Skov & Landskab Sponsorer: Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Konference: Jagten, vildtet og landskabet Københavns Universitet, Frederiksberg Palle Madsen Torben Lynge Madsen Jagt, vildt og Landskab: Jens Friis Lund Bo Jellesmark Thorsen Jens Emborg Christian Gamborg Frank Søndergaard Jensen Kronvildt på Sjælland: Niels Kanstrup Rita Merete Buttenschøn Anders Jensen Kristian Stenkjær Anders Bülow
Skov & Landskab Mål at udvikle og fremme brugen af nye foryngelsesmetoder i skovdyrkningen mhp. at gøre skovforyngelserog skovrejsning både mere vildtvenlige og robuste overfor bid og fejning tætte planterige foryngelsersikrer robusthed samt føde og dækning for vildtet at reducere kulturomkostningerne undgå eller væsentligt reducere behov og brug af vildthegn bedre integrere skov- og vildtforvaltningen
Skov & Landskab 1. Konklusion og anbefalinger 2. Forsøgsresultater med de første generationer af vildtrobuste såninger fra St. Hjøllund 3. Fortsat udvikling 4. Kort konklusion Foto St. Hjøllund forår 2008
Konklusioner: ja, vildtrobuste såninger er relevante bruges i praksis typisk i kulturetablering, hvor der ikke er tilskudsmuligheder naturligvis kan vildtbestanden være så høj, at hegn ikke kan undværes (måske midlertidigt hegn vil være tilstrækkeligt) med St. Hjøllund forsøgene startede udviklingsarbejdet, hvor det er sværeste vest for Israndslinien Praktiske generelle anbefalinger for såning (ikke nye men er blevet understreget): Små planter stiller krav om skovklima! skærm, forkultur (evt. dækafgrøde), beskytter mod frost, udtørring, konkurrence, mus, fugle og insekter godt såbed! såning i og dækning med mineraljord i striber, punkter eller overalt (landbrugsjord) træartsblandinger! risikospredning gerne kombinere med plantede ammetræer eller forkultur (fx poppel el. lærk) og/eller naturlig foryngelse (bidrager til at gøre foryngelsen planterig)
Se de generelle anbefalinger i Såningsvejledning (tillæg til Skoven 4/2005) - bemærk hjælpetræerne - anbefales nu af og i privat skovbruget - kan fremme relevansen og brugen af vildtrobuste såninger
Skov & Landskab Billig højproduktiv kulturetablering med popler eller lærk som hjælpetræer sikrer: - hurtig etablering af skovklima - baner vejen for træarter, som er følsomme i kulturfasen for f.eks. frost, græs og mus - vildtrobust og god vildthabitat - hovedtræarterne kan dermed sås eller der kan bruges små billige plantetyper (fx dækrodsplanter) - fuld produktion i løbet af 5-10 år - kan gøres billigt (10-15.000 kr/ha) - tidlige indtægter Skovrejsning v. Vejle fra 2003 - Juni 2008 i 6. vækstsæson - samme sted ved Vejle - Sept 2013 11 år
Salten Langsø Skovadm.: Supplering med Douglas gran frø (ca. 2009) i dengang nyligt borede huller for naturlige rødgran-foryngelse (foto sept. 2014)
Nye konklusioner og praktiske anbefalinger: Baseret på: - Forsøgene på St. Hjøllund (etableret 2002 06) - Forsøg fra 2006-08 (primært Vestjylland) - Nyere demonstrationsforsøg (Sdr. Omme) - Helt nye demonstrationsforsøg (Bornholm, Gisselfeld og Saltbæk Vig) Fokus i det fortsatte udviklingsarbejde: - såning i efterår/vinter/helt tidligt forår - tørt lagerfast frø for en lang række arter (ophævelse af spirehvilen i skoven og ikke hos frøhandleren) - eg skal sås som friskt frø (kan højst lagres til følgende forår) - anbefales at bruge friskt bog (dog stadig usikker på efterårssåning af bøg) - sås bøg i foråret skal frøhandler ophæve spirehvilen!
Træ og buskarter i fokus: Lystræarter og buske (pionerarter): - Eg - Skovfyr - Røn - Mirabel - Roser - Skovabild - Tjørn - evt. japansk lærk og birk - evt. surbær (Aronia) og tørst Klimaks-arter skygge arter: - Bøg - Lind - Douglasgran - Grandis Skuffende resultater med - Ær - Spidsløn (og navr) - Avnbøg Har stort set ikke undersøgt Sitkagran og rødgran de kommer ofte helt af sig selv i skov.
Skovrejsning, Sdr. Omme Østerskov, 2009
Skovrejsning uden hegn, Sdr. Omme Østerskov, 2009-5 ha - 10.000 planter/ha - 10.000 kr/ha incl. plantede lærk og birke ammer - Gode resultater med skovfyr, eg, lind, mirabel, tjørn, men ikke med røn, lærk og fuglekirsebær
Forsøgene på St. Hjøllund - etableret 2002-06 opgjort i 2011 Kulturmodel - hvor meget er der sået, og hvad har det kostet? Hovedtræarter: kg/ha kr/kg kr/ha Bøg 10 250 2.500 Eg 33 50 1.650 Jap. lærk 0,11 7.500 900 Douglas 0,12 6.000 650 Ahorn 0,8 500 400 Spidsløn 0,6 500 300 Hjælpearter: Birk 0,6 1000 600 Røn 0,6 2000 1.150 Gyvel 2,0 850 1.700 Arealklargøring, jordbearbejdning og såning 6.000 Total 15.850
Milde lokaliteter Barske lokaliteter
Skovfrø hvornår bliver såningen attraktiv? etableringssucces / -procent frøpris pris på alternativet (plantning)
Skovfrø hvornår bliver såningen attraktiv? etableringssucces / -procent frøpris pris på alternativet (plantning)
Bøg (planter/ha i 2011) i St. Hjøllund forsøgene: - generelt lave antal især udenfor hegn - gavn af hjælpearterne - gavn af skærm (skulle ikke have været sået på renafdrifter) - dårlige resultater i 2002 (for dyb såning af bog) og 2006 (dårligt frø - 2004 planterne spirede frem, men forsvandt igen (??) - frisk frø anvendt i 2003 - etableringsprocent udenfor hegn med hjælpearter 0 3% (gnst. 1,1 % - frøomkostning pr. levende plante i 2011 ca. 5 kr/stk)
Bøg (højde i 2011), St. Hjøllund forsøgene: - generelt langsom højdevækst især udenfor hegn i starten
Eg (planter/ha i 2011) i St. Hjøllund forsøgene: - generelt lavt især udenfor hegn - tilsynelandende ingen gavn af hjælpearterne - Kun få agern til rådighed i 2003 - etableringsprocent udenfor hegn 3 8% (gnst. 4,7 % - frøomkostning pr. levende plante i 2011 ca. 3,5 kr/stk)
Eg (højde i 2011), St. Hjøllund forsøgene: - generelt langsom højdevækst - udenfor hegn ser det ikke lovende ud - egene bliver overvokset af andre arter
Birk, ær, spidsløn og røn (planter/ha i 2011) i St. Hjøllund forsøgene: - Spidsløn ikke en eneste - Birk og ær generelt meget få - Birk etableringsprocent udenfor hegn 0 0,06 % (gnst. 0,025% - frøomk. 6 kr/stk i 2011) - Ær etableringsprocent udenfor hegn 0 0,06 % (gnst. 0,025% - frøomk. 6,5 kr/stk i 2011) - Røn mange planter udenfor hegn 2,2 8% (gnst. 5,1% - frøomk. 0,14 kr/stk i 2011)
Birk, ær og røn (højde i 2011), St. Hjøllund forsøgene: - Birk og røn hurtig vækst indenfor hegn, men bides kraftigt udenfor - For tørt til ær de fleste steder på St. Hjøllund
Douglas gran og japansk lærk (planter/ha i 2011) i St. Hjøllund forsøgene: - Douglas har stor gavn af skærm - Douglas skulle ligesom bøg ikke have været sået på renafdrifter - Ingen effekt foreløbigt - af hjælpearter på japansk lærk og Douglas gran - Ingen effekt af hegn på plantetal - Douglas etableringsprocent udenfor hegn 0,7 8,3 % (gnst. 2,5% - frøomk. 3 kr/stk i 2011) - Japansk lærk etableringsprocent udenfor hegn 0 8,5 % (gnst. 2,5% - frøomk. 2,4 kr/stk i 2011)
Douglas gran og japansk lærk (højde i 2011), St. Hjøllund forsøgene: - Japansk lærk hurtig vækst også udenfor hegn - Douglasgran som ventet mere tøvende end lærk (frostfølsom)
St. Hjøllund forsøgene Konklusioner og praktiske anbefalinger: Kun røn og gyvel indfriede delvist forventningerne som hjælpearter (for bøg) Det meste gyvel er dødt nu samtidig var den dyr! Såning af spidsløn, ær og birk var stort set forgæves Røn er talstærk, men har endnu ikke haft vækstkraft nok i forhold til vildtbiddet Douglas og bøg skulle kun have været sået under skærm Eg har det svært attraktiv for vildtet og overskygges af de andre arter, enkelte slipper måske igennem Eg og bøg bør afprøves i forhold til andre hjælpearter (skovfyr, lind, tjørn, surbær) Douglas under skærm ser ud til at være konkurrencedygtig i forhold til plantning blot skulle vi have sået mere her Plantning kan sikkert bedre betale sig for lærk - også for at sikre forkultur / ammetrækulturens effektive etablering Vent og se strategi - forsøg med senere opsatte hegn - også elhegn og hegn i vækstperioden alene forbedrede ikke etablering og vækst væsentligt
Forsøg anlagt 2006-08 -præsenteres på Kronvildt på Sjælland konference 29-30 okt. på Skovskolen Vigtigste resultater: Plantagerne Klosterheden, Frederikshåb, Svollibjerg, Skovsende og Stilbjerg: Vanskelige kår som på St. Hjøllund Dertil problemer med for sen såning pga. tørke i forår og sommer Rold Skov (NST-Himmerland) - OK resultater med især eg, Douglas og lærk i kombination med sået og selvsået birk Stagsrode, Vejle Sønderskov og Skjoldenæsholm bog var ikke af frisk høst og ask svigtede p.g.a. asketoptørre. Dertil kraftig konkurrence i Stagsrode skov Spidsløn og ær har svigtet
Ny serie af demonstrationsforsøg 2013-14 - NST-Himmerland - Randers Kommune - L.R. Hansen, Stoholm - NST-Nordsjælland - NST-Storestrøm - Gisselfeld - Bregentved - Poulsker Plt., Bornholm - Saltbæk Vig I alt ca. 30 ha Støttes af: ENERWOODS, Nordisk Energiforskning 15. Juni Fonden (vildtvenlige og robuste foryngelser uden hegn) Naturstyrelsen (Praksisnære forsøg)
MEN der kan naturligvis være for mange dyr til at hegn kan undværes helt på Gisselfeld trampes planterne og hjælpetræerne (poplerne) bides ned.
Konklusioner som indarbejdes i de demonstrationsforsøg (og i praksis) har vi nu lært lektien? fortsat store arealer i samme skov/område såning i efterår, vinter el. helt tidligt forår forkulturer, ammetræer, skærm styr på græsset! ikke på arealer med veletableret græsvegetation eg er vanskelig, men ikke umulig friskt bog til bøgesåning! dvs. efter oldenår øvrige arter i fokus: Lind, røn, skovabild, tjørn, roser, surbær, Douglas gran, grandis, skovfyr andre arter bliver løbende testet Poulsker Plantage, Bornholm sået nov. 2013 God fremspiring af eg, lind, skovabild, røn, roser, Douglas og grandis
Sted og dato Dias 29 Enhedens navn
Forsøg med kappeplantning af Douglas - Sitkagran el. dunet gedeblad