De fleste børn bliver døbt i folkekirken og mange får navnene Julie og Mathias.

Børnebefolkningen 11 1. Børnebefolkningen Der er 1.161.000 børn under 18 år i Danmark - det svarer til 22 pct. af hele befolkningen. Andelen af børn i befolkningen har tidligere været højere - fx var den oppe på 31 pct. i 1960. Det er samtidig blevet mindre almindeligt at have børn, hvilket bl.a. betyder, at der i 2001 kun var 28 pct. af den voksne befolkning, der havde hjemmeboende børn - egne eller partners. I 1980 var denne andel oppe på 36 pct. Børnenes andel af befolkningen er ikke lige stor i alle dele af landet. Lavest er den i Frederiksberg Kommune, 15 pct., og Københavns Kommune, 16 pct. Den højeste andel af børn findes i Trehøje Kommune i Ringkøbing Amt, 28 pct. 9 pct. af alle børn havde fremmed baggrund i 2001, men 40 pct. af børn med fremmed baggrund havde dansk statsborgerskab. Der er store geografiske forskelle på andelen af børn med fremmed baggrund. I København og Ishøj Kommune har 34 pct. af børnene fremmed baggrund, mens mindre end 1 pct. af børnene i Gjern og Sindal Kommune har fremmed baggrund. De fleste børn bliver døbt i folkekirken og mange får navnene Julie og Mathias. 1.1 Børn i forhold til hele befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt præcist var antallet den 1. januar 2001 på 1.161.021 børn svarende til 22 pct. af befolkningen. Figur 1.1.1 Befolkningens aldersstruktur i 1960-2040 100 Pct. Faktiske tal 90 65-årige og derover 80 70 Fremskrivning 65-årige og derover 60 50 40 30 18-64 årige 18-64 årige 20 10 0-17 årige 0-17 årige 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 Relativt flere børn før i tiden Andelen af børn i befolkningen har tidligere været højere end nu. I 1960 var 31 pct. af befolkningen børn under 18 år. Andelen faldt derefter til

12 Børnebefolkningen et minimum på 21 pct. i 1994. Siden har der kun været en lille stigning, som stadig foregår. Der forventes ikke store ændringer i denne andel de nærmeste årtier ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning. Tabel 1.1.1 Befolkningens aldersstruktur. 1960, 2001 og 2040 1960 2001 2040 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Alle 4 565 455 100 5 349 212 100 6 213 033 100 0-17 år 1 401 265 31 1 161 021 22 1 383 009 22 Heraf: 0-5 år 440 664 10 408 796 8 449 382 7 6-11 år 455 580 10 406 818 8 464 538 7 12-17 år 505 021 11 345 407 6 469 089 8 18-64 år 2 684 717 59 3 396 363 63 3 470 953 56 65 år og dero. 479 473 11 791 828 15 1 359 071 22 Ungebyrde Ældrebyrde Figur 1.1.2 Børn under 18 år skal for den altdominerende dels vedkommende forsørges af andre. Derfor kan man beregne en ungebyrde, som udtrykker hvor mange 0-17-årige, der er for hver hundrede personer i den erhvervsaktive alder fra 18 til 64 år. Målt på denne måde er ungebyrden i 2001 på 34. Den har før været større. Omkring 1960 var den oppe på 52. Ungebyrden vil ifølge befolkningsfremskrivningen være svagt stigende i de kommende år og nå 40 hen imod 2040. Dertil kommer, at ældrebyrden - forstået som personer over 65 år for hver 100 personer på 18-64 år - udviser stigende tendens fra 18 i 1960 over 23 i 2001 til 39 i 2040. Herved faldt den samlede byrde fra 70 i 1960 til 57 i 2001; men fremover ventes den at stige og nå 79 i 2040. Antal 0-5-årige, 6-11 årige og 12-17-årige. 1960-2040 1.600.000 Personer Faktiske tal Fremskrivning 1.400.000 1.200.000 1.000.000 12-17 årige 800.000 600.000 400.000 200.000 6-11 årige 0-5 årige 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040

Børnebefolkningen 13 Flere skolebørn i den nærmeste fremtid Der var 752.000 børn i skolealderen i 2001, dvs. 6-17-årige. Antallet forventes at stige til omkring 847.000 i 2010. Efter nogle års fald vil antallet af skolebørn igen stige og vil ifølge befolkningsfremskrivningen passere 900.000 omkring 2035. Der var i 2001 409.000 børn i førskolealderen, dvs. 0-5-årige, og de udgør 35 pct. af alle under 18 år. Børn i førskolealderen var nede på at udgøre 28 pct. af børnene i midten af 1980'erne, men steg herefter og udgjorde 36 pct. i 1999. Andelen forventes at falde til ca. 31 pct. om 10-12 år og derefter stige lidt igen. De 6-11-årige udgør også 35 pct. af børnene. Denne andel vil falde til ca. 32 pct. om 20 år og derefter stige lidt igen. De seks ældste årgange af børn udgør knap 30 pct. af børnene, men forventes at stige til omkring 35 pct. omkring 2020 og derefter have faldende tendens. 1.2 Fødsler Fødselstallets betydning Børns og unges andel af befolkningen og udviklingen heri er først og fremmest bestemt af fødslerne, men også af ind- og udvandring og dødelighed. Det årlige antal fødte har ændret sig meget gennem de seneste par generationer. De store udsving er en følge af tre forhold: Det varierende antal fødedygtige kvinder, deres alderssammensætning, og deres fertilitet. Figur 1.2.1 Årligt antal fødte. 1925-2039 100.000 Antal fødte Faktiske tal Fremskrivning 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2015 2025 2035 For få fødsler til vedligeholdelse af befolknings størrelse Det samlede antal børn, som kvinder gennemsnitligt føder, er på grundlag af fødslerne i 2000 beregnet til 1,77. Denne størrelse kaldes den samlede fertilitet. Hvis en generation af kvinder lige netop skal erstatte den foregående, og der ingen ind- og udvandring finder sted, og dødeligheden er som nu, skal den samlede fertilitet være på 2,08. Med en fertilitet på dette niveau vil en generation af kvinder præcist blive

14 Børnebefolkningen erstattet af ligeså mange kvinder i næste generation, idet der så er taget højde for dødeligheden og for det forhold, at der altid fødes lidt flere drenge end piger, ca. 106 drenge for hver 100 piger. Fertiliteten har i mange år ligget under dette niveau, men på grund af relativt mange personer i de aldersklasser, der får børn, og på grund af indvandring er befolkningen ikke mindsket i størrelse, bortset fra nogle få år i midten af 1980'erne. Figur 1.2.2 Fødte pr. 1.000 kvinder efter alder. 1960 og 2000 Fødte pr. 1.000 200 180 1960 160 140 120 2000 100 80 60 40 20 0 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 Kvinderne er gennemgående ældre, når de føder i 2000 sammenlignet med 1960. Den gennemsnitlige alder for alle fødende kvinder var 26,9 år i 1960, men har siden været stigende og er helt oppe på 29,7 år i 2000, næsten 3 år mere. Fertiliteten er lavest i Hovedstaden Det er især i Hovedstaden, fertiliteten ligger lavt. I 2000 lå Københavns og Frederiksberg kommuner på henholdsvis 1,51 og 1,69, mens fertiliteten var højest i Ringkøbing og Ribe amter med henholdsvis 2,02 og 2,00. I befolkningsfremskrivningen er det forudsat, at fertiliteten for Danmark som helhed stiger til 1,90 i løbet af de næste 15 år. Til sammenligning kan nævnes, at den samlede fertilitet i sidste halvdel af nittenhundredtallet varierede mellem et maksimum i 1963 på 2,64 og et minimum i 1983 på 1,38. 1.3 Familiestørrelse Større børnefamilier I forbindelse med stigningen i fertiliteten siden 1983, da fertiliteten var den lavest målte nogensinde, er børnefamilierne gennemgående blevet lidt større målt på det gennemsnitlige antal hjemmeboende børn under 18 år. Den 1. januar 1980 havde Danmarks børnefamilier i gennemsnit 1,76 hjemmeboende børn. I årene omkring 1990 var dette tal faldet til 1,64. Siden er det steget, og er nu oppe på 1,75. Parfamiliernes børneantal er på 1,81, og de enlige forældre har i gennemsnit 1,5 børn.

