Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er organisatorisk under Klinik Kirurgi, som er en del af i region Nordjylland. består af gynækologisk afdeling (S5) og obstetrisk afdeling (D - mellemfløjen). Til afsnittet er endvidere tilknyttet fødeafdeling samt gynækologisk-obstetrisk ambulatorium. Gynækologisk-obstetrisk afdeling har en afdelingsledelse bestående af afdelingssygeplejerske, administrerende overlæge og ledende jordemoder, som refererer til klinikledelsen. Klinikledelsen i Klinik Kirurgi består af en klinikchef og to viceklinikchefer en vicechef for HR og en vicechef for patientforløb. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afdelingen er der ansat læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, jordemødre og sekretærer. Da gynækologien er placeret på S5 som er et fælles kirurgisk afsnit, arbejdes der tæt sammen med ortopædkirurgisk- og organkirurgisk personale. Endvidere samarbejdes der med klinisk- biokemisk afdeling, operations afdeling, anæstesiologisk afdeling, fælles akut modtagelse, billeddiagnostisk afdeling, fysioterapi, socialrådgivere, ergoterapi, service afdeling, sår og hygiejnesygeplejersker. Tværsektorielt samarbejdes der med primær sundhedssektor herunder hjemmepleje og sundhedspleje, samt med den kommunale socialforvaltning. Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen modtager indkaldte og akutte patienter med gynækologiske lidelser til medicinsk eller kirurgisk behandling. Kvinder med problemer i graviditeten, fødende kvinder, barselkvinder med ukomplicerede og komplicerede forløb, samt nyfødte børn. Endvidere modtages spædbørn fra neonatal afdeling, til videre behandling og pleje. I ambulatoriet modtages bl.a. gravide kvinder til forebyggende misdannelsesscanning, kvinder til inkontinens udredning, samt kvinder henvist af praktiserende læge til udredning for gynækologiske sygdomme, samt til forundersøgelse forud for gynækologiske operationer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger At yde sygepleje til kvinder med akutte og kroniske gynækologiske sygdomme. Side 1 af 8
At yde sygepleje til kvinder med komplikationer i graviditeten. At yde helhedssygepleje til kritisk syge patienter. At yde sygepleje til kvinder i krise, herunder kvinder der er ved at abortere og kvinder der får at vide, at de har en kræftsygdom. At yde sygepleje præ- og postoperativ. At yde sygepleje til barselpatienter samt nyfødte børn. Specielt med fokus på amning og spædbarnspleje. At samarbejde med pårørende til afdelingens patienter. At yde sygepleje til sårbare familier. At modtage og yde sygepleje til familier og deres nyfødte børn, som har været indlagt på neonatal afdeling, pga. præmaturitet eller sygdom. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Fokusområder til modul 4: Modulet retter sig mod kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til grundlæggende kirurgisk sygepleje. Fokus er rettet mod at udføre sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske. Det betyder, at den studerende skal være observerende, deltage i, reflektere over, være udøvende i udvalgte sygeplejeopgaver, vurdere og evaluere sygeplejehandlinger i forhold til grundlæggende sygepleje samt dokumentere sygeplejehandlingerne i EPJ. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksisudviklings- og forskningsbaseret viden, om grundlæggende klinisk virksomhed. Se under kompetencer i forhold til Modul 1 og Modul 2, da disse danner grundlag for kompetencer som skal opnås i Modul 4. På gynækologisk-obstetrisk afsnit kan den studerende opnå ovenstående kompetencer ved: At observere patientens sundhedstilstand og identificere områder, hvor de grundlæggende behov ikke er dækket f.eks. ud fra Virginia Hendersons 14 punkter om grundlæggende sygepleje. Eksempler på grundlæggende sygepleje som den studerende kan øve sig i at observere, vurdere og handle på er: Side 2 af 8
