TemaPubl 2008:2 Børns familier

Transkript

1 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen

2 Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris: 205,00 kr. inkl. 25 moms Kan købes på ISBN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Forfattere: Anne Nærvig Petersen Fuldmægtig i kontoret for Befolkning E-post: anp@dst.dk Thomas Michael Nielsen Fuldmægtig i kontoret for Befolkning E-post: tmn@dst.dk Temapublikationer fra Danmarks Statistik. Se øvrige udgivelser side 205 Danmarks Statistik 2008 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 3 Forord Til trods for at de fleste børn vokser op sammen med begge deres forældre, er der en stigende andel børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt eller ophæver parforholdet og flytter fra hinanden. I denne temapublikation tegnes der et billede af børn og børns familier, både den familie de har bopælsadresse hos bopælsfamilien og den familie, hvor barnet ikke deler adresse med forælderen - samværsfamilien. Både bopæls- og samværsfamilier er beskrevet med hjælp af oplysninger om familiens størrelse, type og boligforhold, samt de voksnes uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Bogen bygger især på oplysninger fra Danmarks Statistiks Børnedatabase. Publikationen beskriver børnefamilierne, men ser også familierne fra børnenes synsvinkel. Et kapitel omhandler familieskift, og i dette kapitel belyses spørgsmål som: Hvor mange børn oplever et familieskift i løbet af et år? Hvor længe har børn den samme familie? Hvor mange forskellige voksne har de 17-årige boet sammen med? Der er i publikationen særligt fokus på børn med delte familier - hvordan er bopælsfamiliens situation sammenlignet med samværsfamiliens? For at kunne sammenligne indkomster i forskellige familier er der for alle børnefamilier beregnet ækvivalensindkomster, som tager højde for hvor mange personer familien indeholder. For delte familier er der foretaget forskellige beregninger af ækvivalensindkomster, afhængig af om familiens børn kun tælles med i bopælsfamilien eller om de fordeles mellem bopæls- og samværsfamilien. Velfærdsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender har ydet finansiel støtte til projektet og en styregruppe med medlemmer fra ministerierne og Danmarks Statistik har fulgt arbejdet. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik af Anne Nærvig Petersen og Thomas Michael Nielsen. Connie Østberg har stået for layout og grafik. Danmarks Statistik, juli 2008 Jan Plovsing / Anita Lange

4 4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Børnebefolkningen Børn i forhold til hele befolkningen Fødsler Familiestørrelse Børn i kommunerne Ind- og udvandring af børn Børn med fremmed baggrund Dødelighed Børnefamilier Børnefamilier Antal børn i familierne Herkomst Geografisk fordeling Børnefamiliers indkomster Definitioner Indkomstdeciler og familietype Indkomstdeciler og herkomst Indkomstdeciler og landsdele Indkomstdeciler og børn Indkomstkilder Indkomstdeciler og boligtype Alternative beregninger af ækvivalensindkomst tre scenarier Børns familieforhold Børns bopæls- og samværsfamilier Landsdele Forældrenes oprindelse Børns bopælsfamilier Børns søskende Familieskift Familieskift fra 2006 til Hvor længe har børn samme familie? Børn med familieskift fordelt på børns alder Familiehistorik for 17-årige Uddannelse Forældrenes uddannelse Uddannelsesniveau og familietype Forældres uddannelsesniveau i forskellige landsdele åriges igangværende uddannelse

