Konklusion fra DLBR Kvægstaldes inspirationstur juni 2007

Staldsystemer i USA Konklusion fra DLBR Kvægstaldes inspirationstur juni 2007 Indtryk fra besøgte kvægbrug Indtryk fra 6 th international dairy housing Conference Anvendelse under danske forhold

Forord Rådgiverne i DLBR Kvægstalde var den 12.-22. juni 2007 på studietur til USA. Turens formål var at: Inspirerer deltagerne i deres arbejde med design af kvægstalde i Danmark. Opdatere deltagerne fagligt gennem besætningsbesøg og deltagelse i Sixth International Dairy Housing Conference Styrke de interne relationer blandt rådgiverne i DLBR Kvægstalde Rejserapporten er udarbejdet af deltagerne, som en internt arbejdsdokoment. Formålet med rapporten er at samle og fastholde den viden og inspiration som er hentet under studieturen. Studieturen var arrangeret af Thomas Andersen i samarbejde med Dumas-Johansen (www.dumas-johansen,dk) og Fred Capelle (http://www.agritours.us),. Kolofon Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, oktober 2007. Redaktion Anja Juul Freudendal, Susanne Pejstrup og Thomas Andersen Studietur USA juni 2007 2

Indholdsfortegnelse 1 Anlæggets lay-out... 6 1.1 Grundmodeller... 6 1.2 Udviklingsmuligheder og fleksibilitet... 8 1.3 Bygningernes placering på feltet... 8 1.4 Faciliteter i de enkelte bygninger... 9 1.4.1 Kontor og indgang... 9 1.4.2 Malkecenter... 9 1.4.3 Liggeafdelingerne... 9 1.4.4 Kælvningsafdeling samt evt. sygeafdeling... 9 1.4.5 Behandlingsstald... 9 1.4.6 Kalveafsnit med kalvekøkken... 10 1.5 Drivveje... 10 1.6 Logistik og flow... 10 1.6.1 Dyr... 10 1.6.2 Fodring... 10 1.6.3 Rensning... 10 1.6.4 Strøning / pasning af lejer... 11 1.6.5 Smittebeskyttelse... 11 1.6.6 Personer... 11 2 Design... 12 2.1 Indretning... 13 2.2 Ventilation/Ventilatorer/Overbrusning... 13 2.3 Konstruktion... 15 3 Hvileareal... 17 3.1 Hvileareal... 17 3.1.1 Eftergivende hvileareal... 17 3.2 Indretning af sengebåsen... 17 3.2.1 Bøjletyper... 19 3.3 Leje... 19 3.3.1 Sand... 20 3.4 Renhed dyr... 20 4 Gulvtyper... 21 4.1 Materialer og funktion... 21 4.2 Profilering... 21 4.3 Flushing... 21 4.4 Slamsuger med skraber... 22 4.5 Gummistriber... 23 4.6 Gyllepumpe... 23 4.7 Sand- og gødningsseparering... 24 4.7.1 Mekanisk... 24 4.7.2 Separering ved hjælp af massefylde... 25 5 Malkecenter... 27 5.1 Type og kapacitet... 27 5.2 Indretning... 27 5.3 Logistik... 27 5.4 Opsamling... 27 5.4.1 Størrelse... 27 5.4.2 Indretning... 27 Studietur USA juni 2007 3

5.4.3 Fald... 28 5.4.4 Rengøring... 28 5.5 Arbejdsgang under malkning... 28 6 Foderlager (commodity barn)... 29 6.1 Foderprincip... 29 6.2 Foderopbevaring... 29 6.2.1 Ensilage... 29 6.2.2 Kraftfoder... 29 6.2.3 Stråfoder (halm, hø og lucerne)... 30 6.3 Placering af foderopbevaringen... 30 6.4 Læsning af foder... 30 7 Kælvning og nykælvergruppe... 31 7.1 Underlag i kælvningsafdelingen... 31 7.2 Dimensionering af kælvningsafdelingen... 31 7.3 Håndtering og flytning af koen omkring kælvningstidspunktet... 32 7.4 Håndtering af nykælvere... 33 8 Kalve... 35 8.1 Enkeltopstaldning... 36 8.1.1 Enkelthytter... 36 8.1.2 Enkeltbokse... 37 8.2 Fællesboks/hytte... 37 8.3 Kalvekøkken... 37 8.4 Fluebekæmpelse... 39 9 Sygebokse, behandlingsområder og håndteringsfaciliteter... 40 9.1 Sygeafdelingen... 40 9.1.1 Malkeafdelingen i sygeafdelingen... 40 9.1.2 Størrelse af sygeafdeling og behandlingsområde... 41 9.2 Håndtering af dyr... 41 9.2.1 Inseminerings- og drægtighedsundersøgelser... 42 9.2.2 BST-behandling... 43 9.2.3 Udvælgelse til slagtning... 43 9.2.4 Klovbehandling... 43 10 Personale... 46 10.1 Behov for personale... 46 10.2 Personalefaciliteter... 47 10.2.1 Arbejdsfaciliteter... 48 11 Farmdata... 50 12 ASABE: Sixth International Dairy Housing Conference... 55 12.1 Dairy Facilities... 55 12.1.1 Opening presentation... 55 12.1.2 Influence of facilities on cow s time budget... 55 12.1.3 State of the art free stall design: Do they allow lame cows to maintain normal patterns of stall use... 55 12.1.4 Planning and design for transition and speciel needs cow housing... 55 12.1.5 Comfort and hygiene of dairy cows lying on bedding limestone vs. separated solids 55 12.1.6 The effect of lying surfaces on milk yield and udder health in norweigian free stalled dairy herds... 56 12.1.7 Recycling digested manure solids for dairies... 56 12.1.8 The dual role of cow comfort in the get lame stay lame hypothesis... 56 Studietur USA juni 2007 4

12.1.9 Large scale dairy farming in the Netherlands: Economic evaluation and environmental impact... 56 12.1.10 The typical layout of dairy farm in China... 56 12.1.11 Packing bunkers and piles to maximize forage preservation... 56 12.2 Special presentation... 56 12.2.1 Autism, Animals and Design... 56 12.3 Milking Centers and Environment... 57 12.3.1 Survey of management Practices, Parlor Efficiency, Milk Quality, Teat Condition, and Hygiene and Typical Wisconsin Dairy Farm... 57 12.3.2 Remodeling a Tie / Stanchion Stall Barn for an Interim Milking Parlor... 57 12.3.3 Layout and Design Criteria for Robot Milking Barns... 57 12.3.4 Methods for Meusuring and Interpreting Milking Vacuum... 57 12.3.5 Theoretical Heat Needs for Digestion of Untreated and Post Separated Sand.Laded Dairy Manure... 58 12.3.6 A Survey of Biogas Produktion Systems in Europe and Their Application to North Americans Dairies... 58 12.3.7 Temporal Variations in Gas an Odor Emissions from a Dairy Manue Storage Pond 58 12.3.8 Is the Health og Dayri Cows Related to the Helath og their Caretakers?... 58 12.3.9 Labour Practices and Technology Adoption on New Zealand Dairy Farms... 58 12.3.10 Psychosocial Work Enviroment Among Swedish Livestock Workers... 58 12.4 Ventilation and Heat Abatement... 58 12.4.1 The Effect of Heat Straa and Lameness on the Time Budgets of Lactation Dairy Cows 59 12.4.2 Characteristics of Low-Profile Cross-Ventilated Freestalls... 59 12.4.3 Electronic Monitoring on Behavioral Patterns of Dairy Cows in a Cooling Freestall 59 12.4.4 Selection and a Heat Abatement System in the North East United States... 60 12.4.5 Effect og High Temperatures on Milkj Produktion og Dairy Cows in East Central Europa 60 12.4.6 Thermal Responses og Holstein Dairy Cows on Pastures with High Solar Loads and High Winds... 60 12.4.7 Consumptive Water Use og Evaporative Pads... 60 12.4.8 Factors to Optimize Respiratory Health og Calves Housed in Naturally Ventilated Calf Barns in Winter... 60 12.4.9 Lying space Requirements for Group Housed Calves... 60 12.4.10 Effect of the Aclimatized Environment og Not on the Dry Matter Ingestion, of Diets Based on Roughages Tropical and their Mixtures, and Milk Production of Cows in System of Confinement Type Freestall... 60 12.4.11 Psychosocial Work Environment Among Swedish Livestock Workers... 61 13 Bilag... 62 13.1 Deltagere i Studieturen... 62 13.2 Gårde besøgt i Texas... 63 13.3 Gårde besøg i Minnesota og Wisconsin... 64 13.4 Program for studietur... 65 Studietur USA juni 2007 5

