Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2002 Nr. 16. 17. juni 2003
Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2002 Bent Regner Andersen Tlf.: 33 66 28 16 1. Indledning Kvartalsstatistikken om deltagelse i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger omfatter alle de foranstaltninger, der er gældende i henhold til arbejdsmarkedsreformen pr. 1. januar 1994 med senere ændringer. I denne artikel bringes tal for 2002 suppleret med tal for 2001 og 3. 2002. Statistikken er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelser, og den medtager alle arbejdsmarkedspolitiske aktiverings- (beskæftigelse, uddannelse mv.), orlovs- og tilbagetrækningsordninger i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (dagpengeberettigede i AF-regi), lov om aktiv socialpolitik, (kontanthjælpsberettigede og berettigede til starthjælp), integrationsloven, lov om børnepasningsorlov, lov om servicejob, lov om arbejdsløshedsforsikring (overgangsydelse og efterløn). Aktiveringsordninger, der retter sig mod personer med nedsat erhvervsevne som f.eks. fleksjob (ikke førtidspensionister) og skånejob (førtidspensionister) efter lov om aktiv socialpolitik, er ikke med i den egentlige statistik over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, men opgøres særskilt i denne artikel. Følgende ordninger var for første gang med i statistikken fra 1. 2002: Vejledningsog introduktionsforløb for dagpengeberettigede, tidligere var kun kontanthjælpsberettigede medregnet. Desuden er intensiv jobsøgning og særlig formidling for dagpengeberettigede opgjort særskilt. Disse foranstaltninger indførtes pr. 1.1.2001, men blev i 2001 opgjort under ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Fra 2002 er kortvarige kurser for dagpengeberettigede flyttet fra ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse til vejlednings- og introduktionsforløb. Opgørelsesenheden (antal deltagere) er det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere i et. En nærmere redegørelse for datagrundlag og definitioner findes i afsnit 5, side 7. 2. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 2002 2.0. Tabellerne I tabel 1-4 bringes tal for København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 1 og 3 viser deltagelsen fordelt efter foranstaltning, og tabel 1 belyser endvidere ledigheden samt den samlede deltagelse og ledighed. Tabel 2 viser deltagelsen fordelt efter køn og alder, og i tabel 4 er jobtræningspersoner og personer i servicejob fordelt på privat og offentlig sektor. Tabel 5-7 vedrører kun København. I tabel 5 og 6 er foranstaltningerne suppleret med oplysning om, hvorvidt deltagerne er dagpengeberettigede eller kontanthjælpsberettigede. Tabel 6 er også opdelt efter køn og alder. I tabel 7 fordeles københavnske jobtræningspersoner og personer i servicejob efter sektor, køn og alder. Tabel 8 er en opgørelse af personer med fleks- eller skånejob i København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 9 og 10 er en opgørelse af antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden). Tabel 9 viser hovedtal for København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 10 er en opgørelse for København af de foranstaltninger, der indgår. 2.1. Antal deltagere og antal ledige I 2002 var der 21.069 deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København svarende til 7,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er 3 pct. eller 650 færre end i 2001. Der var flere deltagere i særligt aktiverende forløb og efterløn, mens antal personer på orlov var væsentligt lavere. Sammenlignet med 3. 2002 steg deltagelsen med næsten 500 eller 2 pct. Stigningen kan især henføres til uddannelse og særligt 2 Orientering 2003 nr. 16
Figur 1. Gnstl. antal deltagere. Pct. af arbejdsstyrken (inkl. tilbagetrækning) 12 aktiverende forløb, mens færre var på orlov til børnepasning. Normalt er aktiveringen og i særlig grad uddannelsesaktiveringen mindre i sommermånederne, der indgår i 3., end i de øvrige er. I hele landet deltog 286.149 eller 9,6 pct. af arbejdsstyrken i 2002, hvilket er 2 pct. flere end i 3. 2002 og 2 pct. færre end i 2001. I alt var der i 2002 37.000 deltagere og ledige i København svarende til 13,0 pct. af arbejdsstyrken. Dermed ligger den samlede deltagelse og ledighed i København fortsat på et lavere niveau end i landet som helhed, men forskellen er blevet mindre gennem det seneste år. I hele landet var 14,2 pct. af arbejdsstyrken eller 425.560 enten deltagere eller ledige. Sammenlignes 2002 med året forud steg den samlede deltagelse og ledighed i København med 5 pct. og med 1 pct. i hele landet. En del af deltagerne i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er enten i en tilbagetrækningsordning (efterløn og overgangsydelse) eller på orlov fra beskæftigelse. En opgørelse af personer der enten er ledige, på orlov som ledige eller i en foranstaltning som ledige med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse, bør derfor ikke medtage personer i tilbagetrækning eller orlov fra beskæftigelse, men inddrage personer i fleks- og skånejob. I tabel 9 og 10 er foretaget en sådan opgørelse over deltagere i arbejdsmarkedets udkant, også benævnt bruttoledigheden. I afsnit 4 er opgørelsen kommenteret. 2.2. Deltagelse efter foranstaltning 46 pct. af deltagerne i København var i en tilbagetrækningsordning i 2002. Heraf var 8.750 efterlønsmodtagere og 906 med overgangsydelse i alt 9.656. Blandt de resterende 11.413 deltagere var 860 i AF-aktivering (se tabel 5), 513 i kommunal aktivering, 1.206 på orlov, 238 ansat i servicejob og 586 i lære under den særlige voksenlærlingeordning. Af de AF-aktiverede (se tabel 5) var i 2002 3.085 under uddannelse (ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, særlige uddannelsesforløb for dagpengeberettigede, intensiv jobsøgning og særlig formidling) og 1.580 i beskæftigelse (jobtræning). Blandt de kommunalt aktiverede (tabel 5) var 3.225 dvs. 71 pct. af de kommunalt aktiverede i særligt aktiverende forløb, der kombinerer uddannelse og beskæftigelse, herunder også introduktionsforløb for udlændinge. 540 kommunalt aktiverede var i individuel jobtræning eller frivillige ulønnede aktiviteter og 307 i jobtræning med løn, mens 365 var i uddannelsesaktivering (særlige uddannelsesforløb for kontanthjælpsberettigede samt voksen- og efteruddannelse). Figur 2. Gnstl. antal deltagere og arbejdsløse. Pct. af arbejdsstyrken (inkl. tilbagetrækning) 25 10 20 8 6 4 2 København Hovedstadsreg. ekskl. København Hele landet 15 10 5 København Hovedstadsreg. ekskl. København Hele landet 0 1234123412341234123412341234 kvt. 1996 kvt. kvt. kvt. kvt. 97 98 99 2000 kvt. kvt. 01 02 0 1234123412341234123412341234 kvt. 1996 kvt. kvt. kvt. kvt. 97 98 99 2000 kvt. kvt. 01 02 Orientering 2003 nr. 16 3
Figur 3. Gnstl. antal deltagere, 2002. Pct. af arbejdsstyrken (inkl. tilbagetrækning) 12 10 8 6 4 Tilbagetrækning Orlov Voksenlærlinge, servicejob, voksenuddannelsesstøtte Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering 2 0 København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet I tabel 5 og 6 er personer på orlov opdelt efter, om de var ledige eller i beskæftigelse umiddelbart før orloven. I 2002 var 1.205 på orlov for at passe børn, heraf 502 fra ledighed og 704 fra beskæftigelse. Kun 1 havde fortsat orlov til uddannelse. Tilgangen ophørte 1.1. 2001. Sammenlignet med hele landet (figur 3 og tabel 1) var deltagelsen i København målt i forhold til arbejdsstyrken en del mindre i tilbagetrækningsordningerne og lidt større inden for AF og kommuna1 aktivering. Årsagen til at deltagelsen i tilbagetrækningsordningerne i forhold til den samlede arbejdsstyrke er mindre i København er hovedsagelig demografisk betinget, idet de 55-66 årige (målgruppen for tilbagetrækningsordningerne), der enten er i arbejdsstyrken eller i en tilbagetrækningsordning udgør 12 pct. af den samlede arbejdsstyrke (inkl. tilbagetrækningsordninger) i København og 20 pct. i hele landet. Målt i forhold til de 55-66 årige i arbejdsstyrken var 29 pct. af københavnerne i 2002 i en tilbagetrækningsordning og 31 pct. i hele landet. 2.3. Deltagelse efter alder Antal deltagere i København under 25 år er sammenlignet med for et år siden faldet med 4 pct., med 10 pct. blandt de 25-29 årige og med 2 pct. blandt de 30 årige og derover. I 2002 var 1.023 af deltagerne under 25 år og 2.111 i aldersgruppen 25-29 år, mens 17.935 var 30 år og derover (heraf 54 pct. med efterløn eller overgangsydelse). I forhold til arbejdsstyrken er deltagelse lavere i København end i landet som helhed inden for alle 3 aldersgrupper. Tabel 6 viser, at 1.683 af de unge københavnere under 30 år deltog i kommunal aktivering i 2002, heraf 1.256 eller 75 pct. som deltagere i særligt aktiverende forløb, 147 eller 9 pct. i individuel jobtræning eller frivillige ulønnede aktiviteter og 128 eller 8 pct. i et uddannelsesforløb. 161 under 25 år og 675 25-29 årige var i AF-aktivering, mens 341 under 30 år havde orlov i 2002 (heraf 158 til børnepasning fra ledighed og 183 til børnepasning fra beskæftigelse). Endelig var 271 i alderen 25-29 år voksenlærlinge. Blandt de 30 årige og derover var 9.654 i en tilbagetrækningsordning, 025 i AF-aktivering og 2.829 i kommunal aktivering. Endelig havde 865 orlov (heraf 343 til børnepasning fra ledighed, 521 til børnepasning fra beskæftigelse), mens 314 var voksenlærlinge med særlig støtte og 238 i et servicejob. 4 Orientering 2003 nr. 16
