ER DUC BLEVET LOVET EN REALFORRENTNING PÅ 15 PCT.?

6. 22. juni september 2006 2003 Journal 0203 Af Martin Windelin, direkte telefon 3355 7720 ad pkt. Resumé: ER DUC BLEVET LOVET EN REALFORRENTNING PÅ 15 PCT.? Der ses i notatet nærmere på DUC-olieselskabernes (Shell, Chevron-Texaco og Mærsk Olie og Gas) påstand om, at de er blevet lovet og stillet i udsigt, at en samlet realforretning af alle deres investeringer i den danske del af Nordsøen i hele koncessionsperioden 1962-2012 på 15 pct. efter skat set fra statens side ville være rimelig og acceptabel. DUC argumenterer for, at sålænge der ikke er udsigt til, at DUC vil få en real (dvs. inflationskorrigeret) efter skat forrentning på over 15 pct. af alle deres investeringer i hele koncessionsperioden 1962-2012, så er en øget beskatning af aktiviteterne under den nuværende koncession helt urimelig. AE's beregninger viser, at den reale interne forrentning efter skat på 15 pct. i perioden 1963-2012, som DUC-selskaberne fremfører, at staten tidligere har og også nu burde anse som et rimeligt og acceptabelt afkast til DUCselskaberne, svarer til, at DUC-selskaberne får et årligt cash flow overskud på godt 70 mia. kr. i perioden 2002-2012 og altså knap 800 mia. kr. for perioden 2002-2012 under ét (opgjort i 2001-prisniveau). At dette er et helt ekstremt stort afkast ses bl.a. af, at DUC's samlede cash flow overskud efter skat i hele perioden 1962-2001 har været på ca. 60 mia. kr. (opgjort i 2001- prisniveau). AE er helt uenig i at sådanne afkast kan betragtes som rimelige DUC har hidtil dokumenteret deres påstand med henvisning til nogle udvalgte sætninger i daværende energiministers Poul Nielsons besvarelse af et enkelt af mere end 150 spørgsmål, som folketingspolitikerne stillede til ministeren under behandlingen af kulbrinteskatteloven i 1982. Det konkluderes - efter en gennemgang af, hvad Poul Nielson sagde i ovennævnte besvarelse, og hvad DUC-selskaberne påstår, han har sagt - at selskabernes påstande er ukorrekte, udokumenterede og ikke velbegrundede og fremsat for at påvirke offentligheden og politikerne for dermed at mindske omfanget af eller helt at undgå en strammere beskatning. Politikerne bør derfor i de igangværende forhandlinger om strammere oliebeskatning ikke lade sig påvirke af DUC's ukorrekte påstande om de ovennævnte 15 pct. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\duc-mw.doc

2 ER DUC BLEVET LOVET EN REALFORRENTNING PÅ 15 PCT.? I forbindelse med de seneste par års offentlige debat om afkastet og beskatningen af DUC's aktiviteter i Nordsøen har DUC 1 gentagne gange fremført, at de - af daværende energiminister (Socialdemokratiets Poul Nielson) i forbindelse med den nuværende kulbrinteskattelovs behandling i 1981/82 - er blevet lovet og fik stillet i udsigt, at den samlede realforretning af alle deres investeringer i hele koncessionsperioden 1962-2012 på 15 pct. efter skat set fra statens side ville være rimelig og acceptabel. DUC finder det derfor helt urimeligt, at man nu overvejer at stramme beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen, da DUC i perioden 1962-2001 "kun" har haft en realforrentning efter skat på ca. 9 pct. og efter Energistyrelsens (nu desværre 2 år gamle) prognose 2 skønnes at få en realforrentning efter skat på ca. 11 pct. af deres investeringer i hele i koncessionsperioden 1962-2012. DUC's synspunkt er således, at kun hvis der er udsigt til, at de får en realforrentning af alle deres investeringer i hele koncessionsperioden 1962-2012 på over 15 pct. kan det muligvis 3 være rimeligt, hvis politikerne strammer skatten. I notatet vil der blive set nærmere på, hvad DUC mere præcist har fremført om ovennævnte (afsnit 1), hvad de 15 pct. svarer til i mia. kr. afkast til DUC (afsnit 2), om hvad Poul Nielson har sagt om de 15 pct. (afsnit 3) og hvorvidt DUC har ret eller ej i det, de har fremført (afsnit 4). Afslutningsvis vil statens ret og muligheder for at ændre/øge beskatningen i Nordsøen kort blive diskuteret (afsnit 5). 