Børnebefolkningen 15 Figur 1.3.1 Gennemsnitligt antal børn i børnefamilierne. 1980-2001 1,78 Gennemsnitligt børneantal 1,76 1,74 1,72 1,70 1,68 1,66 1,64 1,62 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 Familierne er mindst i Hovedstaden Tabel 1.3.1 Også med hensyn til det gennemsnitlige børnetal for børnefamilierne har Ringkøbing Amt en topplacering. Her har børnefamilierne i gennemsnit 1,88 hjemmeboende børn under 18 år i 2001. Lavest ligger Frederiksberg med 1,52 børn pr. børnefamilie. Børnefamilier fordelt efter børneantal. 1980, 1990 og 2001 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 eller flere børn Børnefamilier i alt Gennemsnitligt børneantal 1980 Par med børn 249 982 282 001 85 351 15 475 3 284 636 093 1,81 Enlige med børn 62 632 27 775 6 556 1 302 346 98 611 1,47 Alle børnefamilier 312 614 309 776 91 907 16 777 3 630 734 704 1,76 1990 Par med børn 244 381 234 950 53 906 8 560 1 952 543 749 1,69 Enlige med børn 79 609 31 392 5 388 822 191 117 402 1,39 Alle børnefamilier 323 990 266 342 59 294 9 382 2 143 661 151 1,64 2001 Par med børn 208 433 237 254 70 905 12 773 3 223 532 588 1,81 Enlige med børn 72 886 36 783 8 241 1 637 495 120 042 1,50 Alle børnefamilier 281 319 274 037 79 146 14 410 3 718 652 630 1,75 Mindre almindeligt at have børn end i 1980 I 2001 lever 28 pct. af den voksne befolkning i familier med hjemmeboende børn under 18 år. Andelen var helt oppe på 36 pct. i 1980. Det at have børn i familien er blevet lidt mindre dominerende i de voksnes tilværelse.

16 Børnebefolkningen En større andel af kvinderne end af mændene har børn. Dette skyldes, at de enlige forældre fordeler sig meget skævt på mænd og kvinder. I 2001 er 87 pct. af de 120.000 enlige forældre kvinder. Figur 1.3.2 Andel af de voksne, der lever i familie med børn under 18 år 100 Pct. Mænd 90 80 70 60 1980 50 40 30 20 10 2001 0 18 23 28 33 38 43 48 53 58 63 68 100 Pct. Kvinder 90 80 1980 70 60 50 40 30 20 2001 10 0 18 23 28 33 38 43 48 53 58 63 68 1.4 Børn i kommunerne Færrest børn i Hovedstaden Børnenes andel af befolkningen er ikke lige stor i alle dele af landet. Lavest er den i Frederiksberg Kommune (15 pct.) og Københavns Kommune (16 pct.). Af kommuner i resten af landet har Tranekær Kommune på Langeland i Fyns Amt den laveste andel (17 pct.) og den højeste andel findes i Trehøje Kommune i Ringkøbing Amt (28 pct.). Fordelingen af børn i landet er et resultat af dels geografiske forskelle i det årlige antal fødte, af indenlandske flytninger og af ind- og udvandringer. Flytninger De fleste flytninger sker inden for en kommune Børn under 18 år flyttede 160.000 gange fra én adresse til en anden inden for Danmark i 2000. Dette antal svarer til 14 pct. af børnene. Antallet af flyttede børn er en smule mindre, da nogle af dem flyttede flere gange. Samtidig indvandrede der 11.914 børn og 7.357 børn udvandrede. To tredjedele af alle flytningerne skete inden for kommunegrænsen. Yderligere 18 pct. af flytningerne blev inden for amtet. I denne beregning indgår både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, som om de var amter. 16 pct. af flytningerne indebar flytning til et andet amt. Det skal bemærkes, at det er flytninger, der er optalt her. Et barn kan godt flytte mere end én gang i løbet af året og tæller i så fald med flere gange.