2. Deltagelse efter køn Sammenlignet med 2001 steg den samlede deltagelse for københavnske mænd med 2 pct., mens kvinderne havde 2 pct. færre deltagere. Forskellen i udviklingen skyldes i særlig grad, at antal personer på børnepasningsorlov (hovedsagelig kvinder) er faldet kraftigt, idet der ikke kan gives børnepasningsorlov for børn født efter den 26.3.2002. Forældre til disse børn er omfattet af den udvidede barselsorlov, der ikke indgår i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 330 flere københavnske mænd end kvinder (tabel 2) deltager i en arbejdsmarkedsforanstaltning, men målt i forhold til arbejdsstyrken var mændenes deltagelse lidt mindre end kvindernes, idet 7,2 pct. af mændene deltog i en arbejdsmarkedsforanstaltning mod 7,5 pct. af kvinderne i 2002. I hele landet lå mændenes deltagelse på 8,0 pct. af arbejdsstyrken lidt over niveauet i København, mens kvindernes deltagelse på 11,3 pct. var væsentlig større. Tabel 6 viser, at københavnske mænd i noget højere grad end kvinder er deltagere i kommunal aktivering. 62 pct. af de kommunalt aktiverede var mænd i 2002. Blandt stadig færre personer på orlov er kvinderne i klart overtal, idet disse udgjorde 81 pct. af samtlige. I tilbagetrækningsordningerne var der en mindre overvægt af kvinder og i AFaktivering og i servicejob en mindre overvægt af mænd, mens mænd udgjorde 68 pct. af det samlede antal voksenlærlinge. 3. Fleks- og skånejob i 2002 Uden for den egentlige arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistik opgøres i tabel 8 deltagelsen i fleksjob (ikke førtidspensionister, med varige begrænsninger i arbejdsevnen) og skånejob (førtidspensionister). I afsnit 5.5. er redegjort for ordningernes omfang. Antal deltagere i disse ordninger er ikke opgjort som fuldtidspersoner (gennemsnitligt antal), idet der ikke er korrigeret for, at nogle deltagere ikke har haft et fleks- eller skånejob i hele et. I København var der i løbet af 2002 i alt 1.199 personer med enten fleks- eller skånejob. 1.035 havde et fleksjob og 164 et skånejob, og 35 pct. var beskæftiget i den private sektor. Sammenlignet med for et år siden er det samlede antal personer med fleksog skånejob steget med 44 pct. Stigningen kan henføres til fleksjob og her i særlig grad til den offentlige sektor. Sammenlignet med 3. 2002 var der 7 pct. flere i fleks- eller skånejob i 2002. I hele landet var i alt 27.576 i et fleks- eller skånejob eller 32 pct. flere end året forud. Omregnes deltagerne i fleks- og skånejob til det gennemsnitlige antal i et, var der i gennemsnit i 2002 1.148 københavnere i et fleks- eller skånejob heraf 990 i fleksjob og 157 i skånejob. I hele landet var det gennemsnitlige antal i fleks- eller skånejob 26.64 Figur Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledighed). Pct. af arbejdsstyrken (inkl. personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken) 25 20 København Hovedstadsreg. ekskl. København 15 Hele landet 10 5 0 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Anm.: Opgjort ekskl. voksenlærlinge med særlig støtte, da der kun findes tal fra og med 1. 2001. Orientering 2003 nr. 16 5
Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) Tabel 9 og 10 samt figur 4 viser en opgørelse af den gennemsnitlige deltagelse i arbejdsmarkedets udkan, eller hvad man kunne kalde bruttoledigheden. Den registrerede ledighed omfatter kun personer uden arbejde, der er til rådighed for arbejde, og som er aktivt arbejdssøgende. Personer, der er i en aktiveringsforanstaltning i beskæftigelse eller uddannelse, opfylder som hovedregel ikke disse betingelser. Det samme gælder for ledige, der er på arbejdsmarkedsorlov. Disse personer indgår i stedet for i arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken. Denne omfatter dog også personer, der enten er på orlov/uddannelse fra beskæftigelse og personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (efterløn mv.). Et mål for bruttoledigheden kunne derfor være summen af ledige, aktiverede, der forud for aktiveringen var ledige og personer på arbejdsmarkedsorlov fra ledighed. Derudover bør man medregne andre personer på arbejdsmarkedet, der er i støttet beskæftigelse, og som sandsynligvis ville være ledige, hvis der ikke blev givet støtte til beskæftigelsen, f.eks. fleks- og skånejob og voksenlærlinge med særlig støtte. De ovenfor nævnte personer er alle deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke i ordinær beskæftigelse. Her