Respiration, nyrefunktion/urinudskillelse efter operation, tarmfunktion efter operation, vigtigheden af at mobilisere patienten efter operation for at undgå sengelejekomplikationer. At opnå viden om sufficient kost præ og post operativt, samt deltage i ernæringsscreening af indlagte patienter. At opnå viden om patient og pårørendes psykiske reaktion på indlæggelse. At udføre måling af temperatur, puls, blodtryk, respiration og smerter. At planlægge og udføre grundlæggende sygepleje som tager afsæt i den enkelte patients egenomsorgskapacitet. At anvende afdelingens standarder/procedurer for udførelse af grundlæggende sygepleje. At dokumentere i EPJ med sygeplejeprocessen som metode. At øve sig i at udvælge og beskrive, reflektere over, handle på, vurdere og evaluere udvalgte fænomener, hvor Virginia Hendersons 14 punkter om grundlæggende sygepleje er det teoretiske grundlag. At udfærdige mål for sygeplejen. At videregive observationer og plejehandlinger såvel skriftligt som mundtligt. At indgå i det tværfaglige samarbejde(se under samarbejdsrelationer i generel klinisk studieplan). At udføre sygeplejen i forhold til gældende hygiejniske principper. Identificere og prioritere patientens behov for sygepleje, herunder vægtningen mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. Typiske patientforløb/borgerforløb At yde sygepleje til kvinder med akutte og kroniske gynækologiske sygdomme. At yde sygepleje til kvinder med komplikationer i graviditeten. Side 3 af 8
At yde helhedssygepleje til kritisk syge patienter. At yde sygepleje til kvinder i krise, herunder kvinder der er ved at abortere og kvinder der får at vide, at de har en kræftsygdom. At yde sygepleje til forundersøgelse forud for operation, præ- og post- operativ. At yde sygepleje til barselpatienter samt nyfødte børn. Specielt med fokus på amning og spædbarnspleje. At samarbejde med pårørende til afdelingens patienter. At yde sygepleje til sårbare familier i barselsperioden. At modtage og yde sygepleje til familier og deres nyfødte børn, som har været indlagt på neonatal afdeling pga. præmaturitet eller sygdom. Metoder i klinisk praksis På sygehus Thy-Mors arbejdes der ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. Der er overordnet udarbejdet strategi for kvalitetssikring og udvikling og der er lavet målrettede retningslinjer og instrukser for afsnittet. Dette er samlet i PRI systemet. Herfra er der udarbejdet kliniske metoder til registrering og vurdering af fx vitale værdier ved hjælp af TOKS og smerter ved hjælp af VAS score. Desuden er der på sygehus Thy-Mors udarbejdet fælles strategi for udvikling af sygeplejen. Strategien er grundlaget for de initiativer og handlinger som kontinuerlig foregår i gynækologisk-obstetrisk afsnit. Der er i gynækologisk-obstetrisk afsnit udarbejdet værdiord som danner grundlag for udførelse af sygeplejen ud fra de Sygeplejeetiske Retningslinjer. Sygeplejeprocessen anvendes i udførelsen af sygeplejen og sygeplejestuderende undervises i sygepleje ud fra Virginia Hendersons 14 punkter. Didaktiske metoder i form af mundtlig og skriftlig patientvejledninger, ud fra patientens behov og forudsætninger. Dokumentation af patientforløb foregår elektronisk. Patientsikkerhed ud fra principper i Patient Sikkert Sygehus og registrering af utilsigtede hændelser(uth). Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Implementering og udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel. Side 4 af 8
Implementering og udvikling af KRAM. Videreudvikling af EPJ. Kvalitetssikring af oplæring til nyt personale. Patient Sikkert Sygehus Aktuelt er der nedsat grupper som arbejder med: o Den specielle sygepleje til sårbare familier. o Den specielle sygepleje tilknyttet amme etablering, ud fra principperne fra Spædbarnsvenlig hospital. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Der er to kliniske vejledere i gynækologisk-obstetrisk afsnit. De har det overordnede ansvar for planlægning og koordinering. De studerende følges ofte med en klinisk vejleder. Den kliniske vejleder kan planlægge, at den studerende deltager i plejen/ er observerende i forhold til plejen sammen med en af afsnittets øvrige sygeplejersker. I forhold til modul 4, som er af 10 ugers varighed, udsendes studieplan for de første 4 uger ca. 14 dage før studiestart. Den studerende deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle studieplan og dokumenterer denne studieaktivitet i e-portfolio. Den studerende deltager i planlagte og fastlagte studieaktiviteter: - Seminar ledet af uddannelsesansvarlige samt klinisk vejleder. - Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand. Modulet afsluttes med intern klinisk prøve. Som udgangspunkt målretter klinisk undervisning sig de kompetencer, der skal opnås i det aktuelle modul. Gensidige forventninger drøftes med klinisk vejleder til planlægningsmøde i den første uge i klinikken. Den studerende vejledes i brug af individuel klinisk studieplan, e- portfolio, til selvstudie og informationssøgning Den studerende følger en sygeplejerske, ud fra mesterlære tanken, og der reflekteres i praksisfællesskabet. Før-, under- og eftervejledning i relation til sygeplejehandlinger. Klinisk undervisning med oplæg fra den studerende, med emner som er aftalt på Side 5 af 8
