Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, AUH Hjertecentret, består af Voksenintensiv (3 grupper), Børneintensiv, Hjerteopvågning, Opvågning (lunge, kar, urologi), Y-Obs (gynækologisk/obstetrisk opvågning og observation), Dagkirurgisk Afsnit, Respirationscenter Vest og 3 anæstesiafsnit (T, K og Y). Studerende på Modul 4 modtages i. Se afdelingens hjemmeside. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnittene har et tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger herunder specielt afdeling T (hjerte, lunge- og karkirurgisk), B (hjertemedicinsk) og C (nyremedicinsk). Der er et tæt samarbejde med blandt andet Billeddiagnostisk Afdeling, Klinisk Biokemisk Afdeling og Fysioterapien. Som studerende vil du hyppigst samarbejde med følgende personalegrupper: Læger Sekretærer Bioanalytikere Fysioterapeuter Ergoterapeuter Portører Social- og sundhedsassistenter Serviceassistenter Præst Sygeplejestuderende på Modul 12 Patientkategorier Afsnittene modtager hovedsagelig patienter opereret i thorax (hjerte, lunger, oesophagus), nyremedicinske patienter, patienter med infektionsmedicinske sygdomme, patienter med respiratoriske eller cirkulatoriske problemer og patienter med multiorgansvigt. Side 1 af 7

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I er patienterne så syge at alle behovsområderne ofte kræver sygeplejemæssig bistand. Sygeplejen til patienterne fordrer veltilrettelagt og målrettet plejeforløb, der tilgodeser den enkelte patients problemområder. En veltilrettelagt pleje stiller krav om udarbejdelse af plejeplaner samt sikring af kontinuitet i plejeforløb. Kontinuitet søges tillige opnået gennem tildeling af kontaktsygeplejerske som har et specielt tæt samarbejde med såvel patient som pårørende. Det tilstræbes, at de samme sygeplejersker plejer patienten under hele forløbet i afsnittet. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Den intensive sygepleje består af tæt observation af patienten og der er mange instrumentelle sygeplejeopgaver. Det kan være opgaver indenfor sygeplejeplejen som personlig hygiejne og opgaver, som er uddelegeret af lægen fx respiratorbehandling. I sygeplejen er der hele tiden fokus på sundhedsbevarende tiltag, så komplikationer til sengelejet kan undgås. Der vil for den studerende på Modul 4 være fokus på at: Observere med bevidst brug af sanserne. Det kan fx være observation knyttet til respiration, cirkulation, indgift af væske, udskillelser, smerter, kvalme, sengelejets komplikationer, sår og forbindinger. Udføre handlinger herunder praktiske færdigheder og anvendelse af hygiejniske principper. Det kan fx være knyttet til personlig hygiejne og udvalgte praktiske procedurer. Planlægge, strukturere, prioritere og vurdere behovet for sygepleje herunder kontinuerligt at tilpasse plejen til patientens behov Dokumentere observationer og udført pleje i samarbejde med sygeplejerske Evaluere og begrunde den udførte pleje Vejlede og informere patienter i forhold til udvalgte områder Samarbejde med andre faggrupper Typiske patientforløb Indlæggelsestiden varierer fra få timer til uger. Det stiller på hver sin måde store krav til sygeplejerskens evne til hurtigt at kunne omstille sig både i tempo og intensitet. Ligeledes sætter det krav til omstilling i kontakten til patienter og pårørende i forhold til deres forskellige problemer og behov. Plejen af den langtidsindlagte patient er ofte kendetegnet ved kompleksitet og efterlader mange sygeplejefaglige, lægefaglige og etiske overvejelser. Sygeplejen til den intensive patient kan for oversigtens skyld opdeles i nedenstående områder Side 2 af 7

3 Patientforløb, hvor der arbejdes over tid ud fra en fremadrettet plan Respirator aftrapning Mobilisering Patientsituationer Modtagelse Personlig pleje Mobilisering Udskrivelse. Patienterne overflyttes til andre sengeafsnit på sygehuset, når de er respiratorisk og cirkulatorisk stabile. Sygeplejeopgaver knyttet til diverse behovsområder Aktivitet Ernæring Hud og slimhinder Respiration og cirkulation Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Udskillelse af affaldsstoffer Sygeplejemetoder Sygeplejens metoder herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder udarbejdelse af plejeplaner E-Dok med afdelingens retningslinjer og instrukser Screeninger fx TOKS, PONV, ernæring, smerte, trykskade, abstinens og sedering Kliniske retningslinier (godkendt af nationalt Center for Kliniske Retningslinjer) Dokumentation i EPJ og PDM (Personal Data Management) Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer Tværfaglige konferencer Følgeskab Daglig faglig sparring i praksisfællesskabet Seminar Side 3 af 7

4 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der er på hospitalet og afdelingen fokus på: Implementering af EPJ Ernæring e-dok Tryksskadeforebyggelse Patientsikkerhed (UTH) Der er nøglepersoner inden for flere områder, fx. dokumentation, ernæring og hygiejne. De fungerer som ressourcepersoner indenfor de specifikke områder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen Den kliniske vejleder i hvert afsnit har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse samt ansvar for uddelegering af vejledningsopgaver til daglige vejledere Underviser fra sygeplejeuddannelsen deltager i intern klinisk prøve Underviser fra sygeplejeuddannelsen kommenterer individuel klinisk studieplan, som godkendes af klinisk vejleder Undervisningens tilrettelæggelse Perioden opdeles i tre perioder: Introduktion med fokus på instruktion Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer samt før-, under- og eftervejledning Selvstændighed med fokus på før- og eftervejledning Klinisk undervisning: Evaluering og vejledning ud fra den studerendes læreproces og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet Planlagte læringssituationer Læringssituationer, der fremkommer undervejs Klinisk undervisning kan tilrettelægges i dag-, aften- og nattevagter, hvor lærings- og vejledningsmulighederne bedst forekommer Side 4 af 7