er de benævnt personer i arbejdsmarkedets udkant. Personer i arbejdsmarkedets udkant kan grupperes efter, om de er i arbejdsstyrken, der omfatter beskæftigede med løn og arbejdsløse, eller om de er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan yderligere grupperes efter, om de er under uddannelse eller i andre former for aktivering mv. Af tabel 10 fremgår hvilke arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der henføres til hvilke grupper. Figur 4 viser, at bruttoledigheden i København er faldet fra næsten 20 pct. af arbejdsstyrken i 1995 til under 9 i 2001. Det kraftigste fald skete i perioden fra 1995 til begyndelsen 2000, hvorefter faldet var mere moderat. Igennem de 4 første er af 2002 har bruttoledigheden dog været stigende sammenlignet med de tilsvarende er året forud. Fra 3. til var stigningen dog kun på 90 personer. Sammenlignes udviklingen i København med hele landet ses, at niveauet i København lå 4-6 procentpoint (afhængig af i året) over landsniveauet i begyndelsen af perioden, men at faldet i København fra midten af 1996 var væsentligt kraftigere frem til begyndelsen af 2000, hvor den københavnske bruttoledighed nåede landsniveauet. I de 3 første er af 2002 steg bruttoledigheden mere i København end i hele landet, mens stigningen fra 3. til var størst i hele landet. Målt i forhold til arbejdsstyrken lå den københavnske bruttoledighed i 2002 0,7 procentpoint over hele landet. Af tabel 9 fremgår, at der i 2002 i København i gennemsnit var 27.776 deltagere i arbejdsmarkedets udkant svarende til 9,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket var 2.881 eller 12 pct. flere end året forud. Antal ledige steg med 2.505 eller 19 pct., mens personer i støttet beskæftigelse steg med 719 eller 28 pct., og personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken faldt med 343 eller 4 pct. Langt den største del af stigningen i bruttoledigheden kan således henføres til et stigende antal ledige. I hele landet var der 261.629 personer i arbejdsmarkedets udkant eller 4 pct. flere end i 2001. I alt var 9,1 pct. af arbejdsstyrken i arbejdsmarkedets udkant i hele landet. Sæsonsvingninger vanskeliggør direkte sammenligninger mellem et og det foregående. I København var bruttoledigheden målt i forhold til arbejdsstyrken uforandret fra 3. 2002 til 2002, mens der mellem de tilsvarende er året forud var en stigning på 0,1 procentpoint (figur 4). I hele landet steg bruttoledigheden mellem tilsvarende er i 2002 med 0,2 og i 2001 med 0,4 procentpoint. I forhold til arbejdsstyrken var der i 2002 i København 1,2 pct. i støttet beskæfti- 6 Orientering 2003 nr. 16
gelse, 5,6 pct. var ledige og 3,0 pct. var midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I hele landet var andelen af ledige og personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken lavere end i København, mens den var større for støttet beskæftigelse. Tabel 10 viser, at inden for støttet beskæftigelse med løn var 1.887 københavnere i jobtræning, mens 1.147 havde et fleks- eller skånejob og 238 et servicejob. I gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken var 7.261 under uddannelse og 1.313 deltagere i anden form for foranstaltning herunder 486 i individuel jobtræning, 502 på orlov fra ledighed for at passe børn og 259 i et vejlednings - og introduktionsforløb herunder kortvarige kurser. 5. Datagrundlag og definitioner 5.1. Datagrundlag og omfang Statistikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistiks Statistikbank. Statistikken er opgjort svis. Alle arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger medtages dvs. alle aktiverings-, orlovsog tilbagetrækningsforanstaltninger for arbejdsløse. Desuden medtages tilsvarende foranstaltninger, der retter sig mod beskæftigede, hvis et af formålene med ordningen er at fremme jobrotation eller cirkulationen på arbejdsmarkedet. I dette afsnit beskrives de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som de var gældende i 2002. Aktiveringsforanstaltninger for arbejdsløse kan være beskæftigelse, uddannelse eller kombinationer heraf (anden aktivering) og har til formål at bringe de arbejdsløse fra passiv forsørgelse til ustøttet deltagelse på det ordinære arbejdsmarked inden for rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (dagpengeberettigede), lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsberettigede) og integrationsloven, der omfatter udlændinge med introduktionsydelse. Aktiveringsordninger, der retter sig mod personer med nedsat erhvervsevne som f.eks. skåne- og fleksjob (jfr. lov om aktiv socialpolitik), indgår ikke i den egentlige statistik