Anders Hammer Hansen & David Spangholm. Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion

Transkript

1 Anders Hammer Hansen & David Spangholm Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion

2

3 Anders Hammer Hansen & David Spangholm Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion

4

5 Forord Med denne bog præsenterer vi en fremstilling af konkurslovens regler om rekonstruktion, set i forhold til lønmodtagerne. Bogen henvender sig særligt til dem, der arbejder med lønmodtageres retsstilling i forbindelse med virksomhedsophør, herunder som lønmodtagerrepræsentanter i fagforeninger, men også ved behandling af rekonstruktioner i skifteretten og på advokat- og revisionskontorer. Synsvinkelen er fra lønmodtagernes side. Bogen kan både læses som en samlet fremstilling af lønmodtagernes rettigheder i forbindelse med en rekonstruktion, men også anvendes som opslagsværk i forbindelse med konkrete problemstillinger. Vi har ligeledes medtaget enkelte retspolitiske overvejelser. Bogen bygger på advokatfuldmægtig David Spangholms juridiske kandidatafhandling samt undervisningsmateriale udarbejdet af advokat Anders Hammer Hansen. Vi har ikke taget højde for materiale offentliggjort efter juli Eventuelle kommentarer kan stiles til forfatterne på adresserne: [email protected] og [email protected]. København, november 2013

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Begrebet lønmodtager, arbejdstager og ansatte Rekonstruktionsprocessen i overblik samt varighed Generelt Skifterettens tilladelse til forlængelse af frister Rekonstruktionsprocessen Generelt Indledning af rekonstruktion Lønmodtagers begæring af rekonstruktion Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse for rekonstruktion Sikkerhed for efterfølgende konkurs Beskikkelse af rekonstruktør Rekonstruktørens habilitet Rekonstruktørens faglige kvalifikationer Afsættelse af rekonstruktør Rekonstruktørens underretning af kreditorerne Vedtagelse af forslaget til rekonstruktionsplan Udsættelse af mødet til afstemning om forslaget til rekonstruktionsplan Vedtagelse af rekonstruktionsforslaget Udsættelse af mødet til afstemning om rekonstruktionsforslaget Stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget Rekonstruktionsbehandlingens ophør Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling Virksomhedens identitet og ledelse...47

7 4.2 Væsentlige dispositioner Gensidigt bebyrdende aftaler Begrænsninger i adgangen til videreførelse Videreførelse af ansættelsesaftaler Opsigelse af videreførte ansættelsesaftale, herunder spørgsmål om minimalerstatning Virkningen af videreførelse Lønmodtagernes krav på sikkerhedsstillelse Virkning af at aftalen ikke videreføres Rekonstruktionsregulering Indholdet af rekonstruktionen Generelt Tvangsakkord Virksomhedsoverdragelse Bestående rettigheder og forpligtelser Indtræden i rettigheder og forpligtelser Omfattede lønmodtagere Lønmodtagernes dækning Lønmodtagernes Garantifond Generelt Personkredsen, der er omfattet dækning af LG Dækning fra LG Rekonstruktion Konkurs Forfølgning af lønmodtagerkrav under rekonstruktion Universalforfølgning Individualforfølgning Lønmodtagernes problemstilling

8 6.6 EU-regulering Retspolitiske overvejelser i relation til en styrkelse af lønmodtagernes retsstilling Udvidelse af lån fra LG Udvidelse af dækningsperiode fra LG Fortsættende lønmodtagere Fratrådte lønmodtagere...91 Litteraturliste

9 1. Indledning Den 1. april 2011 trådte de nye regler om rekonstruktion mv., jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010, i kraft, jf. bkg. nr. 208 af 15. marts De nye regler har ændret markant i konkursloven, herunder er de særskilte regelsæt om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord ophævet og erstattet med den enstrengede proces - rekonstruktionsbehandling. Baggrunden for reformen af rekonstruktionsbehandlingen er et ønske fra politisk side om at forbedre midlertidig insolvente - men overlevelsesdygtige - virksomheders muligheder for at blive videreført i stedet for at blive erklæret konkurs, hvilket samfundsøkonomisk forbedrer velfærden bl.a. ved flere arbejdspladser, større investeringslyst mv., og samtidig er en fordel for kreditorerne. Konkursrådet blev derfor nedsat af Justitsministeriet den 12. januar 2001, og rådet blev i forhold til rekonstruktion i kommissoriet af 12. september anmodet om: at overveje behovet for lovændringer med henblik på, under varetagelse af kreditorernes berettigede interesser, at fremme videreførelsen af insolvente eller insolvenstruede virksomheder, som er levedygtige. 2 Konkursrådet fremkom i december 2009 med betænkning nr. 1512, betænkning om rekonstruktion mv., hvilket efter justeringer - resulterede i lovforslag 199/ Lovforslaget undergik enkelte ændringer under Folketingets behandling, før det vedtagne rekonstruktionsparadigme forelå. En af de væsentlige kreditorer/medkontrahenter i midlertidig insolvente virksomheder er lønmodtagerne, som nyder særlig beskyttelse i lovgivning og retspraksis, herunder bl.a. i konkursloven 1 Rådet blev også bedt om at tage stilling til gældssanering, virksomhedspant, anerkendelse af andre EU-medlemslandes konkurser og konkurskarantæne. 2 Justitsministeriet, Kommissorium for Konkursrådet, side 4. 7

10 (privilegerede krav), Lov om Lønmodtagernes Garantfond (LG- Loven) (og bagvedliggende direktiv), virksomhedsoverdragelsesloven, og ikke mindst funktionærloven. Den generelle tendens til beskyttelse af lønmodtagerne i dansk ret står i kontrast til de nye regler om rekonstruktion. Konkursrådet meddelte i betænkning 1512/2009, at man ikke foreslår nogen ændringer i de regler, der har betydning for lønmodtagerne med undtagelse af reglerne om gensidigt bebyrdende aftaler i forbindelse med reglerne om rekonstruktion, idet Konkursrådet fandt, at dette lå uden for rammerne af arbejdet med rekonstruktion. 3 Qua dette er en for lønmodtagerne uheldig retspraksis fra betalingsstandsning blevet videreført i rekonstruktion, hvorefter lønmodtagerne må afvente rekonstruktionsbehandlingens ophør, før de kan få dækket løntilgodehavender, som er forfaldet før indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, fra Lønmodtagernes Garantifond (LG). 4 Desuden er reglerne om fyldestgørelsesforbud og afværgelse af anden universalforfølgning, dvs. konkurs, videreført. Endvidere har det nye rekonstruktionsregelsæt ændret på processen og kreditorernes indflydelse på denne, samt medført at reglerne om gensidigt bebyrdende aftaler i konkursafsnittet er overført til rekonstruktionsafsnittet i en modificeret form, hvilket har en indvirkning på lønmodtagernes ansættelsesaftaler. 1.1 Begrebet lønmodtager, arbejdstager og ansatte Lønmodtagerbegrebet er kendetegnet ved; at der som væsentligt moment indgår; at der foreligger et tjenesteforhold, således at løn- 3 Betænkning 1512/2009, side Dette fremhæver Lønmodtagernes Garantifond og Beskæftigelsesministeriet også på side 2 i deres høringssvar til Konkursrådet. Høringssvaret er ikke omfattet af forarbejdernes officielle materiale og er derfor vedlagt som bilag 1. 8

11 modtagerne er undergivet arbejdsgiverens løbende instruktionsbeføjelse mht. arbejdets udførelse; at lønmodtageren ikke kan lade andre udføre arbejdet for sig; og lønmodtagerens betydelige økonomiske afhængighed. 5 Konkursloven anvender begrebet ansatte bl.a. i 11 b, stk. 1, 13, stk. 2, 13 a, stk. 3 og 63, mens virksomhedsoverdragelses loven anvender begrebet lønmodtager, og direktiv 77/187/EØF, hvorved loven er implementeret, anvender begrebet arbejdstager. Ligeledes anvender LG-loven begrebet lønmodtager, mens direktiv 80/987/EØF, hvorved loven er implementeret, anvender begrebet arbejdstager. Endelig anvender funktionærloven betegnelsen funktionær. Begrebne anvendes i dansk arbejdsretligretlig lovgivning uden nogen særlig systematik. Afgrænsningen af den omfattede personkreds for hvert begreb er reguleret i de enkelte love samt ved domspraksis og forarbejder mv. ved virksomhedsoverdragelsesloven og til dels LG-loven vil EU-direktiver og EU-domstolens praksis i høj grad også regulere afgrænsningen. I denne fremstilling vil der konsekvent blive anvendt lønmodtager, som er den almindelige arbejdsretlige betegnelse for de ovennævnte begreber, da de enkelte love som udgangspunkt har den traditionelle afgrænsning. Hvor en yderligere afgrænsning af begrebet er vigtig for fremstillingen, vil det blive fremhævet i den nedenstående gennemgang. I konkursloven har afgrænsning af personkredsen særlig betydning for direktører. Ansatte i konkursloven omfatter formentlig også de ledende lønmodtagere i selskabet, fx den administrerende direktør, men ikke bestyrelsesmedlemmer, som ikke er medarbej- 5 Hasselbalch, Ole, Den Danske Arbejdsret, bind I, 2009, side 68. 9

12 derrepræsentanter. 6 Da direktørers løntilgodehavender som udgangspunkt ikke er omfattet af privilegerede krav efter KL 95 og administrerende direktører ej heller efter LG-loven 7 ej heller som udgangspunkt omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven og funktionærloven og da direktører ikke falder ind under den traditionelle afgrænsning af lønmodtager begrebet, vil disse ikke blive behandlet. 6 Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Andre direktionsmedlemmer bortset fra administrerende direktører - kan ikke på forhånd udelukkes fra garantiordningen, jf. U.1994B

13 2. Rekonstruktionsprocessen i overblik samt varighed 2.1 Generelt De nye regler om rekonstruktion åbner mulighed for såvel rekonstruktion af skyldneren (akkord) som en rekonstruktion af virksomheden (virksomhedsoverdragelse), jf. KL 10, mens en afvikling af hele virksomheden, hvis kun virksomhedsoverdragelse anvendes, sker under de stadig gældende regler i konkursregi, hvor den tomme skal tages under konkursbehandling. Når rekonstruktionsbehandlingen er igangsat vil den resultere enten i rekonstruktion eller konkurs 8, og da en begæring om rekonstruktion ikke kan tilbagekaldes, når rekonstruktionsbehandling er indledt, jf. KL 11, stk. 6, er det således ikke muligt for skyldneren at trække sig ud af processen. Det følger af KL 11, stk. 1, at en skyldner, der er insolvent, jf. KL 17, stk. 2, og 18, skal tages under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver, herunder lønmodtagere med tilgodehavende løn mv. Herefter beskikker skifteretten en eller flere rekonstruktører, i praksis en advokat, og en regnskabskyndig tillidsmand, i praksis en revisor. 9 Rekonstruktøren har til opgave at styre og fremme rekonstruktionsforløbet, hvilket skal være mere offensivt og præget af forretnings- og ledelsesmæssige overvejelser end tidligere ved anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord. I særdeleshed hvis rekonstruktionsbehandlingen indledes uden skyldnerens samtykke, og hvor rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden, jf. KL 11 a, stk. 3. Tillidsmandens opgaver er at verificere de foreliggende økonomiske oplysninger og tilvejebringe yderligere for- 8 Med mindre skyldner bliver solvent under behandlingen (uden det beror på akkord), hvilket er utroligt sjældent. 9 Jf. KL 11 a, stk. 1 11

14 nødent regnskabsmateriale mv. Det hele vil ske i tæt samarbejde mellem rekonstruktøren, tillidsmanden og skyldner, da de skal afgive fælles redegørelse og erklæring om rekonstruktionsforslaget. Samtidig med beskikkelsen af rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand fastsætter skifteretten tidspunkt for møde med fordringshaverne, hvilket senest skal holdes fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. KL 11 a, stk. 2, 1. og 2. pkt. Senest en uge før mødet med fordringshaverne skal rekonstruktøren sende sit forslag til rekonstruktionsplan til samtlige kendte fordringshavere samt skifteretten, jf. KL 11 c, stk. 1. På baggrund heraf bør berammelsen af mødet med fordringshaverne ikke være mindre end fire uger, så rekonstruktøren har nok tid til at udarbejde rekonstruktionsplanen. Dog kan skifteretten efter anmodning fra rekonstruktør og tillidsmanden udsætte drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan til et senere møde, som skal holdes inden fire uger, hvis særlige grunde taler for det. Udsættelse kan ikke ske, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer imod og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret, jf. KL 11 e, stk. 5. Senest seks måneder efter mødet med fordringshaverne, jf. KL 11 e, holdes møde i skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslaget, jf. KL 13, stk. 1. Skifteretten kan forlænge fristen i KL 13, stk. 1, med indtil to måneder ad gangen, dog ikke udover 4 måneder, hvis skyldneren med rekonstruktørens samtykke anmoder herom, og kreditorerne vedtager dette efter KL 13 d, jf. KL 13 a, stk. 1. Anmodningen om forlængelse er dermed underlagt den samme vedtagelsesmekanik som rekonstruktionsforslaget. Dette betyder, at et flertal opgjort efter fordringens beløb af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet efter KL 13 a, stk. 3, hvor anmodning af forlængelse behandles, ikke må være imod forlængelsen. 12

15 I konkursloven er der ikke ved indsættelsen af 11 e, stk. 5, taget stilling til, om fristen i KL 13, stk. 1, skal regnes fra det første møde, eller fra det tidspunkt, hvor planen er vedtaget, og rekonstruktøren har fået et mandat til det fortsatte arbejde. Kuld Hansen et al angiver, at fristen formodentlig skal regnes fra vedtagelsesdagen såfremt planmødet har været udsat. 10 At seks måneders fristen i 13 først skal regnes fra en eventuel dispensation efter KL 11 e, stk. 5, må man også fortolkningsmæssigt komme frem til, når man sammenholder ordlyden i KL 13, hvor der henvises til KL 11 e altså i sin helhed, og hensynet til ikke at have en ultimativ frist, som angivet af Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater, samt hensynet til at lade fordringshaverne bestemme iht. Konkursrådet forslag i betænkningen. Rekonstruktionsbehandlingen ophører som udgangspunkt, når kreditorerne har forkastet forslaget eller når skifteretten har stadfæstet eller nægtet at stadfæste det, jf. KL 13 f, stk. 1. Dog kan skifteretten i to tilfælde bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte efter, at skifteretten har stadfæstet det vedtagne forslag. Det første tilfælde er, hvis det fremgår af det stadfæstede rekonstruktionsforslag, at der vil blive fremsat yderligere rekonstruktionsforslag inden for fristen i KL 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf. KL 13 a, jf. KL 13 f, stk. 2, hvilket typisk vil være aktuelt, hvor der efter en virksomhedsoverdragelse ønskes fremsat et forslag til tvangsakkord. Det andet tilfælde er, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag indeholder bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, som endnu ikke er tiltrådt af erhververen - i dette tilfælde kan rekonstruktionsbehandlingen heller ikke fortsætte ud over fristen i KL 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist. Disse to tilfælde gælder dog ikke hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag indeholder bestemmelse om tvangsakkord, jf. KL 13 f, stk Kuld Hansen og Lindencrone Petersen, Insolvensprocesret, 2. udg., 2012, side 53 13

16 Rekonstruktionsbehandlingen kan således tage op mod fire uger, jf. KL 11 a, stk. 2, + fire uger, jf. KL 11 e, stk. 5, + seks måneder, jf. KL 13, stk. 1, + to måneder, jf. KL 13 a, + to måneder, jf. KL 13 a, eller i alt ca. 12 måneder. Udgangspunktet er dog, at rekonstruktionsbehandlingen tager ca. 7 måneder. Dette er absolutte frister og overholder rekonstruktionsbehandlingen ikke fristerne skal skyldners bo overgå til konkursbehandling. Under de tidligere regler om betalingsstandsning havde en anmeldt betalingsstandsning som udgangspunkt en varighed på tre måneder, men skifteretten havde mulighed for at forlænge med indtil tre måneder ad gangen, dog ikke ud over i alt et år fra anmeldelsen. Der var ikke fastsat nærmere regler om varigheden af en tvangsakkordforhandling. Dermed er lønmodtagerne ikke blevet stillet dårligere under rekonstruktionsreglerne i forhold til de tidligere betalingsstandsningsregler, når man ser på varigheden af behandlingen. 2.2 Skifterettens tilladelse til forlængelse af frister Umiddelbart nævner forarbejderne ikke yderligere om hvor rundhåndet skifteretten skal være med at forlænge fristen. Om forlængelse af fristen med 3 måneder under de tidligere regler om betalingsstandsning i den tidligere KL 16 e, stk. 2, nævner Petersen et al 11, at Forlængelses blev i praksis anvendt i vidt omfang. Under betalingsstandsning var skifteretterne altså meget liberale med at give fristforlængelse. Det eneste forarbejderne nævner vedrørende fristforlængelsen er, at den begrænsede adgang til at fristforlænge skal ses i lyset af, at en forlængelse fx vil virke belastende for panthaverne, som afskæres fra at søge sig fyldestgjort i pantet, jf. KL 12 c, ligesom 11 Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2005, side

17 fordringshavere afskæres fra at få behandlet sin konkursbegæring, jf. KL 24. Sidstnævnte omhandler netop lønmodtagere med forfaldne lønrestancer. Panthavers hensyn tog Vestre Landsret til sig, da de afviste fristforlængelse under betalingsstandsning, efter en panthaver, som kort før betalingsstandsningen havde begæret tvangsauktion over den faste ejendom, som panthaver havde pant i, havde påkæret skifterettens kendelse om fristforlængelse, jf. U V. 12 Ligesom under de tidligere regler om betalingsstandsning kan skifterettens afgørelse om fristforlængelse under rekonstruktion påkæres, da ingen undtagelse er gjort i KL 249, hvilket kan være lønmodtagernes eneste mulighed for at få afsagt dekret ved afventende konkursbegæring, jf. KL 24. Vestre Landsret tog i en utrykt kendelse af 9. november stilling til muligheden for udsættelse af kreditormødet efter KL 11 e, stk. 5. Her lagde Landsretten bl.a. vægt på forarbejderne til bestemmelsen, ligesom det blev fremhævet, at ingen af kreditorerne i den konkrete sag var imod udsættelse. Landsretten fremhævede dog under henvisning til kriteriet særlige grunde, at udsættelse i tilfælde af et manglende eller mangelfuldt forslag til rekonstruktionsplan kun bør ske undtagelsesvist efter en helt konkret vurdering af baggrunden for det manglende eller mangelfulde forslag, og mulighederne for at rekonstruktion kan gennemføres. Dermed fremgår det, at adgangen til udsættelse efter KL 11 e, stk. 5, er snæver, så rekonstruktøren må have en god forklaring, hvis rekonstruktøren skal gøre sig forhåbning om en udsættelse. Endelig må et flertal af kreditorerne ikke være imod udsættelsen. 12 Dog kan en ganske kort forlængelse kan efter omstændighederne være mindre betænkelig, jf. U H. 13 Utrykt kendelse af Vestre Landsret af 9. november 2011 i sag B , som er gengivet i Advokaten nr. 10, 2011, af landsdommer Svend Bjerg Hansen under titlen: Konkurs! Hvem? Mig? 15

18 Denne kendelse gør sig umiddelbart kun gældende for forlængelse efter KL 11 e, stk. 5, da der bliver henvist til særlige grunde i bestemmelsen. Særlige grunde fremgår fx ikke af to måneders forlængelsen efter KL 13 a. Selvom rekonstruktøren også skal redegøre for baggrunden i forlængelse, så lægger bestemmelsen i KL 13 a sig op ad fristforlængelsen i betalingsstandsning. Da forarbejderne ikke lægger op til en fravigelse fra tidligere praksis, samt på baggrund af ovenstående, må man antage, at skifteretten umiddelbart vil indtage en ligeså liberal tilgang til at fristforlænge under rekonstruktion som under betalingsstandsning, medmindre skyldneren ikke kan redegøre for årsagen til anmodningen eller særlige grunde taler for, at der ikke skal fristforlænges. Den eneste opstramning er udsættelse af kreditormødet efter KL 11 e, stk. 5, som kun omhandler en periode på 4 uger i den maksimale 12 måneder rekonstruktionsbehandling. Dog kan det undre, at varigheden af behandlingen under betalingsstandsning er videreført ved rekonstruktion, når det var lovgivers ambition, at de tidsmæssige rammer for rekonstruktionsprocessen skal understøtte, at behandlingen når sin afslutning på effektiv vis. 16

