Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Relaterede dokumenter
Fotosyntese og respiration

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

HTX 1.4 Biologi C Fotosyntese og respiration

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning

Energiens vej til mennesket

Forsøg med fotosyntese

Elforbrug og energirigtige skoler

Udfordringen. Forstå udfordringen

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Udfordringen. Forstå udfordringen

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca min.

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

Vi observerer fotosyntese i vandplanter Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved hjælp af en iltindikator

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Hvor kommer energien fra?

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Fotosyntese og respiration

Algedråber og fotosyntese

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Plantecellen. Plantecellen

3. Det globale kulstofkredsløb

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Hastighed af fotosyntesen

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

Vandafstrømning på vejen

3. Det globale kulstofkredsløb

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Cola, kost og sukkersyge

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Isolering af DNA fra løg

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi

Miljøeffekter af energiproduktion

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Copy from DBC Webarchive

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Forsøg til "Bakterier i iltfattige zoner"

Af sidsel sangild. Dette viste sig sjovt nok at give problemer Tværfaglige muligheder: Det er oplagt

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Folkeskolens afgangsprøve Maj Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Undervisningsbeskrivelse

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Undervisningsbeskrivelse

Brugsvejledning for dialyseslange

Dataopsamling øvelser

Eksamen: Biologi C-niveau

Kapitel 3: Verdens bedste energikilde

Respiration og stofskifte

JORDBUNDSUNDERSØGELSE

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Undervisningsbeskrivelse

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Forenklet kontrol af drikkevand

Ideer til halv-åbne opgaver

Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540)

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Appendix D: Introduktion til ph

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum Græsted

Laboratoriekursus 2015

C2014 alle øvelsesvejledninger

Undervisningsbeskrivelse

INDEKS. Eksperimenter. Eksperiment 1 Super sæbebobler. Materiale inkluderet i sættet.

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

Undervisningsbeskrivelse

Regnskovens hemmeligheder

Øvelse 2 Mest mættede olier

Eksamen: Biologi C-niveau

MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik

Transkript:

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3

Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:... 4 Konklusion:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kildereferencer:... 4 Bilag 1:... 5 Bilag 2:... 6 Indledning: Ganske ligesom landplanter lever vandplanter af lys. De bruger lysenergien samt kuldioxid (CO 2 ), som de får fra vandet, til at lave druesukker. Druesukkerets energi udnyttes af planterne, hvorefter druesukkeret nedbrydes til CO 2 og vand igen. Formålet med denne øvelse går ud på at besvare tre spørgsmål, som omhandler fotosyntese, ånding og kulstofkredsløbet. De tre spørgsmål er: 1) Forbruger en grøn plante kuldioxid når den udsættes for lys? 2) Behøver en grøn plante lys for at kunne lave fotosyntese? 3) Optager eller udskiller en grøn plante kuldioxid når den ikke er i lys? Vigtig teori omkring emnet: En af de vigtigste ting man skal vide før man laver forsøget er hvordan respirationen og fotosyntesen virker. Fotosyntesen virker ved at en plante modtager kuldioxid, vand og lysenergi, hvorefter planten udnytter disse ting og danner glukose/druesukker(c 6 H 12 O 6 ) og ilt(o 2 ). Respirationen virker modsat af fotosyntesen. Respiration foregår i mennesker og i dyr. Glukose og ilt omdannes til kuldioxid, vand og kemisk energi(ikke lysenergi). Fotosyntesen er altså sådan ud: 6CO 2 + 6H 2 O + E lys C 6 H 12 O 6 + 6O 2 Respirationen ser sådan ud: C 6 H 12 O 6 + O 2 6CO 2 + 6H 2 O + E kemisk

En anden ting der er god at vide noget om er kloroplast/grønkorn og mitokondrier. Grønkorn er en selvstændig organisme, der har indgået en symbiose med en bakterie det er i disse grønkorn fotosyntesen foregår(http://www.da.wikipedia.org/kloroplast). Mitokondrier består ligesom grønkorn af deres eget DNA. Det er i mitokondrier respirationen foregår (http://www.da.wikipedia.org/mitokondrie). Plantens opbygning ser ud som vist på bilag 1 - (http://www.biosite.dk/leksikon/plantecellen.htm). Til forsøget bruges en ph-indikator kaldet BTB(bromthymolblåt). BTB s omslagspunkt ligger ved en ph på 6,8. Farven af BTB skifter efter ph-værdien i stoffet, som her er kuldioxid. Når kuldioxid opløses i vand dannes kulsyre, der er surt. Når ph-værdien er sur i et stof bliver BTB gul, hvis stoffet er omkring omslagspunktet bliver BTB grønt og hvis det er et basisk stof bliver det grønt. PH findes ved ligningen ph = -log[h 3 O + ] eller ph = [H + ]. Som en af de sidste ting er det godt at vide om mængden af CO 2 i biosfæren er afhængig af respirationen og fotosyntesen, hvilket den er. Det er sådan at man i dag rydder meget natur, så man fjerner planter, der danner fotosyntese. Dette gør at noget kuldioxid bliver til overskud i kulstofkredsløbet se bilag 2(http://da.wikipedia.org/wiki/Kulstofkredsl%C3%B8b). Materialer: Til forsøget bruges 8 reagensglas, parafilm, bromthymolblåt(btb), vandpest, danskvand(co 2 ), sugerør, stanniol og en lyskilde. Metode: 1. Først tages 1 reagensglas. Der hældes ca. 2 ml postevand i reagensglasset samt et par dråber BTP. Derefter bruges sugerøret til at puste i væsken den skifter farve fra blå til gul. 2. Punkt gentages igen, dog tilsættes der denne gang lidt danskvand(dette indeholder nemlig kuldioxid - boblerne) i stedet for at puste. 3. De 8 reagensglas fyldes med postevand, og der tilsættes et par dråber bromthymolblåt(hvis der er for meget chlor i vandet anvendes demineraliseret vand). 4. Vandpestplanter tilsættes (2 i reagensglas med lys og 2 i mørke), og danskvand tilsættes( 2 i reagensglas med lys og 2 i mørke, men sådan at der kun er en vandpestplante i to af dem en med og en uden lys). Forsøget opstilles lyst i et par dage. Forsøgene, der skal være i mørke pakkes ind i stanniol. 5. De forventede slutfarver på forsøget skrives ned. 6. Efter et par dage skrives forsøgets slutfarver ned i skemaet.

Resultater: Resultaterne fra forsøget var som i følgende skema: Reagensglas 1 2 3 4 5 6 7 8 Lys + + + + - - - - Vandpest + - + - + - + - Danskvand + + - - + + - - Startfarve Gul Gul Blå Blå Gul Gul Blå Blå Forventet Blå Gul Blå Blå Gul Gul Gul Blå slutfarve Slutfarve Grøn/mørk blå Gul Mørk blå Grøn/blå Mørk gul Gul Grøn Grøn/blå Diskussion/Konklusion: Vi kan ud fra vores resultater påvise vores formål angående at en grøn plante laver fotosyntese og respiration. Derudover har vi bevist at kuldioxid og lys er nødvendigt for at lave fotosyntese, samt at en plante kun optager kuldioxid når der er lys. Kvalitativt set har vi bevist fotosyntesen og respirationen, da vi ikke har lavet nogle målinger. Fotosyntesen er derudover et i dag meget intenst internationalt og nationalt studeret emne. Kildereferencer: http://www.da.wikipedia.org/kloroplast http://www.da.wikipedia.org/mitokondrie http://www.biosite.dk/leksikon/plantecellen.htm http://da.wikipedia.org/wiki/kulstofkredsløb Biologibogen, 2005, Gads Forlag

Bilag 1:

Bilag 2: