PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER Protecting IPR IPR MANAGEMENT 2 Et pletskud i regnvejr 4 Battle LO W FO L Fø l g Pa tr ad e PATRADE NYHEDSBREV SOMMER 2015 US og Pa tr ad e Le ga lp å Li nk ed In 6 Forbindelser kan skabe merværdi
Af adm. direktør Leif Nielsen, Patrade A/S Et pletskud i regnvejr Når det engelske og det hollandske fodboldlandshold selv henvender sig og efterspørger virksomhedens produkt, kan man vel godt tale om en succes? De pågældende landshold er ikke alene om at se mulighederne i en samarbejdsaftale med MultiMac ApS fra Randers. En lang række af verdens mest populære fodboldklubber står allerede på listen over samarbejdspartnere: Manchester United, Manchester City, Arsenal, Liverpool, Chelsea, FC Barcelona og Real Madrid og flere er på vej. Bag Multi-Mac står søskendeparret Lotte og Jeppe Fromholt. De har fået en ide, som synes at være oplagt, men som ingen før dem har tænkt på: Regnjakker til fodboldfans naturligvis designet som klubtrøjer! Ideen udsprang af, at de to søskende kom til at tale om, hvad der er den mest solgte promotionartikel i relation til en fodboldklub. De blev enige om, at det naturligvis er klubtrøjer. Men da andre allerede har sat sig på at levere klubtrøjer, fik de ideen 2 PATRADE NYHEDSBREV Vækstskabende forskning til regnjakker. Og Lotte Fromholt mener, at mange fans ligefrem har manglet produktet. Det er jo ikke ualmindeligt at se fodboldfans, der tager klubtrøjer uden på almindeligt regntøj, når de skal følge deres favorithold på en regnfuld dag, siger Lotte Fromholt. Da søskendeparret først havde solgt ideen til nogle af de store, kendte fodboldklubber, begyndte andre klubber - og landshold - selv at henvende sig. Årsagen er måske, at en samarbejdsaftale er en forretningsmæssig gevinst både for klubberne og for Multi-Mac. Vi betaler en licens til klubberne for at bruge designet fra deres klubtrøjer, og vi får faktisk lov til at komme meget tæt på de officielle trøjer, fortæller Lotte Fromholt. Regnjakkerne, der fremstilles i Kina og sælges under navnet Macknificent, er både varemærke- og designbeskyttet. Selv om det endnu ikke er sket, er Lotte Fromholt forberedt på, at andre kan finde på at kopiere både produktet og konceptet. Man kan aldrig udelukke, at nogle vil kopiere ens ide. Men vi mener, vi har beskyttet os så godt som muligt. Og desuden tror jeg, at de klubber, som vi allerede har licensaftaler med, vil være loyale over for os, siger Lotte Fromholt. Aktuelt har Multi-Mac planer om at udvide kundekredsen til erhvervsvirksomheder, der kan se muligheden i et nyt og anderledes promotionprodukt. Foreløbig er Lotte Fromholdt i dialog med store koncerner som fx Audi, BMW og VW. For nogle uger siden så jeg en udsendelse på DR2, hvor unge Ph.D.studerende konkurrerede om at formidle deres forskning bedst muligt. Underholdningsværdien var fin, og de unge mennesker gjorde det faktisk ret godt. Men det slog mig igen at det måske er på tide, at vi her i landet opsætter nogle pejlemærker for hvilken type forskning, der skal bringe os videre som samfund? Vi er på vej ud af en periode, hvor mange virksomheder nødtvunget har haft mere fokus på driftsoptimering end på udvikling. Men ingen kan jo leve af driftsoptimering i længden. Derfor er det også glædeligt, at vi formodentligt er på vej ind i en ny vækstperiode, der vil skabe grundlag for mere aktivitet i vores samfund også når det gælder forskning og udvikling. Men hvad er det så, vi skal bruge væksten til? Kan vi tillade os at definere et begreb som vækstskabende forskning, der med rette kan dække over den type forskning, der både bidrager til at udvikle vores samfund og til at øge vores konkurrencedygtighed samt skabe yderligere vækst? Der forskes i mangt og meget, og ind imellem kan det være ganske svært for en tekniker som mig at se meningen med det, som ikke er vækstskabende forskning. Men den knap så meningsfyldte forskning vil jeg slet ikke komme ind på her det har jeg ikke tid til at rede mig ud af efterfølgende. Personligt mener jeg naturligvis, at