19 3. Rekonstruktionsprocessen 3.1 Generelt Lønmodtagernes interesser ved indledning af rekonstruktion er afhængig af, om de ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen har tilgodehavende løn eller ej. Lønmodtagere med forfaldne lønkrav har størst interesse i, at rekonstruktionsbehandlingen bliver så kort som muligt, og lønmodtagere, som ikke har løntilgodehavende, bliver ikke likviditetsmæssigt berørt under rekonstruktionsbehandlingen med mindre arbejdsgiver (skyldner) ikke stiller sikkerhedsstillelsen eller ikke betaler løn under rekonstruktionsbehandlingen, og lønmodtageren dermed oparbejder et løntilgodehavende. Lønmodtagerne med løntilgodehavende kan derimod have interesse i en konkurs. For disse lønmodtagere melder spørgsmålet sig herefter, om de har nogen mulighed for at anfægte en indleveret begæring om rekonstruktionsbehandling? Såfremt skyldner opfylder insolvenskravet, kan lønmodtagerne ikke modsætte sig en rekonstruktionsbehandling, hvilket bunder i formålet med rekonstruktion, nemlig at redde levedygtige, men midlertidige insolvente virksomheder. Konkursbegæringer behandles derfor først efter rekonstruktionsbehandlingen er ophørt. I relation til forfaldne lønkrav vil lønmodtagerne have en interesse i, at rekonstruktionsbehandlingen foregår hurtigst mulig, således at løntilgodehavender forfaldet før rekonstruktionsbehandlingen bliver dækket af LG. Dette kan lønmodtagerne sørge for ved, at en advokat, som de har tillid til, bliver beskikket som rekonstruktør. Spørgsmålet er, om lønmodtagerne har indflydelse på valget af rekonstruktør? Nedenfor vil spørgsmålene om lønmodtagernes indflydelse på rekonstruktionsprocessen blive behandlet. 17

20 3.2. Indledning af rekonstruktion Det er et krav, at skyldneren er insolvent, før rekonstruktion kan indledes, hvilket også fremgår af KL 11, stk. 1, der har følgende indhold: En skyldner, der er insolvent, jf. 17, stk. 2, og 18, skal tages under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. 20, 21, stk. 1 og 2, 22 stk. 1, og 23, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Af bestemmelsen fremgår det, at insolvenskravet til skyldner er det samme som under konkurs. I forbindelse med begæringen prøver skifteretten i begrænset omfang, hvorvidt skyldneren er insolvent, men gennemfører ikke nogen nærmere prøvelse af, hvorvidt rekonstruktionen kan gennemføres. 14 Alt andet lige vil skyldnerens egen begæring af rekonstruktion indikere, at insolvensbetingelsen er opfyldt, hvorfor skifteretterne som udgangspunkt vil anse det som en sandsynliggørelse af, at skyldneren er insolvent, hvilket ligeledes fremgår af KL 18, stk. 1 nr. 1. Udover insolvenskravet skal kreditoren desuden have en individuel væsentlig interesse, jf. KL 20, jf. KL 11, stk. 1. Det følger af KL 11, stk. 1, at såvel kreditorerne som skyldneren kan initiere rekonstruktionsbehandlingen. Såfremt begæringen er indgivet af skyldneren, indleder skifteretten straks rekonstruktions-behandlingen, jf. KL 11, stk. 3, hvilket ligeledes er tilfældet, hvis en kreditor indgiver begæring, og skyldneren samtykker, jf. KL 11, stk. 4, 1. pkt. Hvis skyldnerens samtykke ikke foreligger, afholder skifteretten et møde, hvor begæringen behandles, jf. KL 11, stk. 4, 2. led. 14 Heiberg, Henry og Lindencrone Petersen, Lars, Rekonstruktionsreformen af 2010, 2010, side

21 Hvis skyldner er en fysisk person eller en sammenslutning, hvor mindst en deltager hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser, vil manglende samtykke fra skyldners side vedrørende rekonstruktionsbegæring medføre, at begæringen vil blive anset som en konkursbegæring, jf. KL 11, stk. 5. Årsagen hertil er, at rekonstruktionsbehandlingen skal ske i tæt samarbejde mellem rekonstruktør og skyldner, hvilket en modstridig skyldner ikke fremmer, samt og mest væsentligt at skyldner ikke skal tvinges til at blive pålagt omkostningerne til en rekonstruktionsbehandling. Ved andre skyldnere dvs. kapitalselskaber gælder der ikke en tilsvarende regel. I disse tilfælde, hvor skyldner i form af ledelsen ikke samtykker, skal skifteretten indlede rekonstruktionsbehandlingen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, og samtidigt bestemme, at rekonstruktøren overtager ledelsen, jf. KL 11 a, stk. 3. I denne forbindelse vil rekonstruktøren blive indsat som ledelse og tegningsberettiget - ligesom likvidator i forbindelse med likvidationer. Af KL 11, stk. 6, fremgår det, at når rekonstruktionsbehandlingen er indledt, er det ikke muligt at tilbagekalde begæringen. Når maskinen først er startet, skal det ende ud i enten tvangsakkord, virksomhedsoverdragelse eller konkurs, eller en kombination heraf. Rekonstruktionsbegæringen kan således modsat konkursbegæring - ikke tilbagekaldes under kærefristen, som løber 2 uger efter afsigelse af dekret. Begæring om rekonstruktion vil hovedsageligt blive indleveret af skyldneren selv eller vil være initieret af kreditgivende pengeinstitut, som typisk også er hovedkreditor, hvor skyldneren ikke har andet valg end at tiltræde. Dette kan fx ske som et defensivt modtræk såfremt lønmodtager indgiver konkursbegæring, eller hvis en kreditor foretager udlæg i aktiver omfattet af virksomhedspantet. 19

22 Virksomhedspanthaver, løsørepanthavere og andre panthavere vil imidlertid hovedsageligt lave en udenretlig rekonstruktion, da dette typisk vil give større dækning til disse kreditorer. Panthaverne vil derfor formodentlig primært anvende rekonstruktionsinstituttet som en defensiv reaktion på en konkursbegæring for at få mest mulig dækning for deres aktiver. Andre simple kreditorer vil sandsynligvis ikke anvende rekonstruktionsinstituttet, da de som udgangspunkt vil individualforfølge deres krav og derigennem opnå en afdragsordning og et retspant (udlæg). Såfremt der er virksomhedspant i skyldners aktiver, er der endnu længere udsigt til at få dækning for simple kreditorer, hvis konkurs eller rekonstruktion indledes. Endvidere vil reglerne om sikkerhedsstillelse afholde kreditorer med mindre tilgodehavender fra at begære en skyldner konkurs eller indlede rekonstruktion. Når en simpel kreditor foretager udlæg i skyldners aktiver, som er omfattet virksomhedspant, så skal kreditor senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse meddele dette til virksomhedspanthaver, såfremt virksomhedspantet skal respektere det senere udlæg, jf. tinglysningsloven 47 c stk. 5. Når virksomhedspanthaver modtager en sådan meddelelse bør virksomhedspanthaver kraftigt overveje at stifte en fristdag ved indlevering af rekonstruktionsbehandling, jf. KL 1, stk. 1, nr. 1. Dette skal ske inden for 3 måneder fra udlægget, således at udlægget kan omstødes, jf. KL 70. Desuden kan kreditgivende pengeinstitut opfordre til rekonstruktion på baggrund af sin indsigt i virksomhedens økonomiske forhold eller efter henvendelse fra skyldner Lønmodtagers begæring af rekonstruktion En lønmodtager (eller dennes faglige organisation) med et løntilgodehavende kan godt begære rekonstruktion, jf. KL 11, stk. 1, 20

23 men vil dog med størst sandsynlighed vælge at agere som hidtil ved at indgive en konkursbegæring. Det afgørende argument for, at lønmodtagerne vil vælge at indgive en konkursbegæring fremfor en begæring om rekonstruktion, er, at LG i en rekonstruktion ikke dækker lønkrav, der er forfaldet før indledningen af rekonstruktionen, jf. LG-loven 2, stk. 4. Dette vil blive behandlet neden for i afsnit 6.2. Den manglende LG-dækning for lønrestance medfører, at indgivelse af en rekonstruktionsbehandling ofte ikke vil være et passende og effektivt inkassomiddel for en lønmodtager. Dette rejser spørgsmålet, om en lønmodtager med lønrestance overhovedet har en retlig interesse i at begære indledning af rekonstruktionsbehandling af sin arbejdsgiver? Det bemærkes i denne forbindelse, at en lønmodtager med lønrestance vil have retlig interesse i at få en arbejdsgiver erklæret konkurs, så vedkommende kan få dækning fra LG. 15 Denne interesse forligger ikke ved en begæring om rekonstruktion. Anvendelsen i praksis må forventes at blive yderst begrænset, og det må i så fald være op til en konkret vurdering fra skifterettens side om den fornødne retlige interesse er til stede. 15 Jf. FM /2, hvor Østre Landsret udtalte at lønmodtageren havde en retlig interesse i at få afsagt et konkursdekret over skyldneren idet lønmodtageren så ville kunne opnå fuld dækning for sit krav hos Lønmodtagernes Garantifond, da skyldneren i øvrigt opfyldte insolvensbetingelsen fremmede Landsretten konkursbegæringen. Endvidere også U V, hvor Vestre Landsret fandt at rekvirent, som ikke havde et sædvanligt lønmodtagerforhold havde retlig interesse i skyldners konkurs uanset tvivl om mulighed for at opnå dækning fra LG. I sidstnævnte spillede det sandsynligvis også ind, at aktiverne var overdraget til et nærtstående selskab. 21

24 3.2.2 Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse for rekonstruktion Det fremgår af KL 11 a, stk. 4, 1. pkt., at såfremt indledning af rekonstruktionsbehandling sker uden skyldnerens samtykke, er det betinget af sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed. Af forarbejderne fremgår det, at skifteretten som udgangspunkt fastsætter et krav om sikkerhedsstillelse svarende til det, der kræves efter KL 27, stk. 1, hvilket i praksis vil betyde kr Endvidere fremgår det, at fordringshavere, der har begæret rekonstruktionsbehandling, ikke hæfter for omkostningerne ved rekonstruktions-behandlingen ud over sikkerhedsstillelsen, og alene i det omfang omkostningerne ikke dækkes af skyldnerens midler, jf. KL 11 a, stk. 4, 2. pkt. Da det i det ene af ovenstående eksempler er på baggrund af skyldnerens ønske, at rekonstruktion indledes, må udgangspunktet være, at skyldneren samtykker, hvorfor bestemmelsen ikke har relevans for lønmodtagere. Derudover er det rekonstruktørens opgave at tilse, om der er nok aktiver til at dække omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed, hvorfor rekonstruktøren både har retten og pligten til enten at anmode om sikkerhedsstillelse eller stoppe rekonstruktionen, såfremt han erfarer, at rekonstruktionen er umulig eller, at der ikke er aktiver nok til at dække rekonstruktøren og tillidsmandens arbejde. Skifteretten kan efter rekonstruktørens begæring bestemme, at der skal stilles yderligere sikkerhed for omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed. Stilles sikkerheden ikke, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. KL 11 a, stk. 5. Såfremt rekonstruktøren anmoder om dette, kan rekvirenten blot lade være med stille sikkerheden, hvor- 16 Betænkning 1512/2009, side

25 efter rekonstruktionsbehandlingen vil ophøre, og skyldneren vil overgå til konkurs, jf. KL 15, stk. 1, nr. 3. Skifteretten kan undtagelsesvis bestemme, at statskassen indestår for omkostninger ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler og en eventuel stillet sikkerhed, jf. KL 11 a, stk. 6. Det fremgår af forarbejderne, at der er tale om en snæver undtagelsesbestemmelse, som skal bruges i samme begrænset omfang, som det har været praksis ved den tidligere bestemmelse i KL 11, stk. 3, om betalingsstandsning. 17 Bestemmelsen er navnlig tænkt anvendt i tilfælde, hvor skyldneren på grund af øjeblikkelige likviditets vanskeligheder er ude af stand til at stille sikkerhed, men hvor det alligevel skønnes muligt at undgå konkurs, og i tilfælde, hvor der beskikkes et tilsyn (ny rekonstruktør og tillidsmand), som ikke i forvejen har haft mulighed for at undersøges skyldnerens forhold. 18 På denne baggrund vil lønmodtagere være sidestillet med øvrige kreditorer Sikkerhed for efterfølgende konkurs En rekonstruktionsbehandling vil i mange tilfælde medføre en efterfølgende konkursbehandling (med mindre skyldneren bliver solvent). Efter KL 15, stk. 3, medfører ophør af rekonstruktionsbehandlingen, at skyldners bo overgår til konkursbehandling. Derfor fremgår det af KL 11 a, stk. 7, at indledningen af rekonstruktionsbehandlingen er betinget af, at den, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, stiller sikkerhed for eventuel efterfølgende konkursbehandling, jf. KL 27, stk. 1. Denne sikkerhed skal stilles ved siden af eventuel sikkerhedsstillelse efter KL 11 a, stk. 4 og/eller 5, og udgør kr Sikkerhedsstillelsen nedsættes til halvdelen dvs. kr som udgangspunkt, hvis der efter en eventuel afsigelse af konkurs- 17 Betænkning 1512/2009, side Betænkning 1512/2009, side

26 dekret kan kræves sikkerhedsstillelse fra en virksomhedspanthaver efter KL 27, stk. 4 og 5, jf. KL 27, stk. 1, 2. pkt. Af forarbejderne fremgår det, at reglen i KL 27 i forhold til fordringshavere (herunder lønmodtagere) har fået et snævrere anvendelsesområde, da der vil være stillet sikkerhed for konkursomkostningerne ved en forudgående rekonstruktionsbehandling, og der er derfor ikke behov for, at statskassen indestår for omkostningerne ved konkursbehandlingen, uanset om hensynet til en fordringshaver taler herfor. 19 Bestemmelsen i KL 11 a, stk. 7, henviser desuden ikke til KL 27, stk. 3, om fritagelse for sikkerhedsstillelse af konkursomkostningerne, og skifteretten kan derfor ikke i forbindelse med indledning af rekonstruktionsbehandlingen gøre undtagelse til sikkerhedsstillelse af konkursomkostningerne. Lindencrone Petersen et al anfører også, at indgivelse af en begæring om rekonstruktionsbehandling ikke er et adækvat middel til at inddrive et løntilgodehavende, hvorfor de hensyn, der begrunder, at lønmodtagere kan fritages for at stille sikkerhed for konkursomkostningerne, jf. KL 27, stk. 3, ikke er til stede. 20 Lønmodtageren er derfor heller ikke fritaget for at stille sikkerhed for den efterfølgende konkursbehandling Beskikkelse af rekonstruktør Rekonstruktionsbegæringen, som både kan indgives af skyldner og som noget nyt i forhold til betalingsstandsning også af fordringshaver, skal indeholde et forslag til beskikkelse af rekonstruktør(e) og regnskabskyndig tillidsmand 21 samt erklæring fra disse om, at 19 Betænkning 1512/2009, side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Tillidsmanden vil typisk være en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. Betænkning 1512/2009, side

27 de er uafhængige og upartiske, jf. KL 11, stk. 2, jf. KL 238. Rekonstruktøren erstatter det hidtidige betalingsstandsningstilsyn. Dog er rekonstruktørens opgaver ikke begrænset til tilsynets kontrollerende funktion, som tilsynet hidtidig har indtaget, men skal tværtimod foretage en vurdering af skyldnerens levedygtighed på længere sigt samt påtage sig en selvstændig aktiv rolle ved tilrettelæggelsen af rekonstruktionen. 22 Ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen beskikker skifteretten en eller flere rekonstruktører, jf. KL 11 a, stk. 1, 1. pkt., og er ikke bundet af forslag til rekonstruktøren, jf. KL 11 a, stk. 1, 2. pkt. Heraf fremgår det, at det altid er skifteretten, der foretager beskikkelsen, og at kreditorerne ikke har bestemmende indflydelse herpå. Selvom skifteretten ikke er bundet af rekvirentens forslag til beskikkelse af rekonstruktør, vil skifteretten sandsynligvis som udgangspunkt beskikke den foreslået rekonstruktør, jf. KL 11 a, stk. 1. Da skifteretten skal foretage beskikkelsen straks, vil det således være svært for skifteretten at foretage nærmere undersøgelser med henblik på at klarlægge, hvorvidt den foreslået rekonstruktør vil være velegnet. Beskikkelserne er personlige - ligesom det er kendt fra beskikkelse af kuratorer. Af de ovenstående grunde vil skifteretten oftest udpege den foreslåede rekonstruktør, og da det oftest er skyldners egen advokat eller kreditgivende pengeinstituts advokat, så melder spørgsmålet sig, om lønmodtagerne kan have tillid til, at den beskikkede rekonstruktør udfører opgaven bedst muligt fra deres synspunkt, samt om lønmodtagerne kan få deres egen advokat beskikket som rekonstruktør? Det er givet, at lønmodtagerne har svært ved at gøre deres indflydelse gældende, hvis skyldner har samtykket i begæringen, da 22 Betænkning 1512/2009, side 87 25

28 skifteretten i denne situation straks kan indlede rekonstruktionsbehandling, jf. KL 11, stk. 4, 1. pkt. Dog fremgår det af forarbejderne, at hvis skifteretten er bekendt med, at den foreslåede rekonstruktør vil møde stor modstand fra kreditorerne, må skifteretten nægte at følge forslaget, jf. betænkning nr. 1512/2009, side 90-91, jf. betænkning nr. 983/1983, side 14, hvoraf det fremgår:, at skifteretten vil se bort fra skyldnerens forslag dels i tilfælde, hvor skifteretten anser det foreslåede tilsyn for omfattet af inhabilitetsbestemmelserne i konkursloven 197 [nu konkursloven 238], og dels, hvor det af skyldneren foreslåede tilsyn må forventes at møde væsentlig modstand. Dette fremgår også af U V, hvor skifteretten afslog at lade en advokat, som havde været medlem af bestyrelsen, blive tilsyn under betalingsstandsning med henvisning til, at det måtte forventes, at advokaten ikke ville have den fornødne tillid fra kreditorerne. Landsretten tiltrådte skifterettens synspunkt. Det kræver en konkret begrundelse fra skifterettens side at udpege andre end den foreslåede rekonstruktør. 23 Såfremt lønmodtagerne får besked om, at der afholdes møde i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, kan de forsøge den vej igennem at påvirke skifterettens beslutning om beskikkelse af rekonstruktør ved at sandsynliggøre, at den foreslåede rekonstruktør vil møde stor modstand fra kreditorerne. Endvidere kan lønmodtagerne forsøge at sandsynliggøre det samme ved at kontakte skifteretten, når de erfarer, at en begæring om rekonstruktionsbehandling er indleveret. Dog må lønmodtagernes mulighed for at gøre deres indflydelse gældende ved beskikkelse af rekonstruktøren anses 23 Heiberg, Henry et al, Rekonstruktionsret, 2010, side 36, samt U V, hvor skifteretten udtaler, at advokaten, som indleverer selskabets egen konkursbegæring, ikke har den fornødne sagsbehandlingsrutine vedrørende konkursboer. Landsretten ophævede efterfølgende udpegelsen af en anden advokat med henvisning til at begrundelsen af helt generel karakter ikke kan begrunde udpegelsen af en anden. 26

29 som begrænset, da beskikkelsen altid sker efter skifterettens skøn, og fordringshaverne ikke stemmer om valget af rekonstruktør Rekonstruktørens habilitet Habilitetsreglerne i KL 238 er i forbindelse med indarbejdelsen af rekonstruktionsafsnittet ændret, så der nu også fremgår, i hvilke situationer en rekonstruktør skal erklære sig inhabil. Af KL 238 fremgår det, at ingen må handle som rekonstruktør, hvis han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Der sondres i regelsættet for habilitet mellem almindelig/generel inhabilitet og speciel habilitet. Almindelig inhabilitet omfatter især forholdet til skyldner og dennes nærtstående, som fremgår af KL 2. Af KL 2 og 238 fremgår det modsætningsvist, at en beskikkelse som rekonstruktør ikke er udelukket, når den pågældende har virket som rådgiver eller advokat for skyldner, dog vil rådgivning om de økonomiske dispositioner, der førte til behovet for rekonstruktionsbehandling i visse situationer føre til uegnethed., 25,26 Generelt vil rådgivning ydet af advokaten i den sidste kritiske fase være problematisk. Det er jo typisk disse dispositioner, der skal vurderes. Rådgivning i denne fase vil derfor ofte medføre tvivl om den fuldstændige upartiskhed. 27 Er rekonstruktøren medlem af skyldners bestyrelse, vil dette føre til 24 Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Betænkning 1512/2009, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Jf. Jensen, Kim Sommer, U.1997B

30 inhabilitet, 28 jf. fx U V og U /2V (også kombineret med 9 % ejerskab), dog ikke hvis det er kreditorerne, der har indsat advokaten i bestyrelsen, jf. Kim Sommer Jensen U.1997B.205. Speciel inhabilitet omfatter især forholdet til enkeltstående kreditorer og konkrete tvister eller andre afgrænsede konflikter og rekonstruktørens upartiskhed i disse spørgsmål, jf. KL 238, stk. 1, sidste led. Speciel inhabilitet fordrer, at der ikke foreligger generel inhabilitet. Bestemmelsen af, om der er rimelig grundlag for tvivl om upartiskhed, må være konkret og fornuftig. 29 Speciel inhabilitet viste sig fx i U V, hvor landsretten ophævede skifterettens beslutning om at udpege advokat for en sparekasse til kurator i et konkursbo, hvor det eneste aktiv var et muligt omstødelseskrav mod sparekassen, da der kunne sås tvivl om advokatens upartiskhed. I litteraturen anføres dog, at skifteretten ofte vil afslå at beskikke skyldners tidligere advokat, rådgiver eller repræsentant som rekonstruktør, da der allerede vil være mistillid til denne gruppe fra fordringshaverne. 30 Dette må dog bero på en meget konkret vurdering, da der kan være stor forskel på hvordan advokaten har virket for skyldner. Der er naturligvis forskel på, om advokaten har været husadvokat eller blot har haft en enkelt sag for fallenten. Jo tættere kontakten har været, jo større er risikoen for ikke at være fuldstændig upartisk. Således vil husadvokaten muligvis være inhabil allerede på grund af den generelle inhabilitet. 31 Omvendt kan det ikke medføre inha- 28 Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Jf. Jensen, Kim Sommer, U.1997B

31 bilitet, at advokaten har haft en enkelt mindre sag for fallenten, jf. fx U Ø, hvor en advokat, som havde repræsenteret skyldner i to sager, ikke var inhabil. Udgangspunktet er altså, at arbejdsgivers rådgiver/advokat bliver rekonstruktør, såfremt denne stilles i forslag Rekonstruktørens faglige kvalifikationer I konkursloven er der ikke særlige kvalifikationskrav til rekonstruktøren. Konkursrådet fastslår i betænkning 1512/2009, side 91, at: Den ledelsesopgave, som rekonstruktøren skal varetage, er i udgangspunktet hverken juridisk eller regnskabsmæssig opgave, men en fundamental forretningsmæssig styringsfunktion, der skal sikre overblik og stabilitet i virksomhedens øjeblikkelige situation samt nytænke og udfordre de bestående og fremtidige forretningsmæssige rammer. Af side 90 fremgår det endvidere: dels i højere grad end tidligere skal stille kvalifikationskrav til tilsynet [rekonstruktøren]. Konkursrådet lægger altså op til, at rekonstruktøren mere skal have faglige kundskaber og ledelsesmæssige kvalifikationer til at lede virksomheden ud af problemerne end have en juridisk baggrund. Samtidig anerkender Konkursrådet også, at det at finde den rette kandidat vanskeliggøres af, at behovet for tiltrædelse er øjeblikkelig, og at ansættelsen er tidsmæssig begrænset til rekonstruktionsbehandlingsperioden, hvorfor det tit vil være en advokat, der er overgangsfigur, indtil en permanent ledelse med kendskab til de konkrete forretnings- og markedsforhold kan tage over. 32 Litteraturen angiver, at der bør stilles de samme kvalifikationskrav til en rekonstruktør som til en kurator. 33 Endvidere anføres generel 32 Betænkning 1512/2009, side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side

32 ledelsesmæssig erfaring, et rimeligt kendskab til og indsigt i den insolvensretlige lovgivning samt håndtering af insolvensaktører dog uden skifteretten vil udøve et kvalifikationsskøn. 34 Yderligere angiver Rammeskow Bang-Pedersen et al, at rekonstruktøren skal have stærk regnskabsmæssig forståelse, have væsentlige ledelsesog procesmæssige kompetencer herunder både stabiliserende, men samtidig proaktiv og nytænkende, have væsentlig og personlig integreret i forhold til skyldner, fordringshaverne og andre, have væsentlig tilslutning hos fordringshaverne, og at skifteretten ikke har dårlige erfaringer med den pågældende kandidat. 35 Af de sidstnævnte kvalifikationer bør især vigtigheden af at have skyldners tillid fremhæves, da rekonstruktion skal ske i tæt samarbejde med skyldner samt have kreditorernes tilslutning. De resterende egenskaber, der opremses, vil formodentlig aldrig ses fuldstændig opfyldt hos en rekonstruktør. Ikke mindst da ovenstående noget omfattende kvalifikationer skal ses i sammenhæng med det korte tidsmæssige perspektiv, som skifteretten har til at tilse, at kvalifikationerne er til stede hos den foreslåede rekonstruktør. Formentlig vil skifteretten også inddrage sine erfaringer med den pågældendes arbejde i andre konkurs- og rekonstruktionstilfælde og afvise anmodningen, hvor vedkommende ikke vil kunne magte opgaven i den foreliggende sag. 36 Det kan endvidere tænkes at blive tillagt betydning, om rekonstruktøren er certificeret som insolvensadvokat hos Danske Insolvensadvokater, da en sådan certificering vil tyde på, at den foreslåede advokat besidder de fornødne kvalifikationer. Med hensyn til skifterettens udøvelse af kvalifikationsskøn over foreslåede rekonstruktør, så kræver det en saglig begrundelse at 34 Paulsen, Jens, Insolvensret - Rekonstruktion, 2011, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side 171 samt betænkning 1512/2009, side

33 afvise en foreslåede rekonstruktør, jf. U V, som er gennemgået oven for i afsnit Derfor må det forventes, at skifteretten er tilbageholdende med dette. Hermed kan skyldner i de fleste tilfælde få sin egen advokat beskikket som rekonstruktør, såfremt inhabilitetsreglerne er overholdt, og skifteretten ikke finder, at den foreslåede rekonstruktør forventes at møde modstand hos kreditorerne, jf. ovenfor i afsnit Den samme mistillid kan selvfølgelig være gældende, hvor hovedkreditor forsøger at få sin advokat beskikket som rekonstruktør, jf. fx U V, som nævnt ovenfor i afsnit Det centrale omdrejningspunkt bliver derfor, om kandidaten kan antages at have fordringshavernes tillid. 37 Den eneste mulighed for reaktion på skifterettens beskikkelse af rekonstruktør ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen er at kære til landsretten, 38 såfremt lønmodtagerne ikke på dette tidspunkt kan godtgøre, at skyldners advokat ikke har kreditorernes tillid. Kære kan foretages af enhver, over for hvem en kendelse eller beslutning af retten indeholder en afgørelse, jf. retsplejeloven 393. Såfremt lønmodtagerne ikke har lønrestancer hos skyldner, vil man som udgangspunkt ikke have kæreadgang. Dog anfører Rammeskow Bang-Pedersen et al, at en begæring i realiteten også kan fremsættes af en medkontrahent til skyldner, som har en retlig interesse i rekonstruktionsbehandlingen, da skifteretten da har beføjelse til afsættelse ex officio. 39 Jf. herom i afsnit vedrørende muligheden for at begære rekonstruktøren afsat. Lønmodtagere uden forfaldne lønrestancer kan dog under alle omstændigheder deltage ved retsmøde til valg af rekonstruktør, 37 Betænkning 1512/2009, side Det fremgår af betænkning 1512/2009, side 98, at beslutningen kan kæres, jf. KL 248, stk Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side

34 såfremt et sådan afholdes, og forsøge at påvirke skifteretten, da et retsmøde er offentligt, så længe der ikke er truffet bestemmelse om dørlukning. 40 Kærebeføjelse forudsætter normalt, at pågældende har en personlig konkret og aktuel interesse i kæren. 41 En lønmodtager med lønrestance, som evt. også har indgivet en konkursbegæring mod skyldner, har klart en retlig interesse i at kære udpegelsen af en rekonstruktør. Henset til, at kreditormødet skal afholdes senest fire uger efter indledningen, vil kære ikke have de store tidsmæssige besparelser, hvorfor en lønmodtager ikke med fordel vil kunne benytte sig af dette Afsættelse af rekonstruktør Da lønmodtagerne oftest først vil erfare, at en rekonstruktion er indledt efter, at rekonstruktøren er beskikket, vil spørgsmålet om personens egnethed til at bestride funktionen som rekonstruktør ofte først blive aktuel efter beskikkelsen. Dette kan selvfølgelig også ske som konsekvens af, at rekonstruktørens upartiskhed først erfares eller indtræder på senere tidspunkt. Det fremgår af KL 11 g, stk. 1, at skifteretten kan afsætte en rekonstruktør, hvis særlige grunde taler for det. Endvidere fremgår det af KL 11 g, stk. 2, at den, som har begæret indledning af rekonstruktionsbehandling, skal have lejlighed til over for skifteretten at bringe en ny rekonstruktør i forslag. Såfremt en rekonstruktør viser sig at være generel inhabil, skal skifteretten afsætte rekonstruktøren efter KL 11 g, stk. 1, da dette ikke kan afhjælpes. Forarbejderne oplyser, at kravet om særlige grunde svarer til KL 40 Jf. fx U H, hvor højesteret stadfæstede at et møde om opretholdelse af betalingsstandsning er et retsmøde og er offentligt, når der ikke er truffet bestemmelse om dørlukning. 41 Gomard, Bernhard, Civilprocessen, 2005, side

35 114, stk. 1, 1. pkt. 42 Ifølge forarbejderne vil særlige grunde blandt andet kunne foreligge, hvis rekonstruktøren tilsidesætter sine pligter ved rekonstruktionsbehandlingen, er ukyndig, er urimelig langsom eller i øvrigt præsterer en utilfredsstillende sagsbehandling. 43 Forarbejderne anfører, at afsættelsen af rekonstruktøren bør kunne foretages af skifteretten ex officio eller efter begæring. 44 Formentlig vil der i de fleste sager, hvor bestemmelsen bliver relevant, foreligge en begæring fra skyldner eller en fordringshaver, fx en lønmodtager med lønrestance. I realiteten kan begæringen også fremsættes af en medkontrahent til skyldner, som har en retlig interesse i rekonstruktionsbehandlingen, da skifteretten da har beføjelse til afsættelse ex officio. 45 Spørgsmålet er, om lønmodtagere uden lønrestance har en retlig interesse, da de jo er medkontrahenter qua deres ansættelsesaftaler? Hvis man antager, at medkontrahenterne kan have en retlig interesse i beslutningerne mv. i rekonstruktionsprocessen, så er lønmodtagerne en af de medkontrahenter, der har en konkret og aktuel retlig interesse i rekonstruktionsforløbet, herunder hvilken rekonstruktør der beskikkes, hvorfor der må svares bekræftende på spørgsmålet. Dog fremgår det af KL 11 b, stk. 1, 13, stk. 2 og 13 a, stk. 3, at lønmodtagerne ikke skal have underrettelse om rekonstruktionen, mens andre, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, skal have underrettelse herom, hvilket kraftigt indikerer, at lønmodtagerne ikke har den samme interesse i rekonstruktionen som andre medkontrahenter. Dette fremgår ligeledes af forarbejderne, hvor det af bemærkningerne til KL 13 fremgår: underretningspligten omfatter ikke skyldnerens ansatte, der således ikke anses berørt af 42 Betænkning 1512/2009, side Betænkning 1512/2009, side Betænkning 1512/2009, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side

36 rekonstruktionsforslaget. 46 Det må herefter anses for usikkert, om en lønmodtagere uden lønrestance har retlig interesse i at fremsætte en begæring om afsættelse af rekonstruktøren, og det må forventes, at skifteretten vil stille strenge krav til begrundelserne i en sådan begæring. Forarbejder anfører endvidere følgende vedrørende afsættelse af rekonstruktøren: spørgsmålet om afsættelse kun undtagelsesvist bør komme på tale Almindelig utilfredshed i kredsen af fordringshavere eller hos skyldneren bør derfor ikke føre til, at rekonstruktører udskiftes i flæng Adgangen til afsættelse af en beskikket rekonstruktør bør derfor navnlig være forbeholdt tilfælde, hvor der foreligger inhabilitet, samt behandlingsforløb, hvor det er åbenbart, at rekonstruktøren ikke længere nyder fordringshavernes tillid, jf. betænkning nr. 1512/2009, side Endvidere skal denne mistillid være tilstrækkelig konkretiseret til, at KL 11 g finder anvendelse. 47 Det er ikke nødvendigt, at skifteretten afholder et møde om spørgsmålet, inden den træffer afgørelsen om afsættelsen af rekonstruktøren. I overensstemmelse med grundprincippet om kontradiktion må rekonstruktøren, skyldneren og fordringshaverne have mulighed for at blive hørt, hvilket også fremgår af U Ø, hvor skifteretten uden forudgående høring misbilligede det arbejde, som en likvidator havde udført i et selskab under likvidation og afsatte ham. Landsretten hjemviste sagen til skifteretten til fornyet afgørelse efter, at likvidator havde haft lejlighed til at udtale sig Rekonstruktørens underretning af kreditorerne Rekonstruktøren skal senest en uge efter beskikkelse fremsende meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, som be- 46 Betænkning 1512/2009, side Betænkning 1512/2009, side

37 røres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten, jf. KL 11 b, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med underretningen oplyser rekonstruktøren også om tidspunktet for mødet med fordringshaverne, jf. KL 11 b, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen bygger på den tidligere 12, stk. 1 i konkursloven om betalingsstandsning. Dog er den udvidet til, at medkontrahenter og ikke blot kreditorerne også skal have meddelelse om indledningen af rekonstruktionsbehandling. Det fremgår af bestemmelsen, at lønmodtagerne ikke skal have information om indledningen af rekonstruktionsbehandling, men lønmodtagere, som har ubetalte forfaldne krav mod skyldneren, skal underrettes på linje med andre kendte kreditorer. 48 Ligeledes fremgår det af KL 13, stk. 2 og 13 a, stk. 3, at lønmodtagerne ikke skal have information om rekonstruktionsbehandlingen. Uanset, at der er en begrænsning i meddelelsespligten til lønmodtagerne, jf. KL 11 b, stk. 1, vil det i praksis være en fordel, hvis rekonstruktøren giver lønmodtagerne orientering om rekonstruktionsbehandlingen, hvilket med fordel kan afgives i samarbejde med lønmodtagernes repræsentanter Vedtagelse af forslaget til rekonstruktionsplan Det fremgår af KL 11 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., at skifteretten samtidig med indledning af rekonstruktionsprocessen fastsætter tidspunktet for mødet med kreditorerne, som senest skal afholdes 4 uger efter indledningen (4-ugers-mødet). 48 Jf. Heiberg, Henry et al, Rekonstruktionsret, 2006, side 37, hvor det om kreditorinformation under betalingsstandsning oplyses, at meddelelsen skal sendes til samtlige fordringshavere - også dem med privilegerede krav., samt betænkning 1512/2009, side Dette synspunkt anføres også af Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side

38 På mødet drøftes forslaget til rekonstruktionsplan, jf. KL 11 e, stk. 1. Skifteretten vil kunne lade modtagne tilkendegivelser spille ind ved beslutningen på 4-ugers-mødet og eventuelt beskikke en anden end den først beskikkede rekonstruktør eller beskikke yderligere rekonstruktører, jf. KL 11 e, stk ugers-mødet samt de efterfølgende møder er det centrale forum, hvor kreditorerne kan udøve deres indflydelse. Forslaget til rekonstruktionsplanen er vedtaget, medmindre et flertal af kreditorer stemmer imod, og dette flertal udgør mindst 25 % af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Forslaget til rekonstruktionsplan kan også ændres på mødet, jf. KL 11 e, stk. 1, 2. pkt. Dette for at der i planen kan tages højde for indsigelser og andre tilkendegivelser, der er fremkommet. 50 Ændringsforslaget til rekonstruktionsplanen er vedtaget medmindre et flertal af kreditorer stemmer imod, og dette flertal udgør mindst 25 % af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Bestemmelsen henviser til KL 13 d, stk. 2 og 3, om reglerne for vedtagelse af rekonstruktionsforslaget, som igen henviser til KL 120, 121 og 123, stk. 3, om kreditorernes stemmeret under konkurs. Dette betyder, at der altid skal stemmes efter fordringernes beløb, og at der ikke er stemmeret for en fordring eller en del af en fordring, som efter skifterettens skøn vil få fuld eller ingen dækning. Ligeledes har en fordringshaver kun stemmeret for den del af fordringen som, efter skifterettens skøn, ikke får dækning af pant eller anden sikkerhed, jf. KL 120. Henvisningen til KL 123, stk. 3, indebærer, at en stemme kan afgives mundtlig eller skriftlig. Dermed er et forslag til rekonstruktionsplan vedtaget, medmindre to betingelser er opfyldt. For det første skal der blandt de kreditorer, der er repræsenteret på mødet og har stemmeret, være simpelt flertal opgjort efter fordringernes beløb, og disse skal stemme 50 Betænkning 1512/2009, side

39 imod forslaget. For det andet skal dette flertal repræsentere 25 % af det samlede kendte fordringsbeløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Ovenstående betyder, at kreditorerne skal deltage aktivt for at udnytte muligheden for indflydelse. Lønmodtagerne vil ikke have stemmeret, hvis der med sikkerhed ikke er dækning af lønkrav eller der med sikkerhed bliver fuld dækning af lønkrav. Hvis lønmodtagerne har udsigt til delvis dækning af deres privilegerede krav, er det kun lønmodtagerne, der har stemmeret. Såfremt lønmodtagerne vil stemme rekonstruktionsplanen ned, skal lønmodtagerne og deres faglige organisationer koordinere dette, så de med sikkerhed har minimum 25 % af lønmodtagerfordringerne og helst over 50 %. I tvivlstilfælde, om hvorvidt lønmodtagerne bliver dækket fuldt ud, vil lønmodtagernes privilegerede krav og de simple krav stemme på lige fod. I dette tilfælde skal lønmodtagernes krav udgøre 50 % af de repræsenterede stemmer og 25 % af det samlede kendte fordringsbeløb for egenhændigt at kunne forkaste forslaget til rekonstruktionsplan. Dog er det mere normen end undtagelsen, at skyldners kreditgivende pengeinstitut har etableret et virksomhedspant efter tinglysningsloven 47 c. Hvis rekonstruktionsplanen indeholder en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, vil indtægterne fra salget medmindre de ikke er omfattet af virksomhedspantet, jf. tinglysningsloven 47 c, stk. 4 (typisk vil være køretøjer, og udlæg efter 47 c, stk. 5) - først gå til dækning af virksomhedspanthaver op til det beløb skadesløsbrevet er lyst med. Bliver der kun dækning til virksomhedspanthaver, er der ingen, der har stemmeret. Det samme gør sig gældende for andre pantetyper, såsom løsørepant, pant i fast ejendom mv. Skønner skifteretten, at det lyste skades- 37

40 løsbrev bliver fuldt dækket, eller at der er enkelte frie aktiver, skal skifteretten skønne, hvem i konkursorden der får dækning. Hvis skifteretten skønner, at der vil blive delvis dækning til lønmodtagerne efter, at panthaverne er dækket, vil kun lønmodtagerne have stemmeret. Lønmodtagerne kan dermed forkaste rekonstruktionsplanen. Den praktiske løsning på denne situation vil formodentlig blive, at panthaver stiller midler til rådighed for skyldner til dækning af lønrestancerne, således at rekonstruktionen kan gennemføres og panthaveren får mest mulig ud af sit pant. I nedenstående eksempel fremgår dette: Aktiver Realisationsværdi Behæftelse Netto aktiv Fast ejendom Driftsmidler & inventar Varelager Kundetilgodehavender Biler Likvidbeholdning Totale nettoaktiver Krav med konkursfortrinsret: Skyldig løn, feriepenge mv Manglende dækning til krav med konkursfortrinsret I eksemplet er der altså lyst pantebreve i den faste ejendom for kr., der er virksomhedspant i driftsmidler, inventar, varelager og fordringer for kr., og bilerne er behæftet med kr. Lønmodtagerne mangler dækning for kr , så de 38

41 bliver kun delvist dækket, og de er dermed de eneste med stemmeret. Hvis lønmodtagerne har udsigt til delvis dækning dvs. at simple kreditorer ikke har stemmeret, er spørgsmålet om lønmodtagerne har en retlig interesse i at blokere rekonstruktionsplanen? Ligesom de øvrige kreditorer har lønmodtagere med privilegerede krav en konkret og aktuel retlig interesse i, at skyldneren ikke tages under rekonstruktion, og dette ændres ikke af, at lønmodtagernes hovedinteresse er at få afsagt konkursdekret over skyldner, så de kan få dækning fra LG. Hvis en rekonstruktionsplan ikke vedtages, så bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. KL 11 e. stk. 3, hvilket betyder, at skyldneren overgår til konkursbehandling, jf. dog KL 11 e, stk., som gennemgås i afsnit 3.3. Ophører rekonstruktionsbehandlingen, skal skyldners bo samtidig tages under konkursbehandling, jf. KL 15, stk. 3, hvilket bliver gennemgået i afsnit 3.7. Problemet er bare, at man oftest får mest for skyldners aktiver i going concern frem for et salg af aktiverne fra et konkursbo. Spørgsmålet er således, hvorvidt lønmodtagerne kan blokere for rekonstruktionsplanen, som sandsynligvis giver den bedst mulige pris for aktiverne eller, om lønmodtagerne skal acceptere at vente op mod et år på at få dækket sine restancer for at behage fx virksomhedspanthaver? Argumentet, om, at virksomhedens aktiver giver mest under en rekonstruktionsbehandling, bør ikke føre til andet resultat end, at lønmodtagerne fortsat må have en klar retlig interesse i, at rekonstruktionsbehandlingen bliver så kort som muligt, så de kan få dækning fra LG. Da lønmodtagerene i den skitserede situation er de eneste, der har stemmeret, og da de har en retlig interesse i at undgå en langtrukken rekonstruktion, vil lønmodtagerne kunne nedstemme rekonstruktionsplanen og bringe rekonstruktionen til ophør. 39

42 3.4 Udsættelse af mødet til afstemning om forslaget til rekonstruktionsplan Efter KL 11 e, stk. 5, kan skifteretten efter anmodning fra rekonstruktøren og tillidsmanden udsætte drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan til et møde, som skal afholdes inden fire uger. Udsættelsen kan ikke ske, hvis et flertal af kreditorer stemmer imod, og dette flertal udgør mindst 25 % af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. I litteraturen tilkendegives, at udsættelse kun bør ske hvis særlige grunde taler herfor. 51 Dette kan forekomme, hvor der i forbindelse med drøftelsen af forslaget er fremkommet en række ændringsforslag, og hvor yderligere drøftelse, undersøgelse og eventuel forhandling er nødvendig (saglig begrundelse) eller undtagelsesvist undskyldelige omstændigheder. 52 Lønmodtagernes mulighed for at gøre deres indflydelse gældende er derfor ligesom under afsnit 3.2 om rekonstruktionsplanen begrænset. Såfremt lønmodtagerne har stemmeret, vil de have en retslig interesse efter samme ræsonnement som under forslaget til rekonstruktionsplan i afsnit 3.2 og vil kunne forkaste rekonstruktionsplanen, hvilket vil medføre konkursbehandling af skyldner. 3.5 Vedtagelse af rekonstruktionsforslaget Af KL 13 d, stk. 1, fremgår det, at rekonstruktionsforslaget er vedtaget, medmindre et flertal af kreditorerne, der er repræsenteret på mødet og deltager i afstemningen, stemmer imod. Der stemmes efter 51 Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side 221 og Paulsen, Jens, Insolvensret - Rekonstruktion, 2011, side 301, samt Vestre Landsrets kendelse af 9. november af 2011, som er gengivet i afsnit Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side

43 fordringernes beløb og KL 120, 121 og 123, stk. 3, om kreditorernes stemmeret under konkurs, finder tilsvarende anvendelse, jf. KL 13 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvilket betyder, at der ikke er stemmeret for en fordring eller en del af en fordring, som efter skifterettens skøn vil få fuld eller ingen dækning. Ligeledes har en fordringshaver kun stemmeret for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn, ikke får dækning af pant eller anden sikkerhed, jf. KL 120. Endvidere fremgår det af KL 13 d, stk. 4, at såfremt rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelse om tvangsakkord, giver fordringer stemmeret i det omfang, at de berøres af akkorden uden at bortfalde ved denne. Beløb, der ikke berøres af akkorden, fremgår af KL 10 a, stk. 2, herunder privilegerede lønmodtagerkrav, jf. KL 10 a, stk. 2, nr. 3. Såfremt planforslaget indeholder en tvangsakkord (samt eventuelt andre elementer), har lønmodtagere med fortrinsstillet krav ikke stemmeret og dermed ikke indflydelse på rekonstruktionsforslaget. Det samme gælder for afstemning om udsættelse af mødet efter KL 13 a, idet der bliver henvist til KL 13 d i sin helhed - modsat henvisningerne i KL 11 e, hvor der kun henvises til KL 11 d, stk. 2 og 3. Det er altså kun såfremt rekonstruktionsplanen ikke indeholder en tvangsakkord dvs. hvis den som minimum indeholder virksomhedsoverdragelse og evt. andre forslag, men ikke tvangsakkord - at lønmodtagerne eventuelt kan blive stemmeberettigede. Hvis rekonstruktionen ikke indeholder en tvangsakkord, bliver lønmodtagerne kun stemmeberettigede, såfremt de ikke får fuld dækning for deres krav, jf. KL 120, stk. 1. I scenariet, hvor en rekonstruktion kun omhandler en virksomhedsoverdragelse, og hvor lønmodtagerne ikke har udsigt til fuld dækning og dermed har stemmeret, er spørgsmålet, om lønmodtagerne har en retlig interesse i at blokere rekonstruktionsforslaget? 41

44 Udgangspunktet er, at lønmodtagerne i denne situation efter bestemmelserne har de samme muligheder for at udøve sin interesse som på planmødet. Ligesom de øvrige kreditorer har lønmodtagere som udgangspunkt en konkret og aktuel retlig interesse, og dette ændres ikke af, at lønmodtagernes hovedinteresse er at få afsagt konkursdekret over skyldner, så de kan få dækning fra LG. Såfremt rekonstruktionsforslaget bliver forkastet vil rekonstruktionsbehandlingen ophøre, hvilket vil medføre, at skyldners bo tages under konkursbehandling. Imidlertid vil lønmodtagerne få dækket deres restancer af køber i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse 53 eller få dækning gennem LG, jf. afsnit 6.2.2, når skyldner bliver taget under konkursbehandling. Lønmodtagerne bør derfor få dækning for deres krav i umiddelbart forlængelse af vedtagelsesmødet, uanset om de forkaster forslaget eller lader det vedtage. Henset til ovenstående er det tvivlsomt, om lønmodtagerne skulle have en rimelig, retlig interesse i at stemme imod vedtagelsen, da der ikke er noget rimeligt formål 54 med at forkaste forslaget, idet lønmodtagerne vil nå det samme resultat nemlig betaling af lønrestance, enten fra LG (evt. med (delvis) dækning fra skyldner) eller virksomhedskøber, hvis lønmodtagerne ikke forkastede rekonstruktionsforslaget. Lønmodtagerne vil dermed ikke opnå en fordel ved at forkaste forslaget Hvis køber ikke honorerer lønrestancerne, kan lønmodtagerne indgive konkursbegæring mod denne. 54 Gomard, Bernhard, Civilprocessen, 2005, side 328, angiver: i hvilke situationer en begæring om retskridt, som har hjemmel i almindelige regler, dog bør nægtes fremme i situationer, hvor begæringen ikke kan tjene noget rimeligt formål for den, der har fremsat begæringen. 55 Dette princip er ligeledes benyttet i fx U Ø, hvor en kreditor fik afvist konkursbegæring, da det var åbenlyst at kreditor ikke ville opnå dividende, og U Ø, hvor debitor var klart insolvent og en bobehandling intet ville give til kreditor. 42

45 Det synes oplagt, at lønmodtagerene ingen interesse vil have i at modsætte sig vedtagelsen, hvis lønkravet ikke er omfattet af en virksomhedsoverdragelse og dermed under alle omstændigheder vil skulle dækkes af LG i forlængelse af vedtagelsesmødet. Det må i denne situation afvises at lønmodtagerene har stemmeret. Mere tvivlsomt er det i tilfældet, hvor lønmodtagerenes krav er omfattet af en virksomhedsoverdragelse. Her kan forhold som f.eks. køberens betalingsevne eller mangel på samme spille ind i lønmodtagernes lyst til at lade sig virksomhedsoverdrage og dermed medføre, at lønmodtagere kan have retlig interesse. Formodentlig vil skifteretten i begge situationer tage et skyldigt hensyn til det store værdispild, der vil være forbundet med, at en rekonstruktion falder så sent i processen, og det må antages, at skifteretten vil hælde mod ikke at tillægge lønmodtagerne stemmeret i situationen. 3.6 Udsættelse af mødet til afstemning om rekonstruktionsforslaget Senest seks måneder efter 4-ugers-mødet skal der holdes møde med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslaget, jf. KL 13, stk. 1. Fristen kan forlænges med ind til to måneder af gangen, dog ikke over fire måneder, hvis skyldneren med rekonstruktørens samtykke anmoder herom, og fordringshaverne vedtager dette efter KL 13 d, jf. KL 13 a, stk. 1. Dermed er det de samme stemmeregler, som gælder for udsættelsen af mødet som for vedtagelse af rekonstruktionsforsalget. Såfremt lønmodtagerne har stemmeret, vil det igen være spørgsmålet, om de har retlig interesse i at forkaste en udsættelse. Argumentationen om lønmodtagernes retlige interesse i afsnit 3.2 og 3.3 vil ligeledes gøre sig gældende for udsættelse af mødet til afstemning om rekonstruktionsforslaget, hvorfor lønmodtagerne har en retlig interesse i at forkaste udsættelsen. 43

46 Hvis rekonstruktionsforslaget omhandler en tvangsakkord, så er det kun fordringer, som berøres uden at bortfalde ved tvangsakkorden, der har stemmeret, jf. KL 13 d, stk. 4, hvorfor lønmodtagerne med privilegerede krav ikke vil have stemmeret, da disse ikke er omfattet af tvangsakkorden, jf. KL 10 a, stk. 2, nr Stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget Reglerne om stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget er tilsvarende de tidligere tilsvarende regler om tvangsakkord. Hermed er rekonstruktionsforslaget først gyldigt, når det er stadfæstet af skifteretten, jf. KL 13 e, stk. 1. For at skifteretten stadfæster rekonstruktionsforslaget, skal forslaget være vedtaget, jf. KL 13 d. Desuden skal der være taget stilling til anlæg af omstødelsessager, jf. KL 12 k. 56 Som regel vil skifteretten stadfæste rekonstruktionsforslaget på mødet, hvor forslaget bliver vedtaget. I KL 13 e, stk. 2 og 3, opregnes grunde, der skal eller kan føre til, at det vedtagne forslag nægtes stadfæstet, herunder fx ved indsigelse fra kreditorerne. Henset til ovenstående diskussion i afsnit 3.4 om lønmodtagernes retlige interesse vil det ikke have nogen umiddelbar betydning for lønmodtagerne. 3.8 Rekonstruktionsbehandlingens ophør Ophører rekonstruktionsbehandlingen af andre grunde end stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse af tvangsakkord hvorved skyldner bliver solvent eller at skyldneren bliver solvent af andre årsager, tages skyldnerens bo straks under konkursbehandling, jf. KL 15, stk. 3. Det fremgår af KL 15, stk. 1, hvornår rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvilket er; ved manglende sikkerhedsstillelse for rekonstruktøren og tillidsmandens virksomhed, jf. KL 11 a, stk. 56 Jf. Heiberg, Henry et al, Rekonstruktionsret, 2010, side

47 5; ved manglende forslag til rekonstruktionsplan, jf. KL 11 c; hvis skyldneren udebliver fra 4-ugers-mødet om rekonstruktionsplan, jf. KL 11 d, stk. 2; hvis rekonstruktionsplanen ikke vedtages på 4-ugers-mødet, jf. KL 11 e, stk. 3; hvis skyldneren udebliver fra mødet om rekonstruktionsforslaget, jf. KL 13 c, stk. 2; hvis rekonstruktionsforslaget forkastes og dermed ikke stadfæstes, jf. KL 13 f, stk. 1; og ved erhververens tiltrædelse af et stadfæstet rekonstruktionsforslag. Vedrørende ophør efter KL 13 f, stk. 1, angiver forarbejderne: Hvis rekonstruktionsforslaget forkastes, bør begæringen om rekonstruktionsbehandling anses som en konkursbegæring, der behandles straks, 57 hvilket også gælder for bestemmelsen i KL 11 e, stk. 3. Endvidere fremgår det, at rekonstruktionsbehandlingen ophører; hvis skyldner ikke er insolvent dvs. både hvor det viser sig at skyldner er solvent eller skyldner bliver solvent under behandlingen, jf. KL 15, stk. 1, nr. 1; hvis skyldner ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare, jf. KL 15, stk. 1, nr. 2; hvis skyldneren begærer det, jf. KL 15, stk. 1, nr. 3; og hvis rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs, jf. KL 15, stk. 1, nr. 4. Med hensyn til sidstnævnte bestemmelse fremgår det bl.a. af forarbejderne, at hvis rekonstruktøren på et tidligt tidspunkt ved sin gennemgang af virksomheden erfarer, at der ikke er grundlag for rekonstruktionsbehandling, 58 f.eks. hvis rekonstruktionsplanens fundament eller opstillede forudsætninger viser sig fejlagtige eller undergår væsentlige forandringer, så planen ikke (længere) kan realiseres, bør rekonstruktøren uden ugrundet ophold give fordringshaverne meddelelse herom (og om retsvirkningen heraf), 59 hvilket betyder, at rekonstruktøren skal meddele, at rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. 57 Betænkning 1512/2009, side Betænkning 1512/2009, side Betænkning 1512/2009, side

48 Endvidere kan en kreditor, herunder en lønmodtager med privilegerede krav, der anser rekonstruktionsbehandlingen for udsigtsløs, principielt fremsætte begæring om, at skifteretten bringer rekonstruktionsbehandlingen til ophør efter KL 15, stk. 1, nr Dette kan være en mulighed for en lønmodtager med et privilegerede krav for at få konkursdekret afsagt over skyldner, hvilket er lønmodtagerens eneste mulighed, da konkursbegæringer ikke behandles under rekonstruktionsbehandlingen, jf. KL 24, der bliver gennemgået nedenfor i afsnit I forarbejderne anføres det: Hvis rekonstruktøren finder, at rekonstruktionsbehandlingen ikke er udsigtsløs, vil det kræve meget stærke holdepunkter at træffe bestemmelse om ophør af rekonstruktionsbehandlingen på foranledning af en fordringshaver eller skyldneren. 61 Forarbejderne og litteraturen giver ikke yderligere oplysninger om, hvad disse stærke holdepunkter kan indebære, men man må ud fra ordlyden forudsætte, at der skal en meget konkret sandsynliggørelse af, at fortsættelse af rekonstruktionsbehandlingen er formålsløs. Det er en meget tung bevisbyrde, som lønmodtagerne skal løfte. Såfremt en rekonstruktion overgår til konkurs er fristdagen datoen for skifterettens modtagelse af begæring om rekonstruktion, jf. kl. 1, stk.1, nr.1. Det samme er tilfældet, såfremt begæringen tilbagekaldes eller afslås, eller såfremt skifteretten inden 3 uger fra rekonstruktionens ophør, modtager en begæring om konkurs, rekonstruktion eller gældssanering. 60 Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bemærkningerne til KL 15, stk. 1, nr. 4, L 199/ , side

49 4. Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling 4.1 Virksomhedens identitet og ledelse Ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen sker der ikke et identitetsskifte af virksomheden. Arbejdsgiveren og aftaleparten er altså den samme, idet virksomheden fortsætter under rekonstruktionsbehandlingen der er altså ikke tale om et rekonstruktionsbo. Ligeledes fortsætter ledelsen også som udgangspunkt. Rekonstruktøren kan dog overtage ledelsen af virksomheden efter KL 12 a og 12 b. For lønmodtagerne betyder det, at det stadig er virksomheden, der er arbejdsgiver og ledelsen, der som udgangspunkt stadig har den daglige ledelse, og de instruktionsbeføjelser der følger heraf. Så rent ansættelsesmæssigt berøres lønmodtagerne ikke af indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. I forhold til almindelige ansættelsesforhold kan lønmodtageren dog anmode om sikkerhedsstillelse for bagudrettet løn, jf. nedenfor i afsnit Skyldnerens (eller såfremt det er et kapitalselskab skyldnerens ledelses) rådighed er dog i særlige situationer begrænset af rekonstruktørens godkendelse. 4.2 Væsentlige dispositioner Under rekonstruktionsbehandlingen må skyldneren ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke, jf. KL 12, stk. 1, 1. pkt. Reglen bygger på den tidligere bestemmelse i KL 15, stk. 1, 1. pkt. om betalingsstandsning, hvorfor denne kan anvendes til fortolkning af bestemmelsen. I forarbejder nævnes følgende dispositioner, som kræver rekonstruktørens samtykke: større varekøb, der ikke er led i den daglige drift, salg af fast ejendom eller værdifulde maskiner og nedlæggelse eller 47

50 bortforpagtning af en væsentlig del af virksomheden. 62 Lindencrone Petersen et al nævner at eksemplerne ikke er udtømmende. 63 Heiberg et al nævner: Med undtagelse af ganske ordinære dagligdagsdispositioner er meningen vist nok, at rekonstruktøren skal give samtykke til enhver situation. 64 Spørgsmålet er, om den daglige drift også omfatter opsigelser og ansættelser af lønmodtagere, og dermed er omfattet af dispositioner, der kræver rekonstruktørens samtykke? I den forbindelse er der forskel på, om en virksomhed opsiger en lønmodtager eller opsiger adskillige lønmodtagere. En skyldners disposition ved at opsige en enkelt lønmodtager vil ved en normal virksomhedsdrift sandsynligvis være en del af den daglige drift, hvorimod en masseopsigelse sandsynligvis vil være en disposition af væsentlig betydning. Dog skal dette ses i forhold til virksomhedens størrelse, da opsigelse af en lønmodtager i en mindre virksomhed kan være en omfattende afskedigelse henset til antallet af lønmodtagere, hvorimod afskedigelse af en enkelt lønmodtager i en stor virksomhed kan være en promille af lønmodtagerkorpset i virksomheden. Ligeledes må der være forskel på, om lønmodtagerne fx skal bortvises, og hvor en hurtig beslutning skal tages, eller om lønmodtageren opsiges pga. af en omstrukturering i forbindelse med rekonstruktionen. Derfor afhænger det som udgangspunkt af den enkelte situation. Spørgsmålet er, om loven fører til, at der ved rekonstruktionsbehandling skal ske samtykke til afskedigelse, uanset at det ikke er en væsentlig disposition ved normal virksomhedsdrift. Om dette anfører Heiberg et al, at: For i hvert fald vedvarende kontraktforhold må skyldneren og rekonstruktøren for hvert enkelt kontraktforhold bestemme 62 Bemærkningerne til KL 12, L 199/ , side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Heiberg, Henry et al, Rekonstruktionsret, 2010, side

51 og meddele medkontrahenten om kontraktforholdet videreføres efter reglerne i KL 12 n-12 u. 65 Af KL 12 t fremgår det, jf. nedenfor i afsnit 4.3.5, at en opsigelse af en aftale om vedvarende retsforhold kræver rekonstruktørens samtykke, hvorfor afskedigelse af en lønmodtager kræver rekonstruktørens accept. Mht. ansættelser må der være samme afvejning som med afskedigelser det belaster virksomheden med yderligere udgifter, men det kan være nødvendige udgifter, som vil give kreditorerne yderligere dividende. Dog må det vægte tungt, at virksomheden yderligere økonomisk belastes, hvorfor den altovervejende hoveregel må være, at rekonstruktøren skal samtykke til ansættelser. Dermed bør en ny ansat altid sikre sig rekonstruktørens samtykke i forbindelse med tilbud om ansættelse i en virksomhed under rekonstruktion. Dette bliver også underbygget af, at der i bestemmelsen om skyldners videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler efter KL 12 o, stk. 1, jf. nedenfor i afsnit 4.3.2, kræver rekonstruktørens samtykke, hvorfor dispositioner vedrørende ansættelse, som udgangspunkt vil skulle godkendes af rekonstruktøren, da KL 12 o omhandler videreførelse af økonomiske forpligtelser. Derfor må optagelse af en yderligere økonomisk forpligtelse også kræve samtykke. Rammeskow Bang-Pedersen et al anfører: I tvivlstilfælde er formodningsreglen, at samtykke da altid skal indhentes hos rekonstruktøren. 66 Endvidere anføres: forøgelse af personalet burde normalt ikke finde sted. 67 Rammeskow Bang-Pedersen et al anfører desuden, henset til hensigten og formålet med rekonstruktionsreglerne og KL 12, så må skyldner og rekonstruktøren have mulighed for en 65 Heiberg, Henry et al, Rekonstruktionsret, 2010, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side 123, med henvisning til betænkning 1971/606, side

