INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Faaborg-Midtfyn Kommune Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Lunden Anmeldt tilsyn Oktober 2013 WWW.BDO.DK 0
Indholdsfortegnelse 1 samlede... 2 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 4 2 Oplysninger... 4 3 grundlag... 6 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn... 6 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn... 6 3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn... 6 3.2 Fysiske rammer... 6 3.3 Pædagogik... 7 3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode... 7 3.3.2 Pædagogiske planer... 8 3.4 Hverdagsliv... 9 3.4.1 Hverdag og aktiviteter... 9 3.4.2 Medindflydelse og kommunikation... 11 3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer... 11 3.4.4 Borgernes fysiske og mentale sundhed... 12 3.4.5 Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser... 13 3.4.6 Magtanvendelse og konflikthåndtering... 13 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 14 3.5.1 Overordnede rammer for arbejdet... 14 3.5.2 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet... 14 3.5.3 Kompetenceudvikling... 14 3.5.4 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold... 15 3.6 Øvrige udfordringer... 15 4 Formål og metode... 16 4.1 Formål med tilsynet... 16 4.2 Metode... 16 4.3 varsling og tilrettelæggelse... 17 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 17 5 Kontaktoplysninger... 18 5.1 Præsentation af BDO... 18 1
1 samlede BDO har på vegne af Faaborg-Midtfyn Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Lunden. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Lunden er, at målgrupperne tilbydes en struktureret hverdag med individuel støtte. Medarbejderne og ledelsen fremstår fagligt dygtige og engagerede. Tilsynet vurderer, at Lunden anvender relevante pædagogiske tilgange og metoder, hvor der er fokus på anerkendelse og en individuel tilgang. Medarbejderne i aflastningen understøtter de pårørendes arbejde med mål, og holder sig orienteret gennem bl.a. Bostedsystemet. I bofællesskabet arbejdes ud fra 141-handleplanen samt borgernes mål. Formålet er at give borgerne mest mulig selvstændighed. Der arbejdes relevant med pædagogiske planer i bofællesskabet. Der opstilles mål og delmål i samarbejde med borgeren. Der foregår løbende evaluering af målene på personalemøderne. I aflastningen udarbejdes statusbeskrivelse, såfremt myndigheden efterspørger en sådan. Medarbejderne samarbejder med forældre og skole om opstillede mål, og der kommunikeres gennem Bosted. Det er tilsynets, at børn/unge og borgere tilbydes en hverdag tilpasset deres individuelle behov. I aflastningen arbejdes med faste rutiner, som sikrer børn/unge forudsigelighed og genkendelighed samtidig med, at der tages højde for deres individuelle behov. I bofællesskabet understøttes borgerne dagligt i at være selvstændige gennem botræning. Tilbuddet arbejder aktivt på at sikre børn/de unge og borgerne medindflydelse i fællesskabet og selvbestemmelse i eget liv. I bofællesskabet afholdes beboermøder en gang om ugen, mens der i aflastningen arbejdes med totalkommunikation og aktiv lytning for at sikre barnets/de unges indflydelse. Der praktiseres en respektfuld omgangsform og sprogbrug, hvor målgruppens kompetencer bringes i spil i forhold til hinanden. Borgerne kan som regel selv løse problematikker, men henter hjælp hos medarbejderne, hvis de ikke kan. Medarbejderne søger at praktisere return-to-sender, hvor de drøfter problematikken med hinanden, om end det kan være svært. Tilsynet bemærker at en borger ønsker, at det faste personale sørger for at informere vikarene i huset omkring de aftalte regler fra møderne. Lunden har fokus på sund kost og motion. Der er udarbejdet kostpolitik, som foreskriver, at der ikke serveres slik og kage i hverdagen. Der prioriteres sunde, varierede måltider, men medarbejderne oplever et dilemma mellem borgernes ret til selv at vælge og omsorgen for deres sundhed. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer, retningslinjer og indberetning af utilsigtede hændelser samt ansvarsfordeling omkring medicinhåndteringen. Tilsynet vurderer endvidere, at der er udarbejdet grundige skabeloner til medicinhåndteringen. Derudover er procedurer og retningslinjer i forbindelse med magtanvendelser medarbejderne bekendt, og der arbejdes relevant med kollektiv opfølgning på magtanvendelserne, så der kan drages fælles læring for alle medarbejdere. Tilsynet vurderer, at Lunden har relevante overordnede rammer at styre efter i arbejdet. Dertil bemærker tilsynet, at tilbuddet ønsker at markedsføre sig på sine styrker. Målgruppens behov varetages af relevant fagpersonale. Og der er fokus på at sikre medarbejdernes kompetenceudvikling, hvor der både er fokus på individuel efteruddannelse og fælles temadage. Medarbejdergruppen har samlet set relevant viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 2
Tilsynet vurderer, at medarbejderne samlet set er tilfredse med arbejdsmiljøet, og tilsynet bemærker, at der udføres et stort arbejde af AMR med at sikre et positivt arbejdsmiljø. Endelig vurderes det, at de fysiske rammer matcher målgruppens behov. Den enkeltes ophold i aflastningen understøttes ved at tilstræbe, at vedkommende bor i samme bolig, ligesom boligen pyntes med personlige ting og sager. I bofællesskabet har den enkelte borger selv indrettet boligen. Der er gode muligheder for stimulering i form af stor udendørs legeplads, rekvisitter og mobile sansemiljøer. Tilsynet bemærker, at fælleskøkkenet i bofællesskabet ikke er kørestolsvenligt, og anbefaler at Lunden overvejer om dette kunne løses. 3
1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker at tilbuddet ønsker at markedsføre sig på sine styrker. 2. Tilsynet bemærker, at der udføres et stort arbejde af Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) med at sikre et positivt arbejdsmiljø. 3. Tilsynet bemærker, at en borger ønsker, at det faste personale sørger for at informere vikarene i huset omkring de aftalte regler fra møderne. Anbefalinger 1. Tilsynet bemærker, at fælleskøkkenet i bofællesskabet ikke er kørestolsvenligt og anbefaler, at Lunden overvejer om dette kunne løses. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Lundegårdsvej 1, 5792 Årslev Leder Birgit Søgren Nielsen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et aflastning- og botræningssted Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 66, 84 og 107 Antal pladser og belægningsgrad Der er 18,5 aflastningspladser, som aktuelt benyttes af 94 borgere svarende til en belægning på 110, 6 %. Endvidere er der 8 boliger i bofællesskabet, som aktuelt huser 7 borgere svarende til en belægning på 87,5 % Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn: 66 kr. 2.599,00 107 kr. 1.656,00 Målgruppebeskrivelse Pt. er yngste borger (i aflastningen) 2,5 år mens den ældste borger er 56 år. I Bofællesskabet spænder målgruppen 16-25 år. Borgere med funktionsnedsættelser indenfor følgende områder: Synsnedsættelse, hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, angst, spiseforstyrrelser, udviklingshæmning, ADHD og medfødt hjerneskade. Støttebehovet er 4
meget individuelt. Antal ansatte og personalesammensætning Antal ansatte 49 i alt, fordelt på følgende områder: 3 ledelse, 1 sekretær, 31 specialpædagogiske medarbejdere, 3 medhjælpere, 8 assistenter og 3 rengøring/køkken Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 29. oktober 2013, kl. 9.00-13.15 Deltagere i interviews Ledelse: Leder Birgit Søgren Nielsen er uddannet socialpædagog, har en PD i både specialpædagogik og ledelse, og har ledelseserfaring fra daghjem (7 år) og i daginstitution (2 år). Leder var med til at starte Lunden op i juni 2003. Som leder er hun bevidst om, at hun er rollemodel og ønsker derfor at virke troværdig overfor medarbejderne. Afdelingsleder i Unge/Voksenhuset og Bofællesskabet Helle Johansen er uddannet socialpædagog, har en mellemlederuddannelse, BA i Organisationsteori, coachuddannelse, projektlederuddannelse, har været ansat siden 2003, og har ledelseserfaring siden 1993. Medarbejdere: Pædagog, tilknyttet Unge-voksenhuset (primært i Hillerslev sattelitafdeling), er med i MED-udvalget, ansat i ca. 8 år. Social- og sundhedsassistent, tilknyttet Børnehuset, ansat i 10 år. Pædagog, tilknyttet bofællesskabet, tillidsrepræsentant for pædagogerne, ansat i 5½ år. Sekretær, kontoruddannet, arbejdsmiljørepræsentant, ansat siden 2003. Beboere/gæster: Borger, som har boet på Lunden i ca. 2 år Borger, som har boet på Lunden i ca. 1½ år Pårørende: Pårørende til borger i bofællesskabet BDO blev vist rundt på stedet af: Leder Tilsynsførende Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog) Laura Nørskov Juul (Konsulent, cand. scient. pol.) 5
3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn (uanmeldt tilsyn, 9. januar 2012), foretaget af Bunk og Elkjær, blev der ikke givet anbefalinger. Leder fortæller, at der siden sidste tilsyn har været arbejdet med profilering af tilbuddet på baggrund af et tidligere opmærksomhedspunkt fra et endnu tidligere tilsyn. Adspurgt, om der siden sidste tilsyn er sket store ændringer eller opstået nye store udfordringer, oplyses det, at Bofællesskabet er permanent og i øvrigt udvidet fra fire til otte pladser. Der er sket forbedringer i inddragelsen af eksterne samarbejdsparter såsom pårørende. Tilsynet spørger desuden ind til, om der har været nogen formelle klager siden sidste tilsyn, og hertil oplyser leder, at det har der ikke. Tilsynet har noteret sig oplysningerne og har ikke yderligere kommentarer. 3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der siden sidste tilsyn har været tilsyn fra andre myndigheder, herunder Embedslægen, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen eller Brandtilsyn, oplyses det, at der jævnlig er brandtilsyn og tilsyn med legepladsen. Der har ikke været tilsyn fra embedslæge eller fødevarestyrelsen. Der har været tilsyn fra Arbejdstilsynet, som gav tilbuddet en grøn smiley for andet år i træk. Tilsynet har noteret sig ovenstående oplysninger, og har ikke yderligere bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Lunden rummer tre afdelinger fordelt med to aflastningsenheder kaldet Børne/ungehuset og voksenhuset samt et bofællesskab. Der er store fællesarealer med plads til spisning, leg og hygge. Hver afdeling er indrettet efter målgruppens behov, dvs. for børne/ungehuset er der fortrinsvis udstyr til små og ældre børn, mens der i voksenhuset er udstyr til voksne samt mere sofagruppe mv. Bofællesskabet er desuden indrettet til den beboende målgruppe. Der er desuden mobile sansemaskiner, som enten kan køres ind i boligen eller fungere på fællesarealet indenfor et afgrænset område. Boligerne er af passende størrelse til formålet, og indrettes med barnet/den unges/borgerens personlige rekvisitter forud for opholdet. Dette for at gøre det trygt og rart at være på Lunden. Der er tilhørende badeværelse med god 6
plads til at arbejde. I stueetagen forefindes desuden baderum med spabad, som benyttes af tilbuddets borgere, og der er en akutbolig. På 1. salen findes kontorer og mødefaciliteter. Udendørs forefindes en stor legeplads med sansehave, som benyttes meget om sommeren og når vejret ellers er til det. Der er desuden bålplads og boldbane. Til Lunden hører en sattelitafdeling i Hillerslev, hvor der er seks boliger. Her findes ligeledes fællesarealer i form af opholdsrum og personalefaciliteter. Ledelsen oplever, at de fysiske rammer understøtter målgruppernes behov. Det tilstræbes, at de børn/unge/borgere der har brug for genkendelighed for at finde tryghed, får samme bolig ved hvert ophold. Den pårørende oplyser, at hendes voksne søn er glad for egen bolig og for fællesarealet. Den pårørende har dog noteret sig, at fælleskøkkenet ikke er kørestolsvenligt, da de ikke kan sænkes. Den voksne søn, som er kørestolsbruger kan derfor ikke se ned i gryderne når det laves mad, men sidder med ved siden af. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer matcher målgruppens behov. Den enkeltes ophold i aflastningen understøttes ved at tilstræbe, at vedkommende bor i samme bolig, ligesom boligen pyntes med personlige rekvisitter. I bofællesskabet har den enkelte borger selv indrettet boligen. Der er gode muligheder for stimulering i form af stor udendørs legeplads, rekvisitter og mobile sansemiljøer. Tilsynet bemærker, at fælleskøkkenet i bofællesskabet ikke er kørestolsvenligt og anbefaler at Lunden overvejer om dette kunne løses. 3.3 Pædagogik 3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode Fællesnævneren for den pædagogiske referenceramme på Lunden er en anerkendende tilgang, som suppleres af en individuel tilgang. Dette skyldes, at ledelse og medarbejdere anerkender, at der ikke er én pædagogik, der virker på alle. Der trækkes derfor også en del på pårørendes viden og erfaring. I aflastningen er det vigtigt, at det enkelte barn føler sig set, når det ankommer. Der praktiseres genkendelighed og struktur, hvorfor medarbejderne arbejder struktureret i måden at byde velkommen til barnet, samt ved at sikre, at barnet ved, hvem der er og kommer på arbejde. Det er ligeledes vigtigt for genkendeligheden og indsatsen, at medarbejderne har kendskab til børnene. Meget af indsatsen finder nemlig sted i relationen mellem barn/den unge og medarbejderen. Endvidere har man for at sikre barnet/den unge genkendelighed under opholdet en oversigt, hvor de vigtigste behov for hver enkelt fremgår af dagsrytmen. Der redegøres dertil for, at der arbejdes med Daniel Sterns teori om det enkelte barn og Vygotskys nærmeste udviklingszone. Den faglige tilgang drøftes på personalemøderne, hvormed der sikres en ensartet tilgang til arbejdet. Medarbejderne i bofællesskabet forklarer, at det pædagogiske udgangspunkt er den enkelte. Hver borger har en 141-handleplan, som er styrende for indsatsen. I bofællesskabet arbejdes der med mål for den enkelte borger. Der oplyses om et konkret praksis eksempel, hvor der har været arbejdet med 7
transport for borgeren, hvor borgeren nu gennem en målrettet, pædagogisk indsats selv kan fragte sig til og fra arbejde. Dette giver borgeren en frihed og selvstændighed. Medarbejderne uddyber, at forberedelsen til barnets/den unges ophold starter ved morgenmødet, hvor medarbejderne opdaterer sig på Bostedssystemet, hvor forældrene skriver dagbog mv. Når barnet/den unge kommer, så har vedkommende ofte været i gang siden tidlig morgen. Mange har derfor brug for at trække sig tilbage på værelset og være sig selv lidt. Der er tilbud om aktiviteter, men det er ikke et krav, at barnet/den unge deltager. Det tilstræbes at samles som i en familie til f.eks. spisningen. Der kan være ønsker fra forældrene, f.eks. at barnet får et bad efter ankomst, eller at man arbejder med mål, som forældrene arbejder med. Der sker generelt meget forskellige ting, da det afhænger af sammensætningen af børn/unge samt medarbejderne. Medarbejderne fra aflastningen fortæller at de læner sig rigtig meget op af forældrene og søger samarbejdet med forældrene. De ser forældrene som en væsentlig ressource. Tilsynet vurderer, at Lunden anvender relevante pædagogiske tilgange og metoder, hvor der er fokus på anerkendelse og en individuel tilgang. Medarbejderne i aflastningen understøtter de pårørendes arbejde med mål, og holder sig orienteret gennem bl.a. Bostedssystemet. I bofællesskabet arbejdes ud fra 141-handleplanen samt borgernes mål. Formålet er at give borgerne mest mulig selvstændighed. 3.3.2 Pædagogiske planer Indledningsvist oplyses det, at der ikke udarbejdes pædagogiske handleplaner i aflastningen men en status på et givent tidspunkt og kun på efterspørgsel. En status er helt bogstaveligt en status, og derfor er der heller ikke evalueringsdatoer angivet heri. I bofællesskabet udarbejdes pædagogiske handleplaner. På baggrund af 141-handleplanen opstilles mål og delmål i en pædagogisk handleplan. Borgerne i bofællesskabet inddrages i det omfang, de har lyst. Ledelsen deltager i samarbejdet om udarbejdelsen af de pædagogiske planer. De fungerer således både som kvalitetssikring og sparringspartner. Alle borgere har en pædagogisk handleplan. Borgerens kontaktpædagog skriver status og laver den pædagogiske handleplan sammen med borgeren. Derudover bidrager de øvrige medarbejdere med input fra dagligdagen og deres erfaringer. Planerne evalueres på personalemøder, som afholdes hver 14. dag. Alle borgere er med på dagsordenen. Derudover skrives der en del i Bostedssystemet, da medarbejderne ikke ses så tit og de finder, at det er en god måde at dele viden på. Endvidere påpeger medarbejderne, at målene popper op på forsiden af den enkelte borger, så medarbejderne kan få behandlet/evalueret målet, når de åbner for Bostedssystemet. I aflastningen udarbejdes der sommetider status, hvis myndigheden ønsker det. I aflastningen arbejdes der altid med de mål, som forældre, skole mv. arbejder med, ligesom der arbejdes med mål, som medarbejderne selv identificerer. Ifølge medarbejderne ligger der en skabelon til status i Bostedssystemet. Denne skrives enten af kontaktpersonen eller afdelingsleder. 8
Statusbeskrivelsen drøftes på personalemødet, hvor alle medarbejdere bidrager med input. Efterfølgende kigger afdelingsleder på skrivelsen. Sekretæren supplerer, at de aldrig sender status til sagsbehandlere uden, at forældrene er orienteret. Borgerne i bofællesskabet kan huske den pædagogiske plan. En borger fortæller dog, at der står noget med rengøring og økonomi. Borgeren snakker med kontaktpædagogen om målene osv. Borgeren har en plan over, hvad han skal huske den ene uge med rengøringen. Borgeren forklarer, at han synes, der er nogen ting, han er blevet bedre til, men at medarbejdernes råd og vejledning kan blive bedre. Han kunne f.eks. godt tænke sig at få vist, hvordan rengøringen skal gøres. Den anden borger kan ikke huske, hvad hun har af mål. Tilsynet får fremvist to forskellige pædagogiske planer. En plan for en borger i aflastning og en plan for en borger i bofællesskabet. Planen for borgeren i bofællesskabet redegør grundigt for borgerens forhold og udfordringer. Der opstilles relevante mål og det synliggøres, hvornår disse skal evalueres. Yderligere er sproget alle steder værdigt og etisk skrevet. Planen for barnet i aflastning redegør på samme vis for vedkommendes forhold og udfordringer. Der opstilles relevante mål, men der fremkommer ikke på samme vis opstillede evalueringsdatoer. Sproget i planen er alle steder formuleret værdigt og etisk. Endeligt for tilsynet også udleveret to oversigtssedler for børn i aflastning og disse er koncise og grundige i deres formuleringer og giver et fint overblik over indsatsen. Tilsynet vurderer, at der arbejdes relevant med pædagogiske planer i bofællesskabet. Der opstilles mål og delmål i samarbejde med borgeren. Der foregår løbende evaluering af målene på personalemøderne. I aflastningen udarbejdes statusbeskrivelse, såfremt myndigheden efterspørger en sådan. Medarbejderne samarbejder med forældre og skole om opstillede mål, og der kommunikeres gennem Bosted. 3.4 Hverdagsliv 3.4.1 Hverdag og aktiviteter Om hverdagen i aflastningen oplyses der, at alle børn/unge kommer op mellem kl. 6 og 7, så de kan være klar til at komme i børnehave, skole mv. Der spises morgenmad i fællesrummet. Aftenen før er der gjort klart med tøj, bad mv. Derefter reder medarbejderne senge, og der gøres klar til næste hold. Det betyder, at sengetøj, rekvisitter mv. stilles frem. Eftermiddagsvagterne møder ind og læser i Bostedssystemet. Børn/unge deles ud mellem medarbejderne. Medarbejderen har dermed ansvaret for medicin mv., så der ikke er nogen børn/unge, der drukner i flokken. Der skrives i Bostedssystemet og der foregår overlevering medarbejderne imellem. Nogle forældre skriver på Bostedssystemet, som medarbejderne siden læser. Når borgerne kommer hjem, tages der hensyn til, at nogle borgere er trætte og har behov for at slappe af. Der spises aftensmad, som kommer udefra. Der bades, hvor spabadet gerne benyttes af nogle børn/unge, og endelig puttes de. I Hillerslev kommer de unge hver 4. uge. Når de kommer fredag, så hjælper de med at lægge håndklæder frem, lægger sengetøj på, hjælper med madlavningen og der lægges planer for weekenden. Nogle aktiviteter kan være planlagt fire uger inden, men der er også plads til at være spontane. Det er de 9
unges ønsker, der er styrende for aktiviteterne. I bofællesskabets hverdag hjælpes nogle af borgerne op om morgenen, mens andre selv kan komme op. Borgerne er så selvhjulpne, så de selv sørger for morgenrutinerne, om end nogle dog skal guides lidt. Alle borgere har dagtilbud med en hjemmedag. Derudover hjælper borgerne med praktiske opgaver som f.eks. rengøring og vask af tøj. Hjemmedagene bruges til tandlæge- og lægebesøg. Borgerne kommer hjem midt på eftermiddagen. Der handles ind hver mandag og fredag, hvor borgerne køber ind til ugens menuer. En borger laver mad sammen med en medarbejder, hvilket borgerne selv har bestemt. Borgerne har en maddag om ugen. Borgerne har forskellige aktiviteter. En borger har meldt sig ind i den lokale petanqueklub. En borger går til ridning. En borger har søgt ind til hjemmeværnet. Nogle borgere har meldt sig i en skydeklub i Odense. Der er desuden mange gåture i lokalmiljøet. Nogle borgere er gode til at bruge netværk fra opvæksten, hvorfor medarbejderne understøtter kontakten til disse netværk. I bofællesskabet er der fokus på botræning, hvor der arbejdes på, at borgerne kan tilegne sig kompetencer til at komme i egen bolig. Der arbejdes på inddragelse af ledsager. Det har været drøftet, hvordan det kan anvendes, og hvordan bofællesskabet dækker ind, hvor kvalitetsstandarden ikke dækker. Der er et godt samarbejde med pårørende. Nogle borgere har mere aktive og opsøgende familier, mens andre har mindre behov for tæt og hyppig kontakt. Det afhænger af, hvad de pårørende har behov for, men samtidig også efter hvad borgeren vil være med til. I den forbindelse kommer en medarbejder med et eksempel på, hvordan de relevant håndterer dilemmaet med borgerens selvstændighed på den ene side og pårørendes indflydelse over borgeren. Borgerne oplever begge at have en god hverdag. Det er en rar hverdag, hvilket f.eks. skyldes, at borgerne har et godt samvær. Der er sjov og grin, og medarbejderne kan også være med til det sjove. Borgerne kan godt blive uvenner, men det snakker de om, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan de få hjælp til dette fra medarbejderne. Borgerne oplever, at der er gode aktiviteter. De har f.eks. lige været på Valdemar Slot til Halloween. Den pårørende oplyser, at vedkommendes voksne søn har aktiviteter i lokalsamfundet, hvilket er iværksat af tilbuddet idet den voksne søn ytrede ønske om en særlig form for aktivitet. Lunder undersøgte mulighederne for dette og fik det siden til at ske. Den pårørende oplyser dertil, at hun ved at der aktuelt er en undersøgelse i gang omkring et feriekatalog for borgerne i bofællesskabet hvor man er i gang med at afdække mulighederne i egen kommune eller om man kunne samarbejde med andre kommuner omkring dette. Endeligt oplyser den pårørende ligeledes, at der er fint og godt samarbejde mellem Lunden og hende som pårørende. Sker det, at der forekommer uenigheder, så tager de en god dialog omkring dette. Den pårørende kan altid kontakte den voksne søns kontaktpædagog eller den daglige leder. Det er tilsynets, at børn/unge og borgere tilbydes en hverdag tilpasset deres individuelle behov. I aflastningen arbejdes med faste rutiner, som sikrer børn/unge forudsigelighed og genkendelighed samtidig med, at der tages højde for deres individuelle behov. I bofællesskabet understøttes borgerne dagligt i at være selvstændige gennem botræning. 10
3.4.2 Medindflydelse og kommunikation I bofællesskabet er borgerne en del af en gruppe, hvorfor der er behov for at drøfte samværet og spillereglerne på beboermødet, som afholdes en gang om ugen. Derudover drøftes også madplan og indkøb på mødet. Der er dagsorden, som borgerne selv kan skrive punkter på. Der skrives desuden referat, som læses op for borgerne. I aflastningen er det ikke relevant at holde beboermøde, så derfor gør medarbejderne meget ud af løbende at lytte til børnenes/de unges ønsker. Der anvendes tegn-til-tale og piktogrammer for at sikre en god kommunikation. Medarbejderne i Børnehuset har lige haft kursus i tegn-tiltale, og det er deres erfaring, at det handler om at bruge det. Børnene/de unge lærer medarbejderne meget kommunikation i form af tegn-til-tale, mimik og kropssprog. Derudover arbejdes med konkreter, boardmaker, som målrettes for nogen, men ikke alle. Der tages altid udgangspunkt i det individuelle behov for barnet/den unge. Borgerne i bofællesskabet oplever, at medarbejderne er gode til at lytte. En borger fortæller om en diskussion, han har haft med en medarbejder om rengøringen af egen bolig, hvor medarbejderen ikke fandt, at det var rent nok. Borgeren synes, at han selv må bestemme. De har nu indgået et kompromis. Den pårørende oplyser, at vedkommende finder, at personalet er gode til at være lydhøre og lytte til borgerne i løbet af hverdagen. Tilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder aktivt på at sikre børn/de unge og borgerne medindflydelse i fællesskabet og selvbestemmelse i eget liv. I bofællesskabet afholdes beboermøder en gang om ugen, mens der i aflastningen arbejdes med totalkommunikation og aktiv lytning for at sikre barnets/de unges indflydelse. 3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer Der skeles meget til, hvordan gruppen har det sammen, og hvordan børnene/de unge og borgerne har noget ud af hinanden. Gennem aktiviteter opdager borgerne hinanden, som f.eks. på sejlture. Ligeledes nævnes landslejren som en rigtig god oplevelse, hvor børnene blev inkluderet blandt normale børn. Der var plads til, at børnene kunne lege og have det sjovt. Det prioriteres, at borgerne ikke udstilles som udviklingshæmmede. En medarbejder fortæller, at hun har skullet omstille sig meget fra at komme fra et ungehus med multihandikappede, som havde brug for et tydeligt sprog mv., til bofællesskabet, hvor det er myndige borgere, som er meget selvstændige. Medarbejderen skal f.eks. sidde mere afventende og lade borgeren løse opgaven. I Hillerslev er der en del 15-20 årige. Det er meget de unges behov, der dikterer, hvad der snakkes om. Lige nu snakkes der f.eks. meget om seksualitet. Der har været afholdt temadage om det for medarbejderne. I relation til kommunikationen mellem medarbejderne praktiseres return to sender, hvilket betyder, at medarbejderne drøfter evt. problematikker med pågældende. Dog erkender medarbejderne, at det kan være svært at tage denne samtale. De kan hente hjælp hos afdelingsleder, hvis det er for svært. En borger fortæller, at medarbejderne generelt er rare at være sammen med, men de kan selvfølgelig også have en dårlig dag. Det rører nu ikke borgeren, og 11
han kan godt finde på at sige noget til medarbejderne. Der er gode muligheder for at trække sig tilbage ind i sin lejlighed og slappe af. En borger fremkommer med et ønske om, at det faste personale er bedre til at informere vikarerne om regler, som er lavet på beboermøderne. Den pårørende oplyser, at hun kun oplever at personalet taler værdigt til borgerne og har en omsorgsfuld tilgang. Hun har i særlig grad noteret sig, at borgerne tiltales som voksne, når de er kommet til den alder og at dialogen generelt er ligeværdig. Når det gælder borgerne imellem finder den pårørende, at de har en naturlig omgangsform, hvor der er plads til sjov og lidt kærligt drilleri. Tilsynet vurderer, at der praktiseres en respektfuld omgangsform og sprogbrug, hvor målgruppens kompetencer bringes i spil i forhold til hinanden. Borgerne kan som regel selv løse problematikker, men henter hjælp hos medarbejderne, hvis de ikke kan. Medarbejderne søger at praktisere return-tosender, hvor de drøfter problematikken med hinanden, om end det kan være svært. Tilsynet bemærker at en borger ønsker, at det faste personale sørger for at informere vikarene i huset omkring de aftalte regler fra møderne. 3.4.4 Borgernes fysiske og mentale sundhed Medarbejderne forklarer, at der ikke er helt så meget indflydelse på kosten, som tidligere. Der er dog muligheder for at efterspørge mere grønt og særlig kost mv. Der er kostpolitik, og tilbuddet tilstræber at give børn/de unge et godt morgenmåltid. Der tilbydes ikke slik i hverdagen, men der er slik en gang om ugen (lørdag). Der er også kun kage ved særlige lejligheder. I bofællesskabet tilbydes sunde, varierede morgen-, middags- og aftensmåltider. Medarbejderne vejleder borgerne i valg af mad, men bevarer respekten for, at det er selvstændige borgere. Dette repræsenterer et dilemma, hvor medarbejderne på den ene side motiverer til sund kost, mens borgerne på den anden side er frie til at købe chips og cola. Medarbejderne snakker med borgerne om, at disse vaner ikke er sunde. I Hillerslev laves der mad, og borgerne har indflydelse på maden. Der motioneres desuden i gymnastiksalen, som bruges til spil og lege. Hvis borgere mistrives, så inddrages pårørende, som i øvrigt også er gode til at dele deres erfaringer/hvad sker der hjemme. Strukturen i bofællesskabet er vigtig for borgernes tryghed. Hvis et barn/en ung eller borgerne er utrygge om natten, så kan nattevagten kigge ind. Den pårørende fortæller, at hun oplever at den voksne søn bestemt trives. Aktuelt er den voksne søn i en proces, hvor vedkommende bliver mere og mere voksen (selvstændig) og derfor ikke mere skal benytte sig så meget af sine pårørende. Denne proces sker i et fint samarbejde mellem borger, pårørende og Lunden. Aktuelt oplever den pårørende derfor også, at telefonopkaldene er aftagende og den voksne søn klarer mere og mere selv, Tilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på sund kost og motion. Der er udarbejdet kostpolitik, som foreskriver, at der ikke serveres slik og kage i hverdagen. Der prioriteres sunde, varierede måltider, men medarbejderne oplever et dilemma mellem borgernes ret til selv at vælge og omsorgen for deres sundhed. 12
3.4.5 Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Under rundgangen redegjordes den for medicinhåndteringen, ligesom tilsynet får udleveret Lundens medicinprocedure. Medicinproceduren er opdelt i de pårørendes ansvar, personalets ansvar og ledelsens ansvar. Det oplyses at medicinen opbevares aflåst (hvilket tilsynet også får fremvist konkret ved tilsynets afholdelse) og at der altid kvitteres for medicingivning. Tilsynet får dertil udleveret to skabeloner omkring medicinhåndtering. En skabelon der anvendes til registrering af medicin, og en skabelon hvorpå man registrere fejl i medicinhåndteringen (dette vil fremadrettet blive håndteret elektronisk). Alle ansatte på Lunden får tilbudt medicinkursus. Der er ansat social- og sundhedsassistenter i alle afdelinger, som har det overordnet medicinansvar. To social- og sundhedsassistenter skal desuden være sagsbehandlere på utilsigtede hændelser. Der er kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser. Dette sker pt. på papir, men skal fremover ske elektronisk. Hændelserne drøftes på personalemøder. Hovedparten af de utilsigtede hændelser er doseringsfejl, som forældrene står for i aflastningen. Medarbejderne i bofællesskabet fortæller, at de typiske fejl ligger i, at de glemmer at give medicin, som ikke ligger i forbindelse med måltiderne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer, retningslinjer og indberetning af utilsigtede hændelser samt ansvarsfordeling omkring medicinhåndteringen. Tilsynet vurderer endvidere, at der er udarbejdet grundige skabeloner til medicinhåndteringen. 3.4.6 Magtanvendelse og konflikthåndtering Der er procedure for indberetning af magtanvendelser, og den er medarbejderne bekendte med. Dette sikres ved, at nyansatte medarbejdere ved ansættelse får udleveret cirkulære, procedurer og retningslinjer. Derudover er det altid et fast punkt på husmøderne, så der konstant er fokus på det. Der arbejdes ud fra princippet om mindst mulig indgreb. Der har været fokus på at sikre en dokumentationskultur i relation til magtanvendelser, så tilbuddet kan få tilbagemeldinger på, hvorvidt en given handling er tilladt eller ikke. Magtanvendelsen drøftes efter episoden og igen, når man har fået tilbagemelding. Ledelsen beretter om to eksempler på magtanvendelse, som har givet anledning til refleksion over, hvordan man kan arbejde mod mindre indgriben gennem anvendelse af pædagogiske metoder. Der laves en oversigt over magtanvendelser for året, som fremlægges i MEDudvalget. I 2013 har der været fem magtanvendelser overfor børnene, mens der for de voksne har været to. I 2012 var tallene højere. I relation til midlertidige, godkendte magtanvendelser beretter ledelsen, at der har været behov for det hos en tidligere borger. Der redegøres for proceduren for, hvordan magtanvendelsen blev evalueret. Der kan være børn, der niver og river. Men der er ikke borgere med udadreagerende adfærd. Drøftelser i faste netværksmøder med familie og sagsbehandlere samt en 13
individuelt tilpasset tilgang/indsats, så problematikkerne kan håndteres. Der udfærdiges specifikke beskrivelser, så indsatsen synliggøres og alle er klar over, hvad der skal ske. Medarbejderne fordeler børnene/de unge mellem sig, så alle medarbejdere er opmærksomme på, hvor børnene/de unge er, så medarbejderne kan beskytte dem, som ikke kan beskytte sig selv. Medarbejderne taler med børnene/de unge og borgerne, om hvad der er sket. Ligeledes orienteres forældrene også. Det er tilsynets, at procedurer og retningslinjer er medarbejderne bekendt, og der arbejdes relevant med kollektiv opfølgning på magtanvendelserne, så der kan drages fælles læring for alle medarbejdere. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.5.1 Overordnede rammer for arbejdet Der styres efter en aftale med Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der udarbejdes mål, som Lunden arbejder med året efter. I 2014 skal der arbejdes med velfærdsteknologi og brugen af frivillige. Men leder tænker, at målet bliver mere at opretholde Lunden som tilbud. Visionen for Lunden er fortsat at være det bedste aflastningssted på Fyn. Man ønsker at styrke tilbuddet gennem markedsføring og promovering af tilbuddets styrker. Tilsynet vurderer, at Lunden har relevante rammer at styre efter i arbejdet. Dertil bemærker tilsynet, at tilbuddet ønsker at markedsføre sig på sine styrker. 3.5.2 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Der er en stabil personalegruppe bestående af fastansatte og faguddannede medarbejdere, som varetager det primære pædagogiske arbejde. Der er sygefraværspolitik, som fungerer efter hensigten. Tilsynet vurderer, at målgruppens behov varetages af relevant fagpersonale. 3.5.3 Kompetenceudvikling Der afholdes MUS hos afdelingslederne, og der er muligheder for efteruddannelse. Der tilbydes supervision ved behov. Der afholdes fælles temadage. Der kommer en temadag i december om søskendeproblematikker. Der har tidligere været fokus om mobning. Alle personaler får grundlæggende førstehjælpskursus og medicinhåndteringskursus. Ledelsen finder, at der er god overensstemmelse mellem medarbejdernes samlede kompetencer og målgruppens behov. Der er altid mulighed for at søge 14
viden, hvis behovet opstår. Ledelsen prioriterer kompetenceudvikling højt, selvom økonomien kan begrænse lidt. Medarbejderne giver udtryk for, at de er rigtig glade for dette. Medarbejderne oplever i øvrigt, at de bliver hørt i forhold til ønsker om kompetenceudvikling. På årets første MED-møde kan den enkelte medarbejder søge om kompetenceudvikling. Der er dog stadig mulighed for at indgive ansøgninger løbende. Der afholdes desuden en pædagogisk dag, hvor medarbejderne drøfter et pædagogisk emne. Tilsynet vurderer, at der er fokus på at sikre medarbejdernes kompetenceudvikling, hvor der både er fokus på individuel efteruddannelse og fælles temadage. Medarbejdergruppen har samlet set relevant viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 3.5.4 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Der er lavet APV, og arbejdsmiljørepræsentanten redegør for den anvendte APV-metode, og hvordan hun introducerede medarbejderne for den på husmødet. I forhold til arbejdsmiljøet er det generelt positivt. De forskellige teams har udfordringer, som der er udarbejdet handleplaner for. Det er ikke forhold, der påvirker gæster (borgere i aflastning) eller borgerne i bofællesskabet. Tilbuddet er pt. i gang med at måle arbejdsmiljøet ud fra en farveskala i rød, gul og grøn. Der laves løbende arbejdsmiljøinspektion, hvor AMR tjekker forskellige faktorer, som er vigtig for arbejdsmiljøet. Der er evakueringsplan, som hænger i husene. Der tjekkes brandalarmer, og AMR tjekker, at alle medarbejdere har førstehjælpskursus. Grænseoverskridende adfærd samt arbejdsulykker indberettes og følges op på. Der er kriseberedsskab og ambulanceplaner, som sættes i værk ved behov. Der er oplæring gennem mentor og introplan, som ajourføres i forhold til behovene. Den enkelte medarbejder er selv ansvarlig for at give feedback. Det nyeste tiltag i den forbindelse er, at nyansatte skal kvittere for oplæring mv. Alle nyansatte har mindst tre introvagter. Det er et stort hus at komme ind i, så det er ok at have behov for flere introvagter. Samme procedure sker for vikarer. Man er aldrig alene der er altid livlinjer i huset. Tilsynet vurderer, at medarbejderne samlet set er tilfredse med arbejdsmiljøet, og tilsynet bemærker, at der udføres et stort arbejde af AMR med at sikre et positivt arbejdsmiljø. 3.6 Øvrige udfordringer Der oplyses ikke om nogen form for øvrige udfordringer. Tilsynet har ingen kommentarer. 15
4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Faaborg-Midtfyn Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 16
tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Faaborg-Midtfyn Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 17
5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: 33 12 65 45 www.bdo.dk 5.1 Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 18