Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Transkript

1 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter sig også mod den enkelte patient og dennes netværk med henblik på at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb. Modulet kan tilrettelægges i psykiatri, i primær sundhedstjeneste eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At formidle mundtlig og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. Centrale fagområder ECTS-point: Teoretisk Klinisk Sygepleje 0 7 Farmakologi 0 3 Sygdomslære, herunder radiologi 0 3 Filosofi, religion og etik 0 2 Jævnfør Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, Bek. nr. 29 af 24/01/2008. Modulets struktur og opbygning Modulet er et klinisk modul med 10 ugers klinisk undervisning. Den kliniske undervisning kan foregå i psykiatri, i primær sundhedstjeneste eller i sekundær sundhedstjeneste. Undervisningen kan eventuelt foregå på tværs af sektorer. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Modulets indhold Overordnet er indholdet i modulet rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient/borger og grupper af patienter/borgere og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært Side 1 af 10

2 fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Patientperspektivet At inddrage, reflektere og handle i forhold til: patientens/borgerens livshistorie, levevilkår og sociale netværk patientens/borgerens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks, akut og kronisk sygdom. Sygeplejeperspektiv At udføre sygepleje Selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille mål, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter/borgere og grupper af patienter/borgere og deres netværk Varetage sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske, religiøse og eksistentielle områder Beherske uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandlinger og medicinadministration til udvalgte patientgrupper Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i udførelse af sygepleje Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer Overholde etiske retningslinjer og lovgrundlaget for udøvelse af sygepleje. At formidle sygepleje Informere og vejlede patienten/borgeren og dennes netværk om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder medicinadministration Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog. At lede sygepleje Planlægge, tilrettelægge og koordinere sammenhængende patient-/borgerforløb internt og på tværs af sektorer og afdelinger Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patient-/borgerforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer Evaluere patient-/borgerforløb og drøfte specifikke og generelle problemstillinger med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. At udvikle sygepleje Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Inddrage metoder og standarder i udøvelse af sygepleje. Side 2 af 10

3 Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Undervisnings- og arbejdsformer Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Skema til evaluering af klinisk undervisning præsenteres for den studerende. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den daglige vejleder og den kliniske vejleder. Praksisfælleskabet: Mulighed for at indgå i faglige drøftelser Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den konkrete form af den fastlagte studieaktivitet fastsættes af det enkelte kliniske undervisningssted. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2). Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler Anvende og ajourføre eportfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Side 3 af 10

4 Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder, den ansvarlige for klinisk uddannelse og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen De primære samarbejdspartnere er den studerende og den kliniske vejleder, men der vil også indgå andre daglige vejledere. Den kliniske vejleder varetager såvel konkrete vejledningsopgaver i autentiske patient-/borgersituationer som overordnede vejledningsopgaver i samarbejde med den ansvarlige for klinisk uddannelse. I daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den studerende og den kliniske vejleder gennemfører planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. Den studerende og den kliniske vejleder deltager i den fastlagte studieaktivitet (se afsnit ovenfor). Den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i den planlagte studieaktivitet (se afsnit ovenfor). En underviser fra sygeplejeuddannelsen er tilknyttet og deltager i seminaret samt ved den interne kliniske prøve. Underviseren kan indgå i samtaler, hvor samarbejdet om studieforløbet kræver det. Den individuelle kliniske studieplan er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes i et samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Det er den studerende, der har det primære ansvar for at udarbejde den individuelle kliniske studieplan. Underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen kommenterer første udkast til individuel klinisk studieplan og kan indgå som sparringspartner ved behov. Litteratur/pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) Side 4 af 10

5 deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Side 5 af 10

6 Bilag 1 Intern klinisk prøve Modul 11: Kompleks klinisk virksomhed Form og rammer Prøven er en individuel klinisk prøve i sygepleje. Den interne prøve afvikles inden for de sidste to uger af den kliniske undervisningsperiode. Tidspunktet aftales mellem de involverede parter. Udgangspunktet for prøven er en eller flere patienter/borgere valgt af den kliniske vejleder. Den studerende gøres bekendt med valget af patienter/ borgere senest en halv time før prøven. Den interne kliniske prøve består af to delprøver. Første delprøve forløber over maksimum 3 timer, afhængigt af de udvalgte patient-/borgerforløb, og efterfølges af anden delprøve af 40 minutters varighed samt 15 minutter til votering. Første delprøve Den studerende har ansvar for at udføre sygepleje i forhold til de beskrevne formål og mål for første delprøve. Et andet plejepersonale kan eventuelt deltage som hjælper i dele af sygeplejen og udføre plejeopgaver efter anvisning fra den studerende. Indledningsvis præsenterer den studerende kort sin plan for plejen. Den studerende har ansvar for dokumentation af sygeplejehandlinger samt information til den fagperson, den studerende overdrager plejen til inden anden delprøve. Ved afslutningen af første delprøve har den studerende 5 minutter til at orientere eksaminator om refleksioner over forholdet mellem planlagte og gennemførte sygeplejehandlinger. Eksaminator kan stille enkelte afklarende spørgsmål. Den kliniske vejleder fungerer som eksaminator ved første delprøve. Der er afsat 15 minutter til eksaminators bedømmelse af præstationen. Mellem første og anden delprøve har den studerende minimum 30 minutter til forberedelse til anden delprøve. Anden delprøve afvikles så hurtigt som muligt efter første delprøve. Anden delprøve Anden delprøve tager udgangspunkt i den udførte sygepleje i første delprøve. Den studerende har de første 10 minutter til præsentation af patienten/patienterne/borgeren/borgerne og den gennemførte sygepleje Herefter stiller eksaminatorerne uddybende spørgsmål til den teoretiske argumentation for det gennemførte plejeforløb i første delprøve. Der er afsat 15 minutter til eksaminatorernes votering. Den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen fungerer som eksaminatorer ved anden delprøve. Side 6 af 10

7 Formål med første delprøve At den studerende kan planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje til de udvalgte patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme At den studerende behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger samt anvender relevante faglige metoder og standarder At den studerende kan medvirke til at skabe sammenhængende patient-/borgerforløb. Mål for første delprøve At den studerende kan: præsentere kliniske vurderinger og prioriteringer af behov for sygepleje samt plan for sygepleje i forhold til de udvalgte patienter/borgere i komplekse kliniske forløb inddrage de udvalgte patienters/borgeres oplevelse af egen situation, evne og muligheder i planlægning af sygepleje og, hvor det er relevant, tage hensyn til deres netværk udarbejde plan for sygepleje i samarbejde med de udvalgte patienter/borgere udføre de planlagte sygeplejehandlinger, herunder centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, og justere handlinger ved behov udføre opgaver knyttet til medicinsk diagnostik og behandling, herunder eksempelvis administrere medicin etablere relationer og anvende professionelle kommunikations- og formidlingsstrategier udføre sygeplejehandlingerne med baggrund i etiske og juridiske refleksioner evaluere og dokumentere sygeplejen i aktuelle dokumentationssystemer med anvendelse af relevant fagterminologi. Formål med anden delprøve At den studerende kan argumentere for vurderinger og sygeplejeinterventioner knyttet til den udførte sygepleje med udgangspunkt i praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Mål for anden delprøve At den studerende kan: præsentere de udvalgte patienter/borgere og de gennemførte plejeforløb på en kort og systematisk måde med anvendelse af relevant fagterminologi argumentere teoretisk for sygeplejevurderingerne, der dannede baggrund for de udførte sygeplejehandlinger, herunder anvendelse af metoder og standarder argumentere teoretisk for de gennemførte sygeplejehandlinger, herunder relationelle, kommunikative og pædagogiske aspekter inddrage de udvalgte patienters/borgeres oplevelse af egen situation og betydningen af deres netværk i argumentationen for vurderinger, plan, gennemførte handlinger og evaluering identificere og diskutere etiske dilemmaer, magtrelationer og juridiske aspekter i plejen vurdere sygeplejefaglige aspekter knyttet til sygdom, diagnostik og behandling, herunder eventuel medicinering reflektere over relationelle, kommunikative og vejledende aspekter i den gennemførte sygepleje evaluere gennemførte sygeplejehandlinger, herunder samarbejdet med de udvalgte patienter/borgere. Side 7 af 10

8 Bedømmelse Den kliniske vejleder fungerer som eksaminator ved første delprøve og vurderer den studerendes præstation på baggrund af formål og mål med delprøven. Første delprøve skal være bestået, for at den studerende kan gå til anden delprøve. Første delprøve bedømmes bestået/ikke bestået. Der kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen fungerer som eksaminatorer ved anden delprøve og vurderer den studerendes præstation på baggrund af formål og mål med delprøven. Anden delprøve bedømmes bestået/ikke bestået. Omprøve Hvis første delprøve ikke er bestået: Skal omprøve finde sted efter afvikling af 14 dages klinisk undervisning Den kliniske undervisningsperiode kan efter aftale med studievejlederen være af kortere eller længere varighed, evt. en ny klinisk undervisningsperiode Hvis muligheden foreligger, gennemføres omprøven på det kliniske undervisningssted, hvor prøven ikke er bestået Den kliniske undervisning og omprøven placeres i august eller efter individuel aftale. Hvis anden delprøve ikke er bestået, skal omprøve finde sted hurtigst muligt og helst inden for 14 dage. Placering af omprøven sker efter aftale mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Side 8 af 10

9 Bilag 2 Klinisk studiemetode: Seminar Definition og rammer Et seminar er en læringsmetode med gruppebaseret refleksion. På seminaret diskuteres og nuanceres patient-/borgerforløb, tema, praksissituation, sygeplejefaglig problemstilling, etisk dilemma mv. udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for det aktuelle modul. I refleksionerne inddrages praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. I seminaret deltager studerende, den kliniske vejleder, underviseren fra sygeplejeskolen, evt. andre sygeplejersker og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Der etableres seminargrupper på de kliniske uddannelsessteder i henhold til lokale muligheder. Seminargrupperne sammensættes, så deltagerne relativt let kan mødes. Seminaret afvikles over i alt 45 minutter. Den studerende har 10 minutter til indledende oplæg. Derefter er der 30 minutter til drøftelse. Seminaret afsluttes med 5 minutters refleksion over proces og læringsudbytte. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Udarbejder et skriftligt oplæg på maksimum 2 sider og distribuerer dette til de øvrige deltagere senest to hverdage før afvikling af seminaret. Det skriftlige materiale må ikke indeholde personfølsomme data (jf. Juridiske og etiske retningslinjer for anvendelse af patientoplysninger). Giver forslag til diskussionstemaer og eventuelt henvisning til relevant litteratur. Indleder med mundtligt oplæg, der afsluttes med forslag til diskussionstemaer, herunder tid til at besvare afklarende spørgsmål. Deltager i den efterfølgende sygeplejefaglige drøftelse på lige fod med de andre seminardeltagere. Afslutter med refleksion over, hvilken betydning seminaret har haft for forståelse af temaet/indholdet, der er drøftet. Medstuderendes rolle: Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår aktivt i den faglige drøftelse på medstuderendes seminarer. Klinisk vejleders rolle: Vejleder den studerende før seminaret i valg af indhold, som kan danne baggrund for oplæg til seminaret Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår i den faglige drøftelse på seminaret og stiller refleksive spørgsmål Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden Eventuelt ansvarlig for praktisk afvikling af seminar (aftales med andre kliniske vejledere og teoretisk underviser) Vejleder den studerende efter seminaret til at inddrage indholdet i klinisk praksis. Undervisers rolle: Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår i den faglige drøftelse på seminaret og stiller refleksive spørgsmål Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden Side 9 af 10

10 Er eventuelt ansvarlig for praktisk afvikling af seminar (aftales med de kliniske vejledere). Side 10 af 10