forhånd. Disse emner tager så vidt muligt udgangspunkt i patientsituationer og forsøges koblet med det teoretiske i forhold til det niveau, den studerende befinder sig på. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolie. Forventninger til den studerende Vi forventer at den studerende: Er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser. Tager ansvar for egen uddannelse og læring. Har sat sig ind i modulbeskrivelsen og general klinisk studieplan. Anvender og ajourføre e-portfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner. Overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter. Deltager aktivt i sygeplejen. Udviser initiativ ved behov for vejledning. Er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende. Reflekterer mundtligt og skriftligt ifh til den udførte sygepleje. Læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur. Repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler. Er ansvarlig for at få evalueret sygeplejehandlinger og læringsmål. Deltager i både dag og aften vagter. Selvstændigt udarbejder en skriftlig refleksion 1-2 gange i ugen og får respons på denne af klinisk vejleder. Medbringer print af evalueringsskema til evalueringssamtalen i slutningen af praktikforløbet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en sygeplejerske, som er ansat 32-37 timer/uge og har et afmålt antal timer /uge til at varetage sin funktion, der evt. udføres i samarbejde med en anden klinisk vejleder. Den kliniske vejleder er organisatorisk placeret i det konkrete afsnit og refererer som sådan til Side 6 af 8
afdelingssygeplejersken, mens der vedrørende uddannelsesmæssige forhold refereres til uddannelseskoordinatoren. Sygeplejersken har formel kompetence svarende til Klinisk kompetenceniveau 1- for somatikken Diplomuddannelsesmodulet for kliniske vejledere, 10 ECTS- point Den kliniske vejleder har kendskab til det kliniske områdes organisering og indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Den kliniske vejleders funktionsområder er: Konkret planlægning af den kliniske undervisning til afsnittets studerende Varetagelse af klinisk undervisning i afsnittet, herunder medinddragelse af kolleger/ uddelegering af undervisende opgaver. Varetagelse af evalueringer til/ af de studerende som angivet i studieordningen, herunder planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler At bidrage til at holde kolleger informeret om den kliniske undervisning Varetagelse af administrative opgaver i forhold til den enkelte studerende i afsnittet: introduktionsbreve fraværsregistreringer, ajourføring af litteraturlister m.m. Deltage i planlagte og fastlagte studieaktiviteter. Den kliniske vejleder samarbejder med og får vejledning af uddannelseskoordinatoren, ligesom der samarbejdes med de øvrige kliniske vejledere og sygeplejeskolen Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisnings sted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider per. ECTS point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 350-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-.150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af litteraturlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern Side 7 af 8
klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At den studerende er studieaktiv og arbejder ud fra studieordningen og modulbeskrivelsen. At den studerende, tager medansvar for egen uddannelse og udfærdiger de obligatoriske skriftlige opgaver. Overholder de aftaler, der er indgået med hensyn til fremmøde. Er bekendt med og arbejder ud fra afdelingens retningslinjer i samarbejde med det øvrige personale. Udarbejdet af: Susan Hasager, Gitte Skoust kliniske vejledere og Marianne Schjødt-Pedersen, afsnitsledende sygeplejerske - December 2013 Godkendt af: Marts 2014 Side 8 af 8