Rekonstruktion i den nye konkurslov

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Rekonstruktion i den nye konkurslov med fokus på rekonstruktørens og den regnskabskyndige tillidsmands opgaver Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud Forfatter: Vilma Lihn Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

2 Indholdsfortegnelse 1. Summary in English Indledning og problemformulering Formål Problem Metode Struktur Afgrænsninger Anvendte kilder Vigtige ændringer i den nye konkurslov Tidsfrister Kreditorer kan nu begære om rekonstruktionsbehandling Mere simple afstemningsregler Ingen krav om mindstedividende Afsættelse af skyldneren som leder Gensidigt bebyrdende aftaler Virksomhedsoverdragelse Rekonstruktion kan ikke anvendes til afvikling Bindende vurdering af pantsatte aktiver Omstødelse Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver og pligter ifølge den nye lov Beskikkelse af rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver Informering af kreditorerne Meddelelse til fordringshavere og andre Forslag til rekonstruktionsplan Statusredegørelse Rekonstruktionsforslaget Problemstilling ved tillidsmandens erklæringer Rekonstruktørens og tillidsmandens ansvar Rekonstruktørens ansvar Tillidsmandens ansvar

3 4.3.3 Rekonstruktørens og tillidsmandens ansvar for fælles erklæringer Rekonstruktørens andre opgaver Empirisk undersøgelse: Hvordan den nye lov fungerer i praksis Metode Metodologi Udvælgelse af respondenter Spørgeskemaets spørgsmål og svar Samtale med nogle respondenter Konklusion Litteraturliste

4 1. Summary in English In April 2011 the new Danish Bankruptcy Act entered into force. The aim of this Act was to prevent insolvent, but viable, companies from going bankrupt. The purpose of my thesis was to show, which changes were made in the Act and how these changes can affect on the possibilities to reconstruct insolvent companies. This thesis is divided into three sections: 1. First we will take a closer look upon the changes, which have been made in the new Danish Bankruptcy Act. Shortly there will be presented the new deadlines for completion of different parts of reconstruction process, new voting rules, possibility to remove the management of the company, the insolvent company s possibility to restore repealed mutually binding agreements, etc. 2. One of the big changes is that insolvent companies have to get external help from the very beginning of the process. For this purpose a lawyer and an external accountant have to be appointed. They got very active roles in the reconstruction process. Therefore in this section I will show what duties they have and what kind of tasks they have to perform. 3. And finally an empirical investigation about how the new Bankruptcy Act works in practice. The thesis will through a questioner, sent to lawyers and external accountants, try to find out, what they think about the new rules and if the cooperation between them works, how it was intended according to the Act. This thesis concludes that creditors have a very big influence during the reconstruction process. To fulfill the creditors need for information, the reconstructions team works efficient and share tasks by an ongoing discussing. The success rate of saved companies is bigger than it was according to the old rules. So the final conclusion is that the new Bankruptcy Act is a step to the right direction. 3

5 2. Indledning og problemformulering Da den sidste store internationale krise ramte verdenssamfundet i 2008, gik heller ikke Danmark forbi. Dette førte også her i landet til et stigende antal konkurser af virksomheder. Ifølge Danmarks statistik var der i konkurser mod året før. Det var det højeste antal konkurser siden statistikkens start i Grunden til at vi ser en sådan stigning skyldes den effekt som økonomerne kalder domino effekten, dvs. at når en virksomhed går konkurs, så trækker den andre virksomheder med sig, der også er hårdt ramt i forvejen. Hvis vi kigger på Danmarks statistiks konkurtstal i 2012, kan vi se at det er stadigvæk på et højt niveau. Det mest bekymrende er at der kommer flere konkurser blandt de virksomheder som er over 10 år gamle. De ældre virksomheder har typisk flere ansatte, end de yngre. Derfor vil et stigende antal af konkurser mellem sådan virksomheder føre til flere tabte arbejdspladser. Når så mange virksomheder går konkurs, skal insolvente virksomheder have hjælp hurtigst muligt. Hastighed er her alt afgørende. De gamle regler om betalingsstandsning var kritiseret for at virksomheder, der ikke var levedygtige, kunne gemme sig i en betalingsstandsning i mange måneder i stedet for at blive lukket ned. Her kommer den nye konkurslov ind i billedet. Den 25. juni 2010 vedtog Folketinget lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Ifølge Justitsministeriet har loven til formål at forbedre overlevelsesmulighederne for virksomheder i økonomiske vanskeligheder. Loven tager sigte på at forbedre rammerne for effektivt at understøtte den insolvente virksomheds rekonstruktionsbestræbelser med begrænsning af kreditorernes tab for øje, hvor det mest oplagte alternativ er konkursbehandling. Lovændringerne bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv., der erstatter gældende regler om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord, med et nyt regelsæt om rekonstruktionsbehandling af insolvente, men levedygtige virksomheder, 2 Efter Konkkursrådet, som var nedsat af Justitsministeriet i 2001, afgav Betænkning nr i 2009, som et resultat af mange års arbejde, og efter LOV nr. 718 af 25/06/2010 trådte i kraft den 1. april 2011, kom der mange udmeldinger fra eksperter. Revisionsfirmaet Deloitte advarer om, at nye regler for rekonstruktion af firmaer i nød kan føre til flere konkurser RR , s.1 4

6 De nye regler giver sværere betingelser for især de små og mellemstore virksomheder, fordi kreditorerne har vide beføjelser til at anmelde en rekonstruktion. Det kan være en tung proces, der i mange tilfælde vil være dømt til at mislykkes. Selv om reglerne om betalingsstandsninger også blev misbrugt, gav de dog trods alt virksomhederne mulighed for at få skabt et nødvendigt åndehul, siger Jørn Jepsen, partner i Deloitte til Jyllands-Posten. De nye regler, der trådte i kraft 1. april, afskaffer de hidtidige muligheder for at nødstedte virksomheder kan gå i betalingsstandsning og dermed skaffe sig et økonomisk pusterum. Nu er devisen enten rekonstruktion eller konkurs. 3 Hos firmaet Beierholm ser revisorerne dog markant anderledes på de nye regler.- Det er vores vurdering, at man med regelændringen vil kunne redde og omskabe pct. af de virksomheder, der under de hidtidige regler ellers ville være endt i konkurs, til sunde forretninger, siger statsautoriseret revisor og partner Peter Thor Kellmer. Han peger på at de nye regler konkret åbner mulighed for proaktivt og offensivt rekonstruktionsarbejde, via udarbejdelse af rekonstruktionsplaner, der skaber overblik og rammer for en bæredygtig forretningsplan. Hos Foreningen Danske Insolvensadvokater, som er den gruppe af advokater, der hidtil har ageret som tilsyn i konkurstruede virksomheder, håber man på, at Beierholms optimistiske forventninger holder. 4 [Advokat] Henrik Hornsleth ser de nye regler i konkursloven som udfordring, for de lægger op til hurtigere processer. De lægger op til, at man skal have en plan, allerede når processen begynder i skifteretten. Man skal være godt forberedt, og det gør advokatens rolle endnu mere vigtig Formål Det kunne være interessant at finde ud, hvilken af de synspunkter, som blev nævnt i indledning, der var korrekte. Men reglerne om rekonstruktion er stadig nye, og der er ikke så mange afsluttede rekonstruktioner under de nye regler endnu. Det viser også relevansen af emnet i specialet. Det vil formodeligt tage flere år, før man har nok data, til at man kan evaluere virkningen af reformen. Måske vil nogle studerende skrive speciale om det i fremtiden. Formålet med mit speciale er i stedet at vise de muligheder, som ligger i de nye regler om rekonstruktion. Især er det vigtigt for revisorerne at blive bekendt med de nye regler, for der er tiltænkt en objektiv og faglig rolle til en regnskabskyndig tillidsmand i rekonstruktionsprocessen. Den nye Avodan nyt nr , s.7 5

7 konkurslov åbner således nye muligheder for revisorerne. Men fordi der er meget stramme regler i den nye lov (eks. har rekonstruktør og tillidsmand kun 3 uger til at udarbejde en forsvarlig rekonstruktionsplan), skal revisoren tænke over om han har de rigtige kvalifikationer, før end han acceptere en sådan opgave Problem Der kom mange væsentlige ændringer i den nye konkurslov. Formålet med alle de ændringer var at hjælpe med at redde insolvente, men levedygtige, virksomheder og lukke virksomheder, som ikke kan betragtes som levedygtige. Men hvem kan vurdere, efter den nye konkurslov, om virksomheden skal reddes eller afvikles? Skifteretten skal udpege en rekonstruktør (typisk en advokat) og en tillidsmand (typisk en revisor) til rekonstruktionen. Da det er nyt, kan det give udfordringer til deres samarbejde, for traditionelt var det advokaterne i Danmark, som havde de fleste opgave i konkursboerne. Hovedspørgsmålet, som ligger til grund for specialet: Hvordan kan de nye regler om rekonstruktion forbedre mulighederne for at virksomheder i nød kan blive videreført i stedet for at gå konkurs? Overstående hovedspørgsmål vil blive besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål: 1. Hvilke ændringer blev der indført i den nye konkurslov (rekonstruktion)? 2. Hvordan deler rekonstruktør og tillidsmand opgaverne og ansvaret? 3. Hvilken effekt har tillidsmandens involvering i processen? 2.3. Metode Specialet forventes at være teoretisk i nogen grad, i hvert fald i kapitlerne 3 og 4, da der findes ikke så meget praktisk oplysning på området. Som primært data vil blive brugt den relevante danske lovgivning: LBK nr af , Lovforslag nr. L199 af , LBK nr. 217 af og Konkursrådets Betænkning nr af Jeg har derfor valgt at lave en empirisk undersøgelse af den praktiske erfaring med rekonstruktioner efter loven har været anvendt i disse ca. 2 år. Mere konkret sker det ved at sende et spørgeskema til advokater, der arbejder som rekonstruktører, og revisorer, der arbejder som regnskabskyndige tillidsmænd. Dette giver mig både mulighed for at sammenholde om de har forskellige synspunkter 6

8 på de nye regler, og samtidig vil jeg undersøge om de to grupper ser en fornuftig opdeling af arbejdsopgaverne, som det var intenderet af lovgivningen, eller om de oplever overlap i det daglige. Begrundelsen for metodevalget i den praktiske del er behandlet dybdegående i afsnit 5.1. En bemærkning til udsendelsen af spørgeskemaet og den udvalgte mængde af respondenter. Disse vil kunne give en retningsgivende statistik i forhold til et speciale, som derfor kan føre til en tilfredsstillende konklusion. Men et statistisk validt data i forhold til en evt. ændring af lovgivningen kan der på ingen måde blive tale om. Der vil der bl.a. skulle udføres en undersøgelse i et helt andet størrelsesforhold Struktur I mit speciale vil jeg bruge de beskrivende og forklarende undersøgelsestyper. Jeg vil vise hvordan en indførelse af konkrete ændringer i konkursloven kan hjælpe til at forhindre at en insolvent virksomhed går konkurs. I kapitel 3 vil jeg gennemgå alle vigtige ændringer i konkursloven, undtaget en nedtoning af skifterettens rolle. Dette fremgår af afgrænsningerne. En af ændringerne om inddragelse af ekstern bistand vil blive beskrevet i kapitel 4. Kapitler 3 og 4 skal læses i sammenhang. I kapitel 3 viser jeg først hvilke værktøjer rekonstruktions aktørerne fik efter de nye regler og jeg beskriver hvordan disse værktøjer fungerer. Men indførelsen af reglerne kan ikke hjælpe, hvis de ikke bruges korrekt. Rekonstruktions succes afhænger mest af virksomhedens økonomiske situation. Det vil sige, at virksomheden skal have et fremtidigt driftsgrundlag. Men man må heller ikke overse betydningen af rekonstruktionsteamets arbejde. Det er op til dem på kort tid at lave en forsvarlig rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslaget, som fordringshaverne kunne acceptere. I løbet af processen skal fordringshaverne konstant være informeret om forløbet af rekonstruktionen. Deres holdning til rekonstruktionen afhænger meget af materialet, som de får tilsendt og deres tillid til rekonstruktøren og tillidsmanden. Derfor vil jeg i kapitel 4 beskrive hvilken rolle var tiltænkt de to aktører og hvordan de kan tilfredsstille fordringshavernes behov for information. Desuden vil jeg redegøre for hvilke problemer revisorer og advokater rejser i deres artikler om tillidsmandens opgave i rekonstruktion, og hvilke løsningsforslag de kommer med. I kapitel 5 vil jeg gennemgå og opsummere svarene på spørgeskemaerne fra advokaterne og revisorerne. Desuden vil jeg præsentere nogle af de tanker som de respondenter, jeg havde samtale med, har gjort sig. 7

9 Afgrænsninger Jeg antager at læseren af specialet er bekendt med de gamle regler om betalingsstandsning og tvangsakkord, derfor vil de regler ikke blive gennemgået. Efter den nye konkurslovs regler bør der udpeges en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand, der, eventuelt i samarbejde med skyldneren, skal gennemføre rekonstruktionen af den insolvente virksomhed. Specialet vil primært fokusere på deres opgaver og pligter. I rekonstruktionsprocessen er også inddraget andre rekonstruktions aktører, men deres rolle vil ikke blive analyseret. Der vil dog blive vist at fordringshaverne har fået en meget aktiv rolle. Læseren skal bemærke at begreberne fordringshaver og kreditor bruges for at definere rekonstruktionsaktøren, som har et krav mod skyldneren. For insolvent virksomhed benyttes begreberne virksomhed og skyldneren. I stedet for regnskabskyndige tillidsmand vil der ofte bare blive brugt tillidsmand. Begrebet rekonstruktionsteamet omfatter rekonstruktøren og tillidsmanden. Som det fremgår fra opgavetitlen, vil konkurs og udenretlige rekonstruktioner ikke blive behandlet. Specialet afgrænses så SKAT og medarbejderforhold problemstillinger ikke indgår, da de er meget omfangsrige i forhold til formkrav til specialet Anvendte kilder I specialet bliver anvendt såvel primære som sekundære data. Samtlige kilder, der er brugt i specialet må siges at være troværdige. Love, bekendtgørelser, betænkninger mv. Må siges at være den mest troværdige type kilde, man kan benytte. Kommentarer til lovgivningen Et meget troværdigt værk, da det gengiver lovgivningen. Men i forhold til selve loven, kan der selvfølgelig indsnige sig en fortolkningsfejl. Bøgerne af Jens Paulsen og Henry Heiberg, mv. Alle forfatterne er respekterede undervisere ved læreanstalter og/eller meget erfarne i deres respektive fag. Deres bøger må derfor også anses for at være troværdige. Artiklerne Er alle fra bladet Revision & regnskabsvæsen og lignende fagtidsskrifter. Lige som lærerbøgerne er det erfarne personer, der skriver artiklerne. Men der vil ofte være tale om denne persons fremlægning af et spørgsmål. Så artiklerne må derfor anses for mindre troværdige end en lærebog. 8

10 Linksene: Disse er alle dybdegående links til Danmarks statistik, Danske Revisorer FSR og KPMG. Danmarks statistik må anses for at være meget troværdigt, men de andre links kan dog på ingen måde anses for utroværdige. Respondent udvælgelsen: De kilder ( og Danske Revisorer FSR), som blev benyttet til at finde potentielle respondenter, må anses for at være meget troværdige. Dog skulle det vise sig at disse sider ikke altid var opdaterede. 9

11 3. Vigtige ændringer i den nye konkurslov De gamle regler i konkursloven blev kritiseret for deres utilstrækkelige hjælp til virksomheder i nød. Konkursrådet fik til opgave at udforme bestemmelser om rekonstruktion på en måde, så insolvente virksomheder, som er levedygtige, kunne videreføres, mens andre insolvente virksomheder hurtigere overgår til konkursbehandling. Der skulle kun opstilles generelle retningslinjer og rammer om rekonstruktion, så rekonstruktionsplanen kunne være tilpasset den konkrete virksomhed. Konkursrådet mente, at fortsættelse af aktiviteterne i midlertidigt insolvente virksomheder, ville være en fordel, ikke alene for skyldneren og fordringshaverne, men også for hele samfundet. 6 Jeg vil i dette kapitel gennemgå de ændringer i konkursloven, som blev indført med hensigt at videreføre de virksomheder, som midlertidigt har økonomiske vanskeligheder Tidsfrister I de nye regler om rekonstruktion fokuserer Konkursrådet meget på, at rekonstruktionsbehandlingen skal være påbegyndt med det samme, straks efter indledningen og ligeledes skal den være fremmet mest muligt. Den tidsmæssige ramme for en rekonstruktionsbehandling bør således på en side være rimelig, men på den anden side heller ikke længere end højst nødvendig. 7 For overskuelighedens skyld illustreres de tidsfrister som loven omtaler, i skemaet på næste side. Alle de afgivne tidsfrister er maksimale. Det forventes normalt at rekonstruktionsbehandlingen højst varer syv måneder. Da konkursloven ikke indeholder en tidsfrist, som skal være mellem møderne om afstemning af rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslag, så er der ikke noget til at forhindre at forslaget til rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget bliver fremlagt på 4-ugers mødet. Sådan var det tilfældet, jf. KPMG analysen, i 17 pct. af rekonstruktioner, hvor der var udarbejdet en plan. 8 Ifølge 11 e, stk. 5 kan 4-ugers mødet blive udsat op til 4 uger, hvis der ligger særlige grunde for det. Men denne mulighed bruges meget sjældent i praksis. 9 I 13 a, stk. 1 indførtes mulighed for at forlænge seks måneders fristen for fremlæggelse af rekonstruktionsforslaget til afstemning. Den kan 6 Bet.1512, s.55 7 Bet.1512, s KPMG analysen, s.20 9 KPMG analysen, s.10 10

12 højst forlænges to måneder ad gangen, dog højst 4 måneder i alt. Hvis vi tager de nævnte forlængelser i betrækning, så kan rekonstruktionsbehandlingen maksimalt vare ca. et år. Skema: Rekonstruktionens varighed De korte tidsfrister giver en udfordring til rekonstruktionsteamet. Men det er nødvendigt, hvis man vil redde virksomheden. Jo længere rekonstruktionen kører, jo større udgifter. Og de nødlidende virksomheder har allerede likviditetsproblemer i forvejen. Rekonstruktøren skal ikke alene tænke på virksomheden, men også på kreditorerne. Rekonstruktion skal jo forbedre kreditorernes stilling i forhold til konkurs. Derfor skal rekonstruktøren ikke forsætte arbejdet til fristens udløb, hvis han bliver i tvivl om rekonstruktionens gennemførlighed. Han skal altid informere skifteretten og fordringshaverne om det, jf. 11 f, stk. 2. Mere om tidsfrister og krav til materialet til kreditorerne vil blive behandlet i kapitel 4. 11

13 3.2. Kreditorer kan nu begære om rekonstruktionsbehandling Ifølge de nye regler fik fordringshaverne adgang til at begære rekonstruktionsbehandling, jf. 11, stk.1. Konkursrådet baserede denne bestemmelse på, at fordringshaverne kan indgive konkursbegæring, hvis de har krav mod skyldneren og skyldneren er insolvent, jf. 17, stk. 2 og 18. Så fordringshaverne skal have en mindre indgribende mulighed for at forsvare deres retlige interesse. Den anden grund er, at fordringshaverne kan indgive begæring om rekonstruktion, når skyldneren enten er bange for, ikke selv formår at starte rekonstruktion eller ikke ved om denne mulighed. Konkursrådet havde en forventning om, at indførelsen af sådan en regel ville forårsage en forøgelse af rekonstruktionsbehandlinger og i flere tilfælde ville indledningen af rekonstruktion blive fremrykket. Dette vil kunne bidrage til, at flere levedygtige virksomheder videreføres til gavn for såvel skyldnere som fordringshavere. 10 Hvis kreditor har en sikret fordring, som opfylder betingelser i 20, så er han afskåret fra at indgive en begæring. Virksomhedens ansatte kan kun indgive begæring om rekonstruktionsbehandling, hvis de har forfaldne løntilgodehavender Mere simple afstemningsregler Efter Konkursrådets opfattelse skulle afstemningsproceduren være mere enkel og gennemsigtig. De nye afstemningsregler skulle give mere indflydelse til de aktive fordringshaverne og gør det lettere at få forslaget vedtaget og nå konstruktive resultater. 11 e, stk. 2. Forslaget til rekonstruktionsplan er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshaverne stemmer imod og dette flertal repræsentere mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Begge betingelser i bestemmelsen skal være opfyldt for at afslå forslaget til rekonstruktionsplanen. Nå der skal stemmes for ændring til forslaget, så gælder her, modsat i ovenstående, betingelsen, at et flertal af fordringshaverne skal stemme for. Kreditorerne udlader i praksis meget tit at deltage på kreditormøde så tidlig i processen, hvis de er tilfredse med det materiale, de har fået. Derfor skulle bestemmelsen sikre, at en mindre gruppe af fordringshaverne ikke kunne stoppe rekonstruktionsbehandlingen eller ændre forslaget til rekonstruktionsplanen. Reglerne kan forstås således, at hvis der på kreditormøde deltager fordringshaverne, der repræsentere mindre end 25 pct. af det samlede kendte beløb, som giver stemmeret, eller fremmøder der ingen fordringshavere, som har stemmeret, så er forslaget til 10 Bet.1512, s Bet.1512, s.72 12

