SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN STATISTISKE OPLYSNINGER 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID...4 2 OPRETTEDE, ANTAGNE OG AFVISTE SAGER...8 2.1 Fordeling i sundhedsvæsenet...8 2.2 Fordeling på persongrupper...9 2.3 Fordeling geografisk...10 2.4 Anmodninger om genoptagelse...11 3 AFGØRELSER...12 3.1 Indholdet af nævnets afgørelser...12 3.2 Afgørelser, fordelt på persongrupper...13 3.3 Afgørelser, fordelt efter hvor hændelsen har fundet sted...15 3.4 Afgørelser fordelt geografisk...17 3.5 Afgørelser, fordelt efter sagens indhold...18 3.6 Genoptagelser...18 4 PSYKIATRISKE ANKESAGER...20 5 ADMINISTRATIVE ANKESAGER...22 6 AFGØRELSER OFFENTLIGGJORT UDEN ANONYMISERING...24 7 ANMODNINGER OM TILTALEREJSNING I 2010...28 7.1 Indledning...28 7.2 Anmodninger om tiltalerejsning i 2010...28 7.3 Anmodninger om tiltalerejsning for læger...29 7.4 Oversigt over anmodninger om tiltalerejsning for sygeplejersker 2000-2010...30 8 SAGER BEHANDLET AF FOLKETINGETS OMBUDSMAND I 2010...31 8.1 Indledning...31 8.2 Klager behandlet af Folketingets Ombudsmand...31 8.3 Sager behandlet af Folketingets Ombudsmand af egen drift...34 9 RETSSAGER MOD PATIENTKLAGENÆVNET...37

INDLEDNING Antallet af oprettede og antagne sager til behandling i Patientklagenævnet, er i 2010 steget i forhold til 2009-niveau og ligger fortsat på et højt niveau. Antallet af nye sager steg med 12,6 % fra 2009 til 2010, mens antallet af sager der blev antaget til realitetsbehandling, steg med 18,7 % fra 2009 til 2010. Antallet af afgørelser steg markant i 2010. I 2009 traf Patientklagenævnet afgørelse i 3.094 sager, mens antallet af afgørelser steg til 4.221 i 2010. Stigningen i antallet af afgørelser har medført et fald i antallet af verserende sager. Andelen af afgørelser, der blev truffet af formandskabet uden nævnsbehandling, var i 2010 53,5 %. Kun sager, der ikke giver anledning til tvivl, og hvor der ikke gives kritik, kan afgøres af formandskabet. Andelen af sager, der gav anledning til kritik, er i 2010 på 27,7 %, hvilket svarer til en stigning i forhold til niveauet for 2009. 159 afgørelser, hvor nævnet havde givet alvorlig eller gentagen kritik eller kritik for kosmetisk behandling, blev offentliggjort med sundhedspersonens titel og navn på www.sundhed.dk og www.pkn.dk. På baggrund af stigningen i antallet af afgørelser, faldt antallet af verserende sager fra 3.488 sager i 2009 til 3.045 sager i 2010. Sagsbehandlingstiden faldt fra 13,8 måneder i 2009 til 12,7 måneder i 2010. 1 1 Sagsbehandlingstiden er beregnet ud fra det tidspunkt, hvor sagen er indkommet i sekretariatet. Tidligere er den blevet beregnet ud fra det tidspunkt, sagen blev antaget. Se i øvrigt til afsnit 3.7. 3

1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHAND- LINGSTID Nævnet oprettede i 2010 i alt 4.770 nye sager, hvilket er 12,6 % flere end i 2009. Sagerne fordelte sig med 4.264 almindelige klagesager, 97 klager over afgørelser truffet af de lokale psykiatriske patientklagenævn, 341 nye administrative ankesager og 68 indberetningssager fra Sundhedsstyrelsen. Patientklagenævnet modtog desuden 136 anmodninger om genoptagelse af tidligere afgjorte sager. Der blev antaget 3.910 sager til realitetsbehandling, hvilket er 18,7 % flere end i 2009, mens 946 sager blev afvist, et fald på -10 % i forhold til 2009 1. Tabel 1 viser ændringen i nye sager og antagne sager siden 2007, mens figur 1 viser niveauet for antagelser, afvisninger og genoptagelser siden 2001. Tabel 1. Oversigt over den procentvise ændring i nye klager og antagne sager 2007-2008 2008-2009 2009-2010 Nye klager og indberetninger -3,9 % 10,8 % 12,6 % Antagne sager -7,0 % 11,8 % 18,7 % 1 På grund af sager som oprettes og antages eller afvises over et årsskifte vil der være differencer mellem antal oprettelser og summen af antal afvisninger og antagelser. 4

Figur 1. Antagelser, afvisninger og genoptagelser 6000 Afvisninger 5000 Genoptagelser 4000 Antagelser 3000 2000 1000 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Som det fremgår af tabel 2, afgjorde Patientklagenævnet i 2010 i alt 4.221 sager, heraf 1.963 med en nævnsafgørelse. Antallet af verserende sager ved udgangen af 2010 var 3.045. Tabel 2. Oversigt over nye sager, afgjorte sager samt verserende sager i Patientklagenævnet 1 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Nye klager og indberetninger 2.698 2.949 2.850 3.105 3.312 3.381 3.979 3.822 4.235 4770 Afviste sager 471 570 616 663 678 686 869 946 1.051 949 Antagne sager 2 2.233 2.357 2.273 2.398 2.638 2.783 3.215 2.947 3.294 3.910 Afgjorte sager 2.057 2.303 2.219 1.751 1.874 2.305 2.387 3.940 3.094 4.221 Verserende sager ultimo året 1.448 1.477 1.527 2.177 2.934 3.372 4.146 3.190 3.448 3.045 1 Idet nogle sager ikke når at blive antaget eller afvist i samme kalenderår, som de er indkommet, vil der være en forskel i tallene, for de sager, der er indkommet i 2008 som nye klager/indberetninger, og de sager der er antaget til behandling eller afvist i 2008. Det bemærkes endvidere, at antallet af verserende sager også påvirkes af, at nogle sager afsluttes, inden der træffes afgørelse, eksempelvis fordi klagen trækkes tilbage. 2 Hertil kommer 136 anmodninger om genoptagelse af tidligere afgjorte sager. 5

Som det fremgår ovenfor af Tabel 2, er der i hvert af årene fra 2001 til 2007 antaget flere sage r til behandling, end der er afgjort i det enkelte år. Denne udvikling stoppede dog i 2008, hvor der blev afgjort næsten 1000 flere sager end, der blev antaget. For 2009 har der været en tilbagevenden til perioden fra 2000 til 2007. I 2010 blev der afgjort flere sager end antaget hvilket har betydet et fald i antallet af verserende sager. Den løbende udvikling af ophobning af sager gennem de seneste år fremgår af nedenstående Figur 3. Ophobningen af sager fordelt på de enkelte år fremgår af nedenstående Figur 3. Heraf fremgår det, at der for 2006 til 2007 har været en stor ophobning af sager, men at antallet af verserende sager blev reduceret markant i 2008, hvilket primært skyldes en stigning i antallet af afgørelser. I 2009 skete der en mindre ophobning, der bliver modsvaret af en reduktion i 2010. Figur 3. Ophobning af sager i året 1 1000 774 500 438 258 0 2006 2007 2008 2009 2010-403 -500-1000 -956 Ophobning i året Sagsbehandlingstid: Fra 2001 til 2007 har sagsbehandlingstiden vist en jævnt stigende udvikling med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6, 3 måneder i 2000 til en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 15,9 måneder i kalenderåret 2007. Fra 2008 til 2010 faldt sagsbehandlingstiden imidlertid fra 15,1 måneder til 12,7 måneder i 2010. Figur 4 viser udviklingen i sagsbehandlingstid i perioden 1995-2010. 1 Ophobningen af sager i året er for alle år beregnet som differencen mellem verserende sager primo og ultimo året. I tidligere årsstatistikker blev antallet af ophobningerne beregnet på vegne af oprettelser og afgørelser. Der vil derfor være mindre differencer for årene 2004-2007 6