Børnebefolkningen 17 Figur 1.4.1 Børn i procent af befolkningen. 1. januar 2001 Under 20 pct. 20-22 pct. 22-24 pct. 24-25 pct. Over 25 pct. Ó Kort og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

18 Børnebefolkningen Figur 1.4.2 Samlet nettotilgang ved flytning og vandring af 0-17-årige, pct. Under 0 pct. 0-1 pct. 1-1,5 pct. 1,5-2 pct. Over 2 pct. Ó Kort og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

Børnebefolkningen 19 Flytninger væk fra de store byer De mindste børn flytter mest Figur 1.4.3 Flytningerne bevirker i nogen grad omfordeling af børn mellem forskellige dele af landet, idet der er tendens til, at børn flytter væk fra de store byer. Nettofraflytningen i Københavns og Frederiksberg kommuner svarede til henholdsvis 3,8 og 4,4 pct. af børnene. De øvrige store bykommuner, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg havde ligeledes flere fraflyttede end tilflyttede børn. Børn i førskolealderen flytter mere end de lidt ældre børn. Allermest flytter de 0-årige, som har en flyttehyppighed på 21 pr. 100 børn. De 0-5-årige under ét og de 6-17-årige har en flyttehyppighed på henholdsvis 18 og knap 12. Flyttehyppigheder for 0-17-årige. 2000 22 Pct. 20 18 16 14 12 10 8 0 2 4 6 8 10 12 14 16 I figur 1.4.3 vises flyttehyppigheder for børn efter alder. Når også de ældste børn, dvs. de 17-årige, flytter relativt ofte, skyldes det, at de begynder at komme i den alder, hvor de flytter hjemmefra. 1.5 Ind- og udvandring af børn Antallet af indvandrede og udvandrede børn har været stigende i de seneste 20 år. Den årlige indvandring af børn ligger på 10-12.000, og mellem 6.000 og 7.500 børn udvandrer årligt. Nettoindvandringen af børn har i de seneste år varieret noget, men stort set bevæget sig omkring 4.000. En undtagelse herfra var 1996 og især 1995, da der blev indført nogle særlove for indvandring af flygtninge fra Bosnien. I 1995 indvandrede over 16.000 børn og nettoindvandringen lå på lidt over 10.000. Børnenes andel af vandringerne har haft faldende tendens siden 1980, da de udgjorde 26 pct. af indvandringen og 20 pct. af udvandringen. I 2000 udgjorde børn 23 pct. af indvandringen og 17 pct. af udvandringen.

20 Børnebefolkningen Tabel 1.5.1 Ind- og udvandrede børn. 1980, 1990 og 2001 Indvandrede antal børn Udvandrede Nettoindvandrede 1980 7 753 5 972 1 781 1990 9 563 5 823 3 740 2001 11 914 7 357 4 557 Ligesom for flytninger inden for landets grænser gælder det også for ind- og udvandringer, at det især er de aller yngste børn og de ældste børn, der ind- eller udvandrer. Figur 1.5.1 Ind- og udvandrede børn under 18 år. 2000 1.400 Antal børn 1.200 1.000 800 600 400 200 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Indvandrede Udvandrede 1.6 Børn med fremmed baggrund Indvandrere og efterkommere udgør en ung og voksende befolkningsgruppe Definition Efterkommerne er yngre end indvandrerne 9 pct. af alle børn har fremmed baggrund i 2001. Af den voksne del af befolkningen har 7 pct. fremmed baggrund. Personer med fremmed baggrund, som består af indvandrere og deres efterkommere, er således gennemgående yngre end resten af befolkningen. Indvandrere defineres som alle, der er født i udlandet af forældre, der ligeledes er født i udlandet eller har udenlandsk statsborgerskab. Efterkommere er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Indvandrere og efterkommere udgør tilsammen gruppen af personer med fremmed baggrund. Resten af befolkningen benævnes øvrige. Af de yngste børn udgør børn med fremmed baggrund en større andel end af de ældste børn. De 0-5-årige med fremmed baggrund udgør 9,7 pct. af alle 0-5-årige børn, og de ældste børn med fremmed baggrund

