Forvandling helbredelse af brudte forhold

12 Forvandling helbredelse af brudte forhold TIL SABBATTEN 21. SEPTEMBER 2013 Ugens vers Introduktion For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever (Rom 5,10). Selv efter Pinsedagen kunne forholdet mellem de troende af og til være anstrengt. Det Nye Testamente gengiver flere eksempler på, hvordan kirkens ledere og individuelle medlemmer løste sådanne udfordringer. Principperne, de anvendte, er utroligt værdifulde for kirken i dag. De viser, hvilke positive resultater det kan føre til, når vi følger bibelske principper for at løse konflikter. I denne uges studium vil vi fokusere på genoprettede forhold. I fortiden førte store åndelige vækkelser ofte til helbredelse af brudte forhold. Når Helligånden udgydes, fører det til, at mennesker kommer nærmere til Gud og til hinanden. Det indbefatter, at skel nedbrydes i vores medmenneskelige forhold. Evangeliets kraft viser sig med andre ord ikke nødvendigvis bedst i, hvad kirken siger, men hvordan den lever. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden (Joh 13,35). Uden denne kærlighed vil al vores snak om vækkelse og reformation være tom. Ugens tekster 2 Tim 4,11 Fil 1-25 2 Kor 10,12-15 Rom 5,8-11 Matt 18,15-17 120

SØNDAG 15. SEPTEMBER 2013 Fra splittelse til venskab Paulus og Barnabas stod sammen i arbejdet om at vidne for Jesus. Men der var også uenighed mellem dem (Ap G 15,36-39). Paulus havde svært ved at stole på en, der var så bange som Johannes Markus. De eventuelle farer ved at forkynde evangeliet havde på et tidspunkt fået Johannes Markus til at forlade Paulus og Barnabas og vende hjem. Da Markus forlod dem, fik det for en tid Paulus til at bedømme ham meget negativt og hårdt. Barnabas derimod ville hellere undskylde ham på grund af hans manglende erfaring. Det var vigtigt for ham, at Markus ikke skulle forlade tjenesten; for han så egenskaber hos ham, som ville gøre ham velegnet til at være en nyttig arbejder for Kristus. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 170). Selv om Gud brugte alle disse mænd, var det nødvendigt at løse deres indbyrdes problemer. Apostlen, som forkyndte nåde, havde brug for at vise nåde over for en ung prædikant, som havde skuffet ham. Tilgivelsens apostel havde brug for at tilgive. Johannes Markus voksede under Barnabas bekræftende oplæring, og efter nogen tid blev også Paulus hjerte rørt over de ændringer, der skete. Kol 4,10-11 2 Tim 4,11 Hvordan viser Paulus breve til Timotheus og menigheden i Kolossæ hans genoprettede forhold til Johannes Markus og hans nye tro på denne unge prædikant? Selv om vi ikke har mange detaljer omkring forliget mellem Paulus og Johannes Markus, er de bibelske tekster tydelige. Markus blev en af apostlens pålidelige følgesvende. Paulus anbefaler ham som en medarbejder over for menigheden i Kolossæ. Og ved slutningen af Paulus liv beder han indtrængende Timotheus om at bringe Markus til ham i Rom, for han er mig til god hjælp i tjenesten. Paulus arbejde blev beriget gennem den unge prædikant, som han tydeligvis havde tilgivet. Skellet mellem dem var brudt ned, og de var i stand til at samarbejde om forkyndelsen af evangeliet. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at tilgive dem, som har såret eller skuffet os? Indbefatter tilgivelse altid en fuldstændig genoprettelse af et tidligere forhold? Er det altid nødvendigt? 121

MANDAG 16. SEPTEMBER 2013 Fra slave til søn Mens Paulus sad som fange i Rom, mødte han Onesimos, en slave som var flygtet fra Kolossæ til Rom. Paulus kendte personligt Onesimos ejer. Brevet til Filemon er hans personlige appel til sin ven med hensyn til et genoprettet forhold til den bortløbne slave. Personforhold havde betydning for Paulus. Han vidste, at ødelagte personforhold er dræbende for åndelig vækst. Filemon var en af lederne i kirken i Kolossæ. Hvis han blev ved med at have bitre følelser over for Onesimos, ville det påvirke hans kristne vidnesbyrd. Fil 1-25 Hvilke vigtige principper med hensyn til genoprettede personforhold finder vi i disse vers? Husk, at nøgleordet er principper. Ved første øjekast er det lidt overraskende, at Paulus ikke talte skarpere imod slaveriets ondskab. Men hans strategi var meget mere effektiv. Ideelt set nedbryder evangeliet alle klasseskel (Gal 3,28). Paulus sendte Onesimos tilbage til Filemon, ikke som slave, men som sin søn i Jesus og Filemons kære broder (vers 16). Paulus vidste godt, at en bortløben slave ikke havde lyse fremtidsudsigter. De kunne arresteres når som helst. De var dømt til et liv i fattigdom og nød. Men nu kunne Onesimos få en strående fremtid som Filemons broder i Kristus og en villig arbejder. Hans føde, bolig og arbejde var sikret under Filemon. Genoprettelsen af et ødelagt forhold kunne føre til en dramatisk forskel i hans liv. Han blev en trofast og kær broder og Paulus medarbejder i forkyndelsen af evangeliet (Kol 4,9). Til at tænke over Hvilken hjælp kan du finde i disse bibelske principper til at løse eventuel stress, belastninger og til og med splittelser, som du oplever i dit forhold til andre? 122

TIRSDAG 17. SEPTEMBER 2013 Fra sammenligning til samarbejde 1 Kor 3,5-11; 12,1-11 2 Kor 10,12-15 I et tidligere studium så vi, at kirken i Korinth havde store problemer. Hvilke principper gør Paulus rede for i disse tekster, som kan frembringe lægedom og genoprettelse, som er så livsvigtig for fornyelse og forvandling? Paulus opstiller her afgørende principper for enhed i kirken. Han fremhæver, at Jesus bruger forskellige arbejdere til at opnå forskellige tjenester i sin kirke, men at de alle arbejder sammen for at opbygge Guds rige (1 Kor 3,9). Gud kalder os til samarbejde, ikke rivaliseren. Gud udruster alle de troende til at samarbejde om at tjene menigheden og lokalsamfundet (1 Kor 12,11). Der er ikke større eller mindre gaver. Alle er nødvendige for Guds kirke (1 Kor 12,18-23). Vores gudgivne gaver skal ikke bruges for at fremhæve os selv. De er givet af Helligånden til tjeneste. At sammenligne med andre er uklogt; for det vil få os til at føle os enten mismodige eller overlegne. Hvis vi synes, at andre er langt bedre end os, vil vi føle os modløse, når vi sammenligner os med dem. Hvis vi synes, at vores indsats for Kristus er mere effektiv end andres, vil vi blive stolte. Begge disse holdninger vil lamme vores effektivitet i arbejdet for Kristus. Hvis vi udfører vores tjeneste inden for det område, Kristus har givet os, vil vi opleve glæde og tilfredshed i vores vidnesbyrd for Kristus. Vores arbejde vil komplementere de andres indsats, og Kristi kirke vil opleve stor vækst. Til at tænke over Kan du komme i tanke om nogen, hvis gave i Kristi tjeneste har gjort dig misundelig? (Måske ikke så svært, er det?) Hvor ofte har du følt stolthed over dine gaver, når du sammenlignede dig med andre? Pointen er, at Paulus bekymringer altid er en reel fare for os faldne mennesker. Hvordan kan vi lære de uselviske holdninger, som er nødvendige for at undgå at falde på dette område, uanset til hvilken side vores svaghed hælder? 123

ONSDAG 18. SEPTEMBER 2013 Fra gnidninger til tilgivelse Hvad er tilgivelse? Vil tilgivelse retfærdiggøre en persons opførsel, som har såret os dybt? Er min tilgivelse afhængig af modpartens anger? Hvad så, hvis den, jeg er vred på, ikke fortjener min tilgivelse? Rom 5,8-11 Luk 23,31-34 2 Kor 5,20-21 Ef 4,26-30 Hvordan kan disse tekster hjælpe os til at forstå, hvad bibelsk tilgivelse er? Kristus tog initiativet til at forlige os med ham. Det er Guds godhed, [der] vil føre dig til omvendelse (Rom 2,4). I Kristus blev vi forligt med Gud, mens vi endnu var syndere. Vores anger og bekendelse skaber ikke forsoning. Det gjorde Kristi død på korset; vores del er at tage imod, hvad han gjorde for os. Det er rigtigt, at vi ikke kan få tilgivelsens velsignelser, før vi bekender vores synd. Men dette betyder ikke, at vores bekendelse skaber tilgivelse i Guds hjerte. Der var tilgivelse i hans hjerte hele tiden. Men vores bekendelse gør os i stand til at modtage den (1 Joh 1,9). Bekendelse er altafgørende, ikke fordi den forandrer Guds holdning til os, men fordi den forandrer vores holdning til ham. Når vi giver efter for Helligåndens overbevisende kraft til at angre og bekende vores synd, forandres vi. Tilgivelse er også vigtig for vores eget åndelige velbefindende. Hvis vi undlader at tilgive et menneske, som har syndet imod os, også selv om de ikke fortjener tilgivelse, kan det skade os mere, end det skader dem. Hvis nogen har syndet imod dig, og smerten får lov til at vokse i dig, fordi du ikke vil tilgive, lader du dem i virkeligheden få lov til at såre dig endnu mere. Tilgivelse betyder, at vi undlader at fordømme en anden, fordi Kristus har undladt at fordømme os. Det retfærdiggør ikke den andens handling. Men vi kan blive forligt med nogen, som har syndet imod os, fordi Kristus har forligt os med sig, da vi syndede imod ham. Vi kan tilgive, fordi vi er tilgivet. Vi kan elske, fordi vi er elsket. Tilgivelse er et valg. Vi kan vælge at tilgive på trods af den andens handlinger og holdninger. På den måde viser vi en sand kristen holdning. Til at tænke over Hvordan kan det hjælpe os at lære at tilgive andre, hvis vi fokuserer på den tilgivelse, vi har i Kristus? 124

TORSDAG 19. SEPTEMBER 2013 Fra bitterhed til genoprettelse Matt 18,15-17 Hvilke tre trin giver Jesus os her som hjælp til at løse konflikter, når vi er blevet såret af et andet menighedsmedlem? Hvordan kan vi anvende hans ord i problemer, vi i dag står overfor? Jesu formål med at give rådet i Matt 18 er at begrænse konflikter til så lille en gruppe som muligt. Hans hensigt er, at de to, som er involveret, løser problemet selv. Derfor siger han: Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd (Matt 18,15). Jo flere mennesker, der inddrages i at løse en konflikt mellem to personer, jo mere strid skabes der. Folk vælger side, og striden breder sig. Men når kristne forsøger at løse deres uoverensstemmelser privat og med kristen kærlighed og gensidig forståelse, skabes der en atmosfære af forsoning. Helligånden kan arbejde med dem i denne atmosfære, når de bestræber sig på at løse deres uenighed. Med der er tider, hvor en personlig appel om at løse en konflikt ikke virker. I sådanne situationer beder Jesus os om at tage en eller to andre med. Det første trin må altid gå forud for dette andet trin i genforeningsprocessen. Hensigten er at bringe mennesker sammen, ikke at fjerne dem yderligere fra hinanden. Den ene eller de to, som ledsager den forurettede, skal ikke komme for at bevise vedkommendes side eller være med til at kaste skyld på den anden. De kommer i kristen kærlighed og omsorg som rådgivere og for at bede sammen, for at deltage i processen med at bringe to mennesker sammen igen. Der findes tilfælde, hvor alle forsøg på at løse en konflikt mislykkes. Når det sker, instruerer Jesus os om at bringe sagen frem for menigheden. Han taler slet ikke om at afbryde gudstjenesten sabbats formiddag for at offentliggøre en personlig konflikt mellem to medlemmer. Hvis de første to trin ikke har været i stand til at bringe de to sider sammen, er menighedsbestyrelsen det rette sted at tage sagen op. Igen er det Kristi hensigt at skabe forsoning. Det er ikke for at kaste skyld på den ene part og frifinde den anden. Lad ikke bitterhed få lov til at udvikles til ondskab. Lad ikke et sår få lov til at blive betændt og bryde ud i giftige ord, som inficerer sindet hos mennesker, som hører dem. Lad ikke bitre tanker blive ved med at fylde dit sind og hans. Gå til din broder og tal i ydmyghed alvorligt med ham om sagen. (Ellen White, Gospel Workers, s. 499.) 125

FREDAG 20. SEPTEMBER 2013 Til videre studium Når Kristus bor i missionsarbejdernes sind, når al selviskhed er død, når der ikke er nogen rivaliseren, ingen kamp om at være størst, når enhed hersker, når de helliger sig selv, så gensidig kærlighed kan ses og opleves, da vil Helligåndens nådes strømme komme over dem lige så sikkert som, at ikke en eneste tøddel af Guds løfter vil svigte. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 175). Hvis vi på Herrens store dag står med Kristus som vores tilflugt, vores fæstning, må vi lægge al misundelse til side, al kamp om herredømme. Vi må totalt tilintetgøre roden til disse vanhellige ting, så de aldrig mere kan springe op igen. Vi må fuldstændigt stille os på Herrens side. (Ellen White, Last Day Events, s. 190). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs Kol 3,12-17 sammen i gruppen. Drøft de kristne egenskaber, som Paulus opfordrer menigheden i Kolossæ til at søge. Hvorfor er disse egenskaber grundlaget for al konfliktløsning? Hvordan leder de os i at følge de principper, som Jesus giver i Matt 18,15-18? 2. Læs igen Kol 3,12-17 og de lærdomme, som findes i disse vers. Hvorfor er de af afgørende betydning for vækkelse og reformation, som vi så desperat trænger til i menigheden? 3. Hvis vi ser på vores kirke, Syvende Dags Adventistkirken som et hele, hvad er den væsentligste forhindring for den type fornyelse og forvandling, som er nødvendig for at nå verden med vores budskab? Er det vores læresætninger og trospunkter? Selvfølgelig ikke. De er jo netop, hvad Gud har givet os at forkynde for verden. Problemet ligger helt og alene i os, i vores medmenneskelige forhold, vores latterlige misundelse, skænderier, vores selviskhed, vores ønske om at være størst og en hel række andre faktorer. Hvorfor er det nødvendigt, at du ikke det medlem, der sidder ved siden af dig i kirken, eller præsten, men du selv trygler om Helligåndens kraft til at frembringe de forandringer, som må ske i dig, før vi kan se en fornyelse og forvandling i hele menigheden? 126

DIALOG TIL SABBATTEN 21. SEPTEMBER 2013 Aktiviteter og dialog Personligt kristenliv Når vi taler om brudte medmenneskelige forhold, fokuserer vi ofte på, hvad der er gået galt, og hvad vi ikke skal gøre eller ikke skulle have gjort. Prøv at tænke den omvendte vej. Lav en brainstorm, evt. sammen med din gruppe, og skriv ned hvilke faktorer og egenskaber, der kendetegner og fremelsker - et vellykket ægteskab - et dybt og varigt venskab - et harmonisk familieliv og forhold til børn og unge - et godt menighedsfællesskab Tænk over og noter dig, hvordan du kunne tænke dig, at en god ven skulle være. Lav evt. en liste sammen med din gruppe og spørg derpå dig selv, hvad du kan gøre for at være en sådan ven mod andre, som du ønsker, at andre skal være mod dig! Tag tid til at bede for dine venner og nærmeste såvel som for mennesker, hvor du synes, at det er vanskeligt at få forholdet til at forblive harmonisk. Uddybende spørgsmål Hvad kan du og din menighed i praksis gøre for bedre at - hjælpe medlemmer, hvis familieforhold er truet eller gået i opløsning? - forebygge, så familier og ægteskaber i menigheden bevares sunde og raske? - være en familie for medlemmer, som ingen har, for enlige i alle aldre? Tænk over praktiske initiativer, som kan gennemføres i din menighed. 127

128 NOTER TIL SABBATTEN 21. SEPTEMBER 2013

MISSIONSBERETNING DEN INTER-EUROPÆISKE DIVISION 21. SEPTEMBER 2013 GÅ UD I TRO En gruppe glade, men nervøse unge mennesker stod i en rundkreds og bad sammen. Deres opgave var at gøre noget, som aldrig før var gjort i Bulgarien. De ville sælge kristne bøger i alle Bulgariens byer. De vidste, at det kun var med Guds hjælp, at denne opgave kunne gennemføres. Lukash, en af de unge litteraturevangelister, måtte minde sig selv om, at Gud var hendes partner, da hun gik hen ad gaden. Hun gik sammen med en veninde fra forretning til forretning. Må jeg se de bøger, du har? spurgte en ung mand. Lukash gav ham et eksemplar af Jesu Liv. Efter at have kigget lidt i den besluttede han sig for at købe den. Han ønskede at vide mere om deres kirke og fortalte, at han gerne ville komme og lære mere om Jesus. Lukash gav ham adressen og lovede at bede for ham. Mimi og Albena gik modløse hen ad gaden. De havde ikke solgt noget hele dagen. På Mimis side af gaden lå der et apotek, og hun gik indenfor. Der var ingen kunder, så hun håbede, at hun kunne sælge en bog til apotekeren. Hun var ikke interesseret i sundhedsbøger, men spurgte, om Mimi havde nogle kristne bøger. Med stor glæde viste Mimi hende Jesu Liv, Mod en Bedre Fremtid og andre bøger. Apotekeren købte seks bøger og bad om adressen til kirken. I dag kommunikerer hun og Mimi online, og apotekeren har fortalt, at hun er i gang med at læse Mod en bedre Fremtid, som gør stort indtryk på hende. Jordan forsøgte slet ikke at sælge en bog, da Gud gav ham mulighed for at vidne. I tæt snevejr stod han og ventede på bussen ind til byen. Han begyndte at snakke med en ældre dame, som hed Camilla, og efter nogen tid gik det op for dem, at der ikke ville komme nogen bus. Alle dem, der ventede ved busstoppestedet, besluttede sig for at begynde at gå ind til byen. Mens de gik, spurgte Camilla om Jordans tro. De fortsatte med at tale sammen, og Camilla inviterede Jordan til at besøge hende og hendes familie. Jordan besøger dem nu regelmæssigt og læser Bibelen og beder sammen med dem. Han føler sig sikker på, at Camillas tro snart er vokset så meget, at hun giver sit liv til Gud. Denne gruppe af unge litteraturevangelister i Bulgarien har travlt med at forkynde evangeliet, enten de er på arbejde eller ej. FAKTA OM BULGARIEN Der bor ca. 7,6 millioner mennesker i Bulgarien. Dette tal er faldende, da folk forlader landet for at finde arbejde andre steder. Hovedstaden heder Sofia, og hovedsproget er bulgarsk. Adventistkirken har forkyndt deres tro i Bulgarien i over 100 år. I dag er der 7.600 medlemmer. 129