Observationsark: Intentionalitet og gensidighed
|
|
|
- Rudolf Klausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 1 Mediator formår at stimulere og engagere (arouse) mediatee 2 Mediator skaber en læringsatmosfære, man får lyst til at være en del af og være en aktiv bidragyder til 3 Mediator er forberedt og vil noget helt bestemt. Der ses en høj grad af intentionalitet hos mediator 4 Mediator tilpasser sig følelsesmæssigt til mediatee. Udtrykker verbalt positive følelser.
2 NOTE: 5 Mediator giver relevant og passende feedback til mediatee 7 Mediator og mediatee har en god relation 8 Mediator følger og udviser interesse i mediatees initiativer og interesser 9 Der er mange sekvenser af fælles opmærksomhed: Barn/voksen 10 Der er mange sekvenser af fælles opmærksomhed: Barn/ barn 11 Læringsatmosfæren understøtter fokuseret og koncentreret arbejde 12 Dialoger mellem mediator og mediatee er relevante.
3 Observationsark: Transcendens Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Transcendens Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 1 Mediator fremhæver, at stimuli kan bruges i andre sammenhænge end den konkrete og igangværende 2 Mediator bygger broer til mediatees livserfaringer (fx uden for institutionen) 3 Mediatee bygger broer til mediatees forudgående læringserfaringer (fx i institutionen)
4 4 Mediator bygger broer til mediatees læringsmål 5 Mediator skaber rød tråd i læringsforløbet 7 Mediator gør brug af synlig og tydelig struktur i læringsforløbet 8 Mediator tydeliggør, hvordan principper, begreber eller strategier kan generaliseres til at også være brugbare i andre sammenhænge end den konkrete og igangværende NOTE:
5 Observationsark: Mening Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Mening Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 1 Mediator giver svaret på hvorfor mediatee skal lære netop dette 2 Mediator formidler med nærvær, følelsesmæssigt engagement og indlevelse 3 Mediator tydeliggør værdien af at lære netop dette
6 4 Mediator giver feedback til mediatee i tilpasset form og mængde 5 Mediator inviterer mediatee til deltagelse fx via hv. spørgsmål 7 Mediator har udvalgt stimuli, der optager og interesserer mediatee 8 Mediator er selv optaget og interesseret i stimuli 9 Mediator skaber mening ved at lægge sig mellem O og R? 10 Mediator lader mediatees skabe mening indbyrdes, via fx samarbejde og dialoger
7 Observationsark: Følelsen af kompetence Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Point Beskrivelse Følelse af kompetence Verbal udtrykker mediator tro at mediatee kan mestre opgaven. Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 2 Nonverbalt udtrykker mediator tro på at mediatee kan mestre opgaven 3 Opgaven er tilpasset mediatees evner og læreforudsætninger
8 4 Opgaven / aktiviteten forekommer afstemt i forhold til mediatees interesser og behov 5 Mediator synliggør, hvordan opgaven / aktivteten kan løses 7 Mediator skaber en tryg læringssituation 8 Læringsatmosfæren bærer præg af at det er OK at lave fejl 9 Mediator skaber en følelse af kompetence hos mediatee 10 Mediatee ser ud til opleve kontrol over sin egen læreproces 11 Mediator synliggør de steps, der førte til succes ved at lægge sig mellem O og R
9 Observationsark: Dele-adfærd Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Dele-adfærd Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 1 Mediator lægger op til samarbejde 2 Mediator og mediatee har fælles opmærksomhed (er fx sammen om en samtale eller aktivitet) 3 Mediatee og mediatee har fælles opmærksomhed (er fx sammen om en samtale eller aktivitet)
10 4 Mediator lægger op til at man tager hensyn til andres følelser 5 Mediatees hjælper hinanden 7 Mediatees deler læringserfaringer 8 Mediator handler intentionelt mellem S og O 9 Mediator synliggør læringsudbytte ved at lægge sig mellem O og R 10 Mediatee bidrager aktivt til fællesskabet
11 Observationsark: Regulering og kontrol af adfærd Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Regulering og kontrol af adfærd Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 1 Mediatee giver mediatee strategier (fx en bestemt rækkefølge) 2 Mediator og mediatee udforsker sammen, hvad mulige strategier kunne være 3 Der er en tydelig og kendt plan for arbejdet
12 4 Mediator handler intentionelt mellem S og O 5 Mediator synliggør læringsudbytte ved at lægge sig mellem O og R 7 Der er i konteksten tydelige og kendte regler for ønskværdig adfærd 8 Mediator understøtter mediatees aktive og vedholdende arbejde 9 Mediator leder mediatees læring 10 Opgaven / aktiviteten er tilpasset mediatees evner og læreforudsætninger 11 Der er dialoger mellem mediatees om strategier
13 Observationsark: Individuation og psykologisk differentiering Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Individuation og psykologisk differentiering Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 1 Mediator lægger vægt på selvstændig og original tænkning og problemløsning 2 Opgaver og aktiviteter kan løses på mange forskellige måder 3 Forskelligheden blandt målgruppen i konteksten er en styrke
14 4 Mediator skaber en atmosfære af, at alle har ret til deres egen holdning 5 Mediator giver mediatee muligheden for medbestemmelse 7 Mediator understøtter den enkeltes oplevelse af at bidrage aktivt til fællesskabet 8 Mediator handler intentionelt mellem S og O 9 Mediator synliggør læringsudbytte ved at lægge sig mellem O og R 10 Mediator gør aktivt brug af de forskellige resurser, der er til stede i konteksten
15 Observationsark: Målsøgning, målsættelse og målopnåelse Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Målsøgning, målsættelse og målopnåelse Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 1 Mediator har målsat mediatees læring 2 Mediatee ved hvor denne er henne i sin læreproces (feed up) 3 Mediator giver mediatee feedback på læringsfremskridt ved at lægge sig mellem O og R
16 4 Mediator understøtter at mediatee ved, hvad næste skridt i læreprocessen er 5 Mediator handler intentionelt mellem S og O 7 Mediator giver mediatee støtte til at nå målene (giver fx strategier og hjælper med planlægning) 8 Der er et tydeligt mål for netop denne aktivitet 9 Mediator lægger op til vedholdenhed og tålmodighed i bestræbelserne på at nå målet 10 Der er en tydelig sammenhæng mellem mål og mediatees læringsbehov
