Torsdag 12. november kl. 19.30 Fredag 13. november kl. 19.30 Elvira Madigan DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solist: Javier Perianes, klaver PRO
Torsdagskoncert Elvira Madigan Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/16 2008/09 2 Torsdag 12. nov. kl. 19.30 Fredag 13. nov. kl. 19.30 Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) Klaverkoncert nr. 21, C-dur, KV 467 (1785) DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret I II III Allegro maestoso Andante Allegro vivace assai Dirigent: Juanjo Mena Solist: Javier Perianes, klaver Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten torsdag, og genudsendes søndag 15. nov. kl. 12.15 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser Varighed: ca. 30 Pause ca. 20.05 Franz Schubert (1797-1828) Symfoni nr. 9, C-dur, D 944 (1825-26) I II III IV Andante. Allegro ma non troppo Andante con moto Scherzo: Allegro vivace. Trio Allegro vivace Varighed: ca. 50 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Søren Bondo Østergaard Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Mozarts klaverkoncerter er så yndefulde og melodiøse, at man næsten kan glemme hvor stor kunst, det er. Det er en del af Mozarts magi: Han forfører os ved at pakke sin musik så ufattelig smukt ind. Og smukkere end den berømte Klaverkoncert nr. 21, Elvira Madigan-koncerten, bliver det ikke. Lys musik i C-dur med en dyb verden af følelser lige under den idylliske overflade. Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkoncert nr. 21 Af Jens Cornelius Da Mozart i 1785 for første gang præsenterede Klaverkoncert nr. 21, var det ved et arrangement, hvor billetindtægterne alene gik til ham selv. I dag hedder det "at spille på døren", og Mozart tjente denne aften det anseelige beløb af 559 gylden. Han skulle bare have vidst, at hans pragtfulde stykke musik i C-dur ville blive et af menneskehedens mest kendte kunstværker. Et ikon for klassisk musik og for vores opfattelse af Mozart. Og en uudtømmelig indtægtskilde! Klaverkoncert nr. 21 er skrevet, da Mozart var på toppen af sin berømmelse i Wien som pianist og komponist. Klaverkoncert nr. 21 er blevet kendt som Elvira Madigankoncerten. Andensatsen fik en voldsom udbredelse, da den i 1960 erne blev brugt i Bo Widerbergs film om den unge danske linedanserinde, Elvira, der sammen med Sixten Sparre stak af fra verden (og senere begik selvmord på Tåsinge). Virkningen i filmen er genial, og den er blevet efterlignet utallige gange. For hvilken musik her i universet karakteriserer bedre en kærlighed så stor, at jordforbindelsen slipper? Den berømte andensats er som en arie for klaver. Melodien flyder hele tiden ovenpå, mens pianistens venstre hånd følger strygernes diskrete akkompagnement. Den stille pulseren, spillet med dæmpede strygere, bliver holdt oppe af basserne, der meget virkningsfuldt knipser på strengene i stedet for at stryge med bue. Imens holder man som lytter vejret og ånder lettet op, når pianisten som en anden linedanser til sidst lander med begge fødder på jorden igen.
Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 Al angst er væk, præcis som hos det forelskede par Elvira og Sixten. Kun lurer en mystisk passage i 1. sats: Mellem det mandlige hovedtema og det kvindelige sidetema spiller klaveret et helt fremmed tema i g-mol, der står alene og ikke høres igen i resten af værket. En slange i Paradis. Den ville Elvira kunne nikke genkendende til. Franz Schubert: Symfoni nr. 9 Schubert gik i fodsporene efter Mozart og Beethoven i Wien, og i sine sidste værker folder han den klassiske arv ud i kæmpeformat. Hans musik vokser og vokser, og i hans 9. Symfoni er det, som om hele wienerklassikken kulminerer. En fuld klokketime varer denne store symfoni. Den er et af 1800-tallets største orkesterværker, og selv efter Schuberts målestok er det et exceptionelt stykke musik. Visionært i sit udsyn og dobbelt så langt som en almindelig symfoni. Schubert udvider ikke bare proportionerne, men også tidsbegrebet for et symfonisk forløb. Kun syv af Schuberts ni nummererede symfonier er komplette. Nr. 8 er Den ufuldendte, men heller ikke nr. 7 blev skrevet færdig. Symfonien begynder meget ekspansivt. Den langsomme indledning er så bredt anlagt, at der ikke er tvivl om, at Schubert arbejder i største målestok. Vil det sædvanlige, kvikke allegrotempo, som man plejer at høre i en førstesats, overhovedet vise sig? Jo det kommer, og satsens hoveddel får karakter af en hurtig, mangetydig march. De fire satser i symfonien er nogenlunde lige lange. Også det er usædvanligt. Selv 2. og 3. sats, der ellers på papiret har et meget enkelt forløb. I 2. sats mødes folkemusik og grovkornet sørgemarch på en måde, der minder om de dødsangste symfonier af Mahler trekvart århundrede senere. Og 3. sats, som normalt er en hurtig opkvikker, bliver her en lige så stor konstruktion som en førstesats. Schubert forskubber symfoniens tyngdepunkt, så det er sidste sats, der er den mest indholdsrige. I stedet for en ligefrem slutspurt er fjerdesatsen et maratonløb på ikke færre end 1154 takter! Den opererer med hele seks forskellige temaer, og med manisk energi piskes vi gennem sære toneartsskift, mens den strålende C-dur hele tiden er i sigte som mål.
Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Som begyndelse på finalesatsens mellemdel præsenterer Schubert et tema i træblæserne, der mistænkeligt lyder som Beethovens berømte Ode til glæden. Det er både en hilsen til den store mester og et signal om, at Schubert kan klare sig på egen hånd. For Beethoven-citatet står alene, afdæmpet, hvorefter Schubert fortsætter uden at se sig tilbage. Her gælder det ikke Beethovens evindelige kampe, men glæden ved at være i lyset og glæden ved at spise af livet i store bidder. Der er megen mystik, der omgiver Schuberts store C-dursymfoni. Man er ikke helt sikker på, hvornår han skrev den formentlig var det i 1825-26 og derfor har man også været i tvivl om, hvilket nummer i rækken af Schubert-symfonier, den skal have. I dag er nr. 9 standarden, i engelsktalende lande som regel tilføjet kaldenavnet Den store for at adskille den fra den langt mindre C-dur-symfoni nr. 6. Hvad man ved er, at Schubert forærede partituret til Musikverein i Wien, der dengang var et amatørorkester. Men orkestret mente ikke, at det kunne lade sig gøre at opføre en symfoni af den størrelse og sværhedsgrad. Tilsyneladende spillede man den alligevel igennem en enkelt gang. Hvor det foregik og med hvilken dirigent vides ikke, heller ikke om Schubert var til stede. Først 10 år efter at stakkels Schubert i 1828 var død alt for tidligt, skete der noget. Robert Schumann, den evigt nysgerrige komponist og kritiker, fik fremvist partituret af Schuberts bror. Schumann fik det med sig til Leipzig, hvor Mendelssohn og hans virtuose Gewandhaus Orkester til stor jubel dirigerede symfonien for første gang nogensinde. Schumann skrev selv anmeldelsen, der er blevet en af de mest berømte fra musikhistorien. Symfoniens uoverskuelige størrelse blev nu i stedet omtalt som dens himmelske længde, som en tyk roman i fire bind, der ikke vil holde op. Det vil ikke give mening at se på satserne en ad gangen. For at få begreb om symfoniens romanagtige karakter vil man være nødt til at skrive den af i sin helhed. I det 20. århundrede bemærkede Stravinskij noget lignende på sin egen facon: Hvad gør det, hvis jeg falder i søvn under Schuberts musik, så længe jeg er i Paradis, når jeg vågner?
Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Juanjo Mena Den baskisk-spanske dirigent Juanjo Mena har siden 2011 været chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester i Manchester. DR SymfoniOrkestret elsker at have ham på besøg, senest i juni, hvor Juanjo Mena dirigerede gallakoncerten i anledning af Carl Nielsens 150-års-fødselsdag. Juanjo Mena er uddannet i sin fødeby Vitoria og i Madrid. Blandt hans mentorer har været DR SymfoniOrkestrets afdøde spanske chefdirigent, Rafael Frühbeck de Burgos. En anden har været Sergiu Celibidache, der med Menas egne ord har gjort et uudsletteligt indtryk på hans musiksyn. Spansk dirigent, født 1965 i Baskerlandet Siden 2011 chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester Siden sin debut i 1990 erne har Juanjo Mena været efterspurgt fra flere verdenshjørner. Fra 1999 til 2008 var han chefdirigent for Bilbao Symfoniorkester, og fra 2007 til 2013 var han 1. gæstedirigent for Bergen Filharmonikerne. Juanjo Mena kommer direkte fra en lang turné til Kina og Sydkorea, hvor han med BBC's Filharmoniske Orkester har præsenteret engelsk musik, og også som gæstedirigent kommer han vidt omkring. Han dirigerer regelmæssigt Det franske Nationalorkester, Oslo Filharmonikerne og Dresden Filharmonikerne. Og ikke mindst har han arbejde i Nordamerika hos bl.a. New York Filharmonikerne, Chicago Symfonikerne, Boston Symfonikerne og Los Angeles Filharmonikerne. Til maj næste år skal han for første gang dirigere Berliner Filharmonikerne. Juanjo Mena har indspillet en hel del albums, især spansk og baskisk musik, men også et af det 20. århundredes vildeste mesterværker, Turangalila-symfonien af Olivier Messiaen. Han bor stadig i Baskerlandet, hvor han er født og opvokset. Ikke i en musikalsk familie men det er den blevet siden: Hans lillebror er den kendte kontratenor Carlos Mena, der har været solist med DR SymfoniOrkestret flere gange.
Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Javier Perianes Spaniens førende pianist er den 37-årige Javier Perianes. En stilfuld musiker, der godt hjulpet på vej af en serie fremragende indspilninger på plademærket Harmonia Mundi er blevet en meget efterspurgt solist. Han besidder en særlig kombination af klarhed, præcision og en varm, smuk klang, der lyser op og giver en stor farverigdom til hans lyriske spil. Det hører man også på hans seneste udgivelse, Griegs Klaverkoncert, som begejstrede anmeldere er enige om, at han fortolker med usædvanlig renhed. Spansk pianist, født 1978 i Andalusien Denne koncertsæson bliver Javier Perianes hidtil travleste og mest ambitiøse: Han skal spille med Wiener Filharmonikerne, Chicago Symfonikerne, London Filharmonikerne, Boston Symfonikerne og flere andre af verdens bedste orkestre. Han skal også på turné en hel måned til Australien og New Zealand. Og så besøger han Danmark: I sidste måned var han solist med Aalborg Symfoniorkester, og nu er han for første gang gæst her i DR Koncerthuset. Han kommer fra en lille by i Andalusien og blev hjulpet på vej med musikken af sin tante og onkel. Adspurgt om hvornår han bestemte sig for en karriere som pianist, har Perianes fyndigt svaret: Det har jeg faktisk ikke bestemt mig for endnu. Jeg er taget afsted på en musikalsk rejse, og det involverer selvfølgelig klaveret og dets mange muligheder, men min egentlige interesse er musik, ikke bare at blive endnu en pianist med en god teknik. Javier Perianes er også meget begejstret for jazz, world music og ikke mindst spansk flamenco. Sammen med flamencostjernen Estrella Morente har han planlagt at kaste sig ud i en udforskning af musikken fra grænselandet mellem klassisk og improviseret folkemusik.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso