Rekonstruktion i den nye konkurslov

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Rekonstruktion i den nye konkurslov med fokus på rekonstruktørens og den regnskabskyndige tillidsmands opgaver Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud Forfatter: Vilma Lihn Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

2 Indholdsfortegnelse 1. Summary in English Indledning og problemformulering Formål Problem Metode Struktur Afgrænsninger Anvendte kilder Vigtige ændringer i den nye konkurslov Tidsfrister Kreditorer kan nu begære om rekonstruktionsbehandling Mere simple afstemningsregler Ingen krav om mindstedividende Afsættelse af skyldneren som leder Gensidigt bebyrdende aftaler Virksomhedsoverdragelse Rekonstruktion kan ikke anvendes til afvikling Bindende vurdering af pantsatte aktiver Omstødelse Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver og pligter ifølge den nye lov Beskikkelse af rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver Informering af kreditorerne Meddelelse til fordringshavere og andre Forslag til rekonstruktionsplan Statusredegørelse Rekonstruktionsforslaget Problemstilling ved tillidsmandens erklæringer Rekonstruktørens og tillidsmandens ansvar Rekonstruktørens ansvar Tillidsmandens ansvar

3 4.3.3 Rekonstruktørens og tillidsmandens ansvar for fælles erklæringer Rekonstruktørens andre opgaver Empirisk undersøgelse: Hvordan den nye lov fungerer i praksis Metode Metodologi Udvælgelse af respondenter Spørgeskemaets spørgsmål og svar Samtale med nogle respondenter Konklusion Litteraturliste

4 1. Summary in English In April 2011 the new Danish Bankruptcy Act entered into force. The aim of this Act was to prevent insolvent, but viable, companies from going bankrupt. The purpose of my thesis was to show, which changes were made in the Act and how these changes can affect on the possibilities to reconstruct insolvent companies. This thesis is divided into three sections: 1. First we will take a closer look upon the changes, which have been made in the new Danish Bankruptcy Act. Shortly there will be presented the new deadlines for completion of different parts of reconstruction process, new voting rules, possibility to remove the management of the company, the insolvent company s possibility to restore repealed mutually binding agreements, etc. 2. One of the big changes is that insolvent companies have to get external help from the very beginning of the process. For this purpose a lawyer and an external accountant have to be appointed. They got very active roles in the reconstruction process. Therefore in this section I will show what duties they have and what kind of tasks they have to perform. 3. And finally an empirical investigation about how the new Bankruptcy Act works in practice. The thesis will through a questioner, sent to lawyers and external accountants, try to find out, what they think about the new rules and if the cooperation between them works, how it was intended according to the Act. This thesis concludes that creditors have a very big influence during the reconstruction process. To fulfill the creditors need for information, the reconstructions team works efficient and share tasks by an ongoing discussing. The success rate of saved companies is bigger than it was according to the old rules. So the final conclusion is that the new Bankruptcy Act is a step to the right direction. 3

5 2. Indledning og problemformulering Da den sidste store internationale krise ramte verdenssamfundet i 2008, gik heller ikke Danmark forbi. Dette førte også her i landet til et stigende antal konkurser af virksomheder. Ifølge Danmarks statistik var der i konkurser mod året før. Det var det højeste antal konkurser siden statistikkens start i Grunden til at vi ser en sådan stigning skyldes den effekt som økonomerne kalder domino effekten, dvs. at når en virksomhed går konkurs, så trækker den andre virksomheder med sig, der også er hårdt ramt i forvejen. Hvis vi kigger på Danmarks statistiks konkurtstal i 2012, kan vi se at det er stadigvæk på et højt niveau. Det mest bekymrende er at der kommer flere konkurser blandt de virksomheder som er over 10 år gamle. De ældre virksomheder har typisk flere ansatte, end de yngre. Derfor vil et stigende antal af konkurser mellem sådan virksomheder føre til flere tabte arbejdspladser. Når så mange virksomheder går konkurs, skal insolvente virksomheder have hjælp hurtigst muligt. Hastighed er her alt afgørende. De gamle regler om betalingsstandsning var kritiseret for at virksomheder, der ikke var levedygtige, kunne gemme sig i en betalingsstandsning i mange måneder i stedet for at blive lukket ned. Her kommer den nye konkurslov ind i billedet. Den 25. juni 2010 vedtog Folketinget lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Ifølge Justitsministeriet har loven til formål at forbedre overlevelsesmulighederne for virksomheder i økonomiske vanskeligheder. Loven tager sigte på at forbedre rammerne for effektivt at understøtte den insolvente virksomheds rekonstruktionsbestræbelser med begrænsning af kreditorernes tab for øje, hvor det mest oplagte alternativ er konkursbehandling. Lovændringerne bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv., der erstatter gældende regler om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord, med et nyt regelsæt om rekonstruktionsbehandling af insolvente, men levedygtige virksomheder, 2 Efter Konkkursrådet, som var nedsat af Justitsministeriet i 2001, afgav Betænkning nr i 2009, som et resultat af mange års arbejde, og efter LOV nr. 718 af 25/06/2010 trådte i kraft den 1. april 2011, kom der mange udmeldinger fra eksperter. Revisionsfirmaet Deloitte advarer om, at nye regler for rekonstruktion af firmaer i nød kan føre til flere konkurser RR , s.1 4

6 De nye regler giver sværere betingelser for især de små og mellemstore virksomheder, fordi kreditorerne har vide beføjelser til at anmelde en rekonstruktion. Det kan være en tung proces, der i mange tilfælde vil være dømt til at mislykkes. Selv om reglerne om betalingsstandsninger også blev misbrugt, gav de dog trods alt virksomhederne mulighed for at få skabt et nødvendigt åndehul, siger Jørn Jepsen, partner i Deloitte til Jyllands-Posten. De nye regler, der trådte i kraft 1. april, afskaffer de hidtidige muligheder for at nødstedte virksomheder kan gå i betalingsstandsning og dermed skaffe sig et økonomisk pusterum. Nu er devisen enten rekonstruktion eller konkurs. 3 Hos firmaet Beierholm ser revisorerne dog markant anderledes på de nye regler.- Det er vores vurdering, at man med regelændringen vil kunne redde og omskabe pct. af de virksomheder, der under de hidtidige regler ellers ville være endt i konkurs, til sunde forretninger, siger statsautoriseret revisor og partner Peter Thor Kellmer. Han peger på at de nye regler konkret åbner mulighed for proaktivt og offensivt rekonstruktionsarbejde, via udarbejdelse af rekonstruktionsplaner, der skaber overblik og rammer for en bæredygtig forretningsplan. Hos Foreningen Danske Insolvensadvokater, som er den gruppe af advokater, der hidtil har ageret som tilsyn i konkurstruede virksomheder, håber man på, at Beierholms optimistiske forventninger holder. 4 [Advokat] Henrik Hornsleth ser de nye regler i konkursloven som udfordring, for de lægger op til hurtigere processer. De lægger op til, at man skal have en plan, allerede når processen begynder i skifteretten. Man skal være godt forberedt, og det gør advokatens rolle endnu mere vigtig Formål Det kunne være interessant at finde ud, hvilken af de synspunkter, som blev nævnt i indledning, der var korrekte. Men reglerne om rekonstruktion er stadig nye, og der er ikke så mange afsluttede rekonstruktioner under de nye regler endnu. Det viser også relevansen af emnet i specialet. Det vil formodeligt tage flere år, før man har nok data, til at man kan evaluere virkningen af reformen. Måske vil nogle studerende skrive speciale om det i fremtiden. Formålet med mit speciale er i stedet at vise de muligheder, som ligger i de nye regler om rekonstruktion. Især er det vigtigt for revisorerne at blive bekendt med de nye regler, for der er tiltænkt en objektiv og faglig rolle til en regnskabskyndig tillidsmand i rekonstruktionsprocessen. Den nye Avodan nyt nr , s.7 5

7 konkurslov åbner således nye muligheder for revisorerne. Men fordi der er meget stramme regler i den nye lov (eks. har rekonstruktør og tillidsmand kun 3 uger til at udarbejde en forsvarlig rekonstruktionsplan), skal revisoren tænke over om han har de rigtige kvalifikationer, før end han acceptere en sådan opgave Problem Der kom mange væsentlige ændringer i den nye konkurslov. Formålet med alle de ændringer var at hjælpe med at redde insolvente, men levedygtige, virksomheder og lukke virksomheder, som ikke kan betragtes som levedygtige. Men hvem kan vurdere, efter den nye konkurslov, om virksomheden skal reddes eller afvikles? Skifteretten skal udpege en rekonstruktør (typisk en advokat) og en tillidsmand (typisk en revisor) til rekonstruktionen. Da det er nyt, kan det give udfordringer til deres samarbejde, for traditionelt var det advokaterne i Danmark, som havde de fleste opgave i konkursboerne. Hovedspørgsmålet, som ligger til grund for specialet: Hvordan kan de nye regler om rekonstruktion forbedre mulighederne for at virksomheder i nød kan blive videreført i stedet for at gå konkurs? Overstående hovedspørgsmål vil blive besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål: 1. Hvilke ændringer blev der indført i den nye konkurslov (rekonstruktion)? 2. Hvordan deler rekonstruktør og tillidsmand opgaverne og ansvaret? 3. Hvilken effekt har tillidsmandens involvering i processen? 2.3. Metode Specialet forventes at være teoretisk i nogen grad, i hvert fald i kapitlerne 3 og 4, da der findes ikke så meget praktisk oplysning på området. Som primært data vil blive brugt den relevante danske lovgivning: LBK nr af , Lovforslag nr. L199 af , LBK nr. 217 af og Konkursrådets Betænkning nr af Jeg har derfor valgt at lave en empirisk undersøgelse af den praktiske erfaring med rekonstruktioner efter loven har været anvendt i disse ca. 2 år. Mere konkret sker det ved at sende et spørgeskema til advokater, der arbejder som rekonstruktører, og revisorer, der arbejder som regnskabskyndige tillidsmænd. Dette giver mig både mulighed for at sammenholde om de har forskellige synspunkter 6

8 på de nye regler, og samtidig vil jeg undersøge om de to grupper ser en fornuftig opdeling af arbejdsopgaverne, som det var intenderet af lovgivningen, eller om de oplever overlap i det daglige. Begrundelsen for metodevalget i den praktiske del er behandlet dybdegående i afsnit 5.1. En bemærkning til udsendelsen af spørgeskemaet og den udvalgte mængde af respondenter. Disse vil kunne give en retningsgivende statistik i forhold til et speciale, som derfor kan føre til en tilfredsstillende konklusion. Men et statistisk validt data i forhold til en evt. ændring af lovgivningen kan der på ingen måde blive tale om. Der vil der bl.a. skulle udføres en undersøgelse i et helt andet størrelsesforhold Struktur I mit speciale vil jeg bruge de beskrivende og forklarende undersøgelsestyper. Jeg vil vise hvordan en indførelse af konkrete ændringer i konkursloven kan hjælpe til at forhindre at en insolvent virksomhed går konkurs. I kapitel 3 vil jeg gennemgå alle vigtige ændringer i konkursloven, undtaget en nedtoning af skifterettens rolle. Dette fremgår af afgrænsningerne. En af ændringerne om inddragelse af ekstern bistand vil blive beskrevet i kapitel 4. Kapitler 3 og 4 skal læses i sammenhang. I kapitel 3 viser jeg først hvilke værktøjer rekonstruktions aktørerne fik efter de nye regler og jeg beskriver hvordan disse værktøjer fungerer. Men indførelsen af reglerne kan ikke hjælpe, hvis de ikke bruges korrekt. Rekonstruktions succes afhænger mest af virksomhedens økonomiske situation. Det vil sige, at virksomheden skal have et fremtidigt driftsgrundlag. Men man må heller ikke overse betydningen af rekonstruktionsteamets arbejde. Det er op til dem på kort tid at lave en forsvarlig rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslaget, som fordringshaverne kunne acceptere. I løbet af processen skal fordringshaverne konstant være informeret om forløbet af rekonstruktionen. Deres holdning til rekonstruktionen afhænger meget af materialet, som de får tilsendt og deres tillid til rekonstruktøren og tillidsmanden. Derfor vil jeg i kapitel 4 beskrive hvilken rolle var tiltænkt de to aktører og hvordan de kan tilfredsstille fordringshavernes behov for information. Desuden vil jeg redegøre for hvilke problemer revisorer og advokater rejser i deres artikler om tillidsmandens opgave i rekonstruktion, og hvilke løsningsforslag de kommer med. I kapitel 5 vil jeg gennemgå og opsummere svarene på spørgeskemaerne fra advokaterne og revisorerne. Desuden vil jeg præsentere nogle af de tanker som de respondenter, jeg havde samtale med, har gjort sig. 7

9 Afgrænsninger Jeg antager at læseren af specialet er bekendt med de gamle regler om betalingsstandsning og tvangsakkord, derfor vil de regler ikke blive gennemgået. Efter den nye konkurslovs regler bør der udpeges en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand, der, eventuelt i samarbejde med skyldneren, skal gennemføre rekonstruktionen af den insolvente virksomhed. Specialet vil primært fokusere på deres opgaver og pligter. I rekonstruktionsprocessen er også inddraget andre rekonstruktions aktører, men deres rolle vil ikke blive analyseret. Der vil dog blive vist at fordringshaverne har fået en meget aktiv rolle. Læseren skal bemærke at begreberne fordringshaver og kreditor bruges for at definere rekonstruktionsaktøren, som har et krav mod skyldneren. For insolvent virksomhed benyttes begreberne virksomhed og skyldneren. I stedet for regnskabskyndige tillidsmand vil der ofte bare blive brugt tillidsmand. Begrebet rekonstruktionsteamet omfatter rekonstruktøren og tillidsmanden. Som det fremgår fra opgavetitlen, vil konkurs og udenretlige rekonstruktioner ikke blive behandlet. Specialet afgrænses så SKAT og medarbejderforhold problemstillinger ikke indgår, da de er meget omfangsrige i forhold til formkrav til specialet Anvendte kilder I specialet bliver anvendt såvel primære som sekundære data. Samtlige kilder, der er brugt i specialet må siges at være troværdige. Love, bekendtgørelser, betænkninger mv. Må siges at være den mest troværdige type kilde, man kan benytte. Kommentarer til lovgivningen Et meget troværdigt værk, da det gengiver lovgivningen. Men i forhold til selve loven, kan der selvfølgelig indsnige sig en fortolkningsfejl. Bøgerne af Jens Paulsen og Henry Heiberg, mv. Alle forfatterne er respekterede undervisere ved læreanstalter og/eller meget erfarne i deres respektive fag. Deres bøger må derfor også anses for at være troværdige. Artiklerne Er alle fra bladet Revision & regnskabsvæsen og lignende fagtidsskrifter. Lige som lærerbøgerne er det erfarne personer, der skriver artiklerne. Men der vil ofte være tale om denne persons fremlægning af et spørgsmål. Så artiklerne må derfor anses for mindre troværdige end en lærebog. 8

10 Linksene: Disse er alle dybdegående links til Danmarks statistik, Danske Revisorer FSR og KPMG. Danmarks statistik må anses for at være meget troværdigt, men de andre links kan dog på ingen måde anses for utroværdige. Respondent udvælgelsen: De kilder ( og Danske Revisorer FSR), som blev benyttet til at finde potentielle respondenter, må anses for at være meget troværdige. Dog skulle det vise sig at disse sider ikke altid var opdaterede. 9

11 3. Vigtige ændringer i den nye konkurslov De gamle regler i konkursloven blev kritiseret for deres utilstrækkelige hjælp til virksomheder i nød. Konkursrådet fik til opgave at udforme bestemmelser om rekonstruktion på en måde, så insolvente virksomheder, som er levedygtige, kunne videreføres, mens andre insolvente virksomheder hurtigere overgår til konkursbehandling. Der skulle kun opstilles generelle retningslinjer og rammer om rekonstruktion, så rekonstruktionsplanen kunne være tilpasset den konkrete virksomhed. Konkursrådet mente, at fortsættelse af aktiviteterne i midlertidigt insolvente virksomheder, ville være en fordel, ikke alene for skyldneren og fordringshaverne, men også for hele samfundet. 6 Jeg vil i dette kapitel gennemgå de ændringer i konkursloven, som blev indført med hensigt at videreføre de virksomheder, som midlertidigt har økonomiske vanskeligheder Tidsfrister I de nye regler om rekonstruktion fokuserer Konkursrådet meget på, at rekonstruktionsbehandlingen skal være påbegyndt med det samme, straks efter indledningen og ligeledes skal den være fremmet mest muligt. Den tidsmæssige ramme for en rekonstruktionsbehandling bør således på en side være rimelig, men på den anden side heller ikke længere end højst nødvendig. 7 For overskuelighedens skyld illustreres de tidsfrister som loven omtaler, i skemaet på næste side. Alle de afgivne tidsfrister er maksimale. Det forventes normalt at rekonstruktionsbehandlingen højst varer syv måneder. Da konkursloven ikke indeholder en tidsfrist, som skal være mellem møderne om afstemning af rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslag, så er der ikke noget til at forhindre at forslaget til rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget bliver fremlagt på 4-ugers mødet. Sådan var det tilfældet, jf. KPMG analysen, i 17 pct. af rekonstruktioner, hvor der var udarbejdet en plan. 8 Ifølge 11 e, stk. 5 kan 4-ugers mødet blive udsat op til 4 uger, hvis der ligger særlige grunde for det. Men denne mulighed bruges meget sjældent i praksis. 9 I 13 a, stk. 1 indførtes mulighed for at forlænge seks måneders fristen for fremlæggelse af rekonstruktionsforslaget til afstemning. Den kan 6 Bet.1512, s.55 7 Bet.1512, s KPMG analysen, s.20 9 KPMG analysen, s.10 10

12 højst forlænges to måneder ad gangen, dog højst 4 måneder i alt. Hvis vi tager de nævnte forlængelser i betrækning, så kan rekonstruktionsbehandlingen maksimalt vare ca. et år. Skema: Rekonstruktionens varighed De korte tidsfrister giver en udfordring til rekonstruktionsteamet. Men det er nødvendigt, hvis man vil redde virksomheden. Jo længere rekonstruktionen kører, jo større udgifter. Og de nødlidende virksomheder har allerede likviditetsproblemer i forvejen. Rekonstruktøren skal ikke alene tænke på virksomheden, men også på kreditorerne. Rekonstruktion skal jo forbedre kreditorernes stilling i forhold til konkurs. Derfor skal rekonstruktøren ikke forsætte arbejdet til fristens udløb, hvis han bliver i tvivl om rekonstruktionens gennemførlighed. Han skal altid informere skifteretten og fordringshaverne om det, jf. 11 f, stk. 2. Mere om tidsfrister og krav til materialet til kreditorerne vil blive behandlet i kapitel 4. 11

13 3.2. Kreditorer kan nu begære om rekonstruktionsbehandling Ifølge de nye regler fik fordringshaverne adgang til at begære rekonstruktionsbehandling, jf. 11, stk.1. Konkursrådet baserede denne bestemmelse på, at fordringshaverne kan indgive konkursbegæring, hvis de har krav mod skyldneren og skyldneren er insolvent, jf. 17, stk. 2 og 18. Så fordringshaverne skal have en mindre indgribende mulighed for at forsvare deres retlige interesse. Den anden grund er, at fordringshaverne kan indgive begæring om rekonstruktion, når skyldneren enten er bange for, ikke selv formår at starte rekonstruktion eller ikke ved om denne mulighed. Konkursrådet havde en forventning om, at indførelsen af sådan en regel ville forårsage en forøgelse af rekonstruktionsbehandlinger og i flere tilfælde ville indledningen af rekonstruktion blive fremrykket. Dette vil kunne bidrage til, at flere levedygtige virksomheder videreføres til gavn for såvel skyldnere som fordringshavere. 10 Hvis kreditor har en sikret fordring, som opfylder betingelser i 20, så er han afskåret fra at indgive en begæring. Virksomhedens ansatte kan kun indgive begæring om rekonstruktionsbehandling, hvis de har forfaldne løntilgodehavender Mere simple afstemningsregler Efter Konkursrådets opfattelse skulle afstemningsproceduren være mere enkel og gennemsigtig. De nye afstemningsregler skulle give mere indflydelse til de aktive fordringshaverne og gør det lettere at få forslaget vedtaget og nå konstruktive resultater. 11 e, stk. 2. Forslaget til rekonstruktionsplan er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshaverne stemmer imod og dette flertal repræsentere mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Begge betingelser i bestemmelsen skal være opfyldt for at afslå forslaget til rekonstruktionsplanen. Nå der skal stemmes for ændring til forslaget, så gælder her, modsat i ovenstående, betingelsen, at et flertal af fordringshaverne skal stemme for. Kreditorerne udlader i praksis meget tit at deltage på kreditormøde så tidlig i processen, hvis de er tilfredse med det materiale, de har fået. Derfor skulle bestemmelsen sikre, at en mindre gruppe af fordringshaverne ikke kunne stoppe rekonstruktionsbehandlingen eller ændre forslaget til rekonstruktionsplanen. Reglerne kan forstås således, at hvis der på kreditormøde deltager fordringshaverne, der repræsentere mindre end 25 pct. af det samlede kendte beløb, som giver stemmeret, eller fremmøder der ingen fordringshavere, som har stemmeret, så er forslaget til 10 Bet.1512, s Bet.1512, s.72 12

14 rekonstruktionsplanen vedtaget. Efter de nye regler stemmes der altid efter fordringernes beløb, og det kan nogle gange give problemer i starten af rekonstruktionsbehandlingen. Det kunne være vanskeligt at vurdere hvilke fordringer ville få dækning og i hvilken grad, hvis virksomheden går konkurs. Stemmeret bør kun afskæres, hvis det er en høj grad af sikkerhed at fordringen eller en del af fordringen vil opnå fuld eller ingen dækning i en eventuel konkurs. 12 I 13 d, stk. 2 og 3 er specificeret, hvilke fordringer har stemmeret. Når der stemmes om rekonstruktionsforslaget efter 13 d, så tages der alene fordringer, som er repræsenteret på mødet, i betragtning. Fordringshaverne kan blive repræsenteret på mødet ved en skriftlig fuldmagt. For eksempel kan rekonstruktøren optræde som fuldmægtig for fordringshaver. Fuldmagt kan også være givet til en anden fordringshaver, som deltager i mødet. Rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshavene stemmer imod. Hvis ingen stemmer på mødet eller hvis der er stemmelighed, så betragtes forslaget som vedtaget. 13 Skifteretten har ret, jf. 13 e, stk. 5, til at nægte at stadsfæste forslaget vedtaget, hvis vilkårene i rekonstruktionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling. Denne bestemmelse er som sikring for, at en gruppe af kreditorer ikke laver en aftale om at vedtage et urimeligt rekonstruktionsforslag. På den anden side kan der være risiko for at skyldneren laver en aftale med nogle kreditorer om at vedtage et for ham gunstig forslag. Et forbud for skyldnerens nærstående mod at have stemmeret, jf. 13 d, stk. 3, skulle formindske denne risiko. At de nye regler ikke stiller noget krav for, hvor mange kreditorer, som skal deltage på kreditormødet og at afstemningsresultat afgøres efter simpelt flertal af de på mødet repræsenteredes fordringer, skulle motivere kreditorerne til at være mere aktive Ingen krav om mindstedividende Det er Konkursrådets opfattelse, at kravet om mindstedividende i praksis kan være en barriere for konstruktive og fornuftige gældsordninger, som har tilslutning fra såvel skyldneren som et flertal af fordringshavere, idet konkurs vil være eneste udvej også i tilfælde, hvor kravet tilnærmelsesvist, men ikke helt kan indfries L199, s L199, s Bet.1512, s

15 Konkursrådet nævner fire grunde, hvorfor reglerne om mindstedividende efter den gamle KL 161 ikke skulle videreføres i den nye konkurslov: 1. Ifølge den gamle KL 161 kan kravet om minimum 10 pct. af dividende fraviges, hvis der foreligger ganske særlige grunde, eller fordringshaverne samtykke deri. 2. Der forventes ikke at skyldneren vil fremskynde begæring om rekonstruktion på grund af mindstedividende. 3. Fordringshaverne kan altid stemme imod forslaget, hvis de tænker at dividende er utilstrækkelig. 4. Rekonstruktøren og tillidsmanden skal afgive erklæringer om rekonstruktionsplanens gennemførlighed og rekonstruktionsforslagets rimmelighed. 15 Da bestemmelsen i 10 a ikke indeholder krav om mindstedividende, kan der komme situationer, hvor akkorddividende bliver 0 pct Afsættelse af skyldneren som leder Efter de nye regler kan skyldneren fratages rådighed over virksomheden. Det er Konkursrådets opfattelse at hvis der ikke foreligger et samtykke fra virksomhedens ledelse, kan der ikke forventes et konstruktivt samarbejde fra deres side. Loven skelner mellem personligt hæftende skyldner og et aktie- eller anpartsselskab mv., når vi snakker om begæring fra fordringshaver, hvor skyldneren ikke giver et samtykke. Kun en skyldner, som ikke hæfter personligt kan tvinges til at starte en rekonstruktion. I sådan tilfælde, for at sikre en effektiv rekonstruktionsbehandling, bestemmer skifteretten, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, jf. 11 a, stk. 3. Konkursrådet mener, at rekonstruktøren skulle have en mulighed for at overtage ledelsen af virksomheden også i de tilfælde, hvor skyldneren samtykker i rekonstruktionsbehandling eller selv har indgivet begæring om rekonstruktion. Denne mulighed er anført i 12 a, stk.1. Der behøver ikke at være nogen bestemt grund til en ledelsesovertagelse. Det afgørende er fordringshavernes ønsker. Hvis fordringshaverne ikke har tillid til virksomhedsledelsen, vil de blive bange for at muligheden for at afdække deres krav kan blive forringet og en sådan holdning fra fordringshavernes side vil resultere i virksomhedens konkurs. Det kunne ske i en situation, hvor rekonstruktøren og/eller fordringshaverne er i tvivl om ledelsens forretningsmæssige evner, er 15 Bet.1512, s

16 bange for at ledelsen ikke vil samarbejde loyalt, eller måske vil modarbejde rekonstruktionsarbejdet eller hvor ledelsen ikke accepterer rekonstruktionsplanen eller rekonstruktionsforslaget. Formålet med denne bestemmelse er at hjælpe med at redde virksomheden til gavn for samfundet. Alternativet til det vil være at skyldneren undergår konkursbehandling, jf. 15, stk. 1, nr Rekonstruktørens overtagelse af ledelsen er en meget vigtigt beslutning, derfor kan én enkelt små kreditor ikke indgive en begæring om det. Ifølge 12 a, stk. 1, gælder at Rekonstruktøren eller fordringshaverne, der tilsammen repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation giver stemmeret, jf. 13 d, stk. 2-4, kan fremsætte begæring om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomhed. Denne begæring kan tidligst behandles på 4-ugers mødet, jf. 12 a, stk. 2, 3. pkt. Bagefter kan en begæring om ledelsens overtagelse, jf. 12 a, stk. 2, 2. pkt., behandles på et hvilket som helst møde i skifteretten, hvor skyldneren, fordringshaverne og rekonstruktøren er indkaldt. Rekonstruktøren eller fordringshaverne, den som indgav begæring, kan tilbagekalde den, så længe skifteretten endnu ikke har truffet en beslutning. 17 Fordringshaverne har en betydelig indflydelse, når der skal bestemmes om ledelsens overtagelse. Fordringshaverne kan indgive en begæring om overtagelse af ledelsen og de skal tage stilling til begæringen efter afstemningsregler i 13 d. Der kan forekomme situationer, hvor man ikke kan vente med at træffe beslutning om at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Derfor har Konkursrådet indført mulighed for foreløbig overtagelse af ledelsen, jf. 12 b, hvis der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendele til skade for fordringshaverne. Der gælder ikke det samme krav som efter 12 a. Der kan rekonstruktøren, en fordringshaver eller skyldneren selv anmode om foreløbig overtagelse af ledelsen eller skifteretten kan træffe en beslutning på egen hånd. Så vidt muligt inden 2 uger, dog tidligst på 4-ugers mødet, skal der tages stilling til om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen skal opretholdes, jf. 12 b, stk. 3. I praksis kan der forventes, at den foreløbige ledelses overtagelse bliver erstattet med en varig ledelses overtagelse efter 12 a. Reglen om varig eller foreløbig ledelsens overtagelse gælder for aktie- og anpartsselskaber og andre sammenslutninger, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser. Beslutningen om, at rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden, bør ikke indebære en ændring af de formelle selskabsretlige ledelsesorganer hos skyldneren, men alene, at disse organer, så længe beslutningen varer, ikke er kompetente til at råde på skyldnerens vegne Bet.1512, s Konkursloven med kommentarer, s Bet.1512, s

17 Efter denne beslutningen ophører, jf. 15 a, eller på andre grunde, genindtræder den tidligere virksomhedsledelse automatisk. I lovforarbejderne blev der ikke indført hjemmel til at en gennemført ledelses overtagelse, jf. 12 a, kunne bortfalde før rekonstruktionsbehandlingen ophører. 19 Om rekonstruktørens rettigheder, pligter og ansvar i rolle, som virksomheds ledelse, henvises til kapitel 4. Hvilken indflydelse har den indførte bestemmelse, at rekonstruktøren kan overtage virksomhedsledelsen, på skyldneren og fordringshaverne? Hvis vi ser det fra fordringshavernes side, så skulle denne mulighed forøge antallet af begæringer om rekonstruktion. Fordringshaverne kan forvente at få bedre dækket deres krav i en rekonstruktion end i en konkurs. Så de virksomheder, som har en inkompetent ledelse, kan få en chance. Skyldneren vil omvendt være bange for at indgive begæring om rekonstruktionsbehandling, da det vil være en risiko i hele rekonstruktionsforløbet at rekonstruktøren kan overtage ledelsen, foreløbigt eller varigt. Af denne grund vil nogle skyldnere måske foretrække udenretlig rekonstruktion Gensidigt bebyrdende aftaler De nye regler giver mulighed for at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler under rekonstruktion. Det er skyldneren selv, som viderefører aftaler, men med rekonstruktørens samtykke. Ifølge forarbejderne til 12 o, kan rekonstruktøren afgive samtykke skriftligt eller mundtligt. Men i praksis forventes at medkontrahenter ville have rekonstruktørens skriftlige samtykke som dokument, for at sikre sig at deres krav i henhold til den gensidigt bebyrdende aftale omfattes af 94, jf. 12 p, stk. 1. Det eneste krav til rekonstruktørens samtykke er at den skal være utvetydig. 20 Skyldneren fik endvidere mulighed for at videreføre allerede ophævede aftaler, jf. 12 o, stk. 1, 2. pkt. Men her skal være opfyldt to betingelser. For det første, aftalen skulle være ophævet inden for de seneste fire uger. Det betyder at skyldneren mister adgang til at videreføre aftalen fire uger efter ophævelsen. For det andet, årsagen til at hæve aftalen skulle være skyldnerens forsinkelse med egen ydelse. Som ydelse forstås her betaling, levering af varer eller tjenesteydelser. Yderligere er der en udtagelse. Ophævet aftaler kan ikke videreføres, hvis medkontrahenten allerede har indrettet sig på at aftalen er ophævet. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis medkontrahenten har taget en lejet genstand eller en genstand, der var solgt med ejendomsforbehold, tilbage fra skyldneren, eller har 19 Rekonstruktion - Teori og Praksis, s Konkursloven med kommentarer, s

18 fået udsat skyldneren af et lejemål. Tilsvarende gælder, hvis medkontrahenten efter ophævelsen har disponeret over sin ydelse til fordel for tredjemand, eller hvis medkontrahenten har bestilt den samme ydelse som den, skyldneren skulle præstere, fra en anden leverandør eller indrettet sig på at klare sig uden den pågældende ydelse. 21 Det er skyldneren med rekonstruktøren, der bestemmer hvilke aftaler, som videreføres. Medkontrahenten har ikke sådan en ret. Men, jf. 12 o, stk. 3, 1. pkt., kan medkontrahenten forlange, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om en gensidigt bebyrdende aftale skal videreføres. Normalt forventes der at skyldneren skal give svar inden en uge. Men hvis der er tale om f.eks. letfordærvelige varer, så skal svaret afgives hurtigere. Desuden at skyldneren kan videreføre de aftaler, han er interesseret i, fik han også mulighed for at opsige de dårlige aftaler, jf. 12 t, stk.1, med sædvanlig eller rimelig varsel. Det er ligegyldigt, hvis et længere opsigelsesvarsel blev aftalt. 22 Der kan opsiges både allerede videreført og ikke videreført aftaler om et vedvarende retsforhold. Allerede videreførte aftaler kan altid opsiges med en måneds varsel, jf. 12 o, stk. 4. Hvis der i aftalen blev aftalt en kortere opsigelsesperiode, så gælder den. Betingelser i 12 t gælder normalt ikke for aftaler om finansiel leasing. I tilfælde hvor skyldneren ville afbryde sådan en aftale, skulle medkontrahenten få erstattet hans fulde tab. 23 Den fire ugers tidsfrist for at videreføre en allerede ophævet aftale skulle fremme skyldneren til at begære om rekonstruktion, hvis en eller flere vigtige gensidigt bebyrdende aftaler bliver ophævet eller skyldneren har misligholdt dem. Bestemmelsen at skyldneren kan videreføre ønskede aftaler, især de misligholdte, og ophæve de byrdefulde, giver en bedre chance for en vellykket rekonstruktion og stiller skyldneren bedre bagefter. Hvis skyldneren for nylig skulle tiltræde en aftale eller finde en anden medkontrahent, vil han ikke få så gunstige betingelser, som han havde iht. aftalen, der var indgået forud for rekonstruktionens indledning. De nye regler giver én den fornemmelse, at videreførelse af levedygtige virksomhed gå forud for den enkelte medkontrahents interesse. Muligheden for at vælge mellem aftalerne og tvunget videreførelse af dem er meget vigtig, når vi snakke om virksomhedsoverdragelse. 21 L199, s Undtaget når længere varsel er sikret ved tinglysning eller anden lignende registrering, jf. 12 t, stk. 1, 2. pkt. 23 Konkursloven med kommentarer, s

19 3.7. Virksomhedsoverdragelse Som noget nyt, kom der, jf. 12, stk. 2, at virksomhedsoverdragelse må alene ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten. Desuden kan virksomhedsoverdragelse indgå som det eneste element i en rekonstruktion, jf. 10. Virksomhedsoverdragelses definition er angivet i 10 b: En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Bestemmelsen giver mulighed for at udvælge og videreføre de sunde dele af virksomheden. Fra definitionen fremgår at ikke ethvert salg af skyldneres aktiver kan klassificeres som en virksomhedsoverdragelse. Hvis det er tilfældet, så kan salget af aktiverne gennemføres med rekonstruktørens samtykke, jf. 12, stk. 1. Mulighed for et tvunget debitorskifte letter virksomhedsoverdragelsen. Hvis der overdrages gensidigt bebyrdende aftaler, der er videreført efter 12 o, så indtræder erhververen i aftalerne uden medkontrahentens samtykke, jf. 14 c, stk. 2. Medkontrahenten kan dog afslå overdragelsen, hvis aftalen er afhængig af skyldnerens fysiske person og skyldneren efterfølgende ikke tilknyttes virksomheden til varetagelse af de pågældende arbejder. 24 Hvis der overdrages pantsatte aktiver, der blev bindende vurderet af skifteretten, så, jf. 14 c, stk. 4, overgår skyldnerens hæftelse for pantegæld inden for vurderingen til erhververen uden panthaverens samtykke. Her vil vi dog ikke analysere bindende vurdering af pantsatte aktiver, da emnet bliver uddybet i afsnit 3.9. Virksomhedsoverdragelse gennemført efter reglerne i konkursloven kan ikke omstødes, jf. 14 c, stk. 1, medmindre rekonstruktion bliver ophævet, jf. 14 e, stk. 3, nr. 3. De indførte regler om en virksomhedsoverdragelse viser at kreditorerne fik en bestemmende indflydelse i rekonstruktionsbehandling Rekonstruktion kan ikke anvendes til afvikling Efter konkursrådets opfattelse kan afvikling af virksomheden ikke ske som led i en rekonstruktion. En rekonstruktionsbehandling bør således altid føre til, at virksomheden enten rekonstrueres, og at virksomhedsdriften fortsættes under en eller anden form, eller at rekonstruktion ikke er muligt, og at virksomheden derfor overgår til konkursbehandling, medmindre skyldneren er solvent Danske revisorer nr , s.9 25 Bet.1512, s.59 18

20 Fra 10 og 10 a fremgår det, at likvidationsakkord ikke kan indgå i rekonstruktion som et selvstændigt element. Afvikling kan kun ske i tilknytning til, at der arbejdes på tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse. Bestemmelsen i 10 a, stk. 1, 3. pkt. giver mulighed for afvikling af virksomheden, og omfatter også en likvidationsakkord, som ikke nødvendigvis frigør skyldneren for den del af gælden, som ikke dækkes af realiseret aktivernes værdi. Likvidationsakkord under rekonstruktion skal gå ud på procentvis nedskrivelse af gælden og ikke blot uddeling af aktiverne. Ved virksomhedens likvidation skal gennemføres en tvangsakkord indeholdende en bestemt mindsteprocent, der skal udloddes til fordringshaverne. I alle tilfælde vil skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke dækkes af likvidation, henholdsvis den del, der ligger ud over den minimumsdividende. 26 Det er skyldneren eller tredjemand, som skal supplere betaling gennem aktiverne, hvis den ikke dækker den minimumsdividende Bindende vurdering af pantsatte aktiver Efter de nye regler indføres der mulighed for bindende vurdering af pantsatte aktiver ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen. Efter Konkursrådets opfattelse, vil en sådan bestemmelse beskytte pantehavernes fordringer, og samtidigt, i tilfælde af at en del af deres fordring ikke ville blive dækket af pant, ligestille dem med andre usikrede fordringshavere. 27 Efter 12 e kan skifteretten give bindende vurdering af et eller flere af skyldenerens pantsætte aktiver. Det skal være skyldneren selv, som begærer det. Modsætningsvis burde det være logisk at kreditorerne ikke kan begære om vurdering af pantsatte aktiver. Skifteretten fastsætter aktivernes værdi efter tillidsmandens vurdering. Dog har pantehaverne ret til at udtale sig om tillidsmandens vurdering. Denne bindende værdi af pantsat aktiv kan bruges, når skyldneren vil udskille aktiv fra et pant uden samtykke fra fordringshaveren, jf. 12 d, stk. 2, nr. 2. Der skal være opfyldt den betingelse, at før udskillelsen skal panthaveren modtage fyldestgørelse, i det omfang pantehavernes panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet. Også bindende vurdering, jf. 12 e, er relevant, hvis rekonstruktionsforslaget indeholder tvangsakkord. Tvangsakkord omfatter den del af pantefordring, som ikke dækkes af pantet, jf. 10 a, stk. 2, nr. 2. Hvis et bindende vurderet aktiv overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, så hæfter erhververen for pantegæld, som ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet, jf. 14 c, stk Konkursloven med kommentarer, s Bet.1512, s

21 Som vi ser fra ovenstående, bruges bindende vurdering af pantsatte aktiver af hensyn til tvangsakkord, udskillelse af pantet eller skyldnerskifte. Den fastsatte værdi af et pantsat aktiv har relevans i forhold til, når der skal besluttes hvor stor stemmeret, fordringen giver til fordringshaveren. Der stemmes altid efter fordringernes beløb, jf. 13 d, stk. 2, og, jf. 120, stk. 2, har fordringshavere kun stemmeret for den usikrede del af fordringen. Så man kan sige, at for tvunget nedskrivning af pantesikkerhed får pantehaveren stemmeret ved afstemning om rekonstruktionsforslaget. Den allerede foretaget bindende vurdering af aktiverne kan bruges i tilfælde, hvor skyldneren skal betale løbende ydelse på pantefordringer. Hvis det viser sig, at pantefordringen ikke er fuldt dækket af pantet, så skal skyldneren, jf. 12 c, stk. 5, kun betale en forholdsmæssig del af de løbende ydelser. Der skal ikke betales løbende ydelser, i det omfang pantefordringen efter skifterettens skøn ikke dækkes af pantet. 28 Bindende vurdering efter 12 e gælder også i forhold til 12 f, stk. 2. Skyldneren kan kræve, at panthaveren betaler vurderingsomkostninger, hvis de ikke dækkes af den ubehæftede del af det pantsatte aktiv. Denne bestemmelse gælder i tilfælde, hvor der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, som indeholder tvangsakkord. Skyldneren kan også begære om enkeltvis vurdering af aktiver, som har været vurderet samlet, jf. 12 e, stk. 2, 2. pkt. Sådan en vurdering kan foretages, hvis vurderingsomkostningerne ikke vil blive uforholdsmæssige. Ved afgørelsen af, om omkostningerne ved enkeltvis vurdering vil være uforholdsmæssige, skal der navnlig lægges vægt på, om omkostningerne ved vurderingen kan forventes at overstige værdien af det pantsatte aktiv. 29 Denne bestemmelse giver mulighed for skyldneren at vurdere en del af varelager, som er omfattet af virksomhedspant og udskille den mod kompensation, jf. 12 d, stk. 2, nr. 2. Sådan kan skyldneren slippe for at betale pantehaveren for det hele varelager. Det kan ske, at værdien af aktivet ændrer sig væsentligt. I almindelighed er en ændring af aktivets værdi væsentlig, hvis ændringen er på 10 pct. Også en større beløbsmæssig ændring kan betragtes som betydelig. 30 I sådan tilfælde kan skyldneren, rekonstruktøren eller en fordringshaver begære skifteretten om ændring af fastsat værdi. Skyldneren vil normalt indgive begæring, hvis aktivets værdi er faldet, en fordringshaver vil handle, når det modsatte er tilfældet, dvs. aktivets værdi er steget. Der kan ikke begæres om ændring af bindende aktivets værdi, efter det bliver realiseret. Hvis 28 Konkursloven med kommentarer, s L199, s Konkursloven med kommentarer, s

22 skyldneren eller en fordringshaver er uenig med vurderingen på grund af at den er forkert, kan de indgive anke til landsretten om skifterettens afgørelse. Skyldneren kan ikke bindende vurdere alle aktiver, som han vil. I 12 e, stk. 1 er anført specifikation af undtagelser. I praksis er mulighed for bindende vurdering således begrænset til biler, løsøre, bortset fra det nævnte tilbehørspant m.v. samt aktiver, der kan virksomhedspantsættes, bortset fra fordringer. 31 Bindende vurdering af aktiverne gælder kun i rekonstruktion. Hvis rekonstruktionsforslaget, indeholdende virksomhedsoverdragelse, ikke bliver stadsfæstet af skifteretten og virksomheden efterfølgende overgår til konkursbehandling, så kan konkursboet ikke henholde sig til den bindende vurdering af aktivet i forhold til pantehaverne. Det samme gælder for bindende vurdering af aktiverne, som ikke blev omfattet af virksomhedsoverdragelsen, der blev stadsfæstet af skifteretten Omstødelse Når skyldneren indtræder i rekonstruktionsbehandling, er der ikke nogen vej tilbage, jf. 11, stk. 6. Rekonstruktion skal ophøre gennem akkord, ellers tages skyldnerens bo under konkursbehandling, jf. 15, stk. 3. Den eneste udtagelse er, hvis skyldneren bliver solvent. Denne bestemmelse gav mulighed for at omstødelse kan gøres gældende allerede fra rekonstruktionsbehandlingens indledning. Formålet med at skabe adgang til omstødelse, er at forhindre at fordringshaverne på denne grund indgiver begæring af konkurs i stedet for at forsøge rekonstruktion. 33 Omstødelse kan kun ske til fordel for kreditorerne, ikke til fordel for skyldneren. 34 Det betyder at omstødelsen er betinget af, om der foreligger et tab for fordringshaverne. Derfor kan der ikke foretages omstødelse over en fordringshaver, hvis krav vil skulle dækkes fuld ud i rekonstruktionen. Som noget nyt kan omstødelse ske i fuldt omfang, når rekonstruktionen indeholder en tvangsakkord. I sådan tilfælde kan skyldneren gennemføre omstødelseskrav med det samme og vente med at betale akkorddividenden til efter rekonstruktionsforslagets stadfæstelse. 35 Det hjælper lidt på skyldnerens likviditet. I praksis er denne bestemmelse meget aktuel i tilfælde, hvor fordringshaverne sælger retten til at gøre et omstødelseskrav gældende til tredjemand, jf. 12 j, stk. 31 Rekonstruktion - Teori og praksis, s Rekonstruktion - Teori og praksis, s Bet.1512, s Konkursloven med kommentarer, s Rekonstruktion - Teori og praksis, s

