Scandlines Danmark A/S Att. Bjarke Jakobsen Bjarke.Jakobsen@scandlines.com IKKE-VVM PLIGT AF SKOVREJSNING I GEDSER 20-01-2014 Center for Miljø & Plan har den 10. december 2013 modtaget materiale vedr. jeres ansøgning om at rejse ca. 1,4 ha skov i Gedser i en kile mellem to eksisterende fredsskovarealer. Arealet er beliggende på matr. nr. 42aa, Gedesskov Huse, Gedesby, beliggende Jernbanevejen 2, 4874 Gedser, jf. vedlagte kortbilag. Ejer af arealet er Scandlines Danmark A/S, Havneholmen 29, DK-1561 København V. Afgørelse ikke VVM-pligt Guldborgsund Kommune har ved VVM-screening afgjort, at der ikke er behov for at udarbejde en VVM-redegørelse for ca. 1,4 ha skovrejsning i Gedser, da dette ikke anses for at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er meddelt efter Planlovens 11 g, (BEK nr. 587 af 27.5.2013). Afgørelsen kan tidligst udnyttes efter klagefristens udløb, med mindre afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet (se klagevejledning nedenfor). Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, dvs. 4 uger fra offentliggørelsen. GULDBORGSUND KOMMUNE NATUR - CENTER FOR MILJØ & PLAN PARKVEJ 37 4800 NYKØBING F SAGSNR. 13/44616 SAGSBEHANDLER: MAYA-MARIA MADSLUND DIR +45 54731979 MAMA@GULDBORGSUND.DK CVR NR. 29 18 85 99 TELEFONTIDER MAN ONS KL. 9.00 15.00 TORS KL. 9.00 17.00 FRE KL. 9.00 12.00 Kommunen vurderer, at det ansøgte, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder væsentligt. Det vil heller ikke ødelægge eller beskadige plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af Habitatdirektivets bilag IV, jf. BEK nr. 408/2007. Udnyttelsen af afgørelsen kan dog først ske, når øvrige afgørelser efter anden lovgivning er meddelt, samt når den nuværende lokalplan nr. 44 fra 1996, der gælder for arealet, er ophævet. Begrundelse for afgørelsen Plangrundlag og arealanvendelse Den nuværende lokalplan nr. 44 for Gedser terminalområde fra 1996 vil blive ophævet i foråret 2014. I forbindelse med ophævelsen af lokalplanen planlægges vedtaget et kommuneplantillæg, der ændrer rammen for skovrejsningsområdet. Den tidligere kommuneplanramme fra januar 2011 indeholdt anvendelsesformålet: Offentlige formål museum, fritidsanlæg, bypark, idrætsanlæg o.l. Anvendelsesformålet i den
SIDE 2/8 kommende ramme er: Offentlige formål fredskov med mulighed for indretning af stier. Arealet har tidligere været anvendt til indkørsel/check in område, men ophørte med denne anvendelse i september 2012. Dette skete på baggrund af, at Lokalplan 141 Gedser Havn samt et kommuneplantillæg i januar 2011, var blevet vedtaget. Dette ændrede anvendelsesbestemmelsen for kilen mellem de to fredsskove til offentligt formål. Det nye terminalområde blev etableret i 2011-2013. I stedet for indkørsel/check in område anlægges en fredsskov med hjemmehørende træarter, hvilket vi vurderer som naturforbedrende. Skovrejsningsområde - neutralområde Arealet er beliggende i et neutralt skovrejsningsområde, dvs. et område, hvor skovrejsning er mulig. Område med begrænsede drikkevandsinteresser. Området er beliggende inden for område med begrænsede drikkevandsinteresser. Ændringen af arealanvendelsen fra indkørsel og terminalområde til fredsskov vurderer vi som naturforbedrende og mindre miljøbelastende. Nationale beskyttede områder Der er ingen beskyttede naturtyper på arealet. Lavbundsområde Skoven ønskes rejst inden for lavbundsområde. Skovrejsning på et lavbundsområde er i overensstemmelse med formålet med udpegning af lavbundsområder i henhold til Kommuneplanen, nemlig at lavbundsområder så vidt muligt skal kunne blive naturgenoprettet. I dette tilfælde bliver lavbundsområdet naturgenoprettet med skovbevoksning. Kystnærhedszone Skoven ønskes rejst inden for kystnærhedszonen, hvilket ikke er i uoverensstemmelse med Kommuneplanens retningslinjer. Natura 2000-områder Skovrejsningsarealet ligger ca. 80 m Natura 2000-område nr. 173 herunder habitatområde nr. 152 samt fuglebeskyttelsesområde nr. 83. På baggrund af denne afstand mellem det ansøgte og Natura 2000-området samt det ansøgtes karakter og tidligere anvendelse (skovrejsning samt at arealet har været anvendt til indkørsel/check in område) vurderes det, at det ansøgte ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området væsentligt. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området fremgår af vedlagte bilag. Bilag IV-arter Søgning i Danmarks Miljøportals Naturdatabase den 13.1.2014 gav ingen resultater. Center for Miljø & Plan vurderer, at der kan forekomme flagermus inden for de to fredskovsarealer samt eventuelt rastende padder fra de nærliggende søer. Det vurderes, at en ændring af arealanvendelsen fra indkørsel/check in område til skov kan øge yngle- og rastemulighederne for flagermus og padder. Derfor vurderer vi, at det ansøgte ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets Bilag IV eller ødelægge plantearter optaget på Bilag IV.
SIDE 3/8 Samlet vurdering Center for Miljø & Plan vurderer, at rejsning af ca. 1,4 ha skov på det pågældende areal ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Sagens indhold Skovrejsning er omfattet af bilag 2, punkt 1,d, i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1654 af 27.12.2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet). Vi har derfor vurderet aktiviteternes mulige påvirkning af miljøet efter bilag 3 i bekendtgørelsen (VVM-screening). I forbindelse med ombygning af terminalanlæg til Gedser Færgehavn har Naturstyrelsen meddelt to tilladelser den 1. april og den 21. juli 2011 til at ophæve fredskovspligt på henholdsvis 7.098 m 2 samt 1.424 m 2, bl.a. med vilkår om, at der skal udlægges erstatningsskov på henholdsvis 1,1 ha og 0,21 ha, samt at erstatningsskoven skal placeres således, at de to eksisterende fredskovsarealer bindes sammen til et sammenhængende fredskovsareal, jf. vedlagte kortbilag. I mail af 10. december 2013 har ansøger til kommunen meddelt, at denne ønsker at plante ca.1,4 ha fredskovsareal på en kile mellem de to fredskovsarealer. Ansøger har oplyst, at der plantes hjemmehørende træarter, som fx eg, rødel og fuglekirsebær. Besigtigelse Center for Miljø & Plan besigtigede sammen med Bjarke Jacobsen og Fritz Kristensen, Scandlines, arealet den 15. oktober 2013, hvor der ønskes rejst skov. Scandlines oplyste, hvilket Center for Miljø & Plan også konstaterede, at området var blevet ryddet for bygninger, asfaltbelægning og underliggende stabilgrus. Derudover er det blevet oplyst i ansøgning af 10. december 2013, at muld er blevet udlagt i foråret 2013. Det blev konstateret, at skoven vil udgøre en samlet helhed med de to eksisterende fredsskove, og at skoven kan danne mulighed for flere rekreative oplevelser for borgere mv. i Gedser. Vær opmærksom på Hvis man skal foretage jordarbejder, kan der være en risiko for, at fortidsminder ødelægges. Jf. museumslovens 25 kan man forud for igangsættelsen af arbejdet anmode Museum Lolland-Falster om at foretage en vurdering af risikoen for, at arbejdet vil true fortidsminder, og om det er en god ide at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Hvis man under arbejdet støder på et fortidsminde (f.eks. pletter eller områder med mørkt jord, stensamlinger, oldsager, knogler o.l.) skal man straks stoppe arbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet (jf. museumslovens 27). Fortidsmindet skal herefter anmeldes til Museum Lolland-Falster. Efterfølgende beslutter Kulturstyrelsen, om arbejdet kan forsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse. Henvendelser og anmeldelser skal foretages til Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. 54 84 44 00, post@museumlollandfalster.dk Man kan læse mere i Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser på Kulturstyrelsens hjemmeside;
SIDE 4/8 http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/arkaeologi-paa-land/museernesarkaeologiske-arbejde/vejledning-om-arkaeologiske-undersoegelser/ Vi gør også opmærksom på, at hvis man i forbindelse med realisering af projektet støder på visse vildtlevende dyr herunder bl.a. padder of flagermus, må man i henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen 14, Bekendtgørelse nr. 330 af 19.3.2013, ikke slå dem ihjel, indfange eller indsamle dem, uanset hvilken metode, der anvendes. Afgørelsen offentliggøres Afgørelsen bliver offentliggjort på www.guldborgsund.dk den 21. januar 2014. I vil blive orienteret, hvis afgørelsen bliver påklaget. Klagevejledning I kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal så vidt muligt sendes elektronisk til Guldborgsund Kommune pr. mail natur-miljoeplan@guldborgsund.dk eller til Center for Miljø & Plan, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Vi videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, dvs. 4 uger fra offentliggørelsen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din/jeres klage, at I indbetaler et gebyr på 500 kr. I modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. I skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ophæves eller ændres, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af fristen for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Følgende kan også klage:
SIDE 5/8 Miljøministeren Enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder et nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af o o at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. I for besked fra os, hvis andre klager. Hvis der bliver klaget, kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes. Ønsker I at få afgjort sagen ved domstolene, skal I starte retssagen inden 6 måneder efter, I har modtaget vores afgørelse. Spørgsmål Eventuelle spørgsmål kan rettes til Maya-Maria Madslund tlf. 5473 1979 eller mama@guldborgsund.dk Med venlig hilsen Kit Stoltzenbach Palmkvist Miljøbiolog dit navn og din titel Maya-Maria Madslund Miljøplanlægger Kopi til: Naturstyrelsen, nst@nst.dk Naturstyrelsen Storstrøm, saf@nst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnguldborgsund-sager@dn.dk Friluftsrådet, v/terkel Jakobsen, jakobsen.terkel@gmail.com Museum Lolland-Falster, post@museumlollandfalster.dk Dansk Ornitologisk Forening, København, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, guldborgsund@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Lokalt vandistrikt, v/christian Skotte, cskotte@cas.org Dansk Landbrug Sydhavsøerne, info@dlsyd.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Plantedirektoratet, pdir@pdir.dk Plan & Byggeri, Dennis Grønbæk Christensen, dgc@guldborgsund.dk
SIDE 6/8 Kortbilag Detailkort Luftfoto 2013 af Gedser, Sydfalster. Skovrejsningsarealet er angivet med blå signatur. Angivelsen er ikke målfast.
SIDE 7/8 Oversigtskort - Gedser, Sydfalster. Skovrejsningsarealet er angivet med blå signatur. Angivelsen er ikke målfast.
SIDE 8/8 Bilag Udpegningsgrundlag for natura 2000-områder Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) *Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) *Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) Arter: Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus * angiver prioriteret naturtype eller art Gråsæl Spættet sæl Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F83 Strækningen ved Hyllekrog-Rødsand Arter: Skarv (rastende) Rørdrum Knopsvane (rastende) Sangsvane (rastende) Sædgås (rastende) Mørkbuget Knortegås (rastende) Hvinand (rastende) Lille Skallesluger (rastende) Havørn Rørhøg Blishøne (rastende) Klyde Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne Mosehornugle