1 Anlæggets lay-out Af Susanne Pejstrup og Thomas Andersen Anlæggene var typisk opdelt i: 1. Indgangsparti med kontorfaciliteter 2. Malkeafsnit med opsamlingsplads og malkecenter 3. Stalde med liggeareal og foderbord 4. Hospitalsafsnit med sygebokse, kælvningsbokse, nykælvere, goldkøer, kalve (første døgn), malkestald, kalvekøkken, klovbeskæringsboks og fikseringsboks 5. Kalve afdeling 6. Afdeling til opdræt 7. Foderlager (commodity barn) 8. Gyllelager (lagune) De enkelte dele var kædet sammen af drivgange til dyr og veje til foder mv. 1.1 Grundmodeller Grundmodel 1 er et typisk layout, som er vist på figur 1.1. Det har centralt liggende kontor og malkefaciliteter og stalde med liggeareal og foderbord parallelt med. Bygningerne har umiddelbart en god sammenhæng og mulighed for udvidelse, men ofte ser man et rod af bygninger til diverse faciliteter rundt om: Kælvning, nykælvere, syge køer, småkalve mv samt feedlots evt. med læskure til goldkøer, kvier og ungdyr. Forklaringen er formentlig klassisk: Der er ikke lavet en overordnet plan for udvidelserne. Grundmodel 2 er et andet typisk layout, som er vist i figur 1.2. har staldene liggende vinkelret på centerbygning med malkecenter. Der gælder samme forhold vedr. faciliteter til de øvrige funktioner som ovenfor Gyllelagune Figur 1.1: Grundmodel 1 med alle bygninger liggende parallelt og med en drivgang til at binde anlægget sammen Figur 1.2: Grundmodel 2, hvor centerbygningen med malkecenter ligger vinkelret på staldene Studietur USA juni 2007 6

Et af de nyeste anlæg Avi Lanche Jersey i Dalhart er bygget i 2006 til 2400 køer. Der planlægges en udvidelse til 4800 og ejeren har tidligere sagt at den langsigtede plan er 9600. Anlægget er opbygget med en samlet overordnet plan Anlægget er skitseret i figur 1.3. Malkende Malkende Malkende Malkende Goldkøer Kvier Malkecenter Behandling Nykælvere Kælv ning Figur 1.3: Lay-out på Avi Lanche Jersey der var et af de nyeste staldanlæg vi besøgte. Som i Danmark var der anlæg, som havde en god plan for dele af anlægget, med den øvrige del var ikke udviklet på samme takt. Et eksempel er Vista Grande Dairy, Planview Texas (figur 1.4). I anlægget malkes 3000 køer i et staldanlæg opbygget i forhold til grundmodel 1. Goldkøer, dyr i behandling, og kvier gik dog i ældre systemer (feedlots). Anlægget indehold ikke en samlet foderlager (commodity barn) ned flere "skure" fordelt over et større område. Studietur USA juni 2007 7

Malkende Malkende Malkecenter Malkende Malkende Malkende Gyllelagune Område med foder (flere skurer) Hospital Behandling Goldkøer i feedlot Kvier i feedlot Figur 1.4: Lay-out af anlægget på Vista Grande Dairy, Planview Texas. Hospitalet indehold malkestald og kalvekøkken og fikseringsmuligheder 1.2 Udviklingsmuligheder og fleksibilitet De nyeste anlæg i Texas har det bedste layout, men det kan være, at også de bliver overhalet af nye metoder, udvidelser eller ny teknik. Udlicitering af småkalve, kvier eller køer i overgangsperioden bliver brugt både som forretningsprincip, men også i en udviklingsfase, hvor man ikke selv har faciliteterne. Det er helt klart at de ældre anlæg i den nordvestlige del af USA samt de mindre ejendomme, hvor ejeren har svært ved at forestille sig udvidelserne har de mindst gennemtænkte løsninger. Vi kan også her se resultatet, hvis et anlæg ikke i sin grundmodel kan opsuge kommende udvidelser og brug af nye metoder som f.eks. at etablere særlig hospitalsafdeling. 1.3 Bygningernes placering på feltet Det var ikke entydigt, hvordan bygningerne var placeret i forhold til vejr og vind. På Del Rio Dairy var princippet at bygningerne lå nord-syd, modsat så var der flere besætninger, hvor retningen var øst-vest. En kvægbruger sagde direkte, at bygningerne var placeret, som det bedst passede med landskabet målet var at flytte mindst mulig jord. Andre stedet var bygningerne placeret i forhold til solens indstråling og den fremherskende vindretning. Studietur USA juni 2007 8

Figur 1.5: Lay-out af anlægget på High Plains Dairy, Friona Texas. På ejendomme var man ved at bygge kvægstaldene om til cross-ventilation. Bygningerne var placeret i retnignen nordvest sydøst, primærtså der skulle fjernes mindst muligt jord i forbindelse men anlægget. 1.4 Faciliteter i de enkelte bygninger 1.4.1 Kontor og indgang Præsentabel afdeling på stuehusniveau. Med mødelokale, men ikke med større personalefaciliteter. Personalet har deres pauserum ude i anlægget. 1.4.2 Malkecenter Teknik, malkestald og opsamling samt tankrum. Ofte kun til køer, hvis mælk blev leveret til mejeri. Se mere i afsnit 5. 1.4.3 Liggeafdelingerne Senge og foderbord til malkende køer, hvis mælk blev leveret til mejeri. Se mere i afsnit 3. 1.4.4 Kælvningsafdeling samt evt. sygeafdeling Liggearealer, kælvningsbokse samt malkestald med mobil tank og simpel teknik til nykælvere og behandlede køer. Se også afsnit 9. 1.4.5 Behandlingsstald Evt. malkestalden placeret her, fikseringsbokse til enkeltdyr og evt. grupper, klovbeskæring med mini-værksted og opbevaringsreoler. Se afsnit 9. Studietur USA juni 2007 9

1.4.6 Kalveafsnit med kalvekøkken Opbevaring af pallevarer på gulv, evt. silo, opbevaringsreoler til dunke, redskaber mv, vaskemaskine, vask med koldt vand og vandvarmer, køleskab, fryser evt. personale faciliteter. Se mere i afsnit 8. 1.5 Drivveje Malkecentret er centralt beliggende og ud fra dette gik der drivveje (main-road), som binder komplekset af bygninger med malkede dyr sammen med malkeanlægget. Drivevejene omkring malkeanlægget var brede (6 m). I nogle besætninger var drivvejene med trafik til og fra malkecentret delt, så der kunne gå både køer til og fra malkecentret. Drivgangene var brede og beregnet til at det var grupper af køer, der blev drevet frem manuelt af en person. Returgangene fra malkning var brede, der var altid mulighed for klovbad på forskellig vis. Figur 2.3: Drivgang Figur 2.4: Bred returgang 1.6 Logistik og flow 1.6.1 Dyr Gruppe dyrs flytning via faste drivgange Kun enkelte med elektronisk separation (økonomisk afvejning) 1.6.2 Fodring Kun fodring med mix via mixervogn (vertikalblandere) på meget brede midtgående fodergange. Enkelt sted med håbløs logistik og læsning, men generelt god placering af emnerne. Foderblanding og udfodring var særligt ansvarsområde for et fodercrew. 1.6.3 Rensning Rensning af senge manuelt af kodriverne ved hvert holds opsamling til malkning. Senge blev renset med special-harve på TMF. Harve i Saudistalde Studietur USA juni 2007 10

Skraber på traktor / minilæsser direkte til lagune eller slamsuger med direkte aflæsning på mark. Sker 3 gange dagligt ved opsamling til malkning. Flushing se dette afsnit. 1.6.4 Strøning / pasning af lejer Se afsnittet Hvileareal. 1.6.5 Smittebeskyttelse Der er ikke gjort noget for smittebeskyttelse. Der er ikke støvlevask nogen steder eller tænk på krydsende veje. 1.6.6 Personer Persontransport foregår med golfvogn, ATV eller bil Lågerne er hængt op med kæder. Det system er muligvis udmærket til låger, der hænger, men det er tidskrævende at gå igennem dem. Studietur USA juni 2007 11

2 Design Af Niels Mellerup og Susanne Pejstrup Vi så tre former for opstaldning af malkekøer i USA: 1. Alm. sengebåsesystem med forskelligt lejemateriale 2. Halvtag og vindmur med lejemateriale af tørret gødning og sand 3. Opstaldning i løsdrift hvor der anvendtes kompost til lejemateriale. Placeringen af staldanlæggene er meget overvejet i forhold til solens indstråling (mht til direkte sollys ind i staldene) og vindforhold, nogle områder har en meget entydig ugunstig vindretning i perioder. Figur 2.1: Sengestald (snit) Figur 2.2 :Saudistald Billede 2.3: Feedlot med skyggetag Studietur USA juni 2007 12

2.1 Indretning Staldene med sengebåse er alle indrettet med 2 rækker sengebåse oftest hoved mod hoved og typisk med fanggitter til alle køerne. Oftest er der en gang ved ydervæggen, 2 rækker senge og en ædeplads (gang). Gangen ved ydervæggen er der for at undgå direkte sollys i sengebåsene. Det er ikke af betydning, om der er slagregn ind i stalden. Med de 2 rækker senge samlet er det også nemt at ventilere det område, som man ønsker køerne tilbringer mest tid i. Foderbordet var i Texas typisk 6-7 m brede og i Minnesota/Wisconsin 5-6 m brede. Sengerækkerne i Texas var mellem 40-50 senge, før der kom en mellemgang med et vandkar. Vi kan ikke anbefale så langt. Det går formentlig i USA, fordi køerne drives til malkning 3 gange dagligt og derved får et naturligt flow til foderbord og vandkar. I Minnesota / Wisconsin var der 20-25 sengebåse mellem hver mellemgang og vandkar. Opsamlingspladserne var store og nogle steder delt op i to, så det var muligt at have to hold der. Det blev ikke brugt, idet der var meget fokus på, at køerne ikke skulle stå der for lang tid. Det kan være en fordel, når kodriverne kommer med næste hold før første hold er blevet helt færdige. Opsamlingspladserne og holdstørrelserne var dimensioneret efter, hvor mange køer som malkestalden kunne malke på 1 time, de fleste steder. Figur 2.3: Drivgang Figur 2.4: Opsamlingsplads 2.2 Ventilation/Ventilatorer/Overbrusning Vi så alle steder tiltag for at reducere varmestres hos køerne. Der var vandrette ventilatorer over sengebåsene med den anbefalet afstand af 10 x ventilatorers radius. Der var meget fokus på, at køerne skulle nedkøles mest muligt ved hvilearealet for at opnå størst mulig liggetid for dem. Men der var også overbrusning af køerne ved foderbordet og det var uden ventilatorer til at bortventilere fugten direkte over foderbordet. Der var dog i alle stalde en gode gennemstrøm- Studietur USA juni 2007 13

ning af luft, dels pga. af de talrige ventilatorer, der lavet en form for tunnelventilation eller ved den naturlig vind, som var jævn i styrke. Staldene er ikke bredde og ligger med min. 30 40 meter mellem hver bygning. Figur 2.5: Ventilatorer over sengerække Figur 2.6: Overbrusning Figur 2.7: "Cross Tunnel Ventilation", hvor luften suges på tværs af stalden og ned omkring senge og foderbord var under etablering på High Plains Dairy. Cross Tunnel Ventilation er yderligere beskrevet i afsnit 12.4.2. Studietur USA juni 2007 14

Figur 2.8: "Cross Tunnel Ventilation" under konstruktion. De vertikale plader er med til at øge lufthastigheden ved koen. 2.3 Konstruktion Konstruktion af bygningerne var alle i Texas af en spinkel stålkonstruktion mange gange med 4 ben pr. spær I Minnesota/Wisconsin var det trækonstruktioner og taghældningen var på 12-15º. Taget var af stålplader. Der var typisk ikke nogle ydervægge, men en sokkel på 20-60cm. Nogle steder var de i gang med at sætte gardin op. Dette virkede som om det er en ny trend at få gardiner mod det verdenshjørne, hvor den fremherskende vind kommer fra. Mexico er et nyt område for store besætninger, så det er nok også på baggrund af en erfaring, de første har gjort. Der var nogle få, der satte to gardiner (den ene over den anden) i samme side, for at kunne lave en mur på 1,2-1,8 m højde, og derved have en form for skorstenseffekt. Mht. til ventilationen om foråret og efteråret. Staldene var uisoleret og der var ikke lysplader i (men det var også nogle smalle stalde), dog var der en smal (1-2m) åbningen i kippen, som i nogle stalde kunne lukkes med et rør, der hang i et snorsystem. Dette blev brugt for at undgå alt for meget fygesne. Malkestalden var for det mest lidt isoleret, ellers lignede den de alm. stalde mht. konstruktionen. Studietur USA juni 2007 15

Figur 2.9: Cover All plastikdug i Minnesota Figur 2.9: Trækonstruktion Figur 2.10: Stålkonstruktion Figur 2.11: Konstruktion Studietur USA juni 2007 16