Figur 4. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: 25 20 19,7 Måneder 15 10 16,2 14,8 11,0 9,7 12 13,8 15,9 15,1 13,8 12,7 8,2 8 8,2 6,8 6,3 5 0 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 Gennemsnitlig sagbehandlingstid Fra 1994-2006 er sagsbehandlingstiden beregnet fra det tidspunkt, hvor klagen antages, og indtil der er truffet afgørelse af Patientklagenævnet. Rigsrevisionen har i beretning 11/05 af 22. marts 2006 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn anført, at sagsbehandlingstiden bør beregnes fra det tidspunkt, hvor borgeren indgiver sin klage. Derfor har Patientklagenævnet anvendt denne metode efter 2006. Den ændrede beregningsmetode betyder, at det reelle niveau for sagsbehandlingstiden til og med 2006 vil være en smule højere end det viste. 7

2 OPRETTEDE, ANTAGNE OG AFVISTE SAGER Tabellerne i dette kapitel omhandler alle Patientklagenævnets antagelser og inkluderer derfor også klager over afgørelser truffet af de lokale psykiatriske patientklagenævn, som alle vedrører sygehusvæsenet. I kapitel 4 kan man læse mere om de psykiatriske ankesager. Tabellerne inkluderer også de administrative ankesager, hvor Patientklagenævnet i henhold til klage- og erstatningsloven 6 og 7 er ankeinstans. I kapitel 5 kan man læse mere om de administrative ankesager. 2.1 Fordeling i sundhedsvæsenet Tabel 3 viser, hvordan de 3.910 sager, som nævnet antog til realitetsbehandling i 2010, fordelte sig i sundhedsvæsenet. På grund af sager, som oprettes og antages eller afvises over et årsskifte, vil der være differencer mellem antal oprettelser og summen af antal afvisninger og antagelser. Tabel 3. Oprettede, afviste og antagne sager fordelt efter områder i sundhedsvæsenet Sted: Oprettelser Antagne sager 1 Afvisninger Antal: % Antal: % Antal: % Almen lægepraksis 572 12,0 % 444 11,4 % 153 16,2 % Sygehus 2.675 56,1 % 2.251 57,6 % 489 51,7 % Skadestue 269 5,6 % 236 6,0 % 31 3,3 % Speciallægepraksis 227 4,8 % 180 4,6 % 48 5,1 % Anden privat praksis: Tandlæger, kiropraktorer m.fl. 271 5,7 % 147 3,8 % 123 13,0 % Lægevagten Apotekere Ambulancebehandlere Anden behandling i regionalt regi Kommunal tandpleje Plejehjem Hjemmepleje Anden behandling i kommunalt regi Tandlægeskoler Fængsel 206 4,3 % 174 4,5 % 33 3,5 % 10 0,2 % 6 0,2 % 5 0,5 % 17 0,4 % 11 0,3 % 6 0,6 % 10 0,2 % 4 0,1 % 6 0,6 % 44 0,9 % 36 0,9 % 6 0,6 % 30 0,6 % 27 0,7 % 6 0,6 % 11 0,2% 9 0,2 % 4 0,4 % 32 0,7 % 20 0,5 % 11 1,2 % 1 0,0 % 1 0,0 % 0 0,0 % 45 0,9 % 33 0,8 % 13 1,4 % 1 Hertil kommer 136 anmodninger om genoptagelse af tidligere afgjorte sager. 8

Administrative ankesager 341 7,1 % 330 8,4 % 5 0,5 % Diverse 8 0,2 % 1 0,0 % 7 0,7 % I alt 4.770 100 % 3.910 100 % 946 100 % Fordelingen af klagesagerne følger tidligere års tendens, hvor mere end halvdelen af klagerne ved- rører behandling på sygehuse. 2.2 Fordeling på persongrupper Ved sagernes oprettelse registreres den persongruppe, som klagen primært er rettet mod. Flere sager omhandler imidlertid klager over flere persongrupper, hvorfor det samlede antal sager i Tabel 4 er anderledes end i Tabel 3, idet det bemærkes, at tabel 4 ikke medtager de administrative ankesager. Tabel 4. Oprettede og antagne sager fordelt på persongrupper Persongrupper 1 Oprettede sager Antagne sager 2 Afviste sager Antal % Antal % Antal % Læger 4.427 92,6 % 3.677 92, 9 % 818 86,9 % Tandlæger 167 3,5 % 74 1,9 % 94 10,0 % Sygeplejersker 47 1,0 % 69 1,7 % 8 0,9 % Jordemødre 24 0,5 % 30 0,8 % 1 0,1 % Fysioterapeuter 28 0,6 % 27 0,7 % 2 0,2 % Kliniske tandteknikere 26 0,5 % 24 0,6 % 4 0,4 % Fodterapeuter 6 0,1 % 6 0,2 % 0 0,0 % Tandplejere 3 0,1 % 2 0,1 % 0 0,0 % Plejere 7 0,1 % 7 0,2 % 0 0,0 % Sygehjælpere 4 0,1 % 3 0,1 % 1 0,1 % Plejehjemsassistenter 3 0,1 % 2 0,1 % 1 0,1 % Radiografer 0 0,0 % 1 0,0 % 0 0,0 % Apotekere 7 0,1 % 3 0,1 % 4 0,4 % Kiropraktorer 12 0,3 % 12 0,3 % 1 0,1 % 1 Oversigten er eksklusiv de administrative ankesager sager 2 Hertil kommer 136 anmodninger om genoptagelse af tidligere afgjorte sager. 9

Psykologer 5 0,1 % 4 0,1 % 4 0,4 % Optikere 1 0,0 % 1 0,0 % 0 0,0 % Bioanalytikere 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % Social- og Sundhedsassistent 5 0,0 % 10 0,3 % 0 0,0 % Farmaceuter 1 0,0 % 1 0,0 % 1 0,1 % Farmakonomer 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % Ergoterapeuter 1 0,0 % 1 0,0 % 0 0,0 % Ambulancebehandlere 8 0,2 % 6 0,2 % 2 0,2 % I alt 4.782 100 % 3.960 100 % 941 100 % I 2010 modtog Patientklagenævnet ikke klager over diætister og bandagister. 2.3 Fordeling geografisk Tabel 5. Oprettede og antagne sager fordelt geografisk 1 Oprettede sager Antagne sager 2 Afviste sager Region Hovedstaden 1.649 1292 384 Region Sjælland 622 493 138 Region Syddanmark 907 757 171 Region Midtjylland 855 690 181 Region Nordjylland 320 284 53 Grønland 63 56 6 Færøerne 12 8 7 I alt 4.428 3.580 941 I bilag 1 ses en fordeling af klager m.v. fordelt geogra fisk og på den del af sundhedsvæsenet, der klages over. 1 Tabellen er eksklusiv administrative ankesager 2 Hertil kommer 136 anmodninger om genoptagelse af tidligere afgjorte sager. 10

2.4 Anmodninger om genoptagelse I 2010 modtog Patientklagenævnet 136 anmodni nger om genoptagelse af tidligere afgjorte sager, hvilket er højere end tidligere år, men på et lavere niveau end 2008. Genoptagelsessagerne bliver yderligere belyst i afsnit 3.6. Tabel 6. Anmodninger om genoptagel se 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Antal anmodninger 88 92 83 86 100 158 93 136 11

