Fredag 10. april kl. 19.30 Hough & Beethovens 1. DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Robert Spano Solist: Stephen Hough, klaver PRO
Torsdagskoncert Hough & Beethovens 1. Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/15 2008/09 2 Fredag 10. april kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Robert Spano Solist: Stephen Hough, klaver Koncertmester: Soo-Jin Hong Korinstudering: Florian Helgath Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 12. april kl. 12.15 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Ludwig van Beethoven (1770-1827) Egmont, ouverture, op. 84 (1810) Varighed: ca. 9 Ludwig van Beethoven Klaverkoncert nr. 1, C-dur, op. 15 (1795) I II III Allegro con brio Largo Rondo. Allegro Varighed: ca. 35 Pause ca. 20.25 Søren Nils Eichberg (f. 1973) Symfoni nr. 3 (2015) DR bestilling - Uropførelse Varighed: ca. 30' I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Mikkel Nymand Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 I 1810 kunne man gå i teatret og se et skuespil af Goethe med ny musik af Beethoven. Ouverturen til skuespillet Egmont er et af de mest kendte blandt Beethovens kortere orkesterstykker. Ludwig van Beethoven: Egmont-ouverturen Af Jens Cornelius Som de fleste andre komponister i tiden skrev Beethoven musik til teaterstykker. Skuespillene Egmont, Coriolan og Athens ruiner er dog glemt for længst, for allerede på Beethovens egen tid begyndte man at spille musikken for sig selv. Skuespillet Egmont er en tragedie, skrevet af Goethe i 1787. Beethoven skrev sin musik til en opsætning i 1810. Det er midt i hans såkaldte heroiske periode, hvor mange af hans værker drejer sig om kampen mellem det gode og det onde. Egmont var en nederlandsk greve fra 1500-tallet, der satte livet til i kampen mod besættelsesmagten Spanien. Hans håbløse kamp fik hans forlovede Klärchen (Liden Klara) til at tage gift, og Egmont endte sine dage med at blive halshugget. Alligevel gør heltemodet ham til den moralske sejrherre. Teaterstykket om Egmont var et indlæg i tidens lidenskabelige debat om frihed og lighed. Beethoven holdt stærkt med de revolutionære kræfter. Ouverturen følger i grove træk skuespillets indhold. Først hører man i et langsomt, truende tempo den spanske danserytme sarabande, der symboliserer den spanske guvernør, Egmonts fjende. Det hurtige hovedafsnit med drama og konflikter viser Egmonts hårde kamp. Uroen afbrydes af hornene, der som militært magtsymbol griber ind. Alt bliver stille, og en afgørelse synes nær. Den kommer ikke i form af heltens død, men som en strålende fanfare, der hylder Egmont, den sande helt, der turde ofre alt. Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 1. Beethoven var i sine unge dage en sensationel pianist, og han optrådte selv som solist i sine klaverkoncerter. Dobbeltrollen som komponist og pianist var almindelig dengang, og i konkurrencen om publikums gunst kæmpede Beethoven mod de største. Da Beethoven kom til Wien i 1792, havde publikum stadig lyden af den nyligt afdøde Mozart i ørerne.
Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Beethoven var selv solist i sine fire første klaverkoncerter. Nr. 5 spillede han aldrig da var hans døvhed blevet for voldsom. Klaverkoncerter var noget, Beethoven arbejdede intenst med i over 20 år. Han var hele tiden i gang med at skrive en ny koncert eller at forbedre en af sine gamle. Den klaverkoncert, man i dag kalder nr. 1, er fra 1790 erne. Et brillant og nyskabende værk, som Beethoven med rette var meget stolt af. Den er tydeligt forbundet med traditionen fra de ældre forbilleder, Haydn og Mozart. Men derfra går det med målrettede skridt mod fremtiden. Orkestrets introduktion til 1. sats er usædvanlig selvsikker, og i satsens mellemstykke, hvor musikkens indhold bliver vendt og drejet, fører Beethoven an mod nye verdener. Han lader musikken bevæge sig gennem fjerne tonearter og placerer temaerne andre steder, end lærebogen foreskriver. Musikkens råderum bliver udvidet med nye dimensioner. Andensatsen er som en arie for klaver, intim og stemningsfuld. Den foregår i den fjerne toneart As-dur, og dette ryk fra 1. til 2. sats må for datidens uvante ører have virket som at træde ind i et parallelunivers. Sidstesatsen er en af Beethovens bedste finaler, en kæk og struttende rondo. Der var noget både flabet og utilregneligt over Beethovens adfærd, i musikken så vel som i Wiens fornemme selskabsliv. Han var en mand med enormt overskud, der vidste, at han ragede højt op over alle andre og det kan høres. Søren Nils Eichberg: Symfoni nr. 3 Symfoni nr. 3 er mit sidste værk som huskomponist hos DR SymfoniOrkestret, et samarbejde, der begyndte i 2010. Så selv om jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, vi arbejder sammen, er der en vis afskedstagen forbundet med værket. På mere end ét plan, skriver den 41-årige Søren Nils Eichberg. Her er hans egen introduktion til den nye symfoni: Mens jeg samlede ideer til symfonien, var arbejdstitlen Arkimedes punkt. Arkimedes skal have udtalt, at hvis bare han fik ét fast, urokkeligt punkt, så ville han kunne bevæge jordkloden. Han brugte det som et billede, der skulle forklare principper fra den teoretiske fysik. Som en anskueliggørelse uden stillingtagen til, hvorvidt et sådant punkt findes.
Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 Den fascinerende idé om, at alt skulle være muligt, hvis blot der var én eneste ting, der var urokkelig, er hængt ved. Billedet er gået over i filosofien, hvor det bruges som allegori for en uomtvistelig sandhed, som al anden viden kan bygges op omkring, og hvor en søgen efter et sådant punkt er blevet brugt som afsæt fra vilkårlighedens tomhed. Denne søgen og afskedstagen fra nuet føltes som en beskrivelse af det punkt, jeg kunstnerisk ser mig ved, og som jeg valgte at gøre til grundtanken i min 3. Symfoni. Symfonien er dermed nok blevet det mest personlige værk, jeg har skrevet indtil videre. Værket handler om søgen og stillen spørgsmål og værket er søgen og stillen spørgsmål. Musikken er bygget op over forskellige elementer, der alle på forskellige semantiske planer har noget med søgen, spørgen og tab at gøre: Søren Nils Eichberg bor i Berlin, og sidste år fik han opført sin nyeste opera på Covent Garden i London. - Lyde som NASA s Voyager-sonde har optaget på sin rejse i rummet. - Algoritmer, som gentager sig selv, men konstant fornyr sig selv. - Uddrag fra Qu Yuans kinesiske digt (ca. 300 f.kr.) De Himmelske Spørgsmål med 170 spørgsmål og ikke et eneste svar. - Et hebraisk digt om tabet af barndommen af David Vogel, der blev dræbt i Auschwitz. - Carl Nielsens vuggevise Solen er så rød, mor, uden dog at vi hører sangen, men kun variationer over den. - Og endelig synges den sidste del af symfonien helt uden tekst, til allersidst endda med lukket mund. Det kan synes som typisk for en kunstner bestandigt at sætte spørgsmålstegn ved sit ståsted og udfordre, hvad man allerede har opnået. Ellers dør kunsten, og alt bliver gentagelse og rutine. Men i grunden er den søgen og konstante revidering af det opnåede vel almen menneskelig: at søge efter noget at holde fast i og definere sig selv i forhold til. Og at vide, at det ikke er nok. At der må være noget mere rundt om det næste hjørne. Selv om Symfoni nr. 3 nok er blevet mit mest personlige værk hidtil, vil jeg ikke sige, at jeg forstår det. Og måske er det ikke et værk, man skal forstå. Det er ikke et værk, der giver svar. Det spørger, og det søger. Også selv om der måske ikke findes svar.
Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Robert Spano Den amerikanske dirigent Robert Spano er chefdirigent for Atlanta Symfoniorkester. Posten har han haft i 14 år, og under Spanos ledelse har Atlanta Symfoniorkester udviklet sig til et af USA s mest dynamiske og nyskabende klassiske ensembler. Amerikansk dirigent, født 1961 i Ohio Chefdirigent for Atlanta Symfoniorkester siden 2001 Kunstnerisk leder af Aspen Musikfestival Robert Spano er en hovedperson i Nordamerikas musikliv, hvor han regelmæssigt dirigerer alle de store orkestre og er leder af den berømte Aspen Musikfestival. I Europa er han ikke nær så kendt af den simple grund, at hans kalender er fuld af amerikanske engagementer. Koncerten i aften er hans eneste i Europa denne sæson, bortset fra en koncert, han gav med Helsinki Filharmonikerne i efteråret. Han er uddannet på Curtis Institute i Philadelphia og fik sin første større stilling, da han i 1990 blev assisterende dirigent for Boston Symfonikerne. I 1990 erne dirigerede han så mange steder i USA, at han ikke havde nogen fast hjemadresse. Det faldt til ro, da han i 2000 blev udnævnt til chefdirigent i Atlanta. To områder har Robert Spanos særlige interesse: uddannelse af unge musikere og at præsentere ny musik for publikum. Man taler ligefrem om, at hans arbejde for ny amerikansk musik har skabt en særlig Atlanta-skole af nutidskomponister, der evner at få et stort publikum i tale, blandt andre Jennifer Higdon og Osvaldo Golijov. Robert Spano har vundet seks Grammy er for sine indspilninger med Atlanta Symfoniorkester, og han er æresdoktor ved flere forskellige amerikanske universiteter.
Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Solist Stephen Hough Stephen Hough er en af Englands førende klassiske musikere. Han er kendt for både sin virtuositet, sin musikalske nysgerrighed og et intellektuelt udsyn. Desuden er han selv komponist og en fremragende skribent. Han er 53 år, og hans efternavn udtales for øvrigt ligesom den danske øl HOF. Stephen Hough studerede i England og på Juilliard School of Music, og han fik sit internationale gennembrud i begyndelsen af 1980 erne, da han vandt Naumburg Klaverkonkurrencen i New York. Engelsk pianist, født 1961 Verdenskendt virtuos med et meget stort repertoire Har indspillet flere end 50 album, især musik fra 1800-tallet Er også komponist, digter og billedkunstner Siden har han optrådt i verdens førende koncertsale og som solist med de bedste orkestre i Europa og USA. Han har spillet sammen med dirigenter som Claudio Abbado, Simon Rattle og Valerij Gergjev og optrådt ved festivaler som Salzburg Festspillene og ved The Proms i Royal Albert Hall, hvor han nærmest er på programmet hver eneste sæson. For det engelske pladeselskab Hyperion har Stephen Hough indspillet et væld af cd er. Han holder et fantastisk højt niveau, og hans komplette indspilninger af de store klaverkoncerter af Rakhmaninov, Tjajkovskij, Brahms, Saint-Saëns og Liszt er blandt de bedste, der findes. Hvert år udkommer nye album med ham det næste er klar om få uger og indeholder Griegs Lyriske stykker. Ved siden af pianistkarrieren er Stephen Hough komponist og har skrevet både orkesterværker, kammerværker, sange og naturligvis klavermusik. Desuden er han en skarpsindig skribent af både poesi, essays, filosofi og fagtekster. Han har endda vundet en lyrikkonkurrence. Som om det ikke var nok, er han de senere år også begyndt at udstille egne malerier. Hans interessante produktion i ord og toner kan studeres på hjemmesiden www.stephenhough.com.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso