PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets målgruppe: Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Antal ansatte, i alt: - Leder - Souschef / afdelingsledere - Pædagoger - Lærere - Pædagogmedhjælpere - Social- og sundhedsassistenter - Studerende - Andre - Kontaktperson for praktikken: Børnehuset Klokkervej Klokkervej 38 8210 Århus V 87 13 84 54 89 0 6 år 2 afd. 5 stuer 6.45 17.00 (fredag 6.45 16.30) 1 dagtilbudsleder 1 pædagogisk leder og 1 stedfortræder 10 7 1 2 1 Pau-elev 1 af pædagogerne på stuen TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: Andre faggrupper som praktikstedet samarbejder med. FORMÅL: Praktikstedets lovgrundlag. Sprogkonsulent, talepædagog, PPR, Skole, Serviceloven KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: Beskrivelse af den aktuelle børne- / Beboer-/ brugergruppe. Vi har primært danske børn i vores institution, men har også børn med anden etnisk herkomst end dansk. Institutionen er beliggende i et roligt villakvarter.
ARBEJDSMETODER: Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag I vuggestuen har vi to stuer, Sol og Måne. Vi er ikke aldersopdelte i vuggestuen, men har en gang om ugen aldersopdelte grupper sammen med børnehaven. I børnehaven er der tre stuer, Merkur, Neptun og Jupiter. Her er der ikke aldersopdeling. Vi arbejder med aldersopdeling på tværs af stuerne en fast formiddag om ugen. Selvom vi er en integreret institution, er vi meget opdelt i vuggestue og børnehave. Huset er bygget uden mulighed for fællesarealer, og derfor er vi opdelt i vuggestue og børnehave størstedelen af tiden. Vi besøger ofte hinanden og har aldersopdelte grupper en gang om ugen, hvor vi også samarbejder. Vi åbner og lukker sammen. Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang til børnene. Hvilket betyder, at vi prøver at møde barnet ud fra barnets behov og udvikling og i et samarbejde med forældrene laver vi handleplaner for hvert barn, som styrker barnets kompetencer og udvikling indtil barnet skal i skole. Vi arbejder med læreplaner. Læreplanerne søger for, at barnet får kendskab til alle områder, der er vigtigt for børns udvikling i dag. Hvert år har vi særligt fokus på to områder af læreplanen. I vuggestuen samarbejder vi meget på tværs af stuerne. Dvs. at børnene er med til at lege med hinanden, og at vi som personale laver aktiviteter med alle børnene og ikke er stueorienteret på den daglige facon. Når vi samles om morgenen og til frokost, er vi er på stuerene. Ellers er vi fælles om arbejdet med børnene. Vi er på legepladsen mindst en gang om dagen og sætter stor pris på udeliv. Vi er også kreative og musikalske med børnene. STUDERENDES PLACERING: I hvilken gruppe / afdeling placeres den I vuggestuen (0-3årige børn), på Solstuen. Dette er ikke afhængigt af praktikperioden
studerende og er det afhængigt af praktikperioden?
UDDANNELSESPLAN: Har praktikstedet flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling. AFDELINGENS NAVN OG ADRESSE: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? Nej Varierende indenfor åbningstiden. Den studerende modtager mødeplan på Føl-dagen. Personalemøder både i afdelingen og dagtilbuddet, Personaleweekend og forældrearrangementer. Vejledning med dagtilbudsleder, deltagelse i forældresamtaler samt pædagogmøderne. PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? Hvordan og hvornår gives der vejledning? LINJEFAG: Er der særligt fokus på et eller flere af uddannelsens liniefag på praktikstedet? (Sæt X) Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik En uddannet pædagog. Fastlagt i mødeplanen en gang ugentligt i en time. Vi arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer, hvor vi hvert år vælger to specifikke læreplanstemaer, vi vil beskæftige os med det næste års tid. Ellers er vi åbne for den studerendes linjefagsinteresse og faglighed indenfor dette område.
SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilken specialiseringsmulighed kan praktikstedet tilbyde? Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Føldagen: Hvordan tilrettelægges føldagen for den studerende? (Føldagen er den dag før praktikstart hvor den studerende kommer på besøg på praktikstedet, - og han/hun vil følge en normal arbejdsdag.) Børn og unge i alderen 0-6 år. Praktikvejlederen er ansvarlig for kontakten til seminariet. I tilfælde af problemer kontaktes den studerendes praktiklærer i samråd med den studerende. Den studerende følger dagligdagen på stuen. Der tilrettelægges en times vejledning med praktikvejlederen, hvor den studerende med udgangspunkt i praktikdokumentet fremlægger forventninger og eventuelle spørgsmål til institutionen. Den studerende bliver vist rundt i hele huset og får mulighed for at tale med de øvrige ansatte. Desuden præsenteres den studerende for ledelsen på stedet.
PLAN FOR STUDERENDE I 1. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKFer), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Den studerende indgår aktivt i det daglige arbejde både pædagogisk og praktisk, og evaluerer sammen med det øvrige personale planlægger, gennemfører, dokumenterer og pædagogiske processer. Vi giver den studerende mulighed for selv at stå for et mindre pædagogisk forløb, der tager udgangspunkt i udviklingen af relationen mellem den studerende og de enkelte børn i børnegruppen. Opsamlingen, refleksion og feedback foregår ved de ugentlige vejledninger. Spontant opstået situationer tages naturligt op i løbet af dagen. Vi forventer, at den studerende efter føl-dagen har gjort sig nogle nye overvejelser, så denne ved praktikkens start har udarbejdet et udkast til sine læringsmål. Endvidere skal den studerende have gjort sig nogle overvejelser over hvad praktikdokumentet skal indeholde. Den studerende skal have gjort sig nogle overvejelser over egne kompetencer, og hvad hun kan bidrage med i institutionen. Generelle krav (gælder for alle perioder): At forholde sig undrende og stille spørgsmål At være nærværende At indgå aktivt i hverdagen At udvise respekt og anerkendelse for barnet At arbejde med egen personlig og faglig udvikling At turde diskutere At være en synlig voksen At være rummelig At være aktiv del af vejledningen. De krav og forventninger, der stilles, vil vi løbende tage op på vejledningen, herunder arbejdet med praktikopgaven. Der tages udgangspunkt i den studerendes praktikdokument, som bør indeholde en dagbog/logbog med situationer frahverdagen. Samtidig er det praktikvejlederens opgave at være opmærksom på den studerendes trivsel og praksis i
dagligdagen og give respons og supervision. Specifikke krav: At iagttage og beskrive situationer fra den pædagogiske praksis, hvilket skal munde ud i 1. praktikopgave At reflektere over og begrunde egen praksis At samarbejde med børn, personale og forældre At blive bevidst om egne grænser og øve sig i at fastholde dem At blive bevidst om egen indflydelse på relationen. Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Den studerende er ansvarlig for at lave dagsorden til vejledningen og i samarbejde med praktikvejlederen tilrettelægges arbejdet med henblik på at indarbejde læringsmålene i den daglige praksis. Anerkendende pædagogik om nærvær i børnehøjde Bente Lynge Dansk psykologisk forlag Barndomspsykologi Dion Sommer Hans Reitzel forlag At blive sig selv Daniel Strens teori i børnehavens hverdag Marianne Brodin og Ingrid Hylander Hans Reitzel forlag Beskrivelse af småbørn Marianne Hedegaard Århus universitetsforlag Derudover vil der være forskellige artikler, vi kan arbejde med ud fra den studerendes praktikdokument. Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Der arbejdes hjemme og i institutionen, når der er plads til det. Det er den studerendes ansvar, at det relevante materiale er i dokumentet, så det kan bruges i vejledningen.