5 5 7. Beskæftigelse Forældres beskæftigelse Socioøkonomisk status og familietype Bopælsforældres beskæftigelse i forskellige landsdele Socioøkonomisk status og uddannelse Beskæftigelse, herkomst og bopælsfamilie Beskæftigelse, uddannelsesniveau og bopælsfamilie - fædrene Beskæftigelse, uddannelsesniveau og bopælsfamilie - mødrene Børns indflydelse på forældrenes arbejdstid Indkomster Børn fordelt på deres families hovedindkomstkilde Hovedindkomstkilde Indkomstdeciler Hovedindkomstkilde og deciler Børn der kun har en forælder Indkomst, uddannelse og beskæftigelse Morens uddannelse og familiens indkomst - bopælsfamilier Farens uddannelse og familiens indkomst - bopælsfamilier Morens uddannelse og familiens indkomst - samværsfamilier Farens uddannelse og familiens indkomst - samværsfamilier Morens socioøkonomiske status og familiens indkomst - bopælsfamilier Farens socioøkonomiske status og familiens indkomst - bopælsfamilier Morens socioøkonomiske status og familiens indkomst - samværsfamilier Farens socioøkonomiske status og familiens indkomst - samværsfamilier Indkomstforhold for børn med delte familier Indkomst i barnets bopælsfamilie og samværsfamilie Enlig mor i bopælsfamilien Mor og partner i bopælsfamilien Enlig far i bopælsfamilien Far og partner i bopælsfamilien Boligforhold Boligtype Ejerforhold Boligareal Antal værelser pr. person Afstande mellem delte familier Lovovertrædelser Lovovertrædelser og straffe Børns familier når de har straffede forældre Uddannelsesniveau for straffede forældre Herkomst for straffede forældre Straffede forældre i forskellige landsdele åriges egne lovovertrædelser

6

7 7 Sammenfatning Børns familier 73 af alle børn bor sammen med begge forældre børn bor ikke hos begge forældre børn er udeboende børn har en delt familie - en bopælsfamilie og en samværsfamilie som defineres via folkeregisteradresser 88 af børnene med delt familie bor hos deres mor og har far i samværsfamilie børn oplevede familieskift i løbet af 2006 De fleste børn bor sammen med begge deres forældre. Blandt de 1,2 mio. børn i Danmark ved starten af 2007 havde 73 samme adresse som begge deres forældre. Andelen falder i takt med børns alder. Mens 90 af de 0-årige bor sammen med både deres mor og far, er det 70 af de 9-årige og 59 af de 17-årige, som har samme folkeregisteradresse som begge deres forældre. Der er børn, som ikke bor sammen med begge deres forældre. Heraf er der børn, hvor forælderen er død, udvandret eller aldrig har været oplyst har ingen forældre i Danmark. Der er børn, som ikke bor sammen med nogen af deres forældre. De fleste af dem er større børn, og gruppen omfatter både børn, som er flyttet hjemmefra, anbragte børn og børn, som ikke har nogen af deres forældre i befolkningen børn bor sammen med den ene af deres forældre, mens den anden forælder bor i Danmark på en anden adresse. De fleste i denne gruppe har på et eller andet tidspunkt i deres liv oplevet en familiedeling, som har medført, at barnet nu har to forskellige familier, hver med en af barnets forældre. Vi bruger betegnelsen bopælsfamilien om den familie, som har samme folkeregisteradresse som barnet, mens vi kalder familien med barnets anden forælder for samværsfamilien. Børns bopæls- og samværsfamilie findes udelukkende ud fra folkeregisteradresserne. Vi ved ikke noget om omfanget af kontakt eller samvær mellem børnene og deres forældre i samværsfamilien. Når et barn kun bor sammen med den ene forælder, skelner vi mellem fire forskellige bopælsfamilietyper: Enlig mor, mor og partner, enlig far samt far og partner. Blandt de børn med delt familie har 60 en enlig mor som bopælsfamilie, mens 28 har mor og partner. Der er altså i alt 12 af børnene med delte familier, som har samme folkeregisteradresse som faren. Da de fleste børn bor sammen med deres mor, er der flere fædre i samværsfamilierne. Af de børn er der således 56, som har en enlig far som samværsfamilie, mens 32 har far og partner. Fra 1. januar 2006 til 1. januar 2007 var der i alt børn, som oplevede et skift i bopælsfamilien forstået på den måde, at de ikke boede sammen med den eller de samme voksne både i starten og slutningen af året. Omkring af dem oplevede en familiedeling. De skiftede bopælsfamilie, så de fra at bo med begge forældre kun boede sammen med den ene af deres forældre. Samtidig fik de en samværsfamilie med deres anden forælder. Et familieskift kan også indebære, at børn får en

8 8 ny voksen i familien. Fx var der børn, som skiftede bopælsfamilie fra enlig mor til mor og partner i løbet af Afstand mellem bopæls- og samværsfamilie størst, når begge familier er parfamilier Børnefamilier kan være bopæls- eller samværsfamilier eller begge dele En ren bopælsfamilie har i gennemsnit 1,79 hjemmeboende børn Den fysiske afstand mellem bopæls- og samværsfamilien er størst, når begge familier er parfamilier. Når bopælsfamilien er enlig mor og samværsfamilien enlig far, er afstanden mellem de to familier under 10 kilometer i 64 af tilfældene. Når begge barnets forældre bor sammen med en ny partner, er afstanden under 10 km i en tredjedel af tilfældene. Vi definerer en børnefamilie som en familie, der enten er bopælsfamilie, samværsfamilie eller begge dele. Den 1. januar 2007 var der i alt børnefamilier. Heraf var udelukkende bopælsfamilier, var udelukkende samværsfamilier, mens var både bopæls- og samværsfamilie. De rene bopælsfamilier har i gennemsnit 1,79 hjemmeboende børn, mens de rene samværsfamilier i gennemsnit har 1,55 samværsbørn. Familier, som både er bopæls- og samværsfamilier har i gennemsnit 1,59 hjemmeboende børn og 1,39 samværsbørn. Uddannelsesniveau og beskæftigelse for børns forældre De fleste børn har forældre med erhvervsuddannelse Forældre til børn med delt familie har oftere lavere uddannelse Hvor moren har en lang videregående uddannelse, bor 85 hos begge forældre 7 ud af 10 børn har to arbejdende forældre Færre børn med delt familie har to beskæftigede forældre De fleste børn har forældre med en erhvervsuddannelse dvs. en uddannelse ud over grundskole eller gymnasium. For 54 af børnene har begge forældre en erhvervsuddannelse, mens 15 har forældre, hvoraf ingen af dem har afsluttet en erhvervsuddannelse. Børn med delte familier har oftere forældre med kort uddannelse. Fx er der 16 af børnene med delte familier, som både har en mor og en far med udelukkende grundskoleuddannelse. Den tilsvarende andel er 8 blandt børn, der bor sammen med begge forældre. Andelen af børn, der bor sammen med begge forældre, stiger i takt med forældrenes uddannelsesniveau. Sammenhængen gælder for børn på alle alderstrin. Blandt børn med en mor, der har en lang videregående uddannelse, er der fx 85 af børnene, som bor sammen med begge forældre. Andelen er 60, når morens uddannelsesniveau er grundskole. 71 af børnene har forældre, der begge er beskæftigede. har 85 af børnene en far med beskæftigelse, mens andelen i beskæftigelse blandt børnenes mødre er 78 Der er 6 af børnene, som hverken har en far eller mor i beskæftigelse. Der er relativt flere børn med delte familier, som har forældre, der ikke er i beskæftigelse. Blandt børn med delte familier er der 9, som både har en far og en mor uden beskæftigelse. Den tilsvarende andel er 5 blandt børn, der bor sammen med begge deres forældre.

9 9 Flest bor sammen med begge forældre, hvor forældrene er lønmodtagere på højeste niveau Under halvdelen bor med begge forældre, hvor en af forældrene er på kontanthjælp Den største andel børn bor sammen med begge forældre, hvor moren eller faren er lønmodtagere på højeste niveau. Blandt børn med en mor, der er lønmodtager på højeste niveau, bor 82 sammen med begge forældre. Den tilsvarende andel er 85 blandt børn, der har en far, som er lønmodtager på højeste niveau. Typisk har lønmodtagere på højeste niveau en lang videregående uddannelse og et job, som svarer til uddannelsesniveauet. Færre børn bor sammen med begge forældre, hvor forældrene er uden beskæftigelse. Det gælder især, hvor forældrene er kontanthjælpsmodtagere eller pensionister. 47 af børnene bor sammen med begge deres forældre, hvor faren er kontanthjælpsmodtager. Den tilsvarende andel er 48 blandt børn med en mor, der er kontanthjælpsmodtager. Børnefamiliers indkomster Forskellige familier kan sammenlignes, når der bruges ækvivalensindkomst 3 scenarier for beregning af ækvivalensindkomst Parfamilier har højere ækvivalensindkomst end enlige, og samværsfamilier i par har højere indkomst end bopælsfamilier Fokus på de laveste indkomstgrupper For at kunne sammenligne indkomstniveauet i familier, som ikke har samme voksne og børn, er der for alle familier beregnet en ækvivaleret indkomst, der tager højde for familiernes forskellige sammensætning. Ud fra ækvivalensindkomstens størrelse er alle børnefamilier blevet placeret i ti indkomstgrupper, som hver indeholder 10 af børnefamilierne. Der findes ikke statistik for fordelingen af udgifterne i tilknytning til børn ud over børnebidraget eller omfanget af samvær med den forælder, barnet ikke har folkeregisteradresse hos. Da der er stor variation i disse forhold, er der her udarbejdet 3 scenarier for, hvordan ækvivalensindkomsten ændres, hvis børn tæller 75 i bopælsfamilien og 25 i samværsfamilien, eller at børnene tælles halvt med i hver familie. Vi bruger betegnelsen 1. scenarie om udgangspunktet, hvor børn kun tæller med i bopælsfamilien, mens 2. scenarie henviser til den beregning, hvor børn tæller 75 i bopælsfamilien og 25 i samværsfamilien. I 3. scenarie tæller børn 50 i bopælsfamilien og 50 i samværsfamilien. Familier med enlige forsørgere har oftest lavere ækvivalensindkomster end parfamilier. Dette gælder både parfamilier, der udelukkende er bopælsfamilie og parfamilier, der også er samværsfamilier. Parfamilier, der udelukkende er samværsfamilier har generelt en højere ækvivalensindkomst end andre parfamilier i 1. scenarie, mens familietypen ligner øvrige parfamilier i 3. scenarie, hvor børnene tæller lige meget hos hver af forældrene. Variationerne mellem de 3 scenarier er størst i delte familier med enlige såvel bopælsfamilier som samværsfamilier. Herudover er de største variationer mellem de 3 scenarier i de laveste indkomstgrupper. Beskrivelserne har derfor fokus på de laveste indkomstgrupper blandt enlige. Indkomsterne indenfor hver af familietyperne er dog ikke stereotype,

10 10 også blandt familier med enlige er der familier med en høj indkomst, uanset hvilket scenarie der betragtes. I det 1. scenarie er 74 enlige mødre i bopælsfamilier i de laveste indkomstgrupper Især enlige mødre i bopælsfamilier og enlige fædre i samværsfamilier påvirkes i 2. og 3. scenarie Enlige bopælsmødre får højere ækvivalensindkomst Enlige samværsfædre får lavere ækvivalensindkomst I det 1. scenarie er 74 af de enlige mødre, der er bopælsfamilier, placeret i de tre laveste indkomstgrupper. De tilsvarende andele er 55 blandt enlige fædre, som er bopælsfamilier, og 19 blandt parfamilier, som er bopælsfamilier. I 1. scenarie, hvor børn kun tælles med i bopælsfamilien, er der færre samværsfamilier, der hører til i de laveste tre indkomstgrupper sammenlignet med alle bopælsfamilier. Blandt samværsfamilierne er der således henholdsvis 42 af de enlige mødre, 35 af de enlige fædre og 12 af parfamilierne i de 3 laveste indkomstgrupper. Bopælsfamilier med børn, der har en samværsfamilie, får højere ækvivalensindkomster, mens samværsfamilier får tilsvarende lavere ækvivalensindkomster, når man går fra 1. scenarie til 2. scenarie og fra 2. scenarie til 3. scenarie. Det er især blandt enlige mødre, der er bopælsfamilier, og enlige fædre, der er samværsfamilier, at det har stor betydning, når børnene fordeles ved beregningen af ækvivalensindkomsten. Hvor der i 1. scenarie er 74 af de enlige bopælsmødre i de tre laveste indkomstgrupper, er andelen 62 i 2. scenarie, mens kun 47 af de enlige mødre, som er bopælsfamilier, er placeret i de tre laveste indkomstgrupper i 3. scenarie. For de enlige samværsfædre stiger andelen i de tre nederste indkomstgrupper fra 35 i 1. scenarie, til 51 i 2. scenarie og 66 i 3. scenarie. Den faktiske fordeling af udgifter og omfang af samvær har således stor betydning for konklusioner om forskelle i ækvivalensindkomst. Indkomstforhold for børn med delte familier Enlige mødre har i mindre grad hovedindkomst fra beskæftigelse Kontanthjælp eller dagpenge mest udbredt blandt enlige mødre Blandt børn, der bor hos deres enlige mor, er der 63, som har en bopælsfamilie, hvis hovedindkomst stammer fra løn eller selvstændig virksomhed. Den tilsvarende andel er 93 blandt børn, der bor med begge deres forældre. er der 26 af børnene med enlig mor som bopælsfamilie, som er i en familie, hvis hovedindkomstkilde er kontanthjælp eller dagpenge. De tilsvarende andele er 11 blandt børn med enlig far som bopælsfamilie og 5 blandt børn, der bor sammen med begge forældre. Enlige fædre har oftere dagpenge eller kontanthjælp som hovedindkomstkilde, hvor de er samværsfædre, end hvor de bor sammen med børnene. Blandt de enlige mødre er forholdet omvendt.