14 rekonstruktionsplanen vedtaget. Efter de nye regler stemmes der altid efter fordringernes beløb, og det kan nogle gange give problemer i starten af rekonstruktionsbehandlingen. Det kunne være vanskeligt at vurdere hvilke fordringer ville få dækning og i hvilken grad, hvis virksomheden går konkurs. Stemmeret bør kun afskæres, hvis det er en høj grad af sikkerhed at fordringen eller en del af fordringen vil opnå fuld eller ingen dækning i en eventuel konkurs. 12 I 13 d, stk. 2 og 3 er specificeret, hvilke fordringer har stemmeret. Når der stemmes om rekonstruktionsforslaget efter 13 d, så tages der alene fordringer, som er repræsenteret på mødet, i betragtning. Fordringshaverne kan blive repræsenteret på mødet ved en skriftlig fuldmagt. For eksempel kan rekonstruktøren optræde som fuldmægtig for fordringshaver. Fuldmagt kan også være givet til en anden fordringshaver, som deltager i mødet. Rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshavene stemmer imod. Hvis ingen stemmer på mødet eller hvis der er stemmelighed, så betragtes forslaget som vedtaget. 13 Skifteretten har ret, jf. 13 e, stk. 5, til at nægte at stadsfæste forslaget vedtaget, hvis vilkårene i rekonstruktionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling. Denne bestemmelse er som sikring for, at en gruppe af kreditorer ikke laver en aftale om at vedtage et urimeligt rekonstruktionsforslag. På den anden side kan der være risiko for at skyldneren laver en aftale med nogle kreditorer om at vedtage et for ham gunstig forslag. Et forbud for skyldnerens nærstående mod at have stemmeret, jf. 13 d, stk. 3, skulle formindske denne risiko. At de nye regler ikke stiller noget krav for, hvor mange kreditorer, som skal deltage på kreditormødet og at afstemningsresultat afgøres efter simpelt flertal af de på mødet repræsenteredes fordringer, skulle motivere kreditorerne til at være mere aktive Ingen krav om mindstedividende Det er Konkursrådets opfattelse, at kravet om mindstedividende i praksis kan være en barriere for konstruktive og fornuftige gældsordninger, som har tilslutning fra såvel skyldneren som et flertal af fordringshavere, idet konkurs vil være eneste udvej også i tilfælde, hvor kravet tilnærmelsesvist, men ikke helt kan indfries L199, s L199, s Bet.1512, s

15 Konkursrådet nævner fire grunde, hvorfor reglerne om mindstedividende efter den gamle KL 161 ikke skulle videreføres i den nye konkurslov: 1. Ifølge den gamle KL 161 kan kravet om minimum 10 pct. af dividende fraviges, hvis der foreligger ganske særlige grunde, eller fordringshaverne samtykke deri. 2. Der forventes ikke at skyldneren vil fremskynde begæring om rekonstruktion på grund af mindstedividende. 3. Fordringshaverne kan altid stemme imod forslaget, hvis de tænker at dividende er utilstrækkelig. 4. Rekonstruktøren og tillidsmanden skal afgive erklæringer om rekonstruktionsplanens gennemførlighed og rekonstruktionsforslagets rimmelighed. 15 Da bestemmelsen i 10 a ikke indeholder krav om mindstedividende, kan der komme situationer, hvor akkorddividende bliver 0 pct Afsættelse af skyldneren som leder Efter de nye regler kan skyldneren fratages rådighed over virksomheden. Det er Konkursrådets opfattelse at hvis der ikke foreligger et samtykke fra virksomhedens ledelse, kan der ikke forventes et konstruktivt samarbejde fra deres side. Loven skelner mellem personligt hæftende skyldner og et aktie- eller anpartsselskab mv., når vi snakker om begæring fra fordringshaver, hvor skyldneren ikke giver et samtykke. Kun en skyldner, som ikke hæfter personligt kan tvinges til at starte en rekonstruktion. I sådan tilfælde, for at sikre en effektiv rekonstruktionsbehandling, bestemmer skifteretten, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, jf. 11 a, stk. 3. Konkursrådet mener, at rekonstruktøren skulle have en mulighed for at overtage ledelsen af virksomheden også i de tilfælde, hvor skyldneren samtykker i rekonstruktionsbehandling eller selv har indgivet begæring om rekonstruktion. Denne mulighed er anført i 12 a, stk.1. Der behøver ikke at være nogen bestemt grund til en ledelsesovertagelse. Det afgørende er fordringshavernes ønsker. Hvis fordringshaverne ikke har tillid til virksomhedsledelsen, vil de blive bange for at muligheden for at afdække deres krav kan blive forringet og en sådan holdning fra fordringshavernes side vil resultere i virksomhedens konkurs. Det kunne ske i en situation, hvor rekonstruktøren og/eller fordringshaverne er i tvivl om ledelsens forretningsmæssige evner, er 15 Bet.1512, s

16 bange for at ledelsen ikke vil samarbejde loyalt, eller måske vil modarbejde rekonstruktionsarbejdet eller hvor ledelsen ikke accepterer rekonstruktionsplanen eller rekonstruktionsforslaget. Formålet med denne bestemmelse er at hjælpe med at redde virksomheden til gavn for samfundet. Alternativet til det vil være at skyldneren undergår konkursbehandling, jf. 15, stk. 1, nr Rekonstruktørens overtagelse af ledelsen er en meget vigtigt beslutning, derfor kan én enkelt små kreditor ikke indgive en begæring om det. Ifølge 12 a, stk. 1, gælder at Rekonstruktøren eller fordringshaverne, der tilsammen repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation giver stemmeret, jf. 13 d, stk. 2-4, kan fremsætte begæring om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomhed. Denne begæring kan tidligst behandles på 4-ugers mødet, jf. 12 a, stk. 2, 3. pkt. Bagefter kan en begæring om ledelsens overtagelse, jf. 12 a, stk. 2, 2. pkt., behandles på et hvilket som helst møde i skifteretten, hvor skyldneren, fordringshaverne og rekonstruktøren er indkaldt. Rekonstruktøren eller fordringshaverne, den som indgav begæring, kan tilbagekalde den, så længe skifteretten endnu ikke har truffet en beslutning. 17 Fordringshaverne har en betydelig indflydelse, når der skal bestemmes om ledelsens overtagelse. Fordringshaverne kan indgive en begæring om overtagelse af ledelsen og de skal tage stilling til begæringen efter afstemningsregler i 13 d. Der kan forekomme situationer, hvor man ikke kan vente med at træffe beslutning om at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Derfor har Konkursrådet indført mulighed for foreløbig overtagelse af ledelsen, jf. 12 b, hvis der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendele til skade for fordringshaverne. Der gælder ikke det samme krav som efter 12 a. Der kan rekonstruktøren, en fordringshaver eller skyldneren selv anmode om foreløbig overtagelse af ledelsen eller skifteretten kan træffe en beslutning på egen hånd. Så vidt muligt inden 2 uger, dog tidligst på 4-ugers mødet, skal der tages stilling til om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen skal opretholdes, jf. 12 b, stk. 3. I praksis kan der forventes, at den foreløbige ledelses overtagelse bliver erstattet med en varig ledelses overtagelse efter 12 a. Reglen om varig eller foreløbig ledelsens overtagelse gælder for aktie- og anpartsselskaber og andre sammenslutninger, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser. Beslutningen om, at rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden, bør ikke indebære en ændring af de formelle selskabsretlige ledelsesorganer hos skyldneren, men alene, at disse organer, så længe beslutningen varer, ikke er kompetente til at råde på skyldnerens vegne Bet.1512, s Konkursloven med kommentarer, s Bet.1512, s

17 Efter denne beslutningen ophører, jf. 15 a, eller på andre grunde, genindtræder den tidligere virksomhedsledelse automatisk. I lovforarbejderne blev der ikke indført hjemmel til at en gennemført ledelses overtagelse, jf. 12 a, kunne bortfalde før rekonstruktionsbehandlingen ophører. 19 Om rekonstruktørens rettigheder, pligter og ansvar i rolle, som virksomheds ledelse, henvises til kapitel 4. Hvilken indflydelse har den indførte bestemmelse, at rekonstruktøren kan overtage virksomhedsledelsen, på skyldneren og fordringshaverne? Hvis vi ser det fra fordringshavernes side, så skulle denne mulighed forøge antallet af begæringer om rekonstruktion. Fordringshaverne kan forvente at få bedre dækket deres krav i en rekonstruktion end i en konkurs. Så de virksomheder, som har en inkompetent ledelse, kan få en chance. Skyldneren vil omvendt være bange for at indgive begæring om rekonstruktionsbehandling, da det vil være en risiko i hele rekonstruktionsforløbet at rekonstruktøren kan overtage ledelsen, foreløbigt eller varigt. Af denne grund vil nogle skyldnere måske foretrække udenretlig rekonstruktion Gensidigt bebyrdende aftaler De nye regler giver mulighed for at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler under rekonstruktion. Det er skyldneren selv, som viderefører aftaler, men med rekonstruktørens samtykke. Ifølge forarbejderne til 12 o, kan rekonstruktøren afgive samtykke skriftligt eller mundtligt. Men i praksis forventes at medkontrahenter ville have rekonstruktørens skriftlige samtykke som dokument, for at sikre sig at deres krav i henhold til den gensidigt bebyrdende aftale omfattes af 94, jf. 12 p, stk. 1. Det eneste krav til rekonstruktørens samtykke er at den skal være utvetydig. 20 Skyldneren fik endvidere mulighed for at videreføre allerede ophævede aftaler, jf. 12 o, stk. 1, 2. pkt. Men her skal være opfyldt to betingelser. For det første, aftalen skulle være ophævet inden for de seneste fire uger. Det betyder at skyldneren mister adgang til at videreføre aftalen fire uger efter ophævelsen. For det andet, årsagen til at hæve aftalen skulle være skyldnerens forsinkelse med egen ydelse. Som ydelse forstås her betaling, levering af varer eller tjenesteydelser. Yderligere er der en udtagelse. Ophævet aftaler kan ikke videreføres, hvis medkontrahenten allerede har indrettet sig på at aftalen er ophævet. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis medkontrahenten har taget en lejet genstand eller en genstand, der var solgt med ejendomsforbehold, tilbage fra skyldneren, eller har 19 Rekonstruktion - Teori og Praksis, s Konkursloven med kommentarer, s

18 fået udsat skyldneren af et lejemål. Tilsvarende gælder, hvis medkontrahenten efter ophævelsen har disponeret over sin ydelse til fordel for tredjemand, eller hvis medkontrahenten har bestilt den samme ydelse som den, skyldneren skulle præstere, fra en anden leverandør eller indrettet sig på at klare sig uden den pågældende ydelse. 21 Det er skyldneren med rekonstruktøren, der bestemmer hvilke aftaler, som videreføres. Medkontrahenten har ikke sådan en ret. Men, jf. 12 o, stk. 3, 1. pkt., kan medkontrahenten forlange, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om en gensidigt bebyrdende aftale skal videreføres. Normalt forventes der at skyldneren skal give svar inden en uge. Men hvis der er tale om f.eks. letfordærvelige varer, så skal svaret afgives hurtigere. Desuden at skyldneren kan videreføre de aftaler, han er interesseret i, fik han også mulighed for at opsige de dårlige aftaler, jf. 12 t, stk.1, med sædvanlig eller rimelig varsel. Det er ligegyldigt, hvis et længere opsigelsesvarsel blev aftalt. 22 Der kan opsiges både allerede videreført og ikke videreført aftaler om et vedvarende retsforhold. Allerede videreførte aftaler kan altid opsiges med en måneds varsel, jf. 12 o, stk. 4. Hvis der i aftalen blev aftalt en kortere opsigelsesperiode, så gælder den. Betingelser i 12 t gælder normalt ikke for aftaler om finansiel leasing. I tilfælde hvor skyldneren ville afbryde sådan en aftale, skulle medkontrahenten få erstattet hans fulde tab. 23 Den fire ugers tidsfrist for at videreføre en allerede ophævet aftale skulle fremme skyldneren til at begære om rekonstruktion, hvis en eller flere vigtige gensidigt bebyrdende aftaler bliver ophævet eller skyldneren har misligholdt dem. Bestemmelsen at skyldneren kan videreføre ønskede aftaler, især de misligholdte, og ophæve de byrdefulde, giver en bedre chance for en vellykket rekonstruktion og stiller skyldneren bedre bagefter. Hvis skyldneren for nylig skulle tiltræde en aftale eller finde en anden medkontrahent, vil han ikke få så gunstige betingelser, som han havde iht. aftalen, der var indgået forud for rekonstruktionens indledning. De nye regler giver én den fornemmelse, at videreførelse af levedygtige virksomhed gå forud for den enkelte medkontrahents interesse. Muligheden for at vælge mellem aftalerne og tvunget videreførelse af dem er meget vigtig, når vi snakke om virksomhedsoverdragelse. 21 L199, s Undtaget når længere varsel er sikret ved tinglysning eller anden lignende registrering, jf. 12 t, stk. 1, 2. pkt. 23 Konkursloven med kommentarer, s

19 3.7. Virksomhedsoverdragelse Som noget nyt, kom der, jf. 12, stk. 2, at virksomhedsoverdragelse må alene ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten. Desuden kan virksomhedsoverdragelse indgå som det eneste element i en rekonstruktion, jf. 10. Virksomhedsoverdragelses definition er angivet i 10 b: En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Bestemmelsen giver mulighed for at udvælge og videreføre de sunde dele af virksomheden. Fra definitionen fremgår at ikke ethvert salg af skyldneres aktiver kan klassificeres som en virksomhedsoverdragelse. Hvis det er tilfældet, så kan salget af aktiverne gennemføres med rekonstruktørens samtykke, jf. 12, stk. 1. Mulighed for et tvunget debitorskifte letter virksomhedsoverdragelsen. Hvis der overdrages gensidigt bebyrdende aftaler, der er videreført efter 12 o, så indtræder erhververen i aftalerne uden medkontrahentens samtykke, jf. 14 c, stk. 2. Medkontrahenten kan dog afslå overdragelsen, hvis aftalen er afhængig af skyldnerens fysiske person og skyldneren efterfølgende ikke tilknyttes virksomheden til varetagelse af de pågældende arbejder. 24 Hvis der overdrages pantsatte aktiver, der blev bindende vurderet af skifteretten, så, jf. 14 c, stk. 4, overgår skyldnerens hæftelse for pantegæld inden for vurderingen til erhververen uden panthaverens samtykke. Her vil vi dog ikke analysere bindende vurdering af pantsatte aktiver, da emnet bliver uddybet i afsnit 3.9. Virksomhedsoverdragelse gennemført efter reglerne i konkursloven kan ikke omstødes, jf. 14 c, stk. 1, medmindre rekonstruktion bliver ophævet, jf. 14 e, stk. 3, nr. 3. De indførte regler om en virksomhedsoverdragelse viser at kreditorerne fik en bestemmende indflydelse i rekonstruktionsbehandling Rekonstruktion kan ikke anvendes til afvikling Efter konkursrådets opfattelse kan afvikling af virksomheden ikke ske som led i en rekonstruktion. En rekonstruktionsbehandling bør således altid føre til, at virksomheden enten rekonstrueres, og at virksomhedsdriften fortsættes under en eller anden form, eller at rekonstruktion ikke er muligt, og at virksomheden derfor overgår til konkursbehandling, medmindre skyldneren er solvent Danske revisorer nr , s.9 25 Bet.1512, s.59 18

20 Fra 10 og 10 a fremgår det, at likvidationsakkord ikke kan indgå i rekonstruktion som et selvstændigt element. Afvikling kan kun ske i tilknytning til, at der arbejdes på tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse. Bestemmelsen i 10 a, stk. 1, 3. pkt. giver mulighed for afvikling af virksomheden, og omfatter også en likvidationsakkord, som ikke nødvendigvis frigør skyldneren for den del af gælden, som ikke dækkes af realiseret aktivernes værdi. Likvidationsakkord under rekonstruktion skal gå ud på procentvis nedskrivelse af gælden og ikke blot uddeling af aktiverne. Ved virksomhedens likvidation skal gennemføres en tvangsakkord indeholdende en bestemt mindsteprocent, der skal udloddes til fordringshaverne. I alle tilfælde vil skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke dækkes af likvidation, henholdsvis den del, der ligger ud over den minimumsdividende. 26 Det er skyldneren eller tredjemand, som skal supplere betaling gennem aktiverne, hvis den ikke dækker den minimumsdividende Bindende vurdering af pantsatte aktiver Efter de nye regler indføres der mulighed for bindende vurdering af pantsatte aktiver ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen. Efter Konkursrådets opfattelse, vil en sådan bestemmelse beskytte pantehavernes fordringer, og samtidigt, i tilfælde af at en del af deres fordring ikke ville blive dækket af pant, ligestille dem med andre usikrede fordringshavere. 27 Efter 12 e kan skifteretten give bindende vurdering af et eller flere af skyldenerens pantsætte aktiver. Det skal være skyldneren selv, som begærer det. Modsætningsvis burde det være logisk at kreditorerne ikke kan begære om vurdering af pantsatte aktiver. Skifteretten fastsætter aktivernes værdi efter tillidsmandens vurdering. Dog har pantehaverne ret til at udtale sig om tillidsmandens vurdering. Denne bindende værdi af pantsat aktiv kan bruges, når skyldneren vil udskille aktiv fra et pant uden samtykke fra fordringshaveren, jf. 12 d, stk. 2, nr. 2. Der skal være opfyldt den betingelse, at før udskillelsen skal panthaveren modtage fyldestgørelse, i det omfang pantehavernes panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet. Også bindende vurdering, jf. 12 e, er relevant, hvis rekonstruktionsforslaget indeholder tvangsakkord. Tvangsakkord omfatter den del af pantefordring, som ikke dækkes af pantet, jf. 10 a, stk. 2, nr. 2. Hvis et bindende vurderet aktiv overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, så hæfter erhververen for pantegæld, som ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet, jf. 14 c, stk Konkursloven med kommentarer, s Bet.1512, s

21 Som vi ser fra ovenstående, bruges bindende vurdering af pantsatte aktiver af hensyn til tvangsakkord, udskillelse af pantet eller skyldnerskifte. Den fastsatte værdi af et pantsat aktiv har relevans i forhold til, når der skal besluttes hvor stor stemmeret, fordringen giver til fordringshaveren. Der stemmes altid efter fordringernes beløb, jf. 13 d, stk. 2, og, jf. 120, stk. 2, har fordringshavere kun stemmeret for den usikrede del af fordringen. Så man kan sige, at for tvunget nedskrivning af pantesikkerhed får pantehaveren stemmeret ved afstemning om rekonstruktionsforslaget. Den allerede foretaget bindende vurdering af aktiverne kan bruges i tilfælde, hvor skyldneren skal betale løbende ydelse på pantefordringer. Hvis det viser sig, at pantefordringen ikke er fuldt dækket af pantet, så skal skyldneren, jf. 12 c, stk. 5, kun betale en forholdsmæssig del af de løbende ydelser. Der skal ikke betales løbende ydelser, i det omfang pantefordringen efter skifterettens skøn ikke dækkes af pantet. 28 Bindende vurdering efter 12 e gælder også i forhold til 12 f, stk. 2. Skyldneren kan kræve, at panthaveren betaler vurderingsomkostninger, hvis de ikke dækkes af den ubehæftede del af det pantsatte aktiv. Denne bestemmelse gælder i tilfælde, hvor der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, som indeholder tvangsakkord. Skyldneren kan også begære om enkeltvis vurdering af aktiver, som har været vurderet samlet, jf. 12 e, stk. 2, 2. pkt. Sådan en vurdering kan foretages, hvis vurderingsomkostningerne ikke vil blive uforholdsmæssige. Ved afgørelsen af, om omkostningerne ved enkeltvis vurdering vil være uforholdsmæssige, skal der navnlig lægges vægt på, om omkostningerne ved vurderingen kan forventes at overstige værdien af det pantsatte aktiv. 29 Denne bestemmelse giver mulighed for skyldneren at vurdere en del af varelager, som er omfattet af virksomhedspant og udskille den mod kompensation, jf. 12 d, stk. 2, nr. 2. Sådan kan skyldneren slippe for at betale pantehaveren for det hele varelager. Det kan ske, at værdien af aktivet ændrer sig væsentligt. I almindelighed er en ændring af aktivets værdi væsentlig, hvis ændringen er på 10 pct. Også en større beløbsmæssig ændring kan betragtes som betydelig. 30 I sådan tilfælde kan skyldneren, rekonstruktøren eller en fordringshaver begære skifteretten om ændring af fastsat værdi. Skyldneren vil normalt indgive begæring, hvis aktivets værdi er faldet, en fordringshaver vil handle, når det modsatte er tilfældet, dvs. aktivets værdi er steget. Der kan ikke begæres om ændring af bindende aktivets værdi, efter det bliver realiseret. Hvis 28 Konkursloven med kommentarer, s L199, s Konkursloven med kommentarer, s