1. DUC's fremstilling af sagen om de 15 pct. Chevron-Texaco (som ejer 15% af DUC) skriver bl.a. følgende i deres bemærkninger af 30. oktober 2001 til Skatteministeriet vedrørende Kulbrintebeskatningsudvalgets (oktober 2001) rapport: 1 DUC står for Dansk Undergrunds Consortium. A.P. Møller ejer 39 pct. af DUC, mens udenlandske olieselskaber tilsammen ejer 61 pct. af DUC, med 46 pct. hos Shell og 15 pct. hos Chevron-Texaco. 2 Se http://www.ft.dk/samling/20001/spor_sv/s2955.htm. 3 Kun muligvis, for DUC har på intet tidspunkt overfor offentligheden angivet under hvilke omstændigheder, de selv synes, det ville være rimeligt, hvis politikerne strammede skatten. Selv ved en realforrentning efter skat på over 15 pct. for hele koncessionsperioden 1962-2012 er det således på ingen måde sikkert, at DUC ville synes en stramning af nordsøbeskatningen var rimelig. Jævnfør endvidere fodnote 4.

3 "Total set er Texaco's realforrentning af vore DUC aktiviteter i perioden 1965-2000 omkring 9%. Projiceret frem til 2012, hvor A. P. Møller's koncession, hvorunder Chevron- Texaco deltager, udløber, er den beregnede realforrentning omkring 11%. Vi har noteret, at tidligere energiminister Poul Nielson i forbindelse med forhandlingerne af den gældende kulbrinteskattelov i 1982 betragtede en realforrentning på 15% over perioden 1965-2012 som acceptabel". I Mærsk Olie og Gas' bemærkninger af 30. oktober 2001 til Skatteministeriet vedrørende Kulbrintebeskatningsudvalgets (oktober 2001) rapport skrives bl.a. følgende (citatuddrag af bemærkningernes indledning): "Vore beregninger viser, at DUC-selskabernes realforrentning fortsat er betydeligt lavere end det, som blev forudsat af energiministeren som rimeligt ved vedtagelse af kulbrinteskatteloven ". Dette udsagn uddybes i Mærsk Olie og Gas' bemærkningernes punkt 5 og 6, hvor der bl.a. anføres: "Langt det bedste enkeltstående nøgletal for økonomien er den forrentning af investeringerne, som cash flowet giver. Dette svarer til det grundlag, der benyttes ved investeringsbeslutninger. For perioden 1963-2000 var DUC's reale effektive forrentning på 8-9 %, " og "Det blev af energiministeren i forbindelse med behandling af forslaget til kulbrinteskattelov i 1981 fremhævet, at en realforrentning efter skat på 15 % p.a. måtte anses for rimelig, retospektivt - og højere når der sås fremad." samt "DUC-selskaberne ligger således langt fra dette mål og har ikke ved det nuværende olieprisniveau udsigt til at nå dertil." DUC har gentagne gange fremført disse synspunkter i pressen via Mærsk Olie og Gas, der fungerer som talsmand for DUC-gruppen, jf. f.eks. Informations artikel fra 8. juni 2001, "Mærsk: Ikke overnormal profit", Politikens artikel fra 6. december 2002 "A.P. Møller afviser højere olieskat", Jyllands- Postens artikel fra 6. december 2002 "Olieskat: DUC vender sig mod højere oliebeskatning" og Jyllands-Postens artikel fra 6. maj 2003, "A.P. Møller afviser tal om skat på Nordsøolie". Eksempelvis udtaler Anders Würtzen, underdirektør i Mærsk Olie og Gas i ovennævnte artikel fra Politiken: "Forrentningen af vore investeringer er fortsat betydeligt under det niveau, som blev stillet selskaberne i udsigt fra regeringen ved kulbrinteskattelovens vedtagelse." I artiklen fra Jyllands- Posten 6. december 2002 udtaler Anders Würtzen: " DUC's indtjening er langt under de 15 pct., som blev regnet som acceptable ved kulbrinteskattens gennemførelse, og som endda kunne være endnu højere, når der sås

4 fremad". 4 I artiklen fra Jyllands-Posten 6. maj 2003 udtaler Anders Würtzen: "Endvidere er forrentningen af vores investeringer ikke høj, hverken ved en international sammenligning eller i forhold til den daværende regerings målsætning for kulbrinteskatteloven. Vi har til dato haft en årlig realforrentning af vores aktiviteter i Nordsøen på godt ni procent, hvor regeringen anså mindst 15 pct. for acceptabelt". 2. Hvad svarer de 15 pct. til i mia. kr. efter skat overskud til DUC? For at kunne udregne, hvad 15 pct. i intern realforrentning efter skat for 1963-2012 svarer til i mia. kr. overskud til DUC, kan det være hensigtsmæssigt først at se på DUC's hidtidige udgifter, indtægter og heraf følgende cash flow overskud og herefter beregne størrelsen af det fremtidige cash flow overskud, som giver 15 pct. i intern realforrentning efter skat for hele perioden 1963-2012. DUC's hidtidige udgifter og indtægter og heraf følgende cash flow overskud I figur 1 er derfor vist en graf over DUC's udgifter og indtægter i perioden fra 1963 til 2001, som er det seneste år, der er offentliggjort indtægts- og udgiftstal for. Beløbene er omregnet til og vist i 2001-prisniveau. Figur 1. DUC's udgifter og indtægter, mia. kr., 2001-prisniveau 30 25 20 Udgifter Indtægter 15 10 5 0 1960 1963 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 Kilde: DUC's oplysninger til Carsten Krogholt Hansens "Rentabilitetsanalyse af A.P. Møller-selskaberne i den danske del af Nordsøen i perioden 19632-2001" (vedlagt som bilag til rapporten). Anm.: AE har på baggrund af kilden omregnet beløbene til 2001-prisniveau. 4 Denne udtalelse indikerer, at selv hvis der var udsigt til, at DUC ville få en real efter skat intern forrentning af alle deres investeringer i koncessionsperioden 1962-2012 på over 15 pct. (f.eks. 16 eller 17 pct.), så ville DUC ikke mene, at en stramning af beskatningen ville være rimelig.

5 Det ses af figur 1, at udgifterne var større end indtægterne frem til og med 1983, hvor både udgifter og indtægter var i intervallet mellem 0 og 2 mia. kr. (2001-prisniveu, før skat). Siden da er især indtægterne skudt kraftigt i vejret, mens de årlige udgifter har ligget mere konsant. De samlede udgifter i perioden 1963-2001 har været på 128 mia.kr., mens de samlede indtægter har været på 245 mia.kr. (2001-prisniveau, før skat). I figur 2 er vist DUC's årlige cash flow overskud før skat, som er lig de årlige indtægter minus de årlige udgifter. 5 Tillige er vist DUCs' årlige cash flow overskud efter skat. 6 Beløbene er også her omregnet til og vist i 2001- prisniveau. Figur 2. DUC's cash flow overskud før og efter skat, mia. kr., 2001-prisniveau 30 25 Cash flow oveskud efter skat Cash flow overskud før skat 20 15 10 5 0-5 1960 1963 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 Kilde: DUC's oplysninger til Carsten Krogholt Hansens "Rentabilitetsanalyse af A.P. Møller-selskaberne i den danske del af Nordsøen i perioden 19632-2001" (vedlagt som bilag til rapporten). Anm.: AE har på baggrund af kilden omregnet beløbene til 2001-prisniveau. Det ses bl.a. af figur 2, at i år 2000 - som er det år, hvor DUC hidtil har haft det største cash flow overskud - var cash flow overskuddet efter skat på 15,0 5 Bemærk, at cash flow overskud ikke er det samme som regnskabsmæssigt overskud. Cash flow overskud er som nævnt lig udgifterne minus indtægter i det pågældende år. Derved adskiller cash flow overskud sig markant fra regnskabsmæssigt overskud, hvor eksempelvis en investeringsudgift på 1 mia. kr. et givet år afskrives (dvs. udgiftsføres) over en længere årrække, f.eks. med en tyvendedel (50 mio. kr.) i 20 år (ved lineær afskrivning). Ifølge Mærsk Olie og Gas bemærkninger så er "langt det bedste enkeltstående nøgletal for økonomien den forrentning af investeringerne, som cash flowet giver", jf. citatet ovenfor, hvorfor der i denne analyse anvendes cash flow overskud. 6 DUC's skattebetaling til staten består af selskabsskat, kulbrinteskat (der er dog kun betalt kulbrinteskat i ganske få år og med relativt små beløb), royalty og olierørledningsafgift.

6 mia. kr. (2001-prisniveau). I år 2001 - som er det seneste år, der foreligger cash flow oplysninger for - var cash flow overskuddet efter skat på 11,8 mia. kr. For hele perioden 1963-2001 var DUC s samlede cash flow overskud efter skat på ca. 60 mia. kr. (2001-prisniveau). Fremtidigt cash flow overskud, som giver 15 pct. i realforrentning efter skat Af tabel 1 er beregnet, hvor stort det årlige cash flow overskud efter skat i perioden 2002-2012 (jf. tabellens anden kolonne) skal være for at give en real intern forrentning efter skat på mellem 10 og 20 pct. (jf. første kolonne) for perioden 1963-2012. Tabel 1. Cash flow overskud i 2002-12 og intern rente 1963-2012 Intern rente i perioden 1963-2012, realt efter skat Årligt efter skat cash flow overskud i perioden 2002-12 Samlet efter skat cash flow overskud i perioden 2002-12 ------------------------ mia. kr. ------------------------ ---------------------- 2001-priser ---------------------- 10 % 4,5 50 11 % 10,6 117 12 % 19,2 211 13 % 31,4 345 14 % 48,2 530 15 % 71,5 787 16 % 103,3 1.136 17 % 146,7 1.614 18 % 205,0 2.255 19 % 284,6 3.131 20 % 391,1 4.302 Kilde: AE's beregninger pba. DUC's oplysninger til rapporten "Rentabilitetsanalyse af A.P. Møller-selskaberne i den danske del af Nordsøen i perioden 1962-2001" (vedlagt som bilag til rapporten), af Carsten Krogholt Hansen Institut for Regnskab og Revision, Handelshøjskolen i København, april 2003. Beregningerne viser således, at den reale interne forrentning efter skat på 15 pct. i perioden 1963-2012, som DUC-selskaberne fremfører som det, staten tidligere har og også nu burde anse som et rimeligt og acceptabelt afkast til DUC-selskaberne, svarer til et årligt cash flow overskud på godt 70 mia. kr. i perioden 2002-2012. At de 15 pct. er ensbetydende med helt ekstremt store årlige overskud frem til 2012, kan bl.a. ses af, at summen af alle DUC's hidtige cash flow overskud (opgjort i 2001-prisniveau) fra og med 1963 til og med 2001 "kun" udgør ca. 60 mia. kr. De 15 pct. svarer i øvrigt til, at det årlige cash flow

7 overskud skal næsten 5-dobles i forhold til det cash flow overskud, som DUC havde i 2000, som var det år, hvor DUC hidtil har haft største cash flow overskud. De 15 pct. er ligeledes ensbetydende med, at et samlet cash flow overskud til DUC i perioden fra 2002 til 2012 giver 787 mia. kr. i cash flow overskud for perioden 2002-12 (jf. tabellen tredje kolonne), idet 11 år á hver 71,5 mia. kr. giver 787 mia. kr. Det svarer til mere end en 10-dobling af DUC s hidtidigt samlede efter skat cash flow overskud i perioden 1963-2001. Årsagen til at beløbene bliver så voldsomme er, at når den interne rente beregnes for en så lang periode som 50 år er, så betyder selv meget store mia.kr.'s indtægter sidst i perioden meget lidt for den beregnede interne rente for hele perioden 1962-2012. Omvendt kommer (de historisk relativt små) udgifter i starten af perioden 1962-2012 til at veje relativt tungt i beregningen. 3. Hvad sagde Poul Nielson egentlig? I de to ovennævnte høringssvar fra Chevron-Texaco og Mærsk Olie og Gas samt udtalelserne til pressen gives der ikke nogen præcis henvisning til hvor og hvornår, at Poul Nielsen skulle have lovet DUC, at en realforretning af deres investeringer i hele koncessionsperioden 1962-2012 på 15 pct. efter skat set fra statens side ville være rimelig og acceptabel. Dette fremgår imidlertid af høringssvaret (af 7. november 2001) til Kulbrintebeskatningsudvalgets rapport fra N.S.O.C. - D (North Sea Operators Committee - Denmark), som har sæde hos Mærsk Olie og Gas på Esplanaden 50. I N.S.O.C. - D's høringssvar henvises til energiministerens (Poul Nielsons) besvarelse af spørgsmål 58 i Bilagshæftet (fra 1982) til betænkning over (L 38) Forslag til lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven). I boks 1 er vist Poul Nilesons besvarelse af spørgsmål 58, som DUC henviser til.