11 11 42 af børnene med delte familier har enlig mor som bopælsfamilie og enlig far som samværsfamilie i 3. scenarie er der flere børn med faren end moren i de tre laveste indkomstgrupper Ikke altid at medtælling af børn i samværsfamilie giver mere ens indkomster Det er ikke tilfældet, når bopælsfamilien er en parfamilie og samværsfamilien enlig Blandt de børn med delte familier, er den mest almindelige kombination af bopæls- og samværsfamilie, at bopælsfamilien er enlig mor, og samværsfamilien er enlig far. Børn med denne kombination omfatter eller 42 af alle børn med delte familier. I 1. scenarie, hvor børn kun tæller med i bopælsfamilien, har 38 af de børn en far i de tre laveste indkomstgrupper, mens 81 har en mor i de tre laveste indkomstgrupper. Der er i 1. scenarie altså langt flere af børnene, som har moren i de tre laveste indkomstgrupper end faren blandt børn, som har enlig mor som bopælsfamilie og enlig far som samværsfamilie. I 2. scenarie er andelen af de børn, som har faren i de tre laveste indkomstgrupper på 56, mens andelen med moren i de tre laveste indkomstgrupper er 68 I 3. scenarie er der flere børn, som har faren i de laveste indkomstgrupper end moren, idet 70 har en enlig far i samværsfamilien, som hører til de tre laveste indkomstgrupper, mens 51 har en enlig mor i bopælsfamilien, som hører til de tre laveste indkomstgrupper. Kombinationen af bopæls- og samværsfamilietype har stor betydning for, om det medfører en mere eller mindre ens indkomst mellem de to familier, når børn indgår i samværsfamilien ved opgørelsen af ækvivalensindkomsten. Når bopælsfamilien er en enlig mor, bliver indkomstforskellen mindre, når børn tæller 25 i samværsfamilien og 75 i bopælsfamilien, uanset om samværsfamilien er enlig far eller far og partner. Derimod bliver forskelle i indkomst større, når børnene indgår i samværsfamilien ved opgørelsen af ækvivalensindkomsten for tre kombinationer af bopæls- og samværsfamilie: Mor og partner i bopælsfamilien og enlig far i samværsfamilien, enlig far i bopælsfamilien og enlig mor i samværsfamilien, far og partner i bopælsfamilien og enlig mor i samværsfamilien. De tre kombinationer omfatter i alt omkring børn, hvilket svarer til 21 af alle børn med delte familier. Børns boligforhold 64 af alle børn bor i parcelhus Hvert femte barn hos en enlig mor bor i ejerbolig Samværsfamilier bor sjældnere i parcelhus Størstedelen af alle børn (64 ) bor i parcelhus, 22 bor i etagebolig og 12 i række- kæde eller dobbelthus. bor to tredjedele af alle børn i en ejerbolig. 3 ud af 4 børn, der bor sammen med begge forældre, bor i parcelhus, mens halvdelen af børnene, der bor hos deres enlige mor, bor i etagebolig. 3 ud af 4 børn, der bor med begge forældre, bor i ejerbolig. Hvert femte barn med en enlig mor som bopælsfamilie, bor i ejerbolig. Enlige samværsfamilier bor ikke så ofte i parcelhus. Hvor samværsfamilien er enlig far, bor ca. en tredjedel i parcelhus. Hvor samværsfamilien er en parfamilie, er andelen omkring 60 i parcelhus tæt på gennemsnittet for alle børn.

12 12 Forældres lovovertrædelser og straffe Hvert tredje barn har en forælder, som har begået en lovovertrædelse Det er oftest faren børn mellem 15 og 17 år har selv begået en lovovertrædelse Børn med en kriminel forælder bor sjældnere sammen med begge forældre En tredjedel af alle børn har en forælder, som har begået mindst en lovovertrædelse i barnets levetid. I de fleste tilfælde er en overtrædelse af færdselsloven forælderens alvorligste overtrædelse. 3 af børnene har en forælder, som har fået en ubetinget frihedsstraf i barnets levetid. Det er oftest fædre, der begår lovovertrædelser. Antallet af børn, der har en far, som har begået en lovovertrædelse, er næsten tre gange så høj, som let af børn, der har en mor, der har begået lovovertrædelser. er der børn i alderen år, som selv har begået en lovovertrædelse. Børn med lovovertrædelser har oftere forældre, som også har begået lovovertrædelser end øvrige børn. Sammenhængen gælder især, når forælderen har fået en frihedsstraf. Blandt årige, som har en far, der har fået en frihedsstraf, er der fx 12,3, som selv har begået en lovovertrædelse. Til sammenligning udgør årige med lovovertrædelser 5,5 af alle årige. Der er færre børn, som bor sammen med begge forældre, når faren eller moren har begået alvorlig kriminalitet. Fx er der 21 af børnene, der bor sammen med begge forældre blandt børn med en far, der har fået en ubetinget frihedsstraf.

13 13 1. Børnebefolkningen Sammenfatning 1,2 mio. af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Det er lidt over 20 Andelen er faldet næsten 10 siden 1960, hvor den var lidt over 30 Den lavere andel børn skyldes især, at kvinder i dag får færre børn sammenlignet med i 1960erne. I 2007 fik kvinder i gennemsnit 1,85 børn. Det tilsvarende tal var 2,64 i Kvinderne er også blevet ældre når de får børn. Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 30,9 år i I 1960 var gennemsnitsalderen for fødende kvinder kun 26,8 år. Antallet af børn i familierne har svinget en smule fra 1980 til 2007, idet der i 1980 i gennemsnit var 1,76 børn i hver familie, mens det i 1990 var 1,64 og i ,77. Børnenes andel af befolkningen er ikke lige stor i alle dele af landet. Lavest er den i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune med henholdsvis 16 og 17 Den højeste andel af børn findes i Allerød Kommune i Region Hovedstaden med 27 Der forekommer flere flerbarnsfødsler i dag end tidligere. Andelen af tvillinger, trillinger og firlinger blandt 0-årige er med 4,4 omkring dobbelt så højt som andelen blandt 17-årige. Hver tiende barn i 2007 var enten indvandrer eller efterkommer. Heraf havde lidt over halvdelen dansk statsborgerskab. Der er store geografiske forskelle på andelen af børn med fremmed baggrund. I Ishøj Kommune er det lidt over en tredjedel af alle børn, som er enten indvandrere eller efterkommere. I Læsø Kommune er det kun et ud af hundrede børn, som har fremmed baggrund. 1.1 Børn i forhold til hele befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Flere børn før i tiden Ungekvote Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt præcist var let den 1. januar 2007 på børn svarende til 22 af befolkningen. Andelen af børn i befolkningen har tidligere været højere end nu. I 1960 var 31 af befolkningen børn under 18 år. Andelen faldt derefter til et minimum på 21 i Siden har der kun været en lille men fortsat stigning. Der forventes et lille fald i andelen af børn frem til 2040, ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning. Langt de fleste børn under 18 år skal forsørges. Derfor kan man beregne en ungekvote, som viser, hvor mange 0-17-årige der er for hver hundrede personer i den erhvervsaktive alder fra 18 til 64 år. Målt på denne måde er ungekvoten i 2007 på 36. Den har før været større. Omkring 1960 var den oppe på 52. Ungekvoten vil ifølge befolkningsfremskrivningen være svagt stigende i de kommende år og nå 38 hen imod 2040.

