Rekonstruktionsregelsættets anvendelse i praksis i perioden

Kandidatafhandling Juridisk institut Forfatter: Thomas Bernth Jensen Vejleder: Gert Nissen Antal anslag (ink. figurer): 131.891 Rekonstruktionsregelsættets anvendelse i praksis i perioden 2011-2015 - En undersøgelse af om formålet med indførslen af den nye konkurslov er opfyldt. Aarhus University Business and Social Science Juni 2016

Abstract After the financial crisis in the late 2000 s the Danish financial sector saw a huge increase of insolvent companies. This increase prompted the Advisory Council on Bankruptcy to establish changes to the existing Danish Bankruptcy Law, which were then introduced in 2011. The purpose of these changes was to lower the share of insolvent, but viable, companies that went bankrupt. The following thesis will examine if this purpose has been fulfilled, and be able to conclude whether or not the implementation of the new rule regulations has been successful. To do so, the exact purposes of the introduction of the new rules need to be determined. These are in particular that the implementation of the new rules should lower the processing time on the reconstruction of insolvent companies. Also it should help phase out out-of-court reconstructions, and create a specific set of rules in the event of business transfer, and that this set of rules would increase the total number of business transfers. Even though it was intended to be a set of rules used for companies only, there are no regulations about private persons using the rules of reconstruction in the Danish Bankruptcy Law. During the third chapter, several analyses of the actual use of the reconstruction rules in practice are performed. This includes among others the average time of a reconstruction process if it is private persons or companies that use the rules, and what role the accountant and lawyer have in the outcome of the reconstruction, which will all help determine if the implementation has been a success or not. This paper conclude that the new changes to the Danish Bankruptcy Law have been successful in lowering the share of insolvent, but viable, companies that went bankrupt. It showed that the former law regulations had a success rate between 1 and 10%, whereas the new regulations have an average success rate at above 50%. Despite the fact that the new changes have helped lower the number of bankruptcies, there are still parts of the regulations that do not work according to the purpose. A large amount of private persons use the rules of reconstruction to put themselves in a better financial position than if they had used the regulations of debt settlement. 2

The new rules were meant to end the use of out-of-court reconstructions. However do to the tight deadlines in the new regulations which cause high expenses to the lawyer and accountant, combined with the publication of the company s insolvency problems there is still some advantages by going out-of-court although the cons compounds these. 3

Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 2 1. INDLEDNING... 6 1.1 PROBLEMFORMULERING OG PROBLEMSTILLINGER... 7 1.2 METODEVALG... 8 1.3 AFGRÆNSNING... 9 2. DEN DANSKE KONKURSLOV... 11 2.1 DEN NYE KONKURSLOV... 11 2.1.1 Formålet med indførslen af rekonstruktioner... 12 2.1.1.1 Alternativ til konkurs... 12 2.1.1.2 Konkurser skal ikke nødvendigvis afværges... 12 2.1.1.3 Hurtigere behandlingstid... 12 2.1.1.4 Overholdelse af ligestillingsprincip... 13 2.1.1.5 Flere virksomhedsoverdragelser... 13 2.1.1.6 Regelsæt ikke rettet mod private personer... 13 2.2 REKONSTRUKTION... 14 2.2.1 Indledning af rekonstruktion... 14 2.2.1.1 Tidsfrister... 15 2.2.1.2 Fire-ugers mødet... 16 2.2.1.3 Efterfølgende begivenheder... 17 2.2.2 Retsvirkninger af rekonstruktionen... 18 2.2.2.1 Rådigheden over skyldnerens aktiver... 18 2.2.2.2 Gensidigt bebyrdende aftaler... 19 2.2.3 Gennemførelse af rekonstruktion... 21 2.2.3.1 Møde 6 måneder efter fire-ugers mødet... 21 2.2.4 Virkninger af rekonstruktion... 23 2.2.4.1 Virkninger ved virksomhedsoverdragelse... 23 2.2.4.2 Virkninger ved tvangsakkord... 24 2.2.4.3 Begæringen om ophævelse af rekonstruktionsbehandlingen.... 24 2.2.5 Ophøret af rekonstruktionsbehandlingen... 25 2.3 VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER I DEN NYE KONKURSLOV... 25 2.3.1 Fordringshavere kan begære om rekonstruktionsbehandling af skyldneren... 26 2.3.2 Rekonstruktør og tillidsmandsrolle... 26 2.3.3 Lempeligere vedtagelseskrav af rekonstruktionsforslag... 27 2.3.4 Videreførelse af gensidigt bebyrdende aftale... 27 2.3.5 Afskaffelsen af minimumsdividenden... 28 2.3.6 Ophøret af en rekonstruktionsbehandling... 28 2.4 DELKONKLUSION... 28 3. UDVIKLINGEN AF KONKURSER I DANSK ERHVERVSLIV... 29 3.1 KONKURSER... 29 3.1.1: Betalingsstandsninger... 30 3.1.2: Tvangsakkorder... 30 3.2 REKONSTRUKTIONER... 31 3.2.1 Selskabsform... 35 3.2.2 Branche... 39 3.2.3 Virksomhedens størrelse... 42 3.2.4 Geografisk... 43 3.2.5: Virksomhedens levetid... 46 3.2.6 Revisors påtegning... 49 3.2.7 Længden af rekonstruktionsbehandlingen... 52 3.2.8 Rekonstruktørs overtagelse... 57 3.3 DIVIDENDE... 60 4

3.3.1 Offentliggjort dividende... 60 3.3.2 Udregnet dividende på baggrund af virksomhedens årsrapport... 61 3.4 DELKONKLUSION... 64 4. ERFARINGER MED REKONSTRUKTIONSREGELSÆTTET... 65 4.1 OPFYLDELSE AF FORMÅLET... 65 4.2 REKONSTRUKTIONER I PRAKSIS FRA INDFØRSLEN TIL NU... 69 4.3 ERFARINGER MED REKONSTRUKTION FRA FORDRINGSHAVERENS SYNSPUNKT... 71 4.4 ERFARINGER MED REKONSTRUKTION FRA SKYLDNERENS SYNSPUNKT... 72 4.5 MULIGE TILTAG TIL ÆNDRING AF KONKURSLOVEN... 74 4.6 DELKONKLUSION... 76 5. KONKLUSION... 77 6. LITTERATURLISTE... 80 7. BILAG... 82 7.1 BILAG 1... 82 7.2 BILAG 2.... 90 7.3 BILAG 3... 94 7.4 BILAG 4... 102 7.5 BILAG 5... 103 7.6 BILAG 6... 105 5

1. Indledning Danmark kunne i 2008, ligesom resten af den vestlige verden, ikke se sig forbigået af finanskrisen. Dette resulterede i en stigning af antallet af konkurser til et niveau, der aldrig før var set lige. Det tidligere regelsæt, som stammede tilbage fra 1980 erne, skulle derfor anvendes i stor stil i takt med, at de insolvente virksomheder, man håbede kunne vende skuden, skulle forsøge at gennemføre en rekonstruktion af virksomheden, således de kunne fortsætte den fremtidige drift. Regelsættet var dog ikke fulgt med den rivende udvikling, som den finansielle sektor havde gennemgået i løbet af de cirka 25 år fra indførslen. Som konsekvens heraf blev der i 2010 vedtaget en lovændring for et nyt regelsæt til konkursloven. Dette regelsæt medførte, at de gamle regler om betalingsstandsningsog tvangsakkordinstitutterne blev afskaffet og i stedet erstattet af det nye rekonstruktionsinstitut. Man håbede, at man ved indførslen af det nye regelsæt kunne forbedre mulighederne for en rekonstruktion af insolvente, men levedygtige virksomheder. Ikke kun for at redde arbejdspladser, men også for at bevare virksomhedens knowhow, så rekonstruktionen både er til gavn for de personligt berørte, men også i høj grad for samfundet. Der skal ikke herske tvivl om, at optimismen så småt er på vej tilbage i det danske erhvervsliv, og antallet af konkurser er ligeledes faldende efter de værste eftervirkninger fra finanskrisen er overstået. Spørgsmålet, der byder sig på, er, om denne ændring af konkursloven har medvirket til at sænke antallet af insolvente virksomheder, der går konkurs, eller om et sådan fald blot skyldtes, at vi går i mod højkonjunkturtider? Siden indførslen af lovændringen i 2011 er der blevet behandlet mere end 600 rekonstruktioner, hvoraf denne kandidatafhandling tager udgangspunkt i de 571 rekonstruktioner, der var indledt fra regelsættets indførsel og indtil 2015. Formålet med opgaven er således, ud fra forskellige statistiske parametre at analysere udfaldet af de indledte rekonstruktioner og på den måde give et indblik i, hvorvidt lovændringerne har haft den ønskede effekt og i så fald på hvilke områder, det har 6

været succesfuldt og ligeledes hvilke punkter, hvor der var potentiale til yderligere forbedringer. 1.1 Problemformulering og problemstillinger Den følgende kandidatafhandling vil undersøge effekten af indførslen af rekonstruktionsregelsættet i den danske konkurslov i 2011 blandt danske virksomheder med udgangspunkt i den følgende problemformulering: Hvad var formålet med indførslen af den nye konkurslov i 2011, og har indførslen af denne haft succesfulde konsekvenser i forbindelse med nedbringelsen af andelen af insolvente, men levedygtige virksomheder, der ender med at gå konkurs? For at kunne vurdere, hvorvidt formålet med indførslen af den nye konkurslov i 2011 er opfyldt, vil der først blive redegjort for hensigten med ændringerne i konkursloven, ligesom de vigtigste forskelle i den nye konkurslov i forhold til den gamle vil blive belyst. Dette tjener som baggrundsinformation, når der skal findes kausalsammenhænge imellem udviklingen af konkurser og indførslen af den nye konkurslov. Derudover vil selve lovteksten blive gennemgået. Disse redegørelser leder videre til den egentlige analyse af, hvordan indførslen af konkursloven har indvirket på udviklingen af konkurser i det danske erhvervsliv. For at kunne afdække dette, er det relevant at se på, hvor stor en andel af de indledte rekonstruktioner, som ender i en konkurs. I tilfælde af en rekonstruktion belyses det yderligere, hvilken form for rekonstruktion, der er tale om. Det synes yderligere at være interessant at undersøge de bagvedliggende forudsætninger for hhv. succesfulde og mislykkede rekonstruktioner. Der foretages forskellige inddelinger af rekonstruktionerne. Dette sker overordnet for hvert af de 5 år, der indgår i den udtagne periode, men også virksomhedens karakteristika. Hvad enten der her er tale om virksomhedens selskabsform, alder, branche, størrelse eller geografiske beliggenhed. Samtidig er det også som følge af lovændringen med revisor og rekonstruktørs mere aktive rolle væsentligt at anskue, hvordan udfaldet af rekonstruktionen er i tilfælde, hvor den tidligere revisor ikke har opdaget faresignalerne i den nødlidte virksomhed, men også hvordan og hvor ofte rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden og driver 7

den frem mod rekonstruktionen. På den måde vil det i højere grad være muligt at drage en konklusion på, i hvilke tilfælde en rekonstruktion har været hensigtsmæssigt og i hvilke sammenhænge, regelsættet ikke har slået igennem. Slutteligt vil redegørelsen og analysedelen udmunde i en samlet vurdering af, hvorvidt formålet med ændringerne i konkursloven er opfyldt, og ligeledes om der er mulighed for forbedringer af regelsættet. Dette sker både gennem inddragelsen af konklusionerne fra analysedelen, men ligeledes også sammenholdt med fagmænds offentliggjorte holdninger og erfaringer med det nye regelsæt, ligesom en yderligere analyse af det udbetalte dividende til kreditorerne inddrages. Overordnet ønskes der en vurdering af, om de nye regler har haft en positiv effekt, eller om implementeringen er mislykkedes. 1.2 Metodevalg Opgaven vil have sit udgangspunkt i dels en praktisk tilgang og dels en teoretisk. Den praktiske del skal ses i lyset af analyserne af udfaldet af de indledte rekonstruktioner i perioden 2011 til 2015, hvor udgangspunktet er de faktiske regnskaber aflagt af disse virksomheder samt offentliggørelser fra Cvr.dk og Statstidende.dk Den teoretiske del vil primært stamme fra lovteksterne, hvor ændringerne i loven vil blive redegjort for. Data vil i denne forbindelse være primær data fra den danske konkurslov, mens der inddrages sekundær data fra faglitteratære bøger og tidsskriftsartikler til at illustrere formålet og de væsentligste ændringer. Det empiriske grundlag i opgaven er data i form af regnskaber fra cvr.dk, offentliggørelser fra Statstidende.dk og Konkurser.dk, hvilket sammenholdes med regnskaber hentet fra Cvr.dk. Det har desværre kun været muligt at indhente offentligt tilgængeligt materiale, hvilket betyder, at det ikke har været muligt at fremskaffe rekonstruktionsforslag og planer, som ellers ville have medført en mere præcis og dybdegående analyse. De offentligt tilgængelige data fra virksomhederne danner grundlag for analysen af, hvordan virksomhederne har gennemført deres rekonstruktionen. Dette sker på baggrund af forskellige parametre og danner grundlag for en analyse af udviklingen i succesfulde rekonstruktioner fra indførslen af det nye regelsæt til nu. 8

I analysedelen anvendes primært den kvantitative metode. Den kvantitative metode anvendes når de hårde data behandles. I dette tilfælde er der indhentet primær data i form af offentliggjorte virksomhedsoplysningerne og dividendeprocenter. Den kvalitative anvendes i et mere begrænset omfang. Dette relaterer sig til selve redegørelsen af lovteksterne, og når fagmænds holdninger og erfaringer inddrages til at underbygge de pointer, der gennem den kvantitative metode er nået frem til. 1.3 Afgrænsning I forbindelse med redegørelsen af lovteksten afgrænses det tidligere regelsæt fra at blive gennemgået dybdegående. Det forudsættes, at læseren allerede har et tilstrækkeligt kendskab til dette regelsæt, hvorfor fokus i stedet er på selve ændringerne ift. det gamle regelsæt, hvilket også gør at fx reglerne omkring fastsættelse af fristdagen ikke gennemgås. Det anvendte materiale afgrænser opgaven til kun at omfatte de data der er offentligt tilgængeligt på Cvr.dk, Statstidende.dk & Konkurser.dk. Det har som nævnt ikke været muligt at fremskaffe rekonstruktionsplaner og forslag, hvorfor det har været nødvendigt i afsnittet omhandlende dividendeprocenter til de usikrede fordringshavere at udregne denne på baggrund af de offentliggjorte oplysninger i virksomhedens regnskab. Da der kun anvendes offentligt tilgængeligt materiale afgrænser dette de fysiske personer med og uden cvr-nummer fra at indgå i flere af analyserne. Grundet problematikken med de utilgængelige oplysninger er det ikke muligt at specificere det eksakte udfald af rekonstruktionen, medmindre Statstidende har specificeret dette. Udfaldet noteres i disse tilfælde som uoplyst ikke konkurs, hvori der både kan indeholdes tvangsakkorder og virksomhedsoverdragelser, som burde være fordelt ud på de respektive udfald, hvis det havde været muligt at fremskaffe alt materiale. På samme måde er det heller ikke muligt at fremskaffe oplysninger om virksomhedspant, hvorfor reglerne omkring dette ikke vil blive gennemgået, da det ikke har været muligt at undersøge reglernes effekt. 9

Anvendelsen af offentligt tilgængeligt materiale betyder også, at der udelukkende er tale om de indenretlige rekonstruktioner, da der ikke findes nogen opgørelser over de udenretlige. Virksomheder, der indgår i en koncern, direktører og ægtefolk, som på den ene eller anden måde behandles som én samlet rekonstruktion. Rekonstruktøren begærer om selvstændige rekonstruktioner heraf, men under selve behandlingen er der normalt tale om én behandling. Baggrunden for dette er, at rekonstruktøren ønsker at sikre, at han står som rekonstruktør for hele rekonstruktionen, fremfor at mand og kone fx har hver sin rekonstruktør. En væsentlig ændring i det nye regelsæt er muligheden for, at der kan anmodes om en bindende vurdering af et pantsat aktiv, men da disse regler ikke anvendes i praksis 1, vil de ikke blive gennemgået. Det er vurderet, at det bedste billede af erfaringerne med rekonstruktioner dannes ved kun at anvende rekonstruktioner, der er indledt fra 2011 til 2015, da man på den måde slipper for at have en større gruppe af rekonstruktioner, der fortsat er igangværende. 1 EY (2014) 10

2. Den danske konkurslov Den danske konkurslov kan dateres helt tilbage til 1872, hvor der for første gang blev nedfældet en lov omhandlende virksomheders insolvens. I de efterfølgende år fulgte flere reformer, som i sidste ende mundede ud i, at konkursloven af 8. juni 1977 erstattede den oprindelige fra 1872. Herefter fulgte ligeledes ændringer i lovgivningen, hvor man bl.a. i 2009 påbegyndte arbejdet med at indføre et regelsæt for rekonstruktion af danske virksomheder. Dette trådte endeligt i kraft i 2011, hvorved de hidtidige regler om tvangsakkord og betalingsstandsning i konkursloven blev afskaffet. 2.1 Den nye konkurslov Eftersom reglerne i den gamle konkurslov stammer tilbage fra konkursloven i 1977, kommer det ikke som nogen overraskelse, at den økonomiske situation i datidens Danmark ikke længere er tidssvarende. I takt med den stigende globalisering og industrialisering, udgjorde de gamle regler ganske enkelt ikke nok støtte til insolvente, men levedygtige virksomheder. Disse virksomheder ønsker man at hjælpe ud af deres insolvens, da de på den lange bane forventes at komme til at generere en sund omsætning. Det blev derfor vedtaget, at konkursrådet skulle udforme et regelsæt, således at disse levedygtige virksomheder kunne komme ud af deres insolvens, mens insolvente virksomheder, som ikke stod til at redde, hurtigere kunne overgå til en egentlig konkursbehandling. Denne udskilning af de usunde insolvente virksomheder medvirker til at klarlægge formålet for indførslen. Man ønsker at forbedre insolvente, men levedygtige virksomheders muligheder for at videreføre deres virksomhed, og på den måde forhindre, at disse uretmæssigt bliver erklæret konkurs. Midlertidigt insolvente virksomheder der reddes fra en konkurs tjener ikke blot skyldneren, der kan fortsætte driften af sin virksomhed og fordringshaveren, der i højere grad vil få dækket sin usikrede fordring, men også har samfundets interesse i form af stigende investeringslyst, og i den forbindelse ligeså en stigning i arbejdspladser og dermed også en øget skatteindtægt for den danske stat. 2 2 Konkursrådets betænkning om rekonstruktioner mv. nr. 1512 (Betænkning 1512) 11

2.1.1 Formålet med indførslen af rekonstruktioner Formålet med regelændringen er iflg. Justitsministeriet at medvirke til, at virksomheder i økonomiske vanskeligheder øger deres overlevelsesmuligheder 3. Dette gøres ved at øge muligheden for, at insolvente virksomheder får gennemført deres rekonstruktionsplan, samtidig med at man forsøger at mindske kreditorernes potentielle tab mest muligt. Man ønsker derfor at gøre det nemmere for insolvente virksomheder at reetablere deres virksomhed i situationer, hvor konkurs er det eneste andet reelle alternativ 4. 2.1.1.1 Alternativ til konkurs Det var tidligere en stor ulempe, at insolvente, men levedygtige virksomheders muligheder for at fortsætte deres drift var meget begrænsede. På denne måde ville hele virksomhedens knowhow, potentiale, produktionsfaciliteter osv. gå til spilde, og dette kan ligeledes vise sig yderst problematisk, hvis der fx er tale om en nystartet virksomhed, som er på vej med et banebrydende patenteret produkt, men som grundet store produktionsomkostninger midlertidigt er blevet insolvent. En sådan virksomhed vil man give bedre muligheder for at afvikle deres midlertidige insolvens med de nye regler. 2.1.1.2 Konkurser skal ikke nødvendigvis afværges Samtidig giver det nye regelsæt også mulighed for hurtigt at afvikle behandlingen af insolvente virksomheder, som ikke er levedygtige, så disse hurtigt kan blive erklæret konkurs for at mindske kreditorers tab mest muligt. Det er altså ikke meningen, at virksomheder skal overleve for enhver pris med det nye regelsæt, men blot at de midlertidigt insolvente virksomheder, som på sigt vil kunne bidrage til den danske stat skal have gunstigere forhold for videreførelse af deres virksomhed 5. 2.1.1.3 Hurtigere behandlingstid En af hovedpointerne ved indførslen er ligeledes, at man ønsker en hurtigere og mere effektiv behandling af insolvente virksomheder. Dette sker på baggrund af tidligere 3 Betænkning 1512 s. 55 4 Dyhr, Nicolai & Kjærgaard, Dorthe (2010) 5 Lovforslag L199 12

ret, hvor skyldneren kunne trække betalingsstandsningen i langdrag, som medvirkede til, at kreditor var ringere stillet, end hvis afviklingen havde været mere effektiv. Derfor fastsættes strammere tidsrammer i det nye regelsæt i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen 6. Samtidig ønskes det at øge kreditorers inddragelse, således de i højere grad har mulighed for at sikre, at de ikke bliver ringere stillet af virksomhedens insolvens 7. 2.1.1.4 Overholdelse af ligestillingsprincip Tidligere oplevede man mange udenretlige betalingsstandsninger. Disse betalingsstandsninger foregik uden for konkurslovens rammer, og var derfor ikke omfattet af konkurslovens regler. Ved indførslen af det nye regelsæt ønskede man ligeledes at komme dette til livs ved at sørge for, at afviklingen af insolvente virksomheder foregår under ordnede forhold, og disse ligeledes følger de fastsatte rammer som den nye lov tilskriver, hvilket gerne skulle medvirke til en højere succesrate af rekonstruktionen af insolvente virksomheder 8. 2.1.1.5 Flere virksomhedsoverdragelser Et andet aspekt det nye regelsæt stræber imod er at fastsætte klare regler om rekonstruktioner af insolvente virksomheder ved en virksomhedsoverdragelse. Det gamle regelsæt havde ingen klare regler om dette, men det var dog stadig en meget anvendt metode at rekonstruere virksomheden. Ved at fastsætte specifikke regler er formålet, at man øger antallet som følge af de nye regler, der ikke udelukkende fokuserer på, at virksomheden skal fortsætte sin drift gennem en tvangsakkord 9. 2.1.1.6 Regelsæt ikke rettet mod private personer De nye rekonstruktionsregler henvender sig primært til erhvervsdrivende, og er altså ikke henvendt til fysiske personer. Der er dog ikke noget i loven som forhindrer fysiske personer i at anvende reglerne om rekonstruktion, selvom Konkursrådet overvejede at indføre denne begrænsning i forbindelse med udarbejdelsen af regelsættet. De 6 Betænkning 1512 7 Betænkning 1512 s. 61 8 Betænkning 1512 s. 25-26 9 Betænkning 1512 s. 59-60 13

tidligere regler gav ligeledes mulighed for fysiske personer at anvende disse. Det er dog tænkt at fysiske personer skal anvende reglerne om gældsanering i forbindelse med insolvens 10. 2.2 Rekonstruktion Ligesom tidligere regelsæt så er det første step i mod en rekonstruktion at fastsætte fristdagen. Fastsættelsen af denne gør sig også gældende, hvis der i stedet for en rekonstruktion havde været tale om en konkurs hos pågældende virksomhed. Formålet med fristdagen er at fastslå, hvornår det tidligste tidspunkt, hvor skyldnerens insolvens blev kendt for offentligheden var 11. 2.2.1 Indledning af rekonstruktion Når fristdagen er fastsat, kan rekonstruktionen påbegynde. Baggrunden for at påbegynde rekonstruktionsbehandlingen er selvfølgelig, at der er tale om en insolvent virksomhed eller person. Rekonstruktionen er dermed et tiltag for at forsøge at redde virksomheden inden en eventuel konkurs, der er alternativet, hvis insolvensen ikke udbedres. Det er i det nye regelsæt et krav, at en rekonstruktion indeholder som minimum en tvangsakkord 12 eller en virksomhedsoverdragelse 13. Det vil dog være muligt, at et rekonstruktionsforslag indeholder begge dele i form af, at man fx overdrager en del af virksomhed, mens der foretages en tvangsakkord med de resterende kreditorer. Påbegyndelsen af rekonstruktionsbehandlingen afhænger af, hvorvidt det er skyldner selv, der har indgivet begæringen eller denne er indgivet af en fordringshaver. Er der tale om, at skyldner selv har indgivet begæringen eller givet sit samtykke, vil behandlingen påbegynde på datoen for indgivelse af denne. Drejer det sig derimod om en situation, hvor fordringshaver uden skyldnerens samtykke har indgivet begæringen, indkaldes skyldneren til møde i skifteretten 14. 10 Betænkning 1512 s. 63-64 11 Heiberg, Henry et. al (2014), s. 24 12 Jf. Konkursloven (KL) 10 a 13 Jf. KL 10b 14 Jf. KL 11 stk. 3 og 4 14

Et af de ubetingede formkrav i begæringen er, at denne skal indeholde et forslag til af rekonstruktør og tillidsmand, samt disses samtykke til de pågældende roller. Ligeledes gælder det, at ingen af disse må være inhabile jf. 238 stk. 1. Oftest vil det være en advokat, der besætter posten som rekonstruktør, mens en revisor påtager sig rollen som tillidsmand 15. Hvis begæringen ikke opfylder formkravene, medfører dette, at begæringen afvises. Ved tvivlssager angående habiliteten af de pågældende personer, har skyldner mulighed for at angive mere end en person pr. post. Det kræver ligeledes samtliges accept, samt en rangering af disse. Skifteretten bestikker i forbindelse med indledningen af rekonstruktionsbehandlingen en eller flere rekonstruktører samt en regnskabskyndig tillidsmand. Ligeledes fastsættes tidspunktet for et møde med skyldnerens kreditorer. Dette afholdes senest 4 uger efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Hvis rekonstruktionen sker i strid med skyldnerens ønske, er det ligeledes skifterettens opgave at tildele rekonstruktøren ansvaret for den midlertidige videre drift af virksomheden. I det tilfælde hvor skyldneren ikke har givet sit samtykke til rekonstruktionsbehandlingen er indledningen heraf betinget af en sikkerhedsstillelse af omkostningerne forbundet til tillidsmanden og rekonstruktørens hverv. Sikkerhedsstillelsen indestås af personen, som har begæret om rekonstruktionsbehandlingen og udgør typisk 30.000 kr. 16. 2.2.1.1 Tidsfrister Det er rekonstruktørens opgave senest en uge efter beskikkelsen at meddele alle kendte fordringshavere og øvrige, som i et andet omfang berøres af skyldnerens rekonstruktionsbehandling. På dette møde vil man redegøre for rekonstruktionsplanen, som senest en uge før mødet skal være udsendt til alle kendte fordringshavere samt skifteretten 17. 15 Jf. KL 11 stk. 2 16 Heiberg, Henry (2010) s. 21 17 Petersen, Lars Lindencrone & Ørgaard, Anders (2013) s. 181 15

Det er tillidsmandens opgave at oplyse, hvorvidt der efter dennes opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport, hvilket han vil oplyse i forbindelse med rekonstruktionsplanen. Rekonstruktionsplanen skal være tiltrådt af skyldneren, men i tilfælde hvor rekonstruktionsbehandlingen sker uden skyldnerens samtykke, vil det være rekonstruktørens opgave at tiltræde planen. I forbindelse med forslaget skal tillidsmanden foruden sin vurdering af skyldnerens aktiver og passiver også afgive sin erklæring på, hvorvidt han mener at rekonstruktionsplanen er gennemførlig. Samme opgave gør sig gældende for rekonstruktøren 18. Hvis rekonstruktionsplanen ikke opfylder de formmæssige krav, eller at hhv. tillidsmanden eller rekonstruktøren mener at rekonstruktionsbehandlingen ikke kan gennemføres planmæssigt, medfører dette, at behandlingen ophører, og skyldneren overgår til konkursbehandling. 2.2.1.2 Fire-ugers mødet Når rekonstruktør har udsendt meddelelse om afholdelse af møde med kreditorer, vil dette blive afholdt cirka en uge herefter. Til mødet med fordringshaverne, som finder sted senest 4 uger efter indledningen af rekonstruktionen er der mødepligt for skyldner, rekonstruktør og tillidsmand. I tilfælde af udeblivelse fra skyldneren uden grundlag medfører dette, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, og skyldner må overgå til konkursbehandling, medmindre skifteretten på mødet i stedet beslutter, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden 19 Formålet med mødet er at drøfte rekonstruktionsforslaget med fordringshaverne. Mødet er også fordringshavernes mulighed for at stille spørgsmål til de involverede i rekonstruktionsbehandlingen. Det vil ligeledes her være muligt for disse at indgive deres forslag og ændringer til rekonstruktionsbehandlingen. På mødet er det vigtigste på dagsordenen afstemningen, om hvorvidt rekonstruktionsplanen vedtages eller ej. Planen vedtages medmindre et flertal af kreditorerne 18 Heiberg, Henry (2010) s. 51 19 Jf. KL 11d 16

stemmer imod og disse repræsenterer mindst 25% af det samlede skyldige beløb. Afstemningsreglerne gør sig gældende på samme måde ved ændringsforslag 20. Vedtages rekonstruktionsplanen ikke, ophører behandlingen, og skyldner overgår til konkursbehandling. Skifteretten har på mødet mulighed for at beskikke en ny rekonstruktør eller tillidsmand samt beskikke yderligere rekonstruktører i tilfælde, hvor behandlingen er meget omfangsrig. Skifteretten har derudover muligheden for at udsætte drøftelsen af rekonstruktionsplanen til et senere møde på begæring af hhv. rekonstruktør eller tillidsmand. Dette møde skal holdes inden for 4 uger. Problematikken er dog, at formålet med en rekonstruktionsbehandling er at få behandlet skyldnerens insolvens hurtigt og effektivt, hvorfor en udsættelse af mødet vil være en hindring herfor 21. 2.2.1.3 Efterfølgende begivenheder Inden for tre måneder efter påbegyndelse af rekonstruktionsbehandlingen, skal rekonstruktøren udsende en redegørelse til samtlige kendte fordringshavere og skifteretten om alle væsentlige forhold. Grunden hertil er, at man ønsker, at fordringshaverne hele tiden er opdateret på fremgangen i rekonstruktionsbehandlingen. Ligeledes skal den indeholde, hvorvidt det fortsat anses at være muligt for virksomheden at fortsætte sin drift. Derudover skal redegørelsen også indeholde et tidspunkt, hvor det må forventes, at rekonstruktionsforslaget bliver udsendt til fordringshaverne. I tilfælde hvor forudsætningerne for rekonstruktionsplanen har ændret sig væsentligt, pålægges rekonstruktøren ansvaret for at orientere fordringshaverne og skifteretten med det samme, således at skifteretten kan tage stilling til, hvorvidt behandlingen skal ophøre eller om grundlaget for rekonstruktionsplanen skal ændres 22. På samme måde som skifteretten kan afskedige en kurator i et konkursbo, gør det sig også gældende i rekonstruktionsbehandlinger med afsættelse af rekonstruktøren, hvis 20 Dyhr, Nicolai & Kjærgaard, Dorthe (2010) 21 Heiberg, Henry et. al (2014) s. 48 22 Dyhr, Nicolai & Kjærgaard, Dorthe (2010) 17

denne ikke lever op til sin pligt 23. I disse situationer pålægges det den, som har fremsat begæringen om rekonstruktion at foreslå en ny rekonstruktør. I tilfælde hvor det ikke er muligt at finde en ny rekonstruktør ophører rekonstruktionsbehandlingen. Regelsættet gælder på samme måde for tillidsmanden. 2.2.2 Retsvirkninger af rekonstruktionen Når en rekonstruktion er påbegyndt, vil skyldneren som oftest fortsat råde over sine aktiver. Det gælder dog, at skyldneren ikke kan foretage dispositioner af væsentlig karakter uden at rekonstruktøren har medgivet sit samtykke. På denne måde sikres det, at skyldneren ikke betaler gæld eller udbytte, som er i strid med konkursordenen. Skyldneren kan dog afdrage gæld, hvis konkursordenen følges, ligesom også nødvendige driftsomkostninger, der medvirker til at afværge et tab fortsat kan betales. Opstår der stridigheder om, hvorvidt en betaling er nødvendig, kan rekonstruktøren træffe den endelige afgørelse herom 24. Skyldneren er underlagt en række begrænsninger for at sikre fordringshaverne, hvilket også gør, at det ikke muligt fx at overdrage virksomheden, hvis dette strider imod rekonstruktionsforslaget 25. I tilfælde hvor rekonstruktøren har overtaget ledelsen, træffer han de nødvendige afgørelser, dette gør sig dog ikke gældende, hvis skyldneren er en virksomhed, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvormed rekonstruktøren begrænses til ikke at kunne træffe beslutninger om forhold, som henhører under generalforsamlingen 26. 2.2.2.1 Rådigheden over skyldnerens aktiver Det er rekonstruktøren selv eller fordringshavere, der tilsammen udgør mere end 25% af de stemmeberettigede, der har mulighed for at indsætte rekonstruktøren til at 23 Heiberg, Henry (2010) s. 24 24 Petersen, Lars Lindencrone & Ørgaard, Anders (2013) s. 199 25 Jf. KL 12 stk. 2 26 Jf. KL 12 stk. 6 18

lede virksomheden 27. Hæfter skyldner personligt, gør dette sig dog ikke gældende, hvorfor denne regel primært henvender sig til aktie- eller anpartsselskaber. I de situationer hvor der er risiko for, at skyldnerens rådighed over aktiverne er til skade for fordringshaverne, har skifteretten mulighed for at indsætte rekonstruktøren til ledelse af virksomhed. Muligheden begrænses dog igen primært til aktie- eller anpartsselskaber 28. Når en eventuel overtagelse sker, er det skifterettens opgave at bekendtgøre dette til Statstidende såvel som de respektive kreditorer og tillidsmanden. Statstidende skal herefter offentliggøre rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden 29. 2.2.2.2 Gensidigt bebyrdende aftaler Reglerne i konkursloven om gensidigt bebyrdende aftaler anvendes kun i de situationer, hvor der ikke er andre lovbestemmelser, som træder forud, eller hvor retsforholdets beskaffenhed gør, at bestemmelsen træder forud for øvrige. Dette gør sig fx gældende i forbindelse med videreførelsen af en gensidigt bebyrdende aftale som vil resultere i en begrænsning af medkontrahentens beføjelser 30. Skyldneren kan med rekonstruktørens accept videreføre gensidigt bebyrdende aftaler. Der lægges her vægt på, at videreførelsen ikke bestemmes af medkontrahenten, men udelukkende fra skyldner og rekonstruktørs side. Det er ligeledes muligt for skyldneren at genoplive en gensidigt bebyrdende aftale som medkontrahenten har ophævet inden for de seneste 4 uger. Dette strider i mod almindelig princip om, at en ophævet aftale ikke kan genoplives 31, men tanken bag er at grundet skyldnerens ændrede situation i forbindelse med rekonstruktionen vil der være større mulighed for at skyldneren kan opfylde den gensidigt bebyrdende aftale, og det vil derfor også være i medkontrahentens interesse, at aftalen overholdes. Til reglen hører dog to undtagelser. Den første undtagelse medfører, at aftalen ikke kan videreføres i de tilfælde hvor medkontrahenten har handlet ud fra den overbevisning, at aftalen er ophævet. Den anden undtagelse omhandler, hvis medkontrahenten 27 Dyhr, Nicolai & Kjærgaard, Dorthe (2010) 28 Heiberg, Henry et. al (2014) s. 90-91 29 Jf. KL 12b 30 Heiberg, Henry (2010) s. 31 31 Petersen, Lars Lindencrone & Ørgaard, Anders (2013) s. 254 19

havde klausuler om andre årsager til ophævelse end blot skyldnerens forsinkelse af egen ydelse. Eftersom det er op til skyldneren at beslutte, om en gensidigt bebyrdende aftale ophæves, genoptages eller videreføres, stiller dette medkontrahenten i en svag position. Derfor er der muligt for medkontrahenten at forlange svar uden ugrundet ophold fra skyldneren om, hvorvidt det ønskes at videreføre aftalen eller ej. Videreføres en gensidigt bebyrdende aftale, medfører dette, at medkontrahentens krav forfremmes til et 94-krav. Det skal derfor fra rekonstruktør og skyldners side kun være vigtige værdigivende aftaler der videreføres, da medkontrahentens krav kommer til at gå forud for andre fordringshavere. En videreførelse af en aftale medfører en række begrænsninger for medkontrahenten. Denne kan nemlig ikke kræve sikkerhedsstillelse, tilbageholde sin ydelse eller hindre dens overgang. Det er heller ikke muligt at kræve, at skyldner leverer sin modydelse før forfaldstid, samt kræve aftalen ophævet som følge af skyldners forsinkede modydelse, medmindre medkontrahentens krav er omfattet af 94. Reglerne er dog anderledes for skyldnerens ansatte, som kan kræve sikkerhed for ens forfaldende vederlag. Kan skyldner ikke stille denne sikkerhed inden for 14 dage kan den ansatte ophæve arbejdsaftalen. 32 Vælger rekonstruktør og skyldner ikke at videreføre den gensidigt bebyrdende aftale, medfører dette ikke, at medkontrahentens krav forfremmes til et 94 krav, og det er derfor muligt for medkontrahenten at ophæve aftalen. Dette vil ofte være i medkontrahentens interesse, hvis det vurderes, at medkontrahentens krav er så langt nede i konkursordenen, at skyldner ikke vil kunne levere sin modydelse. Har medkontrahenten leveret helt eller delvis sin ydelse, er det kun muligt for medkontrahenten at ophæve aftalen og kræve sit erlagte tilbage, hvis der er taget ejendomsforbehold eller han kan gøre et kontantforbehold gældende 33. Hvis leveringen af ydelsen i en gensidigt bebyrdende aftale derimod først er leveret efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, kan ydelsen kræves tilbageleveret. Dette gælder dog ikke, hvis aftalen videreføres, da medkontrahentens krav heref- 32 Heiberg, Henry (2010) s. 32-33 33 Heiberg, Henry et. al (2014) s. 104-105 20

ter forfremmes som tidligere nævnt. Har skyldner under rekonstruktionsbehandlingen rådet over ydelsen således, at denne ikke kan leveres tilbage i uforandret stand, forfremmes medkontrahentens krav ligeledes til et 94 krav. 2.2.3 Gennemførelse af rekonstruktion Efter skifterettens beslutning om at indlede rekonstruktionsbehandlingen, skal tillidsmanden og rekonstruktøren udarbejde et rekonstruktionsforslag, som fordringshaverne stemmer om. I mellemtiden fastholder skyldneren rettigheden til at råde over sine aktiver, medmindre rekonstruktøren har overtaget ledelsen af virksomheden. 2.2.3.1 Møde 6 måneder efter fire-ugers mødet Senest 6 måneder efter afholdelsen af fire-ugers mødet afholdes der møde i skifteretten, hvor man afholder afstemning om rekonstruktionsforslaget. Det er rekonstruktørens opgave at sende rekonstruktionsforslaget til fordringshaverne og skifteretten, samt oplyse hvornår mødet afholdes. Rekonstruktøren udsender dette senest 14 dage før mødets afholdelse. I indkaldelsen er det ligeledes vigtigt at understrege, at der tale om det afsluttende møde, hvor rekonstruktionsforslaget endelig vedtages eller forkastes. 34 Skifteretten skal indrykke en bekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes til mødet, samtidig opfordres fordringshavere, som endnu ikke har gjort deres fordringer gældende, om at melde dette til rekonstruktøren. Hvis en fordring bestrides, skal dette meddeles fordringshaveren, og bliver denne fordringshavers stemme afgørende i afstemningen, vil det skulle undersøges nærmere, hvorvidt fordringen er tilstrækkeligt bestyrket. Er stemmen ikke udslagsgivende, sker der ikke noget angående selve afstemningen, men udbetalingen af dividende bliver sat i bero indtil tvisten er afgjort. Hvis skifteretten vurderer, at fristen på afholdelsen af det endelige møde med fordringshaverne på 6 måneder ikke er tilstrækkeligt, kan skifteretten med op til 2 måneder ad gangen forlænge denne frist, dog ikke længere end 4 måneder samlet set. 34 Petersen, Lars Lindencrone & Ørgaard, Anders (2013) s. 273 21

Dette kræver, at skyldneren med rekonstruktørens samtykke hertil anmoder skifteretten om dette, og at flertal af fordringshaverne stemmer for. Skifteretten behandler i disse tilfælde anmodningen senest en uge efter modtagelsen, og rekonstruktøren skal herefter udsende oplysninger om mødetidspunktet i skifteretten 35. Til selve mødet er det et krav, at skyldneren, tillidsmanden og rekonstruktøren er til stede. Udebliver skyldneren uden gyldig grund, er reglerne ligesom ved fire-ugers mødet, at rekonstruktionen ophører, medmindre skifteretten beslutter, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen. Rekonstruktionsforslaget antages som udgangspunkt at være vedtaget, medmindre et flertal af fordringshaverne som deltager i mødet og er part i afstemningen stemmer imod. Afstemningen foregår ud fra fordringshavernes skyldige beløb, men nærtstående som ligeledes er fordringshavere vil ikke kunne deltage i afstemningen. For at det vedtagne rekonstruktionsforslag er gyldigt skal det stadfæstes af skifteretten. Hvis der er indsigelser mod stadfæstelsen, kan disse fremsiges til mødet med afstemningen om rekonstruktionsforslaget. En nægtelse af stadfæstelsen fra skifterettens side kan fx skyldes manglende oplysninger til fordringshaverne, der potentielt har medvirket til stemmeafgivelsen. Hvis der er tale om en tvangsakkord, som strider imod lovgivningen eller hvis skyldneren eller tredjemand har forsøgt at påvirke stemmeresultatet, kan stadfæstelsen ligeledes nægtes. Hvis skifteretten finder det nødvendigt at undersøge, om nogle af disse forhold er overtrådt, kan der kræves en ny afstemning. I tilfælde, hvor rekonstruktionsforslaget strider imod skyldnerens økonomiske situation, kan stadfæstelsen ligeledes nægtes. Skifteretten kan ligeledes betinge stadfæstelsen af, at skyldneren lader rekonstruktør have tilsyn med overholdelsen af de vilkår der er fremsat i rekonstruktionsforslaget, således der ikke handles i strid hermed, og skyldneren således igen bliver insolvent 36. Rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis rekonstruktionsforslaget forkastes af fordringshaverne, eller skifteretten ikke stadfæster et vedtaget rekonstruktionsforslag. Ophører behandlingen medfører dette, at skyldneren overgår til konkursbehand- 35 Petersen, Lars Lindencrone & Ørgaard, Anders (2013) s. 270 36 Jf. KL 13e 22

ling. Rekonstruktionsbehandlingen ophører ligeledes, hvis skifteretten stadfæster et vedtaget rekonstruktionsforslag. Den efterfølgende retsstilling afhænger dog af, hvorvidt der er tale om en virksomhedsoverdragelse eller en tvangsakkord 37. I tilfælde af en virksomhedsoverdragelse fastsætter skifteretten efter vedtagelsen en frist for erhververens overtagelse, og så snart denne er udløbet uden overtagelsen, eller erhververen har overtaget virksomheden, medfører det, at rekonstruktionsbehandlingen ophører 38. 2.2.4 Virkninger af rekonstruktion Efter afslutningen af rekonstruktionsbehandlingen er formålet, at skyldneren nu atter kan stå på egne ben igen. Dette er sket enten igennem en tvangsakkord, som har nedsat kreditorernes fordringer, således skyldneren atter er solvent igen eller gennem en virksomhedsoverdragelse, hvor virksomheden kører videre under en ny ejer. 2.2.4.1 Virkninger ved virksomhedsoverdragelse I tilfælde af en virksomhedsoverdragelse vil erhververen træde i skyldnerens stilling for de rettigheder og forpligtelser denne måtte have i forbindelsen med videreførte gensidigt bebyrdende aftaler. Løbende ydelser, hvor medkontrahenten har krav, der strækker sig forud for rekonstruktionen, hæfter erhververen dog ikke for, men eventuelle depositumskrav som medkontrahenten måtte have, opfyldes af erhververen. Ved virksomhedsoverdragelsen gælder også, at erhververen overtager virksomhedens tidligere ansatte på samme vilkår som inden rekonstruktionen. Hvis der i forbindelse med virksomhedsoverdragelse medfølger pantsatte aktiver, overgår skyldnerens gæld kun til erhververen i det omfang, at pantehaverens panteret ligger inden for skifterettens fastsatte værdi af aktivet. Eventuel yderligere pantgæld bortfalder, således erhververen maksimalt kan hæfte for værdien af det pantsatte ak- 37 Jf. KL 13f 38 Heiberg, Henry et. al (2014) s. 63-64 23

tivs, mens skyldneren personligt må hæfte for eventuel pantegæld, som overstiger denne værdi 39. 2.2.4.2 Virkninger ved tvangsakkord Gennemførelsen af en tvangsakkord har virkning som et retsforlig, hvor skyldneren får nedsat den del af gælden, som ikke overtages ved akkorden. Tvangsakkorden gør sig ligeledes gældende over for kautionister og kreditorer, som igennem rekonstruktionsforløbet ikke har meldt sig på banen. Strider en betaling til en fordringshaver mod det forhold, der er aftalt i tvangsakkorden, anses denne betaling for at være ugyldig og kan omstødes 40. Hvis en fordringshavers fordring ikke er gyldig, medfører dette, at det pågældende dividende udloddes til de øvrige fordringshavere. I tilfælde, hvor fordringshaverne efterfølgende mener, at skyldneren misligholder aftalen i tvangsakkorden, og dermed bringer skyldnerens solvens i fare, kan disse begære skifteretten om at få rekonstruktøren indsat til at holde tilsyn med virksomheden 41. 2.2.4.3 Begæringen om ophævelse af rekonstruktionsbehandlingen. I forbindelse med rekonstruktørens tilsyn eller i tilfælde af fordringshavers begæring herom, kan rekonstruktionen ophæves af skifteretten. Dette sker, hvis skyldneren handler svigagtigt, eller på anden vis misligholder de fastsatte aftaler i rekonstruktionsforslaget. Et eksempel på dette er ved at forfordele nogle kreditorer uberettiget i forhold til, hvad der gør sig gældende i rekonstruktionsforslaget, men også i situationer, hvor skyldneren groft tilsidesætter sine pligter fx ved manglende betalinger af forfaldne fordringer gennem uddeling af meget store gaver eller på anden måde med en lemfældig virksomhedsførelse 42. Inden skifteretten træffer beslutningen om at ophæve rekonstruktionen, indkaldes skyldneren, rekonstruktøren, tillidsmanden og fordringshaverne til møde i skifteretten. Skyldneren har ikke mødepligt til dette møde, men en udeblivelse vil tydeligt til- 39 Petersen, Lars Lindencrone & Ørgaard, Anders (2013) s. 295 40 Bang-Pedersen, Ulrik Rammeskow et. al. (2011) s. 586 41 Jf. KL 14d 42 Dyhr, Nicolai & Kjærgaard, Dorthe (2010) 24

kendegive skyldnerens manglende interesse i opfyldelse af rekonstruktionen, og det vil med stor sandsynlighed påvirke mødets udfald 43. Besluttes der på mødet, at rekonstruktionen ophæves, medfører dette, at tvangsakkorden bortfalder. Dette gælder både for nedsættelsen af fordringernes værdi og den aftalte henstand. Skyldneren vil herefter overgå til konkursbehandlingen, hvor fordringshaverne kan gøre deres fulde krav gældende. 2.2.5 Ophøret af rekonstruktionsbehandlingen Der findes yderligere 3 situationer, som medfører at rekonstruktionsbehandlingen ophører. Dette er tilfældet, hvor skyldneren ikke længere er insolvent, hvis skyldneren begærer om ophøret, eller hvis rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. Træffer skifteretten beslutningen om, at rekonstruktionsbehandlingen ophører uden, at man er nået til enighed om en tvangsakkord, eller skyldneren er solvent, betyder dette, at skyldnerens bo straks overgår til konkursbehandling 44. På samme måde gælder det i tilfælde, hvor rekonstruktøren har overtaget ledelsen af virksomheden, så bortfalder skifterettens bestemmelse om dette i forbindelse med rekonstruktionens ophør. Om nødvendigt kan rekonstruktøren i den forbindelse indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, således en ny ledelse kan blive indsat. Skifteretten bekendtgør ophøret af rekonstruktionsbehandlingen i Statstidende, undtagen i de situationer, hvor rekonstruktionsbehandlingens ophør munder ud i en konkursbegæring, da Statstidende i dette tilfælde bekendtgør, at virksomheden nu er under konkursbehandling. Hvis skyldneren er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal rekonstruktøren ligeledes registreres rekonstruktionsbehandlingens ophør i deres IT-system 45. 2.3 Væsentligste ændringer i den nye konkurslov Det kommende afsnit vil beskrive, hvor lovgrundlaget for rekonstruktioner som beskrevet i afsnit 2.2 adskiller sig fra det tidligere regelsæt med betalingsstandsning. 43 Petersen, Lars Lindencrone & Ørgaard, Anders (2013) s. 306 44 Jf. KL 15 45 Petersen, Lars Lindencrone & Ørgaard, Anders (2013) s. 310 25

Dette sammenholdt med det tidligere beskrevne formål med indførslen af det nye regelsæt, vil sammen med analysen af rekonstruktioner danne grundlag for vurderingen om, hvorvidt indførslen af rekonstruktioner har været succesfuld eller ej. 2.3.1 Fordringshavere kan begære om rekonstruktionsbehandling af skyldneren Efter indførslen af den nye konkurslov har kreditorer nu mulighed for at begære om rekonstruktionsbehandling af skyldneren. Dette ses som et opgør imod frivillighedsprincippet, som de tidligere regler byggede på, hvor det var op til skyldneren selv at anmelde en betalingsstandsning. Reglerne er nu, at en kreditor skal have en individuel væsentlig interesse i rekonstruktionens indledning, før begæringen kan gøres gældende jf. 20 stk. 1. Efter tidligere regelsæt oplevede man flere virksomheder, der gik i betalingsstandsning med formålet om at se tiden an og afvente virksomhedens økonomiske situation, før en endelig beslutning om virksomhedens fremtid blev taget 46. Ved at man nu giver kreditorer mulighed for at begære om rekonstruktionsbehandling, giver man dem en mulighed for aktivt at medvirke til at begrænse deres eventuelle tab på deres fordringer. Virksomhedens ansatte får også mulighed for at indgive begæring om rekonstruktion i tilfælde af et forfaldent løntilgodehavende, da de i det tilfælde opnår status som kreditorer 47. 2.3.2 Rekonstruktør og tillidsmandsrolle Rekonstruktøren har efter det nye regelsæt en meget mere fremtrædende rolle end det tidligere tilsyn, der var med betalingsstandsninger. Dette medfører en mere effektiv behandling af den insolvente virksomhed, og man ønsker på denne måde at sikre kreditorerne bedst muligt. I tilfælde hvor skyldneren handler i strid med virksomhedens bedste, vil rekonstruktøren nu kunne overtage ledelsen. Dette var heller ikke en mulighed tidligere. 46 Heiberg, Henry et. al (2006) s. 19 47 Dyhr, Nicolai & Kjærgaard, Dorthe (2010) 26

Derudover skal rekonstruktøren og tillidsmanden udarbejde en rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag for videreførelsen af virksomheden. Dette sker inden for meget strammere og mere faste tidsrammer end tidligere. 2.3.3 Lempeligere vedtagelseskrav af rekonstruktionsforslag Vedtagelseskravene af rekonstruktionsforslaget er blevet væsentlig lempeligere end tidligere ret. Dette medfører, at rekonstruktørens fremsatte rekonstruktionsforslag som udgangspunkt er vedtaget. Det vil altså sige, at medmindre det bliver nedstemt, så er forslaget vedtaget, hvor det tidligere og oftest i andre sammenhænge kræves, at der stemmes for forslaget, før det bliver vedtaget 48. Det er altså fordringshaverne som har vetoret for om rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, eller om man ønsker, at skyldneren skal gå konkurs. 2.3.4 Videreførelse af gensidigt bebyrdende aftale Med rekonstruktørens samtykke er det nu muligt at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler. Ligesom det også er muligt for skyldneren at genindtræde eller fortryde ophævelsen af aftaler inden for højest 4 uger før rekonstruktionsanmeldelsen. Dette gælder så længe, at medkontrahenten ikke har disponeret på baggrund af ophævelsen, og der ikke er tale om andre misligholdelser end den forsinkede betaling. Skyldner har dog fortsat mulighed for, grundet rekonstruktionsbehandlingen, at opsige gensidigt bebyrdende aftaler med et varsel på højest 30 dage, også selvom der er tale om en uopsigelig aftale 49 Det er derfor med de nye regler en fordel at indtræde i rekonstruktion hurtigst muligt for en insolvent virksomhed, da dette øger overlevelsesmulighederne. Det væsentlige i forhold til tidligere ret er ligeledes, at virksomheden er mindst ligeså godt stillet som inden rekonstruktionen, hvor man tidligere var nødsaget til at forhandle nye aftaler med sine samarbejdspartnere, som oftest ville stille virksomheden dårligere grundet de tidligere økonomiske problemer 50. 48 Heiberg, Henry et. al (2014) s. 21 49 Heiberg, Henry et. al (2014) s. 20 50 Dyhr, Nicolai & Kjærgaard, Dorthe (2010) 27