Familieorienteret alkoholbehandling



Relaterede dokumenter
Familie-orienteret alkoholbehandling

LUA når alkoholopvækst bliver en styrke

Familieorienteret alkoholbehandling

Hva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt. v. Helle Lindgaard

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

Barn og unge fra rus-familier - og andre utsatte positioner

Familier med alkoholproblemer!

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

Projekt: Evaluering af Landsforeningen Lænkens tilbud til unge fra familier med alkoholproblemer VBA-kurset samt LUA (Lænkens Unge- Ambassadører)

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Den professionelle børnesamtale

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

Blodets Bånd Hvad er problemet?

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

Jeg vil gerne tale om min sorg

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Behandling af børn, unge og deres familier

Familieorienteret Rusmiddelbehandling. Tina Rathje, Center for Rusmiddelbehandling København

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

TUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Børn i familier med alkoholproblemer

FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Før du kan blive til noget, må du først blive til nogen!

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Et stykke vanskeligt arbejde

Støtte til psykisk sårbare elever

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen

Veteran kom helt hjem

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Transkript:

Familieorienteret alkoholbehandling - Viden og evidens om god behandling v. Helle Lindgaard

Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! Helle Lindgaard

Program Hvad er god behandling viden og evidens: Hvad er problemet og hvad er der så brug for? Hvad ved vi om god behandling fra forskning og evidens? Hvad er det så, der virker aktive elementer og nonspecifikke faktorer Forudsætning for god behandling Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer: Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Kbh, Sundhedsstyrelsen. www.hellelindgaard.dk

Alkoholbehandlingen i Danmark Hvad er problemet og hvad er der brug for?

Hvad er problemet og hvad er der brug for? Vi har brug for at optimere og kvalitetssikre vores alkoholbehandling - få flere i behandling og tidligere - og det skal virke, også på lang sigt!

Hvad er problemet og hvad er der brug for? Vi har brug for at optimere og kvalitetssikre vores alkoholbehandling - få flere i behandling og tidligere - og det skal virke, også på lang sigt! Vi har ganske mange familier/børn, der har det svært og tager skade som følge af en fars/mors/partners alkoholbrug - som vi har brug for at få øje på - og give den rigtige hjælp, også forebyggende!

Og det kan vi! Med familieorienteret alkoholbehandling ( og så liige noget mere )

Relationen er det afgørende - Hænder at holde i at gå sammen og i samme retning!

Familien med alkoholproblemer Konsekvenser

Hele familien påvirkes Centrering Alkohol bliver det organiserende princip Alkohol definerer familiens måde at være familie på (ikke familiens værdier, ikke barnets tarv/behov)

Implikationer for praksis Hele familien har brug for hjælp Familien er en del af problemstillingen/helingen Familien er vigtig for motivation til/fastholdelse af forandring Familien bør inddrages i behandlingen Helt eller delvist, direkte eller indirekte Helle Lindgaard

Den drikkende

Den drikkende Hjerneforandringer Som over tid også ses, når der ikke er aktivt misbrug Men som kan heles

Implikationer for praksis Den drikkende har brug for hjælp til erkendelse/start i behandling en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver ro, tryghed og støtte en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver tid vigtigt at samarbejde med familien

Den ikke-drikkende forælder

Den ikke-drikkende forælder Ofte mindst ligeså belastet som den drikkende part nogle gange mere! Depression, angst, selvmordsadfærd Koncentrations- og hukommelsesbesvær Psykosomatik, hyppige smerter i væsentlig grad (hoved-, mavepine, muskelsmerter) Kontrol-tab og vredesudbrud Lavt selvværd, skyld Eget misbrug

Implikationer for praksis Den ikke-drikkende bør kunne få hjælp til egne problemer! Også uafhængigt af den drikkendes erkendelse og deltagelse!

Forældrenes parforhold påvirkes

Forældrenes parforhold påvirkes Mere utilfredshed, ustabilitet, konflikt Mere vold, psykiske og seksuelle overgreb (5-7 x mere) Ringe kommunikations- og problemløsningsstrategier Løgne, bedrag og svigt Flere skilsmisser

Forældre/omsorgs-funktionen påvirkes

Forældre/omsorgs-funktionen påvirkes Manglende overskud, overblik, nærvær, empati, rummelighed: Uforudsigelig, utilstrækkelig, omvendt Omsorgssvigt (følelsesmæssigt/fysisk) Overgreb (voldelige/psykiske/seksuelle)

Implikationer for praksis Begge forældre, parforhold og omsorgsfunktion påvirkes Går ikke nødvendigvis over med alkoholophør Parforholdets kvalitet påvirker behandlingen Der må arbejdes med såvel parforhold som forældre-funktion/omsorg

Konsekvenser for børn

Det er ikke sjovt at være barn i en knust familie, det er ikke sjovt at ha et medlem i familien som drikker, for det ødelægger alt! og til sidst orker man ikke at kæmpe for, at sin hverdag skal hænge sammen på en god måde for du har ingen håb tilbage (dreng, 11 år)

Børnenes opvækstvilkår 50 40 30 20 alkohol-børn kontrolgr. 10 0 sui/foæ død/foæ vold/fa fys-afst sex-ovg skilt anb.