forskning i sundhed, sygdomme og medicin er helt relevant, og derfor tør jeg godt sætte tingene lidt på spidsen: Hvis vi forsker i sundhed og dermed bliver bedre og bedre til at helbrede/forhale sygdomme, vil vi givetvis få en højere gennemsnitslevealder, men også en dyrere sundhedssektor. Men hvad hjælper det at leve længere, hvis vi som samfund ikke er i stand til at betale for en dygtig sundhedssektor, fordi vi ikke har satset nok på at forske på områder, der kan skabe ny vækst og konkurrencedygtighed? Er tiden kommet til, at vi udarbejder et dansk charter for, hvad private og offentlige forskningsmidler med fordel kan bruges på, hvis vi ikke langt ude i fremtiden skal ende som et ordreproducerende lavtlønsområde med en aldrende befolkning ved maskinerne? Når unge Ph.D.-studerende eller andre forskere sidder ved deres skriveborde og tænker på relevante emner, som de kan kaste sig over, kunne et sådan charter være et pejlemærke, der måske kunne trække dem i retning af noget vækstskabende forskning! SOMMER 2015 3
Battle Den kinesiske patentmyndighed modtager nu ca. en tredjedel (32 pct.) af alle patentansøgninger i verden. Nummer to er USA (22 pct.) og derefter Japan (13 pct.), Korea (8 pct.) og den europæiske patentmyndighed (6 pct.). I Kina, Japan og Korea kommer ca. 4/5 af ansøgningerne indefra dvs. fra residents, mens USA og Europa er kendetegnet ved næsten lige mange indefra og udefra (non-residents). Hvad tænker du, når du ser ovenstående tal? Direktør Jesper Kongstad, Patent- og Varemærkestyrelsen: Tallene beskriver ikke en ny situation. Men vi kan aflæse to vigtige effekter af tallene på henholdsvis samfunds- og virksomhedsniveau. På samfundsniveau er Europa presset fra øst og fra vest. Fra vest, dvs. USA, ser vi en fortsat meget høj innovationsog iværksætteraktivitet. Med selskaber som f.eks. Facebook, Google, Apple, Microsoft, Cisco og senest Tesla har USA formået at forny sig selv og sætte sig på nye, store teknologier og markeder. Den samme udvikling og den samme risikovillighed til fornyelse og til at turde satse har vi ikke i Europa. Fra øst buldrer 4 PATRADE NYHEDSBREV patentaktiviteten frem, bl.a. fordi Kina er gået fra at imitere til at udvikle produkter selv. Både asiatiske virksomheder og regeringer har et beundringsværdigt skarpt fokus på at benytte innovation til at skabe vækst. Vi skal derfor indstille os på, at vi i Europa kommer til at betyde mindre i det globale spil, hvis ikke vi vælger at sætte entreprenørskab i højsædet, og vi mentalt ændrer holdning, så det bliver OK at fejle. Amerikanske banker ser det ligefrem som et plus, hvis en iværksætter har oplevet en fiasko, for fiaskoer lærer man meget af. På virksomhedsniveau er det vigtigt at bemærke, at europæiske og amerikanske virksomheder stadig er langt de bedste til at konvertere nationale patenter til globale f.eks. via PCT-systemet. Dermed er vestlige virksomheder dygtige til at udnytte den vækst, der finder sted på de asiatiske markeder. Det skaber en betydelig konkurrencekraft i vesten også blandt danske virksomheder, hvor flere har lært elegant og effektivt at benytte de muligheder, en stærk patentstrategi skaber. For IPbranchen (herunder myndigheden) betyder denne udvikling, at alle skal blive endnu skarpere på pris og kvalitet på de ydelser, vi leverer. Koncernjurist Jesper Vestergaard Krogh, Schur International a/s: Schur deltog for nylig på Canton Fair i Kina, hvor vi oplevede, at kinesiske virksomheder er blevet bevidste om Formand Vivi Aakjær, Dansk Opfinderforening: Det er imponerende at se den innovation, der kommer fra lande i Asien. Vi kan se, at de lande ikke blot har billig arbejdskraft, men også mange kreative hjerner, som beskytter værdierne i form af patentansøgninger. Desuden har de asiatiske lande stor national fokus på både at hjælpe deres opfindere frem i den store verden og på at sikre, at de opnår både national og international succes. Meget enkelt kan man sige om de lande, som vi før har udvist interesse for, da de skulle levere billig arbejdskraft, når vores ideer skulle produceres at nu patenters og andre IP-rettigheders konkurrencemæssige fordele, ligesom de kinesiske virksomheder i høj grad er gået fra at være kopister til selv at udvikle og designe produkter. Men kineserne tænker innovation på en anderledes måde, end vi gør hos Schur, hvor kendetegnene for et patents værdi er: 1) hvor godt beskytter patentet produktet? 