17 Observationsark: At tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: At tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse Point 1-10 Beskrivelse 1 Mediator skaber en tryg og overskuelig læringssituation Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 2 Mediator tilpasser læringsaktivitet til mediatees evner og læreforudsætninger 3 Mediator stimulerer til intellektuel nysgerrighed
18 4 Mediator guider ved at angive forslag til strategier 5 Mediator motiverer mediatee til en vedholdende og udholdende holdning til egen læring 7 Mediator etablerer et læringsmiljø, der fordrer en eksperimenterende og chancetagende holdning til læring 8 Mediator handler intentionelt mellem S og O 9 Mediator synliggør succes ved at lægge sig mellem O og R 10 Mediator bruger det sociale læringsmiljø (fx gruppen, klassen) til at dele den enkeltes succeser
19 Observationsark: Foranderlighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Foranderlighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 1 Mediator signalerer tro på at alle kan lære 2 Mediator signalerer positive forventninger til mediatee 3 Mediator stimulerer til kreativitet og originalitet i forhold til mediatees tilgang til opgaven / aktiviteten
20 4 Mediator synliggør konkret og systematisk mediatees forandring over tid 5 Mediatee udfordrer mediatee med opgaver, der er tilpas svære. 7 Mediator skaber en social atmosfære, der bærer præg af forandringsvillighed 8 Mediator bruger aktørerne i det sociale læringsmiljø til at indbyrdes fremme nysgerrighed og vilje til forandring 9 Mediator handler intentionelt mellem S og O 10 Mediator synliggør forandring ved at lægge sig mellem O og R
21 Observationsark: Det optimistiske alternativ Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Det optimistiske alternativ Point 1-10 Beskrivelse 1 Mediator engagerer mediatee til at finde de bedste alternative måder at løse et problem på 2 Mediator skaber en social atmosfære, der understøtter et positivt selvbillede hos mediatee 3 Mediator tilpasser opgaver/aktiviteter til mediatees evner og læreforudsætninger Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse)
22 4 Mediator opfordrer mediatee til at se fordelene ved at gøre en opgave færdig 5 Mediator fremhæver de positive aspekter af en svær situation 7 Mediator henleder mediatees opmærksomhed på det, som er lykkedes; de positive undtagelser 8 Der bruges et resurseorienteret sprog 9 Mediator handler intentionelt mellem S og O 10 Mediator synliggør det optimistiske alternativ ved at lægge sig mellem O og R
23 Observationsark: Tilhørsforhold Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Tilhørsforhold Point 1 4 Beskrivelse Hvad gør mediator? (lærer, pædagog, voksen) Hvad gør mediatee? (elev, barn, par, gruppe, klasse) 1 Mediator skaber en atmosfære, hvor mediatee oplever at bidrage aktivt til fællesskabet 2 Mediator involverer mediatee i skabelsen af tydelige og nedskrevne regler for socialt acceptabel adfærd 3 Mediator leder gruppen som et læringsfællesskab
24 4 Mediator skaber en social atmosfære, hvor forskellighed er en styrke 5 Mediator tilpasser det sociale læringsmiljø til mediatee 7 Mediator stimulerer til et samarbejdsorienteret læringsmiljø 8 Mediatee skaber en social atmosfære, der bærer præg af indbyrdes respekt og forståelse 9 Mediator handler intentionelt mellem S og O 10 Mediator synliggør det optimistiske alternativ ved at lægge sig mellem O og R
25
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Hvad er: Dele adfærd?
Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Dele adfærd Hvad er: Dele adfærd? Dele adfærd handler om at kunne indgå i sociale sammenhænge, at kunne
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Mediated Learning Experience
Mediated Learning Experience Motivation og læring for alle Torben Bloksgaard Chefkonsulent Center for Medieret Læring og Inklusion Chef Center for Ledelse Coaching og Kommunikation Axept A/S Hvem, hvad,
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Børne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Om at arbejde med mål. Odder 2015
Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,
Nordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
HVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Stærke relationer, effektiv læring
Micki Sonne Kaa Sunesen Kandidat i pædagogisk psykologi, Phd. stud. Anne Therkildsen Cand.mag. i pædagogik og psykologi, pædagogisk udviklingskonsuleny, ICDPøst Stærke relationer, effektiv læring At det,
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Hvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
BØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læreplaner i TIP-teamet
Lovgrundlaget for de pædagogiske læreplaner. I Dagtilbudsloven fra 2004 blev det vedtaget at der i alle dagtilbud skal arbejdes med pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1.
Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen
Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Hvad er CEMELI CEMELI er en forkortelse for Center for medieret læring og inklusion. Centeret arbejder forskningsbaseret
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Munkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: [email protected]
Alsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læring, trivsel og personlig mestring
Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og
LÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 [email protected] Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE
Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at
Fælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK
Mål- og indholdsbeskrivelse Dronninggårdskolens SFO/SFK 2018/2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 SFO/SFK på Dronninggårdskolen... 2 Mål- og indholdsbeskrivelse... 3 Kommunens børne- og ungepolitik...
Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke
Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1-5 + 8. I Birkebo og Ålykke har de 2 børnehuse fælles pædagogisk leder
På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
