Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV

NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne og ikke mindst udvikling af og adgang til nye og stadigt bedre lægemidler. Inden for de kommende år er der mange nye kræftlægemidler på vej, der vil revolutionere behandlingen af kræft. Fremskridtene vil blandt andet komme inden for udviklingen af målrettede behandlinger med immunterapi og brug af gentests/biomarkører, ofte omtalt som personlig medicin. Hvis Danmark skal fortsætte den positive udvikling, forudsætter det dels, at sundhedsvæsenet er parat til at tage nye behandlinger i brug, dels at der sættes stærkere ind i forhold til målrettet forebyggelse, herunder forebyggende medicinsk behandling. Med udmøntning af Kræftplan IV bør der formuleres klare målsætninger og tiltag med konkrete tidsrammer og målepunkter, som gør det muligt at følge op på implementeringen og evaluere effekter af tiltag. Det bør være målet med Kræftplan IV, at nye tiltag inden for forebyggelse, screening, tidlig opsporing, diagnostik, behandling m.v. kan sammenholdes med målsætninger og initiativer i sammenlignelige lande. Ligesom der bør være en målsætning om, at den danske behandling af patienter med kræft indenfor 5-10 år, vil kunne vise bedre resultater end for eksempel andre nordiske lande. Det er således afgørende, at der fastholdes en international orientering og benchmarking med udenlandske erfaringer, hvis kvaliteten af kræftbehandlingen skal fastholdes og forbedres. Neden for fremgår Lægemiddelindustriforeningens, Lif, input til det faglige forarbejde til Kræftplan IV. Inputtene er struktureret efter temaerne for de fem nedsatte arbejdsgrupper. Forebyggelse Risikofaktorer som rygning, alkohol og fedme er alle associeret til udvikling af visse former for kræft. Derfor er det vigtig, at inddrage målrettet forebyggelse på disse områder i Kræftplan IV. Det kræver en bred tilgang, der har fokus på bl.a. oplysning, undervisning, rådgivning, skat og afgifter, kost og motion men også medicin. Målsætninger Reducere andelen af rygere, især storrygere Reducere andelen af borgere med alkoholmisbrug og overvægt

Forslag til tiltag Der er brug for flere oplysningskampagner med fokus på patienter og pårørende. Befolkningen skal oplyses, så der skabes øget bevidsthed om, hvad man selv kan gøre for at nedsætte risikoen for at få kræft. Fire ud af ti kræfttilfælde kan således forebygges (https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/forebyg-kraeft/kan-du-selv-goere/ Det bør inddrages, hvordan let og lige adgang i hele landet til forebyggende medicinsk behandling kan bidrage til at styrke behandlingen af patienterne, når den generelle forebyggelsesindsats har motiveret borgerne til at indlede et behandlingsforløb. Anvendelse af lægemidler bygger i alle tilfælde på en forudgående dokumenteret evidens for effekt (det er ikke tilfældet for mange andre forebyggende indsatser). Det skal sikres, at lægemidler med dokumenteret effekt på rygning, alkoholforbrug og fedme i praksis gøres tilgængelige gennem medicintilskudssystemet for patienter, der har gavn heraf. Dette vil være på linje med lignende forebyggende medicinsk behandling, som fx ved regulering af blodtryk eller kolesterolniveau. Vedrørende rygning må nye tiltag tage højde for, at andelen af daglige rygere er stagneret de sidste fire år. Det må erkendes, at flere strukturelle tiltag har været forsøgt uden tilstrækkelige resultater i de seneste år. Der er derfor brug for nye tiltag, og en større grad af fokus på hjælp til rygerne med at holde op, herunder kombinationsbehandling (rådgivning og medicin). Mulighederne for at forbedre kompetencer hos tilknyttet personale og indholdet i de offentlige tilbud om rygestop bør også i højere grad overvejes. Samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommuner skal styrkes, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2011 om kombinationsbehandling (rådgivning og medicin) skal understøttes i langt større grad blandt andet gennem en justering af medicintilskudssystemet. Tovholderrollen i forhold til den enkelte ryger og vedkommendes ønske om rygestop bør også styrkes for at øge rygerens chance for succesfuldt rygestop. Lif ser med stor bekymring på den dalende tilslutning til HPV-vaccinationsprogrammet. Den lave tilslutning vil betyde, at der fremadrettet kan forventes, at flere kvinder vil udvikle livmoderhalskræft. Kræftplan IV bør indeholde specifikke tiltag, der adresserer denne udfordring. Tidlig diagnostik/opsporing Da behandlingseffekt (prognose og livskvalitet) i langt de fleste tilfælde er tæt koblet til tidspunktet for behandlingsstart, er det afgørende, at kræft diagnosticeres tidligt, og at kræftpatienter kommer hurtigt i behandling. Målsætninger Tidligere diagnosticering af flere patienter med kræft Hurtig procedure for diagnosticering Bedre kvalitet i diagnosticering 2

Forslag til tiltag Målrettet indsats for at styrke både kvaliteten og hastigheden i forhold til diagnosticering af kræft. I den forbindelse spiller de praktiserende læger en vigtigt rolle. Det anbefales, at Kræftplan IV indeholder tiltag, der styrker de alment praktiserende lægers mulighed for og kompetencer til at identificere patienter, der har en kræftsygdom. Det kan eksempelvis være efteruddannelse, men også udvikling og adgang til nye elektroniske værktøjer til tidlig opsporing og beslutningsstøtte målrettet opsporing af kræft. Oprettelse af flere ja/nej klinikker (diagnostiske centre), som på Silkeborg Sygehus, så den praktiserende læge har én indgang til at henvise patienter med henblik på en hurtig udredning for eksempelvis kræft. Samtidig sikres patienten en hurtig, multidisciplinær og højt specialiseret udredning. Der bør være særskilt fokus på de diagnostiske ressourcer. Der er i dag stor variation mellem sygehuse og regioner i den diagnostiske udredning, herunder forskelle i anvendelsen af biopsier, scanninger samt i brugen af diagnostiske markører. Undersøgelserne bør ensrettes og standardiseres samt effektiviseres med henblik på ensartet høj kvalitet samt at frigive ressourcer til andre områder. Der skal være ambitiøse mål for tidsfrister for såvel diagnostik, behandling og rehabilitering, der tager udgangspunkt i, at vi skal lære af de bedste afdelinger i landet. En hurtig diagnose er en forudsætning for, at patienter får behandling i tide. Afklaring af, på hvilke områder en øget screeningsindsats eller standardiserede undersøgelser vil bidrage til en sikker, hurtigere og mere effektiv opsporing af kræftpatienter, fx lungekræftscreening. Hvor dette er tilfældet, skal der indføres screeningsprogrammer gerne målrettet risikogrupper. I det omfang radiologerne ikke selv har tid til at se billeddiagnostikken igennem på grund af det markant øgede pres, bør der gøres øget brug af udenlandske reading centre. Behandling Forbedret kræftbehandling skyldes i stor udstrækning udvikling og adgang til nye og stadigt bedre lægemidler. Det er derfor naturligt, at Kræftplan IV også indeholder tiltag, der er målrettet udvikling og ibrugtagning af nye kræftlægemidler. Der bør være en klar ambition om at sikre alle patienter på tværs af regioner - hurtig og lige adgang til effektive kræftlægemidler. Målsætninger Sundhedsvæsenet skal være gearet til at tage nye og mere effektive behandlinger i brug. Der skal være gode rammer for et effektivt offentlig-privat forskningssamarbejde. Den patientoplevede livskvalitet bør være et afgørende effektmål. Den danske forskning inden for kræft skal ligge i top på verdensplan Forslag til tiltag Allerede i dag anvendes kræftlægemidler, der falder under betegnelsen personlig medicin. Fremadrettet vil stratificering og individualisering af kræftlægemidler både udvikling og anvendelse heraf øges. Det vil betyde, at den enkelte kræftpatient kan 3

tilbydes en mere effektiv behandling og behandling med færre bivirkninger. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet er parat til at tage de nye kræftlægemidler i anvendelse, herunder personlig medicin og immunterapi, hvoraf flere forventes at revolutionere behandlingen. Et vigtigt element i udviklingen af mere effektive kræftbehandlinger er, at kombination af nye og/eller eksisterende kræftlægemidler resulterer i en forøget effekt - populært, at 1+1=3. Dette potentiale skal anerkendes og udforskes. I den forbindelse kan det overvejes at se på reguleringen omkring bundling eller porteføljeaftaler. Det vil sige muligheden for samlet indkøb af lægemidler, der anvendes i kombinationsbehandling. Med mange nye kræftlægemidler i udvikling, hvoraf flere forventes at revolutionere behandlingen på specifikke kræftområder, er det vigtigt, at sundhedsvæsenet er parat til at tage de nye moderne lægemidler i anvendelse. Kræftplan IV bør indeholde (ledsages af) finansiering, der muliggør hurtig ibrugtagning af nye og bedre kræftlægemidler samt tiltag, der forbereder sundhedsvæsenet på øget brug af personlige/stratificerede kræftlægemidler. Der er blandt andet brug for en mere multidisciplinær organisering, der hurtigt og rutinemæssigt kan håndtere nye diagnostiske værktøjer, herunder test for tilstedeværelse af specifikke biomarkører. Det bør overvejes, hvordan disse tests kan indgå i beskrivelserne af pakkeforløb. Der bør desuden være øget fokus på indsamling af data. Samtidig skal det også anerkendes, at lægemiddeludvikling også foregår ved mindre trinvise forbedringer (inkrementel innovation) hvis dette ikke understøttes, risikerer patienter og sundhedsvæsenet på sigt at gå glip af betydelige fremskridt. Med henblik på at optimere effekten/outcome af lægemiddelbehandling (og evt. senere rehabilitering), bør det overvejes, hvordan add-on services målrettet patienter, pårørende og/eller sundhedspersonale kan inddrages. Sådanne kan udvikles og stilles til rådighed i kombination med lægemidler. Dette kan eksempelvis være praktisk støtte og/eller teknologiske værktøjer (fx Apps) til håndtering af lægemidlet, hjælp til sikring af compliance, der kan informere, guide, registrere eller videreformidle data og informationer. Det kan også være særlige opfølgnings- eller rehabiliteringsprogrammer (patientprogrammer), der er skræddersyet til at optimere effekten af specifikke behandlingsforløb. For at sikre patienter lige adgang til eksperimentelle behandlinger er der behov for en revitalisering af Udvalget for Eksperimentelle Behandlinger, der bør træffe afgørelser med udgangspunkt i transparente kriterier. Patienter, der oplever at få nej til en behandling, har brug for den løftestang, som Udvalget for Eksperimentelle Behandlinger er. Afgørelser skal træffes på baggrund af lægefaglige vurderinger og klare kriterier. Kræftplan IV bør desuden fokusere på evaluering af den patientoplevede livskvalitet, enten som primær eller som sekundær effektmål. Der er en stigende antal studier med fokus på effekten af måling af livskvalitet. På trods af at overlevelse og sygdomsfri overlevelse er de kritiske faktorer for kræftpatienter, er den overordnede livskvalitet ligeledes afgørende. 4

På kræftområdet går forskning og behandling ofte hånd i hånd. I 2014 var knap 3.000 kræftpatienter inkluderet i kliniske lægemiddelforsøg (jf. Sundhedsstyrelsens Årsrapport 2014 kliniske forsøg med lægemidler). Det er det sygdomsområde, hvor der i Danmark gennemføres allerflest kliniske lægemiddelforsøg. Deltagelse i kliniske lægemiddelforsøg bidrager til, at den enkelte patient får hurtig adgang til den nyeste og mest innovative kræftbehandling (i nogle tilfælde er alle eksisterende behandlingsalternativer udtømte). For sundhedsvæsenet betyder lægers og sundhedspersonalets aktive medvirken til gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg, at de får værdifuld praktisk viden om udvikling og anvendelse af helt nye kræftlægemidler dette kan bidrage til en efterfølgende sikker ibrugtagning af de nye behandlinger. Derfor er det også vigtigt, at Kræftplan IV indeholder specifikke tiltag, der understøtter klinisk kræftforskning det gælder både den forskning, som initieres af læger og virksomheder. Sikring og udvikling af gode rammer for et effektivt offentlig-privat forskningssamarbejde bør stå helt centralt i Kræftplan IV, herunder fx omkostningsniveauet for gennemførelse af kliniske forsøg. Endelig bør Kræftplan IV ideelt også bidrage til at skabe fundament for udvikling af nye innovative behandlinger, som ser dagens lys om 10, 15 eller 20 år. Udvikling af nye kræftlægemidler bygger ofte på grundforskningsopdagelser, som gøres af universiteter og andre offentlige grundforskningsmiljøer. Eksempelvis er kortlægningen af det menneskelige genom i starten af 00 erne et basalt fundament for, at lægemiddelvirksomheder i dag kan udvikle personlig medicin målrettet specifikke genomsekvenser. Da Danmark har unikke sundhedsregistre og biobanker ikke mindst på kræftområdet bør Kræftplan IV bidrage til, at stærke grundforskningsmiljøer gives ressourcer og mulighed for at anvende danske sundhedsdata til at udvikle den basale forståelse af kræftsygdomme. Det er selve fundamentet for nye kræftbehandlinger. Kræftplan IV bør derfor også indeholde et langsigtet og visionært perspektiv det vil fremtidens kræftpatienter få gavn af. Rehabilitering og palliation Se punktet oven for. Sammenhængende forløb Tæt samarbejde mellem almen praksis, sygehus og kommune, hvor patienten er i fokus og pårørende inddrages er en forudsætning for gode sammenhængende forløb Det gælder både i forhold til hurtig diagnosticering og i forhold til opfølgning på akut/endt behandling og rehabilitering. Kræftplan IV bør have særlig fokus på at sikre bedre samarbejde på tværs af sektorer. Målsætning Patienterne skal opleve sammenhængende forløb, hvor de ikke tabes mellem to stole. Forslag til tiltag Kræftplan IV bør indeholde bindende aftaler og konkrete målsætninger for, hvad der skal ske på området og hvornår opsatte mål er opfyldt. Kvalitet i patientbehandlingen bør være et helt centralt omdrejningspunkt for Kræftplan IV. Det gælder i særlig grad anvendelsen af nye kræftlægemidler. Foruden hurtig adgang til nye lægemidler, bør der ske en struktureret implementering og brug, hvor der er fokus 5

på monitorering af outcomes (ønskede effekter og minimering af bivirkninger). Til brug herfor bør potentialet i sundhedsdata udforskes yderligere. Follow-up effektstudier på kræftlægemidler (post marketing) gennemføres i dag med udgangspunkt i danske registerdata. En mere aktiv og effektiv anvendelse af sundhedsregisterdata kan bidrage til at styrke monitoreringen af effekt og kvalitet af kræftbehandlingen. Det samme gælder i forhold til monitorering af rehabiliteringsforløb og palliation samt overgangene mellem sektorer. Det vil dels komme den enkelte patient til gavn, dels styrke den generelle udvikling af området. 6