Bilag til analyse. af misbrugsområdet. Marts 2009



Relaterede dokumenter
Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

1. Indledning Lovgrundlag Målgruppe Adgang til alkoholbehandling Formål med behandlingen

Notat. Kvalitetsstandarder for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune Området Voksne med særlige Behov

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Udkast til. Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

RUSMIDDELRÅDGIVNING

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER

Notat. Redegørelse på alkoholområdet

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Mødesagsfremstilling

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Rusmiddelcenter Middelfart

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service

Udkast til. Kvalitetsstandard for Social og lægelig behandling til stofmisbrugere Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER

Center for Social & Beskæftigelse

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

KABS Takstkatalog 2016

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling. December 2015

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling. September 2017

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune.

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

for socialt udsatte TAKSTER 2017 CENTER STOFBEHANDLINGEN HOLSTEBRO

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Stof- og alkoholmisbrugsbehandling. unge og voksne. Kvalitetsstandarder

ALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Alkohol- og stofmisbrug

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Rusmiddelcenter Middelfart

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Organisering De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet Målgruppe for tilbuddene Mål og værdier...

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for behandling af personer med alkoholproblemer

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service. Social- og Sundhedsforvaltningen Familie-Handicap

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos Misbrugscenter Djursland.

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

KVALITETSSTANDARD Social behandling af stofmisbrug for voksne borgere Servicelovens 101

Kvalitetsstandard for behandling af personer med alkoholproblemer

Godkendt den 17. september 2014 af Byrådet i Syddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Ydelseskatalog. Misbrugscenter Mariagerfjord

Transkript:

Bilag til analyse af misbrugsområdet Marts 2009 1

Bilag til analyse af misbrugsområdet Bilag 1: Sundhedsloven 141-142 og serviceloven 101...3 Bilag 2: Center for Rådgivning og Forandring (CROF)...4 Bilag 3: Nordsjællands Misbrugscenter, Lænken og KABS: Behandlingstilbud og vilkår...9 2

Bilag 1: Sundhedsloven 141-142 og serviceloven 101 Sundhedsloven Kapitel 40: Behandling af alkoholmisbrug 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2 Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfrit, uanset hvor patienten bor. Kapitel 41: Lægelig behandling for stofmisbrug 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 3. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Lov om social service Kapitel 18: Behandling 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. 3

