Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1
Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H), Ph.D. og partner i advokatfirmaet Plesner 2
Disposition Personlig baggrund - fagligt Så kompliceret er det De forskellige aktører: Kommune, spildevandsforsyningsselskab og grundejer Hvad kan finansieres over taksterne? Miljømål og servicemål Beslutning om miljømål eller servicemål Dokumentation Aftalen mellem regeringen og KL Mulige indsatsområder Hvad er der sket? Afslutning 3
Personlig baggrund - fagligt Leder af Plesners afdeling for offentlig ret Rådgiver for IDAs Spildevandskomité i forbindelse med udarbejdelsen af Skrift 27 Rådgiver for en lang række kommuner og spildevandsforsyningsselskaber Ført mange retssager om erstatning for oversvømmelser, opkrævning af tilslutningsbidrag og gæsteprincippet Medforfatter til bøgerne Kommunale Forsyningsselskaber (2010) og Klimaændringer i juridisk perspektiv (2011) Rådgiver for Naturstyrelsen i forbindelse med implementeringen af kommuneaftalen 2013 4
Så kompliceret er det 5
De forskellige aktører: Kommune, spildevandsforsyningsselskab og grundejer Kommunen skal: Udarbejde en spildevandsplan og fastsætte et serviceniveau Spildevandsforsyningsselskabet skal: Drive spildevandsforsyningen i kommunen og herunder sikre at grundejer kan aflede spildevand fra stueplan Grundejeren skal: Holde sig orienteret om det gældende serviceniveau i kommunen Efterleve sine ejerforpligtelser, herunder - Rette sig efter gældende lokalplaner i relation til den fremtidige anvendelse af ejendommen; - Overholde eventuelle vilkår i spildevandstilladelser 6
Hvad kan finansieres over taksterne? Efter betalingslovens 1, stk. 3, kan udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg [ ] dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom [ ], der tilleder til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg Det fremgår af bemærkningerne til vandsektorlovens 8, at et vandselskabs prisloft skal tage hensyn til omkostninger relateret til statslige og kommunale miljømål samt kommunale og lokale servicemål, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning af klimaændringer 7
Hvad kan finansieres over taksterne? Vandsektorloven angiver ikke klimatilpasning som et udtrykkeligt mål i formålsbestemmelsen i 1 Dog antages klimatilpasning at være omfattet af bestemmelsen, idet denne henviser til, at spildevandsforsyningsvirksomhed skal tage hensyn til forsyningssikkerhed og naturen Miljømål og servicemål er beskrevet i udkast til bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål af 3. juli 2012 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013 Der er også lavet et udkast til vejledning om miljømål og servicemål 8
Miljømål og servicemål Ved miljømål forstås i denne bekendtgørelse mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter til gavn for sundhed og miljø, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringer. De hensyn, som kan tilgodeses i forbindelse med opnåelse af miljømål, skal være led i håndtering af drikkevand eller spildevand. Ved servicemål forstås i denne bekendtgørelse mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst. De hensyn, som kan tilgodeses i forbindelse med opnåelse af servicemål, skal være led i håndtering af drikkevand eller spildevand. 9
Miljømål og servicemål I udkastet til vejledning nævnes Synergieffekt Omkostninger til en aktivitet, som har ikke-planlagte synergieffekter, kan vandselskabet afholde fuldt ud Ved gennemførelse af en aktivitet med planlagte synergieffekter skal omkostningerne fordeles mellem de berørte parter. Der er ikke fastsat en fast fordelingsnøgle, der gælder i alle tilfælde Ved fastsættelse af mål, som planlægges at skulle opfylde flere formål, skal der tages stilling til evt. udgiftsfordeling og kriterierne herfor Udgangspunktet er vandforsyningslovens og betalingslovens regler om, hvad der kan finansieres over taksterne 10
Beslutning om miljømål eller servicemål Det er en betingelse for, at driftsomkostninger til miljømål kan indregnes i vandselskabets prisloft, at målet er besluttet af enten staten eller kommunalbestyrelsen til servicemål kan indregnes i vandselskabets prisloft, at målet er besluttet af enten kommunalbestyrelsen eller et af selskabets øverste organer Beslutninger om miljømål kan være fastsat i lovgivningen, i et påbud efter lovgivningen eller i en kommunal sektorplan eller foreligge i form af en skriftlig aftale mellem vandselskabet og hhv. staten eller kommunalbestyrelsen Beslutninger om servicemål kan være fastsat i et påbud efter lovgivningen eller i en kommunal sektorplan, foreligge i form af en skriftlig aftale mellem vandselskabet og kommunalbestyrelsen eller truffet af selskabets generalforsamling eller bestyrelse 11
Beslutning om miljømål eller servicemål Det siges bl.a. i udkastet til ny vejledning: Ikke alle vandforsyningsplaner og spildevandsplaner er tilstrækkeligt konkrete til at kunne udgøre den nødvendige dokumentation for et miljømål eller servicemål. I disse tilfælde kan sektorplanen suppleres med en bindende aftale mellem kommunalbestyrelsen og vandselskabet. 12 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 Niras workshop: Klimatilpasning i praksis
Dokumentation Driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål eller servicemål kan tillægges prisloftet i det eller de kalenderår, hvor udgiften afholdes, uanset hvornår beslutningen om målet er truffet For at opnå tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål skal vandselskabet dokumentere, at der er tale om et miljømål eller et servicemål, og at målet er besluttet som tidligere nævnt Hvis gennemførelse af et miljømål eller servicemål har planlagte positive effekter for natur, miljø m.v., som ikke kan finansieres over vandtaksterne, skal der over for Forsyningssekretariatet redegøres for, hvordan driftsomkostningerne skal fordeles mellem stat, kommune og vandselskab 13
Aftalen mellem regeringen og KL Hovedlinjer (hvad kan lade sig gøre): Der kan anvendes 2,5 mia. kr. til klimatilpasning i 2013 Der skal være en beskæftigelsesmæssig effekt af indsatsen Det skal være muligt at takstfinansiere denne indsats Spildevandsforsyningsselskaberne kan medfinansiere kommunale investeringer Der skal være en klar afgrænsning af, hvilke aktiviteter og udgifter, der kan takstfinansieres Reglerne skal være klare 14
Aftalen mellem regeringen og KL Hovedlinjer (hvad kan ikke lade sig gøre): Der kan som følge af kravet om beskæftigelsesmæssig effekt ikke ske en flytning af udgifter fra kommuner til spildevandsforsyningsselskaber Spildevandsforsyningsselskaberne kan ikke medfinansiere kommunale driftsudgifter Flytte myndighedsopgaver til spildevandsforsyningsselskaberne 15
Mulige indsatsområder Hvor er der erfaringsmæssigt behov for at kunne taksfinansiere klimatilpasningstiltag? Medfinansiering af vandløbstiltag opstrøms spildevandsanlæggene Medfinansiering af ændrede vejprofiler, så vejene kan tjene som overløbsbassiner Hjemmel for forsyningerne til at stille krav til private stikledninger/overtage ansvaret for de private stikledninger Mere fleksibel hjemmel til at tilbagebetale tilslutningsbidrag for regnvand ved afkobling 16
Mulige indsatsområder Hvor er der erfaringsmæssigt behov for at kunne taksfinansiere klimatilpasningstiltag? (fortsat) Hjemmel til at afkoble ejendomme for regnvand uden grundejerens samtykke Mulighed for at opkræve regnvandsbidrag Mulighed for at være afkoblet regnvandssystemet, men med mulighed for et overløb til spildevandsforsyningsselskabets ledninger 17
Hvad er der sket? Naturstyrelsen har endnu ikke fremsat lovforslag med henblik på implementering af kommuneaftalen, men der overvejes fortsat 18
Afslutning Søren Stenderup Jensen Forvaltningsret og offentlig regulering Partner Tel: +45 36 94 13 60 Mobile: +45 29 99 30 30 ssj@plesner.com Sprog: Engelsk, tysk, italiensk og skandinavisk 19