Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Transkript

1 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet naturfag. Figuren viser udviklingen i s resultater i de tre runder af PISA. I matematik ligger stabilt over gennemsnittet i OECD. I læsning ligger stabilt omkring gennemsnittet i OECD. I naturfag er s resultat markant forbedret, så vi i stedet for at ligge under OECD-gennemsnittet nu ligger omkring gennemsnittet og bedre end og. De stiplede linjer i figurerne angiver, at udviklingen mellem to runder i undersøgelsen skal tages med forbehold for justeringer i testens indhold. s resultater i PISA 2000, 2003 og OECD-gennemsnit Matematik Læsning Naturfag

2 Naturfag Nordiske resultater i naturfag i PISA 2000, 2003 og Naturfag kompetenceniveauer i de nordiske lande (med forbehold for afrunding +/- 1%) Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) % 18 % % 21 % % 16 % % 4 % % 20 % OECD-gennemsnit 9 % 19 % har opnået en klar forbedring i naturfag. ligger med et gennemsnit på 496 point i en gruppe af lande på OECD-gennemsnittet på point. Denne placering er isoleret set bedre end s placering i PISA er nu nr. 18 blandt de 30 OECD-lande, og i 2003 var vi nr. 26. Der er tale om en klar bedring i forhold til s placering i Udviklingen kan dels hænge sammen med en faktisk bedring i det faglige niveau, muligvis på grund af introduktionen af faget natur/teknik i den danske folkeskole i 1995, og dels hænge sammen med, at testen i 2006 er bredere end i 2000 og Danske elever klarer sig bedst på de vidensområder, der i den danske folkeskole svarer til biologi og fysik/kemi, og dårligst på et af de områder, som indgår i faget geografi. Forklaringen kan være, at de elever, der gik i 9. klasse i 2006, da PISA blev gennemført, ikke havde geografi. Eleverne havde derimod fokus på biologi og fysik/kemi, som var prøvefag dette år.

3 har fortsat forholdsvis få elever, som klarer sig i den bedste ende i naturfag. Selvom samlet set ligger omkring OECD-gennemsnittet, har vi færre elever end OECDgennemsnittet, som klarer sig i den bedste ende (niveau 5 og 6). 7 % af de danske elever ligger i den bedste ende mod 9 % i gennemsnit for OECD-landene. Også de andre nordiske lande (med undtagelse af ) har en forholdsvis lille andel meget dygtige elever. er det vestlige land, der har den største andel indvandrerelever med manglende naturfagskompetencer. Omkring halvdelen af de danske elever med indvandrerbaggrund har manglende naturfagskompetencer (niveau 1 eller derunder). Dette gælder 52 % af førstegenerations-indvandrere og 48 % af andengenerations-indvandrere. Blandt alle danske elever er andelen 18 %, og dermed ligger overordnet set tæt på OECD-gennemsnittet på 19 %. Den sociale baggrunds betydning er blevet mindre. I spiller den sociale baggrund en forholdsvis stor rolle for elevernes faglige niveau i naturfag, og den store forskel mellem danskere og indvandrere er en medvirkende årsag til dette. Den sociale baggrund har også større betydning i end i de øvrige nordiske lande. Men den sociale baggrunds betydning er blevet mindre i siden 2000, mens den er øget i, og. Vi er dermed ved at nærme os de andre nordiske lande på dette punkt. De to stærkeste faktorer i elevernes hjemmebaggrund er elevens etniske baggrund, og om der tales dansk i hjemmet. Forskellen mellem danske drenge og piger er blevet mindre. De danske piger har tidligere klaret sig væsentligt ringere end drengene i naturfag, men forskellen mellem drenge og piger er blevet mindre siden I 2003 fik drengene 484 point og pigerne 467 point, altså en forskel på 17 point. I 2006 har drengene fået point og pigerne 491, altså en forskel på 9 point. Danske elever vægter naturfag lavt. Danske elever prioriterer naturfag lavere end læsning og matematik. Dette gælder de fleste lande, men er særligt udpræget i, hvor 97 % mener, at det er vigtigt at klare sig godt i læsning og matematik, mens kun 70 % mener, at det er vigtigt at klare sig godt i naturfagene. Danske elevers opfattelse af naturvidenskabens generelle værdi er den mindst positive blandt alle lande, hvilket især hænger sammen med, at kun lidt over halvdelen (56 %) af danske elever mener, at fremskridt inden for naturvidenskab og teknologi medfører social fremgang. har forholdsvis få elever, som ønsker at beskæftige sig med naturvidenskab som voksne. I ønsker 29 % af eleverne at få en karriere som voksne, der involverer naturvidenskab, mod 37 % i gennemsnit for OECD-landene. 16 % af de danske elever ønsker at arbejde med naturvidenskab på højt niveau som voksne mod 21 % som OECD-gennemsnit. I de fleste nordiske lande tegner sig det samme billede som i.

4 Læsning Nordiske resultater i læsning i PISA 2000, 2003 og Læsning kompetenceniveauer i de nordiske lande (med forbehold for afrunding +/- 1%) Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) % 16 % % 22 % % 15 % % 5 % % 20 % OECD-gennemsnit % 20 % Ingen signifikant udvikling i læsning. ligger med 494 point omkring OECD-gennemsnittet på 492 point. Der er sket en lille stigning fra 492 point i 2003 til 494 point i er nu nr. 15 blandt de 30 OECD-lande, hvilket ikke er signifikant forskelligt fra 2003, hvor vi var nr. 16. har fortsat få virkeligt gode og mange virkeligt dårlige læsere. har 6 % virkeligt gode læsere (niveau 5 og 6), hvilket er færre end OECD-gennemsnittet på 9 %. Samtidig har vi 16 % med manglende funktionel læsekompetence (niveau 1 eller derunder). Andelen med manglende funktionel læsekompetence i er ikke ændret signifikant siden 2003, hvor den lå på 17 %.

5 ligger midt i det nordiske felt. er signifikant bedre end, hvilket blandt andet skyldes, at har en større andel rigtigt gode læsere. og er begge gået signifikant tilbage siden 2000 og klarer sig nu ringere end. har en forholdsvis lille kønsforskel i læsning. I alle lande læser piger bedre end drenge, men er det land i verden, hvor forskellen er tredje mindst, og blandt de nordiske lande har vi den mindste kønsforskel. Kun Holland og England har en mindre kønsforskel end. Matematik Nordiske resultater i matematik i PISA 2000, 2003 og Matematik kompetenceniveauer i de nordiske lande (med forbehold for afrunding +/- 1%) Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) % 14 % % 22 % % 18 % % 6 % % 17 % OECD-gennemsnit % 21 %

6 Ingen signifikant udvikling i matematik. ligger over OECD-gennemsnittet i matematik, og her er der ikke sket en udvikling siden 2000 og Vi er gået et enkelt point tilbage fra 514 til 513, men denne ændring ligger inden for den statistiske usikkerhedsgrænse. Blandt OECD-landene er vi gået frem fra nr. 12 til nr. 10 ud af 30 lande. klarer sig bedre end, og. Blandt de nordiske lande er det kun, som klarer sig bedre end i matematik. har forholdsvis få med meget svage matematik-kompetencer. Kun 14 % af de danske 15-årige har manglende funktionel matematikkompetence (niveau 1 eller derunder) mod 21 % i gennemsnit for alle OECD-lande. I den anden ende har 14 % meget gode matematikkompetencer (niveau 5 og 6), hvilket svarer til OECD-gennemsnittet på 13%. Drenge er fortsat bedre end piger i matematik Forskellen mellem drenge og piger er i på 10 point. Dette er en forholdsvis stor forskel i nordisk sammenhæng, men omkring gennemsnittet for alle OECD-landene. Forskellen er blevet mindre siden 2003, hvor den i var 17 point. Samlet oversigt over s placering PISA Danske elever OECD-gennemsnit s placering blandt OECD-lande Naturfag Nr. 22 af 27 lande Nr. 26 af 30 lande 2006 (hovedområde) 496 Nr. 18 af 30 lande Læsning 2000 (hovedområde) 497 Nr. 16 af 27 lande Nr. 16 af 30 lande Nr. 15 af 30 lande Matematik Nr. 12 af 27 lande 2003 (hovedområde) 514 Nr. 12 af 30 lande Nr. 10 af 30 lande