Evaluering og udtalelse. I henhold til praktikpjece, bekendtgørelse 220
PLAN FOR STUDERENDE I 2. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7? Den studerende indgår aktivt i det daglige pædagogiske og praktiske arbejde som beskrevet under 1. praktik. I løbet af perioden skal den studerende stå for at planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere et forløb under vejledning ud fra de metoder, der er aftalt under vejledningen. Denne praktikperiode skal også bruges til at koble teori og praksis, hvilket skal fremgå af de refleksioner den studerende gør sig i forbindelse med både planlagte forløb og spontant opståede situationer i dagligdagen. Desuden skal den studerende bidrage aktivt i de pædagogiske diskussioner, evalueringer, udviklingsdebatter m.m., således at hun bliver mere bevidst om egne pædagogiske holdninger. Vejledning som i 1. praktik. Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Som i 1. praktik, dog med den tilføjelse, at den studerende viderebringer overvejelser fra tidligere praktik hvilke læringsmål skal der arbejdes videre med. Generelle krav er de samme som i 1. praktik Specifikke krav: At bruge erfaringerne fra første praktik At kende egne grænser og være i stand til at sætte dem At kunne koble teori og praksis At tage del i forældresamarbejdet At være synlig og aktiv i personalesamarbejdet At udvise selvstændighed i praksis Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Som i 1.praktik Som i 1. praktik
Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Som lønnet praktikant arbejdes der hjemme og i vejledningstimerne. Som i 1. praktik
PLAN FOR STUDERENDE I 3. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7? Som i 1. og 2. praktik. Dog skal den studerende arbejde selvstændigt og målrettet i forhold til børnegruppens behov. Der tages udgangspunkt i dagtilbuddets udviklingsplan og specifikt i afdelingens arbejde med de seks læreplanstemaer. Den studerende skal på et personalemøde give et oplæg om, hvad hun aktuelt fordyber sig i forhold til den pædagogiske profession. Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? Som 1. og 2. praktik Generelle krav: som 1. praktik Specifikke krav: At videreudvikle erfaringer fra 2. praktik At kunne udtrykke og redegøre for egne holdninger i forhold til institutionens pædagogik At anvende tilegnet teoretisk viden som bidrag til en udvikling af institutionens pædagogiske praksis. Selvstændigt at kunne planlægge og gennemføre et pædagogisk forløb. At have overblik og ansvarlighed overfor børn og forældre primært på stuen, sekundært i hele huset. At kunne iagttage, beskrive og analyserer praktisk pædagogisk arbejde. At reflektere over egen udvikling og faglig identitet. Som i 2. Praktik I samråd med vejlederen skal den studerende integrere specialiseringen i den daglige praksis under hensyntagen til den fastlagte struktur. Der arbejdes med dette i vejledningstimerne og igennem praktikdokumentet.
Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Som i 1. og 2. praktik Som i 2. praktik Som 1. praktik Dato for udfyldelse: 14. Juni 2011 Udfyldt af: Louise Lomborg Pædagog
Uddybende uddannelsesplan Børnehuset Klokkervej. I Børnehuset Klokkervej arbejder vi meget med: anerkendelse selvhjulpenhed sprogstimulering motorik musik og musikforståelse natur og udeliv forældresamarbejde fornyelse udvikling medansvar børnenes kreativitet traditioner fantasi værdier i fællesskabet Vi sætter altid børnenes behov, fantasi og kreativitet i højsæde. Vi mener, det er vigtigt, at vi som voksne formår at slippe vores krav og forventninger til legen i legen og lade børnene inspirere hinanden og os. Vi skal ikke altid være en del af deres leg. Dette er med til at børnene lærer at lege selv, bruge deres fantasi samt aktivere sig selv. Vi mener, det er en vigtig del af deres udvikling. Vi forventer at vores studerende: udviser medansvar har engagement kan indgår i rutinerne danner sig et overblik vil arbejdet med aldersgruppen aktiv deltagelse i dagligdagen samarbejder undre sig over daglig praksis indgår i faglig sparring viser udvikling har fagligheden med sig udviser inspiration ved, hvad de vil med deres praktik skaber kendskab til børnene Vi er en institution, som sætter samarbejde i højsæde. Dette betyder, at du som studerende altid vil have dine kollegaer som en del af din faglige udvikling i praktikken. Du bliver tilknyttet en vejleder samtidig med at
dine kollegaer også er en del af dine praktikperioder. Vi har til vores personalemøder plads til, at du skal give dine kollegaer et indblik i, hvad du arbejde med og fokusere på i din praktik. På din føldag vil du og din vejleder tale om en realistisk målsætning for praktikforløbet. Vi har en forventning om, at du til din første vejledning har et udkast med vedrørende din målformulering. Vi har et fælles ansvar for din praktik, men vi forventer, at du er forberedt og bevidst både i din praksis, dine refleksioner og din faglige viden.