over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, men opgøres særskilt. Aktivering af dagpengeberettigede foregår i AF(arbejdsformidling)-regi og omfatter foranstaltningerne: jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, intensiv jobsøgning, særlig formidling, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, vejlednings- og introduktionsforløb, arbejdspraktik. Kontanthjælpsberettigede (herunder starthjælpsberettigede) og udlændinge med integrationsydelse deltager i kommunal aktivering, der omfatter foranstaltningerne: jobtræning, individuel jobtræning, frivillige ulønnede aktiviteter, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, voksen- og efteruddannelse, særligt tilrettelagte aktiverende forløb, vejlednings- og introduktionsforløb, forsøgsprojekter, introduktionsuddannelse (udlændinge). Under beskæftigelse indgår også beskæftigelse inden for de offentlige områder efter lov om servicejob. Formålet er at hjælpe langtidsledige på 48 år og derover til ansættelse i varige stillinger. Under uddannelse henføres endvidere uddannelse for beskæftigede og ledige efter lov om støtte til voksenuddannelse. Hensigten er såvel at fremme uddannelse som jobrotation. Orientering 2003 nr. 16 7
Endvidere indgår voksenlærlingeordningen, der med henvisning til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har til formål dels at støtte virksomheder, der ansætter voksenlærlinge, dels at modvirke dannelse af flaskehalse på arbejdsmarkedet. Orlov omfatter de orlovsydelser, der ligger inden for rammerne af lov om børnepasningsorlov, og hensigten er at tilgodese arbejdsmarkedspolitiske og social- og familiepolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til børnepasning. Tilbagetrækning omfatter foranstaltninger, der tager sigte på at afkorte den erhvervsaktive periode og dermed medvirke til større cirkulation og jobrotation i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring. Deltagere i de forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger modtager under deltagelsen en ydelse/godtgørelse eller løn efter regler gældende for den enkelte foranstaltning. Personer, der deltager i uddannelse med arbejdsløshedsdagpenge, er ikke omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken, idet de regnes som ledige og indgår i arbejdsløshedsstatistikken. 5.2. Gnstl. antal deltagere og ledige Opgørelsesenheden er det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere i et udregnet som summen af de enkelte deltageres deltagelsesgrader. Deltagelsesgraden udregnes som: forholdet mellem de dage i et en person deltager i en foranstaltning og antal dage i et ganget med forholdet mellem det ugentlige antal timer i foranstaltningen og det mulige antal timer. Der udregnes en deltagelsesgrad for hver foranstaltning, personen deltager i. Nedenfor gives et eksempel på beregningen af deltagelsesgrad og det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere: En person, der i 2002 (med 92 dage) deltog i en bestemt foranstaltning i 61 dage med et ugentligt timetal på 30 ud af 37 mulige, fik deltagelsesgraden 61/92 x 30/37 = 0,538 En anden person i samme foranstaltning havde deltagelsesgraden 0,457. Det gennemsnitlige antal deltagere for de 2 personer i 2002 var 0,538+0,457= 0,995, der efter afrunding opgøres som 1 gennemsnitlig deltager. Geografisk er deltagerne henført til deres bopælskommune primo et. Ved antal ledige forstås det gennemsnitlige antal jfr. arbejdsløshedsstatistikken. Det gennemsnitlige antal deltagere er opgørelsesmæssigt sammenligneligt med det gennemsnitlige antal ledige. På grund af afrundinger kan summerne af det gennemsnitlige antal deltagere afvige fra totalerne. 5.3. Aktivering af arbejdsløse Aktivering af arbejdsløse sker inden for hovedgrupperne støttet beskæftigelse, uddannelse og anden aktivering og er rettet mod såvel dagpengeberettigede arbejdsløse (aktivering i AF-regi) - som kontanthjælpsberettigede arbejdsløse (kommunal aktivering) og udlændinge, der modtager introduktionsydelse (kommunal aktivering). Ledige dagpengeberettigede mellem 25 og 60 år aktiveres i 3 år (aktivperioden) efter 1 år med ledighed (dagpengeperioden). Unge under 25 år aktiveres i 3½ år efter 6 måneders ledighed. Ledige på 60 år og derover skal aktiveres efter 6 måneders ledighed med en aktiveringsperiode på 2 år. For unge dagpengeberettigede under 25 år uden uddannelse skal mindst 18 måneder af aktiveringen foregå som uddannelse. Hvis visse krav om forudgående beskæftigelse er opfyldt, kan uddannelsen dog erstattes af andre aktiveringstilbud. 8 Orientering 2003 nr. 16
Personer, der ikke har været aktiveret i mindst 75 pct. af aktivperioden, tilbydes supplerende aktivering efter aktivperiodens udløb. Arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en uddannelse, skal have et tilbud om aktivering på mindst 30 timer pr. uge i 18 måneder (pligtperiode) efter senest 13 ugers passiv kontanthjælp. Har den kontanthjælpsberettigede under 30 år en uddannelse, har vedkommende ret og pligt til et tilbud af 6 måneders varighed. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der udover ledighed har sociale problemer, aktiveres i 18 måneder, og det ugentlige timetal fastsættes efter behov. Efter 3 måneders passiv kontanthjælp efter udløbet af en aktiveringsperiode skal der gives et nyt tilbud. Kommunerne kan tilbyde aktivering i større omfang end nævnt ovenfor. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover har efter 12 måneders passiv kontanthjælp ret til et tilbud om aktivering. Efter 6 måneders kontanthjælp kan de tilbydes voksen- og efteruddannelse. Kommunerne kan aktivere ud over det, de har pligt til. Aktiverede kontanthjælpsberettigede skal have en aktiveringsfri måned inden for hver 12 måneders periode (feriemåned). Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, tilbydes et 3 årigt introduktionsprogram, der sammensættes af introduktionsuddannelse og aktivering. 5. Beskrivelse af foranstaltningerne Nedenfor beskrives de enkelte foranstaltninger, der indgår i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som de var gældende i 2002. Beskrivelserne er ikke udtømmende og tilsigter kun at give et overblik over, hvad de enkelte foranstaltninger dækker. Udlændinge med introduktionsydelse tilbydes udover introduktionsuddannelse de samme aktiveringsforanstaltninger som kontanthjælpsmodtagere med undtagelse af egentlig jobtræning. Støttet beskæftigelse Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan tilbydes støttet beskæftigelse (jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, servicejob, frivillige ulønnede aktiviteter). Jobtræning Kan tilbydes ledige, der kan beskæftiges på det ordinære arbejdsmarked og kan gives på forskellige tidspunkter i et aktiveringsforløb afhængigt af behov. Ansættelse kan ske hos såvel private som offentlige arbejdsgivere, og der kan gives løntilskud til disse. Individuel jobtræning Tilbydes ledige, der kun vanskeligt kan beskæftiges på normale løn- og arbejdsvilkår. Ansættelse kan ske hos såvel offentlige som private arbejdsgivere eller foregå i beskæftigelsesprojekter i den offentlige eller private sektor. Puljejob Ledige dagpengeberettigede kunne før 1.1.2000 få tilbud om beskæftigelse inden for særlige puljejob, som er oprettet inden for offentlige serviceområder. Efter 1.1.2000 kan der ikke oprettes nye puljejob. Servicejob Dagpengeberettigede personer, der er fyldt 48 år, og som har været omfattet af ret og pligt til aktivering i mindst 6 måneder (det vil i praksis sige, at man har været ledig i ca. 1½ år), eller personer, som er omfattet af retten til forlængede dagpenge, eller personer som modtager overgangsydelse, kan i henhold til lov om servicejob ansættes i varige stillinger i statsinstitutioner, i (amts)kommuner, i selvejende institutioner, der udfører offentlige serviceopgaver og i ikke-kommercielle humanitære organisationer. Der gives løntilskud til servicejob. Ordningen er indført pr. 1.1.2000 og udvidet 1.1.2001. Servicejob indgår først i statistikken fra og med 1. 2001. Efter 1. 2002 kan der ikke oprettes nye servicejob. Frivillige ulønnede aktiviteter Kontanthjælpsberettigede ledige kan deltage i frivillige ulønnede aktiviteter, der anses at Orientering 2003 nr. 16 9
have samfundsmæssig betydning eller som anses at have betydning for den pågældendes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation. Orlov Orlov til børnepasning (børn under 9 år) Kan gives til beskæftigede og arbejdsløse, der vil være berettiget til dagpenge i tilfælde af sygdom mv. samt til modtagere af ledighedsydelse. Lønmodtagere og arbejdsløse har ret til orlov til børnepasning i en sammenhængende periode på 26 uger, hvis barnet er under 1 år ellers i op til 13 uger. I øvrigt kan orloven gives i op til 52 uger. Der kan ikke gives børnepasningsorlov for børn født efter 26.3.2002. For børn født 1.1-26.3 2002 kan der vælges udvidet barselsorlov mod at fravælge muligheden for at få børnepasningsorlov. Orlov til uddannelse Kunne før 1.1.2001 gives til dagpengeberettigede på 25 år eller derover såvel beskæftigede som ledige. I særlige tilfælde kunne der bevilges orlov til personer under 25 år. Orlovsperioden kan for beskæftigede have en varighed på op til 52 uger. For ledige gælder, at der kun kunne gives orlov i op til 6 uger og kun i dagpengeperioden. Orlov til uddannelse for ledige indgår i dagpengeperioden på linje med ledighed. Uddannelse Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte I statistikken medregnes kun aftaler indgået efter lov om voksenuddannelsesstøtte før 1.1.2001. Fra 1.1.2001 er indført nye muligheder for voksenuddannelsesstøtte til beskæftigede og dagpengeberettigede arbejdsløse mellem 25 og 60 år. Til visse uddannelser kan 20-24 årige dog også modtage voksenuddannelsesstøtte. Perioden med uddannelsesstøtte afhænger af, hvilken type uddannelse, der er tale om, og af om modtageren er over eller under 25 år. Arbejdsløse kan dog normalt kun modtage støtte i højst 6 uger og kun i dagpengeperioden. Disse nye ordninger indgår ikke i statistikken. Ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse Kan benyttes af dagpengeberettigede ledige. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under 25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte. Uddannelsesgodtgørelsen til unge er ca. det halve af godtgørelsen til 25 årige og derover. Fra og med 2002 flyttes korte kurser til vejlednings- og introduktionsforløb. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Tilbuddet kan gives til ledige såvel dagpengeberettigede som kontanthjælpsberettigede. Uddannelsen kan foregå på produktionsskole, daghøjskole og lignende. Den kan kombineres med andre tilbud f.eks. jobtræning. Intensiv jobsøgning Fra 1.1. 2001 kan ledige dagpengeberettigede i aktivperioden få tilbud om en intensiv jobsøgningsindsats i op til 8 uger. Indgik i 2001 under ordinær uddannelse med godtgørelse. Fra 1. 2002 opgjort særskilt. Særlig formidling Fra 1.1. 2001 kan ledige dagpengeberettigede tilbydes en særlig formidlingsindsats. Indsatsen kan have en varighed af op til 10 uger og kan bestå af virksomhedskontakt, jobformidling og vejledningsforløb målrettet mod at forbedre jobsøgningen. Indgik i 2001under ordinær uddannelse med godtgørelse. Fra 1. 2002 opgjort særskilt. Voksen- og efteruddannelse Kontanthjælpsberettigede på 25 år og derover kan deltage i de uddannelser, hvortil dagpengeberettigede kan få uddannelsesgodtgørelse. Voksenlærlinge Til voksenlærlinge på 25 år og derover kan virksomheder i praktikperioder inden for de første 2½ år af lærlingeuddannelsen modtage en særlig støtte inden for erhvervsområder, hvor der fremover forventes mangel på arbejdskraft. I skoleperioder gives støtte efter de sædvanlige regler for lærlinge på 25 år og derover. Ordningen indførtes som forsøg i 1997 og blev gjort permanent i 1999, men 10 Orientering 2003 nr. 16
indgår først i statistikken fra og med 1. 2001. Anden aktivering Særligt tilrettelagte aktiverende forløb Sådanne forløb kan tilbydes ledige kontanthjælpsberettigede, f.eks. som kombination af beskæftigelse og uddannelse, erhvervsmodnende kurser, praktikforløb mv. Aktiveringen kan foregå i såvel offentlig som privat regi. Vejlednings- og introduktionsforløb Vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker kan tilbydes kontanthjælpsberettigede ledige som led i et aktiveringsforløb. Fra 1. 2002 indgår vejledningsog introduktionsforløb for ledige dagpengeberettigede også i statistikken. Fra 2002 indgår korte kurser, der forud blev opgjort under ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Arbejdspraktik Fra 1.1.2000 kan ledige dagpengeberettigede deltage i arbejdspraktik i en privat virksomhed. Praktikopholdet skal være på mindst 2 og højest 4 uger. Indgår i statistikken fra og med 1. 2001. Forsøg Kan gennemføres for ledige dagpengeberettigede og kontanthjælpsberettigede i projekter med f.eks. kulturelle, sociale eller humanitære formål. Introduktionsuddannelse Tilbydes udlændinge med introduktionsydelse som del af et 3 årigt introduktionsprogram. Introduktionsuddannelse kan bestå af kursus i forståelse af danske samfundsforhold på mindst 20 timer, undervisning i dansk samt særskilt tilrettelagt danskundervisning for udlændinge, der allerede er i beskæftigelse eller under anden uddannelse. I København er introduktionsuddannelse opgjort under særligt tilrettelagte aktiverende forløb, idet den indgår som en integreret del af et særligt tilrettelagt aktiverende forløb for udlændinge. Tilbagetrækning Overgangsydelse Kunne bevilges til dagpengeberettigede ledige i alderen 50-59 år, når visse betingelser var opfyldt. Tilgangen til ordningen er ophørt. Efterløn Fra 1.7.1999 indførtes nye regler for modtagelse af efterløn. Overgangsordninger betyder, at dagpengeberettigede, der har været medlem af en A-kasse i mindst 10 år og uafbrudt siden 1992, har ret til efterløn fra det fyldte 60. år. For andre dagpengeberettigede gælder mere vidtgående krav til A-kassemedlemsskabets længde. Det er endvidere en betingelse, at personer fyldt 60 år efter 1.7.1999 har indbetalt et særligt efterlønsbidrag. Modtagere fyldt 60 år før 1.7.1999 kan få efterløn til de fylder 67 år, andre til de fylder 65 år. Fra 1.7.1999 afskaffes delefterlønsordningen, men efterlønsmodtagere kan nu, mod fradrag i efterlønnen, have lønarbejde uden begrænsninger. Fra og med 2001 medregnes kun den tid, hvor efterlønsmodtageren ikke arbejder, i statistikken. 