52 mere fremadrettet og risikobetonet adgang dog i hvert fald efter tidspunktet hvor rekonstruktionsplanen er vedtaget. 68 Udgangspunktet er derfor, at afskedigelse og ansættelse af lønmodtagere kræver rekonstruktørens samtykke dog kan der efter de enkelte omstændigheder være tale om den daglige drift, hvilket ikke kræver samtykke, men disse omstændigheder vil sjældent være til stede. Lønmodtagerne og deres faglige organisationer bør derfor altid sikre sig, at der foreligger samtykke fra rekonstruktøren. 4.3 Gensidigt bebyrdende aftaler Som tidligere beskrevet er et af omdrejningspunkterne ved rekonstruktionsreglerne, at rekonstruktionsbegæring ikke kan tilbagekaldes, når rekonstruktionsbehandlingen først er startet. Ved at indføre det enstrengede rekonstruktionssystem har det været muligt at overføre reglerne i konkursloven kapitel 7 om boets mulighed for at indtræde i/videreføre 69 skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler med modifikationer - til rekonstruktionsbehandlingen. 70 Baggrunden for reglerne er en overvejelse i Konkursrådet om en rimelig balance mellem de samfundsmæssige hensyn til at levedygtige virksomheder videreføres over for den enkelte medkontrahents interesse i fyldestgørelse efter parternes aftale. 71 Samtidig skal rekonstruktørens gennemgang af den nødlidende virksom- 68 Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Bestemmelserne i rekonstruktionsafsnittet anvender videreføre. Konkursrådet nævner, at man anvender dette sprogbrug, da det i modsætning til konkurs stadig er skyldneren, der er kontraktspart, og dermed ikke et bo som selvstændig juridisk person, der indtræder i aftalen. 70 Endvidere har det også gjort det muligt at overføre de gældende regler under konkurs om omstødelse og modregning. 71 Betænkning 1512/2009, side

53 heds aftaleportefølje, hvor det er muligt at fastholde gunstige aftaler og hæve tabsgivende aftaler, hjælpe virksomheden levedygtig ud på den anden side af rekonstruktionsbehandlingen. Muligheden for skyldnerens fastholdelse af misligholdte aftaler godtgøres ifølge Konkursrådet af, at medkontrahenten modtager sikkerhed bestående i, at skyldneren skal tage stilling til, hvorvidt aftalen ønskes videreført eller ej. Hvis aftalen videreføres, bliver medkontrahentens krav fortrinsstillet i konkursorden efter KL 94, jf. KL 12 p. Bestemmelsen herom er navnlig af betydning, hvis skyldneren overgår til konkursbehandling fx efter en virksomhedsoverdragelse, eller hvis rekonstruktionen ikke bliver vedtaget. Herudover vil kravets fortrinsstillede status medvirke, at det ikke bliver omfattet af en evt. akkord, jf. KL 10 a, stk. 2, nr. 3. Medkontrahentens tab i forbindelse med erlagte ydelser i perioden før rekonstruktionsbehandlingen vil allerede være realiseret, hvorfor disse ikke opnår fortrinsret, men er henvist til konkursordenen. Reglerne om gensidigt bebyrdende aftaler omfatter naturligvis også ansættelsesaftaler, og de vil derfor som udgangspunkt være undergivet samme retsstilling som andre kontraktforhold. I ansættelsesaftalen er medkontrahenten lønmodtageren, som i den forbindelse erlægger sin ydelse i form af arbejdskraft mod arbejdsgiverens ydelse i form af betaling af løn. Der gør sig imidlertid en række særlige forhold gældende for ansættelsesforhold, herunder navnlig af social karakter. Endvidere er lønkrav i vidt omfang fortrinsstillet i konkurs, jf. KL 95, ligesom disse krav i stort omfang dækkes af LG. Reglerne om gensidigt bebyrdende aftaler i rekonstruktionsbehandling er placeret i KL 12 n 12 u. 51

54 4.3.1 Begrænsninger i adgangen til videreførelse Af KL 12 n må det modsætningsvis kunne sluttes, at KL 12 q, stk. 1, gælder i alle tilfælde, selvom andet måtte følge af retsforholdets beskaffenhed, dvs. bestemmelsen anvendes forud for modstridende regler i anden lovgivning. De øvrige bestemmelser i afsnittet om gensidigt bebyrdende aftaler anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed. Retsforholdets beskaffenhed udelukker videreførelse af fx en kreditaftale, herunder en uudnyttet kreditramme eller en factoringaftale eller indløsningsaftaler vedrørende betalingskort Såfremt skyldneren ønsker aftaler af denne art, er han henvist til - med rekonstruktørens samtykke at indgå nye aftaler. Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være lovhjemmel for at fravige KL 12 o 12 u. Dermed kan bestemmelserne ikke fraviges ved aftale, og det ligger derfor i sagens natur, at reglerne nødvendigvis må være præceptive, hvilket også fremgår af forarbejderne. 74 Ansættelsesaftaler er således omfattet af bestemmelserne om gensidigt bebyrdende aftaler, medmindre andet er bestemt ved lovhjemmel. Dog finder KL 12 q, stk. 1, anvendelse forud for modstridende regler i anden lovgivning. Da funktionærloven er en social beskyttelseslovgivning, der ret ensidigt tillægger funktionærerne visse rettigheder, er det på det ansættelsesretlige område usædvanligt, at lovgivningen tillader ansættelsesforholdets parter at aftale ringere vilkår for lønmod- 72 Se Justitsministeriets svar af 12. maj 2010 på spørgsmål 2 i Folketingets udvalgsbehandling. 73 Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Betænkning 1512/2009, side

55 tageren end forskrevet i lovgivningen fx funktionærloven. 75 Dog skal funktionærlovens ufravigelighed fortolkes i lyset af de bagved liggende hensyn til ufravigeligheden. 76 De ufravigelige bestemmelser om gensidigt bebyrdende aftaler i rekonstruktionsafsnittet i konkursloven og de ufravigelige regler i ansættelsesretten kan komme i et sammenstød, hvor funktionærlovens regler som udgangspunkt vil være bestemmende henset til, at bestemmelserne i KL 12 o 12 u kun er gældende, medmindre andet er bestemt ved anden lovhjemmel. Dog vil KL 12 q, stk. 1, være gældende før funktionærlovens bestemmelser. Hvis man inddrager hensynet til rekonstruktionens formål, herunder samfundsinteressen, så er et klart svar straks sværere at give. Fx angiver forarbejderne i forbindelse med skyldners opsigelsesvarsel på én måned for videreførte aftaler, jf. KL 12 o, stk. 4, at baggrunden for forslaget er hensynet til at skabe en større klarhed om rekonstruktørens beslutning om konsekvenserne på 94-niveau af at videreføre en aftale, da det i praksis kan være vanskeligt at vurdere, hvad der må anses som en for sædvanlig eller rimelig varsel Videreførelse af ansættelsesaftaler KL 12 o regulerer alle gensidigt bebyrdende aftaler, herunder ansættelsesaftaler. Ansættelsesaftaler reguleres også særskilt i KL 12 u, der dog alene regulerer den midlertidige videreførelse (to ugers perioden) samt den særlige hæveadgang for ansættelsesaftaler. En skyldner under rekonstruktionsbehandling kan med rekonstruktørens samtykke videreføre gensidigt bebyrdende aftaler, jf. KL 12 o, stk. 1, 1. pkt. På trods af at skyldneren (personlig eller i 75 Hasselbalch, Ole, Den Danske Arbejdsret, bind I, 2009, side Hasselbalch, Ole, Den Danske Arbejdsret, bind I, 2009, side Betænkning 1512/2009, side

56 form af selskabets ledelse) stadig tegner virksomheden under rekonstruktionsbehandlingen, så kræver videreførelsen af aftalerne altså rekonstruktørens samtykke. I modsætning til konkurs er stiltiende samtykke ikke tilstrækkelig i rekonstruktion. Samtykket skal være udtrykkeligt. Der er ikke formkrav for rekonstruktørens samtykke, men i praksis bør skyldneren have det på skrift for at kunne fremlægge det for medkontrahenten. 78 I forhold til lønmodtagere betyder dette, at rekonstruktøren sammen med arbejdsgiveren skal gennemgå ansættelsesaftalerne for at se, om disse skal videreføres eller opsiges. Lønmodtagerne skal sikre sig, at rekonstruktørens samtykke foreligger i forbindelse med videreførelses-erklæringen. 79 Som noget nyt kan skyldneren med rekonstruktørens udtrykkelige samtykke videreføre (reetablere) aftaler, som medkontrahenten inden for de sidste fire uger har ophævet på grund af skyldnerens misligholdelse, medmindre medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen, jf. KL 12 o, stk. 1, 2. pkt. Lønmodtagere, som har hævet deres ansættelsesaftale inden for de sidste fire uger pga. arbejdsgiverens manglende betaling af forfalden løn, kan altså få genoplivet ansættelsesforholdet. Dette gælder dog som nævnt ikke, hvis lønmodtageren har disponeret i henhold til ophævelsen. Konkursrådet angiver, at medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen, fx hvis medkontrahenten har taget en lejet genstand tilbage fra skyldneren, har hentet en genstand, der var solgt med ejendomsforbehold fra skyldneren, med fogedens hjælp har fået skyldner udsat af et lejemål, samt hvis der er disponeret over genstanden til fordel for tredjemand Betænkning 1512/2009, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Betænkning 1512/2009, side

57 Forarbejder nævner ikke noget om lønmodtagernes dispositioner, og området savner naturligvis retspraksis. Det klareste eksempel på, at lønmodtageren har disponeret i henhold til ophævelsen, er, hvor lønmodtageren har taget ansættelse et andet sted og dermed indgået en ny ansættelsesaftale. 81 Hvis lønmodtageren er startet på en uddannelse, er det muligvis tilstrækkeligt til, at lønmodtageren har disponeret i henhold til ophævelsen. I den anden ende vil fx lønmodtagerens valg om at afholde ferie efter sin ophævelse sandsynligvis ikke være omfattet af disponeret i henhold til ophævelsen. 82 For at afskære unødige tvister om, hvorvidt medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen, er der indsat en absolut frist på fire uger efter ophævelsen for adgangen til at videreføre en hævet aftale. Arbejdsgiverens adgang til at videreføre en ophævet aftale ophører altså under alle omstændigheder fire uger efter ophævelsen, hvilket betyder, at lønmodtagerne, som har ophævet sin aftale i en virksomhed med solvensproblemer, og hvor lønmodtageren fx ikke har indgået nyt ansættelsesforhold, kan få genoplivet deres ansættelsesaftale på trods af ophævelsen. For lønmodtagerne kan dette skabe en periode, hvor de populært sagt ikke ved om de er købt eller solgt. Skulle en lønmodtager, som har ophævet sit ansættelsesforhold, fx vælge at tage på en ikke-aftalt ferie med familien i fire ugers perioden efter ophævelse, og vælger rekonstruktøren at videreføre ansættelsesaftalen, er lønmodtagerens pligter iht. ansættelsesaftalen genoplivet, og lønmodtageren skal dermed give møde på arbejdspladsen på trods af at lønmodtagerne befinder sig i udlandet. Når lønmodtageren ikke giver møde og dermed ikke udfører sine arbejdsforpligtelser, vil lønmodtageren være i misligholdes af ansættelsesforholdet, og arbejdsgiveren kan hæve. Hermed mister lønmodtageren sit krav 81 Eksemplet nævnes af Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik, U.2011.B Eksemplet nævnes af Klingsten, Mette og Lindencrone Petersen, Lars, U.2011B

58 på løn i den resterende opsigelsesperiode. Samtidig må det antages, at videreførelsen af ansættelsesaftalen medvirker, at samtlige de retsvirkninger, som lønmodtagers ophævelse havde, udslettes, herunder fx kravet på en minimalerstatning efter FUL Konkursrådets begrundelse for bestemmelsen i KL 12, o, stk. 1, 2. pkt., er, at det ofte vil bero på en tilfældighed, om aftalen er ophævet før eller efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen samt, at det vil være urimeligt at afskære skyldneren fra at fastholde værdien af den indgåede aftale, hvis der samtidig sker en passende betryggelse af medkontrahentens krav, jf. forarbejderne 84. Den passende betryggelse består i status som fortrinsstillet krav iht. KL 94. Tilgodehavende løn fra perioden før rekonstruktionsbehandlingens indledning er dog et 95-krav. I dette tilfælde kan lønmodtageren modsat løntilgodehavende under rekonstruktions-behandlingen - dog formodentlig tilbageholde sin arbejdskraft, hvilket vil blive gennemgået nedenfor. Derfor er lønmodtageren i teorien nødsaget til at holde sig parat i fire ugers perioden til at genoptage ansættelsesforholdet, såfremt rekonstruktøren og arbejdsgiver beslutter dette. Reglerne har indirekte indført en fire ugers karantæne for lønmodtagerne, hvor lønmodtagerne bør være til rådighed, hvis der er tvivl, om de har disponeret i henhold til ophævelsen. Som en undtagelse til skyldnerens adgang til at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler fremgår det af KL 12 o, stk. 2, at det kræver medkontrahentens samtykke, hvis medkontrahenten bortset fra rekonstruktionsbehandlingen havde adgang til at ophæve aftalen af andre årsager end skyldnerens forsinkelse med egen ydelse. Denne undtagelse til KL 12 o, stk. 1, medfører, at medkontrahen- 83 Klingsten, Mette og Lindencrone Petersen, Lars, U.2011B Betænkning 1512/2009, side

59 ten stadig kan ophæve aftalen, hvis den hævebegrundende misligholdelse består i faktiske eller retlige mangler. Medkontrahenten kan derimod ikke hæve aftalen, hvis skyldnerens misligholdelse alene består i forsinkelse af egen ydelse, og skyldneren med rekonstruktørens samtykke viderefører aftalen efter KL 12 o, stk Skyldners forsinkede ydelse i forbindelse med lønmodtagere vil være løn mv., hvorfor undtagelsen ikke vil have nogen betydning for lønmodtagerne. Lønmodtagerne kan heller ikke aftalemæssigt komme uden om problemstillingen om, at arbejdsgivers indledning af rekonstruktionsbehandling i sig selv er hævebegrundende. Ifølge forarbejderne kan der ikke gyldigt indgås aftaler om dette, hvilket også må følge af de almindelige fortolkningsregler, og en sådan aftale må derfor tilsidesættes som en omgåelse. 86 Faglige organisationer kan derfor ikke opfordre deres medlemmer (lønmodtagerne) til at få en sådan klausul ind i ansættelseskontrakten. Efter KL 12 o, stk. 3, 1. pkt., kan medkontrahenten forlange, at skyldner tager stilling til, om en gensidigt bebyrdende aftale skal videreføres. Skyldners svar skal afgives uden ugrundet ophold, hvorved der må tages hensyn til kontrakttypen, branchesædvaner samt kontraktens omfang. Forarbejderne 87 angiver, at uden ugrundet ophold er almindeligvis en uge, hvilket også fremgår af betænkning 606/1971, s. 122, som omhandler ugrundet ophold under KL Dog kan der i nogle tilfælde kræves hurtigere svar. Som eksempel nævnes letfordærvelige fødevarer. Bestemmelsen om afgivelse af svar uden ugrundet ophold gælder dog ikke for lønmodtagernes ansættelsesaftaler inden for to-ugers- 85 Betænkning 1512/2009, side Betænkning 1512/2009, side Betænkning 1512/2009, side Se også Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side

60 fristen i KL 12 u, stk. 1, jf. KL 12 o, stk. 3, 2. pkt., hvilket er tilsvarende reglen i KL 63, stk. 2. Iht. betænkningen er baggrunden herfor, at det først er nødvendigt for rekonstruktøren at gennemgå skyldnerens øvrige aftaler, før han tager stilling til arbejdskraftbehovet. 89 Arbejdsgiveren og rekonstruktøren har altså 14 dage fra rekonstruktionsbehandlingens indledning til at meddele lønmodtageren, om ansættelsesaftalen videreføres. Dette betyder ikke, at lønmodtageren ikke kan anvende bestemmelsen i KL 12 o, stk. 3, 1. pkt. Hvis lønmodtageren anmoder om dette i starten af rekonstruktionsbehandlingen, kan arbejdsgiveren vente med at svare til den 14. dag på trods af den generelle en uges frist. Rammeskow Bang Pedersen et al anfører endvidere, at såfremt en lønmodtager anmoder om arbejdsgivers stillingtagen inden den 14. dag, skal svar senest foreligge på den 14. dag samt, at en forespørgsel efter den 14. dag fra lønmodtager må medføre en meget kort svarfrist til arbejdsgiver. 90 Efter KL 12 u, stk. 1, er kravet på arbejdsvederlag for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning stillet som vederlag for den forudgående periode, hvis skyldneren inden to uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning erklærer ikke at ville videreføre en ansættelsesaftale med en lønmodtager i skyldnerens virksomhed. På trods af formuleringen om at skyldner skal erklære ikke at ville videreføre en ansættelsesaftale, betyder dette ikke, at ansættelsesaftaler videreføres automatisk med samme retsvirkning som videreførelse af andre gensidigt bebyrdende aftaler. 91 Retsvirkningen 89 Betænkning 1512/2009, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side

61 er alene, at lønkravet indtil meddelelse om ikke videreførelse opnår 94-status. Skyldner kan dog undgå 94-kravet, hvis han inden to uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning erklærer ikke at ville videreføre ansættelsesaftalen. Meddelelsen om ikke videreførelse skal være kommet frem til lønmodtageren inden udløbet af de to uger. 92 Afgiver skyldneren først senere erklæring om ikke at ville videreføre aftalen, er kravet for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning til skyldnerens afgivelse af erklæring omfattet af KL Krav på vederlag for den tid, hvor lønmodtageren faktisk har udført arbejde for skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen, er dog omfattet af KL Rekonstruktørens samtykke er ikke nødvendigt for, at lønmodtageren opnår 94-krav, hvorfor lønmodtageren ikke har pligt til at undersøge rekonstruktørens samtykke i relation til faktisk udført arbejde for virksomheden under rekonstruktionsbehandlingen. 95 KL 12 u, stk. 1, bygger på KL 63, stk. 2. Heraf følger også, at KL 12 u omhandler alle skyldners ansatte og dermed også den øverste ledelse dvs. at den omfattede personkreds ikke er begrænset til personer omfattet af KL 95. KL 12 u, stk. 2, indebærer, at lønmodtager uanset KL 12 u, stk. 1, kan hæve aftalen, hvis den af rekonstruktionsbehandlingen følgende ændring af forholdene giver den ansatte særlig anledning 92 Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Betænkning 1512/2009, side Betænkning 1512/2009, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side

62 hertil. Bestemmelsen bygger på KL 63, stk. 3. Anvendelsesområdet af KL 63, stk. 3, er ganske begrænset. 96 Særlige grunde kan foreligge, hvis arbejdet skifter karakter, eller hvis aflønningsmåde, fx provision, medfører en væsentlig nedgang i lønnen. 97 Endvidere nævner betænkning 606/1971 eksemplet, hvor stillingen er møntet på en særlig uddannelse, som ikke på forsvarlig måde kan gives under bobehandling (under rekonstruktionsbehandlingen) Opsigelse af videreførte ansættelsesaftale, herunder spørgsmål om minimalerstatning Efter KL 12 o, stk. 4, 1. pkt., kan skyldneren altid opsige en aftale, som er videreført efter KL 12 o, stk. 1, med en måneds varsel. Medkontrahenten kan kræve erstatning for tab ved, at opsigelsen er sket med forkortet varsel medmindre betingelserne for rekonstruktionsregulering, jf. KL 12 t, stk. 1, er opfyldt, jf. KL 12 o, stk. 4, 2. pkt. I funktionærloven opsiges en lønmodtager med opsigelsesvarsel til månedens udgang, jf. FUL 2, stk. 2. Af bestemmelsen i KL 12 o, stk. 4, fremgår det ikke, at varslet er til månedens udgang, hvorfor opsigelsesvarslet efter KL 12 o, stk. 4, må beregnes fra opsigelsens fremkomst. Dette harmonerer ikke med opsigelse efter funktionærloven. I forarbejderne nævnes det, at opsigelsesvarslet er sat til en måned henset til, at det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der anses for sædvanlig eller rimelig varsel. 98 Reglen indebærer, at arbejdsgiveren ved at reetablere/videreføre en ansættelsesaftale, som en lønmodtager retmæssigt havde ophævet pga. arbejdsgiverens misligholdelse af lønudbetaling, og 96 Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side 525 om KL 63, stk Betænkning 1512/2009, side

63 derefter opsiger lønmodtageren med en måneds varsel, kan eliminere lønmodtagerens krav på minimalerstatning, jf. FUL Dermed har arbejdsgiveren bragt sig ud af en misligholdelsessituation uden at berigtige misligholdelsen, hvorefter lønmodtageren som udgangspunkt ikke er berettiget til minimalerstatning. I forarbejderne samt i loven er det uafklaret, hvorvidt lønmodtager stadig vil have krav på deres minimalerstatning. Klingsten et al anfører, at rene omgåelsestilfælde, hvor lønmodtager videreføres den ene dag og opsiges dagen efter, naturligvis ikke kan være omfattet af formålet med indførelsen af bestemmelsen. 100 Endvidere fremgår det af KL 12 o, stk. 4, 2. pkt., at medkontrahenten kan kræve erstatning for tab ved, at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre det kan reguleres efter KL 12 t. Rammeskow Bang-Pedersen anfører således, at lønmodtageren kan kræve erstatning for tabet. Erstatningen er dog ikke omfattet af KL 94, jf. KL 12 p, stk. 2, men vil være omfattet af KL 95. Lønmodtagerne kan dermed kræve erstatning for tabet ved opsigelsen for sædvanlig og rimelig opsigelsesvarsel. Dette må opsigelsesvarslet efter FUL 2, stk. 2, og minimalerstatning FUL 3 anses for at være. 101 Erstatningskravet er dog omfattet af KL 95. Dette vil sandsynligvis også vise sig at være retstilstanden Virkningen af videreførelse Såfremt skyldner med rekonstruktørens samtykke viderefører en aftale efter KL 12 o, så omfattes medkontrahentens krav ifølge aftalen af KL 94, jf. KL 12 p, stk Klingsten, Mette og Lindencrone Petersen, Lars, U.2011B.191, side Klingsten, Mette og Lindencrone Petersen, Lars, U.2011B.191, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik, U.2011.B.265, side

64 Viderefører arbejdsgiver ansættelsesforholdet, medfører det, at lønmodtagers krav får 94-status for den del, der vedrører tiden efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. I vedvarende kontraktforhold omfattes medkontrahentens krav for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning indtil en eventuel opsigelse af KL 94, jf. KL 12 p, stk. 2, 1. pkt. Dog omfattes medkontrahentens krav for tiden efter en eventuel afsigelse af konkursdekret ikke af KL 94, jf. KL 12 p, stk. 2, 2. pkt. Krav vil herefter være henvist til deres plads i konkursorden. En lønmodtagers lønkrav for perioden efter afsigelse af konkursdekret vil således skulle anmeldes som KL 95-krav. For videreførte ansættelsesaftaler indebærer dette, at de ikke har 94-status i de to uger hvor konkursboet overvejer, om det vil indtræde i aftalen, jf. KL 63, stk. 2, 1. pkt. 102 Opsiges lønmodtageren med et varsel på en måned efter KL 12 o, stk. 4, har lønmodtagerens lønkrav i opsigelsesvarslet 94-status. Evt. erstatning mv. som lønmodtageren har krav på i perioden efter har 95-status. Ligeledes vil en lønmodtagers krav fra før rekonstruktionens indledning have 95-status Lønmodtagernes krav på sikkerhedsstillelse Såfremt skyldneren viderefører en aftale, jf. KL 12 o, kan medkontrahenten for det første ikke kræve sikkerhed for sine krav iht. aftalen, jf. KL 12 q, stk. 1, nr. 1, for det andet ikke holde sin ydelse tilbage, jf. KL 12 q, stk. 1, nr. 2, for det tredje ikke kræve, at skyldneren præsterer sin ydelse før forfaldstid, jf. KL 12 q, stk. 1, nr. 3, og for det fjerde ikke ophæve aftalen som følge af forsinkelse med skyldnerens ydelse, 103. Undtagelsen hertil er, hvis kravet på 102 Heiberg, Henry et al, Rekonstruktionsret, 3. udgave, 2010, side Medkontrahenten kan dog godt hæve, hvis skyldneren har misligholdt aftalen på anden måde end ydelsen. 62

65 ydelsen omfattes af KL 94, og skyldneren ikke præsterer ydelsen uden ugrundet ophold efter videreførelsen af aftalen. Medkontrahentens obligationsretlige beføjelser er dermed indskrænket, hvis aftalen videreføres, og dette står i modsætning til retstillingen under konkurs, jf. KL 54 og 57. Af forarbejderne fremgår det, at KL 12 q, stk. 1 indføres, således at medkontrahenten afskæres fra at gøre en række bestemmelser, herunder det obligationsretlige princip i købeloven 39, gældende på baggrund af skyldnerens anticiperet misligholdelse. 104,105 Af forarbejderne fremgår det endvidere, at baggrunden for dette er, at medkontrahentens krav må anses tilstrækkeligt betrygget ved, at det i henhold til KL 12 p, stk. 1, er sikret dækning i skyldnerens eventuelle konkursbo på 94-niveau. 106 Som en undtagelse til KL 12 q, stk. 1, kan bagudlønnede lønmodtagere ansat hos skyldneren kræve sikkerhed for det til enhver tid først forfaldne vederlag, såfremt det vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. KL 12 q, stk. 2, hvilket er en videreførelse af den hidtidige gældende retstilstand, jf. den tidligere KL 16 b Stilles sikkerheden ikke inden 14 dage eller, hvis tiden for den ansattes ydelse til skyldneren er kommet, uden ugrundet ophold, kan den ansatte hæve arbejdsaftalen. 109 En lønmodtager, som betales månedsvis bagud, kan således kræve 104 Betænkning 1512/2009, side Bemærkningerne til KL 12 q, L 199/ , side Betænkning 1512/2009, side Som blev indsat som en kodificering af den gældende retstilstand, jf. U V. 108 Betænkning 1512/2009, side Jf. fx U V, hvor en funktionær, der krævede sikkerhedsstillelse for den løbende måned fandtes at have været berettiget til at hæve ansættelsesforholdet, da hverken reglerne om konkursordenen eller om Lønmodtagernes Garantifond fandtes at yde tilstrækkelig beskyttelse, da de ikke sikrede, at lønnen udbetaltes til forfaldstid. 63

66 sikkerhedsstillelse for en månedsløn. På forfaldsdagen betales lønnen samt stilles sikkerhed for den næste måned. Ofte vil sikkerhedsstillelsen bestå af bankgaranti eller garanti fra LG, men kan også bestå af anden betryggende sikkerhed som værdipapirer og lignende let realiserbare aktiver. Sikkerheden skal stilles senest 14 dage fra fremkomsten af påkrav til virksomheden eller rekonstruktør, men i de fleste tilfælde vil tiden for lønmodtageren arbejdsydelse være kommet, hvorfor sikkerhed skal stilles uden ugrundet ophold. Forarbejderne angiver ikke, hvad ugrundet ophold er, og dog henvises der samtidig til, at reglen svarer til den daværende KL 16 b under betalingsstandsning. I motiverne til den tidligere KL 16 b angives det, at tilsynet skal have rimelig tid til at sætte sig ind i skyldnerens og virksomhedens forhold og til at undersøge mulighederne for at fremskaffe sikkerhed. Samtidig fremgår det af forslaget til konkursloven af 1977, at sikkerhed kan kræves med meget kort varsel. Princippet fremgår også af U SH, hvor det ikke blev anset for misligholdelse af en arbejdsaftale mellem en arbejder og et aktieselskab, at selskabet ikke straks efter, at det var trådt i likvidation, var i stand til at oplyse, om der var sikkerhed for udbetaling af lønninger til de ansatte arbejdere, da der måtte gives bostyret en rimelig frist til at tilvejebringe sikkerhed. Fremsætter lønmodtageren kravet om sikkerhedsstillelse på et tidspunkt, hvor rekonstruktøren har bedre overblik over virksomhedens forhold, kan der kræves en hurtigere opfyldelse af kravet. 110 Henset til foregående afsnit må anmodning om sikkerhedsstillelse efter 14. dag af rekonstruktionsbehandlingen give en meget kort frist. 110 Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side

67 Det fremgår således ikke direkte af lovteksten, forarbejderne, domspraksis eller litteraturen, hvad ugrundet ophold er andet end, at skyldner skal have en rimelig frist, og at det afhænger af de enkelte forhold hos skyldner/virksomheden. Sikkerhed skal i alle tilfælde stilles inden 14 dage fra fremkomsten af påkrav herom til virksomheden eller rekonstruktøren. Det må også antages, at lønmodtagerne kan kræve sikkerhedsstillelse, jf. KL 12 q, stk. 2, for faktisk udført arbejde eller arbejdsgivers ønske om faktisk udført arbejde i to ugers perioden, jf. KL 12 u, stk. 1, 2. pkt. 111 Dette må ligeledes betyde, at lønmodtagerne i denne periode kan tilbageholde deres ydelse (arbejdskraft). Såfremt sikkerheden ikke stilles inden for den angivne frist, kan lønmodtageren hæve ansættelsesforholdet og kræve erstatning efter reglerne om arbejdsgivers misligholdelse. Ligeledes kan lønmodtageren hæve ansættelsesforholdet, hvis det, efter fremkomst af kravet om sikkerhedsstillelse, fra kompetent side bliver meddelt, at sikkerhed ikke vil blive stillet. 112 Lauritzen anfører dog, at de 94-krav, som måtte opstå i forbindelse med, at lønmodtageren arbejder i rekonstruktionsbehandlingen, uden sikkerhed er stillet, som udgangspunkt dækkes af LG, hvorfor lønmodtagerne i praksis vil fortsætte med at arbejde indtil fristen for sikkerhedsstillelsen er udløbet. 113 Endvidere anfører Lauritzen, at hvis LG har tilkendegivet at betale lønmodtagerens tilgodehavende, så kan lønmodtageren næppe påberåbe sig sikkerhedsstillelse. 114 Sikkerhedsstillelse efter KL 12 q, stk. 2 kan 111 Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Lauritzen, Bo, Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2007, side 69-70, om den tidl. 16 b i betalingsstandsning. 114 Lauritzen, Bo, Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2007, side 69-70, om den tidl. 16 b i betalingsstandsning. 65

68 dog stadig komme på tale henset til, at LG kun dækker 3 måneders løn og maks kr. af lønmodtagernes nettoløn, og at rekonstruktionsbehandlingen kan vare op til et år. Det er derfor vigtigt, at lønmodtagerne er opmærksomme på dette, hvis sikkerhedsstillelsen sker ved tilsagn fra LG, således at lønmodtagerne kan bede om yderligere sikkerhed, når LG s dækning ikke længere er tilstrækkelig. Andre forhold end undladt sikkerhedsstillelse, såsom forsinkelse med udbetaling af forfalden løn, giver også adgang til ophævelse efter de sædvanlige regler for misligholdelse af ansættelsesforholdet. Af 12 q, stk. 2, må man ud fra ordlyden modsætningsvis slutte, at lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold videreføres, må affinde sig med, at såvel forfaldne lønrestancer fra før indledningen af rekonstruktionen som den del af ikke forfalden løn i den løbende periode op til rekonstruktionens indledning, bliver fastfrosset, indtil rekonstruktionen ophører. 115 Disse krav vil ligeledes heller ikke have 94-status, og de vil derfor beholde deres plads i konkursordenen (hovedsageligt 95), hvilket også er i overensstemmelse med reglerne under konkurs, jf. KL 56, stk. 2. Da det anses for usandsynligt, at man vil kunne få lønmodtagere til at fortsætte med at arbejde, såfremt der ikke sker udbetaling af hele den optjente løn, må det være en overordentlig stor opgave for rekonstruktøren at få dette gennemtrumfet. Efter det almindelige ansættelsesretlige udgangspunkt kan lønmodtageren holde sin ydelse tilbage dvs. nægte at arbejde videre medmindre restancen bliver betalt, eller der bliver stillet sikkerhed for denne såfremt arbejdsgiveren bliver insolvent, eller der på anden måde opstår fare for, at arbejdsgiveren ikke kan betale lønnen dvs. at der foreligger en anticiperet misligholdelse. Dette 115 Klingsten, Mette og Lindencrone Petersen, Lars, U.2011B

69 følger ligeledes af det obligationsretlige princip i KBL 39. Adgangen til at kræve sikkerhedsstillelse er velbegrundet, da de fleste lønmodtagere arbejder på kredit, da de er bagudlønnede, og det er fastslået i U V, at hverken konkursprivilegiet eller LG i sig selv yder fuld sikkerhed for lønkravet, da dette ikke sikrer lønnen til forfaldsdagen. I litteraturen angives da også, at lønmodtagerne må have ret til at kræve sikkerhed fra tidligere tidspunkt end indledningen af rekonstruktion iht. ikke-lovbestemte principper, jf. dog KBL 39, jf. Carlsen: Reglen omfatter kun vederlag, der vedrører tiden efter betalingsstandsningen, men for vederlag før dette tidspunkt må de hidtidige regler komme til anvendelse, jf. ovenfor. 116 Dog kan sikkerhed da kun kræves for tiden efter kravets fremsættelse, og den ansatte har bevisbyrden for arbejdsgiverens insolvens, og for at lønkravet er i fare. 117 Lønmodtagerne vil således i praksis formodentlig kunne sikre betaling ved at nægte at arbejde videre på trods af reglerne i KL 12 o. En endelig afgørelse mellem rekonstruktionsreglerne og de ansættelsesretlige bestemmelser må blive afgjort ved retspraksis Virkning af at aftalen ikke videreføres Sammen med KL 12 s regulerer KL 12 r retsvirkningerne af, at en gensidigt bebyrdende aftale ikke videreføres. Af KL 12 r, stk. 1, fremgår det, at hvis en gensidigt bebyrdende aftale ikke videreføres efter KL 12 o, kan medkontrahenten hæve aftalen. Af de almindelige obligationsretlige regler kan medkontrahenten endvidere kræve sin positive opfyldelsesinteresse, hvilket krav evt. kan reguleres efter KL 12 t. 116 Carlsen, H.G., Dansk Funktionærret, 1998, side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side

70 Lønmodtagernes ydelse som medkontrahent består af at stille deres arbejdskraft til rådighed, og da det ikke giver mening, at lønmodtagerne kræver sin arbejdsydelse tilbage, vil KL 12 r, stk. 2 og 12 s ikke blive gennemgået Rekonstruktionsregulering Med KL 12 t er der indført tilsvarende regler om regulering som findes i KL 61, stk. 1 og stk. 3. Med rekonstruktørens samtykke kan skyldneren opsige en aftale om et vedvarende retsforhold med sædvanlig eller rimelig varsel, selvom længere varsel eller uopsigelighed er aftalt, jf. KL 12 t, stk. 1, 1. pkt. Dette er dog undtaget hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens fordringshavere ved tinglysning eller anden offentlig registrering, jf. KL 12 t, stk. 1, 2. pkt. Som det fremgår af forarbejderne, så gælder opsigelsesadgangen både aftaler, som skyldneren har videreført, og andre gensidigt bebyrdende aftaler og skal ses i sammenhæng med KL 12 o, stk. 4, 118 der alene giver skyldneren mulighed for at træde tilbage fra videreførelsen af aftalen med en måneds varsel mod betaling af erstatning. Der er ingen særlige regler for lønmodtagerne, så kravet kan således reguleres efter 12 t uanset om kravet er privilegeret. Reglerne følger de kendte regler fra konkursregulering, og opsigelsesvarsel og minimalerstatning efter funktionærloven vil være sædvanlig, hvorfor disse ikke vil blive reguleret. Udgangspunktet vil være det lovmæssige varsel, og skal dette varsel fraviges til fordel for sædvanligt varsel, må forholdet være forskelligt fra de tilfælde, som det lovmæssige varsel var tiltænkt. Ikke-funktionærers opsigelsesvarsler skal som udgangspunkt bedømmes efter, om de er sædvanlige og rimelige. Det fremgår dog 118 Betænkning 1512/2009, side

71 af LG s vejledning om udbetaling til lønmodtagere ved virksomhedsophør og konkurs, at lønmodtagere med funktionærlignende vilkår bliver dækket, så længe det ikke overstiger funktionærstatus. Når særlige grunde taler for det, kan det pålægges skyldneren at yde erstatning for medkontrahentens tab, ved at skyldneren opsiger aftalen efter KL 12 t, stk. 1, jf. KL 12 t, stk. 2. Placeringen af medkontrahentens erstatningskrav efter KL 12 t i konkursordenen bestemmes således efter de almindelige regler om konkursordenen i KL 93-98, 119 dvs. at erstatningskravet har samme placering som kontraktkravet. Krav på erstatning for perioden indtil opsigelsesvarslets udløb efter KL 12 t, stk. 2, omfattes således ikke af KL 94, hvilket følger af KL 12 p, stk. 2. Erstatningskravet fra lønmodtagere, som udspringer af et privilegeret lønkrav, vil dermed være omfattet af KL Betænkning 1512/2009, side

72 70

73 5. Indholdet af rekonstruktionen 5.1 Generelt Af KL 10 fremgår det, at rekonstruktionen skal indeholde mindst tvangsakkord, jf. KL 10 a og/eller virksomhedsoverdragelse, jf. KL 10 b. 5.2 Tvangsakkord De tidligere regler i konkursloven vedrørende tvangsakkord videreføres, således at en tvangsakkord kan bestå af en procentvis nedsættelse, en betalingsudsættelse og betinges af en skyldnerens formue eller en del heraf fordeles mellem kreditorerne. Denne definition af en tvangsakkord er udtømmende. Mindste-dividende-kravet på 10 procent er dog ikke videreført. En tvangsakkord kan således medføre et bortfald af fordringerne mod skyldner - ligesom ved en gældssanering. Efter de nye regler i KL 10 a, stk. 1, kan en tvangsakkord altså nøjes med at indeholde et element af betalingsudsættelse. De særlige udtryk almindelig tvangsakkord, moratorium og likvidationsakkord er ikke medtaget i lovteksten. Der er dog ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer hermed. 120 Tvangsakkorden omfatter som hidtil fordringer, der er stiftet, før skifteretten har indledt rekonstruktionsbehandlingen. Af KL 10 a, stk. 2 fremgår, hvilke fordringer en tvangsakkord ikke kan omfatte. Herunder er fordringer, der har fortrin frem for almindelige fordringer i tilfælde af konkurs, jf. KL 10 a, stk. 2, nr. 3, dvs. krav efter KL At disse fordringer ikke er omfattet af akkorden er nærmest en selvfølgelighed, da det ville være den omvendte verden, hvis fordringer, der har fortrinsstilling i kon- 120 Bemærkningerne til KL 10 a, L 199/ , side

74 kurs, tvangsmæssigt kunne rammes af akkordeffekten. Lønmodtagernes krav efter KL 95 har dermed en særstilling og er ikke omfattet af tvangsakkorden. Ud fra konkursloven fremgår det ikke, at lønkravene (og andre krav omfattet af KL 94-96) skal betales i forbindelse med gennemførelsen af tvangsakkorden. Spørgsmålet er derfor, om det vil være muligt for skyldner at gennemføre tvangsakkorden og undlade at betale lønmodtagernes privilegerede lønkrav. Endvidere fremgår det, at hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører ved stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag indeholdende tvangsakkord, så tages skyldners bo ikke under konkursbehandling, jf. modsætningsvis KL 15, stk. 3, da skyldner er blevet solvent. Umiddelbart er en lønmodtager med et løntilgodehavende som måske endda har fået afvist en konkursbegæring, jf. KL 24 - dårligt stillet, da skyldner ikke længere er insolvent, og konkursbetingelserne derfor som udgangspunkt ikke længere er til stede. Denne - sandsynligvis teoretiske - situation vil betyde, at lønmodtageren er henvist til enten at individualforfølge sit krav og inddrive sit tilgodehavende gennem fogedretten eller forsøge sig med en ny konkursbegæring. Det sidstnævnte vil formodentlig blive den praktisk foretrukne fremgangsmåde, da solvensen som følge af tvangsakkorden alene er et øjebliksbillede, hvorfor arbejdsgiveren fortsat vil skulle kunne bevise fortsat solvens, hvis han bliver mødt med en ny begæring om konkurs basseret på et anerkendt og ubetalt lønmodtagerkrav. I dette tilfælde er det vigtigt at bemærke, at en eventuel konkursbegæring bør indgives så den er modtaget i skifteretten inden tre uger efter rekonstruktionens ophør, da fristdagen i så fald regnes fra datoen for skifterettens modtagelse af begæringen om rekonstruktion, jf. KL 1, stk. 2. Hverken betænkning nr. 1512/2009 eller L 199/ behandler, hvorvidt fortrinsstillet krav skal honoreres i forbindelse med en 72

75 tvangsakkord. Betænkning nr. 606/1971 nævner kun: Stk. 2 samler de fordringer, der kan kræves betalt med deres fulde beløb uden hensyn til akkorden 121. Dette giver dog ikke et klart svar, og heraf kan det naturligvis ikke sluttes, at de fortrinsstillede fordringer skal dækkes i forbindelse med tvangsakkorden. I litteraturen antages det, at fortrinsstillet krav dækkes fuldt ud i forbindelse med en tvangsakkord, jf. fx von Eyben et al: En række fordringer rammes ikke af akkorden. Det betyder, at disse fordringer skal fyldestgøres fuldt ud uden hensyn til den fastsatte akkordprocent, og at en eventuel henstandsgivning ikke omfatter disse krav, 122 Heiberg et al: Nogle af de sidstnævnte fordringer [fordringer stiftet før akkordforhandlingens åbning] falder dog uden for akkorden i den forstand, at de stadig skal fyldestgøres fuldt ud, 123 Rammeskow Bang-Pedersen et al: En tvangsakkord omfatter ikke de i KL 10a, stk. 2, beskrevne fordringer de skal med andre ord betales fuldt ud, 124 og Heiberg et al: Krav omfattet af 95 er således dækket af Lønmodtagernes Garantifond undervejs i rekonstruktionsperioden, selvom lønkravet senere dækkes i en tvangsakkord. 125 Der bliver altså ikke direkte nævnt, at de fortrinsstillede krav skal betales i forbindelse med tvangsakkorden, men det forudsættes nærmest, at de bliver dækket. Alt dette er sandsynligvis teoretisk, da den praktiske konsekvens er, at rekonstruktøren bør afsætte midler til at betale eventuelle lønrestancer og andre fortrinsstillet krav, herunder tillidsmandens og rekonstruktørens eget honorar. Dette er da også sædvane i praksis, når der bliver udarbejdet statusoversigt i forbindelse med en tvangsakkord. Hvilket også fremgår af eksemplerne på akkord- 121 Betænkning 606/1971, side 238, i bemærkningerne til den dengang foreslåede KL 153. Den daværende 153, stk. 2 svarer til nuværende KL 10 a, stk von Eyben, Bo og Møgelvang-Hansen, Peter, Kreditorforfølgning, 2010, side Heiberg, Henry et al, Rekonstruktionsret, 2006, side Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Heiberg, Henry et al, Rekonstruktionsret, 2010, side

76 status, som Heiberg et al opstiller, hvor fortrinsstillede krav bliver fratrukket aktiverne, hvorefter det resterende beløb er til fordeling mellem de simple kreditorer. 126 Lønmodtagerne bør dermed få dækning for løntilgodehavender, når rekonstruktionen består af en tvangsakkord. For fratrådte lønmodtagere vil dækningen sandsynligvis først ske ved afslutningen af rekonstruktionsbehandlingen. 5.3 Virksomhedsoverdragelse Med indførslen af rekonstruktionsinstitutet er det blevet muligt for virksomheder at lave en indenretlig virksomhedsoverdragelse, hvor det før skete i forbindelse med afvikling af konkursboet eller i en udenretlig overdragelse før afsigelse af konkursdekret. Begrebet om virksomhedsoverdragelse efter KL 10 b skal forstås i overensstemmelse med begrebet i Rådets direktiv 2001/23/ EF, 127,128 som er implementeret i dansk ret ved virksomhedsoverdragelsesloven. Efter KL 10 b kan en virksomhedsoverdragelse bestå af overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet, hvilket hovedsagligt svarer til artikel 1, stk. 1, litra b i Rdir 2001/23. Det fremgår desuden af KL 14 c, stk. 3, at for videreførte ansættelsesaftaler, som overdrages i forbindelse virksomhedsoverdragelse, gælder virksomhedsoverdragelsesloven. 126 Heiberg, Henry et al, Rekonstruktionsret, 2. udgave, 2006, side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Det fremgår også af bemærkninger til KL 10 b i L 199/ , side 83, at bestemmelsen svarer i vidt omfang til Rdir 2001/23 artikel 1, stk. 1, litra a. 74

77 Dette indebærer, at rekonstruktionsreglerne ikke ændrer på lønmodtagernes retsstilling efter virksomhedsoverdragelsesloven lønmodtagerne er derfor ikke omfattet af reglerne i konkursloven vedrørende virksomhedsoverdragelse. Erhververen indtræder således umiddelbart i skyldnerens rettigheder og forpligtelser i forhold til lønmodtagerne, der på overdragelsestidspunktet var beskæftiget i virksomheden eller den overdragne del heraf, jf. VOL Ved afgørelse af dette er det faktiske overtagelsestidspunkt afgørende, uanset om overtagelsesdagen er fastsat med tilbagevirkende kraft Bestående rettigheder og forpligtelser Rettighederne og forpligtelserne kan bestå af kollektiv overenskomst og aftale, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 1, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2, og individuel aftale om løn- og arbejdsforhold, jf. 2, stk. 1, nr. 3. Erhververen indtræder kun i de rettigheder og forpligtelser, som bestod på overdragelsestidspunktet. Det afgørende er derfor, om lønmodtageren er ansat på overdragelsestidspunktet. Hvis lønmodtageren er dette, så er lønmodtageren omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Ansættelsesforholdet skal være endeligt ophørt for, at lønmodtageren ikke er omfattet. Er lønmodtageren i opsagt stilling, er lønmodtageren stadig ansat og dermed også omfattet af virksomhedsoverdragelsen, medmindre ansættelsesforholdet er definitivt afbrudt. Er lønmodtageren fratrådt efter udløb af opsigelsesperioden, er lønmodtageren ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. 129 Jf. bemærkninger til KL 14 c, stk. 3, L 199/ , side Klingsten, Mette, Ansættelsesretlige aspekter ved virksomhedsoverdragelse, 2002, side

78 Hvis lønmodtageren er opsagt og fritstillet eller bortvist, så er ansættelsesforholdet ophørt, og lønmodtageren er ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. En lønmodtager, som har ophævet sit ansættelsesforhold, vil heller ikke være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, hvis ophævelse ligger forud for overdragelsestidspunktet Indtræden i rettigheder og forpligtelser Erhververen indtræder generelt i alle rettigheder og forpligtelser over for de lønmodtagere, hvis arbejdsforhold bestod ved overdragelsen, uanset om de vedrører tiden før eller efter overdragelsen. 131 Erhververen overtager altså alle lønrestancer. Såfremt overdragelsen sker fra et konkursbo, indtræder erhververen som hovedregel kun i lønmodtagernes krav efter afsigelse af dekret. Dermed bliver lønmodtagernes krav delt op, hvor krav for tiden op til afsigelse af dekret dækkes af LG/konkursboet og krav for tiden efter afsigelse af dekret af erhververen. 132 Ved en virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling er spørgsmålet, om løsningen for konkursboer skal anvendes, eller om den generelle regel finder anvendelse. Forarbejderne nævner ikke direkte noget om dette, men betænkning 1512/2009 nævner adskillige gange, at der i forbindelse med indledningen af rekonstruktionsbehandling ikke opstår et rekonstruktionsbo, og der dermed ikke er et identitetsskifte for skyldner, hvilket tyder på, at løsningen under konkurs ikke skal anvendes på rekonstruktion. 131 Svenning Andersen, Lars et al, Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse med kommentarer, 2009, side 148 og Lauritzen, Bo, Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2007, side LG Vejledning af august 2012, pkt. 3, side 5 og Lauritzen, Bo, Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2007, side 143. Det bemærkes, at LG ikke udbetaler såfremt overdragelsen reelt er færdigforhandlet inden afsigelse af konkursdekret. 76

79 Endvidere blev det i Danmols-sagen 133 fastslået, at direktivet og dermed virksomheds-overdragelsesloven omfatter betalingsstandsningsinstituttet. Rekonstruktionsreglerne bygger til dels på betalingsstandsningsreglerne, hvorfor det må antages, at en overdragelse under rekonstruktionsbehandlingen vil være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven i sin helhed. 134 Selvom der er krav om, at man er ansat på overtagelsestidspunktet, så er der intet krav om, at skyldner har videreført ansættelsesforholdet under rekonstruktionsbehandlingen, hvilket fremgår af bemærkningerne til KL 14 c, stk. 3, i L 199/ , side 130: Dette gælder uanset om aftalen med den ansatte under rekonstruktionsbehandlingen er videreført efter KL 12 o Omfattede lønmodtagere Omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven er som udgangspunkt lønmodtagere efter KL 95. I praksis har afgrænsningen særlig betydning for direktører og selvstændige erhvervsdrivende Lønmodtagernes dækning Er indholdet af en rekonstruktion alene en virksomhedsoverdragelse, må den følges enten af en konkurs og/eller overvejelse om en gældssanering (hvis virksomheden har været drevet i personligt regi, eller der i øvrigt er fysiske personer, der hæfter for virksomhedsgælden). Hvis lønmodtageren ikke er omfattet af virksomhedsoverdragel- 133 EF-Domstolens dom af 11. juli 1985 i sag 105/84 (Danmols-sagen), der var en dansk præjudiciel forelæggelse, har Domstolen fastslået i præmis 9-10, at direktivet omfatter det danske betalingsstandsningsinstitut. 134 Jf. Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik et al, Rekonstruktion Teori og praksis, 2011, side Lauritzen, Bo, Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2007, side

80 sen, skal denne anmelde sit krav i konkursboet som 95-krav og eventuelt 94-krav for videreførte og derefter opsagte lønmodtagere for faktisk udført arbejde samt krav efter KL 12 u, stk. 1, 3. pkt., for vederlag fra indledningen af rekonstruktionen frem til erklæring om ikke indtræden. Såfremt lønmodtageren er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, bliver erhververen debitor for kravet, og denne skal honorere lønmodtagernes krav. Denne forpligtelse er som regel indregnet i erhververens købesum. Der er dog ingen garanti for erhververens betalingsevne for restancerne, og da der ikke er en solidarisk hæftelse for overdrageren (den tidligere arbejdsgiver), kan kravet ikke anmeldes i overdragerens konkursbo. Lønmodtagerens eneste mulighed er at forfølge kravet, hvilket sandsynligvis vil være ved en konkursbegæring. Erhververen har dog mulighed for at indlevere en begæring om rekonstruktion, inden konkursdekret bliver afsagt, hvorefter lønmodtageren er fanget i rekonstruktionsbehandlingen igen uden mulighed for at få dækning for sit krav, før rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet, hvilket kan betyde, at lønmodtageren må vente et år mere. Lønmodtageren kan dermed i teorien blive fanget i en lang række af rekonstruktionsbehandlinger hver med en varighed på op mod et år. Situationen er nok mest teoretisk - muligheden er der dog 78

81 6. Lønmodtagernes Garantifond 6.1 Generelt Garantiordningen, som fremgår af LG-loven, blev oprindelig oprettet ved national lovgivning for at give lønmodtagerne en hurtigere dækning samt sikre dækning af løn og feriepenge i forbindelse med arbejdsgiverens konkurs. Lønmodtagerne skulle dermed ikke vente på konkursboets opgørelse for at få dækning og var samtidig sikret mod tab i forbindelse med arbejdsgivers konkurs. I dag har ordningen en EU-retlig baggrund og er reguleret af Rdir 80/987. Dækningsadgangen blev i 2005 udvidet ved EPRdir 2002/74, således at et udvidet insolvensbegreb blev indført, så dækningen også omfattede betalingsstandsning. Efter indførelsen af rekonstruktionsinstituttet og dermed ophævelsen af regelsættet om betalingsstandsning er LG-loven også blevet tilpasset, så rekonstruktionsbehandling træder i stedet for betalingsstandsning. Nu fremgår det således af LG-loven, at LG oprettes til sikring af lønmodtagernes krav på løn mv. under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling, jf. LG-loven 1, stk. 1, nr. 4, samt ved arbejdsgiverens konkurs, jf. LG-loven 1, stk. 1, nr. 1, dvs. når der er afsagt konkursdekret. 6.2 Personkredsen, der er omfattet dækning af LG I tilfælde af rekonstruktion og konkurs er personkredsen omfattet af muligheden for dækning af lønkrav via LG sammenfaldende med lønmodtagere med privilegium i KL 95, jf. henholdsvis LGloven 2, stk. 4, og 2, stk. 2. Det fremgår af formuleringen i skyldners tjeneste i KL 95, stk. 1, nr. 1 og afbrydelse af arbejdsforholdet i KL 95, stk. 1, nr. 2 og 3, at privilegiet er begrænset til krav i tjenesteforhold. Dette betyder, at anmelderen skal være lønmodtager. Lønmodtagerbegrebet 79

82 fortolkes i overensstemmelse med fortolkningen efter anden lovgivning. Se afsnit 1.5 ovenfor om lønmodtagerbegrebet. Virksomhedens øverste ledelse er dermed som udgangspunkt ikke omfattet af privilegiet, da denne ikke anses for at stå i et tjenesteforhold til skyldneren. Det afgørende, om hvorvidt der er direktørstatus, er stillingens beføjelser og funktioner dvs. stillingens reelle indhold. 136 Af KL 95, stk. 2, fremgår det, at nærtstående efter KL 2 også forhindrer privilegium for lønmodtageren, såfremt denne har en økonomisk interesse i virksomhedens drift, dvs. økonomisk fællesskab med skyldneren - fx er gift med selskabets eneaktionær. Endvidere forhindres privilegium også, hvis lønmodtagerens kravs beståen eller omfang kun skyldes, at lønmodtageren er nærtstående Dækning fra LG Rekonstruktion Krav på løn mv. efter KL 95, stk. 1, nr. 1-3, omfattes af garantien, jf. LG-loven 2, stk. 4, 2.pkt. Kravet skal forfalde under rekonstruktionsbehandlingen for at være omfattet dvs. hvis rekonstruktionen indledes den 20. i en måned og lønmodtagerens løn forfalder til betaling den 30., så er lønnen for hele måneden omfattet. LG s dækning omfatter altså ikke lønrestancer, der var forfaldet til betaling før indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Disse krav er henvist til dækning ved rekonstruktions-behandlingens ophør. 136 Schaumburg-Müller, Peer et al, Lønmodtagernes Garantifond, 2002, side 61 og Lindencrone Petersen, Lars et al, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Lindencrone Petersen, Lars et al, Konkursloven med kommentarer, 2010, side

83 Krav, som forfalder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, fra fritstillede lønmodtagere og lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold er ophævet, er også omfattet af garantien, selvom dette skulle være sket før indledningen af rekonstruktionen. 138 LG udbetaler kun feriepenge, som lønmodtageren har krav på at få udbetalt, så længe rekonstruktionen løber. Hovedsageligt betyder det, at løn under ferie udbetales til de lønmodtagere, som holder ferie med løn. Hvis lønmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse, udbetaler LG alene feriegodtgørelse, hvis der ikke er indbetalt det nødvendige beløb til Feriekonto. LG s dækning omfatter op til 3 månedslønninger inden for en 18 måneders periode med et maksimum pt. på kr. Beløbet omfatter lønmodtagers nettoløn, dvs. at arbejdsgiveren selv skal betale A-skat mv. Desuden omfatter beløbet også eventuel feriegodtgørelse og løn under ferie. Udbetaling fra LG kan kun ske, hvis rekonstruktøren giver samtykke hertil, jf. LG-loven 2, stk. 4, 6. pkt., jf. KL 12, stk. 1. Udbetalingen fra LG sker som et lån til virksomheden. Det er altså virksomheden og rekonstruktøren, som ansøger om dækning fra LG. Lønmodtageren bliver som sådan ikke involveret i dette og har ingen indflydelse på udbetaling af lånet. Lønmodtageren kan derfor ikke ansøge om dækning, hvis lønnen udebliver. Lønmodtageren kan kun kræve sikkerhedsstillelse og tilbageholde sin arbejdskraft. Dækning under rekonstruktionsbehandling påvirker ikke grænsen for udbetaling ved skyldnerens eventuelle efterfølgende konkurs. Eventuelle feriegodtgørelseskrav, der helt eller delvist ikke dækkes som følge af maksimumsgrænsen under rekonstruktionsbehand- 138 Lauritzen, Bo, Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2007, side

84 lingen, vil efterfølgende kunne dækkes uden beløbsbegrænsning, hvis arbejdsgiveren går konkurs. 139 Skyldner og rekonstruktøren vil sandsynligvis hovedsagligt anvende lånemuligheden hos LG i forbindelse med at få en tvangsakkord på plads med de simple kreditorer, da LG tillader en afdragsperiode på lånet op til 3 år, dog ikke længere end de simple kreditorers akkordering løber. Dermed kan skyldner rejse likvider nok til, at en tvangsakkord kan gennemføres. Efter LG-loven 7, stk. 1, indtræder fonden i lønmodtagernes krav mod arbejdsgiveren, herunder i en fortrinsret efter konkursloven. Dette gælder både for rekonstruktion og konkurs Konkurs Såfremt skyldner ikke bliver akkorderet eller på anden måde bliver solvent i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen, vil skyldners bo blive taget under konkursbehandling. Krav på løn mv. omfattet af KL 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. LG-loven 2, stk. 4, 2.pkt., omfattes af garantien dvs. i forhold til rekonstruktion omfattes desuden krav på feriegodtgørelse og ældre krav, som er forfulgt uden ugrundet ophold. Endvidere er løn for venteperioden efter KL 63 stk. 2, 1. pkt. samt krav der støttes på KL 94, nr. 2, jf. LG-loven 2, stk. 2, 2. pkt., dvs. lønmodtagernes krav, der er påført arbejdsgiveren med rekonstruktørens samtykke, omfattet af garantien. Tillader rekonstruktøren, uden særlige begrænsninger, en hel eller delvist fortsat drift af virksomheden af virksomheden, omfatter samtykket formodentlig de heraf direkte forbundne omkostninger, herunder til lønninger Lauritzen, Bo, Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2007, side Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side

85 Fristdagen regnes fra skifterettens modtagelse af begæring om rekonstruktion, såfremt rekonstruktionsbehandlingen overgår direkte til konkursbehandling, jf. KL 1, stk. 1, nr. 1. Det samme er tilfældet såfremt skifteretten inden tre uger efter rekonstruktionens ophør modtager en konkursbegæring, jf. KL 1, stk. 2. Maksimumsdækning ved arbejdsgivers konkurs er pt kr. af nettolønnen. Feriegodtgørelse dækkes uden begrænsning, jf. LG-loven 3, stk. 1. Lønmodtagerne kan altså modtage en samlet dækning på kr. fra LG for forfaldne løn- og feriegodtgørelseskrav under rekonstruktionsbehandlingen samt krav på ældre lønrestancer, løn i opsigelsesperiode mv. udløst ved konkursdekret. Herudover dækkes ved konkurs, som nævnt, krav på yderligere feriegodtgørelse. 6.4 Forfølgning af lønmodtagerkrav under rekonstruktion Universalforfølgning Såfremt konkursbetingelserne i KL 17 foreligger, kan en kreditor begære skyldner konkurs. Såfremt en skyldner er under rekonstruktionsbehandling, behandles en indgivet konkursbegæring efter bestemmelserne i KL 24. Er skyldneren under rekonstruktionsbehandling, udsættes afgørelsen om konkurs indtil rekonstruktionsbehandlingens ophør jf. KL 24, 1. pkt. En begæring om rekonstruktionsbehandling behandles før en begæring om konkurs, jf. KL 24, 2. pkt. Dette betyder, at på trods af at en konkursbegæring er indleveret først i tid af en lønmodtager, vil en begæring om indledning af rekonstruktion blive behandlet før konkursbegæringen. En begæring om rekonstruktionsbehandling kan dermed afskære en konkursbegæring frem til konkursdekret er afsagt. Skyldner kan derfor møde op til det berammede 83

86 møde i skifteretten om behandling af konkursbegæringen med en begæring om rekonstruktionsbehandling. 141 Dette kræver naturligvis, at rekonstruktionsbegæringen opfylder de formelle krav. En konkursbegæring bortfalder, hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, som indeholder bestemmelse om tvangsakkord for skyldner, jf. KL 24, 3. pkt. Dette grunder i, at skyldner efter en tvangsakkord ikke længere er insolvent. Det samme gør sig gældende, hvis skyldner bliver eller viser sig at være solvent under rekonstruktionsbehandlingen. En konkursbegæring indleveret af en lønmodtager eller dennes faglige organisation har derfor ikke selvstændig betydning for, om skyldners bo tages under konkursbehandling, når rekonstruktionsbehandling er indledt Individualforfølgning KL 12 c, stk. 1, indeholder et generelt fyldestgørelsesforbud, hvoraf det fremgår, at der under rekonstruktionsbehandlingen ikke kan foretages arrest og udlæg, brugspant ikke kan udøves, rådighedsberøvelse ikke kan udøves på baggrund af udlæg og fyldestgørelse på grundlag af udlæg ikke kan søges uden skyldners og rekonstruktørens samtykke. Der er ingen undtagelse til dette for lønmodtagere, hvorfor de ikke kan foretage fyldestgørelse af deres krav i skyldners aktiver under rekonstruktionsbehandlingen. Endvidere fremgår det af KL 12 i, jf. KL 71, at udlæg foretaget senere end 3 måneder før fristdagen bortfalder. Dette vil næppe have betydning for lønmodtagere, da den bedste metode for lønmodtagere at få fyldestgjort deres krav er gennem konkursinstituttet. Udelukkelsen af at foretage fyldest- 141 Om dette: Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 2010, side Bemærkningerne til KL 24, L 199/ , side

87 gørelse af sit krav i skyldners aktiver gælder også fordringer, der hidrører fra aftaler, som rekonstruktøren har godkendt, og skifteretten kan ikke give dispensation, 143 dvs. også ansættelsesaftaler indgået eller videreført under rekonstruktionsbehandlingen. 6.5 Lønmodtagernes problemstilling Rekonstruktionsbehandlingens retsvirkninger på universalforfølgningen og individualforfølgningen stiller lønmodtagerne i en meget vanskelig situation, især hvis de er fratrådt. Såfremt lønmodtagerne i sådan en situation har et lønkrav eller krav på erstatning mv. mod arbejdsgiveren, kan lønmodtageren ikke forfølge kravet gennem fogedretten, og en konkursbegæring vil blive afvist af skifteretten. Et andet problem er, at lønmodtagerne ikke kan opnå dækning fra LG, hvorfor lønmodtagerne er henvist til at vente med at få dækning af LG til efter rekonstruktionsbehandlingen, som kan tage op mod 12 måneder, jf. afsnit 2. LG er også opmærksom på denne problemstilling og beskriver, hvordan der er forekommet situationer under de tidligere regler om betalingsstandsning og tvangsakkord, hvor lønmodtagere først har haft mulighed for at få dækning fra LG efter 11 måneder. 144 Denne problemstilling har ikke ændret sig efter indførslen af den enstrengede rekonstruktionsbehandling, da LG s mulighed for at dække disse situationer ikke er blevet udvidet, og varigheden af rekonstruktionsbehandlingen ikke er ændret i forhold til betalingsstandsning. Fratrådte lønmodtagere skal altså; 1) afvente ophør af rekonstruktionsbehandlingen eller 2) blive overdraget ved en virksomhedsoverdragelse. 143 Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommen tarer, 2010, side Lønmodtagernes Garantifond og Beskæftigelsesministeriets høringssvar til Konkursrådet, bilag 1 side 2. 85

88 Ad 1) Lønmodtagerne skal i dette tilfælde vente op mod et år. I den forbindelse er det ligegyldigt, om rekonstruktionsforslaget indeholder en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse, hvor lønmodtageren ikke er omfattet. Ad 2) Pga. reglerne om LG s dækning ved en virksomhedsoverdragelse vil der være et større incitament til at vælge virksomhedsoverdragelse i konkurs, da virksomhedskøber ikke overtager lønkrav fra før dekret, jf. afsnit Dette fremhæver LG og Beskæftigelsesministeriet også i deres høringssvar. 145 Dette gør virksomhedsoverdragelse i rekonstruktion mindre attraktiv og derfor mindre sandsynlig, hvilket peger på, at fratrådte lønmodtagerne skal rekonstruktions-behandlingen igennem, før de kan få dækning for deres lønkrav fra perioden før rekonstruktions-behandlingens indledning og eventuelt perioden under rekonstruktionsbehandlingen. Scenarie 1), hvor lønmodtagerne skal vente op mod et år på dækning af deres lønkrav, er derfor mest sandsynligt. 6.6 EU-regulering I henhold til princippet om forrang har EU-retten en gyldighed, der står over medlemsstaternes nationale ret. Dette er et grundlæggende princip i EU-retten. Rdir 80/987 og EPRdir 2002/74 er efterfølgende blevet ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/ EF direktiverne er samlet og simplificeret i EPRdir 2008/94, der er implementeret ved LG-loven. EPRdir 2008/94 er et minimumsdirektiv, hvilket fremgår af præamblen nr. 3 og af artikel 11. Direktiver er alene bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål. Ved minimums- 145 Lønmodtagernes Garantifond og Beskæftigelsesministeriets høringssvar til Konkursrådet, bilag 1, side 1. 86

89 direktiver overlades det til medlemsstaterne at implementere de tilsigtede formål, og de kan fastsætte mere vidtgående eller strengere regler end forudsat i direktivet. Det tilsigtede mål med EPRdir 2008/94 fremgår bl.a. af præamblen, hvori det bl.a. anføres: Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens og for at sikre et minimum af beskyttelse, især for at sikre betalingen af deres tilgodehavende, under hensyntagen til kravet om en afbalanceret økonomisk og social udvikling i Fællesskabet. Med henblik herpå bør medlemsstaterne etablere en garantiinstitution, der sikrer arbejdstagerne betaling af løntilgodehavender. 146 Endvidere anføres det: samt at målet for samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er, at arbejdstagerne får udbetalt deres løntilgodehavende så hurtigt som muligt. 147 Garantiinstitutionen skal altså sikre betaling af lønmodtagernes tilgodehavende samt, at deres løntilgodehavende bliver udbetalt hurtigst muligt. Sidstnævnte citat omhandler godt nok dækning af grænseoverskridende løntilgodehavender, men må naturligvis også gælde inden for medlemsstaten. Endvidere bliver der henvist til direktivets sociale målsætning samt beskyttelse af lønmodtagerne. Når lønmodtagere ikke får deres løn til forfaldstid, kan det have store konsekvenser for deres eksistensgrundlag. Dette samt lønmodtagerens stilling som den svage part i kontraktsforholdet med arbejdsgiveren gør, at det er nødvendigt at beskytte lønmodtageren. 146 Præamblen nr. 3 til EPdir 2008/ Præamblen nr. 6 til EPdir 2008/94. 87

90 Under rekonstruktionsbehandling kan lønmodtagerne med lønkrav for perioden før fristdagen vente op mod et år på at få dækning fra LG. Denne retstilstand harmonerer sandsynligvis ikke med det tilsigtede mål i direktivet, henset til den sociale målsætning, beskyttelsen af lønmodtagerne samt at dækningen af lønkravene skal ske hurtigst mulig, hvorfor man må sætte spørgsmålstegn ved, om direktivet er blevet implementeret korrekt og effektivt. 148 LG er jo netop oprettet med det formål, at lønmodtagerne ikke skal afvente opgørelse af arbejdsgivers bo. Derfor er det betænkeligt, at lønmodtagerne ved rekonstruktionsbehandlingen skal afvente rekonstruktionsbehandlingens ophør, før de kan modtage dækning for deres lønkrav. Beskæftigelsesministeriet og LG påpegede dette i deres høringssvar til betænkning 1512/ Høringssvaret fremgår ikke af materialet til L 199/ , dvs. det var ikke iblandt de andre inkluderede høringssvar. I U.2011.B.265 giver formanden for Konkursrådet, Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, måske et svar på, hvorfor høringssvaret fra Beskæftigelsesministeriet og LG ikke er medtaget, idet han oplyser: Hvis Konkursrådet som led i rekonstruktionsreformen tillige skulle have reformeret de insolvensretlige regler om lønmodtagere, vil det have forsinket rekonstruktionsreformen betydeligt. 150 Man kan få den mistanke, at høringssvaret på denne baggrund er siet fra. En revidering af LG-loven ses derfor nødvendig for at sikre lønmodtagernes retsstilling. 148 Problemstillingen bliver også nævnt af Klingsten, Mette og Lindencrone Petersen, Lars i U.2011B.191, side Se høringssvar i bilag 1, side Rammeskow Bang Pedersen, U.2011B.265, side

91 6.7 Retspolitiske overvejelser i relation til en styrkelse af lønmodtagernes retsstilling Udvidelse af lån fra LG En løsning af problemstillingen er at give skyldner og rekonstruktøren mulighed for, at de lånte midler fra LG under rekonstruktionsbehandlingen også kan bruges til at dække forfaldne lønkrav eller som sikkerhedsstillelse for forfaldne lønkrav for perioden op til rekonstruktions-behandlingens indledning. Dette vil øge lønmodtagernes mulighed for at få deres lønkrav, der er forfaldne før rekonstruktionsbehandlingens indledning. Samtidig vil det give skyldner en større fleksibilitet til at få rekonstruktionen gennemført. Især i forbindelse med at få en tvangsakkord med de simple kreditorer gennemført, kan dette være en hjælp. Direktivet som minimumsdirektiv skal sikre en minimumsretssikkerhed for lønmodtagerne, hvorfor direktivet ikke er til hinder for en udvidelse af bestemmelsen. Udvidelsen vil være til gavn for lønmodtageren og vil i særdeleshed være til gavn for virksomheden, hvorved det er muligt at optage lån uden for det traditionelle lånemarked. Ifølge LG s høringssvar har lån under betalingsstandsning i perioden 2005 til udgangen af 2009 været benyttet 135 gange. Til sammenligning kan det oplyses, at der i denne periode har været betalingsstandsninger, 151 hvilket svarer til at ordningen er benyttet i 4,26 % af betalingsstandsningerne. Lån fra LG til dækning af lønmodtagere i betalingsstandsningen er altså ikke særlig udbredt. 151 Jf. Sø- og Handelsrettens embedsregnskab 2009 (2005: 92, 2006: 71, 2007: 61, 2008: 146 og 2009: 307, i alt 677 modtagne sager) og jf. Danmarks Statistik Statistisk Årbog 2005, Statistisk Årbog 2006, Statistisk Årbog 2007, Statistisk Årbog 2008, Statistisk Årbog 2009 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Omhandlende øvrige retskredse (2005: 804, 2006: 490, 2007: 508, 2008: 360 og 2009: 330, i alt sager). 89

92 Lønmodtagerne har som ovenfor beskrevet ikke indflydelse på, hvorvidt skyldner og rekonstruktøren optager lån igennem LG til dækning af lønkrav, og lånemuligheden vil kun blive brugt af rekonstruktøren, når det er i virksomhedens interesse. Derfor vil rekonstruktøren fx ikke optage lån til dækning af fratrådte lønmodtageres lønkrav. Skyldner (og rekonstruktøren) har dermed ved nuværende tilstand en kredit på op mod et år for disse lønkrav i den forbindelse skal det huskes, at rentekrav af 95-krav er et efterstillet krav. Lån fra LG vil altså kun blive optaget af rekonstruktøren, når det skal dække lønkrav fra lønmodtagere, hvis ansættelsesaftaler ønskes videreført. En udvidelse af skyldners mulighed for at låne af LG til lønkrav vil kun forbedre skyldners sandsynlighed for overlevelse og vil i bedste fald kun marginalt forbedre lønmodtagernes dækning af lønkrav. Det kan derfor gøres til en pligt for rekonstruktøren og skyldner at optage lånet fra LG, så lønmodtagernes lønkrav bliver dækket. Hermed vil den tidligere begrænsede brug af lånemuligheden blive udslettet og lønmodtagerne vil hurtigere modtage dækning af deres lønkrav. Dette vil også ændre retstilstanden fra at være i skyldners interesse til at være i lønmodtagernes interesse, hvilket stemmer mere overens med direktivet og LG-lovens formål. Som et bedre alternativ kan dækningen laves om, så det er lønmodtagerne, der ansøger om dækning af lønkrav fra LG, og rekonstruktøren i den forbindelse laver en summarisk fordringsprøvelse kendt fra konkurs Udvidelse af dækningsperiode fra LG Problemstillingen med manglende dækning af lønkrav i perioden frem til indledning af rekonstruktionsbehandlingen og også i rekonstruktionsbehandlingsperioden rammer især fratrådte løn- 90

93 modtagere. En mulig løsning på dette problem er, at LG dækker fratrådte lønmodtageres lønkrav for perioden før rekonstruktionsbehandlingens indledning og under rekonstruktionsbehandlingen. For at se nærmere på dette anskues situation for fortsættende lønmodtagere og for fratrådte lønmodtagere Fortsættende lønmodtagere Fortsættende lønmodtagere kan kræve sikkerhed for bagudrettet løn i rekonstruktions-behandlingsperioden. I den forbindelse vil de kunne tilbageholde deres ydelse (arbejdskraft) sandsynligvis også for lønkrav for perioden op til rekonstruktionsbehandlingens indledning. Hvis der ikke stilles sikkerhed, kan de gøre brug af deres misligholdelsesbeføjelser, hvorefter de vil overgå til at være fratrådte lønmodtagere. Ved virksomhedsoverdragelse i rekonstruktionsbehandling overtager virksomhedskøberen også lønmodtagernes lønkrav, hvorfor der i denne situation umiddelbart ikke er brug for dækning til lønmodtagernes lønkrav Fratrådte lønmodtagere Fratrådte lønmodtagere vil ikke være omfattet af en virksomhedsoverdragelse. Deres krav skal således dækkes af skyldner. Såfremt rekonstruktionsbehandlingen ender med, at skyldners bo tages under konkursbehandling, vil lønmodtagerne modtage dækning fra LG. Ved konkurs ender LG altså alligevel med at skulle dække lønmodtagernes lønkrav også de lønkrav fra perioden før rekonstruktionsbehandlingens indledning. Hvis LG s dækning under rekonstruktion bliver udvidet til også at dække fratrådte lønmodtageres lønkrav både for perioden før rekonstruktionsbehandlingens ind- 91

94 ledning og lønkrav herefter, kommer LG til at dække lønkrav, som de alligevel skal dække i forbindelse med skyldners konkurs. Hvis rekonstruktionen ender med en tvangsakkord, skal rekonstruktøren afsætte midler til dækning af fortrinsstillede krav. LG har i forbindelse med deres dækning af lønmodtagerne indtrådt i lønmodtagernes krav, jf. LG-lovens 7, stk. 1, og LG får således dækning for de udbetalte lønkrav. Dette vil få LG til at være kreditgivende i modsætning til nuværende retstilstand, hvor lønmodtagerne er kreditgivende i op til 12 måneder. Dermed bliver den eneste reelle ændring, at LG s dækningstidspunkt bliver rykket til, at følgende to betingelser er opfyldt: 1) insolvensbehandling (rekonstruktionsbehandlingen) er indledt og 2) lønmodtageren er fratrådt. Dette kan naturligvis kombineres med udvidelsen af lånemuligheden fra LG. Dog således, at det er fratrådte lønmodtagere, der ansøger LG om dækning i rekonstruktions-behandlingsperioden, mens skyldners mulighed for at foretage lån af LG til lønmodtagere, som ønskes videreført, bliver hos rekonstruktøren og skyldner. Det essentielle er, at fratrådte lønmodtagere får mulighed for at få dækning af forfaldne lønkrav både i perioden før rekonstruktionsbehandlingen og perioden under rekonstruktions-behandlingen. I forbindelse med udvidelsen af hvornår dækningen fra LG indtræder, behøves maksimumsdækningsgrænserne ikke blive udvidet. Grænserne for henholdsvis dækning under rekonstruktionsbehandlingen ( kr.) og under konkurs ( kr.) svarer til 3 og 6 månedslønninger efter skat for en faglært arbejder i hovedstadsområdet. Disse er ikke i uoverensstemmelse med EPRdir 2008/94. 92

95 Litteraturliste Bøger: Kuld Hansen, Torben og Lindencrone Petersen, Lars, Insolvensprocesret, 2. udgave, 2012, Karnov Group Denmark A/S. Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik, Højlund Christensen, Lasse, Sommer Jensen, Kim, Jul Madsen, Christian og Kærsgaard Mylin, Andreas, Rekonstruktion Teori og praksis, 1. udgave, 2011, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Paulsen, Jens, Insolvensret - Rekonstruktion, 2. udgave, 2011, Karnov Group. Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 11. udgave, 2010, Thomson Reuters. Heiberg, Henry, Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Rekonstruktionsret, 3. udgave, 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Heiberg, Henry og Lindencrone Petersen, Lars, Rekonstruktionsreformen af 2010, 1. udgave, 2010, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Bryde Andersen, Mads og Lookofsky, Joseph, Lærebog i obligationsret I, 3. udgave, 2010, Thomson Reuters. von Eyben, Bo og Møgelvang-Hansen, Peter, Kreditorforfølgning, 6. udgave, 2010, Thomson Reuters. Hasselbalch, Ole, Den Danske Arbejdsret, bind I, 1. udgave, 2009, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Hasselbalch, Ole, Den Danske Arbejdsret, bind II, 1. udgave, 2009, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. 93

96 Svenning Andersen, Lars, Vejby, Bjarke, Høyer Jørgensen, Jeppe, Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse med kommentarer, 5. udgave, 2009, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Engsig Sørensen, Karsten og Runge Nielsen, Poul, EU-Retten forkortet udgave, 1. udgave, 2. oplag, 2008, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Lindencrone Petersen, Lars og Werlauff, Erik, Dansk Retspleje, 4. udgave, 2007, Forlaget Thomson. Lauritzen, Bo, Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2. udgave, 2007, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Heiberg, Henry, Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Rekonstruktionsret, 2. udgave, 2006, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders, Konkursloven med kommentarer, 10. udgave, 2005, Forlaget Thomson. Gomard, Bernhard, Civilprocessen, 5. revideret udgave, 2005, Forlaget Thomson.? Klingsten, Mette, Ansættelsesretlige aspekter ved virksomhedsoverdragelse, 1. udgave, 2002, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Carlsen, H.G., Dansk Funktionærret, 6. udgave, 1998, GADJURA. Artikler: Hansen, Svend Bjerg, Advokaten, nr. 10, 2011, Konkurs! Hvem? Mig? Bang-Pedersen, Ulrik Rammeskow, U.2011B.265, Lønmodtagerne og rekonstruktionsbehandlingen det fuldendte billede. 94

97 Klingsten, Mette og Petersen, Lars Lindencrone, U.2011B.191, Lønmodtagerne og rekonstruktion den ufuldendte? Jensen, Kim Sommer, U.1997B.205, Habilitetskravene til kurator. Nørgaard, Jørgen, U.1995B.121, UfR 1994 side 655 (UfR 1993 side 738) Højesterets dom af 31. maj Konkursregulering af funktionærers fratrædelsesgodtgørelse ifølge kollektiv overenskomst. Werlauff, Erik og Schaumburg-Müller, Peer, U.1994B.319, Direktionsmedlemmers lønprivilegium og løngaranti. Trolle, J., U.1975B.122, Kommentarer til danske Højesteretsdomme afsagt i tiden oktober-december U.f.R p. 97. Højesterets dom af 12. december Love mv.: LBKG nr. 686 om Lønmodtagernes Garantifond, (LGloven). LBKG nr. 217 Konkurslov, (konkursloven, KL). LBKG nr. 81 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, (funktionærloven, FUL). LBKG nr. 710 om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven, VOL) Direktiver: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, (EPRdir 2008/94). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse 95

98 af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, (EPRdir 2002/74). Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning af varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, (Rdir 2001/23). Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, (Rdir 80/987). Forarbejder: L 199/ Betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv. Justitsministeriet, Kommissorium for Konkursrådet, Betænkning nr. 983/1983 om betalingsstandsning Betænkning nr. 606/1971 om hurtigere behandling af konkursboer Domme og afgørelser: U V U Ø U Ø U Ø U V U Ø 96

99 U V U Ø U /2V U H U H U V U V U V U SH FM FM /2 EF-Domstolens dom af 11. juli 1985 i sag 105/84, (Danmols-sagen), Foreningen af arbejdsledere i Danmark mod A/S Danmols Inventar under konkurs. Andre kilder: Sø- og Handelsrettens embedsregnskab 2009: Danmarks Statistik Statistisk Årbog 2005 til 2009: 97

100

101 Stikordsregister A Ansættelsesaftaler Frist for meddelelse om videreførelse 58 Genindtrædelse 54 Misligholdelse 55 Ophævelse 54 Samtykke 53 Videreførelse 53 Arbejdstager, begreb 9 Arbejdsvederlag 58 B Bagudlønnede 63 F Ferie 55 Forlængelse af frister 14 Fristdag 46; 72; 83 frister 14 G Gensidigt bebyrdende aftaler Ansættelsesaftaler 52 Baggrunden 50 Begrænsninger 52 I Individualforfølgning 84 Indledning af rekonstruktion Betingelser 18 Samtykke 19 Tidspunkt 18 Tilbagekaldelse 19 K Konkursbegæring 83 L Ledelse 47; 54 Lønmodtagerbegrebet 8 Lønmodtagernes Garantifond Baggrund 79 Dækning 80 Ferie 81 Konkurs 82 Lønmodtagerbegrebet 79 Nærtstående 80 Samtykke 81 M Masseopsigelse 48 Minimalerstatning 61 O Omstødelse 44 Ophæve 56; 62 Ophør 45 opsigelse 48; 60 P Planmøde 35 R Rekonstruktionsforslag Lønmodtagerindflydelse 41 Stemmeregel 40 Tvangsakkord 41 Udsættelse 43 Vedtagelse 41 99

102 Rekonstruktionsplan Lønmodtagerindflydelse 37 Stemmeregel 36 Vedtagelse 35 Ændringsforslag 36 Rekonstruktionsregulering Baggrund 68 Erstatning 69 Varsel 68 Rekonstruktør Afsættelse 31 Beskikkelse 24 Bestyrelsesmedlem 25 Habilitet 26 Kvalifikationer 28 Kære 32 Lønmodtagerindflydelse 26 Retsforholdets beskaffenhed 52 S Samtykke, rekonstruktør 45; 81 Sikkerhedsstillelse 22; 62 Svarfrist, indtræden 58 U Udlæg 84 Udsættelse, planmøde 40 Universalforfølgning 83 V Videreførelse Frist for stillingtagen 58 Opsigelse 60 Samtykke 53 Sikkerhedsstillelse 62 Tilbagehold 65 Vederlag 58 Virksomhedsoverdragelse Baggrund 74 Definition 74 LG-dækning 76 Lønkrav 77 Rettigheder og forpligtelser 75 T Tilbageholde arbejdskraft 56; 65; 81; 91 Tvangsakkord Baggrund 71 Definition 71 Lønkrav

103 David Spangholm er advokatfuldmægtig og Anders Hammer Hansen er advokat (L) og partner hos Brockstedt-Kaalund Advokater. Brockstedt-Kaalund Advokater har gennem en årrække arbejdet med og specialiseret sig inden for lønmodtageres retstilling i forbindelse med konkurser og rekonstruktioner.