Diskussionsoplæg om fremtidens plejehjem til Sundheds og Omsorgsudvalget den 2. maj 2016 Side 1 af 6 Nuværende rammer for ældre- og plejehjems byggeri i Sundhed og Omsorg I dag danner følgende rammen om nybyggeri af ældreboliger og plejehjem: - 2 rumsboliger - Bolig størrelse på ca. 72 m2, hvor selve nettoarealet i boligen typisk er 44 m2. Resten er fordelt på adgangsarealer og fællesarealer. - Servicearealer i tilknytning til plejeboliger - Plejehjemsbebyggelsen opdeles i mindre bo-enheder (på 12-18 boliger), der samdrifts i enheder på 24-36 boliger af hensyn til ressourceforbrug til bemanding. En plejehjemsbebyggelse kan bestå af op til 72 boliger. I de seneste byggerier har bo-enheder haft en størrelse på 10-18 boliger. Dog et enkelt sted med enheder på 26 boliger. - Skærpede krav til specialboliger til svært demente som f.eks. skærpede krav til akustik, lysforhold, lydtætning mellem boliger. Det er de krav, som det nye Demens Centrum Aarhus bygges efter. - Køkkener i alle plejehjemsenheder, hvor der kan produceres frisklavet mad til beboerne. - Loftlifte i alle plejehjem - Velfærdsteknologi - Wellness-rum SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Økonomistaben Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: 89 40 20 00 Direkte e-mail: mlif@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Marie-Louise Eskerod Ifversen Derudover ligger følgende visioner for fremtidens ældrebolig og plejehjemsbyggeri til grund for kommende byggerier: - God beliggenhed enten i et levende miljø eller naturskønne omgivelser, som kan være med til at tilføre beboerne livskvalitet. - Minimere institutionspræget mere hjemlighed i byggerierne - Nye boligenheder har en størrelse på min. 48 og helst 72 boliger af hensyn til en efterfølgende rentabel drift. Dog kan der være lokale forhold, som taler for mindre enheder. Lokalcentrene er et samlingspunkt for aktiviteter og dermed et væsentlig element i forhold til ensomhedsbekæmpelse og inddragelse af frivillige. Lokalcentret ligger dog ikke altid i geografisk nærhed af ældreboliger og plejehjem, hvilket i det de tilfælde kan være en udfordring, da den ældre typisk ikke kan bevæge sig så langt. Ca. 18% af plejehjemmene og 27% af ældreboligerne har en afstand, der er større end 500 meter til lokalcentret. I dag rummer alle plejehjemsenheder beboere med forskellige både kognitive og fysiske udfordringer. Herunder også mange beboere med både moderat og svær demens. På DemensCentrum Aarhus bor beboere med svær demens, som har vanskeligt ved at bo i på almindelige plejehjem. 1
Derudover er der en forventning om, at de kommende beboeres ønsker til ældreboliger og plejehjem vil afspejle det liv, som de har levet hidtil og de interesser, som de har haft 1 Side 2 af 6 Nedenstående drøftelsesoplæg tager afsæt i dels de praktiske erfaringer i Sundhed og Omsorg og dels i en ny undersøgelse fra KORA om fremtidens plejehjem. I notatet bruges konsekvent betegnelsen plejehjem, da det er borgers hjem. Stort set alle plejehjem i Aarhus kommune er bygget efter almenboligloven, hvor betegnelsen plejebolig ofte bruges. Ny byggerier af plejehjem vil også ske efter almenboligloven. Fremtidens boliger hvad tænker I? 1. Trivsel på plejehjemmene hvordan understøttes det? Og er det lokale tilknytningsforhold vigtigt? Undersøgelser anfører, at livskvalitet for ældre på plejehjem oftest handler om 2 : - Omgivelser (hjemlighed og adgang til udeareal) - Aktiviteter - Relationer Her spiller faktorer, som indretning/hjemlighed, plejehjemmenes placering og udearealer en rolle 3. Beliggenhed er for nogen naturskønt og for andre er det et sted, hvor man kan følge med i hverdagslivet udenfor. Udearealer i tilknytning til plejehjem skal give adgang til dagslys, frisk luft og motion/rekreation. De skal være lettilgængelige og der skal være sikre adgangs- og opholdsarealer. Gerne med udsigt til liv. Derudover ved vi, at både maden og plejen har stor betydning for trivsel. I ældreboligerne er er mindre fokus på at indrette og bygge til fællesskaber, hvorfor dette kunne styrkes for at underbygge relations dannelsen også i ældreboligerne. Plejehjemmene skal kunne rumme og skabe trivsel for borgere med forskellige levede liv og interesser. Det handler både om aktiviteter og mennesker man har fælles interesser med. 1 Plejebolig til fremtidens ældre inspiration fra foreliggende forskning og undersøgelser, Eigil Boll Hansen, KORA, 2016 2 Plejebolig til fremtidens ældre inspiration fra foreliggende forskning og undersøgelser, Eigil Boll Hansen, KORA, 2016. Med henvisning til Rostgaard (2012). 3 Plejebolig til fremtidens ældre inspiration fra foreliggende forskning og undersøgelser, Eigil Boll Hansen, KORA, 2016 2
I dag ligner mange plejehjem bygningsmæssigt og indholdsmæssigt hinanden, og i visitationen af borger tages der ikke højde for borgers interesser eller tidligere interesser. Side 3 af 6 I dag vægtes, at ældrebolig- og plejehjems massen i Aarhus kommune løbende tilpasses, så der er en rimelig mulighed for at kunne flytte i ældrebolig eller på plejehjem i sit nærområde. Tilpasningerne i ældrebolig og plejehjems massen sker i dag i forbindelse med ombygning eller videresalg af bygningerne, fordi de er utidssvarende eller for en enhed er for lille til at være driftsmæssig rentabel. Tilpasningen af boligmassen sker således som en del af en løbende modernisering. Det kan anføres, at være dyrt at tilpasse boligmassen løbende. Omvendt kan det også være dyrt både økonomisk og livskvalitetsmæssigt, at borger bliver boende hjemme, selvom det er mere hensigtsmæssigt, at borger flytter i ældrebolig eller på plejehjem. Kommunerne kan ikke tvinge borger til at flytte på plejehjem, men kan sørge for at, der er attraktive tilbud om plejehjem. Undersøgelser viser, at det lokale tilknytningsforhold er en vigtigt parameter for mange ældre. Det lokale tilknytningsforhold vurderer Sundhed og Omsorg endvidere har stor betydning for Sundheds og Omsorgs indsats mod ensomhed og muligheden for at tilknytte frivillige. Dertil kommer, at de ældre bedre kan bevare eksisterende relationer og netværk. I København er der indrettet 6 såkaldte profilplejehjem men der er endnu ikke erfaringer at drage her fra. Det er plejehjem med fokus på hhv.; mad, musik, sport og leg, regnbue plejehjem, mangfoldighed samt udeliv. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at visitationskriteriet til plejehjem afviger fra visitationskriteriet i Aarhus, således er det i København er muligt at komme tidligere på plejehjem, hvilket gør, at beboerne er mere friske. En mulig fare ved profilplejehjem er, at der kan komme tomme pladser. Større plejehjemsbebyggelser vil også give mulighed for, at hver plejehjemsbebyggelse kan rumme flere forskellige temaer og interessefællesskaber. - Hvordan skal adgangen til lys og afgrænsede uderum være? Vil vi prioritere overdækkede uderum? - Hvor vigtigt er det l lokale tilknytningsforhold i forhold til fremtidens ældreboliger og plejehjem? - Hvordan skaber vi mulighed for at beboerne kan fastholde tidligere vaner og interesser? - Hvordan kan vi i højere grad sammensætte beboere efter interesser mv.? 3
- Skal vi bygge profilplejehjem som indholdsmæssigt adskiller sig fra hinanden og tiltrækker mennesker med forskelligt levede liv. Side 4 af 6 2. Beboere med demens i vores plejeboliger Undersøgelser skønner, at op mod 2/3 af beboerne på plejehjem lider af demens. 4 Samtidig må det forventes, at en andel af eksisterende beboere udvikler demens. Det er endvidere forventningen, at det især er personer med moderat til svær demens, som flytter på plejehjem, hvilket fordrer særlige krav til dels personalekompetencer og dels til boligens indretning. Erfaring fra MSO og undersøgelser i øvrigt peger i den forbindelse i retning af en række ting: Først og fremmest påvirker adfærd (urolig, udadreagerende e.l.) samværet med andre beboere. Bevidst og ubevidst trækker andre beboere sig fra samvær, hvis de ikke direkte reagerer negativt på samværet med urolige og udadreagerende demente. Begge dele påvirker personen med demens negativt og skaber en ond spiral. Samme erfaringer viser, at flere funktioner (mulighed for skærmning, arbejde med sansestimuli mv.) og stor fleksibilitet i fællesarealer kan medvirke til at dæmme op for disse udfordringer. Det stiller dog samtidig krav til at personalet har viden om og forståelse for sygdommen for at kunne handle og agere hensigtsmæssigt i de givne rammer. Samlet set peger det i retning af og det underbygges af eksisterende undersøgelser at dedikerede boligenheder, der har fokus på personer med demens giver fordele i form af øget faglig specialisering og mulighed for at dæmme op for kendte udfordringer i forhold til andre beboere. Dette lægger sig op ad andre erfaringer og undersøgelser, der påpeger, at mennesker med demens i fremskreden fase ikke profiterer af boliger med flere rum, da mennesker med fremskreden demens ofte nemmere bliver forvirrede og urolige, hvis der er flere rum. Det indikerer, at ét rums boliger men større fællesarealer kan være en fordel i forhold til mennesker med demens. I det nye demens-byggeri er alle boliger 1 rums boliger. Derudover kan det overvejes, at der i almindelige plejehjemsbebyggelser er en andel af boligerne, som er målrettet demente. Det vil dog stille øgede krav til visitationen til plejehjem samt dialogen med de pårørende. Dertil kommer, at almenboligloven begrænser mulighederne for at flytte internt mellem boligerne, hvilket kan stille krav om udredningspladser eller at der arbejdes for at mulighederne for at flytte internt forbedres. 4 Plejebolig til fremtidens ældre inspiration fra foreliggende forskning og undersøgelser, Eigil Boll Hansen, KORA, 2016 4
Endvidere er der behov for, at se nærmere på behovet for specialindretning af boliger til andre specifikke målgrupper. Det er f.eks. yngre mennesker og yngre mennesker hjerneskade, som har andre behov i forhold til boligindretningen. Side 5 af 6 - Skal vi have særlige demens afsnit/boenheder i vores almindelige plejehjem? - Skal boligerne til beboere med demens være mindre og være 1 rum og skal vi til gengæld udforme fællesarealer som i højere grad tilgodeser de dementes behov? - Skal der være krav om, at en del af fællesarealet bruges til rum til fysisk og kognitiv træning samt aktiviteter? - Skal man arbejde for, at borger undervejs kan flytte fra det almindelig plejehjemsafsnit til særligt demensafsnit stadig i det samme plejehjemsbyggeri? - I stedet for wellness kunne i stedet etableres sansestimulering med bl.a. lyd og lys til mennesker med demens. 2. Hvad kan vi gøre, hvis vi skal kunne bygge billigere? Hvis vi skal bygge billigere, så kræver det, at vi stiller mindre krav til bygningsmassen. Det blev i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2016 besluttet at reducere boligstøtten til ældre, hvilket pt. er udskudt, men såfremt boligstøtten reduceres, vil det blive aktuelt at se på, hvordan boligmassen kan gøres billigere. Det kan gøres på en række forskellige måder: - Bolig størrelse skal vi bygge mindre? (Arealet skal ned på 65 m2 i nettoareal eller ca. 38 m2 brutto, hvis borger skal have boligstøtte til alle m2). - En mulighed er, at hver plejehjemshed består af boliger i forskellige størrelser - Skal man kunne have gæster i egen bolig eller er der fællesrum hertil? - Skal der være et lille køkken i alle plejehjem eller vil det være i orden, at borger eller borgers gæster f.eks. skal lave kaffe i fælleskøkkenet. - Skal hver bolig have eget badeværelse. Kunne man nøjes med toilet i hver bolig og så fælles baderum? 5 - Skal alle boliger være 2 værelser? En del mennesker med svær demens har nemmere ved at bo i 1 værelse og i stedet stille andre krav til fællesarealet. 5 Det skal såfremt, man ønsker, at gå videre med dette, undersøges nærmere om der i forhold til boligstøtte kan nøjes med at være toilet i boligen. 5
- Slække på kvaliteten i byggeriet dog skal dette holdes op imod den efterfølgende driftsomkostning - Bygge på mindre attraktive grunde Side 6 af 6 6