Børnenes problemfelt -udviklingsforstyrrelser Psykisk funktionsniveau/psykopatologi Sociale-/adfærdsforstyrrelser Kognitiv udvikling/skolegang Fysiske/psykosomatiske problemer Medfødte alkoholskader/fas Tidlige skader i tilknytning mentalisering

Problemfeltet børn/unge Tilknytning: Identitet, empati, følelsesregulering Generelt lavt selvværd Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd Hyperaktivitet, impulsstyret, koncentrationsbesvær Søvnproblemer, mareridt Psykosomatik (mavepine, hovedpine etc.) Livs- og problem-mestring Misbrugsproblemer Isolation og ensomhed ift. venner/fritidsaktiviteter Afvigende adfærd Kriminalitet, vold, bander og lign. Forstyrret skolegang/uddannelse Tidlig voksenadfærd (parforhold, bolig, forældreskab)

Skader som kan følge børnene resten af deres liv!

Børnenes trivsel som voksne 40 35 30 25 20 15 10 5 0 psyk misb selvm spise vold skilt Voksne børn kontrolgr.

Og i øvrigt også til næste generation! Helle Lindgaard

Forældre-rollen Det er svært at give sit barn den nødvendige indlevelse og beskyttelse, når man hverken er blevet forstået eller beskyttet selv.! (voksen kvinde) Helle Lindgaard

Skader som kunne have været forebygget!

Modstandsdygtighed/resiliens den sociale arv kan brydes Mindst halvdelen får på et eller andet tidspunkt problemer Resten får ingen/få problemer og kan betegnes modstandsdygtige Der findes mellemliggende beskyttelses-faktorer, der kan forebygge problem-udvikling

Forældre og børn er hinandens vigtigste kort - gensidig motivation til udvikling

Implikationer for praksis Børn påvirkes direkte og indirekte, også ind i voksenalder Der bør arbejdes med børnenes trivsel Indirekte via forældrene Evt. direkte via børnene Forebyggelse såvel som behandling

Konklusion Der er altså al mulig grund til, at hele familien inddrages! - Ikke mindst ift børnene, hvor der er et særligt forebyggelsesperspektiv

Afspejles også i evidensen, der viser, at familieorienteret alkoholbehandling virker og er noget af det mest effektive for alle parter

Hvad ved vi om god behandling til familier med alkoholproblemer?

I stedet for at tilbyde en stok så tilbyd hænder at holde i

Familie-orienteret alkoholbehandling Forebyggelse Iværksætte/motivere til forandring Behandling Efterbehandling: fastholde forandring/udvikling Helle Lindgaard

Familie-orienteret alkoholbehandling Forebyggelse Iværksætte/motivere til forandring Behandling Efterbehandling: fastholde forandring/udvikling Helle Lindgaard

Evidensen - NKR Iværksættelse af forandring CRAFT forandring via familien Behandling Kognitiv, adfærdsterapeutisk parterapi Helle Lindgaard

CRAFT Community Reinforcement and Family Training Familien lærer at: skabe erkendelse hos den drikkende, afdække årsager/ambivalens motivere til behandling/adfærdsændring bidrage til den gode behandling/forandring støtte afholdenhed/ny adfærd NB:! Ikke som set i TV2/Ultimatum! Helle Lindgaard

Kognitiv, adfærdsterapeutisk parterapi (APT) Effekt på: Alkohol Parforhold Vold Børn Dobbelt-belastede Helle Lindgaard

Kognitiv, adfærdsterapeutisk par-terapi (APT) Parret sammen i behandling, 12-20 x, ugentligt Alkohol-fokus, alkoholbehandling Relations-fokus Rigtig omsorg? Kommunikation, anerkendelse Mestring Fælles mål/fremtid, fælles sunde aktiviterer, fælles tilbagefalds-strategier Evt. Forældre-rådgivning modul Helle Lindgaard

Øvrige familie/relationsmetoder - endnu ringe dokumentation Div. Familieterapi-metoder (ex. Family recovery project ) Div. Integrative tilgange (ex. Systemic Reflective Practice ) Div. Netværks-terapier Helle Lindgaard

Familie-orienterede metoder til unge med misbrug Multi-dimensional Family Therapy Brief Strategic Family Therapy Multi-systemisk familie terapi M.v. Helle Lindgaard

Metoder fra psykiatrien Family talk intervention / Let s talk about the children (Solantaus/Beardslee, familier med depressive forældre) Keeping families strong (Riley/Beardslee, familier med depressive forældre) Triple P ( positive parenting program, dysfunktionelle familier) McFarlanes flerfamiliegrupper (unge med skizofreni) Helle Lindgaard

Metoder til børn/unge i familier med alkoholproblemer Div. behandlingsorienterede gruppeforløb (ex. Betty Fords Childrens program ) ofte sideløbende med forældrenes behandling! Div. skolebaserede forebyggelsesprogrammer (ex. SMAAP, STAR, generelt/risiko-børn) Helle Lindgaard

Familieorienteret alkoholbehandling Hvad er det så, der virker? Aktive/effektive elementer fælles for de effektive familieorienterede behandlingsmetoder Helle Lindgaard

Familieorienteret alkoholbehandling - aktive/effektive elementer Motiverende samtale (motivation/ambivalens) Psykoedukation (undervisning, træning og hjemmeopgaver) Multi-par behandling (genkendelig og spejling) Narrative teknikker (re-framing, eksternalisering) Arbejdet med uhensigtsmæssige tanker (også identitet og selvopfattelse) Arbejde m. uhensigtsmæssig adfærd (mestring, affektregulering, forsvarsstrategier alkohol/liv) Fokus på nutid, mindre fortid/fremtid

Familieorienteret misbrugsbehandling aktive/effektive elementer (Re-)etablering af familieritualer og rutiner, roller og alliancer Kommunikation (aktiv lytning, direkte udtryk af følelser) Anerkendende tilgang: Genkende og belønne ønsket adfærd Tilbagefalds-forebyggelse (risici, strategier), fælles par-projekt Konkurrerende/positive, ikke-alkohol aktiviteter Social støtte og netværk (ro og opbakning) Efterbehandling og støtte, også for par/familier

Evidens er vigtigt men kan ikke stå alene: De non-specifikke faktorer - ikke bare metode og teknikker.

God behandling er mere end bare værktøj, mere end evidens og metode

God behandling er også at kunne anvende sit værktøj rigtigt i kontekst og have hjerte/fornuft med

Det er ikke alt der tæller, der tælles Det er ikke alt der tælles, der tæller Einstein

De non-specifikke faktorer Metode kan* forklare 8-15% af effekten, resten tilskrives non-specifikke eller almene faktorer Metode-anvendelsen Klient-klientens miljø Behandler Relation/alliance Placebo-effekt, tro/håb *måske?

De non-specifikke faktorer Implikationer for praksis Evidens er ikke alt En række non-specifikke faktorer udover metoden Klient Behandler Relationen

Konklusion God behandling er mere end evidens og metode!

God behandling Evidens og non-specifikke faktorer Ikke enten-eller Men både-og

Og så lige noget mere!

God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer Non-specifikke faktorer Helhedsorienteret indsats; tværfagligt/tværsektorielt samarbejde

Helhedsorienteret og samarbejde Min mor havde én, der hjalp hende Min far havde en anden De blev hjulpet i hver sin retning og jeg havde ingen! (Pige på 12 år)

Helhedsorienteret og samarbejde At se, afdække, beskytte, forebygge, skabe erkendelse, motivere.. Og samarbejde! Jordmoder + sundhedspleje Familieorienteret alkoholbehandling Arbejdsplads Daginst + Skole + PPR Hospital + læger Soc.forv. Familie+job

God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer Non-specifikke faktorer Helhedsorienteret indsats; tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Viden og kompetencer, volumen Og i øvrigt åbenhed og almen-gørelse, mindre tabu og skam!

Sammenfatning Hele familien påvirkes af alkoholproblemerne Alle bør have retten til at definere problemet og få hjælp, også uafhængigt af den drikkende og dennes erkendelse Familie- og alkoholbehandling bør ikke skilles ad CRAFT og Kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi er evidensbaseret alkoholbehandling Evidens er ikke alt: Aktive elementer, non-specifikke faktorer Helhedsorienteret indsat, tværfagligt/tværsektorielt samarbejde

Det handler om på grundlag af ny viden at kunne se verden gennem andre briller

og mod til at anvende det selvom det kan synes anderledes!

Og at vi sammen skaber forståelse og fortsat udvikling! Helle Lindgaard

Så familierne får hænder at holde i og en fremtid sammen!

Følg med i ny viden om familier med alkoholproblemer www.hellelindgaard.dk psykolog@hellelindgaard.dk Nyhedsbrev: Formidling af forskning til praksis!