7 Alle deltagerlandes resultater i de tre fagområder Naturfag Læsning Matematik Korea 556 Taipei 549 Hong Kong Canada 534 Hong Kong 536 Hong Kong 547 Taipei Canada Korea 547 Estland New Zealand Holland Japan Irland Schweiz New Zealand Australien Canada Australien 527 Liechtenstein 510 Macao Holland Polen 508 Liechtenstein 525 Liechtenstein Japan Korea Holland New Zealand 522 Slovenien Belgien Belgien 8 Tyskland 516 Estland Australien 9 Storbritannien Schweiz 499 Estland Tjekkiet Japan Schweiz 512 Taipei Tjekkiet 510 Macao Storbritannien Østrig Tyskland Østrig Belgien Slovenien Irland 508 Slovenien Tyskland Ungarn 504 Macao OECD-gnst Irland 501 OECD-gnst. 16 Østrig 490 OECD-gnst Polen Frankrig Frankrig Storbritannien Frankrig Polen 495 Kroatien Tjekkiet Slovakiet Ungarn Ungarn 491 Letland 490 Letland Luxembourg USA Luxembourg Slovakiet 488 Kroatien 477 Litauen Spanien Portugal 472 Letland 486 Litauen 488 Litauen Spanien Italien 469 Aserbajdjan Luxembourg Slovakiet 466 Rusland 476 Rusland Spanien USA Italien Grækenland Kroatien Portugal Tyrkiet Portugal Grækenland 473 Chile Italien 462 Israel 454 Rusland Grækenland 459 Chile 438 Israel 439 Israel 442 Serbien 436 Thailand 417 Serbien 435 Bulgarien 434 Uruguay 413 Uruguay 427 Uruguay Mexico Tyrkiet Tyrkiet 424 Bulgarien 402 Thailand 417 Jordan 422 Serbien 401 Rumænien 415 Thailand 421 Jordan 401 Bulgarien 413 Rumænien 418 Rumænien 396 Chile 411 Montenegro 412 Indonesien Mexico Mexico 410 Brasilien 393 Montenegro 399 Indonesien 393 Montenegro 392 Indonesien 391 Argentina 391 Colombia 385 Jordan 384 Brasilien 390 Tunesien 380 Argentina 381 Colombia 388 Argentina 374 Colombia 370 Tunesien 386 Aserbajdjan 353 Brasilien 370 Aserbajdjan 382 Qatar 312 Tunesien 365 Qatar 349 Kirgisistan 285 Qatar 318 Kirgisistan 322 Kirgisistan 311 Statistisk signifikant over OECD-gennemsnittet Ikke statistisk signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet Statistisk signifikant under OECD-gennemsnittet Tallet til venstre for landet angiver rangorden blandt de deltagende OECD-lande

8 OECD-landenes resultater i naturfag Canada Japan New Zealand Australien Holland Korea Tyskland Storbritannien Tjekkiet Schweiz Østrig Belgien Irland Ungarn Polen Frankrig USA Slovakiet Spanien Luxembourg Italien Portugal Grækenland Tyrkiet Mexico OECD-gennemsnit OECD-landenes resultater i læsning Korea Canada New Zealand Irland Australien Polen Holland Belgien Schweiz Japan Storbritannien Tyskland Østrig Frankrig Tjekkiet Ungarn Luxembourg Portugal Italien Slovakiet Spanien Grækenland Tyrkiet Mexico OECD-gennemsnit

9 OECD-landenes resultater i matematik 580 OECD-gennemsnit Korea Holland Schweiz Canada Japan New Zealand Belgien Australien Tjekkiet Østrig Tyskland Irland Frankrig Storbritannien Polen Slovakiet Ungarn Luxembourg Spanien USA Portugal Italien Grækenland Tyrkiet Mexico

10 Baggrund om PISA 2006 Eleverne i undersøgelsen Fra har unge under uddannelse deltaget i PISA Alle deltagerne er født i 1990, og de var mellem 15 år og 2 mdr. og 16 år og 3 mdr. gamle i testperioden. Deltagerne var fordelt på 211 uddannelsesinstitutioner. Den praktiske gennemførelse af testen PISA-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3 timer. I PISA 2006 anvendte eleverne 2 timer til at løse testopgaver og 40 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund og holdninger mv. Den resterende tid gik med pauser og introduktion til testen. Et særligt uddannet korps af testledere deltog under testen på alle skoler for at sikre, at det foregik ens for alle elever. Udviklingen i naturfagsresultaterne skal tages med forbehold Udviklingen skal ses med det forbehold, at der indgår flere opgaver i denne runde af PISA end tidligere. Derfor kan resultaterne ikke direkte sammenlignes. Analyser baseret på de opgaver, som er ens i alle undersøgelserne, indikerer, at fremgangen i skyldes en kombination af ændringer i undersøgelsen og en reel udvikling i s niveau. Resultaterne i læsning er direkte sammenlignelige i alle tre undersøgelser (2000, 2003 og 2006), og resultaterne i matematik er direkte sammenlignelige i de seneste to undersøgelser (2003 og 2006).