2) hvilken forretningsmæssig fordel giver patentet? og 3) hvor længe har vi den fordel? For Schur er det ikke et mål i sig selv at have et stort antal patenter. Kinesiske virksomheders strategi er derimod kvantitativ med korte tidshorisonter. Det gælder om at få produkterne hurtigt på markedet og få dem testet af forbrugerne for så derefter at ændre dem igen. Kinesiske virksomheder har derfor ofte produkter med korte produktcyklusser, som man typisk ikke vil se hos europæiske virksomheder. Schur tror, at den største udfordring for Kina bliver at ændre virksomhedernes forståelse for innovation - selvom nogle typer innovation er stigende. Selvom antallet af patenter og brugsmodeller (det lille patent) er mangedoblet i Kina, er kvaliteten af patenterne og patentansøgningerne ikke fulgt med. Risikoen er, at de mange patenter og brugsmodeller låser markedet fast og dermed sætter en barriere for innovation i stedet for at beskytte den. Kinesiske virksomheder er uden tvivl på vej til at opbygge en industriel kompetence, og derfor vil det i fremtiden blive endnu vigtigere for europæiske virksomheder at fokusere på det gode patent og den gode patentstrategi. kommer de med deres egne ideer, som de beskytter, producerer og markedsfører i konkurrence med folk fra vores del af verden. Hvis vi her i Europa tror, at vi i fremtiden er dem, der har ideerne, og at den tredje verden blot skal fremstille vores ideer, så skal man tro om der er mange gode ideer i alle lande og konkurrencen er hård. I fremtiden vil det komme til at handle om håndhævelse af de mange patenter. En af udfordringerne er, at den Europæiske Patentmyndighed ikke har tilstrækkelig ensartet kontrol med de enkelte landes opfindervilkår. De enkelte landes retssystemer fungerer ikke ensartet. Reglen er den, at de enkelte lande skal følge de europæiske retningslinjer. Stærke afvigelser herfra er gift for den enkelte opfinder, som helst skal have fuld tillid til retsafgørelserne i de enkelte lande. Det kan efter min opfattelse være en af grundene til, at mange europæiske innovatører ikke benytter sig i særlig stor grad af IPR-rettigheder. Derfor er den nye EU-patentdomstol et stort skridt i den rigtige retning. SOMMER 2015 5
Forbindelser kan skabe merværdi Vi er 7 milliarder mennesker på kloden, og eksperter vurderer, at der findes ca. 50 milliarder produkter, der er smarte nok til at kunne blive forbundet med hinanden. Med de mange nye forbindelser opstår der en forbindelsesøkonomi, og licensering af rettigheder er således mere aktuel end nogensinde før. Teamleder og patentkonsulent Poul Erik Bak fra Patrade har netop deltaget i en konference i det internationale netværk LES International (Licencing Executive Society). Her stod det klart, at der er et kæmpe potentiale i at kunne se og finde tekniske løsninger, der kan forbinde de smarte produkter med hinanden. Med den myriade af muligheder, der findes, er det vigtigere end nogensinde før, at virksomhederne får den rette rådgivning. Det kræver rådgivere med forskellige tekniske kundskaber, hvis man vil finde den mest effektive måde at forbinde de smarte produkter på. Men samtidig skal rådgiverne have indsigt i, hvilke forretningsmæssige og strategiske muligheder, der ligger i licensering, siger Poul Erik Bak. Han påpeger, at der er tale om et komplekst samspil mellem tekniske muligheder og muligheden for at skabe merværdi i sin forretning via licensaftaler. Og han understreger, at det ikke blot er på IT-området, men også inden for andre brancher fx energibranchen man taler om The internet of everything. Det er min forventning, at forbindelsesøkonomien vil vokse meget hurtigt i de kommende år. Lige nu ser vi kun begyndelsen, hvor de smarte produkter så småt er ved at blive forbundet. Allerede nu leverer disse forbindelser en overvældende mænge af data (BIG DATA), der så igen giver anledning til nye ydelser og nye produkter, siger Poul Erik Bak. Han mener, at videndeling i netværk er nødvendigt for at teste og udvikle produkter og ydelser, der skal indgå i nye forbindelser. De virksomheder, der deltager i netværket, må som en del af samarbejdet redegøre for deres baggrundsviden, som ofte kan dokumenteres i form af en indleveret patentansøgning. Markedsanalyser viser allerede nu en udveksling af IPR på kryds og tværs i form af samarbejds- og licensaftaler. Der er således ingen tvivl om at for kommercielt succesfulde virksomheder, så er IPR en valuta, der aktivt benyttes for at sikre sig en plads ved bordet eller i puljen af produkter, der i samspil giver merværdi, lyder det fra Poul Erik Bak, der understreger, at et produkt således kan have værdi alene i form af en rettighed. Patrade har i en lang årrække været et stærkt repræsenteret og aktivt medlem af det regionale og internationale netværk LES Licencing Executive Society. Senest med deltagelse i LES Internationale konference i Bruxelles i april 2015. Formålet med LES er at fremme licensering af IP og udbredelse af teknologi på verdensplan via forskellige regionale LES organisationer. LES Scandinavian er Patrades brohoved til det internationale netværk, der omfatter rådgivere, rettighedshavere, myndigheder og repræsentanter fra domstolene. EU-varemærker bliver billigere En markant reduktion af prisen på et EU-varemærke og flere værktøjer til at bekæmpe piratprodukter. Det er blot nogle af konsekvenserne af en ny varemærkereform. EU-Kommissionen og Rådet blev for nylig enige om en aftale, der indebærer en reform af varemærkereglerne i EU. Reformen er den første reform på området efter, at EU-varemærkeregistrering blev en realitet i 1996. Siden da er der kun sket små ændringer i EU-varemærkereglerne, selvom brugen af varemærker har ændret sig markant de seneste 20 år især på grund af internettet, der har gjort de gældende regler utidssvarende. Med den nye reform får vi strømlinet medlemslandenes formelle krav og procedurer for varemærker i EU, og vi får desuden en tilretning af Varemærkedirektivet og EU-varemærkeforordningen, således at der ikke længere er inkonsistens mellem reglerne. De vigtigste ændringer, som reformen medfører, er: En reduktion af priserne for EU-varemærker på op til 37 pct. på det officielle gebyr. En mere effektiv og harmoniseret registreringsprocedure i alle medlemslandene. Præcisering af varemærkers beskyttelsesomfang. Flere værktøjer til at bekæmpe piratprodukter. EU-reformen vil således forbedre forholdene for varemærkeindehaveres nationale og EUvaremærker og gøre det mere attraktivt for virksomhederne at registrere deres varemærker i EU. Hvert enkelt medlemsland får tre år til at implementere direktivets nye regler, mens forordningens nye regler træder i kraft straks. 6 PATRADE NYHEDSBREV SOMMER 2015 7
AFSENDER: PATRADE A/S FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C. B Vidste du det: Polske virksomheder slår danske på innovation Polske virksomheder anvender dobbelt så stor en andel af deres omsætning på innovation som danske virksomheder. Mens polske virksomheder anvender 1,02 pct. af deres omsætning til innovation, anvender danske virksomheder kun 0,51 pct. Innovationsudgifter omfatter blandt andet investeringer i nye maskiner og udstyr samt anskaffelse af licenser og patenter. Tallene, der fremgår af den seneste udgave af Forskning og Innovation fra Danmarks Statistik, viser også, at gennemsnittet for virksomhederne i EU ligger på 0,56 pct. altså en lille smule over de danske virksomheders innovationsniveau. Helt i top ligger Schweiz med innovationsudgifter på 1,77 pct. af omsætningen, mens Norge ligger i bunden med 0,14 pct. Protecting IPR PATRADE A/S FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C CVR-NR. 3054 6865 AARHUS COPENHAGEN AALBORG KOLDING TEL +45 7020 3770 INFO@PATRADE.DK WWW.PATRADE.DK