5 Vejledning: Der gives vejledning til udarbejdelse af den individuelle studieplan. Der anvendes før-, under- og eftervejledning Evaluering af praktiske færdigheder sker efter Bjørks Model for praktisk færdighedsudøvelse ( Der planlægges følgende samtaler: Planlægningssamtale Ugentlig refleksion med vejlederen Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale Afsluttende evalueringssamtale Hensigten med samtalerne er at kombinere den studerendes behov og afdelingens uddannelsestilbud, således at en individuel klinisk uddannelsesplan for den studerende formuleres og løbende justeres. Til samtalen deltager den studerende, klinisk vejleder og eventuelt daglige vejledere. Afvikling af evaluerings- og vejledningssamtaler: Den studerende har inden samtalen skriftligt formuleret hvilke individuelle mål/kompetencer, hun/han vil nå Afsnittets og den studerendes gensidige forventninger diskuteres og afklares Den studerende redegør for, hvilke læringserfaringer hun/han har Aftaler hvordan uddannelsesforløbet planlægges herunder hvilke studiemetoder der tages i brug Aftaler tid for næste samtale Den studerende udfærdiger referat af samtalen Den studerende udarbejder og justerer derefter den kliniske studieplan for perioden samt beskriver aftalte studiemetoder Der vil i afsnittet være adgang til: PC i begrænset omfang Intranet og Internet Litteratur Bibliotekar Uforstyrret rum til refleksion i begrænset omfang Samarbejde med andre studerende Side 5 af 7

6 Forventninger til den studerende Det er vores forventning, at den studerende: demonstrerer nysgerrighed, interesse og engagement er kritisk, analyserende og reflekterende er opsøgende i forhold til nye udfordringer opsøger kilder til viden i e-dok, bøger, artikler, Internet osv. udviser bevidsthed om egen læring gennem handling, dialog og problemløsning reflekterer over egen læring med henblik på forbedring af egne metoder anvender eportfolio til at beskrive egen læring og er ansvarlig for at synliggøre egne læringsmål for den kliniske uddannelse i ugeplanerne Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer Indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje Pædagogiske kvalifikationer Indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen Har minimum 1/6 diplomuddannelse og ofte en hel sundhedsfaglig diplomuddannelse Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten (jf. modulbeskrivelsen) sendes sammen med velkomstmail til den studerende ca. 14 dage før studiestart Den studerende drøfter selvvalgt pensum med klinisk vejleder som dokumenteres i eportfolio. Klinisk vejleder godkender selvvalgt pensum senest 1 uge før intern klinisk prøve Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. For at studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve, har vi følgende krav til studieaktivitet under den kliniske uddannelse. Individuel klinisk studieplan Den studerende: Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan jævnfør kriterier herfor Side 6 af 7

7 Beskriver den individuel klinisk studieplan, så den indeholder konkrete temaer for den nærmeste undervisningsperiode Relaterer den individuelle kliniske studieplan til læringsudbyttet i modulbeskrivelsen I løbet af den kliniske undervisningsperiode konkretiserer den individuel klinisk studieplan yderligere for de næstkommende uger Beskriver hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der skal tages i anvendelse og hvilke læringsmetoder, der fungerer bedst Præciserer hvilket læringsudbytte, der er opnået og hvad, der mangler. Dette skrives i evalueringen af de enkelte ugeplaner i eportfolio Tager aktivt stilling til, hvilke patientkategorier og forløb, der bedst kan medvirke til at indfri læringsudbyttet beskrevet for modulet I planen indskrives aftaler for vejlednings- og evalueringssamtaler samt andre aftaler for studieforløbet Fastlagte studieaktiviteter Der udarbejdes fastlagt studieaktivitet med fokus på klinisk metode til at vurdere patienters fysiologiske tilstand. Lokale kriterier udleveres ved start på de kliniske studier Den udarbejdede studieaktivitet lægges på eportfolio til aftalt tid. Studerende fremlægger eget oplæg og deltager i medstuderendes studieaktivitet. Planlagte studieaktiviteter Der udarbejdes oplæg til seminar, som lægges på e-portfolio til aftalt tid Studerende gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar jævnfør kriterier herfor Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver Deltager i og med stigende selvstændighed tilrettelægger, udfører og dokumenterer sygeplejen hos udvalgte patienter, således at de praktiske færdigheder og planlægning af patientforløb øves gentagne gange Arbejder bevidst med indlevelse og forståelse for patienter eportfolio Opdaterer dokumenterne i eportfolio løbende med evaluering af læringsindsats og læringsudbytte Anvender eportfolio som skriftlig forberedelse til og dokumentation af planlægnings-, refleksions- og evalueringssamtaler Dokumenterer alle vejlednings- og evalueringssamtaler i eportfolio Dokumenterer og reflekterer over studieaktiviteter knyttet til deltagelse i sygeplejeopgaver Opgiver og får godkendt selvvalgt pensum senest 1 uge før intern klinisk prøve Udarbejdet af:, juni 2012 Hanne Juul & Anne Marie Elsborg, uddannelsesansvarlige Susanne Boll, oversygeplejerske Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012, feb. 16 Side 7 af 7