8 Boks 1. Poul Nielsons besvarelse af spørgsmål 58, som DUC henviser til Spørgsmål 58: Hvilke eksempler er mest realistiske i bilag II og bilag III? Svar (besvaret af energiministeren): Spørgsmålet om hvilke eksempler, der er mest realistisk i bilag III, kan ikke umiddelbart besvares. Alle eksempler er for så vidt realistiske i og med, de konkret ville kunne optræde. Det kan imidlertid tilføjes, at vurderigen af, om et felt skal udvikles, bl.a. fastlægges ud fra den interne rente, men også en række andre nøgletal såsom pay-outperiode, nutidsværdi m.v. lægges til grund for vurderingen. Når f.eks. den interne rente lægges til grund for vurderingen, afhænger kravene til dennes størrelse i høj grad af, med hvilken sikkerhed forekomsten betragtes. Såfremt der kun har været boret en enkelt efterforskningsboring, vil kendskabet til forekomsten være begrænset. Jo flere afgrænsningsboringer, der er udført, jo større vil kendskabet til strukturen og produktionsegensskaberne være. Med den øgede grad af forudsigelighed vil kravene til den interne forrentning mindskes. Der vil dog stadig være tale om et væsentligt højere krav til forrentningen, end man retospektivt ville anse for tilfredsstillende. Dette skyldes ikke mindst, at erfaringerne fra Nordsøen viser, at det generelt har været væsentligt dyrere at udbygge felterne end budgetteret ved beslutningen om feltudbygningen. Såfremt der skulle afholdes efterforskningsudgifter til ca. 4 boringer, ville felt A give en forrentning på ca. 15 pct. i realværdier (jf. spm. 54). En realforrentning på 15 pct. må betragtes som en acceptabel forrentning retospektivt betragtet. På et planlægningsstadium, hvor mange usikkerhedsmomenter spiller ind, vil kravene til projektet formentlig ligge over 15 pct. realforrentning. Energistyrelsen er dog bekendt med, at kravene til forrentningen i forskellige faser varierer meget fra selskab til selskab, bl.a. fordi selskabernes selvforsyningsgrad af råolie varierer meget. Kilde: Bilagshæfte til betænkning over (L 38) Forslag til lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven). Betænkningen blev afgivet 2. april 1982, mens lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. april 1982. 4. Har DUC ret eller ej i det, de har fremført? I dette afsnit vil DUC's udsagn om, hvad Poul Nielson sagde og hvad han rent faktisk sagde i sin besvarelse af spørgsmål 58, blive sammenlignet for at vurdere, om DUC har ret eller ej i det, de har fremført. Det ses klart af den fulde tekst i boks 1, at Poul Nielson kom med en vurdering af, om olieselskaberne ville anse en intern forrentning for et tidligere givet hypotetisk felteksempel (nemlig felteksempel A, som har en real efter skat intern rente på ca. 15 pct., jf. besvarelsen af spørgsmål 54) som en acceptabel forrentning set i forhold til olieselskabernes forrentningskrav. Poul Nielsons svar var, at olieselskaberne for det givne hypotetiske felteksempel ville betragte 15 pct. realforrentning efter skat som en acceptabel forrentning. Det ses ligeså klart af den fulde tekst i boks 1, at Poul Nielson ikke udtalte, at den samlede realforretning af alle investeringerne i hele koncessionsperioden 1962-2012 på 15 pct. efter skat set fra statens side ville være rimelig og acceptabel, sådan som DUC-selskaberne hævder.