Bilag 2: Center for Rådgivning og Forandring (CROF) Baggrund CROF projektet blev etableret i august 2003 for kommunens udsatte borgere med misbrug. Tidligere forsøg med fokus på at afdække misbrugslidelser og motivere borgere til at indgå i et behandlingssamarbejde havde vist, at denne gruppe er vanskelig at motivere. De befinder sig ofte i en førovervejelsesfase, hvor der kræves et længere og mere intensivt tillidsopbyggende motivationsarbejde for at skabe grobund for ønsker om forandring. På baggrund af kommunens egne erfaringer og inspiration fra andre projekter var ønsket at forstærke kontakten til de svageste borgere. Målsætning Det er CROFs mission at skabe en tæt og stabil kontakt til de udsatte borgere med rusmiddelproblematik. CROF fungerer som et knudepunkt for rådgivning og opfølgning ved misbrug. CROFs opgave er således at udrede brugerens brug primært af alkohol (eventuelt også andre stoffer dog ikke heroin) samt at støtte vedkommende og motivere til adfærdsændring og en eventuel gennemførelse af et behandlingsforløb. Målet er på sigt, at borgeren ved at vælge ædruelighed, stoffrihed eller reduktion af forbruget, opnår ressourcerne til at forbedre sine livsvilkår. Dette vil øge muligheden for en eventuel tilbagevenden til aktiv forsørgelse. CROF anbefaler borgeren afholdenhed fra rusmidler, da erfaringer tyder på, at denne målsætning øger chancen for en positiv og varig forandring. Hvis denne løsning ikke er mulig, støtter CROF forsøg på harm reduction, det vil sige at begrænse misbruget og mindske skadesvirkningerne ved misbruget. Det forventes, at borgeren aktivt deltager i planlægningen af indsatsen mod forandring. For at forebygge tilbagefald og fastholde en udvikling er det vigtigt at følge og støtte borgeren i en længere periode også efter behandlingsforløb. Derfor har CROF i koordination med Rudersdal Kommunes øvrige sociale indsats fungeret som en del af efterværnet. Værdigrundlag Alle borgere har ressourcer, og ethvert problem rummer muligheden for en løsning. Udgangspunktet for arbejdet med borgeren tages i borgerens aktuelle situation og i det sociale helhedssyn i dialog og samarbejdet med borgeren. Borgerens ressourcer skal synliggøres for borgeren selv og som udgangspunkt rettes mod et liv som selvforsørger. CROF tænker positivt om menneskets mulighed for forandring. Det er afgørende for CROFs holdning overfor den enkelte borger. Det indebærer, at menneskets natur grundlæggende er konstruktiv, målrettet, social og aktiv. Det forsøger således at få det bedste ud af situationen, og stræber efter at få sine egne behov tilfredsstillet på en realistisk og kreativ måde. At mennesket altid vil prøve at opnå dets mål. At det har behov for nære og dybe relationer til andre, og ønsker at leve i et samspil med disse. Endvidere vælger mennesket at agere i forhold til andre og sine omgivelser. Alle ønsker at leve et meningsfyldt liv, og dette er drivkraften og motivationen bag ovennævnte bestræbelser. Mennesket har, hvad enten man vil acceptere det eller ej, et ansvar for sin livssituation. Målgrupper Den primære målgruppe er udsatte borgere i alderen 18-65 år, som har særlige sociale problemer på grund af primært alkohol og eventuelt hash, kokain, amfetamin o.a. eller medicin. De fastholdes ofte i offentlig forsørgelse som følge af deres misbrug, men kan også være personer, hvor et alkoholmisbrug betyder risiko for at miste et arbejde. Det handler ofte om mænd, som eventuelt har udviklet fysiske skader af alkohol og har abstinensproblematik. Oftest har antabus og anden behandling tidligere været afprøvet. De kan beskrives som borgere med lange perioder på 4

kontanthjælp eller eventuelt tilkendt førtidspension. De har ofte utilstrækkelig styring af deres økonomiske forhold, og de faste udgifter overgår ofte til administration hos sagsbehandler. Deres familierelationer er uholdbare eller meget få, og deres netværk består af misbrugere. Boligsituationen er ustabil, og de er ofte ufaglærte. I de sidste par år har der været en tilstrømning af borgere, som opspores på et tidligere stadium i misbrugslidelsen. De kan ikke betegnes som udsatte i henhold til ovennævnte karakteristika. Der er dog selvfølgelig visse af kriterierne, som kan gøre sig gældende. Fordelingen mellem mænd og kvinder er i denne gruppe mere jævn, og ofte er pårørende involveret. Aldersfordelingen er også udvidet til enkelte både yngre end 18 år og ældre end 65 år. Der indskrives ikke borgere med dobbeltdiagnoser eller mentalt udfordrede. Disse borgere kræver en anden målrettet indsats. Det er dog forventeligt, at der i målgruppen optræder borgere med dobbeltbelastning med både misbrug og forskellige mindre udtalte personlighedsforstyrrelser og depression. CROF forsøger at koordinere indsatsen for misbruget med andre relevante faggrupper (psykolog/psykiater) eller hjælper borgeren med henvisning til anden hjælp og støtte. Fysisk handicappede kan kun visiteres, hvis centret indretnings- og kapacitetsmæssigt skønner at kunne håndtere denne opgave. Alle som begynder i CROF skal være villige til at indgå i et samarbejde om afklaring af misbruget og medvirke i egen udviklingsproces. Man kan være tilknyttet CROF så længe, som forandring skønnes mulig, og indsatsen nytter. Henvendelser CROF modtager henvendelser vedrørende misbrugsrådgivning via telefon, e-mail, i den åbne rådgivning i administrationscentret i Birkerød og mere sjældent uden aftale ved borgernes personlige henvendelse direkte til CROFs kontor. CROFs åbningstider for offentlig henvendelse er mandag til torsdag 9-14 og fredag 9-13; 24 timer i alt ugentligt. Henvendelser kommer fra: Rudersdal Kommune: Beskæftigelse, Børn og Unge, Psykiatri og Handicap, Økonomi, Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter, Specialteamet under hjemmeplejen og personalesager vedrørende misbrug. Borger med misbrug Pårørende til misbruger Praktiserende læger Gentofte sygehus Kriminalforsorgen Misbrugsbehandlingssteder Herberg Virksomheder Henvendelser fører i langt de fleste tilfælde til en personlig samtale for borgeren med en rådgiver i CROF. Denne samtale foregår oftest hos CROF, men det kunne også være på borgerens bopæl, institution eller hos en sagsbehandler i kommunen. Førstegangshenvendelser på telefon kan også føre til telefonisk information og rådgivning, hvor borgeren eventuelt henvender sig igen på et senere tidspunkt. Tilbud til alle borgere Ved den første samtale forsøger rådgiveren med borgeren at danne et overblik over situationen. Afhængig af borgerens tilstand og motivationsniveau påbegyndes en kortlægning af misbrugssituationen i forhold til WHOs internationale klassifikation og andre aspekter ved borgerens livsomstændigheder. Rådgiveren informerer herefter borgeren om de muligheder, der kan være for hjælp og støtte til at forandre situationen, de har henvendt sig om. 5

Der er forskellige indgangsvinkler til, hvordan rådgiveren tackler borgere, som tydeligt søger en behandlingsmulighed, og de som enten er meget i tvivl om karakteren af deres udfordringer, og/eller er blevet bedt om at henvende sig af eksempelvis pårørende eller en sagsbehandler. Første henvendelse kan lede til forskellige muligheder fx: 1) Direkte tilgang til behandling hos samarbejdspartnere. Dette medfører som oftest til mellem to og seks samtaler i CROF for fastholdelse af borgernes motivation og yderligere kortlægning, udvælgelse af behandlingstilbud, kontakt til sagsbehandlere i forskellige områder og visitation i Psykiatri og Handicap. Samtalerne foregår som oftest indenfor et tidsrum af en til to uger. 2) Hvis borgeren ikke ønsker behandling eksternt, og rådgiveren skønner, at vedkommende er motiveret, og vil kunne profitere af rådgivning, tilbydes borgeren et forløb med fremmøde hos CROF. Der planlægges et samtaleinterval med en intensitet og målsætning, som rådgiveren og borgeren i fællesskab kan gå ind for. 3) Flere motivationssamtaler. Disse kan strække sig over en længere periode og ofte i starten være flere gange om ugen. Afhængig af borgerens tilstand indbefatter forløbet forsøg på at få etableret et fremmøde upåvirket af rusmidler. Denne bestræbelse kan involvere afgiftning i samarbejde med egen læge eller anden tilbud. Samtalerne kan på sigt munde ud i et behandlingsforløb hos behandlingspartnere. Samtalerne kan også vedligeholdes over en længere periode med et harm reduction formål for øje. 4) Borgeren informeres mere generelt om misbrug og behandlingsmuligheder. Der aftales efter borgerens ønske ikke et nyt møde. Tilbud til udsatte borgere Udover tilbudet ovenfor beskrevet, vil den udsatte borger ofte kræve en speciel indsats, som kræver flere ressourcer. Man forsøger at støtte vedkommendes ambivalente og ustabile forsøg på at overholde aftaler, som skal føre til de aftalte mål. Det betyder, at CROF oftere både telefonisk eller med hjemmebesøg vedligeholder kontakten til borgeren. Hvis der er aftalt aktiviteter i forbindelse med besøg på for eksempel behandlingstilbud, indebærer dette ofte følgeskab fra CROFs side, for at fremmøde kan sikres. De udsatte borgere har ofte lange forløb, som varierer i intensitet fra dagligt fremmøde til helt at tabes af syne i andre perioder. Der er tit et tættere samarbejde om disse borgere med andre områder i kommunen. Tilbud til sagsbehandlere I forbindelse med henvendelser fra sagsbehandlere og andre samarbejdsrelationer er CROF et led i deres udredning og planlægning af handleplaner for borgerne. Når sagsbehandleren bliver opmærksom på, at rusmidler kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på planen og borgerens eller hele familiens funktionsniveau, beder de om en mundtlig eller skriftlig vurdering fra CROF på baggrund af de forhåndenværende oplysninger og et eventuelt tidligere kendskab til borgeren fra CROFs side. Denne henvendelse kan enten straks eller senere føre til en egentlig førstegangshenvendelse, hvor borgeren bliver involveret. Denne rådgivning foregår ofte på telefon eller ved henvendelse til rådgiver i træffetiden i administrationscentret i Birkerød tirsdage kl. 13-15 og torsdage kl.13-16. I forbindelse med opfølgning på rådgivnings- eller behandlingsforløb er der også kontakt til sagsbehandlerne. Formålet er en helhedsorienteret social indsats såvel inden som efter et behandlingsforløb. Frekvensen af kontakten til sagsbehandlerne er afhængig af borgerens behov. Evaluering CROF forventede oprindeligt at have kontakt til cirka 30 forskellige personer på årsbasis. Det antal er successivt forøget og femte driftsår havde CROF en eller flere samtaler med 117 forskellige borgere. Man havde forventet at henvise fem borgere i døgn- og otte i dagbehandling på et år. I det femte driftsår er der visiteret 22 borgere til dagbehandling, 24 til døgnbehandling og 7 i ambulante forløb. Enkelte har deltaget i både dag- og døgnbehandling. For den udsatte målgruppe kan det regnes for en succes blot at blive mødestabil og deltage aktivt i centrets aktiviteter, også uden at være påvirket, samt at overholde stedets normer og regler. 6

Borgere rådgivet i CROF femte driftsår aug 2007- juli 2008 og fjerde år. Totaler driftsår 5 driftsår 4 ændring Mænd 57 45 27% Kvinder 60 31 94% i alt 117 76 54% heraf: overløbere fra 4.-5. år 43 19 126% nye klienter 74 57 30% Alkohol 73 49 49% Stoffer 22 14 57% alk/stof 6 Pårørende 16 13 23% amb 7 Dag 22 16 38% Døgn 24 17 41% crof (Ikke viderehenvist) 64 43 49% Fremmødt 798 1147-30% Aftaler 1013 1387-27% Mødepct 79 83 gns.samtaler per klient 7 15-55% Der har været en bemærkelsesværdig forøgelse på 94 procent af henvendelser fra kvinder, som nu overstiger antallet af mandlige brugere. En del af disse kvinder er pårørende. Antallet af samtaler i gennemsnit med hver enkelt borger er i femte år halveret fra fjerde driftsår. Tendensen peger altså på kortere interventioner og rådgivnings/motivationsforløb og flere behandlinger hos eksterne partnere i henholdsvis ambulant, dag- og døgnregi. Dette tyder på, at brugerne har flere ressourcer, end det blev oplevet ved projektets start. CROFs kontakt til brugerne og den tværfaglige koordinationen er dog stadig mere intensiv og opsøgende specielt for de mest udsatte, end man kan forvente fra de gængse offentlige misbrugstilbud. En forklaring på denne udvikling kan være: CROF har allerede haft kontakt til en del af de mest udsatte, og sagsbehandlerne i kommunen har fundet løsninger, som ikke længere inkluderer motivation til misbrugsbehandling. Forvaltningen udnytter i stedet for projektet til borgere, som er mindre udsatte, men som de bedømmer kunne have en misbrugsproblematik, som står i vejen for beskæftigelse, og derfor skal udredes og eventuelt i behandling. Der er flere egenhenvendelser fra borgere med ressourcer, som har hørt, at kommunen har egne rådgivere. Projektets egne medarbejdere ønsker mere eller mindre bevidst at arbejde med brugere, som er lettere at motivere og har en bedre prognose for en positiv udvikling, end de mest udsatte har. Metode Alle indskrevne bliver tilbudt individuelt tilpassede forløb. Der vil blive benyttet forskellige metoder i arbejdet med at skabe motivation hos deltagerne. Der arbejdes med motiverende interviews, 12 trins program og kognitiv adfærdsterapi. Borgerne tilbydes individuelle samtaleforløb. Der er et 7

tilbud om gruppearbejde for kvinder. Der benyttes den bedst matchende behandlingstype af private og offentlige tilbud til borgeren, når og hvis dag- eller døgnbehandling iværksættes. Der henvises til selvhjælpsgrupper som AA, NA, Al-Anon, ACA o.a. Personalemæssige ressourcer I projektet er der ansat to misbrugsrådgivere (Dansk Addiction Counselor - DAC) på 37 timer ugentligt. Kommunens misbrugskonsulent indgår som projektleder og rådgiver med 18,5 timer ugentligt. Organisering CROF er forankret i Rudersdal Kommune under Psykiatri og Handicap og refererer til områdechef Lissi Nielsen. Fysiske rammer CROF har egne lokaler på adressen, Bygstubben 15, 2950 Vedbæk. Tlf. 45650810. e-mail crof@rudersdal.dk Økonomiske rammer Projektet er støttet via Socialministeriets satspuljemidler (støtte til initiativer for socialt udsatte grupper) over en seks års periode. Rudersdal Kommune indgår gradvist med henholdsvis 20, 40, 60 og 80 procents finansiering de sidste fire driftsår. CROFs budget er på 1,7 millioner per år. Heraf er der afsat 500.000 kr. til køb af behandling. 8

Bilag 3: Nordsjællands Misbrugscenter, Lænken og KABS: Behandlingstilbud og vilkår Taksterne er opgivet er 2009 priser, men er sendt til godkendelse i regionen hvorfor der må tages forbehold for eventuelle takstændringer. Den. 6. februar 2009 var der fortsat ikke svar fra regionen. Åbningstider: Hillerød Misbrugsambulatorium har åbent for personlig og telefonisk henvendelse mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.00 12.00 samt torsdag kl. 15.00 17.00. Derudover kan tidsaftale arrangeres alle hverdage. Antabus udlevering kan ske efter aftale mandag og torsdag kl. 16.45 17.15 Nordsjællands Misbrugscenter Takster for alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Taksterne er bygget op som pakker af ydelser. Kortlægning 14 dage. kr. 8.962,00 Kortlægning er en forudsætning for udarbejdelse af behandlingsplan. Under kortlægningen belyses brugerens samlede situation. Kortlægningen foretages indenfor den lovpligtige 14 dages behandlingsgaranti. Lav-intensiv behandling 3. mdr. Kr. 3.983,00 Denne pakke kan have forskellig udformning, alt efter målgruppen. Pakken henvender sig til brugere, der har behov for individuelle støttende samtaler cirka én gang om måneden, og som af den ene eller anden grund ikke kan deltage i gruppesammenhæng. Mellem-intensiv behandling 3. mdr.. kr. 13.277,00 Denne pakke kan have forskellig udformning, alt efter målgruppen: Motiverende behandlingsgruppe II: Alkohol og stofmisbrugere, der behøver klarhed over deres forbrug af rusmidler og deres behandlingsbehov. Gruppen mødes én gang ugentligt. Afklaringsgruppe for unge op til 23 år: Dette gruppeforløb henvender sig til unge, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de ønsker at nedsætte eller stoppe deres forbrug af rusmidler. Gruppen mødes én gang om ugen. Efterbehandling for unge op til 23 år: Dette gruppeforløb retter sig mod unge, som har gennemført et behandlingsforløb i Misbrugscentret. Efterbehandlingen sigter mod at fastholde udviklingen hos den unge. Gruppen mødes én gang hver 14. dag. Individuelle samtaler til unge op til 23 år: Et forløb rettet mod unge i forskellige faser af ændringsprocessen, der tager udgangspunkt i de aktuelle problemstillinger, den unge ønsker støtte til håndtere. Samtaler 1-2 gange hver 14. dag. Familiebehandling: Denne pakke er rettet mod familier, hvoraf et af medlemmerne har misbrugsproblemer. Behandlingen har en intensitet på 1-2 gange hver 14. dag. Støtte til brugere i eget hjem: Udgående team yder psykosocial og medicinsk støtte til brugere, der af forskellige årsager ikke selv møder op i Misbrugscentret. Intensiteten er 1-2 gange hver 14. dag. 9

Høj-intensiv behandling 3. mdr. Kr. 26.555,00 Denne pakke kan have forskellig udformning, alt efter målgruppen: Motiverende behandlingsgruppe I: Alkohol og stofmisbrugere, der behøver afklaring af egne ressourcer med henblik på at skabe og fastholde motivation for forandring og behandling for misbrug. Gruppen mødes to gange om ugen. Afklaringsgruppe for unge op til 23 år: Dette gruppeforløb henvender sig til unge, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de ønsker at nedsætte eller stoppe deres forbrug af rusmidler. Gruppen mødes to gange om ugen. Dagbehandling for unge op til 23 år Dette gruppeforløb henvender sig til unge, der ønsker at være stof- og/eller alkoholfri, men som har brug for intensiv støtte og faste rammer for at fastholde motivationen. I behandlingen styrkes den unges selvværd, identitet, konflikthåndtering og generelle sociale færdigheder. Der veksles mellem undervisning, øvelser, opgaver og sociale aktiviteter. Gruppen mødes fire gange om ugen. Individuelle samtaler til unge op til 23 år: Et forløb rettet mod unge i forskellige faser af ændringsprocessen, der tager udgangspunkt i de aktuelle problemstillinger, den unge ønsker støtte til at håndtere. Samtaler 1-2 gange pr. uge. Støtte til brugere i eget hjem: Udgående team yder psykosocial og medicinsk støtte til brugere, der af forskellige årsager ikke selv møder op i Misbrugscentret. Intensiteten er 1-2 gange pr uge. Familiebehandling: Denne pakke er rettet mod familier, hvoraf et af medlemmerne har misbrugsproblemer. Alle i den nærmeste familie tilbydes deltagelse. Behandlingen har en intensitet på 1 gang om ugen. Høj intensitet 6 ugers dagbehandling og 8 ugers aftenbehandling Kr. 28.602,00 Dette gruppeforløb henvender sig til primært alkoholmisbrugere, som er indstillede på at ændre drikkemønstre. Stofmisbrugere, som vurderes at kunne profitere af et 6 ugers forløb, kan også visiteres til tilbudet. Gruppen mødes fem gange om ugen. 8 ugers aftenbehandling har samme indhold, men henvender sig til brugere, der grundet arbejde eller studier ikke kan følge dagbehandling. Gruppen mødes to gange ugentligt. Efterbehandling 3. mdr. kr.5.975,00 Denne pakke kan have forskellig udformning, alt efter målgruppen: Efterbehandling I: Retter sig mod brugere, der har gennemført et af Misbrugscentrets behandlingstilbud, og som ønsker at arbejde videre med deres misbrugsproblematikker uden dog at være i akut risiko for tilbagefald. Gruppen mødes én gang ugentligt. Efterbehandling II: Retter sig mod brugere, der har gennemført Efterbehandling I eller er stabilt ædru/stoffri gennem en længere periode, men med behov for ekstensiv støtte og et netværk uden misbrug. Gruppen mødes én gang ugentligt. Visitation og tilsyn med privat døgnbehandling 12 uger. Kr. 6.240,00 Misbrugscentrets døgnkonsulent foretager forbesøg med brugeren på behandlingstilbudet og besøger brugeren på døgnbehandlingsstedet minimum én gang indenfor de 12 uger, og der foretages et struktureret interview med brugeren. Interviewet fokuserer på brugerens oplevelse af behandlingseffekt og problemhåndtering og munder ud i en evaluering af behandlingsplanen. Ydelsen kan ved længere døgnbehandlingsforløb forlænges efter aftale med kommunen. 10

