Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:"

Transkript

1 Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre formidle denne information at bestemme vandføringen i et vandløb ved hjælp af måling af dybde, bredde og overfladehastighed i vandløbet at lave en vegetations- og faunaundersøgelse samt en forureningsbedømmelse i Vindinge Å ud fra fysiske/kemiske og biologiske metoder og målinger at lave en bestemmelse af næringssaltindholdet i Vindinge/Ladegårds Å Medbring Tøj (regntøj) efter vejret, gummistøvler (vi skal arbejde i eng og å), papir og blyant, madpakke, drikkevarer, gerne digitalkamera til dokumentation af femgangsmåder. Desuden skal I hjælpe med at bære udstyr, waders mv. med fra skolen. Om dagens program og opgaver Dagens opgaver i biologi er en indføring i nogle af fagets grundlæggende metoder og tankegange. Vi skal lave en vandløbsundersøgelse af en Å - dvs. tegne et tværprofil af åen, bestemme

2 vandføring, undersøge dyreliv og bundforhold mhp. bestemmelse af åens forureningsgrad, markere vores undersøgelseslokaliteter på kort og luftfotos og beregne målestoksforhold, samt høre lidt om menneskets anvendelse af åen i dag og tidligere. Desuden skal vandkvaliteten undersøges kemisk ved bestemmelse af ph, nitrat- og fosfatindholdet i åvandet. Slutprodukt: Èn fælles rapport pr. gruppe. I skal lave en fælles rapport i gruppen efter dagens feltarbejde. I rapporten skal I medtage følgende punkter for hver opgave: 1. Beskrivelse af den enkelte opgave - hvad går den ud på, fremgangsmåde, anvendte materialer etc. jf. denne vejledning. 2. Præsentation af de indsamlede data i tabelform (jf. denne vejlednings resultatskemaer). 3. Vurdering af måleusikkerhed og fejlkilder på jeres data. 4. Bearbejdelse af de indsamlede data - dvs. besvarelse af spørgsmål tilknyttet opgaverne, lave relevante beregninger mv., tegne tværprofiler på mm-papir mv. 5. Evt. perspektivering - hvis I har gjort jer nogle overvejelser omkring hvilke konklusioner og sammenhænge der evt. kan drages af jeres resultater og hvad de evt. kan bruges til og/eller hvis I har forslag til hvad næste skridt kunne være. I må gerne bruge kopiere kort, figurer og resultatskemaer fra i denne vejledning ind i jeres journaler til videre elektronisk behandling - men I må IKKE kopiere tekstafsnit direkte ind i journalen. Krav til produkt Skriftlig rapport på ca. 10 sider Rapporten skal indeholde følgende - indholdsfortegnelse - indledning - gennemgang af alle resultater - svar på alle spørgsmål til de enkelte vejledninger - svar på alle fælles spørgsmål til vandløbsundersøgelsen - konklusion - litteraturliste I skal anvende fagudtryk og være præcise Lærebog: Biologi til tiden Intro: Artikel Hvad er biologi Hvad kan det bruges til? 10 sider - side 7-16 Læst En rig natur, økosystemer, foto/resp., vandløb, søer og forurening: Øvelse: Vandløbsundersøgelse, biotopundersøgelse Vindinge Å Biologisk vandløbsundersøgelse af Vindinge/Ladegårds Å Formål At lave en forureningsbedømmelse af en Å ud fra biologiske metoder og fysisk/kemiske målinger. Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 2

3 Teori Vandløbet har en vigtig rolle i vandkredsløbet, hvor vandet strømmer fra de omgivende marker og ender i havet. Der kan opstå interessekonflikter, hvor landbruget ønsker hurtig afvanding af deres marker gennem dræn og udrettede vandløb, mens andre sætter stor pris på dyrelivet i og omkring vandløbene. I et rent vandløb er der et væld af vandløbsdyr, som sætter krav til iltindholdet og planteliv, samt bundforhold. Ubelastede vand dvs. uden påvirkning fra landbruges næringssalte og husdyrgødning/organisk materiale findes de førnævnte gode forhold for dyrelivet. Denne øvelse vil på baggrund af vandløbsdyr/plantelivet/bundforhold i vandløbet sige noget om forureningsgraden. Nogle af dyrene kaldes forureningsindikatorer (kræve ikke så meget ilt/ fx Røde børsteorme) og rentvandsindikatorer (kræver meget ilt pga. aktivitet / fx Slørvinger). Et næringsbelastet vandløb vil have en øget algevækst og der en stor forskel på iltkoncentration dag og nat, samt en ubalance i vandløbet fødekæder. Materialer Pincet, lup, vandketsjer, plastbakker, nitratstiks, ph-stiks, stationsskema Makro-Index og håndbøger Skitse over Vindinge Å Fysiske forhold Vandplanter(grøde) Intet lidt meget Sæt kryds Bundforhold Sten/grus Gråt slam Sort slam Sæt kryds Vandets udseende/lugt Lugter vandet Klart uklart grumset ja nej Sæt kryds Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 3