22 skyldneren eller en fordringshaver er uenig med vurderingen på grund af at den er forkert, kan de indgive anke til landsretten om skifterettens afgørelse. Skyldneren kan ikke bindende vurdere alle aktiver, som han vil. I 12 e, stk. 1 er anført specifikation af undtagelser. I praksis er mulighed for bindende vurdering således begrænset til biler, løsøre, bortset fra det nævnte tilbehørspant m.v. samt aktiver, der kan virksomhedspantsættes, bortset fra fordringer. 31 Bindende vurdering af aktiverne gælder kun i rekonstruktion. Hvis rekonstruktionsforslaget, indeholdende virksomhedsoverdragelse, ikke bliver stadsfæstet af skifteretten og virksomheden efterfølgende overgår til konkursbehandling, så kan konkursboet ikke henholde sig til den bindende vurdering af aktivet i forhold til pantehaverne. Det samme gælder for bindende vurdering af aktiverne, som ikke blev omfattet af virksomhedsoverdragelsen, der blev stadsfæstet af skifteretten Omstødelse Når skyldneren indtræder i rekonstruktionsbehandling, er der ikke nogen vej tilbage, jf. 11, stk. 6. Rekonstruktion skal ophøre gennem akkord, ellers tages skyldnerens bo under konkursbehandling, jf. 15, stk. 3. Den eneste udtagelse er, hvis skyldneren bliver solvent. Denne bestemmelse gav mulighed for at omstødelse kan gøres gældende allerede fra rekonstruktionsbehandlingens indledning. Formålet med at skabe adgang til omstødelse, er at forhindre at fordringshaverne på denne grund indgiver begæring af konkurs i stedet for at forsøge rekonstruktion. 33 Omstødelse kan kun ske til fordel for kreditorerne, ikke til fordel for skyldneren. 34 Det betyder at omstødelsen er betinget af, om der foreligger et tab for fordringshaverne. Derfor kan der ikke foretages omstødelse over en fordringshaver, hvis krav vil skulle dækkes fuld ud i rekonstruktionen. Som noget nyt kan omstødelse ske i fuldt omfang, når rekonstruktionen indeholder en tvangsakkord. I sådan tilfælde kan skyldneren gennemføre omstødelseskrav med det samme og vente med at betale akkorddividenden til efter rekonstruktionsforslagets stadfæstelse. 35 Det hjælper lidt på skyldnerens likviditet. I praksis er denne bestemmelse meget aktuel i tilfælde, hvor fordringshaverne sælger retten til at gøre et omstødelseskrav gældende til tredjemand, jf. 12 j, stk. 31 Rekonstruktion - Teori og praksis, s Rekonstruktion - Teori og praksis, s Bet.1512, s Konkursloven med kommentarer, s Rekonstruktion - Teori og praksis, s

23 3. Erhververen skal indbetale salgssummen til rekonstruktøren, som fordeler beløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktion, medmindre andet er bestemt ved beslutning af salget, jf. 12 m. Hvis et salg gennemføres meget tidligt i rekonstruktionsprocessen, så kan der tages beslutning om at bruge provenuet af salget til finansiering af rekonstruktionens gennemførelse. Ellers har rekonstruktøren pligt til at sikre, at reglerne for hvordan provenuet skal fordeles opfylder ligelighedsprincip efter 10 c og indgår i rekonstruktionsforslaget. 36 Rekonstruktøren skal sammen med tillidsmanden i deres redegørelse til rekonstruktionsforslaget oplyse om mulige omstødelige dispositioner, jf. 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c. Rekonstruktøren bør give oplysninger om mulige omstødelige dispositioner, gerne på et tidligere tidspunkt, nemlig sammen med rekonstruktionsplanen, hvis han mener at der må gennemføres omstødelsessager, som kan fremskaffe den nødvendige likviditet. 37 På baggrund af de oplysninger træffer fordringshaverne beslutning om der skal anlægges en omstødelsessag ved de almindelige domstole, jf. 12 j, stk. 1. Skifteretten kan ikke behandle et sådan søgsmål, men den har ret at afgøre på hvilken måde ellers omstødelse skal gennemføres. Eksempelvis kan skyldneren blive bemyndiget til at gøre omstødelsesretten gældende ved modregning. 38 Der skal ikke anlægges nogen omstødelsessag vedrørende sikkerhedsrettigheder omfattet af 71, navnlig udlæggene foretaget senere end tre måneder før fristdagen, da de bortfalder automatisk ved indledning af rekonstruktionsbehandling, jf. 12 j, stk. 2. Det er kun stemmeberettiget fordringshaver, der kan stille forslag om omstødelse, jf. 12 k, stk. 1. Forslaget kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt under rekonstruktionsbehandlingen, men senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Afstemningsreglerne er de samme som ved vedtagelsen af rekonstruktionsforslaget, men der er en undtagelse. Der skal i det mindste være en fordringshaver, som stemmer for forslaget. Grunden til denne undtagelse er, at der skal være nogen, som hæfter for omkostningerne ved sagen. Hvis der er flere fordringshaverne, som stemte for, så hæfter de efter 12 k, stk. 2 solidarisk, men i forhold til størrelsen af deres krav mod skyldneren. I tilfælde af at forslaget om omstødelse ikke bliver vedtaget, kan enhver stemmeberettiget fordringshaver anlægge omstødelsessag. Den pågældende skal informere skifteretten om beslutningen senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Skifteretten kan dog forbyde det, hvis anlæggelse af sagen ville være i strid mod fordringshavernes fælles interesser, jf. 12 k, stk. 4. I praksis kan en fordringshaver kun anlægge en omstødelsessag 36 L199, s Insolvensret - Rekonstruktion, s Konkursloven med kommentarer, s

24 selv, hvis der stadsfæstes et rekonstruktionsforslag, som indeholder en tvangsakkord. 39 Det kan forventes, at en fordringshaver kun vil føre de sager, hvor der er en stor sandsynlighed for at vinde. Grunden til det er, at fordringshaveren alene bærer risikoen for sagsomkostninger i tilfælde af tab og skal dele provenuet med de øvrige fordringshavere, hvis han vinder sagen. Hvis der skal anlægges omstødelsessag, så kan det gøres indtil fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør, jf. 12 k, stk. 5. Her vil jeg ikke omtale ændringen om inddragelse af rekonstruktør og tillidsmand i processen, da dette emne bliver behandlet i kapitel Rekonstruktion - Teori og praksis, s

25 4. Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver og pligter ifølge den nye lov 4.1. Beskikkelse af rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand Ifølge de nye regler i Konkursloven kan en begæring om rekonstruktionsbehandling være indgivet af skyldneren selv eller af fordringshaveren. Men det er ligegyldigt hvem af dem, der begærer om rekonstruktion. Begæringen skal, jf. 11, stk. 2, indeholde forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand, samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil og opfylder betingelserne i 238. Skifteretten er ikke bundet af det indstillede forslag. Det er ingen tvivl om at rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand har en meget vigtig rolle i rekonstruktionsbehandlingen. De starter begge med rekonstruktionsbehandlingens indledning og medvirker hele vej igennem rekonstruktionen. 11 g understreger at rekonstruktionsbehandling ikke kan foregå uden de vigtige rekonstruktionsaktører. Vi vil starte med at undersøge hvem, der kan undertage hvervet som henholdsvis rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand, samt hvilke forventninger og krav der blev stillet til dem i den nye konkurslov. Hvervene som rekonstruktør og tillidsmand er personlige hverv. Derfor kan et firma ikke beskikkes til nogen af rollerne. Det skal være enkelte personer, der indgives i begæringen til skifteretten. 238, stk. 1 indebærer at en person ikke må handle som rekonstruktør og tillidsmand, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesser i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Karantæne reglerne i st. 5 afskærer den generalforsamlingsvalgte revisor fra at påtage sig tillidsmandens opgave. Samtidig er alle andre revisorer og rådgivere, der i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning har virket som revisor eller forretningsmæssig rådgiver ligeledes udelukket. Der er ikke tilsvarende strikse regler for at skyldnerens tidligere advokat, rådgiver eller repræsentant ikke kan være rekonstruktør. Skifteretten vil dog ofte have en forventning om at nogle af fordringshaverne vil udvise manglende tillid til sådan en rekonstruktør, og vil derfor afstå fra at beskikke denne potentielle kandidat. Dog vil det være helt udelukket at beskikke en person, hvis rådgivning eller andre handlinger har ledt til denne redelighed i skylderens økonomi, så virksomheden skal rekonstrueres Rekonstruktion - Teori og praksis, s

26 Der er ikke nogen lov krav om at en tillidsmand skal være revisor og rekonstruktør skal være advokat. Men i Betænkning nr s.320 kan man finde at der er en forventning om at tillidsmand kan f.eks. være en statsautoriseret eller registreret revisor, og på s.91 at den mulige kandidat til rekonstruktør vil typisk være en advokat. Henry Heiberg siger mere konkret i Rekonstruktionsreformen af 2010 at rekonstruktør i praksis vil være en advokat og tillidsmand i praksis vil være en godkendt revisor. Ifølge Jens Paulsen 41 kan enhver statsautoriseret og registreret revisor fungere som regnskabskyndig tillidsmand, fordi det eneste krav i loven til tillidsmanden er at han skal være regnskabskyndig, og han skal kunne dokumentere kompetence og/eller erfaring til at kunne udføre opgaven. Tillidsmandens rolle forudser at der skal være et tæt samarbejde med skyldnerens revisor. For at undgå konfliktrisiko må en registrerede revisor ikke beskikkes som tillidsmand, hvor skyldners revisor er statsautoriseret. Vi har allerede erfaret, at det var forventningen, at rekonstruktør typisk vil være en advokat. Men kan alle advokaterne blive rekonstruktør eller er der noget minimums krav? Konkursloven opstiller ikke nogen formelle kvalifikationskrav til rekonstruktøren. Konkursrådet beskriver rekonstruktørens opgave specifik som følger: Den ledelsesopgave, som rekonstruktøren skal varetage, er i udgangspunktet hverken en juridisk eller regnskabsmæssig opgave, men en fundamental forretningsmæssig styringsfunktion, der skal sikre overblik og stabilitet i virksomhedens øjeblikkelige situation samt nytænke og udfordre de bestående og fremtidige forretningsmæssige rammer. 42 Ifølge Konkursrådet skal skifteretten vurdere om kandidaten til hvervet som rekonstruktør har kompetence og erfaring, og om vedkommende vil have fordringshavernes tillid. Jens Paulsen tilføjer lidt ekstra til kravet til rekonstruktøren: Ud over den juridiske basisuddannelse samt generel ledelseserfaring må det antages, at rekonstruktøren i praksis vil skulle kunne dokumentere et rimeligt kendskab til og indsigt i den insolvensretlige lovgivning samt håndtering af andre insolvensretsaktører. 43 Nu skal vi lidt dybere analysere hvilke forventninger til rekonstruktørens og tillidsmandens rolle Konkursrådet havde. Konkursrådet understreger at rekonstruktørens funktion handler om meget mere end kontrol af skyldneren: 41 Insolvensret - Rekonstruktion, s Bet.1512, s Insolvensret - Rekonstruktion, s

27 Udgangspunktet for rekonstruktøren bør først og fremmest være at foretage en basal vurdering af, om virksomheden isoleret set kan betragtes som levedygtig, når der ses bort fra de aktuelle økonomiske vanskeligheder. Rekonstruktøren bør i den forbindelse på den ene side sikre en begrænsning af udgifterne ved skyldnerens virksomhed til det absolut nødvendige for at sikre en ligelig fordeling af skyldnerens aktiver blandt fordringshaverne. På den anden side bør rekonstruktøren også være åben for potentialet i eventuelle investeringer og andre udgiftsdrivende tiltag, der inden for en overskuelig tidshorisont kan medvirke til en succesfuld turn around af skyldnerens virksomhed. Rekonstruktøren skal også have ansvaret for, at forløbet fremmes mest muligt og i øvrigt afsluttes snarest muligt, hvis en fortsættelse af rekonstruktionsbehandlingen ikke (længere) er mulig eller forsvarlig, f.eks. fordi virksomhedens midler ikke strækker til iværksættelse af de nødvendige tiltag. 44 Efter de gamle regler blev tillidsmændene først beskikket, når forhandlingen om tvangsakkord skulle forberedes. Men efter Konkursrådet skal kreditorerne nu få det mest fyldestgørende materiale fra begyndelsen af processen. Fordringshaverne har ikke så meget tillid til materialet udarbejdet af skyldneren. Derfor kommer den regnskabskyndige tillidsmand ind i billedet efter den nye lov: Det er Konkursrådets opfattelse, at udpegning af en tillidsmand ved rekonstruktionsbehandling vil kunne tilføje en væsentlig merværdi til et mere offensivt rekonstruktionsarbejde. Der er således en central forudsætning for, at det i praksis være muligt at opnå den fornødne tilslutning fra fordringshaverne til en rekonstruktion, at fordringshaverne kan fæstne tillid til validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale mv., som rekonstruktionsforslaget baserer sig på. Det er derfor væsentlig, at rekonstruktørens overvejelse ikke begrænses til oplysninger, der er ensidigt indhentet eller udarbejdet af skyldneren. Behovet for regnskabsmæssig assistance er ikke indfriet ved skifterettens beskikkelse af en rekonstruktør, da denne funktion i sit udgangspunkt ikke er nogen regnskabsmæssig opgave, og derfor ikke tilsikrer arbejdet en tilstrækkelig professionalisme i så henseende. Rådet finder på denne baggrund, at rekonstruktionsarbejdet skal understøttes af en neutral og uafhængig regnskabskyndig tillidsmand. Dette vil muliggøre dels verificering af de til rådighed varende oplysninger, dels selvstændig produktion af andet relevant regnskabsmateriale mv. 45 Konkursrådet mener at rekonstruktøren skal være den overordnede rekonstruktionsaktør: 44 Bet.1512, s Bet.1512, s

28 Den indbyrdes rollefordeling mellem rekonstruktør og tillidsmand bør i praksis være afgrænset således, at rekonstruktionsarbejdet ledes af rekonstruktøren, der i grundlaget for arbejdet understøttes af tillidsmanden, som producerer de regnskabsmæssige data, der udgør fundament for rekonstruktionsarbejdet. Forhandlingerne i forbindelse med rekonstruktionsbehandling skal udelukkende forestås af rekonstruktøren. Tillidsmanden skal derfor ikke medvirke ved forhandlingerne om akkord og/eller moratorium eller salg af (en del af) virksomheden. På denne måde værnes der mest muligt om tillidsmandens neutrale og uafhængige stilling over for både skyldneren og fordringshaverne, mens det omvendt fremhæves, at rekonstruktørens centrale funktion er at varetage hensynet til fordringshavernes interesser. Afsættene for rekonstruktørens og tillidsmandens opgavevaretagelse er således i udgangspunktet væsentlig forskellige, da rekonstruktørens opgave er at foreslå den for virksomheden optimale rekonstruktionsløsning, mens tillidsmandens funktion begrænser sig til at tilvejebringe det bedste oplysningsgrundlag for løsningen. 46 I Betænkningen står der at tillidsmanden ikke skal medvirke med forhandlingerne. Den samme mening kan vi finde i mange artikler og bøger. Jens Paulsen udtrykker dog tvivl om dette forbud vil blive overholdt til punkt og prikke. For efter hans mening har fordringshaverne flest spørgsmål, omhandlende akkordbalance, og ikke så mange vedrørende den juridiske side af akkordmaterialet. Han formoder således at den regnskabskyndige tillidsmand vil blive aktivt involveret i forhandlingerne med kreditorerne Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver Hvis rekonstruktør og tillidsmand har accepteret at påtage sig opgaven, så skulle der foreligge et grundlag for det. Det betyder at rekonstruktør og tillidsmanden allerede skulle have skabt sig et overblik over opgavens størrelse, og at de har en real forventning om at de kan overholde den meget stramme tidsplan. Og de har sikret sig at der er tilstrækkelig likviditet til alle rekonstruktionsprocessens omkostninger. Hvis det bagefter viser sig, at deres vurdering var forkert og det aldrig bliver til en rekonstruktion, så går virksomheden konkurs inden rekonstruktionsteamet har lavet en rekonstruktionsplan. I et sådant tilfælde har rekonstruktionsteamet dog stadig brugt lidt tid til at se om redningen af virksomheden kunne lykkes. Men hvilke opgaver skal rekonstruktøren og tillidsmanden udføre, hvis virksomheden skal gennemgå rekonstruktion? 46 Bet.1512, s Insolvensret - Rekonstruktion, s

29 Mit speciale vil fokusere på de opgaver og pligter, som påhviler rekonstruktøren og tillidsmanden efter konkursloven. Efter de nye regler har fordringshaverne mere indflydelse i processen. De kan bestemme mange ting og i de fleste tilfælde er det op til dem om rekonstruktionsbehandling skal forsætte eller ophøre. For at tage sådanne beslutninger skal fordringshaverne få materiale om skyldnerens økonomi og oplysninger, som de kunne stole på. Derfor vil jeg kronologisk gennemgå de paragraffer i konkursloven, hvor rekonstruktionsteamet forbereder materialet til kreditorerne og informere dem om rekonstruktionsforløbet: 1. uge meddelelse til kreditorer, 11 b. 3. uge forslag til rekonstruktionsplan, 11 c. 4. uge kreditormødet, 11 e. 3. måned statusredegørelse, 11 f. 7. måned afstemning af rekonstruktionsforslaget, Informering af kreditorerne Meddelelse til fordringshavere og andre 11 b, stk. 1, 1. pkt. fastsætter, at rekonstruktøren skal senest en uge efter beskikkelsen sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandling, og til skifteretten. Hvis skyldneren er en juridisk person, skal rekonstruktør registrere meddelelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Ifølge Betænkning nr s.325, ved andre tænkes der navnlig på kendte medkontrahenter. Rekonstruktionsbehandlingen kan påvirke deres rettigheder, derfor skal de også informeres. Rekonstruktøren skal overholde fristen på en uge til at sende meddelelsen. Denne frist er absolut og kan ikke forlænges. Forsinket udsendelse eller udeladelse af relevante oplysninger har ikke særskilte retsvirkninger. Men det kan føre til, at rekonstruktør kan blive afsat af skifteretten, jf. 11 g, eller det kunne påvirke skifterettens beslutninger om beskikkelse af denne person som rekonstruktør i andre sager Konkursloven med kommentarer, s

30 Fordringshavere og andre skal få så meget information at de kan tage beslutning, hvad der er bedre for dem, skyldners rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling. Skifteretten skal få meddelelse over de fordringshavere og andre, til hvem meddelelsen er sendt. Efter 11 b, stk. 2 skal meddelelsen vedlægges skyldnerens seneste årsrapport eller efter omstændighederne uddrag heraf. Dette krav giver nogle problemer. På dette tidspunkt, hvor meddelelsen skal sendes, vil skyldnerens seneste årsrapport ofte ikke være retvisende for skyldnerens økonomiske situation. Det kunne være godt at sende modregnet balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling, hvis dette er muligt. En anden mulighed kunne være at sende et ikke revideret perioderegnskab med status og råbalance som supplerende materialet til årsrapporten. Man skal være opmærksom på at perioderegnskab sendes i en sådan form, at det ikke indeholder fortrolige oplysninger. Meddelelsen skal indeholde 49 : 1) Oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver og så vidt muligt en kreditfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder. En uges tid er sædvanligvis ikke nok for at få aktiverne vurderet. Derfor henvises der normalt til oplysninger om aktiver og passiver i den vedlagte skyldnerens seneste årsrapport. Det passer med de forventninger til information som loven kræver, som vi ser af følgende citat. Af tidsmæssige grunde er det ikke pålagt tillidsmanden at udarbejde en egentlig statusoversigt med balance, og lovens krav er opfyldt, blot de vigtigste aktiver og passiver (gældsposter) opgives. 50 Kreditorfortegnelsen må udarbejdes i samarbejde med skyldneren. Der udarbejdes en liste med navnene og der oplyses om der var stillet sikkerhed for en fordring. Oplysning om stillede sikkerhed vil senere være indarbejdet i modregnet balance til rekonstruktionsplanen. Loven stiller ikke krav til at afgive hver fordringens størrelse. Derimod vil sådan en angivelse, ifølge Konkursloven med kommentarer s.180, eventuelt kunne være i strid med nogle kreditorers interesser. Jens Paulsen er uenig med et sådant synspunkt. Han mener at ingen af kreditorerne må få særbehandling. Derfor kan størrelsen af nogle af kreditorers anmeldte krav ikke holdes i hemmelighed Her er fastsæt minimumsgrad af information. Rekonstruktøren kan give yderligere information til store kreditorer, jf. Konkursloven med kommentarer, s Konkursloven med kommentarer, s Insolvensret - Rekonstruktion, s

31 Kreditorfortegnelsen skal være så fyldestgørende som muligt. Oplysningerne i kreditorfortegnelsen skal kunne give mulighed for at vurdere, hvor stor indflydelse de enkelte fordringshavere vil have i forestående afstemninger. 2) Oplysning om skyldnerens regnskabsføring. Disse oplysninger skulle danne grundlag til bedømmelse af de medsendte regnskabsoplysninger. Fordringshaverne eller andre, der berøres af rekonstruktion, ønsker at vide hvor meget de kan stole på det fremlagte materiale. Derfor forventes det, at alle anmærkninger til årsrapporten og om regnskabsførelsen vil blive oplyst. Der kan suppleres med oplysninger, om virksomheden selv står for bogføring og anden regnskabsførelse, eller om virksomeden tager ekstern bistand. Desuden kan det blive anført hvor ofte regnskaberne underkastes revision. Det er ikke klart om rekonstruktøren får de oplysninger fra skyldnerens revisor eller fra tillidsmanden. Det står ikke direkte i loven at det er tillidsmandens opgave, og man kan i princippet forestille sig at oplysningerne kan komme fra begge parter. Men Jens Paulsen mener at da de nye regler trådte i kraft, så vil rekonstruktøren fremover spørge tillidsmanden efter sådanne oplysninger. Så man kan fornemme at det er tillidsmanden som gennemgår skyldnerens regnskabsføring og spørger om oplysninger fra skyldnerens revisor. 52 3) En redegørelse for årsagerne til og formålet med rekonstruktionsbehandlingen. Ifølge Konkursloven med kommentarer s.181, skal det fremgå af redegørelsen om insolvensen skyldes letsindighed, manglede forretningsmæssige evner hos skyldneren, kapitalmangel eller dårlige midlertidige eller mere varige konjunkturer for branchen. Det forventes at rekonstruktøren udarbejder denne redegørelse sammen med skyldneren. De skal være opmærksomme på, at der er sammenhæng mellem årsagerne til insolvensens og formålet med rekonstruktionsbehandling. Fra redegørelsen skal det fremgå, hvilken type af rekonstruktion der arbejdes på. Er det tvangsakkord, virksomhedsoverdragelse eller en kombination heraf. Det skal af redegørelsen fremgå, om der forventes forsat drift under rekonstruktionsbehandlingen. Årsagerne til indledning af rekonstruktionsbehandling angives individuelt. Hvis efter afsendelse af information til fordringshaverne og andre, men før 4-ugers mødet, det viser sig at formålet skal ændres, vil det ikke bringe rekonstruktionsbehandlingen til ophør. Der skal blot 52 Insolvensret - Rekonstruktion, s

32 gives nærmere redegørelse fra rekonstruktøren og eventuelt fra tillidsmanden om at rekonstruktionen stadig kan gennemføres. 4) Oplysning om tidspunktet for mødet med fordringshaverne. Meddelelsen skal angive, hvornår mødet finder sted, og mødestedet. 53 Ifølge 11 a, stk. 2, 2. pkt. skal mødet holdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Det nævnte materiale skal ikke være angivet i nogen speciel form. Det er blot en forhåndsinformation til kreditorerne, idet disse vil modtage forslag til en rekonstruktionsplan inden for to uger. Rekonstruktør har pligt til at sende denne information. Mens tillidsmandens involvering er meget begrænset i indsamlingen af dette materiale. 11 b, stk. 3 specificerer at rekonstruktøren straks skal give indehavere af virksomhedspant og fordringspant, jf. tinglysningslovens 47 c og 47 d, oplysning om indledningen af rekonstruktionsbehandling. Ved udtrykket straks er det indikeret, at meddelelsen skal udsendes hurtigt nok dagen for beskikkelsen eller dagen efter. 54 Det afgørende ved denne meddelelse er at virksomheds- og fordringspanthaverne skal straks få information om indledning af rekonstruktionsbehandling. Bevisbyrden for hvilke aktiver som de har pant i, foreligger hos virksomheds- og fordringspanthaverne. 55 Af denne meddelelse skal ikke fremgå alle oplysninger nævnt i 11b, stk. 2, for de oplysninger vil blive sendt til virksomheds- og fordringspanthaverne, sammen med andre kreditorer, inden for en uges tid. Denne meddelelse skal være sendt via fax eller mail. Det er ikke nok blot at ringe til dem. Der skal være skrifteligt bevisbar at virksomheds- og fordringspanthaverne er blevet rettidigt informeret Forslag til rekonstruktionsplan Efter 11 c, stk. 1 skal fordringshaverne og skifteretten modtage et forslag til en rekonstruktionsplan fra rekonstruktøren senest en uge før 4-ugers mødet. Konsekvensen for ikke rettidigt udsendt forslag er det samme, som der blev nævnt vedrørende meddelelse efter 11 b. 53 Konkursloven med kommentarer, s Konkursloven med kommentarer, s Rekonstruktion - Teori og praksis, s

33 Forslag til rekonstruktionsplan skal kun sendes til kreditorerne, fordi det er dem, som skal stemme om rekonstruktion skal forsætte. Der ser vi forskellen fra en meddelelse efter 11 b, hvor rekonstruktøren skulle informere alle, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen. Efter Konkursrådets forslag er der rekonstruktøren, der skal udarbejde og fremlægge et forslag til en rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag. Rekonstruktøren har ansvaret for forslaget, men rekonstruktionsteamet arbejder sammen for at forberede alt nødvendigt materiale. Normalt bliver skyldneren, skyldnerens revisor og skyldnerens finansieringskilde også involveret. Dette forslag, jf. 11 c, stk. 2, skal som minimum indeholde følgende: 1) En begrundet redegørelse for, hvilken type forslag til rekonstruktion der agtes fremsat, og en vurdering af, om der er væsentlig forhold, som kan være til hinder for en gennemførelse af denne rekonstruktion. Former for rekonstruktion I redegørelsen skal henvises til, om der arbejdes på 1) tvangsakkord, 2) virksomhedsoverdragelse, 3) en kombinations af virksomhedsoverdragelse og tvangsakkord eller 4) andre kombinationer, hvori dog tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse skal indgå som et element. 56 Det er betingelsen for at rekonstruktionsbehandling kan fortsætte, jf. 10. Der er ikke nok overordnet at angive at rekonstruktions formål er en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse. Der skal redegøres for, om det drejer sig om en gældnedsættelse eller betalingsudsættelse, jf. 10 a, eller om der er tale om en overdragelse af hele skyldnerens virksomhed eller kun en del heraf, jf. 10 b. 57 Fra redegørelsen skal det fremgå hvordan rekonstruktionsteamet påregner at videreføre virksomheden. Rekonstruktionsteamet kan, ud fra den forståelse af virksomheden, som de allerede har, redegøre for om den kortsigtede likviditet er tilstrækkelig og om det forventes at pengeinstitut og hovedkreditorer vil støtte rekonstruktionen. 56 Insolvensret - Rekonstruktion, s Konkursloven med kommentarer, s

34 Væsentlige forhold Der skal angives alle væsentlige forhold, der kunne hindre rekonstruktionens gennemførelse. I loven er det ikke specificeret hvilke typer forhold, der er væsentlige. Det er op til rekonstruktionsteamet at vurdere. For eksempel bør det fremgår af redegørelsen, hvordan skyldneren forventer at betale akkorddividenden. Er der forventning om fremtidig indtjening eller forventes der kapitaltilførsel. Desuden skal det oplyses, hvis udbetalingen af en akkorddividende afhænger af gennemførelsen af omstødelsessager, eller hvis lovgivningsmæssige krav ikke overholdtes i skylderens virksomheden, mv. Der kan også nævnes at skylderen arbejder i konkurrencepræget marked eller at skyldneren har problemer med pengeinstituttet, osv. Rekonstruktionstypen vil typisk blive anført af rekonstruktøren, hvorimod der som regel vil være tale om regnskabsmæssige forhold, der kan være til hindring for gennemførelse af rekonstruktionen. Der kan også være juridiske problemstillinger. Det må derfor antages, at der skal være enighed mellem rekonstruktør og tillidsmand om afgivelse af denne redegørelse. 58 Jeg er ikke helt enig med at det er rekonstruktøren, der anfører rekonstruktionstypen, som ovenstående citat hævder. Ved indledningen af rekonstruktion danner tillidsmanden sammen med rekonstruktøren et overblik over situationen i virksomheden. Ud fra forståelsen af virksomheden og vurderingen af forretningsgrundlaget kan tillidsmanden give input vedrørende typen af rekonstruktion og kan således hjælpe rekonstruktøren med at finde den optimale rekonstruktionsmodel. 2) Så vidt muligt oplysning om skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling med angivelse af afvigelser som følge af senere indtrufne ændringer. Denne bestemmelse er ikke obligatorisk. Hvis det ikke er muligt at sende balancen sammen med forslaget til rekonstruktionsplanen, så skal fordringshaverne og skifteretten have denne status senest på 4-ugers mødet, jf. 11 c, stk. 4, 2. pkt. Hvis forslaget til rekonstruktionsplanen bygges på balancen fra et tidligere tidspunkt end dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling, så afgives der supplerende oplysninger om alle begivenheder, der indtrådte efter balancens dag. Det samme gælder hvis balancen var udarbejdet pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling og der kom vigtige ændringer. 58 RR , s.3 33

35 Balancen skal være retvisende. Det er op til rekonstruktionsteamet at kontrollere at balancen ikke er behæftet med fejl. Aktivernes værdi i balancen pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling skal være de samme som i tillidsmandens udarbejdet vurdering efter 11 c, stk. 3, 2. pkt. Efter Jens Paulsen er det en decideret tillidsmandsopgave. I forbindelse med denne opgave bør det vurderes om der skal udarbejdes en modregnet balance, der sendes til fordringshaverne og skifteretten. 59 Statusoversigt i konkursretligt regi er altid modregnede balancer. Aktiverne oplistes, hvorefter panthæftelser fratrækkes de respektive aktive. Herefter opsummeres værdien af de frie aktiver. Herfra trækkes de krav, der ikke akkorderes. 60 I bilag 3 vises KPMGs skabelon for foreløbig modregnet balance og i bilag 5 findes et eksempel på modregnet balance. 61 3) Oplysning om, hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport. Fordringshaverne har allerede modtaget skyldnerens årsrapport, da de fik indkaldelsen til fordringshavermødet i medfør af 11 b. Men på så tidligt et tidspunkt i rekonstruktionsbehandlingen, er det normalt ikke muligt at have overblik over hele situationen. Derfor sendes denne oplysning nu, det skulle give ordringshaverne ny information. Tillidsmand skal gennemgå den senest foreliggende årsrapport med henblik på at afdække evt. væsentlige mangler heri i forhold til årsregnskabslovens regler. Hans gennemgang vil ikke omfatte en efterprøvelse af dokumentation m.v. for den foreliggende årsrapport. Tillidsmandens ansvar er på grundlag af gennemgangen at redegøre for evt. mangler ved skyldnerens seneste årsrapport. 62 Årsrapporten vil ofte være afsluttet mere end et år tidligere. Derfor er det meget svært for tillidsmanden at konstatere mangler. Henry Heiberg omtaler tre kategorier, der i praksis kunne udløse konstateringer af mangler: 1) hvis der var anvendt forkert regnskabspraksis, 59 RR , s.3 60 Rekonstruktionsret, s Bilag, s.48 og s Insolvensret - Rekonstruktion, s

36 2) hvis årsrapporten var udarbejdet under forudsætning af fortsat drift, og det viste sig senere at forudsætningen var forkert, 3) hvis der kommer oplysninger frem, der burde have påvirket årsrapporten. 63 Når tillidsmanden afgiver oplysninger om mangler, skal han tage i betragtning at de oplysninger kan have en stor betydning for hvilken rekonstruktionstype, der bliver valgt. Eller om det senere bliver udløst overvejelser om ledelses erstatningsansvar. 64 Fra bestemmelsesformuleringen fremgår at det er en tillidsmandsopgave. Ifølge KPMG analysen blev der fundet fejl og mangler i cirka 60 % af alle regnskaber. De har givet nogle eksempler på de fundne fejl: forkerte klassifikationer og værdiansættelser af aktiverne, mangelfulde oplysninger om aktiver, der er stillet til sikkerhed, og om ulovligt aktionærlån, osv. 65 4) En redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen. Konkursrådet nævner ikke konkret, hvilke skridt det kan være. Det eneste, de nævner, er at det kan f.eks. være oplysning om, at skyldneren skal have en vis kapitaltilførsel eller bør afvikle en del af virksomheden. 66 Det ligner lidt det samme, hvor der skulle angives en type af rekonstruktion i 11 c, stk. 2, nr. 1. I denne redegørelse skal det beskrives, hvordan rekonstruktionsteamet tænker at gennemføre rekonstruktionen. Der kan være tale om alle væsentlige skridt, f.eks. om ansættelse af ny ledelse, sikring af finansiering, anvendelse af ekstern bistand ved salg af virksomheden, mv. 67 Oplysningerne skal angives i en sådan form, at fordringshaverne ikke vil få fortrolige oplysninger. Rekonstruktionsteamet skal ikke bruge flere ressourcer end højest nødvendigt til indsamling af oplysningerne. 68 Denne redegørelse skal afgives af rekonstruktøren og den regnskabskyndige tillidsmand i fælleskab Rekonstruktionsreformen af 2010, s Rekonstruktionsret, s KPMG analysen, s Bet.1512, s Rekonstruktionsret, s Bet.1512, s RR , s.3 35

37 I 11 c, stk. 3, 1. pkt. foreslås der, at forslaget til rekonstruktionsplan skal være tiltrådt af skyldneren. Det er rekonstruktør, som skal påse at der foreligger skyldnerens tiltrædelse til rekonstruktionsplan i en eller anden form. F.eks. skyldneren kan underskrive forslaget. 70 Efter 11 c, stk. 3, 2. pkt. skal forslaget vedlægges tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver. Det er udelukkende en tillidsmandsopgave. Først jeg vil kort omtale, hvad der var anført i forarbejderne om vurdering af skyldnerens aktiver. Bestemmelsen omfatter både frie og pantsatte aktiver. Aktiver af samme type, der er pantsat samlet, kan vurderes samlet. Vurderingen skal indeholde tillidsmandens opfattelse af, hvad skyldnerens aktiver i den konkrete situation realistisk kan forventes at kunne indbringe ved salg. Ved vurderingen må tillidsmanden som udgangspunkt lægge til grund, at de vurderede genstande vil skulle sælges inden for en relativt kort periode. Da formålet med rekonstruktionen er at sikre virksomhedens fortsatte drift, vil udgangspunktet for vurderingen være aktivernes værdi i fortsat drift (going concern). Er det imidlertid klart, at et aktiv ikke vil indgå i den videre drift og derfor vil skulle sælges fra på anden måde end ved virksomhedsoverdragelse, må vurderingen ske under hensynstagen hertil. 71 Det overstående citat kan forstås således, at tillidsmanden bruger forudsætninger for rekonstruktionsplanen som grundlag for vurdering af aktiver. Aktivernes værdi afhænger af typen af rekonstruktion, som rekonstruktøren forventer at gennemføre. For eksempel er der forskel på om der forventes tvangsakkord og fortsat drift af virksomhed eller om der forventes at sælge en del af virksomhed og nedlukke resten. Tillidsmanden skal prøve at undgå at værdiansætte aktiver både for højt eller for lavt. Hvis tillidsmandens ansatte værdi er for høj, kan det ske at rekonstruktionsplanen ikke kan skønnes som gennemførlig. Hvis den er for lav kan det giver problemer for pantehaverne, i tilfælde hvor skifteretten har fastsat værdien af aktivet i medfør af 12 e. Hvis aktivet stiger i værdi i forhold til bindende vurdering, så kan skylderen beholde den værdistigning. Hvis omvendt aktivet falder i værdi, så skal skylderen betale den fastsatte værdi for aktivet og akkorddividende af restdelen af panthavernes krav Bet.1512, s Bet.1512, s Rekonstruktion - Teori og praksis, s

38 Vi ser at en korrekt vurdering af aktiverne er meget vigtig. Derfor, hvis tillidsmanden ikke kan vurdere nogle af aktiverne selv, fordi han mangler kendskab til branchen eller lignende, kan han få hjælp fra en fagkyndig vurderingsmand. Men før tillidsmanden antager assistance, skal han få samtykke fra rekonstruktøren. Det er ligegyldigt hvem der udfører vurdering af aktiver. Det er tillidsmanden, som har ansvar for denne opgave. Efter rekonstruktør har udarbejdet forslag til rekonstruktionsplan, skal han sammen med tillidsmanden afgive erklæring om planens gennemførlighed., jf. 11 c, stk. 3, 2. pkt. Erklæringen skal vedlægges til forslaget. Meningen med dette krav er at rekonstruktøren og tillidsmanden skal være enige om forudsætninger til planen. Uanset om rekonstruktionsplanen går ud på salg af virksomheden eller planen er en tvangsakkord, så ud over de realistiske forventninger til salg eller tvangsakkord, handler det også om virksomheden har den nødvendige ledelse, og om drift og finansiering er til stede med henblik på at drive virksomhed indtil da. 73 Som vi har set før, er det rekonstruktør, som har pligten med at udarbejde og afsende forslaget til rekonstruktionsplanen til fordringshaverne. Rekonstruktøren skulle ikke fremlægge rekonstruktionsplanen, hvis han ikke skønner at planen er gennemførlig. Men forslaget er baseret på forudsætninger, som ofte relaterer sig til driftsbudgetter og virksomheds likviditet. Derfor skal den regnskabskyndige tillidsmand også angive en erklæring om forslagets gennemførlighed. For at afgive denne erklæring sammen, skal rekonstruktør og tillidsmanden vise fortrolighed for hinanden og bruge hinandens faglige viden under samarbejdet. Et eksempel på en rekonstruktionsplan er afgivet i bilag 5. Hvis rekonstruktøren finder, at ingen rekonstruktionsplan vil være gennemførlig, skal han straks give skifteretten meddelelse om, at rekonstruktionsbehandlingen efter hans opfattelse er udsigtsløs, jf. 15, stk. 1, nr. 4, og stk I det endelige rekonstruktionsforslag skal rekonstruktøren og tillidsmanden afgive redegørelse om den skønnede dividende i tilfælde af skyldnerens konkurs, jf. 13 b, stk. 1, nr. 3, litra f. Men Jens 73 Rekonstruktionsreformen af 2010, s Konkursloven med kommentarer, s

39 Paulsen mener, at der skulle redegøres for alternativ konkursdividende allerede i forslaget til rekonstruktionsplan. Det kunne hjælpe fordringshaverne, når de skal tage stilling til forslaget. 75 Hvis krav til materialet, beskrevet i 11 c, stk. 2 og stk. 3, ikke er opfyldt senest på mødet med fordringshaverne, vil skifteretten normalt tage beslutning om at rekonstruktionsbehandlingen ikke kan fortsætte, jf. 11 c, stk. 4. Rekonstruktionsteamet har maksimum tre uger til at udarbejde deres forslag til rekonstruktionsplanen og til at afgive vurderingen om planens gennemførlighed. Det kan være svært nogle gange, også for en meget erfaren rekonstruktør at fremlægge et mangelfrit forslag til en rekonstruktionsplan til tiden. Hvis skifteretten ville stoppe rekonstruktionen hver gang de stødte på mindre mangler, så kunne man forestille sig, at skyldneren ville være bange for at begære om rekonstruktion. Skifteretten bør kun tage beslutning om at rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre, hvis der i alt mangler noget materiale, eller hvis de mangler, der forekommer i materialet er væsentlige. 76 Hvis rekonstruktøren og tillidsmanden anmoder skifteretten om udsættelse af 4-ugers mødet og der er særlige grunde til det, kan skifteretten tillade at forslaget til rekonstruktionsplanen drøftes på et andet møde, som skal afholdes inden fire uger, jf. 11 e, stk. 5. Men udsættelsen af mødet kan kun ske, hvis fordringshaverne ikke stemmer imod. Indledningsmødets formål er drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplanen. Derfor, ifølge 11 d, stk. 1, har rekonstruktøren og tillidsmanden pligt at deltage i mødet. Det har ikke nogen retsvirkning, hvis rekonstruktør eller tillidsmanden udebliver fra mødet. Fordringshaverne kan stemme om forslaget til rekonstruktionsplan til trods for at rekonstruktøren eller tillidsmanden er ikke til stede. Men der kan være indirekte sanktioner til rekonstruktøren og tillidsmanden for ikke at opfylde deres pligt. Rekonstruktørens eller tillidsmandens udeblivelse fra mødet, kan være grund til at skifterretten afsætter den udeblevne person, jf. 11 g og beskikker en ny kandidat. Skifteretten kan tage sådan en udeblivelse i betragtning, når den pågældende skal beskikkes som rekonstruktør eller tillidsmand i andre rekonstruktionssager Insolvensret - Rekonstruktion, s Konkursloven med kommentarer, s Konkursloven med kommentarer, s

40 Hvis der på fordringshavernes møde opstår spørgsmål, som kun den udeblevne (rekonstruktøren eller tillidsmanden) kan besvare, kan skifteretten beslutte at udsætte mødet i en kortere tidsperiode. Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen efter 12 a, stk. 3 eller 12 b, stk. 1, så vil hans udeblivelse fra indledningsmødet uden lovligt forfald, føre til at skifteretten bestemmer at rekonstruktionsbehandlingen ophører. Det er ikke et krav i loven, at præcis det forslag til en rekonstruktionsplan, som rekonstruktøren har fremlagt, skal vedtages. Forslaget kan blive ændret på indledningsmødet, jf. 11 e, stk. 1, 2. pkt. Hvis forudsætningerne til rekonstruktionsplanen ændrer sig væsentligt, så kan drøftelser om dette ændrede forslag foregå på et udsat møde, hvis fordringshaverne accepterer dette Statusredegørelse Bestemmelsen i 11 f, stk. 1 drejer sig om rekonstruktørens pligt til at informere fordringshavere og skifteretten om rekonstruktionsbehandlingens forløb, hvis et rekonstruktionsforslag er ikke færdig inden 3 måneder efter indledningen af rekonstruktionsbehandling. Den redegørelse, som rekonstruktøren skal sende, skal indeholde udtalelser om alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen. Der skal også oplyses resultat af fortsat drift, hvis det er aktuelt. Desuden skal rekonstruktøren angive, hvornår fordringshaverne og skifteretten kan forvente at få rekonstruktionsforslaget tilsendt. I forarbejdet til konkursloven er anført, at redegørelsen skal herunder indeholde oplysninger om virksomhedens aktiver og passiver. 78 Sådan redegørelse giver fordringshaverne mulighed for at evaluere om rekonstruktionsbehandlingen skal forsætte eller ophøre, om der skal indgives begæring om ledelsesovertagelse eller om de kan finde en grund til at afsætte rekonstruktør eller tillidsmand efter 11 g. 79 Det kan forventes at rekonstruktøren vil afstemme redegørelsen med tillidsmanden. Men efter behov kan også skyldneren og skyldnerens revisor blive involveret i afstemningen. Når det handler om resultatet af fortsat drift, så er det skyldnerens revisor som forestår en regnskabsgennemgang. Ifølge 11 f, stk. 2 skal rekonstruktøren orientere fordringshaverne og skifteretten, hvis forudsætninger for rekonstruktionsplanen ændrer sig væsentligt. Denne bestemmelse er ikke 78 Bet.1512, s Rekonstruktion - Teori og praksis, s

41 obligatorisk og tidsfæstet. Det er up til rekonstruktør at bestemme, hvornår og om hvilke ændringer skifteretten og fordringshaverne bør informeres. Det må antages, at rekonstruktør skal informere om alle væsentlige ændringer vedrørende de oplysninger, som blev sendt tidligere til fordringshaverne og skifteretten, jf. 11 b, stk. 2 og 11 c, stk. 2 eller hvis på grund af indtrufne ændringer, rekonstruktør og tillidsmanden bliver usikre om planens gennemførlighed. Det vil sige, at rekonstruktøren og tillidsmanden ikke længere kan vedstå deres underskrevne erklæring efter 11 c, stk. 3, 2. pkt. Rekonstruktøren burde også informere hvis rekonstruktion går på en virksomhedsoverdragelse og det viser sig, at det er urealistisk at sælge til den vurderingspris, som var oplyst i rekonstruktionsplanen. 80 Skifteretten skal efter modtagelse af orientering, jf. 11 f, stk. 2, indkalde fordringshaverne til møde, hvor de skal træffe beslutning om rekonstruktionsplanen skal ændres eller om rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre. Ifølge 11 f, stk. 2, 3. pkt. gælder de samme regler til den ændrede rekonstruktionsplan, som til den oprindelige rekonstruktionsplan. Rekonstruktøren skal fremsende det ændrede forslag til rekonstruktionsplanen til fordringshaverne og skifteretten en uge før mødet finder sted. Rekonstruktøren skal fremlægge et tilpasset materiale til det nye forslag. Det kan ske, at rekonstruktøren betvivler, at det er nødvendigt at udarbejde et nyt forslag på trods af de væsentlige ændringer. I sådan et tilfælde tillader Konkursrådet at der kan sendes den tidligere udarbejdede rekonstruktionsplan, dog skal rekonstruktøren skrive bemærkninger til den Rekonstruktionsforslaget Efter rekonstruktionsteamet har fået godkendt deres forslag til rekonstruktionsplanen, arbejder de videre. Deres arbejde skal resultere i et egentligt rekonstruktionsforslag. Rekonstruktionsforslaget skal, ligesom rekonstruktionsplanen, give fordringshaverne informationsgrundlag til deres evaluering af rekonstruktionsbehandlingen. Igen er det fordringshaverne, som må tage beslutning om de vil acceptere forslaget eller skyldnerens bo skal tages under konkursbehandling. Der er ikke forventninger om at rekonstruktionsteamet har afsluttet rekonstruktionsarbejdet, når de afgiver rekonstruktionsforslaget. For eksempel kan det være, at forslaget indeholde salg af 80 Insolvensret - Rekonstruktion, s Bet.1512, s

42 skyldneres aktiver, men der er ikke en aktuel køber på dette tidspunkt. Det afgørende er, at det forventes at rekonstruktionsforslaget vil lede til det foreslåede resultat. 82 I 13, stk. 1 fastlåses tidsrammen for rekonstruktionsbehandlingen. Fordringshaverne skal stemme om det egentlige rekonstruktionsforslag senest 6 måneder efter 4-ugers mødet. Det betyder at gennemførelsen af rekonstruktionsbehandlingen tager op til ca. 7 måneder. Skyldneren med rekonstruktørens samtykke kan dog anmode om forlængelse af fristen op til 4 måneder, jf. 13 a, stk. 1, hvis fordringshaverne ikke stemme imod. Hvis de angivne frister overskrides, så ophører rekonstruktionsbehandlingen, jf. 13, stk. 5. Det er rekonstruktør, som udarbejder rekonstruktionsforslaget og beder skifteretten om at beramme fordringshavermødet efter 13, stk. 1. Rekonstruktør har pligt efter 13, stk. 2 til at sende rekonstruktionsforslaget med tilhørende materiale og tidspunktet for mødet til skifteretten, fordringshaverne og andre, bortset fra skyldnerens ansatte 83 senest 2 uger før mødets afholdelse. Med andre forstås her medkontrahenter, der berøres af forslaget. I 13 b, stk. 1 og stk. 2 er oplistet materialet, som rekonstruktøren skal afsende efter 13, stk. 2. Først og fremmest skal materialet indeholde selve rekonstruktionsforslaget. Der er forskelige krav til materialet, afhængigt af om rekonstruktionen gå ud på virksomhedsoverdragelse eller tvangsakkord. Der gælder særlige regler, hvis det handler om virksomhedsoverdragelse. I dette tilfælde skal materialet tillige indeholde oplysninger om: a) Overdragelsessummen Hvis prisen ikke er fastsat endnu, så kunne der angives mindstepris. b) Hvilke aktiver, passiver og gensidigt bebyrdende aftaler, der omfattes af overdragelsen Det vil ofte være tilstrækkeligt at henvise til skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling eller til modregnet balance, hvis den er udarbejdet. Hvad angår oplysninger om gensidigt bebyrdende aftaler, så giver lovforarbejdningen ikke nogen anvisning. 82 Bet.1512, s Ansatte, der har ubetalte forfaldne krav mod skyldneren, skal underrettes på linje med andre kendte kreditorer, jf. Konkursloven med kommentarer, s

43 c) Erhververen Der skal afgives identitet af person eller virksomhed, der skal erhverve virksomheden. Hvis det ikke er bestemt på dette tidspunkt, hvem der skal erhverve virksomheden, så må der afgives alle navnene på de potentielle købere, og oplyses at virksomhed vil blive solgt til højstbydende. Formålet med de ekstra oplysninger er, at give fordringshaverne et rigtigt billede af overdragelsen. Det er rekonstruktøren, som formulerer rekonstruktionsforslaget, som indeholder virksomhedsoverdragelsen, og bestemmer hvilke oplysninger, der skal ledsage dette forslag. Men tillidsmanden er i høj grad også involveret ved indsamling og præsentation af oplysninger vedrørende virksomhedsoverdragelsen. 84 Endvidere skal materialet indeholde en oversigt over skyldnerens status. Statusoversigten er et vigtigt værktøj for rekonstruktionsteamet. Henry Heiberg mener, at statusoversigten kan udarbejdes af virksomheden selv, skyldnerens revisor eller tillidsmanden. Ofte vil statusoversigten blot være en tilpasset version af de tidligere afgivne skyldneres statusoversigter. 85 Ifølge Jens Paulsen, er det skyldnerens revisor, som skal udarbejde oversigten over skyldnerens status. 86 Krav til indhold af statusoversigten er anført i 13 b, stk. 1, nr. 2: a) Oversigt over skyldnerens aktiver med oplysning om værdien af de enkelte aktiver. Skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling skal allerede være udarbejdet, jf. 11 c, stk. 2, nr. 2. Den status skal suppleres, hvis der kommer nye anmeldelser fra fordringshaverne eller der sker ændringer i værdiansættelsen af aktiverne. Værdiansættelsesprincipperne skal ikke være ens for alle aktiverne. Det er vigtigt at det oplyses om aktivernes værdiansættelse er baseret på tillidsmandens eller ekstern fagkyndige vurderingsmands vurdering eller om der var foretaget bindende værdiansættelse af aktiverne, jf. 12 e, stk. 1. Tillige skal det beskrives, hvilke forudsætninger, der var lagt til grund for vurderingerne. b) Oversigt over skyldnerens pantsatte aktiver, panterettighedernes art samt størrelsen af pantefordringerne og eventuel friværdi i de enkelte aktiver. 84 RR , s.4 85 Rekonstruktionsreformen af 2010, s Insolvensret - Rekonstruktion, s

44 Formål med denne oversigt er at give fordringshaverne et overblik over alle skyldnerens aktiver og vise hvor mange friaktiver der forventes at være til fordeling. c) Oversigt over usikrede krav, herunder pantsikrede krav, i det omfang pantet ikke strækker til, med angivelse af fordringshaverne og opdelt efter kravernes placering i konkursordenen. Denne oversigt efterspørger kreditorfortegnelsen, som kun omfatter de krav, hvor der ikke er stillet sikkerhed. Forlængelse om en fastlæggelse af omfanget af krav, der er delvist pantsikrede, overlapper med bestemmelsen i litra b. Det er ikke anført noget om eventuelle aktiver og eventuelle forpligtelser i 13 b, stk. 1, nr. 2, men jf. lovforarbejdningen, skal de angives i statusoversigten. Statusoversigten kan præsenteres i en modregnet balance. 87 Det er en tillidsmandsopgave at forberede de oversigter, efter 13 b, stk. 1, nr. 2, litra a-c. 88 Redegørelsen efter 13 b, stk. 1, nr. 3 skal afgives af tillidsmanden og rekonstruktøren i fællesskab. Kraverne til redegørelsen fremgår af litra a - h. a) Eventuelle kommentarer til den statusoversigt, der er nævnt i nr. 2. Status oversigt, udarbejdet af skyldnerens revisor, skal korrigeres, justeres eller præciseres, hvis tillidsmanden har spørgsmål til den. Tillidsmandens kommentarer og bemærkninger kan være indarbejdet i skyldnerens status. Fra redegørelsen skal fremgå, hvis tillidsmand har uopklarede spørgsmål til skyldnerens status. 89 Da fordringshaverne allerede har fået tilsendt skyldnerens statusoversigt med tillidsmandens kommentarer, jf. 11 c, stk. 2, nr. 2, så forventes det ikke at der vil fremkomme mange nye kommentarer. Rekonstruktionsteamet har ansvaret for korrektheden af statusoversigten. b) Redegørelse for sammenhængen mellem den statusoversigt, der er nævnt i nr. 2, og skyldnerens seneste aflagte regnskab. Der er lidt overlap med bestemmelsen i litra a. Her må det også formodes, at tillidsmanden vil få oplysninger om sammenhængen fra skyldnerens revisor. Fra denne redegørelse skal 87 Bet.1512, s RR , s.4 89 Insolvensret - Rekonstruktion, s

45 fremgå, hvilke forhold, der måtte forårsage væsentlige ændringer i statusopgørelsen pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling i forhold til seneste aflagte regnskab. Denne redegørelse må antages at høre under tillidsmandens primære arbejds- og ansvarsområde. 90 c) Oplysning om forhold, der vil kunne søges omstødt, om anlagte omstødelsessager og om rettigheder, der er bortfaldet efter 12 j, stk.2 Rekonstruktionsteamet skal arbejde sammen, for at indsamle disse oplysninger. Men det er rekonstruktøren, som er hovedansvarlig for denne redegørelse. Det forventes at tillidsmanden vil søge efter omstødelige dispositioner i virksomhedens bogholderi og øvrige arkiver, fx anlægskartotek, lagerkartotek mv. Tillidsmanden skal gennemgå betalinger og dispositioner, som vedrører skyldnerens nærtstående, hovedkreditorer og kautionister. Rekonstruktøren skal foretage den juridiske vurdering af tillidsmandens fund og søge efter omstødelsesmuligheder i relation til pant og andre sikkerheder. Udgifterne til indsamling af oplysninger skal hænge sammen med forventet værdiforøgelse af skyldnerens aktiver. d) Oplysning om skyldnerens eventuelle ansvarspådragende forhold. Normalt vil rekonstruktøren og tillidsmanden hver for sig undersøge om skyldnerens sådanne forhold og bagefter afgiver de en fælles konklusion. 91 Hvis skyldneren er en juridisk person, så skal der også oplyses om eventuelle ledelses ansvarspådragende forhold. 92 Oplysningerne skal omfatter direktionens, bestyrelses og kapitalejernes handlinger eller undladelser. I de fleste tilfælde kan skyldneren ifalde ansvar for overtrædelse af lovgivningen, især for manglede betaling af A-skat eller moms. e) Oplysning om årsagen til skyldnerens økonomiske vanskeligheder. På dette tidspunkt har fordringshaverne normalt allerede fået rekonstruktørens redegørelse for årsagerne til og formålet med rekonstruktion, jf. 11 b, stk. 2, nr. 3. Hvis forudsætningerne for rekonstruktionen har ændret sig væsentligt bagefter, så skulle 90 Insolvensret - Rekonstruktion, s RR , s.4 92 L199, s

46 fordringshaverne være informeret, jf. 11 f, stk. 2. Derfor forventes det ikke at denne redegørelse vil give nogen særlige problemer for rekonstruktionsteamet. f) Anslået dividende i tilfælde af skyldnerens konkurs. Tillidsmanden skal revurdere aktiverne under forudsætning af, at de skal sælges under konkurs. Alle fordringer skal stå i konkursorden. I lovforarbejdningen er anført, at formålet med at oplysninger om konkursdividende skal indgå i redegørelsen er at sikre fordringshaverne et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, når de skal stemme om rekonstruktionsforslaget. 93 Jens Paulsen forudsætter, at der i de fleste tilfælde, på grund af virksomheds- og fordringspant, ikke vil blive en stor forskel mellem akkorddividenden og konkursdividenden. Derfor antages det, at denne oplysning ikke i sig selv vil have nogen akkordfremmende effekt. 94 Men ifølge KPMG analysen var der kun virksomhedspant i 10 tilfælde ud af 36 rekonstruktioner, hvor sådanne oplysninger var tilgængelige. 95 Så denne information er stadigvæk aktuel for fordringshaverne. Og som vi har set før, så har Jens Paulsen selv foreslået at der skal redegøres for en alternativ konkursdividende allerede ved fremlæggelsen af forslaget til rekonstruktionsplan. g) Forløbet af samarbejdet med skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen. Hvis rekonstruktionsteamet nåede at udarbejde rekonstruktionsforslaget, som skyldneren kan tiltræde, så betyder det at rekonstruktionsteamet i det mindste kan oplyse at der var et acceptabelt samarbejde. Hvis skyldneren på noget tidspunkt i rekonstruktionen ville nægte at give de ønskede oplysninger til rekonstruktøren eller tillidsmanden, så skulle sådan en indstilling fra skyldnerens side, være rapporteret til fordringshaverne og skifteretten efter 11 f, stk. 2. I redegørelsen skulle omtales, hvis rekonstruktøren skulle overtage ledelsen eller hvis der har været nødvendige udskiftninger i ledelsen. Der skulle også nævnes, hvis der har været vigtige uoverensstemmelser mellem skyldneren og rekonstruktionsteamet. 93 Bet.1512, s Insolvensret - Rekonstruktion, s KPMG analysen, s.19 45

47 h) En erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter deres skøn er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse. Rekonstruktionsteamet skal give en udtalelse, hvorvidt skønnet dividende er rimelig i forhold til skyldnerens økonomiske situation og forventede indtjening. Der skal redegøres for, hvordan skyldneren forventer at overholde budgetterne og fristerne, som er fastsat i rekonstruktionsforslaget. Rekonstruktøren og tillidsmanden skal beskrive hvert forhold, der kan hæmme rekonstruktionen. Det skulle ikke give rekonstruktionsteamet problemer at underskrive en sådan erklæring. Hvis de havde haft nogen form for tvivl om forslagets mulige opfyldelse, skulle de ikke have fremlagt det. Rekonstruktøren føler sig mere tryg ved, at der fra rekonstruktionsbehandlings indledning skal være en obligatorisk beskikket regnskabskyndig tillidsmand og at de skal afgive erklæringen sammen. Denne tillidsmand skal have den nødvendige kompetence og erfaring. Derfor skulle der være et begrænset antal af revisorerne, som kunne blive beskikket som tillidsmand. 96 Her skal det blot nævnes at Danske revisorer FSR har allerede udarbejdet en database over regnskabskyndige tillidsmænd. Men den fungere ikke særlig godt i praksis, da mange revisorer fra denne liste endnu har ikke deltaget i rekonstruktionsbehandling efter de nye regler. Men dette vil vi komme tilbage til i næste kapitel, hvor vi skal beskæftige os med den empiriske undersøgelse. Rekonstruktøren har det overordnede ansvar for udarbejdelsen af rekonstruktionsforslaget. Men forslaget skal opfylde nogle betingelser. Rekonstruktionsforslaget skal være i overensstemmelse med den tidligere godkendte rekonstruktionsplan og være tiltrådt af skyldneren og den regnskabskyndige tillidsmand. 97 Rekonstruktøren skal sørge for at bestemmelsen i 13 b, stk. 2 var opfyldt. Det vil sige, at rekonstruktøren har ansvaret for, at der var skyldnerens underskrift på rekonstruktionsforslaget og statusoversigten, eller en anden form af skyldnerens tiltrædelse. Rekonstruktionsforslaget kan ikke gives til afstemning uden skyldnerens tiltrædelse. Det betyder, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. 15, stk. 1, nr. 2, og skyldnerens bo tages under konkursbehandling. Hvis skyldneren er en juridisk person, er der mulighed for, at rekonstruktøren 96 Insolvensret - Rekonstruktion, s Insolvensret - Rekonstruktion, s

48 kan overtage ledelsen af virksomhed efter 12 a, stk. 1. Hvis det er tilfældet, så fremsætter rekonstruktøren rekonstruktionsforslaget og tiltræder statusoversigten. 98 Efter 13 b, stk. 3 kan rekonstruktøren ændre rekonstruktionsforslaget, indtil det er vedtaget. Når rekonstruktøren har udsendt forslaget til fordringshaverne og skifteretten, kan han ikke tage det tilbage. Men loven giver ham mulighed for at ændre forslaget uden skifterettens tilladelse. Rekonstruktøren og tillidsmanden har pligt til at deltage i et møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget, jf. 13 c. Sanktioner for udeblivelse fra mødet er de samme, som blev beskrevet ved møde om afstemning af forslaget til rekonstruktionsplan Problemstilling ved tillidsmandens erklæringer Under rekonstruktionsbehandlingen skal den regnskabskyndige tillidsmand afgive nogle erklæringer. Vi har allerede vist, at der var forventninger om, at i de fleste tilfælde vil det være en revisor, der bliver beskikket som tillidsmand. Der er ikke anført nogen bestemmelse angående tillidsmandens erklæringer i konkursloven og forarbejderne. Derfor har der været en del diskussioner i artikler, om revisors afgivne erklæringer er omfattet af revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen eller kun af konkursloven. Først vil jeg præsentere Henry Heiberg og Lars Lindencrone Petersens synspunkt. 99 Efter deres mening skal tillidsmandens erklæringer afgives efter konkurslovens bestemmelse. De tager til grund, at der i konkursloven ikke er krav om at tillidsmanden skal være revisor. Revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen omfatter kun erklæringer afgivet af godkendte revisorer. Den anden grund er, at tillidsmandsrollen er anderledes end revisorrollen. Revisor skal revidere eller give en assistance til en opgave, som den anden har ansvaret for. Men tillidsmanden har selvstændige pligter, fx vurdering af skyldnerens aktiver. Rekonstruktionsteamet skal sammen underskive to erklæringer og en redegørelse i løbet af rekonstruktion. I praksis løses problemstillingen ved, at tillidsmanden underskriver sig som regnskabskyndig tillidsmand og derved markerer, at arbejdet alene finder sted inden for konkurslovens rammer Konkursloven med kommentarer, s Rekonstruktionsreformen af 2010, s Rekonstruktionsreformen af 2010, s.51 47

49 Det samme synspunkt kan vi finde i Konkursloven med kommentarer s.273, hvor der er anført at erklæringen efter 13 b, stk. 1, nr. 3, litra h, er ikke en erklæring i revisorlovgivningens forstand, allerede fordi den vedrører materiale, i hvis udarbejdelse tillidsmanden selv har deltaget. Grunden til overensstemmelsen mellem de to synspunkter kan være, at Lars Lindencrone Petersen er en af forfatterne til Konkursloven med kommentarer. Nu vil jeg præsentere Jon Beck og Lars Kiertzners synspunkt. 101 De mener, at tillidsmandens erklæringer er omfattet af revisorloven, fordi det er en godkendt revisor, som afgiver erklæringerne, og de erklæringer er bestemt til kreditorernes brug. Forfatterne har tilpasset bestemmelsen i RL 1, stk. 2. Efter deres mening, skal tillidsmanden afgive flere erklæringer end det er anført i konkursloven, nemlig erklæringen om mangler ved skyldnerens seneste årsrapport og erklæringen om vurdering af skyldnerens aktiver. Villigheds- og habilitetserklæring, som tillidsmanden skal afgive, jf. 11, stk. 2, er ikke omfattet af revisorloven, da tillidsmanden afgiver erklæring om sig selv. Erklæringer, jf. 11 c, stk. 2, nr. 3, 11 c, stk. 3, 2. pkt. og 13 b, stk. 1, nr. 3, litra h, skal afgives med begrænset sikkerhed efter RS Erklæring om vurdering af skyldnerens aktiver, jf. 11 c, stk. 3, 2. pkt., bør afgives med høj grad af sikkerhed, fordi tillidsmanden skal foretage vurderingen og skifteretten lægger den til grund ved bindende vurdering af pantsatte aktiver efter 12 e. Det ville være passende at sidestille denne erklæring med en vurderingsberetning efter selskabsloven. I en anden artikel, som er skrevet senere, nemlig Den regnskabskyndige tillidsmands vurdering af skyldnerens aktiver i rekonstruktion, konkluderede de dog, at det ikke var en god løsning. Grunden til det er, at jf. RS 3000, afsnit 7 Revisor må kun acceptere (eller fortsætte) en erklæringsopgave med sikkerhed, såfremt ansvaret for erklæringsemnet påhviler en anden part end de tiltænkte brugere eller revisor. Så tillidsmanden kan kun afgive erklæringen med sikkerhed, hvis virksomhedsledelsen tager ansvar for vurderingerne. Når der ikke er anden ansvarlig part, så skal erklæringen afgives uden sikkerhed som assistanceopgave efter ISRS 4410 formen. Denne løsning passer godt med konkursloven, hvor det forventes at den regnskabskyndige tillidsmand skal vurdere aktiverne. 101 Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion, R&R

50 Til sidst jeg vil fremstille Jens Paulsens synspunkt. 102 Efter hans mening kan der forekomme tilfælde, hvor tillidsmanden ikke er revisor. I sådan tilfælde og for alle rekonstruktører gælder revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen ikke. I artiklen gennemgår Jens Paulsen nogle paragraffer af revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen, nemlig RL 1, stk. 1, RL 1, stk. 2, erklæringsbekendtgørelsen 9, stk. 3; 9, stk. 4; 10, stk. 1; 6, stk. 1; 11, stk. 1 og 11, stk. 2. Ved gennemgang af bestemmelserne i de nævnte paragraffer i erklæringsbekendtgørelsen, viste Jens Paulsen at erklæringsbekendtgørelsen og konkursloven har de samme krav til tillidsmandens erklæring. Fra erklæringen skal det tydeligt fremgå, hvilken opfattelse tillidsmanden har om forhold, som kunne hindre rekonstruktions gennemførlighed. Han understreger, at det er ligegyldigt om tillidsmanden afgiver erklæring efter erklæringsbekendtgørelsen eller ej. Han skal altid gøre indsigelse imod forhold, som han mener, der kunne have indflydelse til fordringshavernes beslutning om rekonstruktionsplanen eller rekonstruktionsforslaget. Jens Paulsen er enig med Jon Beck og Lars Kiertzner, at villighedserklæring ikke omfattes af erklæringsbekendtgørelsen, uanset hvem afgiver den. Han har også fremlagt en endelig løsning af problemet, som Jon Beck og Lars Kiertzner rejste vedrørende erklæringer om vurdering af aktiverne: REVU har nu konkluderet, at erklæringen vedrørende vurdering af skyldnerens aktiver i rekonstruktionsplanen (og rekonstruktionsforslaget) også kan udformes som erklæring vedrørende aftalte arbejdshandlinger (ISRS 4410 formen) eller som syns-og skønserklæring, hvorved vurderingen ændres fra at være en verifikation af vurdering foretaget af tredjemand til vurdering foretaget direkte af tillidsmanden Rekonstruktørens og tillidsmandens ansvar Rekonstruktørens ansvar Efter indledning af rekonstruktionsbehandling, vil virksomhedens ledelse normalt fortsætte deres funktion. Derfor kan rekonstruktøren alene pådrage sig et ansvar for ikke at føre tilstrækkeligt tilsyn med virksomheden, eller hvis hans handlinger eller udladelser har givet anledning til skyldnerens tab. Rekonstruktøren har ansvaret for de opgaver og pligter, som er foreskrevet i konkursloven. Det vil sige, at rekonstruktøren kan stilles til ansvar, hvis: 102 RR , s RR , s.7 49

51 1) rekonstruktøren ikke giver retningslinjer til skyldneren vedrørende betalinger, dispositioner af væsentlig betydning, jf. 12, stk. 1, osv.; 2) rekonstruktøren overskrider sine beføjelser, når han godkender en disposition af væsentlig betydning eller betaler en gældspost uden rimelig grund, jf. 12, stk. 1; 3) rekonstruktøren ikke informerer skifteretten, fordringshaverne og andre, som berøres af rekonstruktion, om væsentlige forhold i forløbet af rekonstruktionsbehandlingen, jf. 11 f, stk. 2; 4) rekonstruktøren antager ikke sagkyndig bistand i situationer, hvor det er nødvendigt, jf. 11 a, stk. 1, 4. pkt. 5) tilsynet ikke underretter skifteretten om, at driften ikke længere er budgetsvarende eller at skyldneren bringer fordringshavernes ret i fare, jf. 13 e, stk. 6; 6) rekonstruktøren gennemfører en virksomhedsoverdragelse på egen hånd. Det er i strid med 12, stk. 2. Den ovenfor beskrevne liste af mulige omstændigheder er ikke udtømmende, men skulle dog give en forståelse for, hvilke situationer kan skabe vanskeligheder for rekonstruktøren. Når rekonstruktøren overtager ledelsen af en virksomhed, så indtræder han i direktionens og bestyrelsens sted. Rekonstruktøren kan pådrage sig et ledelsesansvar, for handlinger eller undladelser af at handle. Risikoen for at ifalde et ansvar er ikke så stor, fordi der allerede er etableret en fristdag. Normalt dækker rekonstruktørens advokatforsikring sådant et ansvar Tillidsmandens ansvar I rekonstruktionsprocessen skal tillidsmanden for det meste verificere oplysninger, der er fremskaffet af andre af rekonstruktions aktører. Desuden skal tillidsmanden udarbejde noget materialet selvstændigt, for eksempel en vurdering af skyldnerens aktiver, jf. 11 c, stk. 3, 2. pkt. I loven står der ikke så mange opgaver og pligter, der henvender sig specifikt til tillidsmanden. Hvis vi tager en rekonstruktionsplan, så skal tillidsmanden give oplysning om mangler ved skyldnerens seneste årsrapport, jf. 11 c, stk. 2, nr. 3, fremstille en vurdering af skyldnerens aktiver og afgive en erklæring sammen med rekonstruktøren om rekonstruktionsplanens gennemførlighed, jf. 11 c, stk. 3, 2. pkt., efter anmodning af skyldneren, foretage enkeltvis vurdering af aktiver, der har været 104 Insolvensret - Rekonstruktion, s

52 vurderet samlet, jf. 12 e, stk. 2, 2. pkt., og være til stede på mødet med fordringshaverne, jf. 11 d, stk. 1. Hvis vi tager rekonstruktionsforslaget, så skal tillidsmanden i fælleskab med rekonstruktøren afgive en redegørelse om skyldnerens økonomiske stilling og en erklæring om forslagets rimelighed og tryghed, jf. 13 b, stk. 1, nr. 3, og deltage i mødet med kreditorerne, jf. 13 c. Hvis tillidsmanden fratræder, skal han aflevere dokumenter vedrørende rekonstruktionsbehandlingen til skifteretten, jf. 11 g, stk. 1, 2. pkt. Denne bestemmelse gælder også i forhold til rekonstruktøren. Så ifølge loven relaterer tillidsmandens ansvar sig til de ovennævnte opgaver og pligter. Uanset at tillidsmandens ansvar er sekundær i forhold til rekonstruktørens i rekonstruktionsbehandlingen, kan tillidsmanden for nogle af rekonstruktionsteamets fælles opgaver pådrage sig ansvar sammen med rekonstruktøren eller endog selvstændigt ansvar Rekonstruktørens og tillidsmandens ansvar for fælles erklæringer Som vi har set før, er det rekonstruktøren, som har det overordnede ansvar for udarbejdelse af forslaget til rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget. Vi har set at rekonstruktionsteamet arbejder sammen og, jf. 11 c, stk. 3 og 13 b, stk. 1, nr. 3, litra h, skal de afgive fælles erklæringer og redegørelser. Så hvordan deler de ansvaret? Efter Jens Paulsens mening, er det tillidsmanden, som har det primære ansvar for erklæringerne. Rekonstruktøren afgiver nemlig en erklæring, der er baseret på redegørelser udarbejdet af tillidsmanden. Det er jo tillidsmanden, der skal gennemgå skylderens seneste årsrapport og afgive oplysninger om mangler, skal redegøre for skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling og skal afgive kommentarer om perioderegnskaber og fremlagte budgetter osv. Så det er tillidsmanden, som vurderer skyldnerens økonomiske situation. Men rekonstruktøren har ansvar for arbejdsprocessen. Det er rekonstruktøren, som bestemmer, hvor mange og hvilke undersøgelser rekonstruktionsteamet skal udføre Rekonstruktørens andre opgaver Rekonstruktøren har flere opgaver og pligter ud over de beskrevne. For eksempel skal rekonstruktør godkende alle væsentlige dispositioner, jf. 12, stk. 1, 1. pkt., har denne pligt til at påtage sig hvervet som tilsyn, jf. 13 e, stk. 6, 1. pkt. og 14 d, 1. pkt., mv. Men de opgaver kender vi fra de 105 Insolvensret - Rekonstruktion, s

53 gamle regler om betalingsstandsning og tvangsakkord eller de har ikke betydning til specialets problemstilling. Den eneste opgave, som jeg kort vil gennemgå, er rekonstruktørens overtagelse af ledelsen. I kapitel 3 har jeg allerede beskrevet denne ændring. Her vil jeg vise hvilke rettigheder og pligter rekonstruktøren får som virksomhedens ledelse. Ifølge 11 a, stk. 3, 12 a, stk. 1 og 12 b, stk. 1 skal rekonstruktøren overtage ledelsen af virksomheden. Det betyder, at rekonstruktøren indtræder i ledelsens sted og overtager ledelsesrettighederne og pligterne efter selskabslovgivningen og efter anden lovgivning i øvrigt. Dog kan rekonstruktøren ikke træffe beslutninger for generalforsamlingen, undtaget udpegning af revisor. Hvis rekonstruktør ville gennemføre et forhold, som henhører under generalforsamlingens kompetence, skal han få accept fra generalforsamlingen. Men generalforsamlingens beslutninger er uden virkning, før rekonstruktøren tiltræder dem. Så man kan siger at rekonstruktøren og generalforsamlingen har gensidig vetoret. I lovforarbejderne er udtrykket, at hvis rekonstruktøren kun foreløbig overtager ledelsen, så skulle hans adgang til at råde på skyldnerens vegne være begrænset til forhold, som ikke kan opsættes. 106 Rekonstruktøren skal kunne tegne selskabet, og det bør derfor registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, at rekonstruktøren har overtaget ledelsen af selskabet, jf. selskabslovens kapitel Denne bestemmelse gælder i alle tilfælde, når rekonstruktøren overtager ledelsen. Hvis ledelsens overtagelse skal sker efter 12 a, så skal skifteretten indkalde fordringshaverne, skyldneren og rekonstruktøren til et møde, hvor der træffes beslutning om det. Hvis det handler om foreløbig ledelsens overtagelse, så har rekonstruktøren pligt at informere virksomheds tidligere ledelse, fordringshaverne og tillidsmand, straks efter skifteretten indrykker en bekendtgørelse i Statstiende om denne beslutning, jf. 12 b, stk. 2. Konkursrådet har ikke fundet det relevant at informere skyldneren før afgørelsen om foreløbig ledelsesovertagelse er truffet. For at udføre ledelsesopgaver kan rekonstruktøren antage sagkyndig bistand, jf. 11 a, stk. 1, 4. pkt. Indhentelse af bistand afhænger af virksomhedens størrelse og behov. Rekonstruktøren har ansvar for at der afholdes rimelige og fornødne omkostninger i løbet af rekonstruktionsbehandlingen. 106 Bet.1512, s Bet.1512, s

54 5. Empirisk undersøgelse: Hvordan den nye lov fungerer i praksis Som allerede nævnt i indledningen, så fortager jeg en empirisk undersøgelse blandt insolvens advokater og revisorer. Kapitlet er undervejs blevet opdelt i to dele. Den første del er spørgeskemaerne til henholdsvis rekonstruktørerne og de regnskabskyndige tillidsmænd. De to skemaer, er næsten ens, da det selvfølgelig er interessant at se, om de svarer ens på de samme spørgsmål. Dog har jeg nogle steder måtte lave forskellige formuleringer, grundet deres forskellige opgaver i rekonstruktionsteamet. Den anden del var på ingen måde planlagt fra starten. Men da en af de rekonstruktører, nemlig Jens Paulsen, som spørgeskemaet blev sendt til, spurgte om jeg ikke havde lyst til at deltage i et par indledningsmøder til opstarten af rekonstruktionen i skifteretten, takkede jeg naturligvis ja. For dette kunne ikke blot give mig empirisk viden til undersøgelsen gennem et spørgeskema, men jeg ville ved selvsyn opleve, hvorledes opstarten på en rekonstruktion forløber i skifteretten. Anden del af kapitlet, er således baseret på min oplevelse den dag i skifteretten, samt en efterfølgende samtale med Jens Paulsen. Hvorefter følger en kommentar fra en anden respondent omkring virksomhedspant og hvad er en succesfuld rekonstruktion. 5.1 Metode Metodologi Ifølge Ib Andersen 108 bør man gøre sig nogle overvejelser om hvilken form for empirisk undersøgelse, der vil passe bedst til den opgave, man står over for. Man skal også gøre sig klar om undersøgelsesmetoden på nogen måde vil påvirke det resultat, man kommer frem til. På spørgsmålet om metodevalget, så er det næsten åbenlyst at bruge et spørgeskema. Alternativet kunne være interview med respondenter, men man vil ikke kunne spørge så mange respondenter. Den demografiske beliggenhed ville også blive stærkt reduceret, da respondenterne nok ville blive udvalgt i og omkring Aarhus. Netop derfor synes det fornuftigt at benytte denne metode til indsamling af data. Det andet spørgsmål, nemlig om valget af metoden påvirker udfaldet af resultatet? Her vil svaret være negativt. Jeg kan ikke se på hvilken måde et spørgeskema skal lede respondenterne til at svare anderledes, end hvis jeg f.eks. havde lavet et interview. I det sidste tilfælde ville svarene stadig være de samme, men ganske vist have været mere uddybet. 108 Den skinbarlige virkelighed, s

55 5.1.2 Udvælgelse af respondenter Mens undersøgelsesmetoden skulle være fornuftig, så skal udvælgelsen af respondenterne foretages metodisk. Det vil formodentlig ikke give noget brugbart resultat blot at sende spørgeskemaerne til tilfældige forskellige advokater. Der er stor sandsynlighed for at de aldrig har været beskikket som rekonstruktør. For at undgå at sende spørgeskemaet til en række personer, der derefter blot ville slette mailen, eller i bedste fald skrive tilbage at de ikke havde kompetence til at besvare spørgsmålene, så er følgende kriterier opsat: 1. Advokaterne skal repræsentere hele Danmark. Der er således udvalgt ca. 50 % på Sjælland, mens de resterende skal findes på Fyn og Jylland. På Danske insolvensadvokaters hjemmeside har man mulighed for at foretage en geografisk baseret søgning, hvor man kan se, hvem, der har arbejdet med insolvens. 2. Advokaten skal primært beskæftige sig med insolvensret, herunder rekonstruktion, eller de skal være certificerede insolvens advokater ved Danske insolvensadvokater. En sidste mulighed var dem, som ved siden af deres arbejde som insolvensadvokater underviser i rekonstruktion af kriseramte virksomheder. Denne information har jeg fundet på deres profil på deres virksomheds hjemmeside. 3. Det kan ikke være en studerende eller en ny uddannet. Advokaten skal have nogle års erfaring. 4. Firmaet, i hvilket de er ansat, skal være et større firma, så de ansatte kan koncentrere sig om et eller to arbejdsområder. En ansat i en mindre virksomhed vil som regel beskæftige sig med op til otte områder. Derved er de ikke specialiseret nok til at jeg ønsker at bruge dem i undersøgelsen. Angående regnskabskyndige tillidsmænd kunne jeg ikke finde tilsvarende informationer, og kunne derfor ikke stille krav til de mulige respondenter. Så spørgeskemaet er sendt til samtlige personer, der findes i databasen som FSR - danske revisorer har lavet over regnskabskyndige tillidsmænd. Ud fra ovenstående kriterier blev spørgeskemaerne sendt til 100 advokater og 75 regnskabskyndige tillidsmænd. 54

56 5.2. Spørgeskemaets spørgsmål og svar Revisorerne og advokaterne har fået næsten de samme spørgsmål, så jeg kan lave en umiddelbar sammenligning mellem deres respektive svar. Dog er de nød til at adskille sig fra hinanden på enkelte steder. Grunden til dette er, som vi ser det i 1. spørgsmål, at rekonstruktøren gennemfører rekonstruktionen, da han er ansvarlig for processen, mens den regnskabskyndige tillidsmand blot er deltagende. I det 5. spørgsmål spørges i første omgang til det samme. Men advokaternes spørges herefter til, om det er en hjælp for dem ikke kun længere at kunne benytte firmaets sædvanlige revisor, men også tillidsmanden. Og tilsvarende i et par andre spørgsmål. For at overskueliggøre denne forskel gengives spørgsmålene i tre forskellige farver. Sort: Hvor der er sammenfald mellem spørgsmålene Orange: Spørgsmålet, eller denne del, er til rekonstruktør Grøn: Spørgsmålet, eller denne del, er til regnskabskyndig tillidsmand Selv om jeg forsøgte at opstille strikse krav til udvælgelsen af advokaterne, så fik jeg mange svar tilbage fra både dem og de regnskabskyndige tillidsmænd at de ingen erfaring havde med rekonstruktion. Mange af advokaterne havde kun beskæftiget sig med konkursboer, og ikke rekonstruktion. En advokat angav således til grund, hvorfor han ikke mente han kunne besvare mit spørgeskema: Mit arbejde med rekonstruktioner er begrænset, hvilket skyldes en internfordeling her i huset, og jeg beskæftiger mig derfor kun med konkursboer. Disse besvarelser er medtalte under personer, der ingen erfaringer har, i besvarelse 1. Samtlige besvarelser kan ses i bilag 1 og Hvor mange succesfulde rekonstruktioner har du gennemført / deltaget i siden den nye konkurslov er trådt i kraft? Hvilken type rekonstruktioner var der flest af? (Tvangsakkord, virksomhedsoverdragelse eller en kombination heraf) Antal rekonstruktioner: Advokater Har ingen erfaring med det 8 har haft 5 eller mindre 3 har haft mellem 9-12 sager 3 har haft mellem sager af besvarelserne var på vegne af hele firmet. Hvilket naturligvis giver et højere antal af gennemførte rekonstruktioner pr. person. Da det ikke vides hvor mange ansatte der arbejder med rekonstruktion, er der ikke udregnet et gennemsnit. 55

57 Antal rekonstruktioner: Tillidsmændene 25 Har ingen erfaring med det 10 har haft 3 eller mindre 1 har haft 9 sager 1 har haft 28 sager Ud over den ene person, der har haft 28 sager, så er det betydelig færre sager, som både tillidsmændene og advokaterne har haft, end det var min umiddelbare forventning. Det kan skyldes at de personer, der har haft mange sager, ikke har syntes at de har haft tid til at deltage i en undersøgelse. Men ud fra de tal som vi har, så kunne konklusionen synes at pege i retning af at rekonstruktionsinstituttet ikke benyttes i den grad, som ministeriet havde intenderet, da de satte arbejdet i gang i Gennemsnittet af sager for både rekonstruktørerne og de regnskabskyndige tillidsmænd ligger på lige under 2 sager pr. person på de 2 år, loven har været aktiv. Hertil skal man huske at de personer, som er blevet udvalgt til mulige respondenter ikke er tilfældige advokater og revisorer. De er udvalgt fordi de fremgår på Danske insolvensadvokater hjemmeside eller de findes i den database af tillidsmænd som FSR - danske revisorer har lavet. 2. Hvordan ser du at den nye konkurslovgivning forbedrer mulighederne for at virksomheder i nød kan blive videreført i stedet for at gå konkurs? Nævn også gerne de ulemper du måtte være stødt på i dit arbejde med rekonstruktion? I kapitel 3 har jeg gennemgået de vigtige ændringer, som efter Konkursrådets opfattelse skulle hjælpe med at redde flere virksomheder. Det var meget interessant at undersøge om de foreslåede værktøjer faktisk hjælper i praksis. Respondenterne ser både fordele og ulemper ved de nye regler i konkursloven. Vi vil kigge lidt nærmere på de fordele, som jf. respondenterne, signifikant forbedrer situation i forhold til de gamle regler om betalingsstandsning og tvangsakkord. I denne gruppe indgår også de ændringer, som kan have både positiv og negativ indflydelse respondenter (7 advokater / 2 revisorer) 110 omtaler de nye afstemningsregler. Der kræves kun en simpelt flertal og derfor er det mere nemt at få stemt et forslag igennem. Alene de aktive kreditorer får indflydelse. Men på den anden side, en enkelt stor kreditor kan stemme ordningen igennem imod flertallets vilje. To advokater påpeger et par problemer vedrørende 110 Denne formatering vil blive brugt i resten af teksten, men ordet advokat og revisor vil ikke blive nævnt. 56

58 afstemningsreglerne, nemlig at de er uhensigtsmæssige ved virksomhedsoverdragelse og at det ikke er klart, hvem der har stemmeret, hvor alle aktiver er pantsat. Men generelt kan man forstå ud fra svarene, at respondenterne tænker meget positivt om denne ændring af afstemningsreglerne. 2. Begge grupper af respondenter (5 (3/2)) nævner en fjernelse af minimumsdividende i tvangsakkord som en stor hjælp. Efter de nye regler kan skyldneren få eftergivet en større del af gælden. Der kan indgås en nul-akkord, som kan forbedre virksomhedens chance for at undgå en konkurs. Men en nul-akkord kan sjældent stå alene i rekonstruktionsforslaget. 3. Jeg var lidt overrasket over at kun 4 respondenter (3/1) nævner de indførte regler om gensidigt bebyrdende aftaler. Efter min mening er det et meget vigtigt redskab, som vil blive brugt meget i praksis. Det er både lettere at komme ud af vedvarende aftaler og at videreføre dem. Desuden kan allerede opsagte aftaler videreføres og ved virksomhedsoverdragelse kan tvunget skyldnerens skifte ske. De 4 respondenter, som nævner ovenstående muligheder som en stor fordel, har haft de fleste rekonstruktioner blandt respondenterne. Revisorerne nævner måske ikke de gensidigt bebyrdende aftaler, fordi de ikke arbejder med dem. Det er jo skyldneren, som med rekonstruktørens samtykke viderefører aftaler revisorerne mener at de stramme tidsfrister påvirker rekonstruktionsbehandlingen positivt. Det hjælper til at sortere virksomheder, som kan rekonstrueres fra virksomheder, som skal tages under konkursbehandling. Jf. KPMG analysen er 42 % af de konkurser, der var indtruffet i rekonstruktionsforløbet, sket på 4 ugers mødet eller før. 111 Hurtigheden er en vigtig faktor, når virksomheden skal reddes. En advokat mener, at tidsfristerne skal være endnu kortere. Det er svært at holde en virksomhed kørende indtil overdragelsen. Kun en revisor vil have at der bliver indført en længere frist til 1. vurdering advokater og 2 revisorer udpeger muligheden for bindende fastsættelse af værdi af pantsatte aktiver. Især mulighed for bindende vurdering af varelager kan føre til en succesful rekonstruktion. En revisor nævner at denne mulighed også har negative sider. Virksomhedspant risikere at blive udhulet og derfor kan panthaverne foretrække konkurs i stedet for rekonstruktion. Men respondenterne savner mulighed for bindende vurdering af fast ejendom. I praksis er der mange problemer med ejendomme, som er overbelånte. Man skal få panthavernes tiltrædelse til værdifastsættelsen. 111 KPMG analysen, s.11 57

59 6. Som en fordel har en revisor nævnt muligheden for at lave omstødelse. Og den mulighed hører sammen med en indført regel, efter indledning af rekonstruktion er der kun to veje en virksomhed bliver rekonstrueret eller skyldnerens bo tages under konkursbehandling. En respondent omformulerede den regel meget kort - der ikke er nogen vej tilbage. Jf. KPMG analysen var der anlagt omstødelsessager i 25 % af tilfældene, hvor der var vedtaget rekonstruktionsforslag. 112 En af de vigtigere ændringer, der var indført, er at en fordringshaver kan indgive begæring om rekonstruktion. Ikke nogen af respondenterne nævnte den. Som KPMG analysen viser, så foregå det ikke så tit i praksis. I deres omtalte 45 rekonstruktioner, så var der kun i 6 tilfælde en bank, der indgiv begæring. De andre kreditorer benyttede sig ikke af denne mulighed. 113 Nu vil jeg blandt svarene prøve at finde, hvad der mangler i de nye regler eller hvilke ændringer, som har negativ indvirkning på rekonstruktionen respondenter (6/1) mener at systemet er omkostningsmæssigt tungt. En af grundene er at reglerne er lidt for formalistiske. Med det system bliver alt for stor en del af likviditet brugt til tillidsmands og advokats honorar. En advokat foreslog, at det skulle overvejes om det formalistiske system med skifteretsmøde ikke bør ændres. 8. Nogle respondenter skrev at der skal gøres noget vedrørende virksomhedspant. På grund af manglede finansiering er der ikke så stor mulighed for at anvende de nye regler om rekonstruktion ved virksomheder, hvor der er virksomhedspant. Normalt skal man gå en anden vej. Virksomhedspantet skal sælges og efterfølgende går virksomheden konkurs respondenter (3/1) ser det som en stor ulempe, at der ikke kan fordringsprøves under en rekonstruktion. Der var anført et eksempel, hvor en virksomhed endte i konkurs fordi en kreditor anmeldte et meget højt krav. Der har været nogle debatter om dette spørgsmål under udarbejdelsen af Konkursloven. Men på grund af at en rekonstruktion af virksomheden skal være gennemført hurtigt har Konkursrådet ikke fundet, at der bør indføres regler om fordringsprøvelse KPMG analysen, s KPMG analysen, s Bet.1512, s.62 58

60 10. 4 respondenter (2/2), som alle har gennemført/deltaget i 1-2 rekonstruktioner, mener at reglerne er meget tunge at arbejde med. En respondent understregede at reglerne er relativt komplicerede og uoverskuelige, både for kreditorerne og advokaterne. Mens en respondent ville have mere spillerum for parterne, mente andre at man blot skal få mere erfaring og lære at bruge det nye værktøj korrekt. 11. Til sidst vil jeg blot nævne de ulemper, som ikke blev gennemgået i ovenstående. Reglerne har ikke forbedret mulighederne for mindre virksomheder (2), skat og medarbejderforhold fungerer ikke hensigtsmæssigt (3). 4 respondenter, der har ikke gennemført/deltaget i rekonstruktion, mener at de nye regler ikke forbedrer noget, tværtimod savnede nogle af dem det gamle betalingsstandsnings system. 3. I forhold til den nye lovgivning, hvilke forandringer ser du gerne gennemført i en revideret lov? Ud fra de besvarelser, som jeg har modtaget, kan dette spørgsmål besvares ved blot at se på analysen af spørgsmål 2. For de kritikpunkter, respondenterne har fremført, er allerede nævnt i ovenstående. 4. Konkursloven giver mulighed for at rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden. Er det noget, der bliver brugt i praksis, eller er det et rent teoretisk værktøj? Hvis vi sammenligner svarerne fra tillidsmændene og rekonstruktørerne, så kan vi se, at næsten 2/3 af rekonstruktørerne og halvdelen af tillidsmændene er enige om, at dette værktøj bruges i praksis. Rekonstruktørerne giver dog de mest grundige svar. Måske skyldes det at det er rekonstruktøren, som overtager ledelsen og derfor har mere erfaring med det. Efter deres mening virker muligheden i sig selv som en disciplinerende faktor for virksomhedsledelsen. Nogle af rekonstruktørerne har allerede brugt den i praksis og efter deres opfattelse fungerer det fint. Den kan særligt bruges i tilfælde, hvor ledelsen ikke har kreditorernes tillid eller hvor der er et modsætningsforhold mellem ledelsen og rekonstruktøren. Men det er dog ikke et værktøj, advokaterne gerne benytter sig af, da nogle af dem nok frygter dette potentielt ansvar. Halvdelen af tillidsmændene svarede negativt eller at de ikke har oplevet det. De udpeger at virksomhedens ledelse får retningslinjerne, som de skal følge. Som vi ser, eksisterer denne mulighed, men det er bedst, hvis det ikke sker. 59

61 At denne mulighed ikke er anvendt så ofte i praksis, kan vi også se fra KPMG analysen, hvor det i de 45 indledte rekonstruktioner, kun er i 3 tilfælde at rekonstruktøren overtog ledelsen Ser du det som en væsentlig fordel at revisor nu har en lovreguleret rolle i rekonstruktionsprocessen? Er det en mærkbar hjælp for rekonstruktøren at denne kan trække på en regnskabskyndig tillidsmand? Alle tillidsmændene, som har deltaget i rekonstruktion, har svaret ja. Tillidsmanden er til stor hjælp, når der skal fremlægges en troværdig rekonstruktionsplan, som kreditorerne kan bakke op om. Jeg vil citere et svar, som bedst forklarer, hvorfor det er en god ide at tillidsmanden bliver involveret i rekonstruktionsprocessen. Ja, jeg synes det er en rigtig stor fordel. Der var mange, der sagde at det ville give ekstra omkostninger. Men at lave rekonstruktion er et specialist arbejde. Meget få revisorer kan lave rekonstruktion. Virksomhedens revisor er normalt ikke specialist i rekonstruktion, så det er en stor fordel at der kommer en revisor, der er vant til at have med dette at gøre. Der skal laves en modregnet balance, der skal laves overvejelser omkring skat, der skal laves modeller for rekonstruktionsforslag. Det er en stor fordel at man har været med i mange rekonstruktioner. Det giver simpelthen et bedre resultat. Det er en stor fordel at have en revisor fra starten. Som vi ser fra dette citat, mener respondenten at en tillidsmand skal have stor erfaring. Den samme mening har Jens Paulsen også. Han mener, at antallet af tillidsmænd skal være meget begrænset. Dette ville give dem mulighed for at få den kompetence og erfaring, som er nødvendig for at udøve deres tillidsmandsrolle. 116 Men hvis vi kigger på svarene fra rekonstruktørerne, så er det kun lidt mere end halvdelen, der ser positivt på denne ændring i konkursloven. Tre har svaret, at de ikke ser nogen forskel i forhold til de tidligere regler. En ser det som et dilemma mellem rekonstruktør og tillidsmand, fordi tillidsmand fik en aktiv rolle i rekonstruktionsprocessen. Denne ide svarer til en af tillidsmændenes bemærkning, at involveringen af tillidsmanden laver rekonstruktørens arbejde mere besværligt. Man kan ikke konkludere at de, som manglede erfaring svarede negativt. Der var mellem de negativt indstillede rekonstruktører, nogle, der havde gennemført både 1, 9 og 15 rekonstruktioner. Man kan i stedet forestille sig, at det er problemer af personlig karakter. Der 115 KPMG analysen, s Insolvensret - Rekonstruktion, s

62 skal være et tæt samarbejde mellem de to aktører, og derfor skal de stole på hinanden. Så tillidsmændene skal få den fornødne erfaring og rekonstruktørerne skal lære at arbejde sammen med andre. 6. Konkursloven udspecificerer meget få opgaver specifikt til tillidsmanden. Hvordan sker fordelingen af opgaverne mellem rekonstruktøren og tillidsmanden i praksis? Udarbejdes der altid en rekonstruktørinstruks og en tillidsmandsinstruks eller benytter du nogle andre metoder? Langt de flest af respondenterne, både blandt advokaterne og tillidsmændene, var af den opfattelse at det var ikke rigtig noget, der blev benyttet. Man indgik i stedet i et løbende samarbejde om hvilke opgaver, der skulle udføres, og de blev så lavet. Enkelte svarede dog at de havde oplevet at der blev lavet en instruks. Men der blev ikke gået yderligere i detaljer. Dog må det konkluderes at i det store hele, så sker udarbejdelsen og fremskaffelsen af økonomisk dokumentation mest via uformelle aftaler. 7. Måske kunne du mere konkret nævne hvilke materialer tillidsmanden forbereder jf. 11 b stk. 2, 11 c stk. 2, 11 f stk. 1 og 13 b stk. 1? I hvilken form aflægger tillidsmanden rapport om udført arbejde? Her har jeg valgt de, hvor det ikke direkte fremgår af loven at tillidsmanden har pligt at udføre nogle af opgaverne. Da jeg læste lærebøgerne og artiklerne, kunne jeg ikke danne mig et billede af, hvordan tillidsmanden kan blive involveret her. Derfor valgte jeg at spørge respondenterne, hvordan det foregår i praksis. Men jeg blev skuffet. Der var meget få, som svarede præcist på de paragraffer. Det kunne skyldes at respondenterne havde meget travlt og havde ikke tid til at slå efter i loven, så de valgte i stedet at svare generelt. Men fra de svar, jeg fik, kan jeg konkludere at tillidsmanden i de fleste tilfælde udfører arbejdet, som han skal iht. konkursloven. Det nævnte materiale, jf. 11 b, stk. 2, udarbejdes typisk af rekonstruktøren. For udarbejdelsen af resten får rekonstruktøren input fra tillidsmanden. Fra svarene fra respondenterne fremgår det at tillidsmanden kan hjælpe med statusoversigt, omstødelsesundersøgelser og valg af typer af rekonstruktion. Tillidsmændene har fået et ekstra spørgsmål i forhold til rekonstruktørerne, nemlig hvordan de rapportere om udført arbejde. 61

63 De, som svarede, var enige om, at tillidsmanden skal afgive erklæringer om udført arbejde. De erklæringer er ofte indarbejdet i rekonstruktionsplanen og i rekonstruktionsforslaget. Kun 2 respondenter specificerede, at de erklæringer skal afgives som RS 3000 erklæringer. I bilag 3 og 4 er afgivet eksempler på erklæringer fra to revisionsfirmaer, nemlig KPMG og Beierholm. 8. Ifølge 11 c stk. 3 pkt. 2 skal rekonstruktionsplanen være vedlagt tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver. Hvilke udfordringer giver denne opgave med hensyn til udførelsen og rapportering? Fra tillidsmændenes svar fremgår det, at de ikke ser vurderingen af aktiverne som en meget udfordrende opgave. Det eneste, som bekymrer dem er tidsfaktoren, der er meget pressende, specielt hvis der mangler oplysninger om aktiverne fra skyldneren. Typisk er der behov for væsentlig værdireguleringer. Ved værdiansættelsen af aktiverne inden for særområder anvender respondenterne bistand fra sagkyndige. Dette kræver en godkendelse fra rekonstruktøren. Det er meget vigtigt at afgive forudsætninger, der ligger til grund for vurderingen. Hvad der vedrører rapporteringen om tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver, så afgiver to respondenter erklæringer efter RS 3000 og en foreslår en assistance erklæring. Denne uoverensstemmelse passer med problemstillingen ved tillidsmandens erklæringer beskrevet i kapitel 4. Fra eksemplerne i bilag 3 og 4 kan vi se, at KPMG og Beierholm også afgiver erklæringer forskelligt. KPMG afgiver erklæring om vurdering af aktiverne som erklæring om assistanceopgave, mens Beierholm afgiver efter RS (8. Rekonstruktør) Hvem udarbejder statusoversigterne og budgetter? Er det virksomheden selv, skyldnerens generalforsamlingsvalgte revisor eller den regnskabskyndige tillidsmand? Der gives ikke et entydigt svar her. 8 rekonstruktører nævnte at det er tillidsmandens opgave. Tillidsmanden kan selv udføre opgaven eller få bistand fra skyldneren eller skyldnerens revisor. 4 rekonstruktører svarede, at det er skyldneren, som udfører de ovenævnte opgaver. 2 af dem nævnte, at skyldneren kan få hjalp fra revisor, 1 at skyldneren udfører de opgaver i samarbejde med rekonstruktøren og tillidsmanden. Den sidste fra denne gruppe svarede, at skyldneren laver et udkast, som tillidsmanden og rekonstruktør efterfølgende ser på. 1 rekonstruktør svarede, at det er skyldnerens revisor, som udarbejder materialet. Kun 2 62

64 respondenter blandt advokaterne udpegede, at tillidsmanden skal kontrollere det forberedte materiale. Revisorernes svar afviger således lidt fra advokaternes. 3 respondenterne svarede, at alle tre varianter er set i praksis. 2 respondenter mente at der skal være samarbejde mellem skyldnerens revisor og tillidsmanden, 1 at tillidsmanden udarbejder materialet med bistand fra skyldneren, 2 at det er skyldnerens revisors opgave, 2 at de opgaver udføre skyldneren selv eller i samarbejde med dennes revisor og 1 at det er rekonstruktøren, som udfører opgaverne. Som vi ser fra svarerne er det meget svært at konkludere noget. Derfor valgte jeg at lægge svarene fra de to mest erfarne respondenter til grund, nemlig en advokat med 17 rekonstruktioner og en revisor med 28 rekonstruktioner. De var enige. Ifølge dem, udarbejdes status oversigter og budgetter af skyldneren, muligvis med assistance fra deres revisor. Revisoren har tilføjet: Jeg laver aldrig budgetter som tillidsmand. Jeg skal jo vurdere budgetterne bagefter, i forhold til erklæring i forslaget om det er rimeligt og betryggende. Advokaten har understreget: Den regnskabskyndige tillidsmand har en kontrolfunktion og udelukkende en kontrolfunktion og skal derfor ikke fedtes ind i daglige revisoropgaver. 9. Oplever du, som rekonstruktør, at skyldnerens revisor bliver benyttet i forbindelse med fremskaffelse af materialer, eller kommer alle relevante oplysninger, som du får, fra tillidsmanden? På dette spørgsmål svarede næsten alle respondenter ens. Deres mening belyses meget godt af nedestående citat: Tillidsmanden har som udgangspunkt intet relevant materiale. Alt kommer fra skyldneren/skyldnerens revisor. Rekonstruktøren vil ofte få en del af dette materiale i bearbejdet og kommenteret form fra tillidsmanden. Fra respondenternes svar fremgår, at skyldnerens revisor benyttes i høj grad som underleverandør til tillidsmanden. 10. Ifølge loven har rekonstruktøren det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af rekonstruktionsprocessen. Så hvordan deler rekonstruktøren ansvaret med den regnskabskyndige tillidsmand i praksis? Alle respondenterne var enige om at rekonstruktionen primært er rekonstruktørens ansvar, og tillidsmanden kun har begrænset indflydelse på processen. Men at udførelsen af de forskellige opgaver skulle og sker i en åben dialog mellem disse to som et team, var der mange af 63

65 respondenterne, som nævnte. Så selv om det er rekonstruktøren, der træffer den endelige beslutning, så bliver den regnskabskyndige tillidsmand inddraget i processen. Endvidere ser vi at 7 revisorer svarede at tillidsmanden har ansvaret for værdiansættelsen og for de erklæringer som tillidsmanden afgiver. Med andre ord følger ansvarsfordelingen opgavefordelingen i loven. Men 2 af disse respondenter nævnte, at ansvar kan deles. Der blev givet som eksempel, at hvis virksomhedens drift giver underskud under rekonstruktion, så har tillidsmanden pligt til at påpege det til rekonstruktøren, ellers vil denne muligvis kunne blive draget til ansvar sammen med rekonstruktøren. Advokaternes svar går primært på opgaven, og ikke på ansvar. Jeg forstår det som at tillidsmanden kun har ansvar for de opgaver, der er tilskrevet af loven. Hvilket kunne være grunden til at de ikke nævner det. 11. Rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand skal ifølge konkursloven afgive to gennemførlighedserklæringer i fælleskab efter 11 c stk. 3 og 13 b stk. 1 nr. 3 litra h. Hvordan har det vist at fungere i praksis? Er de erklæringer afgivet i fællesskab eller er det revisor, der afgiver erklæringer efter erklæringsbekendtgørelsen? Svarerne fra rekonstruktørerne: 9 tillidsmand afgiver erklæringer efter erklæringsbekendtgørelsen 4 erklæringer afgives i fælleskab 1 kan være begge situationer Svarerne fra tillidsmænd: 8 tillidsmand afgiver erklæringer efter erklæringsbekendtgørelsen 3 erklæringer afgives i fælleskab 2 kan være begge situationer. Som vi ser i ovenstående, så afgiver tillidsmændene deres erklæringer efter erklæringsbekendtgørelsen. Denne praksis svarer til det, der blev beskrevet i afsnittet Problemstilling ved tillidsmandens erklæringer. I de svar jeg fik tilbage på spørgeskemaerne fandt jeg nedenstående to fremgangsmåder til at afgiver erklæringen på: 1. Jeg vælger den fremgangsmåde at lade den regnskabskyndige tillidsmand afgive sin erklæring efter erklæringsbekendtgørelsen, hvorefter jeg afgiver min erklæring, der i 64

66 forskelligt omfang henviser til den erklæring, der er afgivet af den regnskabskyndige tillidsmand. Eksempel på sådan en erklæring kan findes i bilag 5 (Bilag, s.69). 2. Det bliver aldrig afgivet i fælleskab. Rekonstruktøren skriver typisk en lille erklæring på 3 linjer og regnskabskyndige tillidsmand afgiver det som en RS 3000 erklæring med begrænset sikkerhed, og den fylder cirka en side. KPMGs skabelon for Rekonstruktørens og den uafhængige tillidsmands erklæring om rekonstruktionsplanen passer til den ovenstående beskrevne fremgangsmåde (Bilag, s.45). 5.3 Samtale med nogle respondenter Nogle af respondenterne returnerede ikke blot spørgeskemaet, men gav mig også mulighed for at tale med dem, således jeg kunne stille yderligere spørgsmål og få uddybet deres synspunkt på rekonstruktion, ud fra deres praktiske erfaring. Jeg var således i skifteretten i Kolding og overværede to indledningsmøder. Jeg må sige at det adskiller sig meget fra den opfattelse man får, når man læser loven. For der er hensigten med mødet at kreditorerne skal stemme om de accepterer forslaget til rekonstruktionsplanen, mens rekonstruktøren i den virkelige verden allerede har fået accept fra alle hovedkreditorerne. For som Jens Paulsen udtrykte det ved samtalen efter møderne i skifteretten, så er det kun idioter, der starter en rekonstruktion uden opbakning fra hovedkreditorerne. Det vil være spild af tid og penge at lave et oplæg og komme til mødet for blot at få forslaget stemt ned. Så det billede jeg havde dannet mig af at kreditorerne skulle debattere rekonstruktionsplanen, og efterfølgende stemme om den, svarede slet ikke til den måde, det foregår på i virkeligheden. Jeg var overrasket over at der kun kom én mindre kreditor til det første af møderne, ingen af hovedkreditorerne mødte op. Men som Jens Paulsen fortalte, så er det meget normalt at en hovedkreditor som f.eks. banken giver ham fuldmagt og derfor ikke selv møder op. Hvis kreditorerne ikke møder op, er det fordi de er enige i forslaget til rekonstruktionsplanen. Jan Paulsen mente dog alligevel at det var nødvendigt at mødes til indledningsmødet, så man kunne vejre stemningen blandt kreditorerne, mens det ikke var nødvendig at mødes i retten for at få forlænget perioden. Når processen allerede var kommet så langt, så er det utænkeligt at nogle springer fra på dette tidspunkt. Respondenterne svarede at rekonstruktion af virksomheder muligvis kan ikke gennemføres i tilfælde, hvor der virksomhedspant. Men en anden af respondenterne, som jeg havde en samtale 65

67 med, mente at det er muligt at lave rekonstruktion, selvom virksomheden har virksomhedspant. Faktisk kan det ske på to måder: 1. Indtægterne fra virksomhedspant er frie aktiver. Hvis virksomheden forsat er i drift, og virksomheden genererer overskud, så kommer der frie midler i perioden. 2. Lave en aftale med virksomhedspanthaveren. Man kan sige til panthaveren at varelager, debitorer og driftsmidler vil være mere værd, hvis virksomheden fortsætter. Hvis virksomheden ikke fortsætter, så vil aktiverne blive realiseret enkeltvis. Virksomhedspanthaveren er som regel interesseret i rekonstruktion, da det giver et meget højere værdi på aktiverne. Så panthaveren kan endog finansiere noget i rekonstruktionsperioden. Hvorved driften kan fortsætte. Dette bekræftedes af KMPG analysen, der specificerer at ud af 16 virksomheder, som er afsluttet med vedtagelse af rekonstruktionsforslag, var der virksomhedspant i tre af virksomhederne. 117 Så det er en mulighed. På spørgsmålet om hvor mange af rekonstruktioner, der udmundede i en succes, lod svaret at det ikke var en entydig beregning. Man kan i stedet som tommelfingerregel sige at ca. halvdelen af rekonstruktioner ender i konkurs. For nogle går konkurs, selv om det er en succesfuld rekonstruktion. For hvis rekonstruktionen består af en virksomhedsoverdragelse og man ikke skal bruge den juridiske skal bagefter, så går den juriske skal konkurs. Hvis du overdrager den virksomhed, der ligger i selskabet så forsætter virksomheden bare i en anden juridisk enhed. Og da virksomheden fortsætter, så er det en succesfuld rekonstruktion. 117 KPMG analysen, s.19 66

68 6. Konklusion Formålet med specialet har været at vise hvordan de nye regler om rekonstruktion forbedrer virksomhedens chance for at blive rekonstrueret i stedet for at blive erklæret konkurs. For at vurdere om den nye konkurslov giver et godt fundament til at hjælpe insolvente, men levedygtige, virksomheder, blev der i kapitler 3 og 4 analyseret de væsentlige indførte ændringer. Efterfølgende blev der i kapitel 5 analyseret svarene fra rekonstruktører og regnskabskyndige tillidsmænd. Respondenterne skulle afgive deres mening om de nye regler og hvordan disse fungerer i praksis. Efter de nye regler fik kreditorerne større indflydelse på rekonstruktionsforløbet. Kreditorerne har nu mulighed for at begrænse deres tab med aktiv medvirkning. For det første kan de begære om rekonstruktionsbehandling, hvis skyldneren er insolvent. Den eneste mulighed som kreditorer havde før, var at indgive en konkursbegæring mod skyldneren. Hvis i stedet for at tage en virksomhed, som har potentiale for drift, under konkursbehandling, men rekonstruere den, så vinder både virksomheden, kreditorerne og samfundet. Men som vi har set i den praktiske del, har kreditorerne ikke travlt med at benytte denne mulighed. En grund kan være at de ikke kender reglerne om rekonstruktion, mens en anden grund kan være at det er svært for kreditorerne at vurdere den faktiske skyldnerens økonomiske situation. Men denne mulighed kan måske påvirke skyldnerens beslutning om at indgive begæring om rekonstruktion selv. For det andet har kreditorerne bestemmende indflydelse gennem hele processen. Først skal de stemme om forslaget til rekonstruktionsplanen, bagefter om rekonstruktionsforslaget. En virksomhedsoverdragelse efter de nye regler må alene ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag. Der er specielt kravet til oplysninger vedrørende virksomhedsoverdragelsen, som skal indgå i rekonstruktionsforslaget. Så det er kreditorerne, der tager beslutning om virksomhedsoverdragelsen. Udsættelsen af 4-ugers mødet og forlængelsen af fristen for afstemning om rekonstruktionsforslaget kan kun finde sted med kreditorernes accept. Rekonstruktøren eller kreditorerne, der sammen repræsenterer mindst 25 pct. af den samlede kendte beløb, kan fremsætte begæring om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Hvad der vedrører omstødelsessager, så er det kun stemmeberettigede fordringshavere, der kan stille forslaget. Alle de ovenstående tiltag skal der stemmes om. Det gør kreditorerne ved retsmøder i skifteretten. For at kreditorerne kunne træffe de rigtige beslutninger, skal de få materialet, som de kunne stole på og som kan give dem grundlag for deres beslutning. Derfor medførte de nye regler et skærpet krav for informering af kreditorerne om rekonstruktionsbehandlingens forløb. 67

69 Efter de nye regler skal en rekonstruktion indeholde mindst en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse. For at lette gennemførelsen af rekonstruktion, blev kravet om mindstedividende fjernet og afstemningsreglerne lempet. De nye afstemningsregler giver mere indflydelse til de aktive fordringshaverne og gør det lettere at få forslaget vedtaget. Fordringshaverne skal stemme imod forslaget, hvis de ikke accepterer det. Hvis fordringshaverne ikke stemmer, så er det fordi de er enige i forslaget. For at opnå en succesfuld rekonstruktion af virksomheden blev der indført mulighed for at regulere gensidigt bebyrdende aftaler. Skyldneren kan med rekonstruktørens samtykke videreføre ønskede aftaler og ophæve de byrdefulde. Desuden fik skyldneren mulighed for at videreføre aftaler, som blev ophævet inden for de seneste fire uger, og hvor årsagen til ophævelsen har været skyldnerens forsinkelse med egen ydelse. Medkontrahenten kan kun undgå videreførelse af sådan aftale, hvis han allerede har indrettet sig på at aftalen er ophævet. Det åbner mulighed for at gennemføre en virksomhedsoverdragelse til acceptabel værdi, hvis skyldneren kan garantere køberen at igangværende aftaler kan videreføres. Også skyldneren kan blive fremmet til at begære om rekonstruktion, hvis en eller flere vigtige aftaler bliver ophævet. Efter de nye regler kan skifteretten give bindende vurdering af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver. Denne bindende vurdering af pantsatte aktiver, bruges af hensyn til tvangsakkord, udskillelsen af pantet eller skyldnerskifte ved virksomhedsoverdragelsen. Mulighed for at udskille bindende vurderet aktiver af pantet uden pantefordringshavers samtykke og at vurdere et aktiv enkeltvis, som har været vurderet samlet, har en stor indflydelse for en vellykket rekonstruktion. Denne bestemmelse giver mulighed for at udskille aktiver fra virksomhedens pant mod kompensation. Adgang til omstødelse i rekonstruktion skulle forhindre kreditorer i at indgive en begæring om konkurs på denne grund. Omstødelse kan ske i fuldt omfang, når rekonstruktionen indeholder en tvangsakkord. Skylderen kan gennemføre omstødelseskrav med det samme og vente med at betale akkorddividenden til efter rekonstruktionsforslagets stadfæstelse. Provenuet fra omstødelsessager skal fordeles til fordringshaverne eller kan bruges til finansiering af rekonstruktion, hvis fordringshaverne accepterer det. Denne bestemmelse er meget aktuelt, hvis fordringshaverne sælger retten til at gøre et omstødelseskrav gældende til tredjemand meget tidligt i rekonstruktionsprocessen. Der er meget korte tidsfrister tilknyttet til rekonstruktionsbehandlingen. Hele rekonstruktionsbehandlingen skal være afsluttet på maksimum syv måneder. Højest kan processen, 68

70 med forlængelser, vare op til 12 måneder. Planen om hvordan virksomheden forventes at skulle rekonstrueres, skal være færdig inden tre uger. Men hurtig behandling giver mulighed for at videreføre flere insolvente virksomheder. Især tiden er en vigtig faktor, når man forhandler virksomhedsoverdragelser. Forudsætningen for en succesfuld rekonstruktion er et konstruktivt samarbejde fra skyldnerens side. Hvis der derfor er mistanke om at virksomhedens ledelse ikke vil samarbejde loyalt, måske vil modarbejde rekonstruktionsarbejdet eller ikke giver samtykke til rekonstruktionsbehandling, er der indført mulighed for at rekonstruktøren kan overtage ledelsen. Denne mulighed skulle opmuntre kreditorer til at indgive begæring om rekonstruktion i tilfælde, hvor en insolvent virksomhed har en inkompetent ledelse. Omvendt kunne denne mulighed dog afholde skyldneren fra selv at indgive begæring om rekonstruktion i tide. Men, hvis rekonstruktionsbehandlingen allerede er indledt, så virker muligheden i sig selv som en disciplinerede faktor for virksomhedsledelsen. Ved rekonstruktionsbehandlingens indledning skal der beskikkes en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand. En vellykket rekonstruktion kræver et tæt og godt samarbejde mellem de to rekonstruktions aktører. Det er dem, der skal forberede alle materialer til kreditorerne, som er defineret i loven. Hvis de ikke overholder tidsfristerne eller ikke forbereder materialet rigtigt, så kan skyldnerens virksomhed overgå til konkursbehandling. Men mindre mangler ikke vil forhindre rekonstruktionens gennemførelse. Så hvordan foregår samarbejdet mellem rekonstruktør og tillidsmand, hvordan deler de opgaver og ansvar? Dette spørgsmål besvarede jeg i kapitel 4 ved at gennemgå bestemmelserne i konkursloven og undersøge synspunkter af forskellige forfattere i bøgerne og artiklerne. Der skal nævnes, at der ikke findes så meget materiale, som omtaler dette problem. Desuden blev rekonstruktører og tillidsmænd spurgt om hvordan det foregå i praksis. Deres svar blev præsenteret og analyseret i kapitel 5. Ifølge Konkursrådet rekonstruktørens opgave er at foreslå den for virksomheden optimale rekonstruktionsløsning, mens tillidsmandens funktion begrænser sig til at tilvejebringe det bedste oplysningsgrundlag for løsningen. 118 Normalt aftaler rekonstruktøren og tillidsmanden løbende, hvad der skal laves. Kun meget få udarbejder en formel instruks. Med en open dialog mellem rekonstruktøren og tillidsmanden forhindres overlap af opgaverne. Rekonstruktøren og tillidsmanden har ansvaret for de opgaver og 118 Bet.1512, s.95 69

71 pligter, som er defineret i konkursloven. Så man kan sige at ansvarsfordeling følger opgavefordeling i loven. Ifølge svarene fra respondenterne og løsningen af problemet ved tillidsmandens rapportering i afsnit om udført arbejde, så skal tillidsmanden afgive erklæringer efter erklæringsbekendtgørelsen. Meddelelsen som rekonstruktøren skal afsende til fordringshaverne og andre, som berøres af rekonstruktion, jf. 11 b, udarbejdes af rekonstruktøren i samarbejde med skyldneren. Hvad det vedrører orientering af status, jf. 11 f, så forventes der at rekonstruktøren udarbejder redegørelsen og afstemmer den med tillidsmanden og muligvis med skyldneren og dennes revisor. Forslag til rekonstruktionsplan 11 c Ifølge loven skal tillidsmanden give oplysning om mangler ved skyldnerens seneste årsrapport, fremstille en vurdering af skyldnerens aktiver og afgive en erklæring sammen med rekonstruktøren om rekonstruktionsplanens gennemførlighed. Men nogle forfattere mener, at tillidsmanden skal udføre flere opgaver. Tillidsmanden kan hjælpe med at finde de væsentlige forhold, der kan forhindre gennemførelsen af rekonstruktionen, give oplysning om skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling, muligvis udarbejde modregnet balance og i fælleskab med rekonstruktøren afgive redegørelsen for de væsentligste skridt. Rekonstruktionsforslaget 13 b Loven udspecificere her, at tillidsmanden skal i fælleskab med rekonstruktøren afgive en redegørelse om skyldnerens økonomiske stilling og en erklæring om forslagets rimelighed og tryghed. Rekonstruktøren er hovedansvarlig for redegørelsen om forhold, der vil kunne søges omstødt. Men tillidsmanden hjælper med indsamling af oplysninger om omstødelige dispositioner, specielt i virksomhedens bogholderi. Om ansvarspådragende forhold vil rekonstruktøren og tillidsmanden undersøge hver for sig og bagefter afgive en fælles konklusion. Ud over de opgaver, bliver tillidsmanden i betydeligt omfang involveret ved indsamling af oplysninger, vedrørende virksomhedsoverdragelsen. Tillidsmanden har også ansvar for korrektheden af oversigt over skyldnerens status. Det er skyldnerens revisor, som udarbejder den oversigt, men tillidsmanden skal kontrollere om status skal korrigeres, justeres eller præciseres. 70

72 Hvilken effekt har tillidsmandens involvering i processen? I afsnit 4.1 har jeg vist, hvilken effekt af en involvering af tillidsmanden i processen, Konkursrådet forventede. Tillidsmanden skulle understøtte rekonstruktionsarbejde med en professional regnskabsmæssig assistance. Det skulle give mulighed for at opnå den fornødne tilslutning fra fordringshaverne, der ville stole på det regnskabsmateriale mv., som rekonstruktionsforslaget er baseret på. Respondenterne skulle svare på spørgsmålet, om de ser det som fordel, at tillidsmanden fik en lovreguleret rolle i rekonstruktionsprocessen. Tillidsmændene svarede mere positiv og optimistisk end rekonstruktørerne. Ifølge deres svar, så er tillidsmanden til store hjælp, når der skal fremlægges en troværdig rekonstruktionsplan, som kreditorerne kan bakke op om. Tillidsmænd er specialist i rekonstruktion, hvad man normalt kan ikke sige om virksomhedens revisor. Der skal laves en modregnet balance, overvejelse omkring skat, modeller for rekonstruktionsforlag mv. Det giver et bedre resultat, hvis man har den fornødne kompetence og erfaring. Rekonstruktører har været mere tilbageholdende. Det kan være at de rekonstruktører, som svarede mest negativt, ikke har arbejdet med erfarne tillidsmænd. I Signatur var der en artikel om rekonstruktion, hvor der var et interview med Anette Harritz, en af de mest erfarne tillidsmænd. Hun har kun oplevet positive samarbejder. Samarbejdet mellem de to rekonstruktions aktører fungere fint og er en gevinst for både virksomheder, skyldnere og kreditorer. En sidegevinst ved samarbejdet er at advokaterne har fået øjnene op for tillidsmændenes kompetencer og værktøjer til at analysere talmateriale, hvilket åbner en mulighed for at revisorerne får opgaver i konkursboer. 119 Ifølge KPMG analysen har 46 procent af de rekonstruerede virksomheder og fysiske personer undgået konkurs. 120 Det er en højere redningsprocent end der var ved betalingsstandsning. Samlet set kan jeg konkludere at de nye regler giver et godt fundament til at hjælpe insolvente virksomheder med at finde den bedste løsning. Levedygtige virksomheder videreføres, mens de som ikke står til at redde, går konkurs. Når en ikke levedygtig virksomheds konkurs fremskyndes, så er det til gavn for kreditorerne, også dette tager den nye konkurslov højde for. Så alt i alt er loven et stort skridt i den rigtige retning. 119 Signatur nr , s KPMG analysen, s.11 71

73 7. Litteraturliste 1. LBK nr. 217 af 15/03/2011 (LOV nr. 718 af 25/06/2010) 2. LBK nr af 23/10/ Konkursrådet: Betænkning om rekonstruktion mv., Betænkning nr. 1512, 2009 (fork.: Bet.1512) 4. Lovforslag nr. L199 Forslag til lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) med bemærkninger, Justitsministeriet (fork.: L199) 5. Lars Lindencrone Petersen & Anders Ørgaard: Konkursloven med kommentarer, Forlaget Thomson Reuters Professional, 11. udgave, Henry Heiberg & Lars Lindencrone Petersen: Rekonstruktionsreformen af 2010, FSR 7. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen, Kim Sommer Jensen, Christian Jul Madsen & Andreas Kærsgaard Mylin: Rekonstruktion Teori og praksis, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1.udgave, Jens Paulsen: Insolvensret Rekonstruktion, Karnov Group Danmark, 2.udgave, Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen & Anders Ørgaard: Rekonstruktionsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3.udgave, Ib Andersen: Den skinbarlige virkelighed, Forlaget Samfundslitteratur, 4.udgave, FSR: Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H %20og%20anpartsselskaber/H ashx 12. FSR: Notat om Konkursrådets betænkning

74 13. Juristen nr , s.54-61, Konsulent Ketilbjørn Hertz, Justitsministeriet: Rekonstruktion af insolvente virksomheder 14. Dorthe Kjærgaard og Nicolai Dyhr: Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder, RR Advodan nyt nr , Tema: Rekonstruktion 16. Danske revisorer nr , s.8-9, Tejs Ernst: Tvunget debitorskifte ved virksomhedsoverdragelser under rekonstruktion 17. Jon Beck og Lars Kiertzner: Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion, R&R Jens Paulsen: Tillidsmandens arbejdsopgaver i rekonstruktionsprocessen, RR Jon Beck, Lars Kiertzner: Den regnskabskyndige tillidsmands vurdering af skyldnerens aktiver i rekonstruktion, RR KPMG: Erfaringer med rekonstruktionsreglerne, 2013 (fork.: KPMG analysen) 21. Signatur nr , s.52-54, Søren Frederiksen: Rekonstruktion 22. INSPI nr , s.24-29, Ole Borch: Rekonstruktion et år efter 23. FSR s database over regnskabskyndige tillidsmænd

75 24. Statistik (Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder: FSR- Analyse i samarbejde med E-statistik, Danske revisorer FSR, januar 2012) (Antallet af konkurser på laveste niveau i over tre år) 74