3 AFGØRELSER Patientklagenævnet traf i 2010 afgørelse i 4.221 sager, hvoraf 2.258 blev afgjort som formandsafgørelser, hvilket svarer til 53,5 % 1. 127 af afgørelserne vedrørte behandling af anmodninger om genoptagelse. 94 af de i alt 4.221 afgørelser vedrørte klager over afgørelser truffet af de lokale psykia- ankesager, som vedrørte klager triske patientklagenævn, mens 300 af afgørelserne er administrative over afgørelser truffet af regioner og kommuner. Da de psykiatriske ankesager og de administrative ankesager gennemgår en anderledes behandlingsproces, er disse sager ikke inkluderet i en stor del af dette kapitels oversigter. 3. 1 Indholdet af nævnets afgørelser I de følgende tabeller vises Patientklagenævnets afgørelser fordelt efter indhold, dvs. om lovgivningen er overtrådt, og dermed har givet anledning til kritik. Der er desuden afgørelser, hvor lovgivningen ikke er overtrådt, men hvor nævnet har fundet, at det havde været hensigtsmæssigt, om sundhedspersonen havde handlet anderledes. Disse er opført under Ingen kritik. Tabel 7. Afgjorte sager, fordelt efter afgørelsernes indhold 2 Afgørelse 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Antal (2010) Ingen kritik 77,6 % 73,4 % 74,3 % 77,4 % 78,5 % 78,7 % 72,2 % 2.766 Kritik 20,8 % 22,2 % 23,3 % 20,7 % 19,5 % 18,7 % 24,3 % 928 Kritik med indskærpelse 1,4 % 2,6 % 2,3 % 1,7 % 1,9 % 2,5 % 3,3 % 125 Anmodning om tiltalerejsning 3 0,2 % 1,8 % 0,1 % 0,2 % 0,0 % 0,0 % 0,2 % 7 I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 3.826 I Tabel 7 er nævnets 127 afgørelser i de psykiatriske ankesager og de 300 afgørelser i administrative ankesager ikke medtaget. Disse afgørelser er beskrevet i henholdsvis kapitel 4 og kapitel 5. Som det fremgår af Tabel 7 ligger andelen af afgørelser i 2010, hvor nævnet fandt anledning til kritik over niveauet for de foregående år. 1 Kun sager, der ikke giver anledning til tvivl, og hvor der ikke gives kritik, kan afgøres af formandskabet. 2 Tabellen er eksklusiv psykiatriske ankesager og administrative ankesager 3 Mulig overtrædelse af autorisationslovenes paragraf om grovere eller gentagen forsømmelse eller anden bestemmelse der hjemler straf. 12

3.2 Afgørelser, fordelt på persongrupper I en del sager har flere persongrupper været inddraget i det hændelsesforløb, der bliver klaget over. I nedenstående tabel, som viser fordelingen af nævnets afgørelser på de enkelte persongrupper, vil antallet af afgørelser således overstige antallet af afgjorte sager. Tabel 8. Afgjorte sager fordelt på persongrupper 1 Persongrupper Antal Andel Læger 3.610 83,1 % Tandlæger 96 2,2 % Sygeplejersker 338 7,8 % Jordemødre 48 1,1 % Fysioterapeuter 40 0,9 % Kliniske tandteknikere 26 0,6 % Fodterapeuter 3 0,1 % Tandplejere 6 0,1 % Plejere 4 0,1 % Sygehjælpere 6 0,1 % Plejehjemsassistenter 5 0,1 % Radiografer 5 0,1 % Apotekere 2 0,0 % Kiropraktorer 11 0,3 % Psykologer 15 0,3 % Optikere 4 0,1 % Bioanalytikere 8 0,2 % Social- og sundhedsassistenter 82 1,9 % Farmaceuter 4 0,1 % Farmakonomer 4 0,1 % Ergoterapeuter 6 0,1 % Ambulancebehandlere 21 0,5 % I alt 4.344 100,0 % 1 Tabellen er eksklusiv psykiatriske ankesager og administrative ankesager 13

Tabel 9 viser antallet af enkeltafgørelser fordelt på persongrupper. Der blev således i nævnets 4.221 afgørelser taget stilling til behandlingen udført af læger, sygeplejerske mm. 8.735 gange. Denne forskel skyldes, at der i mange sager er klaget over et forløb, hvor mere end én sundhedsfaglig person er involveret. Tabellen viser endvidere for de enkelte persongrupper, hvor ofte nævnet fandt, at der var begået en lovovertrædelse. Det skal dog bemærkes, at nævnet, for så vidt angår persongrupper uden autorisation, alene tager stilling til, om der er handlet fagligt korrekt. Tabel 9. Enkeltafgørelser fordelt på persongrupper og indholdet af afgørelserne 1 Persongrupper Ingen lovovertrædelse Lovovertrædelse Afgørelser, antal Læger 85,1 % 14,9 % 7.259 Tandlæger 58,8 % 41,2 % 177 Sygeplejersker 77,7 % 22,3 % 749 Jordemødre 69,5 % 30,5 % 118 Fysioterapeuter 84,1 % 15,9 % 69 Kliniske tandteknikere 55,6 % 44,4 % 27 Tandplejere 42,9 % 57,1 % 7 Kiropraktorer 84,2 % 15,8 % 19 Social- og sundhedsass. 73,0 % 27,0 % 137 Farmakonomer 33,3 % 66,7 % 9 Farmaceuter 0,0 % 100,0 % 5 Andre persongrupper 66,0 % 34,0 % 159 I alt 82,9 % 17,1 % 8.735 1 Tabellen er eksklusiv de psykiatriske ankesager og de administrative ankesager. 14

Tabel 10 viser specialefordelingen for de 7.259 enkeltafgørelser som vedrører læger: Tabel 10. Enkeltafgørelser fordelt på kliniske specialer og indholdet af afgørelserne 1 Speciale Ingen lovovertrædelse % Lovovertrædelse Afgørelser % Antal Almen medicin, inkl. vagtlæger 81,4 % 18,6 % 1.347 Anæstesiologi/intensiv 82,1 % 17,9 % 151 Børnesygdomme 93,4 % 6,6 % 137 Børne- og ungepsykiatri 80,0 % 20,0 % 30 Gynækologi og obstetrik 88,0 % 12,0 % 401 Hud- og kønssygdomme 94,9 % 5,1 % 39 Intern medicin 89,4 % 10,6 % 1.203 Kirurgi 85,8 % 14,2 % 1.055 Kræftsygdomme 91,1 % 8,9 % 146 Laboratoriespecialer 0,0 % 0,0 % 0 Neurokirurgi 90,6 % 9,4 % 85 Neurologi 86,8 % 13,2 % 182 Ortopædkirurgi 86,9 % 13,1 % 1.654 Psykiatri 77,6 % 22,4 % 192 Røntgen 76,1 % 23,9 % 230 Vævs-og celleundersøgelser 0,0 % 100,0 % 2 Øjensygdomme 89,5 % 10,5 % 105 Øre-, næse-, halssygdomme 82,9 % 17,1 % 105 Plastikkirurgi 53,6 % 46,6 % 84 Andet 70,3 % 29,7 % 111 I alt 88,2 % 11,8 % 7.259 3.3 Afgørelser, fordelt efter hvor hændelsen har fundet sted Tabel 11 viser en oversigt over den faglige stedfordeling af de sager, nævnet har afgjort fra 2004 til 2010. Opgørelsen inkluderer ikke de 94 psykiatriske ankesager, som alle ligger under sygehusene, 1 Tabellen er eksklusiv de psykiatriske ankesager og de administrative ankesager, se afsnit 4 og 5. 15