4 Fremgangsmåde 1. Net og ketsjer anvendes til at fange vandløbsdyrene. Ved at skrabe i bunden med gummistøvlen og føre nettet gennem planterne. Der samles sten op fra vandløbet, som undersøges for dyr. 2. Vandløbsdyrene bestemmes vha. lup og håndbøger. 3. Vandløbsdyrene indføres i makroindexskema. Find et makroindexskema på Nettet. Index-skema for begyndere 20 index-grupper Sæt X 1. Polypdyr 2. Fimreorme 3. Børsteorme 4. Igler 5. Snegle 6. Muslinger 7. Krebsdyr 8. Slørvinger 9. Døgnfluer 10. Vårfluer 11. Dovenfluer 12. Dansemyg, larver uden gælletråde 13. Dansemyg, larver med gælletråde 14. Stikmyg 15. Andre myggelarver 16. Fluelarver 17. Guldsmede 18. Vandbiller 19. Vandtæger 20. Vandmider Antal forskellige dyregrupper i alt(gruppetal): Resultater Makroindex Gruppetal(antal vandløbsdyr) Indextal(1-10) Forureningsvurdering Indsæt tal/vurdering Diskussion 1. Ud fra de fysiske forhold redegør for åens tilstand.å og resultatets betydning for dyr og planters levevilkår i åen. 2. Lav en kort beskrivelse af Vindinge Å s tilstand på baggrund af de biologiske målinger/iagttagelser. 3. Hvad kan der gøres for at forbedre Vindinge Å s dyre og planteliv. Forudsættes bekendt: Grundstoffernes Periodiske System Atomernes opbygning Salte Syrer og baser (kort) Vejledninger Måling af surhedsgrad (ph) Teori ph er en benævnelse for surhedsgraden, dvs. hvor mange brintioner (hydroner) vandet indeholder. ph 0-7 er surt ph 7 er neutral ph 7-14 er basisk For hver gang ph falder 1 (f.eks. fra ph 6 til ph 5) forøges brintionernes (hydronernes) mængde 10 gange. Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 4

5 ph i vand har stor betydning for omsætningen, da bakterier ikke kan leve ved ph under 5,5 og har det bedst ved ph 7. Mange vandlevende dyr (f.eks. fisk, snegle og dafnier) er følsomme over for lave ph-værdier. Dyrene forsvinder når ph er under ca. 5,5. ph-værdien har også betydning for ligevægten af forskellige ioner som har betydning for planter og dyr. Vandplanter optager HCO3 - ved fotosyntesen. Denne ion forekommer især ved ph-værdier omkring 7. Hvis vandet bliver for basisk er der i stedet CO3 2-. Ingen planter optager CO3 2-. Fremgangsmåde Der udtages en vandprøve. ph-værdien måles med sticks og evt. ph-meter. Referenceværdier Afløb fra brunkulslejer ned til omkring ph 2,0 Sure næringsfattige søer ph under 5,0 Næringsrig, eutrof sø ph ca. 6,0 9,0 Vejledende udledergrænseværdi til ferskvand ph 6,5 8,5 Måling af nitrat (NO3 - ) Teori Nitrat (NO3 - ) er det næringssalt, planterne skal bruge i størst mængde. Nitrat dannes ved iltning af ammonium til nitrit, der iltes videre til nitrat. Desuden bliver nitrat let udvasket til grundvand, søer og vandløb, da nitrat er et let opløselig salt. Et højt nitratindhold kan således vise et overskud på det undersøgte tidspunkt. (se referenceværdier). Et lavt indhold kan betyde, at der mangler ilt i vandet til at omdanne nitrit til nitrat, at nitraten er opbrugt eller der udledes ikke nitrat til vandområdet. Prøven skal foretages hurtigt efter prøvetagning, da nitratindholdet kan ændres. Ved kortvarig opbevaring tilsættes en krystal thymol til vandprøven. Vandprøven opbevares i køleskab i max. en uge. Fremgangsmåde Udtag en vandprøve og følg vejledningen. Referenceværdier Næringsfattig 0 0,4 mg N/L (både NO3 -, NH4 + og NO2 -, men mest NO3 - ) Næringsrig 0,3 1,5 mg N/L (både NO3 -, NH4 + og NO2 -, men mest NO3 - ) Meget næringsrig > 1,5 mg N/L (både NO3 -, NH4 + og NO2 -, men mest NO3 - ) Drikkevand, rimeligt uforurenet ca. 0 2 mg NO3 - /L Drikkevand, vejledende grænseværdi 25 mg NO3 - /L Drikkevand, WHO s grænseværdi 50 mg NO3 - /L Drikkevand, DK s dispensationsgrænseværdi 100 mg NO3 - /L Måling af fosfat (PO4 3- ) Teori Fosfat (PO4 3- ) er et næringssalt planterne skal bruge i stor mængde til bl.a. at opbygge arvematerialet, DNA. Det betyder at hvis fosfat mangler begrænses væksten af vandplanter og alger. Fosfat udledes med spildevandet fra husholdninger og fra industri. Der sker desuden en vis udsivning fra dyrkede arealer. Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 5

6 Fosfat indgår i tungtopløselige salte (f.eks. Ca3(PO4)2, men kan bundet til jordkolloider udvaskes til vandmiljøet og give anledning til forurening. Fremgangsmåde Udtag en vandprøve og følg vejledningen. Referenceværdier Næringsfattig sø 0 0,03 mg PO4 3- /L Næringsrig sø 0,015 0,3 mg PO4 3- /L Meget næringsrig sø > 0,3 mg PO4 3- /L Bastrup sø op til 0,03 mg PO4 3- /L Søllerød sø op til 15 mg PO4 3- /L Vejledende udledergrænseværdi til ferskvand: 1 mg total P/L (= 3 mg PO4 3- ) Spørgsmål 1. Ud fra den ph-værdi I har fundet i området, skal I angive om vandet er surt, neutralt eller basisk samt på hvilken form kuldioxidindholdet er i vandet (H2CO3, HCO3 - eller CO3 2- )? 2. På hvilke tidspunkt af døgnet er der mest kuldioxid i vandet? 3. Ved hvilken proces dannes der kuldioxid af planter og dyr? Skriv processen. 4. Hvad viser analyserne af nitrat og fosfat? Er området næringssaltbelastet? 5. Hvor kan næringssaltene komme fra og hvilken indflydelse kan de have på åens plante og dyreliv? Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 6

7 Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 7

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

VI UNDERSØGER ET VANDLØB

VI UNDERSØGER ET VANDLØB VI UNDERSØGER ET VANDLØB ver. 1.01 aug 1998 FORMÅL: at foretage en forureningsundersøgelse af Gymnasiets vandsløb. INTRODUKTION: Den vigtigste forskel mellem vandløb og andre ferske vande er, at vandet

Læs mere

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb

Læs mere

Ekskursion til Susåen/Ringsted å

Ekskursion til Susåen/Ringsted å Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 14 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor

Læs mere

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede. BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Ekskursion til Susåen/Ringsted å

Ekskursion til Susåen/Ringsted å Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 15 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj og Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2-årigt hf Naturvidenskabelig Faggruppe Rikke Jørgensen (RJ), Karsten Bay Jensen (KJ)

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

ph regulering hvor kan det gå galt?

ph regulering hvor kan det gå galt? ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen [email protected] 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Besøg. Fredensborgværket

Besøg. Fredensborgværket Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Undersøgelse af en sø

Undersøgelse af en sø Page 1 of 9 Undersøgelse af en sø Formål At undersøge de fysisk /kemiske forhold i en sø samt opstille fødekæder på baggrund af indsamlede planter og dyr. Baggrund På side 136-140 i Biologi til tiden er

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Andet NF-projekt - Energi

Andet NF-projekt - Energi Andet NF-projekt - Energi Jeres andet naturfagsprojekt tjener flere formål: Dels som en opsamling på det faglige stof i de tre fag Dels som en øvelse i at skrive en særlig opgavetype; en såkaldt synopse

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

NATURFAGSPROJEKT (2) 2015

NATURFAGSPROJEKT (2) 2015 NATURFAGSPROJEKT (2) 2015 Det er nu blevet tid til det andet naturfagsprojekt! Projekt vil tage udgangspunkt i den undervisning, som I har modtaget i biologi, geografi og kemi fra efterårsferien og frem

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

GUDENÅ- EKSPEDITIONEN 2012

GUDENÅ- EKSPEDITIONEN 2012 GUDENÅ- EKSPEDITIONEN 2012 Ekskursion i biologi til Gudenåen og Kjællinghøl/Hjermind Skov Øvelsesvejledninger og andre materialer Indholdsfortegnelse A) Akvatiske forsøg A1 Variation, vandremusling og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Eksamen: Biologi B-niveau

Eksamen: Biologi B-niveau Eksamen: Biologi B-niveau Fredag den 7. juni på Ikast-Brande Gymnasium Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Karen Seierøe Barfod Elever: 12 Eksamensform: - Opgaven trækkes minimum 24 timer før

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Indikatordyr og vandkvalitet

Indikatordyr og vandkvalitet Indikatordyr og vandkvalitet Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge vandkvalitet ved at tage udgangspunkt i dyrelivet i en rensedam. Eleverne identificerer indikatorarter, vurderer syn

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Dyrelivet i rensedammen

Dyrelivet i rensedammen Dyrelivet i rensedammen Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge vandkvalitet ved at tage udgangspunkt i dyrelivet i en rensedam. Eleverne identificerer indikatorarter, vurderer syn og lugt.

Læs mere

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet

Læs mere

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere