education forskning i skolen 16. april 2013
Individuel resiliens Fælles resiliens er en relation og en proces er en læringsproces Baggrunden: udfordringerne i uddannelsessystemet i dag. 2
Navigation (at sætte en kurs) omfatter Forhandling (at bestemme vejen frem sammen) 3
3 opfattelser af resiliens 1. som hårdførhed 2. som evnen til at komme på benene igen 3. som forandring (transformation) gennem kreavtitet (innovation) og transformation. 4
Tidlig resiliens-forskning i skolen Benard (1991) beskriver forskningen i, hvilke forhold og faktorer, der skal fremmes inden for familie, skole og nærmiljø for at lære børn at være resiliente. Det er de samme faktorer, der gør sig gældende på de tre områder: Omsorg og støtte, Høje forventninger til barnet, Håb for fremtiden, Prosociale værdier, En oplevelse af mening, Aktiv deltagelse og ved at det vises dem at man gerne hører deres meninger og at man ser og påskønner deres bidrag til det fælles liv. 5
I dag: resiliensfremmende læringsmiljøer i skolen: (1) Giver eleverne social støtte og anerkendelse, (2) Lader eleverne mærke at der er sat høje mål og at der er positive forventninger til, at de kan nå disse mål, (3) Giver eleverne muligheder for at deltage i for dem meningsfulde aktiviteter, (4) Hjælper eleverne med at opbygge pro-sociale relationer og tilknytning til hinanden, (5) Inviterer eleverne ind i klare rammer og dermed sætter klare grænser for adfærd, der skader skolens læringsmiljø, og (6) I praksis viser eleverne, hvordan gode miljøer, der fremmer trivsel for alle, kan opbygges og vedligeholdes, så de kan tage denne viden med sig, når de forlader skolen. (Henderson, 2012) 6
7
Et eksempel beskrivelse af omsorg Ad 1) Læreren giver omsorg og støtte ved at synliggøre, at de er parat til at se og støtte hver enkelt elev. Dette betyder en formidling af en ubetinget støtte til hver elev, dvs. en støtte, der tager udgangspunkt i at alle børn har lige ret til uddannelse og til skolens undervisning. En sådan lærer er opmærksom på de ønsker, håb og behov som eleverne og disses familier har og kommunikerer en positiv opmærksomhed og dialog omkring disse. Læreren møder eleverne venligt og med en holdning om, at det er det, du gør nu, der er betydningsfuldt snarere end hvad du måtte have gjort tidligere. Den støttende lærer tager ikke elevernes adfærd som en personlig krænkelse eller succes men ser den som udtryk for elevernes måder at respondere på deres opvækst- og skolemiljø på. Læreren kan vise medfølelse og se smerte, lidelse og overlevelsesstrategier i elevens adfærd. 8
Et eksempel høje forventninger Ad 2) Læreren kommunikerer høje forventninger ved at fokusere på og styrke elevernes kompetencer og selvregulering gennem positiv feedback. Hun/han formår endvidere at udfordre eleverne til at nå resultater, der ligger ud over, hvad de troede, de var i stand til at opnå. Dette sker især ved at sætte navn på elevernes ressourcer og kompetencer og anerkende disse. Læreren underviser i metakognition, dvs. i hvordan problemlæsning, regulering af følelser samt handlinger kan styres og reguleres gennem bestemte metoder og strategier. Endvidere viser læreren eleverne at negative udpegninger og stemplinger i skolen og i nærmiljøet kan ændres dette er især udsagn og tanker om ikke at være god nok, smart nok, rig nok, succesfuld nok, der kan erstattes med ideer om gensidig respekt, mangfoldighed og lige muligheder for alle gennem fokus på ressourcer, visioner, håb og fornyelse. Læreren vil endvidere hjælpe eleverne med at opnå høje mål mht. fredelig konfliktløsning, kommunikation, dialog og opbygning af gensidig støtte. 9
Competence The C s of Psychosocial Health Connection Confidence Caring Community (Leblanc, Talbot & Crag: Psychosocial Health in Youth) 10
Eksempler: Best Practice Polen: Windows of opportunities 11
Igangværende og tidligere undersøgelser Forskning i resiliens blandt unge i Grønland Forskning i at skabe community resiliens i lokalsamfund Børns oplevelse af det gode liv i skolen og i undervisningen Resiliente læringsmiljøer i skolen i Mexico Social resiliens blandt forældre til børn i daginstitutioner og skoler 12
Videre plan for resiliens-forskning i danske læringsmiljøer Kvalitativ undersøgelse forankring kulturelt og socialt af resiliens Omsætning til måle-instrument Kortlægge den generelle grad af resiliens Udarbejdelse af intervention(er) ud fra principper (værdier) Evidensbasering af intervention gennem RCT Undersøgelsen vil omfatte alle grupper af børn i skolen, også særligt udsatte børn (inklusive særligt begavede børn). 13
Referencer Perkins, B. K. (2006). Where we learn: The CUBE survey of urban school climate. Alexandria: National School Boards Association. Retrieved 16. September 2012. Asasara. In Ungar, M. (Ed.): The Social Ecology of Resilience. P. 387-399. New York: Springer. Henderson, N. (2012). Resilience in Schools and Curriculum Design. In Ungar, M. (Ed.): The Social Ecology of Resilience. pp. 297-306. New York: Springer. Magis, K. (2010). Community resilience: An indicator of social sustainability. Society & Natural Resources, 23(5), 401 416. Theron, L.C. & Engelbrecht, P. (2012). Caring Teachers: Teacher Youth Transactions to Promote Resilience. In Ungar, M. (Ed.): The Social Ecology of Resilience. pp. 265-280. New York: Springer. 14
Tak 15