Antabus dagspris kr. 30,00 Denne ydelse omfatter lægelig udredning, udlevering af antabus 1-2 gange om ugen samt lægelig opfølgning minimum hver tredje måned. I behandlingens startfase er den lægelige kontrol dog hyppigere. Substitution dagspris kr. 110,00 Denne ydelse omfatter lægelig udredning, udlevering af substitutions- og støttemedicin 1-5 gange om ugen samt lægelig opfølgning minimum hver tredje måned. I behandlingens startfase er den lægelige kontrol dog hyppigere. ABBA-dagbehandling 1 år. årspris, kr. 19.000,00 Denne pakke omfatter erhvervsrettet misbrugsbehandling i et samarbejde med Gribskov Kommune. Behandlingen kombinerer undervisning, motivationssamtaler, tilbagefaldsforebyggelse og forskellige sociale aktiviteter. Behandlingen foregår både individuelt og i gruppe. Efterbehandlingen består af ugentlige gruppemøder. Tilbudet omfatter følgende ydelser, der er dækket af taksten: Råd og vejledning Pårørendeydelser Indberetning af data til de centrale myndigheder Vilkår: Samme dag, misbrugeren henvender sig i Misbrugscentret, kontaktes hjemkommunen med henblik på accept af, at kortlægningen iværksættes. Inden 24 timer skal kommunen svare. Svarer kommunen ikke, opfattes det som en accept og kortlægningen iværksættes. 12 dage efter brugerens første henvendelse sendes en foreløbig handleplan til kommunen. Behandlingsplanen er et forslag. Kommunen skal svare inden 2 dage for at overholde behandlingsgarantien. Svarer kommunen ikke, opfattes det som en accept af planen. Aftalen er bindende for kommunen, uanset om brugeren gennemfører forløbet eller ej. 11

Lænken Åbningstider i Lænken i Hillerød: Mandag og torsdag 16.00 20.00 Tirsdag og onsdag 9.00 13.00 Priser på Lænkens tilbud opgøres pr. måned Akut behandling eller afrusning: kr. 3.900,00 Enhver person med et alkoholproblem, som henvender sig i et Lænkeambulatorium, vil efter en afklarende lægesamtale modtage behandling med henblik på at stoppe drikkeriet. Den akutte behandling kan omfatte medicinsk abstinensbehandling, som typisk varer to uger. Udredning, visitation og behandlingsplan: kr. 3.800,00 Efter den akutte behandling, vil der blive gennemført en udredning omfattende lægelig helbredstilstand somatisk og psykisk, familiemæssige forhold herunder børn, andre sociale forhold, erhvervsevne, kriminalitet, misbrugsprofil osv. På baggrund af udredningen vil der blive udformet en behandlingsplan. Medicinsk behandling: kr. 2.450,00 Superviseret medicinsk behandling ydes efter behov. I den indledende behandling tilbydes antabus, vitaminer og ved behov medicin mod abstinenser. I det videre forløb kan anden medicinsk behandling mod f.eks. afhængighed, angst, søvnbesvær, depression og lignende komme på tale. Psykosocial behandling: kr. 2.450,00 Samtaleterapi foregår individuelt. Terapien følger problemafdækningen og behandlingsplanens mål. Efterbehandling: kr. 1.200,00 Efterbehandling omfatter mulighed for månedlig samtale med læge eller socialrådgiver, samt forsat medicinsk behandling typisk med antabus. Struktureret tilbagefaldsforebyggelse pr. forløb: kr. 15.373,00 Tilbydes som et højt struktureret gruppeforløb á 10 uger x 2 timer Individuel psykologbehandling pr. time kr. 1.200,00 De Udgående Teams De Udgående Teams (DUT) tilbyder gratis og anonym rådgivning til alle med et for stort alkoholforbrug - også deres pårørende og arbejdskollegaer. DUT kommer ud på hospitaler, hos praktiserende læger, i socialforvaltninger, hjemme hos en borger. 12

Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere (KABS) Telefonisk henvendelse: KABS Gentofte: Mandag, tirsdag og onsdag 9.00 16.00 Torsdag 9.00 15.00 Fredag 9.00 14.00 Cafén er åbent i samme tidsrum. Rusnavigatørene: Mandag og onsdag kl. 9.00 16.00 Tirsdag og torsdag kl. 9.00 20.00 Fredag kl. 9.00 14.00 KABS et tilbud under Glostrup kommune. KABS udbyder behandling af stofmisbrugere og har tilbud målrettet til forskellige målgrupper som beskrives i det følgende: Social behandling efter serviceloven 101: Ambulant behandling sætter ind på områder af brugerens liv; socialt, fysisk og psykisk og består af tre forskellige takstinddelinger alt efter behov: Lav- intensiv kr. 28,00 pr. dag Omfatter brugere, hvor der er behov for opfølgning af problemer gennem samtaler og rådgivning, med baggrund i en behandlingsplan. Brugeren kan fx være i fængsel, i botilbud, modtage ekstern behandling m.v. Mellem intensiv kr. 139,00 pr. dag Brugere der har brug for en kontinuerlig og systematisk rådgivnings og behandlingsindsats. En nyindskrevet bruger vil altid være omfattet af taksten for den mellem-intensive sociale behandling. Brugere som ikke er omfattet at lav- eller høj.intensiv socialbehandling, er omfattet af taksten for mellem-intensiv behandling. Brugere som er omfattet af taksten for mellem-intensiv ambulant behandling, tilbydes som minimum en ydelse hver 14.dag. Høj- intensiv kr. 430,00 pr. dag Omfatter gravide brugere samt særligt belastede brugere som har forældremyndighed over et eller flere børn. Der er ofte brug for en tæt tværsektoriel koordination med kommunens familieafdeling, familiepleje, hospitalers fødeafdeling, børneafdeling m.v. Ungeafdelingen Rusnavigatørerne kr. 398,00 pr. dag Afdelingen er et ambulant behandlingstilbud for børn og unge op til 25 år, bosiddende i Københavns Amt. Det henvender sig til børn og unge, som bruger rusmidler, f.eks. hash, kokain, ecstasy, amfetamin, alkohol m.v. Undtaget herfra er brugere af heroin, som får behandling på KABS regionale afdelinger. Behandlingen er et ambulant tilbud KASA - misbrugspsykiatrisk dagtilbud kr. 622,00 pr. dag Specialambulatoriet er et særligt integreret behandlingstilbud til psykisk syge stofbrugere. På KASA får stofbrugere med alvorlige psykiatriske lidelser, primært skizofreni, psykofarmaka for deres psykiske lidelser og substitutionsbehandling med Metadon og Subutex for deres stofmisbrug. Det Udkørende Team kr. 454,00 pr. dag Tilbudet gives som udgangspunkt dér, hvor brugeren befinder sig; i hjemmet, i botilbudet, på gaden, etc. Ydelserne er mangeartede og spænder fra praktisk hjælp, medicinering, sårskift og lægetilsyn til ledsagelse ved aftaler på f.eks. socialcenter, boligkontor, pengeinstitut eller hospital. 13

Det Udkørende Team kan ved behov inddrage assistance fra psykolog eller psykiater. Det Udkørende Team består sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Der er tilknyttet en speciallæge i almen medicin samt en sekretær. Teamet har tre tjenestebiler, og er derfor i stand til at yde behandling over større geografiske afstande. Lægelig behandling efter sundhedsloven 142: Rudersdal Kommune har overladt den lægelige behandling af stofmisbrugere til KABS, og foretager ikke visitation til den lægelige behandling. Lægelig behandling med substitutionsbehandling Lægelig behandling uden substitutionsbehandling kr. 101,00 pr. dag kr. 28,00 pr. dag 14