3 Hvileareal Af Anja Juul Freudendal og Rasmus Nielsen 3.1 Hvileareal 3.1.1 Eftergivende hvileareal Et attraktivt hvileareal til dyrene er blødt, eftergivende og uden hindringer. Det er et hvileareal, der tillader koen at synke ned i det med kloven i forbindelse med lægge- og rejse sig bevægelsen. Figur 3.1: Viser hvordan kloven kan synke ned i et blødt/eftergivende underlag kontra et hårdt Et eftergivende hvileareal, som f.eks. sand, giver signifikant færre klovskader sammenlignet med madrasser, og har koen først fået klovskader viser undersøgelser, at hun ligger længere tid i sandsengen sammenlignet med sengebåsen med madrasser. (Cook, 2007). Og hviletid skal der til for ikke at påvirke ydelsen. Koen skal helst hvile 12 timer pr. dag. Falder hviletiden vil det påvirke ydelsen negativt og tilsvarende vil en stigning i hviletiden påvirke ydelsen positivt. (Cook, 2007). Figur 3.2: Frit hvileareal med sand I de besøgte stalde var hvilearealet generelt bestående af sengebåse med sand/tørret gødning eller også var hvilearealet helt frit (i Texas området). I det frie hvileareal var der også strøelse enten i form af sand eller tørret gødning. Det kunne være spændende herhjemme, at forsøge med et frit hvileareal med strøelse eks. i form af sand. Udfordringen vil dels være at holde arealet tørt, grundet vores lidt fugtigere klima, men dels også at få renset ud. Måske vil en strandvasker kunne bruges? I Texas var der typisk et motionsareal til køerne udenfor stalden. Her var der ikke skygge, men god plads. Generelt var der god plads til dyrene i det frie hvileareal, mens antallet af sengebåse ikke altid levede op til antallet af køer i de enkelte hold. En besætning kørte med 30 % overbelægning i forhold til antal sengebåse. Det betød i den givne besætning, at køerne stod i kø for at komme op i sengebåsen. Det kan ikke anbefales. 3.2 Indretning af sengebåsen Studietur USA juni 2007 17

De besætninger, der havde valgt en sengebås i hvileområdet, brugte enten sand, tørret gødning, vandsenge (med spåner) eller madrasser med ca. 4 cm sand ovenpå, som underlag i sengebåsen. Der var varierende strøelsesmængder i sengebåsene. Sengebåsen blev generelt redt 2 gange dagligt. Flere steder foregik det med riven, men enkelte havde lavet en maskine/harve, der kunne trækkes under bøjlen/eller over det frie areal. Og 1-2 gange pr uge blev sengebåsene fyldt op med sand/tørret gødning. Forbruget af sand i sengebåsene varierede. Et sted blev oplyst et forbrug på 12 kg sand pr. seng pr dag. Figur 3.3: Harve til at redde sengebåsen og det frie hvileareal Figur 3.4: I stalden med vandsenge så vi en meget velstrøet seng Figur 3.5: Mangelfuld sand i sandseng En opmåling af sengebåsen i de besøgte stalde viste følgende dimensioner: Tabel 3.1 Opmåling af sengebåse i de besøgte stalde, alle mål er i cm Besøg nr. 1 2 4 6 7 9 10 Bredde 123 115 120 125 122 120 116 Længde 191 220 242 260 250 230 256*** Nakkebom fra 160 180 205 168 162 170 175 bagkant Nakkebom 105 123 120 112 121 132 136 højde Lastrem, højde 70* 115 118* - 87** - - Lastrem fra - 133 160* - - - - bagkant Frontrør, højde - 20 21 - - - - over leje Brystplanke, fra - - - - 170-164 bagkant Lejets højde over gulv 20 23 22 24-36 25 Studietur USA juni 2007 18

*: Wire **: Fungerer som frontrør ***: 164 cm kumme Generelt var sengebåsene mindre, end det vi i Danmark anbefaler. Det var også tydeligt, at se på køernes adfærd, dels i lægge- og rejse sig bevægelsen, men også på deres placering i sengebåsen. Der var ikke ordentlig plads til koen. Det synlige tegn på de små båse var blankslidt underkant af nakkebom og underkant af bøjle. Der var kun frontrør i enkelte stalde. Det manglende frontrør gav køerne en større frihed. 3.2.1 Bøjletyper Den traditionelle bøjle var i 6 af besætningerne med sengebøjler, mens der i den sidste var en nyere type, kun bestående at ét fleksibelt lige rør til adskillelse mellem sengebåsene og et rør, der udgjorde det for en meget fleksibel nakkebom. Foto 3.6: Eftergivende glasfiberbøjle Foto 3.7: Fleksibel og let regulerbar nakkebom Den eftergivende nakkebom og bøjle gav koen en større frihed, men ved at der i stalden var mangelfuld sand i kummen, blev der ikke opnået fuld effekt af den frie bøjletype. Nakkebommen kunne nemt justeres op og ned, men også nemt ind og ud, dvs. kortere eller længere afstand til bagkanten. Det var en bøjletype/nakkebom, der kunne være interessant at forsøge med i Danmark. Det blev oplyst, at prisen var omkring 70 % af de traditionelle bøjlers pris. 3.3 Leje Der var forskellige typer af lejemateriale. Vi så i hovedtræk følgende typer: Sand Tørret gødning Vandsenge med strøelse Madrasser med sand (ca. 4 cm.) I en stald, hvor der var madrasser med sand ovenpå, var der på den oprindelige sengebås (med madras) sat et ekstra stykke bagkant på. Derved var der en lille kumme, hvor der kunne være de godt 4 cm sand. Umiddelbart syntes denne løsning smart, hvis ikke højden af bagkanten bliver alt for stor. Det er dog lidt uvist, hvor stort et arbejde, der er med at vedligeholde lejet. Undersøgelser af Cook, 2007 viste, at køerne i disse senge havde langt færre ståtimer, færre klovproblemer og højere ydelse sammenlignet med køer på almindelige madrasser. Studietur USA juni 2007 19

3.3.1 Sand Det var en grov sandtype, der blev brugt dels i sengebåsene og dels i det frie hvileareal. På køerne var der varierende hårafslid, specielt på forknæene, der antages at skyldtes sandkornene eller måske den korte kumme? Figur 3.8: Hårafslid på forknæ måske for groft sand? Figur 3.9: Hårafslid på forknæ måske for kort en kumme? 3.4 Renhed dyr Generelt var dyrene noget renere end vi ser i Danmark. Dog var de mere beskidte på benene i de stalde, hvor der blev brugt flushing til renholdelse af gangarealet. Dvs. det der gjorde dyrene beskidte kom fra gulvet og ikke fra hvilearealet. Der blev klippet haler på dyrene. Det betød, at de heller ikke var nær så beskidte på bagparten, som vi ser i Danmark. Studietur USA juni 2007 20

4 Gulvtyper Af Lars Bach Poulsen og Rasmus Nielsen 4.1 Materialer og funktion Alle gulve var faste gulve udført i beton. De fleste af staldene fungerede med flushing. Hele stalden havde en hældning på ca. 2 % ind mod midten, hvor den fælles drivgang lå lavest og ledte gødning ud mod enten en lagune, en slags sandfang eller en tørstofs-separator. Andre stalde havde en såkaldt skraber-slamsuger, hvor gødningen blev suget op fra gulvarealet. Et enkelt sted blev gødningen skrabet ud af en bobcat og ned i et dump inde i stalden. Herfra trak en skovlskraber gødningen hen til en pumpe, som pumpede det ud i lagunen. Til sidst var der et enkelt sted, hvor var der skrabere ovenpå gulvet og en drænkanal i midten af stalden (samme system som vi kender herhjemmefra). 4.2 Profilering Der var generelt to slags profilering (se figur 4.1 og figur 4.2). Langsgående riller og diamant profilering. Figur 4.1: Gulvprofilering - langsgående riller Figur 4.2: Gulvprofilering - Diamant profilering Profileringen var generelt grovere end det vi kender herhjemmefra. Skridsikkerheden var langt de fleste steder rigtig god. Vi mener dog ikke at der profileringens skyld, men nærmere deres store forbrug af sand og flushing, der har gjort udslaget. 4.3 Flushing Flushing gav nogle meget rene gulve, lige efter at der var blevet flosset. Der blev dog kun flosset to til tre gange dagligt, så set over et helt døgn mener vi at der må have ligget en del gødning på gangarealerne. Trods dette, så køerne forholdsvis rene ud i disse systemer, hvilket vi tror, er et sammenspil mellem lejematerialet og flushing. En anden fordel ved flushing var at gødningen ikke dannede en hinde ovenpå betongulvet, som vi har problemer med herhjemme. Derfor var gulvene i disse stalde særdeles skridsikre. Gulvene blev generelt også hurtig tørre igen efter flushing, om det også kan fungere under danske vejrforhold er tvivlsomt. Og i de områder, hvor der var meget nattefrost bruger de da heller ikke flushing. Studietur USA juni 2007 21

På baggrund af dette tror vi heller ikke på at flushing, vil fungere rigtig godt herhjemme, men måske man skulle tænke i at vande gulvene, for at bryde gødningshinden. Figur 4.3: Der kommer vand! Figur 4.4: Flushing i 2 stalde á 100 m med et fald på 2 % giver et pudsigt udtryk. 4.4 Slamsuger med skraber Slamsugeren var bygget op som en skraber vi kender herhjemmefra. Men bagerst i skraberen sad selve sugestudsen (se figur 4.3 og 4.4) Figur 4.5: Slamsuger m. skraber Figur 4.6: Sugestuds Gulvene var ikke specielt rene efter slamsugeren havde været der og der lagde altid en bunke gødning for enden af hver skrabergang, som ikke kunne suges op. Renheden af gulvene vil vi sammenligne med niveauet for en dårlig skraber herhjemme. Ejeren af stedet fortalte at dette system var et billigt alternativ i forhold flushing, hvilket han anså som det bedste system. Etableringsomkostninger for dette system var ca. $ 200 250 billigere pr. ko, end flushing systemet. Studietur USA juni 2007 22

4.5 Gummistriber I flere stalde var der lagt gummistriber ned i eller på gulvet (Se figur 4.5-4.7). Figur 4.7: Gummistribe i gangareal Figur 4.8: Gummistribe i returgang Figur 4.9: Køernes valg - betongulv vs. gummistribe Gummistriberne så ud til at funger rigtig godt og var ca. 2 cm tykke. Derudover var de også en del blødere end det gummi vi lægger herhjemme. Derfor vi det kunne være et rigtig godt og billigt alternativ til at lægge gummi i hele gangarealet Måske ikke alle steder, men fx i returgang og gangarealer mellem sengebåse. 4.6 Gyllepumpe De fleste anlæg benyttede sig af tyngdekraften til at transportere gyllen med, men et enkelt sted havde man en slags stempelpumpe (se figur 4.8). Denne fungerede ved at suge fra den ene side og sætte tryk på den anden side. Pumpen kørte to gange dagligt. Studietur USA juni 2007 23

Figur 4.10: Stempelpumpe til gylle Ejeren af stedet mente at den skulle kunne pumpe 200 300 m og var godt tilfreds med den, da den i hans tilfælde havde været vedligeholdelses fri indtil videre. (Hvor lang tid det så er, er gået tabt i notaterne) Den eneste ulempe ved den er, ifølge ejeren, at sandet bundfældede i rørene, imellem hver pumpning. Pumpen kørte derfor lidt længere tid end det var nødvendigt, hver gang. Denne tid brugte den på at pumpe luft igennem systemet, så der ikke stod noget gylle tilbage i rørene. Stempelpumpen er fra mineindustrien. Landmanden vi besøgte mente at pumpen vil have en levetid på 4-5 år. 4.7 Sand- og gødningsseparering Der var tre forskellige slags sand- og gødningsseparatorer, som vi så på derovre. En mekanisk og to anlæg, hvor man brugte massefylden, til at fjerne sand og gødning fra ajlen. 4.7.1 Mekanisk Den mekaniske sandseparator fungerede ved at en snegl førte sandet og en del af tørstoffet i gødningen opad, mens den tynde del løb ud til siderne og væk (se figur 4.9). Den fraseparerede del kan ses på figur 4.10. Det kan her også ses at der stadig løber en del væske fra og sandet blev da også kørt udenfor til yderligere tørring. Her lå det på et let faldende areal i tre til fire uger inden det blev kørt ind som lejemateriale igen. Til anlægget var der også installeret et biofilter, som skulle tage noget af den væsentlige lugtgene anlægget medførte. Dette kørte dog ikke mens vi var, hvilket godt kunne lugtes. Studietur USA juni 2007 24

Figur 4.11: Mekanisk sandseparator Figur 4.12: Fraseparerede sand og gødning Denne form for separering så ud til at være forholdsvis effektiv, men ifl. andre farmere, er det en dyr løsning, som ikke var driftssikker og effektiv nok i forhold til omkostningerne. Om en løsning med mekanisk sandseparering, ville kunne fungere herhjemme, vil afhænge af anlæggets driftsikkerhed og etableringsomkostninger. Derudover vil det højst sandsynlig være nødvendig at placere anlægget i en lukket bygning pga. miljømæssige forhold, da det medførte en betydelig lugtgene og fordampning af ammoniak. 4.7.2 Separering ved hjælp af massefylde Vi så to forskellige typer, den ene var dog under opførsel. Det anlæg der var i drift fungede ved at de havde 3 kanaler ved siden af hinanden den mindste blev brugt når vil kører gyllen uden om anlægget. De fyldte en kanal og så fik den lov til at bundfælde sandet mens den anden blev fyldt, ved at ajlen kunne sive ud i enden mellem de planker som enden er lavet af. Når de skal have sandet derfra fjernes plankerne og de kan fjerne det bundfalende sand. (se figur 4.11) Figur 4.13: Separering vha. massefylde Det andet anlæg skal fungere ved at det hele tiden løber stille igennem anlæget i en lang kanal. Sandet vil så bundfælde sig først og tilsidst tørstofdelen renhed af sandet skulle kunne styres ved regulere mængden af returajle der bliver pumpet tilbage i anlægget for at styre hastigheden på flowet igennem anlægget. I dette anlæg skulle de skifte til grovsand for at bundfældningen kan ske hurtig nok. (se figur 4.12) Studietur USA juni 2007 25

Figur 4.14: Separering vha. massefylde Studietur USA juni 2007 26

5 Malkecenter Af Claus Bertelsen og Rasmus Nielsen 5.1 Type og kapacitet På turen så vi alt imellem en 2 x 10 parallel malkestald til en udvendig karrusel med 70 pladser. Kapaciteten i malkecentrerne er det, der bestemmer størrelsen på besætningen. (I Texas, i hvert fald) Dvs. at på alle de større bedrifter blev der malket 3 gange dagligt og anlægget kørte hele døgnet, kun afbrudt når anlægget blev vasket, hvilket også skete 3 gange i døgnet. 5.2 Indretning Indretningen lige omkring malkecenteret er den samme, som vi har herhjemme. Derfor vil dette ikke blive beskrevet yderligere. En ting de dog gjorde anderledes, end det vi normalt kender herhjemme fra, var nogle meget brede returgange. Ofte omkring 2,5 3m bredde. 5.3 Logistik Logistikken omkring malkecentrerne i det besætninger vi så på turen. Minder også utrolig meget om hvad vi kender herhjemme fra. De er dog ikke så langt fremme med automatisk separering af køerne, som vi er herhjemme. Dette skyldes højst sandsynlig den billige arbejdskraft. 5.4 Opsamling 5.4.1 Størrelse Opsamlingspladserne var generelt dimensioneret efter at der kunne stå to hold på samme tid. Et hold til malkning, et andet der stod klar til at komme frem, når drivbommen blev hævet. 5.4.2 Indretning Indretningen er ens med det vi kender herhjemmefra. Den eneste nye ting vi så var en lille dyse der vaskede klovene og indgangen til karrusellen. (se figur 5.1-5.2) Studietur USA juni 2007 27

Figur 5.1: Vask af klove Figur 5.2: Vask 5.4.3 Fald Faldet på opsamlingspladserne var generelt på 2 3 %. 5.4.4 Rengøring Alle opsamlingspladser på nær én, blev rengjort med flushing. Den sidste opsamlingsplads blev skrabet med håndkraft. Vi kunne dog konstatere at de langt mere vand til rengøring end vi gør herhjemme. Rent økonomisk tror vi også det bliver svært at bruge så meget vand, med mindre vi begynder at opsamle regnvand o. lign. 5.5 Arbejdsgang under malkning De var generelt flere ansatte om at malke, end vi er herhjemme. I de store karruseller var der ofte én mand til at drive køerne ind til malkning, to tre mænd til at tørre af og sætte på og til sidst én til at pat-dyppe køerne inden de forlod karrusellen. Herudover var der et par enkelte steder, hvor der også var en mand til at drive køerne væk fra karrusellen, hvilket man kan diskutere om det var nødvendigt. Studietur USA juni 2007 28

6 Foderlager (commodity barn) Af Claus Bertelsen og Peter S Kristiansen 6.1 Foderprincip I USA er det altovervejende foderprincip TMR-fodring, hvor der laves en foderblanding til hvert enkelt hold indeholdende både grovfoder, halm og kraftfoder. Derfor er der ingen ekstra kraftfodertildeling, hverken i malkestald eller ude i sengeafdelingen. Foderblandingen og udfodringen foregik med en traktortrukket fuldfodervogn eller med lastbil påmonteret foderblander. Vi så ikke alternative udfodringssystemer, såsom kæde-eller båndudfodring. 6.2 Foderopbevaring Foderopbevaringen kan opdeles i ensilage, kraftfoder og strå (halm, hø og lucerne). 6.2.1 Ensilage De ældre beton og gastætte stålsiloer anvendes ikke længere. Den almindeligste måde til opbevaring af ensilage var i plansiloer eller markstakke placeret ved gården. I Texas bestod opbevaringen af nogle ca. 20 meter brede, 5-6 meter høje og meget lange stakke af plastikdækket ensilage udlagt direkte på jorden. Langs siderne var jordvolde til at holde på ensilagen. Der var ikke nogen egentlig afløb fra siloerne. I de nordlige stater Wisconsin og Minnesota må ensilagen ikke ligge direkte på jorden, og her var lavet betonpladser hvorpå ensilagen lå. De fleste steder blev ensilagen udtaget med en gummiged med skovl, hvilket gav en meget hakket ensilagekant. 6.2.2 Kraftfoder Langt de fleste steder bliver kraftfoder, soja, bomuldsfø med mere oplagret i et silobatteri opbygget som en slags carport. Det vil sige en bygning, som er lukket på de 3 sider, men med åben front. Taghældningen er ensidig (ca. 15-20 gr.) og derved opnås en stor taghøjde ved indgangen, som gør tipning fra lastbil og læsning med gummiged nemmere. Siloerne var typisk 4-5 meter brede og 10-12 meter dybe. Silohusene havde en højde på ca. 4 meter ved bagvæggen og 6-7 meter ved indgangen. Ingen steder så vi dækning af indgangen med pressenning eller lignende. De støbte silovægge var normalt ca. 2,5 meter høje. Som supplement til disse fodercarporte så vi mindre stålsiloer til mineraler. Studietur USA juni 2007 29

Figur 6.1: Garagesilo til kraftfoder. Bemærk påkørselssikringen med stålrør. 6.2.3 Stråfoder (halm, hø og lucerne) Halm og hø blev altid oplagret ihus. Vi så ingen plastikdækkede stakke ude. Dog skal nævnes, at i Texas får man ofte leveret fodret fra andre stater i USA, og her kommer stråfodret typisk med lastbiltræk i takt med forbruget, så det ikke kræver de store opbevaringskapaciteter. Karakteristisk for halmhusene var, at de ligesom kraftfoderhusene kun var lukket på de 3 sider og åben på den ene langside. Derved kunne man køre direkte ind mellem spærene og læsse halmen, og skulle ikke ind af en port. 6.3 Placering af foderopbevaringen Ofte lå foderopbevaringen ikke nær staldbygningerne, men halm, kraftfoder og ensilage var altid samlet. Brovægten var obligatorisk og blev anvendt ved indkørsel af foder. En typisk måde at opbygge foderpladsen på, var at anbringe plansiloer, halmhus og kraftfoderhus på 3 sider omkring en 30-40 meter bred betonplads, som fungerede både som forplads til pålansiloerne og som blandeplads i det daglige 6.4 Læsning af foder En smart detalje omkring læsning af foder i fuldfodervognen var en læssegrav. Fuldfodervognen stod en ca. 10 meter lang, 4 meter bred og 1 meter dyb grav. Bag denne grav var en vindskærm sat op. Vindskærmen kunne også gå over i en form for halvtag over fuldfodervognen. Foran graven var en lav påkørselskant til gummigeden. Forsænkningen af fuldfodervognen betyder, at læsseskovlen ikke skal løftes op i fuld højde ved læsning. Dette betyder en hurtigere læsning, energibesparelse samt et bedre udsyn fra læsseren. Han har mere føling med hvad der foregår. Figur 6.2: Læssegrav med læskærm. Læskærmen betyder, at de lette materialer ikke flyver væk ved ifyldning. I Danmark ville en lignende konstruktion også være god. Dog ville det kræve en pumpebrønd i bunden til opsamling af regnvand, og rampen må ikke være for stejl (max. 15 %) af hensyn til is og sne. Studietur USA juni 2007 30