Børnebefolkningen 21 udgør 8,7 pct. af deres aldersgruppe. For de yngste udgør efterkommerne den helt dominerende del af personerne med fremmed baggrund. For de ældste dominerer indvandrergruppen. Store geografiske forskelle i andel børn med fremmed baggrund Tabel 1.6.1 Der er store geografiske forskelle på andelen af børn med fremmed baggrund. I Københavns Kommune har 34 pct. af børnene fremmed baggrund, og i Frederiksberg Kommune drejer det sig om 15 pct. Amtet med den laveste andel er Viborg Amt med 4 pct. Blandt kommunerne findes de største andele i Ishøj (34 pct.) og i Brøndby (32 pct.). I Gjern og Sindal Kommuner, som ligger i Århus og Nordjyllands Amt, ligger andelen af børn med fremmed baggrund på under 1 pct. af alle børn i kommunen. 0-17 årige fordelt efter herkomst. 2001 Indvandrere Efterkommere Øvrige I alt Andel af befolkningen Indvandrere Efterkommere I alt antal Alle børn 35 965 68 984 1 056 072 1 161 021 3,1 5,9 9,0 0-5 år 4 413 35 061 369 322 408 796 1,1 8,6 9,7 6-11 år 12 428 23 058 371 332 406 818 3,1 5,7 8,7 12-17 år 19 124 10 865 315 418 345 407 5,5 3,1 8,7 pct. 40 pct. med fremmed baggrund har dansk statsborgerskab En betydelig del af de unge med fremmed baggrund har dansk statsborgerskab. Det drejer sig om 40 pct. i 2001. Der er kun 63.400 børn med udenlandsk statsborgerskab. Tabel 1.6.2 Børn med fremmed baggrund fordelt efter statsborgerskab. 1. januar 2001 Indvandrere Efterkommere I alt antal børn Alle børn 35 965 68 984 104 949 Danske statsborgere 6 012 35 475 41 487 Udenlandske statsborgere 29 953 33 509 63 462 Flest børn har oprindelse i mindre udviklede lande 76 pct. af de 105.000 indvandrer- og efterkommerbørn, der bor i Danmark den 1. januar 2001, har oprindelse i mindre udviklede lande, og 24 pct. i mere udviklede lande. Fordelingen af lande i disse to grupper bygger på FN s opdeling af landene 1. 1 Mere udviklede lande består af USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand, alle europæiske lande ekskl. Tyrkiet, Cypern, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakstan, Kirgisistan, Turkmenistan, Tadsjikistan og Usbekistan. Mindre udviklede lande omfatter alle øvrige lande.

22 Børnebefolkningen Figur 1.6.1 Børn med fremmed baggrund i procent af alle børn. 1. januar 2001 Under 2 pct. 2-3 pct. 3-5 pct. 5-8 pct. Over 8 pct. Ó Kort og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Figur 1.6.2 0-17 årige indvandrere og efterkommere fordelt på landegrupper. 1980 og 2001 60.000 50.000 40.000 Personer Indvandrere Efterkommere 30.000 20.000 10.000 0 Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Mere udviklede lande 1980 2001 Mindre udviklede lande

Børnebefolkningen 23 Stigende andel fra mindre udviklede lande Tabel 1.6.3 Børn med baggrund i mindre udviklede lande er en gruppe, der vokser hurtigere end gruppen af børn med baggrund i mere udviklede lande. Opdeling på verdensdele og de væsentligste enkeltlande vises i tabel 1.6.3. I tabellen ses tal for 1. januar 1980, 1990 og 2001. Alle lande og landegrupper, hvori mere end 1.000 børn havde oprindelse i et af årene, er medtaget i tabellen. Indvandrer- og efterkommerbørn fordelt på oprindelsesland 1980 1990 2001 antal børn I alt 26 467 46 431 104 949 EU-lande 5 843 3 610 5 858 Holland 195 221 1 061 Tyskland 2 035 949 1 768 Øvrige Europa 11 648 19 858 38 489 Island 488 697 1 522 Jugoslavien (tidl.) 2 388 3 162 12 231 Polen 807 2 053 2 063 Sovjetunionen (tidl.) 149 116 1 354 Tyrkiet 5 984 12 448 19 355 Afrika 1 405 3 062 14 794 Marokko 804 1 756 2 943 Somalia 31 153 8 088 Asien 6 180 18 350 43 571 Afghanistan 13 126 2 152 Irak 18 709 7 319 Iran 36 1 997 3 386 Libanon 25 3 336 10 028 Pakistan 3 311 5 446 6 270 Sri Lanka 67 1 637 3 792 Syrien 63 279 1 268 Vietnam 619 2 027 3 638 Statsløse og uoplyst 24 246 501 Den gruppe af børn med fremmed baggrund, som er størst, har oprindelse i Tyrkiet; det drejer sig om 19.000 børn. Fra 1980 til 2001 er der tale om en tredobling af denne gruppe. Den næststørste gruppe udgøres af børn med oprindelse i de mange lande, som det tidligere Jugoslavien er opsplittet i. I 2001 drejer de sig om 12.000 børn. Derefter følger Libanon med ca. 10.000 børn; der var næsten ingen libanesiske børn i Danmark i 1980. Derefter kommer Somalia med 8.000 børn, der så godt som alle er kommet til inden for de seneste få år. Andre stærkt repræsenterede lande er Irak (7.300 børn) og Pakistan (6.300 børn).

24 Børnebefolkningen Figur 1.6.3 Børn fra de mest almindelige oprindelseslande. 2001 20.000 Personer 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Tyrkiet Jugoslavien Libanon Somalia Irak Pakistan Sri Vietnam Iran Marokko Lanka (tidl.) 1.7 Dødelighed Børns dødelighed er nu meget lav sammenlignet med tidligere historiske perioder. Inden for de seneste få årtier, som denne bog beskæftiger sig med, er der imidlertid sket meget lidt. Tabel 1.7.1 Drenge og piger (pct.) der dør inden de fylder henholdsvis 1 år og 18 år Procentandel, der dør: Overlevelsestavle Inden 1-årsdagen Inden 18-årsdagen med erfaringerne fra Drenge Piger Drenge Piger 1981-1982 0,9 0,7 1,6 1,2 1990-1991 0,9 0,7 1,5 1,0 1999-2000 0,5 0,4 0,9 0,7 0,9 pct. af de levendefødte drenge dør inden deres 18-års fødselsdag. For pigerne drejer det sig om 0,7 pct. For de nyfødte, som dør inden 1- årsdagen, er procenterne 0,5 og 0,4 for henholdsvis drenge og piger. Imidlertid kan dødelighedsudviklingen for de nyfødte ikke tolkes entydigt, idet den er påvirket af det forhold, at man med moderne lægevidenskabelig teknik redder en del nyfødte, der tidligere ville have været dødfødte, undertiden blot med det resultat, at de dør efter kort tid, og således trækker statistikken i negativ retning med hensyn til overlevelse for nyfødte. Dødsårsager Der døde i 1998 i alt 516 personer under 18 år. De fleste af dem var drenge, og 57 pct. af alle de døde børn var under 1 år gamle. Medfødte misdannelser og sygdomme hos nyfødte tegnede sig for 54 pct. af dødsfaldene, som helt overvejende indtraf i barnets første leveår. Ulykker og

Børnebefolkningen 25 selvmord medførte 76 dødsfald, heraf 44 som følge af færdselsuheld - 32 af disse var drenge. Der forekom 9 selvmord, heraf 8 blandt drenge. 163 børn døde af andre sygdomme, heraf 39 af cancer og 9 af infektionssygdomme. Tabel 1.7.2 Dødsårsager for børn. 1998 0 år 1-4 år 5-9 år 10-14 år 15-17 år I alt antal børn Døde i alt I alt 295 89 40 37 55 516 Drenge 152 54 27 16 44 293 Piger 143 35 13 21 11 223 Medfødte misdannelser og sygdomme hos nyfødte I alt 251 16 2 6 2 277 Drenge 130 7 2 3 2 144 Piger 121 9-3 - 133 Ulykker og selvmord I alt 3 17 14 9 33 76 Drenge 1 14 10 6 27 58 Piger 2 3 4 3 6 18 Andre sygdomme I alt 41 56 24 22 20 163 Drenge 21 33 15 7 15 91 Piger 20 23 9 15 5 72 1.8 Børn i folkekirken 78 pct. af de 1-årige blev døbt i 2000 Dåbsprocenten er højest i Jylland I Danmark er 85 pct. af befolkningen medlem af folkekirken. Man opnår medlemskab af folkekirken ved at blive døbt - de fleste bliver døbt i deres første leveår. Af fødselsårgang 1999 blev 52.078 af 66.726 børn døbt, det svarer til en dåbsprocent på 78. Dåbsprocenten udtrykker andelen af 1-årige, der pr. en 1. januar, er blevet døbt. I hovedstadsområdet bliver to ud af tre døbt, og i Københavns Kommune bliver mindre end halvdelen døbt, mens 85 pct. af børnene i Jylland bliver døbt. Generelt gælder det, at jo længere vestpå man bor, jo flere bliver døbt. Den regionale forskel i dåbsprocenterne gør sig ikke kun gældende for hele befolkningen, men også for den del, der er danske statsborgere; dåbsprocenten for danske statsborgere var for årgang 1999 på 83 - for Jylland og hovedstadsregionen var dåbsprocenten henholdsvis 89 og 72. Konstant dåbsprocent for danske statsborgere Dåbsprocenterne har været faldende siden midten af 1970'erne, hvor opgørelsen af dåbsprocenter begyndte. Siden begyndelsen af 1980'erne har dåbsprocenten for danske statsborgere været ret konstant mellem 83 og 85 pct., mens den har været faldende for den samlede befolkning.

26 Børnebefolkningen Tabel 1.8.1 Dåbsprocenter i folkekirken Fødselsår Hovedstadsregionen Øerne i i øvrigtt Jylland Hele landet pct. 1984 66,4 85,9 88,4 81,3 1989 67,3 84,5 87,6 80,5 1994 68,6 83,2 86,3 79,7 1999 66,2 82,2 85,3 78,0 heraf danske statsborgere: 1984 71,1 87,3 89,6 83,8 1989 72,9 87,3 89,9 84,2 1994 75,2 86,9 89,9 84,5 1999 72,1 86,1 89,3 82,8 Anm. Dåbsprocenten er udtryk for, hvor mange procent af de 1-årige pr. en 1. januar, der er døbt. Dåbsprocenten for årgang 1999 er således udtryk for, hvor mange procent af denne årgang, der er døbt pr. 1. januar 2001. Man kan også blive døbt, når man er ældre end 1-2 år. En stor del af en årgang bliver døbt som 12-14 årige - i 2000 2.662 - umiddelbart før konfirmationen. 79 pct. blev konfirmeret i 2000 45.700 unge blev i 2000 konfirmeret. Det svarer til 79 pct. af gennemsnittet af antal 14-årige og 15-årige. Der er store regionale forskelle i konfirmationsprocenterne: fra 50 i Københavns Stift til 91 i Ribe og Ålborg stifter. I midten af 1980'erne var konfirmationsprocenterne omkring 86, mens de fra slutningen af 1980'erne til 2000 har bevæget sig mellem 79 og 83. 1.9 Navngivning af børn Modestrømninger er med til at bestemme, hvilke navne forældre vælger til deres børn. De 20 mest anvendte drenge- og pigenavne for børn født i 1993 og 2000 er vist i tabel 1.9.1 og 1.9.2. Opgørelsen omfatter kun første fornavn og vedrører de 1-årige i befolkningen den 1. januar 1995 og 2002. For både drengene og pigerne bliver det mest almindelige fornavn båret af mellem 3 og 4 pct. af børnene, mens navnet på tyvendepladsen tildeles mellem 1 og 2 pct. af børnene. Mest populære navne skifter mere for piger end for drenge En del af navnene er med på begge års top-20-liste. Det gælder for 14 af drengenavnene og 11 af pigenavnene, selvom den mest almindelige stavemåde er ændret mellem de to år for nogle af navnene. Udskiftningen i de mest anvendte fornavne er således større for piger end for drenge. Blandt de nye drengenavne på listen for 2000 er Oliver det højst placerede; det flyttede sig fra en 34.-plads til en sjetteplads. For pigerne er det højst placerede nye navn Emma, der fra en 37.-plads sprang til en femteplads.

Børnebefolkningen 27 Tabel 1.9.1 Almindeligste fornavne for drenge født i 1993 og 2000 1993-fødte 2000-fødte Nr. Navn Antal Pr. 1.000 Navn Antal Pr. 1.000 1 Christian 1 263 36 Mathias 1101 32 2 Kasper 1 147 33 Mads 1034 30 3 Mathias 1 104 32 Mikkel 992 29 4 Nicolai 1 087 31 Rasmus 948 27 5 Rasmus 1 012 29 Emil 928 27 6 Martin 956 28 Oliver 905 26 7 Mads 948 27 Frederik 897 26 8 Mikkel 908 26 Christian 894 26 9 Jacob 884 26 Nicolai 886 26 10 Frederik 861 25 Jonas 833 24 11 Jonas 810 23 Jacob 826 24 12 Andreas 799 23 Kasper 792 23 13 Anders 771 22 Magnus 789 23 14 Daniel 747 22 Andreas 760 22 15 Simon 744 21 Tobias 687 20 16 Nicklas 717 21 Simon 664 19 17 Emil 662 19 Lucas 651 19 18 Morten 645 19 Marcus 598 17 19 Thomas 628 18 Victor 593 17 20 Alexander 605 17 Niclas 561 16 Tabel 1.9.2 Almindeligste fornavne for piger født i 1993 og 2000 1993-fødte 2000-fødte Nr. Navn Antal Pr. 1.000 Navn Antal Pr. 1.000 1 Camilla 1 257 38 Julie 960 29 2 Katrine 881 27 Sofie 941 29 3 Louise 841 26 Sara 898 27 4 Line 789 24 Cecilie 874 27 5 Maria 754 23 Emma 866 26 6 Julie 749 23 Caroline 794 24 7 Cecilie 673 21 Laura 779 24 8 Anne 641 20 Mathilde 698 21 9 Sofie 631 19 Katrine 670 20 10 Christina 628 19 Anna 635 19 11 Mette 626 19 Emilie 627 19 12 Sara 625 19 Ida 568 17 13 Pernille 612 19 Freja 538 16 14 Nanna 559 17 Maria 527 16 15 Michelle 514 16 Amalie 522 16 16 Rikke 491 15 Camilla 473 14 17 Simone 474 14 Louise 439 13 18 Josefine 416 13 Signe 429 13 19 Anna 388 12 Maja 421 13 20 Ida 375 11 Josefine 420 13

28 Børnebefolkningen Større navnespredning i 2000 end i 1993 Flere forskellige pigenavne end drengenavne De mest almindelige drengenavne gives til færre børn i 2000 end de gjorde i 1993. Top-20-listens samlede andel faldt fra 50 til 47 pct. af drengene. For pigerne ses ikke samme udvikling, men de har begge år en lavere andel af børn med de 20 mest almindelige navne end drengene har, ca. 40 pct. i begge år. I tabellerne er navne med flere stavemåder lagt sammen og anført med den mest brugte stavemåde. Hvis hver stavemåde regnes for ét navn, har børn født i 2000 i alt 2.653 forskellige drengenavne og 3.109 forskellige pigenavne. De fleste af navnene har dog kun én bærer, det gælder for 64 pct. af både drengenavnene og pigenavnene. Denne store gruppe af navne er præget af fremmedartede navne. Forældrene synes at være mere kreative ved valg af pigenavne og mere konservative ved valg af drengenavne, idet drengenavnene gennemsnitligt bæres af 13 børn, og pigenavnene gennemsnitlig har 11 bærere. Der er således større spredning på pigenavne end på drengenavne.