UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET
D O M afsagt den 11. maj 1998 af Vestre Landsrets 9. afdeling i ankesag S-0632-98 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sv. E. Albrechtsen, Skive). Den indankede dom er afsagt den 11. februar 1998 af Kriminalretten i Viborg. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Tiltalte og vidnet V har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at den ny boring siden den 10. april 1997 har givet vand til husholdning og til drift af ejendommen. Han havde ikke påklaget afgørelsen af 16. juli 1996, fordi han havde læst den sådan, at han ved sammenbrud måtte etablere en ny boring. I april lavede han imidlertid ikke en ny boring, men satte en pumpe på markvandingsboringen. Han kunne ikke undvære vand til sine kreaturer. Han ved ikke, om hans naboer vil tillade kommunen at lægge ledningen over deres ejendomme, hvilket vil være nødvendigt, hvis han skulle tilsluttes nettet. Den gamle boring ligger midt på hans gårds-plads. Den nye boring ligger 30 meter derfra vest for husene. Der er ca. 1,3 km. fra de eksisterende ledninger i forsynings-nettet til tiltaltes bygninger. Det vil koste ham 40.000 kr. + moms i anlægs- og tilslutningsafgifter at blive tilsluttet
ledningsnettet. Dertil kommer en ledning på ca. 700 meter fra skel for at få vand til husholdningsbrug indlagt, samt m3-prisen på mere end 9 kr. I øjeblikket koster en m3 vand ham ca. 30 øre. Han mener heller ikke, ledningsnettet vil give vand af tilstrækkelig god kvalitet på grund af den ringe gennemstrømning. Han havde forventet at få sin nye boring godkendt, men han ville i modsat fald have respekteret 5 meter-grænsen i vandforsyningslovens 21. Det har ikke været drøftet med kommunen, at han kan reparere den gamle boring. Den nye boring er 114 meter dyb og meget vandfyldt. Den gamle boring blev på grund af den nye boring pludselig nitratfuld, og vandet fik for højt kimtal. Dette skyldes efter hans mening sjusk ved ud-førelsen af den nye boring. Der verserer en civil sag herom. Den nye boring virker efter hans opfattelse som en dræning af den gamle. Den nye boring kostede ham 130.000 kr. og giver og-så nitratholdigt vand, dog ikke så nitratholdigt, som vandet fra den gamle boring var blevet. V har supplerende forklaret, at det følger af kommunens vandforsyningsplan, at den gamle boring ikke må repare-res, bortset fra 5-meters reglen, der kræver en tvangssituation. I modsat fald skal man tilsluttes forsyningsnettet. De fleste ejendomme i området bliver forsynet fra Tjele Vestre Vandforsyning, og der er derfor god gennemstrømning. Prisen for tilslutning er ens uanset afstanden fra ledningsnettet, nemlig 40.000 kr. excl. moms. Dette beløb dækker vist nok tilslutning "til bygningsgrænse", men han kan ikke sige det nærmere. Det er ens for alle landbrug af samme størrelse. For parcelhuse er prisen 25.000 kr. excl. moms. Andre vandværker opkræver tilsvarende beløb. m3-prisen er ca. 9 kr. Tiltalte ville måske kunne have fået tilladelse til at bruge vandet fra den gamle boring til rengøring af maskiner, men ikke til at vande dyrene. Imidlertid giver den gamle boring ikke vand i dag. Det er en politisk beslutning, om en tilladelse gives. Landsretten udtaler: Det må lægges til grund, at afstanden fra den nærmeste del af de eksisterende, almene forsyningsledninger til tiltaltes bygninger er ca. 1,3 km., og at afstanden fra ejendommens skel nærmest ved de eksisterende, almene forsyningsledninger til
bygningerne er ca. 0,7 km. Anklagemyndigheden har ikke oplyst, hvilke nærmere bestemmelser, der påberåbes som grundlag for afgørelserne om ikke at tillade tiltalte den ønskede vandforsyning. Kommunens afgørelse af 1. maj 1996 må antages truffet efter vandforsyningslovens 19, jf. skrivelsen af 11. juni 1996. Amtets afgørelse af 16. juli 1996 må antages at være truffet efter vandforsyningslovens 20, men 19 må antages at finde anvendelse for så vidt som afgørelsen omfatter et afslag på indvinding til husholdning og drift af vandmængder, der efter det oplyste ligger under grænsen efter lovens 19, nr. 1. Efter vandforsyningslovens 19, nr. 1, kan tilladelse til an-læg, der højst forsyner 4 husstande med vand til brug i hus-holdning og almindeligt landbrug kun nægtes, bl.a. hvis det er praktisk muligt at skaffe ejendommen en anden hensigtsmæssig vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår. Ordene "på økonomisk rimelige vilkår" er indsat under udvalgs-behandlingen i Folketinget. I bemærkningerne til det oprindelige lovforslag hedder det bl.a. (Folketingstidende 1977-78, tillæg A, sp. 2947-48): "For mindre anlæg fastslås, at tilladelse kun kan nægtes, hvis det er praktisk muligt at skaffe ejendommen eller ejendommene en anden hensigtsmæssig vandforsyning, eller hvis der må antages at være nærliggende fare for, at van-dets kvalitet ikke vil være i orden. Hermed præciseres, at der ikke sker væsentlige ændringer i den gældende retstilstand." I udvalgsbetænkningen hedder det om tilføjelsen af ordene "på økonomisk rimelige vilkår" (F.T. 1977-78, tillæg B., sp. 1151-52) : "Ændringsforslaget præciserer, at kommunalbestyrelsen og-så skal tage økonomiske hensyn, når der skal tages stilling til, om der er grund til at nægte tilladelse til an-læg, der højst forsyner 4 husstande med vand til brug i husholdning og almindeligt landbrug, fordi det er prak-tisk muligt at skaffe ejendommen eller ejendommene en an-den hensigtsmæssig vandforsyning."
Miljøministeren har ifølge kommentaren til Karnovs Lovsamling i forbindelse med behandlingen af lovforslaget udtalt, at det-te må betyde, at eksempelvis enligt beliggende landbrugsejendomme normalt ikke bør påtvinges en bekostelig vandforsyning fra en fjernere forsyningsledning til et alment vandforsyningsanlæg, jf. Karnovs Lovsamling, 14. udgave, s. 9696, note 45. Anklagemyndigheden har ikke oplyst baggrunden for den nævnte ministerudtalelse, der ikke fremgår af Folketingets forhandlinger, lovforslagets bemærkninger eller udvalgsbetænkningen vedrørende vedtagelsen af vandforsyningsloven af 1978. Det er ikke gjort gældende, at afslagene hviler på hensyn til vandkvaliteten. Det er allerede af den grund uden betydning for denne sag, at der efterfølgende har vist sig at være nitrat i den pågældende boring. Det følger af ordlyden af og forarbejderne til vandforsynings-lovens 19, at afslag på tilladelse til de mindre vand-forsyningsanlæg, der omfattes af 19, nr. 1, forudsætter en afvejning af bl.a. hensynet til den økonomiske belastning for ejendommens ejer ved tilslutning til et alment anlæg. Kommunens afgørelse af 1. maj 1996 og amtets afgørelse af 16. juli 1996 er begrundet med ejendommens beliggenhed inden for et forsyningsområde. Endvidere henvises i amtets afgørelse bl.a. til, at ny vandforsyning fra Tjele Vestre Vandforsyning kan etableres i løbet af 2-3 dage. Derimod fremgår det ikke, hvilke forudsætninger vedrørende den økonomiske belastning for tiltalte, der er lagt til grund, eller om dette hensyn overhovedet er indgået i afgørelsen. Vidnet V har for byretten forklaret bl.a., at der ikke umiddelbart tages hensyn til de økonomiske konsekvenser for ejendommens ejer. Anklagemyndigheden har ikke under sagen oplyst, hvilke omkostninger - udover anlægs- og tilslutningsafgiften på 40.000 kr. - en tilslutning til det almene anlæg vil indebære for tiltal-te. Det er heller ikke oplyst, hvilke afstande til almene for-syningsledninger, herunder afstande fra skel, der i administrativ praksis anses for acceptable efter bestemmelsen i lo-
vens 19. Det må efter det oplyste lægges til grund, at anlægs- og til-slutningsafgiften ved Tjele Vestre Vandforsyning ikke oversti-ger det normale. Det samme gælder den løbende betaling for vandforbrug. De økonomiske vilkår kan derfor ikke på dette grundlag betegnes som urimelige. Derimod er det, som sagen er oplyst, ikke muligt for landsret-ten at tage stilling til, om de økonomiske vilkår for tilslutning til det almene forsyningsanlæg efter de samlede udgifter, herunder eventuelle udgifter til etablering af ledning m.v. på de ca. 0,7 km. fra skel til bygninger, kan anses for urimeli- ge. Det kan under de anførte omstændigheder endvidere ikke anses for godtgjort, at der ved afslagene er foretaget den ved loven forudsatte afvejning med hensyn til den økonomiske belastning for tiltalte ved en tilslutning til det almene anlæg. Det kan herefter ikke under denne sag lægges til grund, at på-budet af 17. april 1997 hviler på en lovlig afgørelse. Landsretten frifinder derfor tiltalte. T h i k e n d e s f o r r e t: Tiltalte, T, frifindes. Sagens omkostninger for begge retter skal afholdes af statskassen. Chr. Bache K. Thorup Ole Petersen (kst.)
Anklagemyndigheden mod T afsagt sålydende: DOM: UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR KRIMINALRETTEN I VIBORG anklageskrift af 9. År 1998, den 11. februar blev i sagen SS 659/1997 Ved politimesterens december 1997 tiltales T til straf for overtrædelse af vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 4, ved siden den 1. maj 1997 at have undladt at efter-komme Tjele Kommunes ved skrivelse af 17. april 1997 til ham meddelte påbud om, som ejer af ejendommen E1, at stoppe anvendelsen af markvandingsboring til forsyning af ejendommens husholdning og drift. Tiltalte er født den 13. april 1959. Tiltalte har påstået frifindelse. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af miljøtekniker V. Der henvises herom til udskrift af retsbogen. Det fremgår af sagen, at C, på vegne tiltalte den 20. marts 1996 indgav ansøgning til Tjele Kommune om tilladelse cif etablering af boring på tiltaltes ejendom med det formål at forsyne husholdningen og landbruget med vand. Ansøgningen begrundedes med, at der var for lidt vand. Kommunen meddelte den 1. maj 1996, at ansøgningen ikke kunne imødekommes, idet ejendommen var beliggende i Tjele Vestres nordlige forsyningskreds, og at ejendommen ifølge kommunens vandforsyningsplan herefter skulle forsynes med vand fra Tjele Vestre Vandforsyning. Tiltalte meddelte herefter den 10. juni 1996 kommunen, at han agtede at lave en ny boring. Efter at have korresponderet yderligere om sagen meddelte Tjele Kommune den 15. juli 1996 tiltalte en foreløbig tilladelse til etablering af og vanding af landbrugsafgrøder fra boring på nærmere fastsatte vilkår. Samtidigt meddeltes afslag på ansøgningen om tilladelse til forsyning af husholdning og drift fra ny boring. Afslaget blev begrundet med, at ejendommen var beliggende inden for Tjele Vestre vandforsyningsområde, som er nærmere fastlagt i kommunens godkendte delvandforsyningsplan for området. Endvidere anførtes, at der ikke var tale om en akut svigtende vandforsyning, og at vandforsyning fra Tjele Vestre Vandforsyning ville kunne etableres i løbet af 2-3 dage. Afgørelsen af 16. juli 1996 blev ikke påklaget af tiltalte. Af sagen fremgår endvidere, at Viborg Amt medio april 1997 blev gjort bekendt med, at der i en ny boring på tiltaltes ejendom var blevet monteret en pumpe til almindelig vandforsyning af ejendommen, herunder ejendommen husholdning og drift. Oplysningen blev videregivet til Tjele Kommune som tilsynsmyndighed. Tjele Kommune fremsatte den 17. april 1997 følgende skrivelse/påbud til tiltalte. Ulovlig brug af markvandingsboring på ejendommen E1. Viborg Amt har d. 15. juli 1996 givet en foreløbig tilladelse til, at der kan etableres en markvandingsboring på ovennævnte ejendom. Der blev samtidig givet afslag på, at boringen måtte bruges til ejendommens husholdning og
drift. Du har ikke påklaget afgørelsen. Viborg Amt orienterer os i brev af 16. april 1997, at brøndborer A den 10. april imidlertid har monteret en pumpe fra markvandingsboringen med det formål at forsyne ejendommens husholdning og drift. Derfor er der tale om ulovlig brug af markvandingsboringen. (1) På denne baggrund påbydes du snarest og inden 1.maj 1997 at stoppe anvendelser, af markvandingsboringer til forsyning af ejendommens husholdning og drift. Påbudet er meddelt i henhold til 65 i bekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985 af lov om vandforsyning mv. og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det er endeligt oplyst, at tilslutning til Tjele Vestre vand-forsyning for 1997 ville medføre en udgift på ca. 40.000 kr. Den i sagen omtalte vandforsyningsplan er ikke fremlagt under sagen. Rettens bemærkninger: Tiltalte har erkendt, at han - efter ar have fået, afslag på ansøgning om tilladelse til at forsyne ejendommens husholdning og drift med vand fra ny boring - i marts 1997 etablerede en ny markvandingsboring, som herefter også har forsynet husholdningen og driften. Retten finder ikke, at der efter de foreliggende oplysninger er grundlag for at antage, at Tjele Kommunes afslag ikke skul-le være baseret på saglige hensyn til den samlede planlægning af vandforsyningen i området, og kommunen har herefter været beføjet til at meddele påbud som sket. Da dette påbud ikke er efterkommet, er tiltalte skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes efter vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 4, til en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i. 10 dage. THI KENDES FOR RET Tiltalte T straffes med bøde 10.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 10 dage. Tiltalte betaler sagens omkostninger.
Vandsagerne skræmmer Landsretsdom går igen imod kommunen og vandplanen. GRÆDSTRUP- Byrådet har netop trukket et paragraf 29 påbud om at tilslutte en ejendom til Grædstrup vandværk tilbage. En don ved Vestre Landsret i sidste uge gav kommunen kolde fødder, og i stedet for at sende lodsejerens klage til udtalelse i Miljøstyrelsen, trak byrådets flertal påbuddet tilbage. Det drejer sig om E1, som siden 1990 har hentet sit drik kevand fra en markvandsboring uden tilladelse. Kommunen har længe været opmærksom på forholdet, men udsat et påbud flere gange, først på grund af vandplanlægning, og senere på grund af ejerskift. Men da det i efteråret blev klart, at den nye ejer ikke ville tilslutte sig Grædstrup Vandværk frivilligt, så kom påbudet. Ejeren sig ind i Dansk Brøndejerforerting, og en klage blev sendt til kommunen. Efter foreningens konsulent H s mening, er der ikke noget retsligt grundlag for at give ejendommen et påbud. Han har ret til at bruge sit eget rene vand, og han skal i stedet have godkendt sin vandforsyning. Fik kolde fødder Normalt sender teknisk udvalg den slags klager til Miljøstyrelsen for en udtalelse, men P og Jkrævede sagen i byrådet for at få fjernet påbuddet. Inden byrådet nåede at behandle sagen, afsagde Vestre Landsret den 11. maj dom i en sag fra Tjele kommune. Den sag ligner Birkhalmvej-sagen så meget, at et stort flertal i byrådet har fået kolde fødder og trak påbuddet tilbage, Kun N og F fastholdt ønsket om at få sagen til udtalelse i Miljøstyrelsen. Utroligt H er tilfreds med kommunens afgørelse. - Men det er utroligt, at kommunen ikke har større sagkundskab ansat. - Politikerne er i årevis blevet vildledt om hvad man kan bruge paragraf 29 til, og det er ikke ret meget.
- Kommunen og vandværket har ikke pligt til at skaffe alle ejendomme rent vand, men til at hjælpe borgerne og anvise dem løsninger, og det behøver ikke være kollektiv forsyning, siger han. private vandværker i Østjylland. (-th) Skuffelse i V Den holdning er der nu flertal for i byrådet; og Venstre vil ikke være med til flere vandsager. Det skuffer mig meget, men det undrer mig ikke, man kan ikke regne imod politikerne. Nu er de vandplaner, som vi i vandværkerne har investeret efter intet værd, og der vil i hvert fald ikke blive investeret i flere nye ledninger fra vores side, siger L, formand for Addit Vandværk og Sammenslutningen af