7 Kælvning og nykælvergruppe Af Iben Alber Jakobsen, Lars Bach Poulsen og Peter S Kristiansen Kælvning samt håndtering af nykælvere er et højt prioriteret område på de amerikanske farme. Fast personale og rutiner betyder at intet overlades til tilfældigheder, når en ko har kælvet. Således har kalven i langt de fleste tilfælde fået sin første råmælk inden for maks. 2 timer efter fødslen. Kælvnings- og hospitalsafdelingen var generelt placeret i og omkring en særskilt bygning. Generelt for de besøgte farme var der døgnovervågning i kælvningsafdelingen. I perioder med mange kælvninger flere medarbejdere på hvert skift. Figur7.1: Koen flyttes til "fangboks"/malkestald straks efter kælvning og råmælken malkes ud. Figur 7.2: Kalven flyttes straks efter kælvning til enkeltboks/hytte eller til fælles råmælkshold 7.1 Underlag i kælvningsafdelingen I dagene op til kælvning øges køernes ståtid med op mod 3 timer. Kommer en ko under 8-10 timers liggetid øges risikoen for halthed (Nigel B. Cook). Det er vigtigt at tilbyde et meget attraktivt underlag til køerne i perioden op til kælvning. Et attraktivt underlag er blødt og eftergivende og uden hindringer. En velstrøet højdrægtighedsboks med f.eks. halm/sand eller store sengebåse med sand (evt. kombineret med en madras) vil derfor være at foretrække til denne gruppe af køer. I USA-praksis benyttes mange forskellige typer af underlag i kælvningsafdelingen. Således sås både sand, tørret møg, kalk/sand samt majsblade anvendt som strøelse i disse bokse. Fælles for alle kælvningsbokse var at de blev rengjort efter behov og ikke konsekvent efter hver kælvning. Der blev i det hele taget ikke tænkt så meget på smittebeskyttelse fra ko til ko (og ko til kalv) i forhold til kælvningssituationen. 7.2 Dimensionering af kælvningsafdelingen Der er ifølge David W. Kammel (University of Wisconsin, Madison), behov for en afdeling med særlig opmærksomhed i en periode på 2-3 uger før kælvning til 2-3 uger efter kælvning. Beregning af kapacitet er vanskelig pga. ujævn kælvningsfordeling. Men amerikanske undersø- Studietur USA juni 2007 31

gelser viser, at det bør tilstræbes at have 40-50% ekstra kapacitet for at tage højde for ujævn kælvning. Dimensioneringen i praksis var svær at vurdere. Fællesboksene virkede tilpas store. Mens antallet af enkeltkælvningsbokse generelt ikke var for stort. Eksempelvis havde de 20 enkeltkælvningsbokse til 2400 køer et sted, mens de et andet havde 12 enkeltkælvningsbokse til 4000 køer. Med døgnovervågning og maks. 2 timers opholdstid for kælvende køer i boksen sænkes behovet for enkeltkælvningsbokse dog markant. Figur 7.3: Enkeltkælvningsboks med flytbare låger Fleksibilitet ved hjælp af flytbare låger gør det lettere at benytte boksene efter behov. Enkeltbokse kan således slås sammen til fælleskælvningsbokse, hvis der i perioder er stort arbejdspres eller pladsproblemer. 7.3 Håndtering og flytning af koen omkring kælvningstidspunktet Koen flyttes til en højdrægtighedsboks ca. 30 dage før kælvning. Hvis de højdrægtige køer deles op sker det i to hold: et til 1. kalvs og et til øvrige køer. Figur 7.4: Højdrægtighedsafdeling (fra ca. 30 til 3 dage før kælvning) Studietur USA juni 2007 32

Ca. 2-3 dage før kælvning flyttes køerne til en fælles close-up kælvningsboks, hvor der er overvågning i døgndrift. Så snart kalven er ude af koen, hentes koen ud af kælvningsboksen og drives med det samme ind i en lille malkestald eller en fangboks hvor råmælken malkes ud. 7.4 Håndtering af nykælvere Ofte har de større bedrifter indrettet en speciel hospitalsafdeling til kælvende dyr og specielt til håndtering af nykælvere. Her malkes råmælken ud umiddelbart efter kælvning, hvorefter koen flyttes til et højopmærksomhedshold (nykælvere I) i en til to dage til efterbyrden er kommet og/eller til ingen antibiotika kan påvises i mælken. Figur 7.5: "Højopmærksomhedsboks" til køer, der eventuelt har haft problemer i forbindelse med kælvning Efter at nykælverne er blevet malket en til tre gange i hospitalsafdelingen flyttes de til en nykælverafdeling (nykælvere II). Her er de fortsat under overvågning og der tages temperatur hver/hver anden dag. I gennemsnit opholder koen sig 14 dage til 3 uger i denne nykælverafdeling. Nykælverne i hold II malkes i den store malkestald sammen med resten af de malkende køer og overgår til de almindelige malkende hold, når deres temperatur er normal og de i øvrigt er velfungerende. Hvis en ko fra nykælverhold II skulle få f.eks. mælkefeber eller børbetændelse, som kræver behandling flyttes hun til hospitalsafdelingen og malkes her til der ikke længere kan påvises antibiotika i mælken. Enkelte steder var der både en hospitalsafdeling og en kælvningsafdeling. I disse tilfælde var hospitalsafdelingen med malkestald til halte-/mastitiskøer, mens kælvningsafdelingen blot havde en fangboks, hvor der kunne malkes i spand første gang efter kælvning. Studietur USA juni 2007 33

Figur 7.6: Principskitse af "hospitalsstald" (ikke målfast) Studietur USA juni 2007 34

8 Kalve Af Anja Juul Freudendal og Robert Pedersen I Texas, hvor de nye stalde til 3000 køer og flere bygges for tiden, var opstaldningen af kalve efter nedenstående princip. Det samme princip blev brugt i Minneapolis, dog med lidt mindre hold. 0-1 dag: Enkelt eller fællesdyrsopstaldning i eller meget tæt på kælvningsafdelingen. Her tildeles råmælk, jod på navlestreng og registrering. Her var ofte et lille/mindre kalvekøkken i nærheden. Et sted var der varme i gulvet i denne afdeling. 1-ca 60 dage: Enkeltdyrsopstaldning i enkelthytter med løbegård (ofte Calf-o-tell) placeret, hvor der var plads, ofte langt fra det øvrige staldanlæg, men med et kalvekøkken i nærheden og med vogne til transport af mælk, kalveblanding mm. Her bliver kalvene fravænnet mælk. Ca.60-100 dage: Opstaldning i fællesbokse med 6-9 dyr pr. fællesboks eller fælleshytte, der ofte var placeret i starten af ungdyropstaldningen. Her fodres med en fuldfoderblanding suppleret med kalveblanding. Her startede brugen af fanggitre ofte, og der var generelt min 1 ædeplads pr. kalv. Ved at samle dem i et mindre hold først, lærer kalvene at være sociale. 100-180 dage: Opstaldning i fællesbokse med et multipel af antallet i de mindre hold, dvs ofte 4x 6-9 = 24-36 kalve pr. hold. Senere som småkalve igen i hold, der er multipel af de mindre hold, dvs. 2-3 x 24-36 = 72-108 kalve. Figur 8.1: Dag 0-1: Fællesboks Figur 8.2: Dag 1-60: Enkelthytte eller boks I Minneapolis var brugen af fanggitre ikke nær så udbredt som i Texas. Studietur USA juni 2007 35

