Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Relaterede dokumenter
Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Unges politiske dannelse

7. Internationale tabeller

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2013

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Bruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

(EØS-relevant tekst) Artikel 1

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017.

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

A8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))

Analyse 19. marts 2014

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2018.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Statistiske informationer

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

Statistik om udlandspensionister 2012

ICCS Første internationale testresultater.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)

Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. adr.

Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Statistiske informationer

20 nationalflag Navn: Klasse:

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen

Statistiske informationer

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

UPS's World Ease. Vi forkorter forsyningskæden for at hjælpe med at optimere international distribution

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Eksport og import af svinekød

Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

konsekvenser for erhvervslivet

Analyse 26. marts 2014

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

Statistiske informationer

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Jens Bruun ICCS 2009, Internationale hovedresultater

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I G A Ø Y T C B X S N O W J I I M Z I B A W A J B L Æ V B S U Y

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn

Analyse 29. januar 2014

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Der er heller ingen ændringer i eksporten til Sydeuropa.

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

EØS-REGLERNE OG EFTERLØN

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet

ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Slovakiet Tyskland Irland. Østrig Storbritannien Hviderusland. Bratislava Berlin Dublin. Wien London Minsk

Vejledning om legitimation

Hovedresultater fra PISA 2009

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Statistiske informationer

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig

Transkript:

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) 1

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? Folkeskolens formålsparagraf: 1. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2

Skolen som ramme for åndsfrihed, ligeværd og demokrati Skolerne har som udgangspunkt ikke et fag for medborgerskab, demokratiske processer og politisk dannelse. Eleverne får samfundsfag i 8. klasse, som retter sig mod politiske, sociale og demokratiske temaer Eleverne i ICCS har haft samfundsfag i under et år. Elevernes færdigheder, viden og politiske dannelse er ikke alene et resultat af faglige lærings- og kompetencemål. Det er fagrækken som sådan, lærernes undervisningsformer, pædagogikken, og skolen som helhed, der danner rammen for elevernes politiske dannelse. 3

Hvordan oplever eleverne skolen som ramme for politisk dannelse? Eleverne oplever som udgangspunkt skolen som en positiv erfaringskonktekst for politisk dannelse (åndsfrihed, ligeværd og demokrati). Oplevelserne er flertydige. Undersøgelsen viser, at der også er nogle udfordringer i skolen og en række ubesvarede spørgsmål. 4

Elevernes indbyrdes forhold (ifølge lærerne) a) Har det godt med deres klassekammerater? b) Er godt integreret i klassen? c) Respekterer klassekammerater, selv om de er anderledes? d) Har et godt forhold til andre elever? Skala for: Elevernes indbyrdes forhold (ifølge lærere) Land Skalascore Indonesien 59 Paraguay 55 Den Dom. Republik 53 Guatemala 53 Norge* 53 Danmark* 53 Sverige 52 Thailand 52 England* 52 Irland 52 Bulgarien 51 Italien 51 Rusland 51 Schweiz* 50 New Zealand* 50 Luxembourg* 50 Mexico 50 Liechtenstein 50 Finland 49 Spanien 49 Polen 49 Belgien (flamsk)* 49 Østrig* 48 Sydkorea 48 Taiwan (Taipei) 48 Estland 48 Malta 48 Letland 47 Tjekkiet 47 Cypern 47 Slovenien 46 Slovakiet 46 ICCS gennemsnit 5

Åbenhed i klasserummet (ifølge eleverne) a) Lærere opmuntrer elever til selv at tage stilling? b) Lærere opmuntrer elever til at sige deres mening? c) Elever sætter tidens politiske begivenheder til diskussion i klassen? d) Elever siger deres mening i klassen. Også når de fleste i klassen har en anden mening? e) Lærere opmuntrer elever til at diskutere sager med andre, der har forskellige meninger? f) Lærere fremlægger flere sider af en sag, når de forklarer om den i klassen? 87 % ofte/somme tider 93 % ofte/somme tider Skala for: Elevers opfattelse af åbenhed i klasserummet Land Skalascore Piger Drenge Forskel Danmark 55 56 54-2 Indonesien 55 56 53-4 Italien 54 56 53-3 New Zealand 53 55 51-4 England 53 54 52-3 Guatemala 53 54 52-2 Chile 52 54 51-3 Irland 52 55 50-4 Norge 52 53 51-2 Thailand 51 53 49-4 Sverige 51 53 49-3 Polen 51 53 49-4 Grækenland 51 52 50-2 Cypern 51 52 49-3 Letland 51 52 49-3 Taiwan (Taipei) 50 52 49-3 Estland 50 52 49-3 Colombia 50 51 50-1 Mexico 50 51 49-3 Slovakiet 50 52 48-3 Slovenien 50 52 48-4 Litauen 50 52 48-4 Finland 49 50 49-2 Paraguay 49 50 48-2 Belgien (flamsk) 49 51 48-3 Rusland 49 51 47-5 Tjekkiet 49 51 47-4 Liechtenstein 48 50 47-3 Schweiz 48 49 47-2 Luxembourg 48 49 47-2 Spanien 48 50 46-4 Bulgarien 48 50 46-4 Østrig 48 49 46-3 Den Dom. Republik 47 48 46-2 Malta 46 47 44-3 Sydkorea 38 39 38-1 ICCS gennemsnit 50 51 49-3 6

Elevernes meninger tages i betragtning (ifølge eleverne) a) Hvordan undervisningen skal foregå? b) Hvad undervisningens indhold skal være? c) Hvilke bøger og andre materialer, der skal bruges? d) Klassens skema? e) Klassens regler? f) Skolens regler? DK: 76 % slet ikke N: 20 % slet ikke S : 23 % -- -- -- Skala for: Elevernes mening tages i betragtning om beslutninger på skolen (if. elever) Land Skalascore Piger Drenge Forskel Indonesien 59 60 59-1 Thailand 58 59 58 0 Den Dom.Republik 58 58 59 1 Guatemala 57 57 57 0 Rusland 57 56 57 1 Colombia 56 56 56 0 Paraguay 55 55 56 1 Mexico 55 55 55 0 Chile 53 53 54 0 Litauen 52 51 53 2 Taiwan (Taipei) 52 52 52 1 Norge 52 52 52 0 Italien 51 51 51-1 Malta 51 50 51 1 Luxembourg 50 50 50 0 Bulgarien 50 49 50 1 Sverige 49 49 50 0 Slovakiet 49 48 50 1 Letland 49 49 49 0 Cypern 49 49 49 1 Spanien 48 48 48 0 Belgien (flamsk) 48 47 48 1 New Zealand 47 47 48 1 Estland 47 46 48 2 Østrig 47 48 47-1 Grækenland 47 47 48 1 Slovenien 47 46 47 2 Finland 46 45 47 2 Tjekkiet 46 46 46 0 England 46 45 46 1 Schweiz 46 46 46 0 Liechtenstein 46 45 46 0 Danmark 45 45 45 0 Polen 45 45 45 0 Irland 44 44 44 0 Sydkorea 43 43 44 1 ICCS gennemsnit 50 50 50 1 7

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati (Politisk dannelse) Viden/færdigheder inden for politiske sociale og demokratiske temaer. Skolen og klasserummet som åbent og inviterende. Ikke har medindflydelse på de beslutninger, som træffes på skolen og i klassen. Eleverne mener, at deres indflydelse vil have positiv effekt for skolen. Skolen er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati (jf. Formålsparagraffen). Men på en måde, som er stærkt lærerstyret og iscenesat pædagogisk. Politisk dannelse, men hvilken og hvordan? De borgerer vi ønsker for det fremtidige samfund er bl.a. et resultat af den erfaringskontekst for politisk dannelse, som skolen og klasserummet skaber. ICCS kan ikke besvare disse spørgsmål, men opdage og identificere en række forhold mht. skolens virke og elevernes politiske dannelse 8

Tak for opmærksomheden Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) 9