Erhvervsudvalget godkendte forslaget til kortsigtede handlinger med midlertidige p-pladser, vandsportsfaciliteter og øvrige faciliteter på havnen. 27

14. Orientering om genanvendelse og genindvind 24.10.05.Ø39 14/4154 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Genanvendelse og genindvind er et nyt indsatsområde, hvor Norddjurs Kommune i samarbejde med erhvervslivet skal afdække kompetencer og igangsætte konkrete aktiviteter til udviklingen af et klyngesamarbejde centreret omkring de erhvervsmæssige potentialer, som findes i genanvendelse og genindvinding. På erhvervsudvalgsmødet den 12. marts 2014 hos Reno Djurs, blev der på baggrund af Regeringens offentliggjorte ressourcestrategi Danmark uden affald besluttet, at Norddjurs Kommune skulle arbejde videre med denne indsats fokuseret omkring en spirende klynge. Forvaltningen har således i forlængelse af erhvervsudvalgets beslutning, igangsat en kortlægning af de nationale og regionale indsatser og strategier, som findes på genanvendelse og genindvinding. Dette er igangsat med henblik på at have en stærk palet af erhvervstilbud til de virksomheder, som er interesseret i et sådan klyngesamarbejde. Ligeledes vil en kortlægning af de nationale og regionale indsatser sikre, at de rigtige tilbud findes til virksomheder i Norddjurs Kommune. Efterfølgende har forvaltningen afholdt et afklarende møde med centrale partnere omkring initiativet. Ved mødet deltog Grenaa Havn, Djurs Wind Power og Reno Djurs udover Norddjurs Kommune. Formålet med mødet var en mere konkret gennemgang af Regeringens ressourcestrategi, hvoraf de centrale beslutningspunkter blev følgende: Husholdningsaffald er på nuværende tidspunkt ikke et attraktivt erhvervsområde Fokus skal holdes på industri-, bygge- og anlægsaffald. Djurs Wind Power arbejder videre med muligheden for tiltrækning af virksomheder, som arbejder med genanvendelse og genindvinding. 28

Reno Djurs I/S fortsætter deres strategiske arbejde, fokuseret omkring regeringens ressourcestrategi. Forvaltningen kortlægger de lokale virksomheders interesser, muligheder og udfordringer, i forhold til at indgå i et klyngesamarbejde omkring genanvendelse og genindvinding. På baggrund af forvaltningens kortlægning, skal det sikres, at de ønsker erhvervslivet måtte have, bliver matchet af indsatser i erhvervsfremmesystemet. På mødet blev det besluttet, at forvaltningen skal sikre, at den regionale vækst- og udviklingsstrategis indsatsområder inkluderer de konkrete initiativer om et spirende klyngesamarbejde i Norddjurs omkring genanvendelse og genindvinding. Forvaltningen gør opmærksom på, at erhvervsudvalget blev orienteret om den regionale vækst- og udviklingsstrategi den 21. maj 2014. Økonomiske konsekvenser Ingen. Eventuelt senere igangsættelse af konkrete klyngeinitiativer med kommunal medfinansiering vil skulle forelægges erhvervsudvalget. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 29

15. Arbejdsplan 2014 00.01.00.A00 14/356 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for erhvervsudvalget i 2014. Af arbejdsplanen fremgår erhvervsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i 2014. Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan EU190614 74667/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 30

16. Meddelelser 00.01.00.A00 14/360 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fra erhvervsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den 19-06-2014 Til efterretning. 31

Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo april 2014 for erhvervsudvalget 1. EU bilag april 2014 budgetopfølgning.pdf (75800/14) 2. Anlæg ult april 2014(1).pdf (75811/14) 5. Orientering om turismefokuseret erhvervsservice 1. 72536-14_v1_Turismefokuseret Erhvervsservice - status 27. maj 2014.pdf (72565/14) 2. Smag og oplev 1864 (Foreløbigt program).pdf (72676/14) 6. Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn 1. Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan rettet - bilag KUU260614.pdf (80122/14) 7. Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken 1. Oversigt over erhvervs initiativer og projekter 2014 med økonomi 1.docx (45331/14) 2. Erhvervspolitik 2014-2017 (59160/14) 8. Evaluering KreaFabrikken 1. KreaFabrikken, evalueringsrapport-2.pdf (59923/14) 2. God_praksis_i_den_lokale_v-kst-_og_erhvervspolitik.PDF (69562/14) 9. Evaluering af samarbejdsaftale med Djurs Wind Power 1. Underskrevet aftale.pdf (20/14) 2. Juni 2014 Status fra DWP (77548/14) 10. Ansøgning om medfinansiering af turistservice projekt for handelsstandsforeninger 1. Udbud - Shop-in-shop 250314.pdf (74269/14) 2. Det professionelle turisterhverv.pdf (74267/14) 11. Beslutning om udpegning af medlem til VækstNorddjurs 1. Udpegede medlemmer til VækstNorddjurs (09-06-2014).pdf (76167/14) 12. Orientering om Central Denmark EU kontors årsrapport 2013 1. ifacilitator - Samlet geografisk oversigt - ifacilitator.ppt (71153/14) 15. Arbejdsplan 2014 1. Arbejdsplan EU190614 (74667/14) 32

Underskriftsside Jan Petersen (A) Hans Erik Husum (V) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) John Saaby Jensen (A) Søren Mogensen (A) 33