og de 300 administrative ankesager, da det ikke er relevant at fordele disse under behandlingssteder i sygehusvæsenet. Tabel 11. Afgjorte sager, fordelt efter hvor hændelsen har fundet sted 1 Sted 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2010 antal Sygehus 55,1 % 57,0 % 58,9 % 60,4 % 60,8 % 60,7 % 62,8% 2.403 Skadestue 7,0 % 5,0 % 5,4 % 5,7 % 6,2 % 7,1 % 5,2 % 199 Speciallægepraksis 7,6 % 9,0 % 7,3 % 5,2 % 5,4 % 4,9 % 4,6 % 176 Lægevagt 5,4 % 4,0 % 4,0 % 4,7 % 6,2 % 6,4 % 5,8 % 222 Almen lægepraksis 11,3 % 14,0 % 14,4 % 14,8 % 13,2 % 12,7 % 12,1 % 464 Plejehjem 0,9 % 1,0 % 0,5 % 0,7 % 0,7 % 0,5 % 1,0 % 39 Hjemmepleje - - 0,3 % 0,4 % 0,4 % 0,3 % 0,6 % 24 Ambulancebehandlere - - 0,5 % 0,3 % 0,6 % 0,6 % 0,4 % 16 Fængsel 0,9 % 1,0 % 1,1 % 1,1 % 0,9 % 0,9 % 0,8 % 30 Anden privat praksis: tandlæger, kiropraktorer m.fl. Kommunal tandpleje 5,4 % 6,0 % 5,8 % 5,7 % 5,3 % 3,9 % 3,9 % 151 1,7 % 1,0 % 1,1 % 0,6 % 1,6 % 1,2 % 1,6 % 62 Apoteker - - 0,2 % 0,1 % 0,3 % 0,1 % 0,2 % 9 Diverse 4,7 % 2,0 % 0,5 % 0,3 % 0,6 % 0,7 % 0,8 % 32 I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 3.827 Fordelingen af de enkelte afgørelsestyper er i Tabel 11 og Tabel 12 opgjort på udvalgte dele af sundhedsvæsenet 1 Tabellen er eksklusiv de psykiatriske ankesager og de administrative ankesager. 16

Tabel 12. Afgjorte sager fordelt på indholdet af afgørelserne og udvalgte dele af sundhedsvæsenet 1 Sted Ingen kritik Kritik Kritik med indskærpelse Anmodning om tiltalerejsning 2 Total, antal Sygehus Skadestue Speciallægepraksis Lægevagt Almen lægepraksis 74,8 % 23,2 % 2,0 % 0,2 % 2.403 78,4 % 21,6 % 0,0 % 0,0 % 199 60,2 % 29,5 % 9,1 % 1,1 % 176 68,0 % 30,6 % 1,4 % 0,0 % 222 72,0 % 25,0 % 2,6 % 0,0 % 464 Plejehjem 39 51,3 % 33,3 % 15,4 % 0,0 % Apoteker Ambulancebehandler Fængsel Anden privat praksis: tandlæger, kiropraktorer 33,3 % 66,7 % 0,0 % 0,0 % 9 50,0 % 37,5 % 93,3 % 6,7 % 12,5 % 0,0 % 16 0,0 % 0,0 % 30 m.fl. 54,3 % 27,2 % 17,9 % 0,7 % Hjemmepleje 24 54,2 % 37,5 % 8,3 % 0,0 % Kommunal tandpleje 69,4 % 17,7 % 12,9 % 0,0 % 62 Diverse 75,0% 25,0 % 0,0 % 0,0 % 32 I alt 72,2 % 24,2 % 3,3 % 0,2 % 3.827 151 3.4 Afgørelser fordelt geografisk Tabel 13. Afgjorte sager fordelt geografisk og på indholdet af afgørelserne 3 : Region Ingen kritik Kritik Kritik med indskærpelse Anmodning om tiltalerejsning Total, antal Region Hovedstaden 72,8 % 22,9% 4,2 % 1348 0,1 % 1 Tabellen er eksklusiv de psykiatriske ankesager og de administrative ankesager. 2 Mulig overtrædelse af autorisationslovenes paragraf om grovere eller gentagen forsømmelse eller anden bestemmelse, der hjemler straf. Der er i løbet året kun en enkelt afgørelse med anmodning om tiltalerejsning, som befinder sig under stedgruppen sygehus. 3 Tabellen er eksklusiv de psykiatriske ankesager og de administrative ankesager. 17

Region Midtjylland 72,2 % 25,4 % 2,2 % 0,0 % 633 Region Nordjylland 71,9 % 25,4 % 2,3 % 299 0,0 % Region Sjælland 70,1 % 26,2 % 3,2 % 618 0,2 % Region Syddanmark 73,0 % 23,5 % 3,3 % 0,0 % 854 Færøerne 64,3 % 35,7% 0,0 % 14 0,0 % Grønland 76,7 % 23,3 % 0,0 % 0,0 % 60 I alt 72,2 % 24,3 % 3,3 % 0,1 % 3.826 3.5 Afgørelser, fordelt efter sagens indhold Tabel 14 viser, hvordan enkeltafgørelserne fordelte sig på klagens art og indholdet af afgørelserne. Tabellen viser en oversigt over de sager, som blev afgjort inden for de juridiske temaer journalfø- ankesager og de administrative ankesager er udeladt. I de fleste sage r gælder det, at der også blev taget stilling ring, informeret samtykke, aktindsigt, tavshedspligt og lægeerklæringer. De psykiatriske til patientbehandling. I mange tilfælde klager patie nten som hove dpunkt over fejlbehandling med manglende information eller lign. som underpunkt ift. behandlingsforløbet. Tabel 14. En keltafgørelser fordelt efter klagens art og indholdet af afgøre lserne Ingen Kritik 1 Kritik Enkeltafgørelser Journalføring 36,6 % 63,4 % 515 Informeret samtykke 84,6 % 15,4 % 363 Aktindsigt 50,0 % 50,0 % 83 Tavshedspligt 60,5 % 39,5 % 43 Lægeerklæringer 78,7% 21,3 % 64 3.6 Genoptagelser I 2010 traf nævnet 127 afgørelser, der vedrørte anmodninger om genoptagelse. 8 af disse vedrørte afgørelser i administr ative ankesager og er beskrevet i kapitel 5. Fordelingen af afgørelserne for de resterende sager på baggrund af anmodning om genoptagelse er vist i tabel 15: 1 Heri er medregnet sager, hvor nævnet fandt, at dette eller hint havde været mere hensigtsmæssigt. 18

Tabel 15. Afgørelser af anmodede genoptagelsessager 1 Anmodning om % Antal genoptagelse afvist: 69,7 % 83 Ændring fra ing en kritik til kritik: 1,7 % 2 Ændring fra kritik til ingen kritik: 5,9 % 7 Kritik fastholdt: 8,4 % 10 Ingen kritik fastholdt: 14,3 % 17 I alt 100,0 % 119 1 Eksklusiv anmodninger om genoptagelse fra psykiatriske ankesager og de administrative ankesager 19

4 PSYKIATRISKE ANKESAGER Patientklagenævnet behandler hvert år et antal sager, der omhandler tvang i psykiatrien, idet nævnet er ankeinstans for afgørelser truffet af de lokale psykiatriske patientklagenævn (benævnes herefter de lokale nævn) vedrørende tva ngsbehandling, anvendelse af fysisk magt, personlig alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center på Sygehus Vestsjælland. I 2010 modtog Patientklagenævnet 97 anker af de lokale nævns afgørelser. 96 sager blev antaget til realitetsbehandling, mens 4 sager blev afvist. 1 Nævnet traf i 2010 afgørelse i 94 ankesager. Tabel 16-18 omhandler de psykiatriske ankesager for de sidste otte år. Tabel 16. Oversigt over psykiatriske ankesager Sager 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Oprettede sager Afviste sager Antagne sager Afgjorte sager 111 110 132 83 85 98 85 97 3 3 0 0 0 4 2 4 109 89 129 79 80 92 79 96 97 74 93 88 80 79 88 94 Af Tabel 17 fremgår, at 70 % af de afgjorte ankesager i 2010 blev tiltrådt. 1 Idet nogle sager ikke når at blive antaget eller afvist i samme kalenderår, som de er indkommet, vil der være en forskel i tallene, for de sager, der er indkommet i året som nye ankesager, og de sager der er antaget til behandling eller afvist i året. 20

Tabel 17. Patientklagenævnets afgørelser i psykiatriske ankesager 1 Psykiatriske ankesager 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2010 Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Tiltrådt 84 58 63 56 56 52 54 66 70 % Ændret 11 15 28 29 20 17 28 21 22 % Hjemvist 1 1 2 2 0 9 5 7 8 % Ophævet 1 0 0 1 4 1 1 0 0 % I alt 97 74 93 88 80 79 88 94 100 Af nedenstående Tabel 18 fremgår fordelingen på region for 2010. Tabel 18. Fordeling af psykiatriske ankesagers afgørelser på region Region Tiltrådt Ændret Hjemvist Total Antal Antal Antal Antal Region Hovedstaden 33 10 3 46 Region Sjælland 8 3 1 12 Region Midtjylland 14 4 2 20 Region Nordjylland 5 2 1 8 Region Syddanmark 6 2 0 8 I alt 66 21 7 94 1 Nævnet kan ved sin afgørelse tiltræde eller ændre det lokale nævns afgørelse. Frem for at ændre en afgørelse kan nævnet i visse situationer hjemvise afgørelsen til fornyet behandling i det lokale nævn. Dvs. Tiltrådt afgørelse = Nævnet er enig i det lokale nævns afgørelse. Ændret afgørelse = Nævnet er ikke enig i det lokale nævns afgørelse. Hjemvist afgørelse = Nævnet beder det lokale nævn træffe en ny afgørelse, fordi den nuværende afgørelse hviler på et utilstrækkeligt grundlag eller er mangelfuldt begrundet. 21

5 ADMINISTRATIVE ANKESAGER Patientklagenævnet har siden 2007 behandlet administrative afgørelser fra kommuner og regioner, idet Patientklagenævnet fungerer som ankeinstans i disse sager, jf. klage- og erstatningslovens 6 og 7. Det drejer sig fx om tilskud til befordringsgodtgørelse, tilskud til behandling mm. Afgørelserne i disse sager træffes som formandsafgørelser. Patientklagenævnet har ikke ført å rlig statistik over de administrative ankesager før 2008. Af tabel 19 fremgår antallet af oprettede, antagne, afviste og afgjorte sager i 2008 til 2010. Tabel 19. Oversigt over de administrative ankesager 1 Sager Oprettede sager 2008 2009 2010 218 256 341 Afviste sager 53 49 5 Antagne sager 228 251 330 Afgjorte sager 234 232 300 Tabel 20 viser en oversigt over afgørelserne, fordelt på afgørelse og region/kommune. Tabel 20. Fordeling af administrative ankesagers afgørelser på regioner og kommuner: Region Tiltrådt Ændret Hjemvist Ophævet Total Antal Antal Antal Antal Antal Region Hovedstaden 11 1 0 0 12 Region Midtjylland 97 1 6 0 104 Region Nordjylland 20 1 1 0 22 Region Sjælland 23 3 1 0 27 Region Syddanmark 34 3 7 0 44 Kommuner 67 11 13 0 91 I alt 252 20 28 0 300 I alt, % 84,0 6,7 9,3 0,0 100,0 % 1 Grundet et stort antal administrative ankesager som blev oprettet i 2007 uden at blive antaget eller afvist, stemmer antallet af oprettede sager i 2008 ikke overens med antallet af afviste eller antagne sager. 22

I 2010 traf nævnet 8 afgørelser, der vedrørte anmodninger om genoptagelser for administrative sager. Fordelingen af disse er vist i tabel 21. Tabel 21. Afgørelser af anmodede genoptagelsessager: % Antal Anmodning om genoptagelse afvist 25,0 % 2 Ændring til tiltrædelse 37,5 % 3 Ændret til hjemvisning 25,0 % 2 Tiltrædelse fastholdt 12,5 % 1 I alt 100,0 % 8 23

6 AFGØRELSER OFFENTLIGGJORT UDEN ANONYMI- SERING Folketinget har besluttet, at Patientklagenævnet skal offentliggøre afgørelser uden anonymisering af sundhedspersoners titel og navn, hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller givet kritik i forbindelse med kosmetisk behandling. Det er en forudsætning for offentliggørelsen, at afgørelsen e r truffet efter den 1. januar 2006. O ffentliggørelsen sker på www.sundhed.dk og på Patientklagenævnets hjemmeside www.pkn.dk., hvor der også findes yderligere information om kriterierne for offentliggørelse under punktet Afgørelser med navn. Der blev i 2010 offentliggjort i alt 159 afgørelser uden anonymisering af én eller flere sundhedspersoners navne. I 2009 var antallet 125. I de 159 afgørelser i 2010 blev i alt 384 enkeltafgørelser offentliggjort med sundhedspersonens navn. De 384 enkeltafgørelser indebærer ikke, at der er offentliggjort 384 sundhedspersoners navne, idet nogle sundhedspersoners navne er offentliggjort mere end én gang. Af de 384 enkeltafgørelser beror de 124 på indberetninger fra Sundhedsstyrelsen, mens de resterende 260 vedrører klagesager. Tabel 22 viser antallet af enkeltafgørelser offentliggjort med sundhedspersoners navn fordelt på persongrupper. 24

Tabel 22. Enkeltafgørelser fordelt på persongrupper (offentliggørelser) Persongrupper 2006 2007 2008 2009 2010 Læger 48 57 80 81 279 Tandlæger 26 6 35 60 29 Sygeplejersker 4 7 12 36 42 Fysioterapeuter 1 1 0 0 0 Kliniske tandteknikere 1 0 0 3 0 Sygehjælpere 1 0 3 0 2 Social- og sundhedsassistenter 2 0 5 0 21 Optikere 1 0 0 0 0 Farmaceuter 3 0 0 1 0 Ambulancebehandlere 0 0 1 2 6 Jordemoder 0 0 0 1 1 Psykologer 0 0 0 0 4 I alt 87 71 136 184 384 Som det fremgår af Tabel 22 offentliggjorde Patientklagenævnet i 2010 i alt 279 enkeltafgørelser vedrørende læger. I Tabel 23 nedenfor fremgår det, hvordan disse afgørelser fordeler sig på de lægelige specialer. 25

Tabel 23. Enkeltafgørelser fordelt på kliniske specialer (offentliggørelser) Speciale 2006 2007 2008 2009 2010 Almen medicin, inkl. vagtlæger 11 11 8 20 25 Anæstesiologi/intensiv 0 2 31 2 5 Børnesygdomme 0 1 1 2 0 Gynækologi og obstetrik 0 1 3 0 21 Hud- og kønssygdomme 0 3 1 1 2 Intern medicin 2 2 3 0 20 Kirurgi 7 0 3 4 29 Kræftsygdomme 1 0 0 0 0 Neurokirurgi 0 2 1 2 7 Ortopædkirurgi 10 13 10 26 53 Psykiatri 1 8 4 0 6 Øjensygdomme 0 1 3 0 2 Øre-, næse-, halssygdomme 1 3 5 2 6 Plastikkirurgi 15 10 7 22 5 Hormonsygdomme 0 0 0 0 1 Neurologi 0 0 0 0 2 Lungesygdomme 0 0 0 0 5 Geriatri 0 0 0 0 12 Mavetarmsygdomme 0 0 0 0 5 Urologi 0 0 0 0 1 Radiologi 0 0 0 0 11 Intet speciale 0 0 0 0 61 I alt 48 57 80 81 279 26

Af Tabel 24 fremgår, hvordan de 384 enkeltafgørelser fordeler sig på de enkelte dele af sundheds- væsenet. T abel 24. Enkeltafgørelser, fordelt efter hvor hændelsen har fundet sted (offentliggørelser) Sted 2006 2007 2008 2009 2010 Sygehus 12 28 34 48 206 Speciallægepraksis 31 21 38 28 32 Lægevagt 1 2 4 6 3 Almen lægepraksis 11 4 18 11 10 Ambulance 0 0 0 2 1 Plejehjem 0 1 6 3 0 Anden privat praksis: tandlæger, kiropraktorer m.fl. 29 14 36 77 3 Hjemmesygeplejen 0 0 0 4 18 Apoteker Kommunal tandpleje 3 0 0 1 0 0 1 0 0 29 Diverse 0 0 0 4 82 I alt 87 71 136 184 384 Tabel 25 v iser årsagen til, at de enkelte afgørelser skulle offentliggøres. Tabel 25. Enkeltafg ørelser, fordelt efter offentliggørelseskriterier Alvorlig Kritik mere end to gange Kritik for kosme- Kriterier kritik siden 1. januar 2006 tisk behandling 2006 34 37 16 2007 34 25 12 2008 56 75 5 2009 119 44 21 2010 197 175 12 Antal i alt 440 356 66 27

7 ANMODNINGER OM TILTALEREJSNING I 2010 7.1 Indledning Den 1. januar 2011 blev Patientklagenævnets opgaver overtaget af Patientombuddet eller nævn, som sekretariatsbetjenes af Patientombuddet. Patientklagenævnet var en offentlig forvaltningsmyndi ghed, der traf afgørelser i klage- og indberetningssager samt psykiatriske ankesager. I henhold til bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsen et 3 kunne Patientklagenævnet give udtryk for sin opfattelse af sagen og eventuelt fremsætte kritik over for den pågældende sundhedsperson, eller søge iværksat andre sanktioner. I henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 15 kunne Patientklagenævnet som sanktion anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale, såfremt sagen giver grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen kan have gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesl øshed. Patientklagenævnet har i tidligere årsberetninger udfærdiget resume af de afgørelser, hvor nævnet på mistanke om et strafbart forhold fandt grundlag for at oversende sagen til anklagemyndigheden. Ved 17 i klage- og erstatningsloven og bekendtgørels e nr. 1367 af 15. december 2005 om offent- klage- og tilsynssager på sundhedsområdet er det med virkning fra 1. janu- liggørelse af afgørelser i ar 2006 fastsat, at nævnet uden anonymisering af sundhedspersoners titel og navn skal offentliggøre afgørelser, hvor der er berettiget mistanke om, at en sundhedsperson har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. Offentliggørelsen sker på www.sundhed.dk og www.pkn.dk. Det fremgår af samme bekendtgørelse, at oplysningen om, at sagen sendes til politiet, ikke må offentliggøres. Af denne grund indeholder dette kapitel ikke resumeer af denn e type af afgørelser. 7.2 Anmodninger om tiltalerejsning i 2010 Patientklagenævnet har i 2010 i 4 tilfælde besluttede at anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale. Sagen vedrørte grovere forsømmelse i forbindelse med faglig virksomhed. 28

7.3 Anmodninger om tiltalerejsning for læger Nedenfor ses ajourføring af den tabel, der blev bragt i kapitel 11 i Patientklagenævnets årsberetning for 2005 om afgørelser vedrørende læger, der blev oversendt til anklagemyndigheden i perioden 2000-2010. Oversigten viser udfaldet af samtlige nævnsafgørelser truffet i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2010 vedrørende læger, hvor nævnet besluttede at anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale. 29

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Anmodning om tilta- 1 4 2 2 1 3 2 2 0 0 1 18 lerejsning i alt Straffesag verserende 0 Påtale opgivet 2 2 1 2 2 1 10 Bødeforlæg vedtaget 1 1 2 1 1 6 Dom, frifindelse 1 1 Dom, bøde 1 1 7.4 Oversigt over anmodninger om tiltalerejsning for sygeplejersker 2000-2010 Nedenfor ses en ajourføring af den tabel, der blev bragt i kapitel 11.3 i Patientklagenævnets årsberetning for 2004 om afgørelser vedrørende sygeplejersker, der blev oversendt til anklagemyndigheden i 1999-2004. Oversigten viser udfaldet af samtlige nævnsafgørelser truffet i perioden fra 2000 til 2009 vedrørende sygeplejersker, hvor nævnet besluttede at anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Anmodning om tiltalerejsning 2 6 3 3 2 0 0 3 1 1 0 21 i alt Straffesag verserende 1 1 Påtale opgivet 1 2 2 2 1 3 1 12 Bødeforlæg vedtaget 1 4 1 1 7 Dom, bøde 1 1 30

8 SAGER BEHANDLET AF FOLKETINGETS OMBUDS- MAND I 2010 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8.1 Indledning Den 1. januar 2011 blev Patientklagenæv nets opgaver overtaget af Patientombuddet eller nævn, som sekretariatsbetjenes af Patientombu ddet. Efter lov om Folk etingets Ombudsmand var det muligt at klage over Patientklagenævnets virksomhed i forbindelse med nævnets behandling af en sag. En forudsætning for, at ombudsmanden kunne behandle sagen, var blandt andet, at klagen var indgivet til ombudsmanden inden et år efter, at næv- havde truffet net afgørelse. Nedenfor omtales udvalgte sager, som ombudsmanden har behandlet i 2010, herunder sager, som ombudsmanden har taget op af egen drift. 8.2 Klager behandlet af Folketingets Ombudsmand Klage over Patientklagenævnets afgørelse om afslag på aktindsigt Patientklagenævnet havde den 10. december 2008 truffet afgørelse i en sag, hvor en patient havde klaget over, at han havde fået afslag på at få aktindsig t i sin jo urnal i lokalpsykiatrien. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den overlæge, som havde givet afslag på aktindsigt under henvisning til den dagældende sundhedslovs 37, stk. 2. Overlægen havde oplyst, at patientens adfærd og samar- afdeling og lokalpsykiatrien h avde været præget af mange trus ler. Patientkla- genævnet fandt, at overlægen af hensyn til de involverede sundhedspersoner havde haft grundlag bejde med psykiatrisk for at afslå patientens anmodning om aktindsigt. Patienten klagede til Folketingets Ombudsmand over Patientklagenævnets afgørelse. På baggrund af klagen bad ombudsmanden ved brev af 8. januar 2010 Patientklagenævnet o m en supplerende udtalelse om, hvorvidt der var taget stilling til, om patienten delvist kunne have fået aktindsigt i nogle af journalnotaterne. Patientklagenævnet genoptog herefter sagen og traf ny afgørelse den 2. september 2010. Nævnet fandt også ved den nye afgørelse, at overlægen havde været berettiget til at afslå patienten aktind- 31

sigt, og nævnet fandt, at der ikke havde været grundlag for at udlevere dele af journalen. Nævnet lagde vægt på, at næsten alle notater var præget af en forhandlingsposition mellem behandler og patient, hvor patienten ikke magtede eller valgte ikke at overholde aftalerne og de grænser, der måt- eneste notat var således præget af oplysninger, te være mellem behandler og patient. Næsten hver der måtte forventes at blive tolket anderledes af patienten end af behandlerne. De notater, der ikke var præget heraf, ville være få og kunne ikke forventes at give mening for patienten. Det var næv- nets vurdering, at de tværtimod ville kunne virke provokerende og gøre beslutningen mere uforståe- og grænseoverskridende adfærd fra hans lig for patienten og medføre større risiko for trusler side. Klage fra ledende overlæge vedrørende ansvarsplacering Patientklagenævnet fandt ved en afgørelse af 12. november 2007 grundlag for at kritisere en ledende overlæge på en medicinsk afdeling. Nævnet fandt, at den ledende overlæge havde eller burde have haft kendskab til, at en meget afkræftet patient ikke fik sondeernæring. Nævnet lagde til grund, at den ledende overlæge havde set patienten flere gange under indlæggelsen. Den ledende overlæge anmodede herefter om genoptagelse af sagen. Ved ny afgørelse af 18. februar 2009 fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at den ledende overlæge havde eller burde have haft kendskab til behandlingen af patienten, da det ikke kunne lægges til grund, at han havde set patienten, før der blev truffet beslutning om sondeernæring. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for kritik af den ledende overlæge. Herefter klagede patientens søn til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden bad den 23. februar 2010 om Patientklagenævnets bemærkninger til hans opfattelse, at nævnet blandt andet er kompetent til at tage stilling til, om en sundhedsperson er ansvarlig for manglende/mangelfulde instrukser eller uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse på en afdeling. Ombudsmanden bad derfor det nævn, som traf afgørelse den 18. februar 2009, om blandt andet udtrykkeligt at tage stilling til dette. På denne baggrund valgte nævnet at genoptage sagen, og der blev truffet ny afgørelse den 2. no- 2010. Nævnet fandt blandt andet grundlag for at tage stilling til, om den ledende overlæge vember havde udfærdiget tilstrækkelige instrukser. Den ledende overlæge oplyste i en supplerende udtalelse, at afdelingen på det pågældende tidspunkt ikke havde en instruks for, hvornår patienter skulle konfereres med den ledende overlæge. Der blev hver dag afholdt morgenkonference på afsnittet med deltagelse af stuegangsgående læger - inklusiv den ledende overlæge, såfremt han var stue- - og relevant plejepersonale. Det var på daværende tidspunkt sædvanlig praksis, at gangsgående patienter, der frembød særlige problemstillinger, det være sig af sundhedsfaglig eller anden art, lige- ledes blev drøftet på afdelingens daglige lægekonference, hvor den ledende overlæge sædvanligvis deltog. Nævnet fandt, at der på afdelingen var en procedure, som tog højde for behovet for at konfe- 32

rere patienter med den ledende overlæge, selvom der ifølge det oplyste ikke forelå en skriftlig instruks om dette. På denne baggrund fandt nævnet fortsat ikke grundlag for kritik af den ledende overlæge. Klage over nævnets sagsbehandlingstid Patientklagenævnet modtog den 27. marts 2007 en klage fra en datter til en patient. Der blev klaget over behandling og pleje på et offentligt sygehus. I forbindelse med nævnets antagelse af klagen den 11. april 2007 oplyste nævnet, at der i nævnets resultatkontrakt med Indenrigs- og Sundheds- og at klageren ville blive ministeriet var fastsat en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 12 måneder, orienteret, hvis den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke kunne overholdes. Samtidig sendte nævnet sagen til forundersøgelse hos embedslægen, som blev rykket for forundersøgelsen den 20. juli og 6. november 2007 og 21. januar 2008. Nævnet modtog embedslægens forundersøgelse den 27. marts 2008. Den 18. september og 15. december 2008 indhentede nævnet supplerende lægelige oplysninger, og den 5. januar 2009 modtog nævnet de sidste oplysninger. Sideløbende hermed blev der indhentet fire sagkyndige udtalelser den sidste blev modtaget den 24. marts 2009. Patientens datter klagede over nævnets sagsbehandlingstid til Folketingets Ombudsmand den 29. januar 2010, hvor nævnet fortsat ikke havde truffet afgørelse i sagen. Ombudsmanden fandt grundlag for at udtale, at en sagsbehandlingstid på knapt tre år var alt for lang, og han fandt det samlede forløb i Patientklagenævnet meget beklageligt. Ombudsmanden lagde vægt på, at der efter den 24. marts 2009 tilsyneladende ikke var sket noget i sagen. Han fandt desuden, at nævnet effektivt burde have fremskyndet sagen i de mere end 11 måneder, hvor sagen var under behandling ved embedslægen. Ombudsmanden henstillede til nævnet at hastebehandle sagen. Klage over nævnets anvendelse af sagkyndige konsulenter Patientklagenævnet fandt ved en afgørelse af 12. december 2008 ikke grundlag af kritik af en over- læge ved en reumatologisk afdeling. Der var klaget over, at overlægen ikke havde opdaget, at patienten havde akut leukæmi, og at overlægen havde dæmpet symptomerne herpå ved at behandle med binyrebarkhormon. Patienten gav under sagens behandling blandt andet udtryk for, at sagen burde vurderes af en sagkyndig i hæmatologi og ikke blot en reumatologisk sagkyndig, hvilket nævnet ikke imødekom. Nævnet anførte hertil, at det var nævnets faste praksis, at en læge vurderes af en af nævnets sagkyndige konsulenter med samme speciale som den indklagede læge, og at denne praksis kun fraviges, når en læge handler uden for sit virksomhedsområde. 33

Patientens mor klagede til Folketingets Ombudsmand den 18. marts 2009 blandt andet over, at nævnet ikke havde ladet sagen vurderes af en hæmatologisk sagkyndig. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere nævnets anvendelse af sagkyndige konsulenter, som han tidligere i en an- sag havde haft lejlighed til at tage stilling til. Ombudsmanden lagde vægt på, at den indklagede den overlæge ikke havde udført sundhedsfaglig virksomhed, der normalt varetages af sundhedspersoner med et andet speciale. 8.3 Sager behandlet af Folketingets Ombudsmand af egen drift Pårørendes adgang til aktindsigt i en afdøds patientjournal Folketingets Ombudsmand fandt i 2007 grundlag for at undersøge Patientklagenævnets praksis i sager, hvor der var klaget over, at en pårørende ikke havde kunnet få aktindsigt i en afdøds journal. Patientklagenævnet forstod sundhedslovens 45 sådan, at den ikke gav de nærmeste pårørende en egentlig ret til aktindsigt i afdødes journal, og at den ikke indebar en pligt for sundhedspersonen til at give oplysning om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til den afdødes pårørende, men alene en mulighed for at sundhedspersonen kunne give disse oplysninger. Det var derfor nævnets praksis ikke at kritisere en sundhedsperson for ikke at have givet de oplysninger, som sundhedspersonen kunne give. Ombudsmanden afgav endelig udtalelse i sagen den 3. februar 2010. Han var enig med Patientklagenævnet i, at sundhedslovens 45 ikke gav de nærmeste pårørende en egentlig ret til aktindsigt i afdødes journal. Han fandt dog, at bestemmelsen gav den pårørende en egentlig ret til at få indsigt i den afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, og at dette måtte modsvares af en pligt for sundhedspersonen til som udgangspunkt at give disse oplysninger. Patientklagenævnet burde derfor hvis sundhedspersonen havde handlet i strid med denne pligt udtale, at sundhedspersonen havde handlet i strid med sundhedslovens 45. Ombudsmanden henstillede derfor til nævnet at ændre sin praksis. Ombudsmandens udtalelse kan læses i sit fulde omfang her. Patientklagenævnet ændrede herefter praksis sådan, at nævnet herefter udtalte kritik af en sundhedsperson for hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt ikke at give oplysning om en afdøds sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til nærmeste pårørende, da sundhedspersonen i givet fald havde handlet i strid med sundhedslovens 45. Sygehuslægers journalføring 34

Patientklagenævnet fandt ved en afgørelse af 27. november 2007 at kunne lægge til grund, at en patient havde været til en ambulant konsultation på et sygehus, selv om der ikke var notat herom i journalen. Nævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere en overlæge for hans behandling af patienten. Endvidere fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere overlægen for hans journalføring, da det var nævnets opfattelse, at overlægen ikke kunne holdes ansvarlig for, at konsultationen ikke var blevet journalført. Patienten klagede til Folketingets Ombudsmand, som fandt grundlag for at undersøge sagen. Ombudsmanden indledte endvidere en undersøgelse af Patientklagenævnets praksis vedrørende sygehuslægers journalføring. Ombudsmanden anførte blandt andet følgende i sit indledende brev til Patientklagenævnet: Den lovbestemte journalpligt for særlige fagkyndige persongrupper, som fx læger, må efter min umiddelbare opfattelse betyde at lægen er direkte (personligt) ansvarlig for journalpligten. Selve ansvaret for at en læge overholder sin journalføringspligt, kan således efter min opfattelse ikke delegeres til en sekretær. og, at denne retsopfattelse må betyde, at hvis lægen ikke teknisk fører journalen selv (manuelt eller elektronisk), må lægen nødvendigvis kontrollere at sekretæren teknisk set har ført journalen korrekt på lægens vegne. Patientklagenævnet svarede, at det var nævnets opfattelse, at en læge kan delegere selve den tekni- ske journalskrivning til en sekretær. Denne delegation adskiller sig principielt ikke fra den delegati- som der sker, når en læge delegerer udførelsen af undersøgelse og behandling til andre faggrup- on, per, herunder også andre faggrupper, end dem som omfattes af nævnets kompetence. Ved vurderingen af, om en læges manglende kontrol af medhjælpens arbejde skulle give anledning til en sanktion (kritik), ville nævnet lægge vægt på, hvad der i den konkrete situation måtte anses for at være i overensstemmelse med normen almindelig anerkendt faglig standard. Patientklagenævnet anførte endvidere, at det efter langvarig og fast praksis i nævnet i almindelighed ikke kunne anses for at være under normen for almindelig anerkendt faglig standard eller i strid med dagældende eller nugældende lovgivning, at en læge ikke kontrollerer, at den skrevne journal er i overensstemmelse med det, som lægen har anvist. Lægen kunne således efter nævnets opfattelse i almindelighed gå ud fra, at en faguddannet sekretær indfører lægens diktat eller lignende korrekt i den skrevne journal, og at sekretæren gør lægen opmærksom på eventuelle problemer i forbindelse med renskrivningen. Patientklagenævnet fandt derfor i almindelighed ikke grundlag for kritik af en læges journalføring, hvis en sekretær undlader at gøre lægen opmærksom på problemer ved renskrivningen. Nævnet understregede, at der var tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Hvis der f.eks. i det konkrete tilfælde forelå omstændigheder, der svækkede formodningen for, at sekretæren varetog sine opgaver fagligt korrekt, herunder gjorde lægen opmærksom på eventuelle problemer i forbindelse med renskrivningen, ville nævnet således kritisere, at lægen ikke havde 35

kontrolleret, at journalen var skrevet korrekt. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis lægen vid- ste, at der erfaringsmæssigt var problemer med at forstå diktaterne. Ombudsmanden fandt, at læger herunder sygehuslæger har en lovbestemt journalføringspligt, der også indebærer at lægerne har ansvaret for lægejournalerne. Ombudsmanden fandt endvidere, at en læge ikke kan delegere det lovbestemte ansvar for journalføringen til en sekretær. Dog kan lægen anvende sekretærbistand. Samlet fandt ombudsmanden grundlag for at kritisere Patientklagenævnets mangeårige praksis ved- rørende lægers ansvar for journalføringen. Han henstillede til nævnet at indrettet praksis efter den gældende lovgivning. Patientklagenævnet måtte som minimum meddele den pågældende læge, at vedkommende efter loven er ansvarlig for journalføringen, uanset om sundhedspersonen kan siges at have udvist adfærd som er i strid med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Efter omstændighederne kan Patientklagenævnet således undlade at ledsage konstateringen af en ulovlighed med kritik. Ombudsmanden henstillede endvidere til Patientklagenævnet, i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, at informere lægerne og sygehusene om den ændrede praksis og at indskærpe reglerne om lægernes journalføringspligt og ansvaret herfor. Han henstillede desuden til Patientklagenævnet, Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet at opfordre sygehusene til at medvirke til, at lægerne til stadighed har optimale muligheder for at kunne vælge at kontrollere de af lægesekretærerne udførte journaltilførsler. Ombudsmanden fandt grundlag for at orientere Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets Retsudvalg om sagen. Ombudsmandens udtalelse kan læses i sit fulde omfang her. 36

9 RETSSAGER MOD PATIENTKLAGENÆVNET Den 1. januar 2011 blev Patientklagenævnets opgaver overtaget af Patientombuddet eller nævn, som sekretariatsbetjenes af Patientombuddet. Patientklagenævnet var en offentlig forvaltningsmyndighed, der traf afgørelser i klage- og indberetningssager samt psykiatriske ankesager. Det følger af grundlovens 63, stk. 1, at domstolene kan tage stilling til forvaltningsmyndigheders afgørelser. Parterne i en sag, hvor nævnet traf afgørelse, kunne således anlægge sag mod Patientklagenævnet med påstand om, at nævnet skulle anerkende, at den pågældende afgørelse var forkert. Dette kaldes et anerkendelsessøgsmål. Der var 2 verserende retssager mod Patientklagenævnet i 2010, som begge blev afsluttet i 2010. Patientklagenævnet modtog ingen nye stævninger i 2010. Der har gennem de seneste år været et fald i antallet af retssager anlagt mod Patientklagenævnet. Verserende retssager 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 12 14 10 7 7 6 6 3 3 1 0 3 2 Ifølge 16, stk. 3, i Patientklagenævnets forretningsorden kunne nævnet genoptage en sag til forny- Hvis sådanne oplysninger fremkom i forbindelse med et sagsanlæg mod nævnet, genoptog nævnet et behandling og afgørelse, hvis der fremkom nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger. behandlingen af sagen. I det følgende resumeres de retssager, der verserede i 2010. Sag anlagt af læge Frifindelse af Patientklagenævnet for afgørelser med kritik af læges journalføring Sundhedsstyrelsen havde indberettet en læge for Patientklagenævnet, idet Sundhedsstyrelsen blandt andet vurderede, at lægen i forbindelse med behandlingen af tre patienter havde overtrådt reglerne om journalføring i den dagældende lægelovs 13, stk. 2. Den 17. marts 2008 traf nævnet afgørelse i de tre sager med kritik af lægen for mangelfuld journalføring. Det var nævnets opfattelse, at det 37