9 Det er derfor faktuelt forkert, når Chevron-Texaco siger, at "Poul Nielson i forbindelse med forhandlingerne af den gældende kulbrinteskattelov i 1982 betragtede en realforrentning på 15% over perioden 1965-2012 som acceptabel" og når Anders Würtzen som talsmand for DUC i sammenhæng med Energistyrelsens skøn over DUC's realforrentning efter skat for alle investeringer i hele koncessionsperioden 1962-2012 siger, at 15 pct. real efter skat intern forrentning "blev forudsat af energiministeren som rimeligt ved vedtagelse af kulbrinteskatteloven" og var det "som blev stillet selskaberne i udsigt fra regeringen ved kulbrinteskattelovens vedtagelse" og blev regnet som acceptable ved kulbrinteskattens gennemførelse. DUC-selskaberne må derfor anerkende, at Poul Nielson ikke har sagt det, de gentagne gange påstår, han har sagt. DUC-selskaberne må anerkende, at det, de har fremført, derimod er deres egen subjektive fortolkning af det, Poul Nielson har sagt. DUC-selskaberne har imidlertid ikke på noget tidspunkt begrundet, hvordan og hvorfor Poul Nielsons besvarelse af spørgsmål 58 skulle kunne tages som udtryk for det, olieselskaberne påstår, han har sagt. AE mener, det er meget problematisk, at DUC-gruppen, som er og har været ansvarlig for langt hovedparten af udvindingen af Danmarks olie- og gasressourcer, på ovenfor beskrevne måde forsøger at overbevise offentligheden og politikerne om, at energiministeren i 1982 på statens vegne blev lovet og fik stillet i udsigt, at den samlede realforretning af alle deres investeringer i hele koncessionsperioden 1962-2012 på 15 pct. efter skat set fra statens side ville være rimelig og acceptabel. DUC s påstand er i bedste fald en hidtil ikke veldokumenteret og velbegrundet påstand. 7 I fald påstanden vitterligt kan dokumenteres og begrundes, ville det være gavnligt for den offentlige og politiske debat om Nordsøværdierne og beskatningen heraf, at DUC fremlægger mere overbevisende dokumenter og begrundelser for deres påstandes rigtighed. 7 Den hidtidige dokumentation har bestået i en henvisning til Poul Nielsons besvarelse af spørgsmål 58, hvor det næsten udelukkende er sætningen En realforrentning på 15 pct. må betragtes som en acceptabel forrentning retospektivt betragtet som igen og igen er blevet fremhævet uden at forklare offentligheden i hvilken sammenhæng, sætningen blev sagt og uden at begrunde, hvorfor Poul Nielsons besvarelse kan tages til indtægt for DUCselskaberne påstand.

10 I værste fald er DUC s påstande om de 15 pct. udtryk for bevidst vildledning af offentligheden og politikerne med det formål at undgå en strammere beskatning. I det efterfølgende vil ovenstående blive uddybet og diskuteret yderligere. Hvad staten anser for en rimelig forrentning vs. selskabernes forrentningskrav Det fremgår klart af sidste afsnit i Poul Nielsons besvarelse af spørgsmål 58 (se boks 1), at han udtaler sig om olieselskabernes forrentningskrav og ikke om, hvad staten anser for en rimelig og acceptabel forrentning. Dette fremgår helt klart af teksten, idet der adskillige gang tales om (selskabernes) 8 krav til den interne forrentning ligesom besvarelsens sidste sætning "Energistyrelsen er dog bekendt med, at kravene til forrentningen i forskellige faser varierer meget fra selskab til selskab " gør det fuldstændig klart, at der her er tale om olieselskabernes forrentningskrav. Når DUC-selskaberne henviser til Poul Nielsons besvarelse og bruger sætningen "En realforrentning på 15 pct. må betragtes som en acceptabel forrentning retospektivt betragtet" som dokumentation for, hvad der set fra statens side var en acceptabel og rimelig forrentning til selskaberne og regeringens målsætning, er det derfor helt misvisende og ukorrekt. Desuden kan det bemærkes, at Poul Nielson ikke siger, at olieselskabernes forrentningskrav til felteksemplet retospektivt betragtet kan skønnes at være 15 pct. Han siger derimod, at olieselskaberne retospektivt må forventes at betragte en forrentning på det givne felteksempel på 15 pct. som en acceptabel forrentning. Hvis olieselskaberne ser 15 pct. som en acceptabel forrentning, må deres forrentningskrav nødvendigvis være mindre 9 end 15 pct., for hvis forrentningskravet var over 15 pct., ville 15 pct. jo ikke være en acceptabel forrentning for olieselskabet (på det givne felteksempel). Faktisk angiver Poul Nielsons svar ikke nogen nedre grænse for hvor lavt, olieselskaberne forrentningskrav på det givne felteksempel kan skønnes at være, blot at det retospektive forrentningskrav i hvert fald er mindre end 15 pct. 8 Da staten og regeringen ikke stiller nogen forrentningskrav til investeringerne, men at selskaberne naturligvis gør det, er det åbenlyst, at der her er tale om selskabernes forrentningskrav. 9 Når der i sætningen ikke inkluderes den teoretiske mulighed, at forrentningskravet kunne være lig med 15 pct. skyldes det, at det pågældende felteksempel A har en intern forrentning på 14,7 pct., jf. besvarelsen af spørgsmål 54, hvorfor forrentningskravet må være mindre end 15 pct.

11 Et felteksempel fra 1982 med levetid på 17 år vs. en hel koncession på 50 år Af Poul Nielsons besvarelse af spørgsmål 58 fremgår det helt klart, at han ikke udtaler sig om alle investeringerne i hele den 50-årige koncessionsperiode fra 1962 til 2012, men om et enkelt hypotetisk felteksempel fra 1982 - med en levetid på 17 år, jf. bilag III til kulbrintelovforslaget fremsat 20. januar 1982. Det er derfor ukorrekt og fejlagtigt, når Chevron-Texaco (som ejer 15 pct. af DUC) påstår, "at tidligere energiminister Poul Nielson i forbindelse med forhandlingerne af den gældende kulbrinteskattelov i 1982 betragtede en realforrentning på 15% over perioden 1965-2012 som acceptabel", jf. citatet i afsnit 1, og når Mærsk Olie og Gas giver udtryk for samme synspunkt, jf. citaterne ovenfor. Desuden bemærkede Poul Nielson i besvarelsen af spørgsmål 58, at jo flere afgrænsningsboringer, der er udført, jo større vil kendskabet til strukturen og produktionsegenskaberne være og med den øgede grad af forudsigelighed vil kravene til den interne forrentning mindskes. Endvidere sagde han, at Energistyrelsen var bekendt med, at kravene til forrentningen i forskellige faser varierer meget fra selskab til selskab. Poul Nielson indikerer således i sin besvarelse af spørgsmål 58, at selskabernes forrentningskrav helt afhænger af hvilke investeringer og hvor og hvornår, de pågældende investeringer foretages. DUC's samlede investeringer i Nordsøen består af mange mindre delbeslutninger truffet på mange forskellige tidspunkter og med forskellige forrentningskrav afhængig af bl.a. den pågældende investeringsbeslutning og - tidspunkt. Herudover kan det bemærkes, at afkastkravene og -mulighederne vil variere over tid, bl.a. pga. ændringer i renteniveau, ændringer i risiko / usikkerhedsniveauet (det være sig geologisk, teknologisk, politisk, makroøkonomisk usikkerhed m.fl.) ligesom en lang række andre forhold, der har betydning for Nordsøinvesteringerne kan have ændret sig. Ovenstående viser klart, at der er forskel på den for olieselskaberne acceptable forrentning i et enkelt hypotetisk felteksempel fra 1982 - med en levetid på 17 år og så den samlede forrentning af alle investeringerne i hele den 50-årige koncessionsperiode fra 1962 til 2012, eller for den sags skyld samtlige fra og med 1982 og 30 år frem.