23 3. Erhververen skal indbetale salgssummen til rekonstruktøren, som fordeler beløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktion, medmindre andet er bestemt ved beslutning af salget, jf. 12 m. Hvis et salg gennemføres meget tidligt i rekonstruktionsprocessen, så kan der tages beslutning om at bruge provenuet af salget til finansiering af rekonstruktionens gennemførelse. Ellers har rekonstruktøren pligt til at sikre, at reglerne for hvordan provenuet skal fordeles opfylder ligelighedsprincip efter 10 c og indgår i rekonstruktionsforslaget. 36 Rekonstruktøren skal sammen med tillidsmanden i deres redegørelse til rekonstruktionsforslaget oplyse om mulige omstødelige dispositioner, jf. 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c. Rekonstruktøren bør give oplysninger om mulige omstødelige dispositioner, gerne på et tidligere tidspunkt, nemlig sammen med rekonstruktionsplanen, hvis han mener at der må gennemføres omstødelsessager, som kan fremskaffe den nødvendige likviditet. 37 På baggrund af de oplysninger træffer fordringshaverne beslutning om der skal anlægges en omstødelsessag ved de almindelige domstole, jf. 12 j, stk. 1. Skifteretten kan ikke behandle et sådan søgsmål, men den har ret at afgøre på hvilken måde ellers omstødelse skal gennemføres. Eksempelvis kan skyldneren blive bemyndiget til at gøre omstødelsesretten gældende ved modregning. 38 Der skal ikke anlægges nogen omstødelsessag vedrørende sikkerhedsrettigheder omfattet af 71, navnlig udlæggene foretaget senere end tre måneder før fristdagen, da de bortfalder automatisk ved indledning af rekonstruktionsbehandling, jf. 12 j, stk. 2. Det er kun stemmeberettiget fordringshaver, der kan stille forslag om omstødelse, jf. 12 k, stk. 1. Forslaget kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt under rekonstruktionsbehandlingen, men senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Afstemningsreglerne er de samme som ved vedtagelsen af rekonstruktionsforslaget, men der er en undtagelse. Der skal i det mindste være en fordringshaver, som stemmer for forslaget. Grunden til denne undtagelse er, at der skal være nogen, som hæfter for omkostningerne ved sagen. Hvis der er flere fordringshaverne, som stemte for, så hæfter de efter 12 k, stk. 2 solidarisk, men i forhold til størrelsen af deres krav mod skyldneren. I tilfælde af at forslaget om omstødelse ikke bliver vedtaget, kan enhver stemmeberettiget fordringshaver anlægge omstødelsessag. Den pågældende skal informere skifteretten om beslutningen senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Skifteretten kan dog forbyde det, hvis anlæggelse af sagen ville være i strid mod fordringshavernes fælles interesser, jf. 12 k, stk. 4. I praksis kan en fordringshaver kun anlægge en omstødelsessag 36 L199, s Insolvensret - Rekonstruktion, s Konkursloven med kommentarer, s

24 selv, hvis der stadsfæstes et rekonstruktionsforslag, som indeholder en tvangsakkord. 39 Det kan forventes, at en fordringshaver kun vil føre de sager, hvor der er en stor sandsynlighed for at vinde. Grunden til det er, at fordringshaveren alene bærer risikoen for sagsomkostninger i tilfælde af tab og skal dele provenuet med de øvrige fordringshavere, hvis han vinder sagen. Hvis der skal anlægges omstødelsessag, så kan det gøres indtil fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør, jf. 12 k, stk. 5. Her vil jeg ikke omtale ændringen om inddragelse af rekonstruktør og tillidsmand i processen, da dette emne bliver behandlet i kapitel Rekonstruktion - Teori og praksis, s

25 4. Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver og pligter ifølge den nye lov 4.1. Beskikkelse af rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand Ifølge de nye regler i Konkursloven kan en begæring om rekonstruktionsbehandling være indgivet af skyldneren selv eller af fordringshaveren. Men det er ligegyldigt hvem af dem, der begærer om rekonstruktion. Begæringen skal, jf. 11, stk. 2, indeholde forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand, samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil og opfylder betingelserne i 238. Skifteretten er ikke bundet af det indstillede forslag. Det er ingen tvivl om at rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand har en meget vigtig rolle i rekonstruktionsbehandlingen. De starter begge med rekonstruktionsbehandlingens indledning og medvirker hele vej igennem rekonstruktionen. 11 g understreger at rekonstruktionsbehandling ikke kan foregå uden de vigtige rekonstruktionsaktører. Vi vil starte med at undersøge hvem, der kan undertage hvervet som henholdsvis rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand, samt hvilke forventninger og krav der blev stillet til dem i den nye konkurslov. Hvervene som rekonstruktør og tillidsmand er personlige hverv. Derfor kan et firma ikke beskikkes til nogen af rollerne. Det skal være enkelte personer, der indgives i begæringen til skifteretten. 238, stk. 1 indebærer at en person ikke må handle som rekonstruktør og tillidsmand, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesser i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Karantæne reglerne i st. 5 afskærer den generalforsamlingsvalgte revisor fra at påtage sig tillidsmandens opgave. Samtidig er alle andre revisorer og rådgivere, der i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning har virket som revisor eller forretningsmæssig rådgiver ligeledes udelukket. Der er ikke tilsvarende strikse regler for at skyldnerens tidligere advokat, rådgiver eller repræsentant ikke kan være rekonstruktør. Skifteretten vil dog ofte have en forventning om at nogle af fordringshaverne vil udvise manglende tillid til sådan en rekonstruktør, og vil derfor afstå fra at beskikke denne potentielle kandidat. Dog vil det være helt udelukket at beskikke en person, hvis rådgivning eller andre handlinger har ledt til denne redelighed i skylderens økonomi, så virksomheden skal rekonstrueres Rekonstruktion - Teori og praksis, s