Figur 8.3: Dag 60-100: Fælleshytte eller boks i små hold Figur 8.4:Afhentningsbokse I flere af de besøgte besætninger var der valgt at udlicitere kalve/kvier, fra de var helt små. Det var ofte billigere end at opfede dem selv. I forbindelse med kælvningsafdelingen var der derfor ofte placeret enkeltbokse, hvor kalvene var til afhentning. Afhentningsboksene var ofte små. Et udpluk af de målte bokse var hhv. 1,6 x 0,72 m og 0,56 x 1,18 m. 8.1 Enkeltopstaldning 8.1.1 Enkelthytter Strøet med sand og stående på et ret skrånende terræn (vurderet til ca. 5 %), så regnvand kunne løbe væk (ingen opsamling af regnvand). God plads imellem hytterne i rækkerne (min 1 m) og god plads imellem rækkerne (min 5 m) til kørende kørsel. Udskæring af indgangshul i hytten var forskellig. Det forekom at være bedst med et mindre hul, skåret ved 2. yderste støbemærke i Calf-o-tell hytterne, der var meget brugt. Hytterne virkede relativt kølige selv i 30 graders varme. Hos nogle farmere vendte hytterne med åbning mod nord om sommeren og mod syd om vinteren. Det kunne være en ide i Danmark også, hvis ellers ikke indfald af regn er et problem. Mælketildelingen foregik via sutteflasker eller spande. Figur 8.5: God afstand mellem hytter og mellem rækker Figur 8.6: Vogn til transport af kalve på mindre besætning Studietur USA juni 2007 36

8.1.2 Enkeltbokse Forskellen til enkelthytterne var typisk strøelsen. I boksene blev brugt rigeligt med strøelse enten i form af spåner, halm eller majsstrøelse. 8.2 Fællesboks/hytte Der blev ofte benyttes samme strøelse i fælleshytterne som i enkelthytterne. I fællesboksene var strøelsen varierende. Ét sted blev der brugt tørret gødning også inde ved ungdyrene. Det gav til tider en noget våd boks. Specielt i stalden, hvor der var placeret drikkekop/kar i bagenden af boksen. Figur 8.7: Fællesboks med strøet areal og spalter på ædeplads Figur 8.8: Fællesboks strøet med tørret gødning. Bemærk de våde områder Areal til kalvene: Der var generelt god plads til de blivende kalve, både i enkelt hytter/bokse og i fælleshytter/bokse. Enkeltbokse og hytterne var på ca. 1,5-2,0 m 2 og tilmed havde hytterne en løbegård på ca. 1,5 m 2. I fællesboksene (eller hytterne) var der min 2,5 m 2 pr. kalv. Arealet er altså helt ud på niveau med danske anbefalinger og ofte større. Men der var ofte tale om mere eller mindre udendørs opstaldning. Skyggearealet var dog, efter vores vurdering, i underkanten i nogle besætninger. Figur 8.9: Ungdyrstald 8.3 Kalvekøkken Kalvekøkkenet var en god hjælp i arbejdet med kalvene. Her var vaskeforhold til sutteflasker eller spande, et stålbord med vask og varmt/koldt vand, men ofte også med industrivaskemaskine. Der var køleskab til råmælk, som blev tjekket for antistoffer og opbevaret i beholdere for hver ko, ofte med mængdestreger på beholderen. Her var dypkoger. Studietur USA juni 2007 37

Figur 8.10: God plads til vask af spande mv. Figur 8.11: Vaskemaskine til flasker Her var plads til mobil mælkevogn (med motor (f.eks en ATVér eller golfvogn)) og mælketank til opbevaring af mælk. Hvis der blev brugt mælk fra behandlede køer, så blev den ALTID pasteuriseret inden tildeling til kalvene. Her var plads til mælkepulver, kalveblandinger, øremærker, grime, medicin (i køleskab) ex. i striglekasser. Figur 8.13: Reol til opbevaring Figur 8.12: Køleskab med råmælk Figur 8.14: Kasser der vil være gode til opbevaring og nemme at tage med rundt Kalvekøkkenet var ofte 100 m 2 og i nogle tilfælde placeret sammen med malkestalden til behandlede og nykælvede køer. I kalvekøkkenet var der også ofte personaleplads med kantinebord, køleskab o. lign. Studietur USA juni 2007 38

Figur 8.15: Ofte et stort kalvekøkken i nærheden Figur 8.16: Vogn til transport af mælk, foder eller kalve. Til højre anhænger til vand Der var meget systematik i kalvepasningen. I kalvekøkkenet hang der ofte handlingsplaner for pasning af kalvene. Et eksempel på systemet i kalvepasningen var, at det altid var den samme farve spand til mælk. Typisk blev der brugt samme spand til vand og mælk. Herved fik kalvene altid frisk vand efter mælketildeling. Figur 8.17: Støvlevask udenfor kalvestald Figur 8.18: Vendbar spand Figur 8.19: Plastikdunk med fluegift 8.4 Fluebekæmpelse Der blev brugt gift til behandling af fluer. Enten var giften ophængt i plastikdunke i loftet eller også blev giften strøet foran kalveboksene. Yderligere blev kalvene sprøjte hen over ryggen. Studietur USA juni 2007 39

9 Sygebokse, behandlingsområder og håndteringsfaciliteter Af Robert Pedersen og Thomas Andersen De større anlæg havde et "hospital", der indehold sygebokse, behandlingsområde, håndteringsfaciliteter og kælvningsfaciliteter. Den del af hospitalet der omfattede kælvning og transition er nærmere beskrevet i rapportens afsnit 7 Kælvning og nykælvergruppe. Sygebokse, behandlingsområde og håndteringsfaciliteter var placeret i og omkring en særskilt bygning, der via drivveje var forbundet med det øvrige anlæg. Syge- og behandlingsområdet var ofte døgnbehandet. 9.1 Sygeafdelingen Langt de fleste besøgte besætninger havde en sygeafdeling. Sygeafdelingen sikre, at mælk med antibiotika ikke levers til mejeriet. Derfor flyttes de antibiotikabehandlede køer over i sygeafdelingen, der har en selvstændig mælkeafdeling. Herfra leveres ikke mælk til mejeriet. Sygeafdelingen betyder at det er lettere at overvåge de syge køer, når de er samlet et sted i staldanlægget. De kan også have den fordel at de syge, og dermed svagere køer, kommer sig hurtigere, når de opstaldes i en gruppe for sig. 9.1.1 Malkeafdelingen i sygeafdelingen Malkeanlægget er selvstændigt anlæg, ofte en 1 x 8-12 sildeben eller parallel malkestald. Malkestalden i syge- og behandlingsområdet benyttes også til nykælvede køer. Figur 9.1: Eksempel på malkestald nr. til behandlede og nykælvende køer Figur 9.2: Eksemplel på malkestald til behandlede og nykælvende køer Malkeafdelingen er placeret, så det er nemt at drive køer til og fra malkestalden, men det er en logistisk udfordring og på nogle ejendomme er det løst mindre hensigtsmæssigt med ret lange drivgange for de syge køer til følge. Studietur USA juni 2007 40