Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske arbejdsmarked lige så længe, som der har fandtes kollektive overenskomster, dvs. i mere end 100 år. Disse har i høj grad været medvirkende til udviklingen af et velfungerende arbejdsmarked med en høj organisationsgrad, og hvor organisationerne i kraft af aftaler regulerer arbejdsmarkedet. Sådan som de verserende klagesager er forelagt for Domstolen, vil en dom til fordel for klagerne have som uundgåelig konsekvens, at eksklusivbestemmelser må forbydes fuldstændigt, hvilket vil have endog særdeles vidtrækkende negative konsekvenser for det danske arbejdsmarked. I det følgende uddybes betydningen heraf for den danske fagbevægelse og det danske samfund. Biintervenientens indlæg vil blive disponeret således, at der i det følgende afsnit redegøres kortfattet for den danske fagbevægelses opbygning og baggrunden for anvendelsen af eksklusivbestemmelser. Dernæst følger et afsnit om eksklusivbestemmelsers udbredelse og betydning for det danske arbejdsmarked anno 2005, hvorefter indlægget afsluttes med nogle konsekvensbetragtninger over et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser. 2. Den danske fagbevægelse og eksklusivbestemmelser LO er den største hovedorganisation af fagforbund i Danmark med 19 medlemsforbund og 1,4 millioner medlemmer. I Danmark har vi en enhedsfagbevægelse. Det vil sige, at der i realiteten kun er et forbund på hvert fagligt område. Og vi har en meget høj organisationsprocent. Det giver fagbevægelsen styrke, men det er ikke kun til fordel for fagbevægelsen. Arbejdsgiverne har den store fordel, at alle arbejdere er omfattet af samme overenskomst, og alle uoverensstemmelser kan afgøres ved forhandling med eller proces mod en modpart. Man kan forestille sig, hvilke problemer det ville skabe for arbejdsgiverne, hvis der skulle forhandles og administreres flere forskellige overenskomster for samme arbejde på hver virksomhed, eller hvis ansættelsesvilkårene skulle forhandles individuelt med hver enkelt medarbejder. Man må heller ikke glemme, at fagbevægelsen har en væsentlig del af æren for den positive udvikling i dele af dansk økonomi.
Fagbevægelsen har ved de seneste overenskomstfornyelser indgået overenskomster, der sikrer reallønnen, men heller ikke mere. Derved har fagbevægelsen bidraget til begrænsningen af inflationen og forbedringen af konkurrenceevnen. Der er ingen i Danmark, der tror, at der ville kunne indgås så ansvarlige overenskomster, hvis vi ikke havde en enhedsfagbevægelse, men havde flere konkurrerende fagbevægelser, der kæmpede om medlemmerne bl.a. ved at tilbyde de bedste overenskomster. Der er altså gode grunde til at kæmpe for at bevare enhedsfagbevægelsen. Man kan opdele de ydelser, fagbevægelsen leverer, i to hovedgrupper. Der er de ydelser, som gives direkte til det enkelte medlem. Det kan være tilbud om vejledning fra en socialrådgiver, advokatbistand, deltagelse i kurser eller billige ferietilbud. Den anden type ydelser er de, der kommer alle arbejdere på en arbejdsplads til gode, uanset om den pågældende arbejder er medlem af fagforeningen. Når der ved overenskomstforhandlinger gennemføres forbedringer for arbejderne, når der føres sager ved faglige voldgifter eller i Arbejdsretten med henblik på at håndhæve arbejdernes rettigheder, eller når fagbevægelsens miljøkonsulenter ved en gennemgang af forholdene på en arbejdsplads påpeger sikkerhedsmæssige mangler, kommer resultaterne alle arbejdere, der arbejder inden for det pågældende overenskomstområde eller på den pågældende virksomhed, til gode. I fagbevægelsen mener vi, at alle, der nyder godt af fagbevægelsens arbejde, bør være med til at betale udgifterne hertil. Det har vi i fagbevægelsen traditionelt kaldt solidaritet. Men egentlig adskiller det sig ikke fra, hvad der også kaldes brugerbetaling. Obligatorisk medlemskab af foreninger accepteres da også som en helt naturlig ting på mange andre områder og i meget videre omfang end inden for fagbevægelsen. Hvis en grundejerforening står for kystsikring eller vejvedligeholdelse, betragtes det som helt naturligt, at alle grundejere, der nyder godt heraf, er pålagt obligatorisk medlemskab og dermed har pligt til at deltage i betalingen. Eksklusivbestemmelser er således ikke forskellige fra andre reguleringer, der bygger på et nødvendigt princip om, at alle må bidrage for et opnå et fælles gode. 3. Betydning af eksklusivbestemmelser på det danske arbejdsmarked anno 2005 3.1. Kort beskrivelse af den danske arbejdsmarkeds model Det vigtigt at være opmærksom på, at det danske arbejdsmarked kun i meget begrænset omfang reguleres ved lovgivning. 2
Der en nemlig således, at arbejdsmarkedet i udpræget grad er præget af selvregulering af arbejdsmarkedets parter. Arbejdsvilkårene - herunder løn - fastsættes således ved kollektive aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter med virkning for samtlige ansatte på virksomhederne. Eksempelvis skal arbejdsgiveren give alle ansatte i en butik de samme vilkår efter butiksoverenskomsten, hvad enten de er medlemmer af lønmodtagerorganisationen, som har indgået overenskomsten, eller ej. Denne retsstilling adskiller sig fra forholdene i en række af Europarådets medlemsstater, hvor overenskomsten alene gælder medlemmer og hvor løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt er fastsat ved lovgivning. Dette benævnes som den danske model. Danmark er kendetegnet ved en relativt set meget høj grad af velfærd, hvilket for en meget stor dels vedkommende sikres ved den intensive regulering i overenskomsterne på arbejdsmarkedet. En forudsætning herfor er, at overenskomstdækningen er høj, samt at det er muligt at foretage en effektiv håndhævelse af de indgåede aftaler. Det er ligeledes en forudsætning, at parternes aftalefrihed respekteres fuldt ud, således som et bredt flertal i det danske folketing har været enige om gennem hele sidste århundrede. De eksklusivbestemmelser, som findes på arbejdsmarkedet i dag, er fuldstændig i overensstemmelse hermed indgået som frivillige aftaler mellem lønmodtagerne (kollektivt) og en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation. Det er typisk således, at lønmodtagerne har betalt for eksklusivbestemmelser på samme måde som for en hver anden overenskomstbestemmelse, der imødekommer et lønmodtagerønske. 3.2. Eksklusivbestemmelsers udbredelse Der findes ingen eksakte opgørelser over omfanget af eksklusivbestemmelser. Disse findes i dag alene på det private arbejdsmarked, og det antages almindeligvis, at de her udgør under 10 %. Eksklusivbestemmelser findes således slet ikke på det offentlige område. På det private område findes de stort set alene uden for området for den største danske arbejdsgiversammenslutning, som er Dansk Arbejdsgiverforening. Lidt forenklet sagt findes eksklusivbestemmelser i dag på følgende tre områder A. Kerneområdet for eksklusivbestemmelser er overenskomster mellem LO s medlemsforbund og typisk mindre uorganiserede virksomheder. Aftalen mellem den mindre virksomhed og det pågældende LO-forbund går typisk ud på, at arbejdsgiveren tiltræder den til enhver tid gældende landsdækkende overenskomst, idet arbejdsgiveren samtidig tiltræder en eksklusivbestemmelse. Inden for dette kerneområde har eksklusivbestemmelser særdeles stor betydning for håndhævelse af overenskomsterne, jf. nærmere nedenfor i afsnit 3.5. B. Eksklusivbestemmelser findes desuden hos en række større arbejdsgivere uden for arbejdsgiverorganisationerne. 3
I disse tilfælde er der normalt tale om, at virksomheden selvstændigt forhandler overenskomsten med det relevante LO-forbund, således at løn- og ansættelsesforholdene målrettes virksomhedens specifikke behov. I den forbindelse indgår eksklusivbestemmelsen som en del af aftalegrundlaget på virksomheden. Ofte har virksomheden en selvstændig interesse heri, da eksklusivbestemmelsen er med til at sikre rolige arbejdsforhold, jf. nærmere i afsnit 3.4. C. Endelig findes eksklusivbestemmelser på enkelte organiserede områder, hvor der er særlige problemer i branchen. LO skal særlig henlede opmærksomheden på frisørområdet. Danmarks Frisørmesterforening er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening og har overenskomst med Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund under LO (overenskomsten benævnes i det følgende frisøroverenskomsten). På trods af Dansk Arbejdsgiverforenings principielle modstand mod eksklusivbestemmelser er der i frisøroverenskomsten en særlig vidtrækkende eksklusivbestemmelse i form af en gensidighedsbestemmelse. Denne går ud på, at medlemsvirksomheder af Danmarks Frisørmesterforening ikke må beskæftige udlærte frisører, som ikke er medlem af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund (traditionel eksklusivbestemmelse), samt at medlemmer af forbundet ikke må tage ansættelse på virksomheder, der ikke er medlem af Frisørmesterforeningen (gensidighedsforpligtelsen). Baggrunden er, at der er særlige problemer i faget med stoleudleje. Der henvises til afsnit 3.4, om Frisørmesterforeningens interesse i bestemmelsen, og afsnit 3.5. om betydningen af sådan bestemmelse. Der findes også eksklusivbestemmelser på enkelte andre organiserede områder, fx. inden skorstensfejerområdet. Det samlede omfang heraf er som nævnt begrænset. 3.3. Eksklusivbestemmelsers betydning for den enkelte lønmodtager Eksklusivbestemmelser udgør hvor de findes - naturligvis en begrænsning af den enkelte lønmodtagers frie ret til at søge beskæftigelse. I denne sammenhæng erindres dog om, at en lønmodtager allerede ved ansættelsen skal gøres bekendt med, at der i virksomheden gælder en eksklusivbestemmelse. Der er ikke påvist et eneste eksempel på, at eksklusivbestemmelser har afskåret en lønmodtager fra erhvervsudøvelse. I modsætning hertil er der i den danske retsplejelov en forpligtelse til, at advokater skal være medlem af og bidrage til Advokatsamfundet. Hvor eksklusivbestemmelserne findes, er der således inden for alle fag i Danmark tilsvarende virksomheder, der ikke er bundet af disse bestemmelser. Den lønmodtager, der ikke vil være medlem af det pågældende fagforbund, kan så blot vælge en arbejdsgiver, der ikke har forpligtet sig til at overholde en eksklusivbestemmelse. Denne situation adskiller sig ikke fra forholdene ved alle andre overenskomstbestemmelser. Fastsætter en overenskomst fx arbejdstiden til de 5 første dage i ugen i tidsrummet fra kl. 8.00 til kl. 17.00, kan en overenskomstbundet arbejdsgiver ikke tilbyde en ansat nateller weekendarbejde. Hvis arbejdstageren ønsker nat- eller weekendarbejde, må han eller hun finde en arbejdsgiver, der ikke er bundet af den pågældende overenskomst. 4
Noget andet er, at en lønmodtager typisk vil foretrække at arbejde hos en arbejdsgiver, der har overenskomst. Hos en sådan arbejdsgiver vil der nemlig være tale om ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Vilkår der er skaffet af det fagforbund, der har indgået overenskomsten med arbejdsgiveren. Undersøgelser i såvel Ugebrevet Mandag Morgen som i Catinèt Research viser, at et stort flertal af danskerne er imod indgreb over for overenskomsternes eksklusivbestemmelser. 3.4. Eksklusivbestemmelsers betydning for den enkelte arbejdsgiver Eksklusivbestemmelser udgør et aftalt og dermed frivilligt - indgreb i den enkelte arbejdsgivers antagelsesret. Det skal imidlertid understreges, at der er tale om et meget begrænset indgreb, som arbejdsgiverne ud fra en helhedsvurdering også kan se fordele ved. For det første opretholdes eksklusivbestemmelser kun af den danske Arbejdsret, hvis der kan fremskaffes organiseret arbejdskraft. Kan en arbejdsgiver ikke ved henvendelse til det pågældende fagforbund eller arbejdsformidlingen skaffe organiseret arbejdskraft, står det ham frit for at ansætte uorganiseret arbejdskraft. På samme måde som den enkelte lønmodtager ikke afskæres fra erhvervsudøvelse (jf. afsnit 3.3.) bliver arbejdsgiverne således heller ikke afskåret fra at drive sin virksomhed. For det andet er ca. 80 % af de danske lønmodtagere organiseret i forbund under LO. Det vil sige, at det kun er ca. 20 % af arbejdsstyrken, som arbejdsgiveren umiddelbart ikke kan ansætte. Blandt disse vil en meget stor del være villig til at melde sig ind i det relevante forbund. Indgåelsen af en eksklusivbestemmelse indebærer også fordele for den enkelte arbejdsgiver. Først og fremmest sikres rolige arbejdsforhold på virksomheden og en hensigtsmæssig administration, idet der (som også omtalt i afsnit 2) kun er en overenskomst på virksomheden. Det er en derfor udbredt misforståelse, når det i pressen ofte fremstår som om, at arbejdsgivere i almindelighed skulle være modstandere af eksklusivbestemmelser. Dette er ikke tilfældet. LO skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at LO er bekendt med en række arbejdsgivere, som ønsker eksklusivbestemmelser af hensyn til stabile forhold på arbejdspladsen. Der henvises til, at såvel Coop Danmark som Falck til dagspressen har udtalt sig positivt om eksklusivbestemmelsers betydning. (Artikel i BT den 26. juni 2002). LO er endvidere bekendt med, at bl.a. Jysk (Sengetøjslager), Vest-Frost i Esbjerg og Nilfisk i Storkøbenhavn ønsker eksklusivbestemmelser, idet de to sidstnævnte virksomheder endog fastsætter dem ensidigt som betingelse for at opnå arbejde. Hertil kommer, at på visse organiserede områder optræder arbejdsgiverforeningen sammen med lønmodtagerorganisationer som forsvarer af eksklusivbestemmelser. 5
Dette er således tilfældet på frisørområdet, hvor parterne har den i afsnit 3.2. omtalte gensidighedsklausul. Baggrunden for denne bestemmelse er, at man forud for indførelsen af denne havde problemer inden for området med såkaldt stoleudleje, hvor ikkeuddannede til underpris undergravede og omgik fagets overenskomst, jf. i øvrigt nærmere under pkt. 3.5. I forbindelse med behandlingen af regeringens lovforslag (jf. regeringens brev i sagen af 28. maj 2003 med bilag) var overenskomstparterne på frisørområdet derfor helt enige om at bevare gensidighedsklausulen. Der henvises i den forbindelse til, at formændene i Danmark Frisørmesterforening og Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund i fællesskab i flere artikler bl.a. gengivet i Horsens Folkeblad den 6. august 2002 anfører, at der tidligere simpelt hen (har) været tale om en dumpning af alle anstændige regler og dermed en dumpning af fagets anseelse. På den baggrund anmoder organisationerne regeringen om at give dem frihed til at klare problemerne ved fælles hjælp sammen med deres medlemmer, og at undlade at gribe ind i deres aftalte gensidighedsbestemmelser. 3.5. Betydning i øvrigt af eksklusivbestemmelser I dette afsnit behandles spørgsmålet om eksklusivbestemmelsers betydning for håndhævelsen af overenskomsterne og sikring af fair konkurrence samt bekæmpelse af sort og illegalt arbejde. Eksklusivbestemmelser anvendes især over for mindre uorganiserede arbejdsgivere, hvor der hyppigt er problemer med at håndhæve overenskomsterne. På det nuværende arbejdsmarked spiller tillidsrepræsentanten en afgørende rolle i den enkelte virksomhed. Der kan således vælges en tillidsrepræsentant i alle virksomheder med 4 eller 5 ansatte. Tillidsrepræsentanten er fagforbundets repræsentant i den enkelte virksomhed. Tillidsrepræsentantens vigtigste opgave er at sørge for, at overenskomsten overholdes. Kan problemerne ikke løses i virksomheden, må tillidsrepræsentanten indberette dem til hans organisation. Men uorganiserede mindre virksomheder vil typisk ikke have en tillidsrepræsentant. Fagforbundene har ikke en almindelig adgang til oplysninger fra ansatte om deres lønog ansættelsesvilkår. Det er derfor af afgørende betydning for kontrollen med overenskomsternes overholdelse, at de ansatte er medlemmer af de overenskomstbærende forbund. Betydningen af at have medlemmer på disse nævnte mindre virksomheder spiller en endog meget stor rolle i praksis. LO skal i den forbindelse henvise til, at det fremgår af Arbejdsrettens årsberetninger, at den overvejende del af sagerne for denne domstol føres mod uorganiserede arbejdsgivere. Det fremgår således af disse årsberetninger fra henholdsvis 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003, at der de pågældende år blev ført henholdsvis 600, 646, 790, 1036 og 989 sager 6
mod uorganiserede arbejdsgivere, hvilket svarer til over 75% af lønmodtagernes indgivne sager til Arbejdsretten de pågældende år. Sagerne blev alle indbragt af LO. Disse sager er udtryk for en effektiv håndhævelse af overenskomsterne netop mod mindre uorganiserede arbejdsgivere. Det er LO s opfattelse, at et indgreb mod eksklusivbestemmelser i høj grad vil vanskeliggøre denne effektive håndhævelse af overenskomsterne over for disse arbejdsgivere. LO skal i den forbindelse endvidere henvise til rengøringsområdet, som er karakteriseret ved, at uorganiserede arbejdsgivere nødigt indgår overenskomst og nødigt med eksklusivbestemmelse. På dette område er det almindeligt kendt, at der er vanskeligheder med at overholde basale arbejdsretlige krav, herunder at overholde de overenskomster, der måtte være indgået. Dette skyldes i høj grad netop, at de relevante forbund ikke har medlemmer, som man kan henvende sig til, og som kan hjælpe med håndhævelsen af en indgået overenskomst. Et indgreb over for eksklusivbestemmelser vil på den anførte baggrund være til gavn for mindre seriøse virksomheder, som ikke efterlever overenskomsten. På den måde får disse virksomheder endvidere mulighed for at pådrage de øvrige virksomheder, som overholder overenskomsterne, unfair konkurrence. LO skal endvidere henlede opmærksomheden på, at forbud mod eksklusivbestemmelser på særlige områder kan have særdeles vidtrækkende konsekvenser. Man griber således ind i en helhed af aftalevilkår. Fx har Coop Danmark indgået en eksklusivaftale i Hovedaftalen med LO, hvilket betyder, at overenskomstindgrebet vil gøre denne hovedaftalebestemmelse ugyldig. Dette vil få uoverskuelige følger, idet eksklusivaftalen er indgået som led i aftale, hvor forbundene har afskåret sig konfliktretten. Endelig vil afskaffelse af eksklusivbestemmelser fremme sort arbejde. Netop inden for de hverv, hvor sort arbejde er mest udbredt nemlig restauration og rengøring søges der indgået eksklusivbestemmelser. Om anden kriminalitet kan henvises til de svenske erfaringer i frisørbranchen. I Sverige er det anderledes. Her er opstået mafialignende tilstande i hele frisørbranchen. Svensk politi har været i Danmark for at lære af de danske frisører og frisørmestre. Svenskerne anerkendte, at de danske overenskomster ville have udelukket de problemer, de har i Sverige. Man må også nævne faren ved illegal udenlandsk arbejdskraft. 4. Konsekvenser af et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser Umiddelbart får et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser den betydning, at de ovenfor gennemgåede fordele ved eksklusivbestemmelser forsvinder. Dette er i sig selv til skade for det danske overenskomstsystem. På længere sigt er konsekvenserne vanskelige at forudsige. Disse kan imidlertid vise sig særdeles vidtgående. 1. På meget kort sigt vil et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser ikke få anden konsekvens end, at fagbevægelsen mister nogle medlemmer. Det må antages at medlemstabet i første omgang vil være relativt beskedent. Dette vil ikke i sig selv være til stor gene for hverken fagbevægelsen eller andre. 7
2. På lidt længere sigt vil et forbud mod eksklusivbestemmelser få vidererækkende konsekvenser. Det vil først og fremmest betyde, at det bliver vanskeligt i mange tilfælde umuligt at håndhæve overenskomster over for mindre uorganiserede arbejdsgivere. Det har i første omgang betydning for de relativt mange lønmodtagere, som herved mister deres overenskomstmæssige rettigheder, derved at de i realiteten bliver underbetalt. Et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser vil ligeledes på lidt længere sigt have den konsekvens, at større virksomheder (omtalt i afsnit 3.2.b.) ikke har sikkerhed for, at der er ro på arbejdspladsen, derved at der kun er en fagbevægelse. Det kan medføre uproduktive slåskampe mellem konkurrerende fagforeninger. Umiddelbart vil såvel virksomheden som lønmodtagerne tabe herved. Endvidere vil et totalforbud mod eksklusivbestemmelser på længere sigt medføre, at fag med særlige problemer ikke kan beskytte sig mod omgåelse af deres overenskomster. Dette er i særlig grad tilfældet for det tidligere omtalte frisørområde, hvor der må forudses store problemer. Sammenfattende vil et totalforbud mod eksklusivbestemmelser på lidt længere sigt have som uundgåelig praktisk følge, at underbetaling af lønmodtagerne på en række områder ikke kan forfølges, samt at virksomheder ikke længere kan sikres ro på arbejdspladsen. Det erindres, at der ikke er lovgivning, som lønmodtagerne i så fald kan støtte ret på. 3. På noget længere sigt vil konsekvenserne af et totalforbud mod eksklusivbestemmelser være vanskeligere at forudsige. Dette afhænger af en række faktorer. Potentielt kan der være tale om meget vidtrækkende konsekvenser. Den manglende mulighed for håndhævelse af overenskomsterne på mindre virksomheder og særlige områder vil ikke kun være til gene for lønmodtagerne. Som beskrevet i afsnit 3.5. vil det også være unfair konkurrence i forhold til virksomheder, der har og overholder gældende overenskomster. Skadevirkningen heraf vil naturligvis variere fra branche til branche, men generelt set vil det på langt sigt være givet at visse organiserede virksomheder (som overholder overenskomsterne) ikke kan modstå denne unfair konkurrence. Bliver der tale om et væsentligt antal, vil dette få flere konsekvenser. For det første vil det betyde, at der kommer et lønpres inden for overenskomstområdet. Dette kan give sig udslag på 2 måder. For det første vil det være vanskeligere at forhandle lønstigninger hjem ved overenskomstforhandlingerne. For det andet vil lønnen inden for overenskomstens rammer blive sat til noget nær det minimale, hvor den i dag på mange områder ligger på et niveau væsentlig over den i overenskomsten fastsatte minimalløn. Eksempelvis er minimallønnen på byggeområdet i dag ca. DKK kr. 100 i timen., mens lønningerne i praksis almindeligvis udgør ca. DKK kr. 150. Det er åbenbart, at et forbud mod eksklusivbestemmelser i byggebranchen, vil betyde et betydeligt pres på lønnen også hos organiserede virksomheder i branchen. 8
Derved bliver lønudviklingen i realiteten påvirket af lovgivers indgriben hvilket er i strid med de helt grundlæggende elementer i den danske model, hvorefter lønog arbejdsvilkår sker ved selvregulering blandt arbejdsmarkedets parter. Hertil kommer, at såfremt unfair konkurrence får det frygtede omfang, vil motivationen til at være medlem af en arbejdsgiverforening mindskes. Det må derfor forudses som en nærliggende mulighed, at færre arbejdsgivere vil være organiseret. Det vil igen betyde en lavere overenskomstdækning. Det betyder yderligere, at motivationen for lønmodtagerne til at melde sig ind i en fagforening mindskes, da fagbevægelsens hovedydelse overenskomstmæssige vilkår ikke længere kan tilbydes i samme omfang som hidtil. Når man sammenfatter konsekvenser af et totalforbud mod eksklusivbestemmelser på længere sigt, må det således konstateres, at det er en beklagelig, men absolut realistisk risiko, at det får betydning for håndhævelsen af overenskomsterne, det får betydning for den høje organisationsgrad, det får betydning for den høje overenskomstdækning, der gribes ind i lønudviklingen Alle disse konsekvenser betyder, at grundlaget for den danske model som der igennem mere end 100 år har været bred politisk enighed om kan begynde at smuldre. Såfremt det generelle velfærdsniveau skal bevares, vil det i så fald betyde, at Danmark efter en ikke alt for lang årrække må opgive den udstrakte grad af selvregulering, og i langt højere grad overlade reguleringen af løn og ansættelsesvilkår til Folketinget. Derfor vil en dom til fordel for klagerne i yderste konsekvens foruden de umiddelbare konsekvenser for en række lønmodtagere medføre, at der foretages en politisk indgriben i den danske arbejdsmarkedsmodel, som hverken vil gavne lønmodtagere, arbejdsgivere eller det danske velfærdssamfund i øvrigt. LO skal venligst anmode om, at disse mulige konsekvenser overvejes nøje inden en eventuel fældende dom mod den danske stat. København, den 23. marts 2005 Jørgen Rønnow Bruun / Lars Dahl Gulmann 9