14 14 Figur Befolkningens aldersstruktur Pct. Faktiske tal Fremskrivning årige og derover 65-årige og derover årige årige årige 0-17 årige Ældrekvote Tabel Dertil kommer, at den tilsvarende ældrekvote udviser stigende tendens fra 18 i 1960 over 25 i 2007 til 49 i Befolkningens aldersstruktur Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct år år år år år år og derover Drenge i alt år år år år år år og derover Piger i alt år år år år år år og derover Færre skolebørn i fremtiden Der var lidt over børn i skolealderen i 2007, dvs årige. Antallet forventes at falde frem til Herefter forventes en stigning de følgende 10 år. Ifølge den seneste befolkningsfremskrivning forventes let af 6-17-årige at være omkring færre i 2040 end i dag.

15 15 Der var næsten børn under 6 år i 2007, og de udgjorde 32 af alle under 18 år. Børn under 6 år var nede på at udgøre 28 af børnene i midten af 1980'erne, men steg herefter og udgjorde 37 i De 6-11-årige og årige udgjorde begge 34 af børnene i Figur Antal 0-5-årige, 6-11-årige og årige Tusind personer Faktiske tal Fremskrivning årige årige årige Fødsler Fødselstallets betydning Antallet af børn og unge er først og fremmest bestemt af fødslerne, men også af ind- og udvandring samt dødelighed. Det årlige fødte har ændret sig meget gennem de seneste par generationer. De store udsving er en følge af tre forhold: Det varierende fødedygtige kvinder, deres alderssammensætning og deres fertilitet. Samlet fertilitet udtrykker det gennemsnitlige levendefødte børn, en kvinde vil føde gennem sin fødedygtige alder (15-49 år), hvis hun lever til udgangen af den fødedygtige alder, og hvis hun føder efter de forudsatte aldersbetingede fertilitetskvotienter.

16 16 Figur Årligt fødte Antal fødte Faktiske tal Fremskrivning For få fødsler til at opretholde befolkningens størrelse Det samlede børn, som kvinder gennemsnitligt føder, er på grundlag af fødslerne i 2007 beregnet til 1,85. Denne størrelse kaldes den samlede fertilitet. Hvis en generation af kvinder lige netop skal erstatte den foregående, og der ingen ind- og udvandring finder sted, og dødeligheden er som nu, skal den samlede fertilitet være på 2,06. Med en fertilitet på dette niveau vil en generation af kvinder blive erstattet af ligeså mange kvinder i næste generation. Der er her taget højde for dødeligheden og for det forhold, at der altid fødes lidt flere drenge end piger, ca. 106 drenge for hver 100 piger. Fertiliteten har i mange år ligget under dette niveau, men på grund af relativt mange personer i de aldersklasser, der får børn, og på grund af indvandring og faldende dødelighed er befolkningen ikke mindsket i størrelse, bortset fra nogle få år i midten af 1980 erne. Figur Fødte pr kvinder efter alder Fødte pr

17 17 Figur Fødte pr mænd og kvinder i Fødte pr Kvinder Mænd Kvinderne var gennemgående ældre, da de fødte i 2007 end i Den gennemsnitlige alder for alle fødende kvinder var 26,8 år i 1960, men har siden været stigende helt op til 30,9 år i Mænd får børn senere end kvinder Fertiliteten er lavest i byerne Flerbarnsfødte udgør 3,4 af alle børn Flere flerbarnsfødsler i dag end tidligere Fertilitet angives normalt kun for kvinder. Man kan dog lave tilsvarende beregninger for mænd, og i figuren ovenfor er vist de aldersbetingede fertilitetskvotienter for både mænd og kvinder for På alle alderstrin fra 15 til 35 år har kvinder højere fertilitet. Ved 36 år krydser kurverne hinanden, og mænd ligger højere end kvinder for alle højere alderstrin. Generelt bliver mænd fædre lidt senere end kvinder bliver mødre, men til gengæld er deres fertile periode længere. Selv om det biologisk er muligt, er det dog meget få mænd, som bliver fædre, når de er over 50 år. Det er især i København, fertiliteten ligger lavt. I 2007 lå Københavns og Århus kommuner på henholdsvis 1,55 og 1,68, mens fertiliteten var højest i Allerød og Fanø med 2,50 og 2,49. Til sammenligning kan nævnes, at den samlede fertilitet i sidste halvdel af nittenhundredtallet varierede mellem et maksimum på 2,64 i 1963 og et minimum på 1,38 i Blandt alle børn i Danmark udgør flerbarnsfødte 3,4 De flerbarnsfødte er børn, som er kommet til verden i forbindelse med tvillingefødsler, trillingefødsler eller firlingefødsler. Tvillingefødsel er den langt mest almindelige flerbarnsfødsel, og tvillingerne udgør 97 af alle flerbarnsfødte. Der forekommer flere flerbarnsfødsler i dag end tidligere, og det kan ses på de flerbarnsfødtes andele af alle børn på de enkelte alderstrin. Mens flerbarnsfødte kun udgør 2,2 af 17-årige, er deres andel blandt 0- årige 4,4 Den øgede brug af kunstig befrugtning er den vigtigste årsag til det stigende flerbarnsfødsler.

18 18 Tabel Tvillinger, trillinger og firlinger 2006 Tvillinger Trillinger Firlinger Flerbørnsfødte i af en årgang ,4 0 år ,4 1 år ,3 2 år ,2 3 år ,2 4 år ,2 5 år ,7 6 år ,8 7 år ,7 8 år ,5 9 år ,6 10 år ,2 11 år ,3 12 år ,0 13 år ,7 14 år ,6 15 år ,2 16 år ,1 17 år ,2 1.3 Familiestørrelse Større børnefamilier Figur Siden 1983, hvor fertiliteten var den laveste nogensinde, er børnefamilierne gennemgående blevet lidt større. Den 1. januar 1980 havde børnefamilierne i gennemsnit 1,76 hjemmeboende børn. I årene omkring 1990 var dette tal faldet til 1,64. Siden er det steget, og er nu oppe på 1,77 i Parfamiliernes børne er på 1,84, og de enlige forældre har i gennemsnit 1,53 børn. Gennemsnitligt børn i børnefamilierne Gennemsnitnigt børne 1,80 1,78 1,76 1,74 1,72 1,70 1,68 1,66 1,64 1,

19 19 Familierne er mindst i København Tabel Christiansø har topplacering med hensyn til det gennemsnitlige børnetal for børnefamilierne. Her har børnefamilierne i gennemsnit 2,10 hjemmeboende børn under 18 år i 2007, efterfulgt af Ringkøbing-Skjern der har 2,01 børn pr. børnefamilie. Lavest ligger Frederiksberg og Tårnby med henholdsvis 1,56 og 1,64 børn pr. børnefamilie. Børnefamilier - fordelt efter børne 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 eller flere børn Børnefamilier i alt Gennemsnitligt børne 1980 Par med børn ,81 Enlige med børn ,47 Alle børnefamilier , Par med børn ,69 Enlige med børn ,39 Alle børnefamilier , Par med børn ,84 Enlige med børn ,53 Alle børnefamilier ,77 I 2007 var der i alt familier, som havde hjemmeboende børn. Heraf var 79 parfamilier. I resten af tilfældene var der kun en voksen i familierne. Både målt i og andel var der flere børnefamilier med en enlig voksen i 2007 end i 1980 og I 1980 var det kun 13,4 af børnefamilierne, der bestod af enlige. De tilsvarende andele for 1990 og 2007 er henholdsvis 17,7 og 20,7 Mindre almindeligt at have børn end i 1980 I 2007 levede 29 af den voksne befolkning i familier med hjemmeboende børn under 18 år. Andelen var helt oppe på 36 i En større andel af kvinderne end mændene havde hjemmeboende børn. Det skyldes, at de enlige forældre fordeler sig meget skævt på mænd og kvinder. I 2007 udgjorde kvinderne 86 af de enlige forældre.

20 20 Figur Andel af de voksne, der lever i familie med børn under 18 år Pct Mænd Pct Kvinder Børn i kommunerne Færrest børn i hovedstaden Børnenes andel af befolkningen er ikke lige stor i alle dele af landet. Lavest er den i Frederiksberg Kommune (16 ) og Københavns Kommune (17 ). Af kommuner i resten af landet har Ærø og Læsø kommuner den laveste andel (17 og 18 ), og den højeste andel findes i Allerød og Egedal kommuner (27 ). Fordelingen af børn i landet er et resultat af geografiske forskelle i det årlige fødte, af indenlandske flytninger og af ind- og udvandringer. Flytninger Børn under 18 år flyttede gange fra én adresse til en anden inden for Danmark i Samtidig indvandrede der børn, mens børn udvandrede.