12 5. Statens ret til at ændre eller øge beskatningen af Nordsøaktiviteterne I forlængelse af ovennævnte diskussion af, hvad Poul Nielson har sagt og hvad han ikke har sagt om 15 pct. i forrentning, vil det afslutningsvis være naturligt kort - og langt fra fuldt dækkende og fyldestgørende - at diskutere statens muligheder og ret til at ændre eller øge beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen. Ingen aftale om 15 pct. forrentning før olieskatten kan ændres/strammes Det skal bemærkes, at hverken i eneretsbevillingen fra 1962 med dertil hørende protokollater eller de aftaler, der er indgået mellem bevillingshaverne og Staten, indeholder en klausul om, at beskatningen ikke kan ændres eller strammes med mindre, der er udsigt til, at olieselskaberne får en samlet realforretning af alle deres investeringer i hele koncessionsperioden 1962-2012, der er over 15 pct. Staten har ret til at ændre beskatningen, hvis den finder det hensigtsmæssigt Det skal endelig bemærkes, at miljø- og energiministeren bl.a. har oplyst, at"de nuværende koncessioner ikke indeholder eksplicitte bestemmelser, som hindrer indførelsen af nye skatter", jf. den tidligere skatteministers svar af 12. juli 2000 på spørgsmål S 3181 10. Det eneste sted, hvor ministeren siger, at der er indgået en aftale med olieselskaberne om en beskatning, som kræver enighed mellem olieselskaberne og staten for at kunne blive ændret, er bevillingshavernes betaling af fortjenstelementet, som er grundlag for rørledningsafgiften ifølge aftalen af 19. maj 1981 mellem bevillingshaverne og staten. Endvidere har skatteministeren i sit svar af 8. juni 2001 på spørgsmål S 2945 bl.a. oplyst, at det må "antages, at der ikke er statsretlige hindringer for, at eksempelvis en justering af kulbrinteskatteprocenten eller kulbrintefradraget med virkning for fremtidige indkomstår også kommer til at gælde for nuværende koncessioner." 11 10 Jf. http://www.ft.dk/samling/19991/spor_sv/s3181.htm. 11 Jf. http://www.ft.dk/samling/20001/spor_sv/s2945.htm

13 De to ministerbesvarelser indikerer klart, at staten har endog meget vide muligheder for at ændre beskatningen, hvis - og i givet fald sådan som - den finder det hensigtsmæssigt. At staten har denne ret og kan gøre brug af den hvis den finder det hensigtsmæssigt, hverken kan eller bør overraske hverken danske eller udenlandske olieselskaber. Den danske kulbrinteskat fra 1982 var jo (et desværre ikke særlig vellykket forsøg på - jf. Kulbrintebeskatningsudvalgets (2001) rappport) en sådan ny og ekstra beskatning. Skatteændringer og -stramninger forekommer også med mellemrum i mange andre af de lande, hvor olieselskaberne opererer. Senest har man foråret 2002 i UK vedtaget en væsentlig ændring af beskatningsvilkårene for olieog gasproducenterne i den britiske del af Nordsøen. Ændringen indebærer en lempelse af diverse regler (særlig afskrivningsregler), men samtidig en ekstra 10 pct. selskabsskat på olie- og gasproducenternes overskud. Samlet set er der tale om hårdere beskatningsvilkår end hidtil, bl.a. med det formål at øge statens (og dermed befolkningens) andel af det provenu, som opstår ved udvindingen af nationens olie- og gasressourcer.