5.5. Fleks- og skånejob Fleksjob Fleksjob kan tilbydes personer, der ikke modtager førtidspension, men hvis arbejdsevne er varigt nedsat i en sådan grad, at der ikke kan opnås eller bibeholdes beskæftigelse på normale vilkår. Fleksjob kan oprettes i private og offentlige virksomheder, og der ydes løntilskud i forhold til den nedsatte arbejdsevne. Skånejob Kan tilbydes førtidspensionister, når disse ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Skånejob kan oprettes i private og offentlige virksomheder, og der ydes løntilskud. Orientering 2003 nr. 16 11
5.6. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledighed) I denne opgørelse indgår personer, som er deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke har ordinær beskæftigelse. Der er medtaget alle personer i støttet beskæftigelse med løn, alle ledige, og alle, som er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, og som var ledige før de indgik i foranstaltningen. Der medtages dog kun personer, der gennem foranstaltningen sigter mod at opnå arbejde på ordinære vilkår, eller som når foranstaltningen udløber formodentlig atter er ledige eller i en ny foranstaltning (orlov til børnepasning fra ledighed). Tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse og efterløn) eller orlov fra beskæftigelse indgår derimod ikke. I tabel 10 er specificeret, hvilke foranstaltninger der indgår. 12 Orientering 2003 nr. 16
Tabel 1. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og ledige. 2001 2002 Ændring i pct. Pct. af arbejdsstyrken 1 3. kv.01-3.kv.02- kv. 3. kv. kv. kv.02 kv.02 2001 2002 2002 pct. pct. pct. København Støttet beskæftigelse... 2725 2797 2665-2 -5 1,0 1,0 0,9 Orlov... 2215 1938 1206-46 -38 0,8 0,7 0,4 Uddannelse... 4388 3323 4046-8 22 1,5 1,2 1,4 Anden aktivering... 2860 2910 3496 22 20 1,0 1,0 1,2 Tilbagetrækning... 9518 9604 9656 1 1 3,3 3,4 3,4 Deltagere i alt 2... 21706 20571 21069-3 2 7,6 7,2 7,4 Heraf: Aktivering i AF-regi 3... 4923 4000 4860-1 22 1,7 1,4 1,7 Kommunal aktivering 4... 4313 4209 4513 5 7 1,5 1,5 1,6 Ledige i alt... 13426 16918 15931 19-6 4,7 5,9 5,6 Deltagere og ledige... 35132 37489 37000 5-1 12,3 13,1 13,0 Hovedstadsregionen ekskl. København Støttet beskæftigelse... 7099 7179 7264 2 1 1,0 1,0 1,0 Orlov... 5208 4537 2619-50 -42 0,7 0,6 0,4 Uddannelse... 7583 5080 6502-14 28 1,0 0,7 0,9 Anden aktivering... 1614 1629 2162 34 33 0,2 0,2 0,3 Tilbagetrækning... 41328 42546 43439 5 2 5,6 5,7 5,8 Deltagere i alt 2... 62832 60970 61986-1 2 8,5 8,2 8,3 Heraf: Aktivering i AF-regi 3... 8060 6168 7920-2 28 1,1 0,8 1,1 Kommunal aktivering 4... 6823 6139 6529-4 6 0,9 0,8 0,9 Ledige i alt... 24179 27835 27072 12-3 3,3 3,7 3,6 Deltagere og ledige... 87011 88805 89058 2 0 11,7 11,9 12,0 Hele landet Støttet beskæftigelse... 35904 35848 35839 0 0 1,2 1,2 1,2 Orlov... 19801 16725 10419-47 -38 0,7 0,6 0,3 Uddannelse... 45123 31529 39142-13 24 1,5 1,1 1,3 Anden aktivering... 13618 13559 16467 21 21 0,5 0,5 0,6 Tilbagetrækning... 176931 181510 184281 4 2 5,9 6,1 6,2 Deltagere i alt 2... 291377 279170 286149-2 2 9,8 9,4 9,6 Heraf: Aktivering i AF-regi 3... 47973 36057 44497-7 23 1,6 1,2 1,5 Kommunal aktivering 4... 36999 34524 36845 0 7 1,2 1,2 1,2 Ledige i alt... 129698 143152 139411 7-3 4,4 4,8 4,7 Deltagere og ledige... 421075 422322 425560 1 1 14,1 14,2 14,2 1 Arbejdsstyrken er inkl. personer i tilbagetrækningsordninger. 2 Inkl. uoplyst foranstaltning. 3 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 4 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Anm.: Introduktionsuddannelse er opgjort under anden aktivering. Orientering 2003 nr. 16 13
Tabel 2. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter køn og alder. 2001 2002 Ændring i pct. Pct. af arbejdsstyrken 1 3. kv.01-3.kv.02- kv. 3. kv. kv. kv.02 kv.02 2001 2002 2002 København pct. pct. pct. pct. pct. Mænd Under 25 år... 508 496 570 12 15 2,4 2,4 2,7 25-29 år... 999 918 1026 3 12 3,2 2,9 3,2 30 år og derover... 8950 8707 9099 2 5 9,4 9,2 9,6 I alt... 10458 10121 10695 2 6 7,1 6,8 7,2 Kvinder Under 25 år... 557 463 453-19 -2 2,3 1,9 1,8 25-29 år... 1341 1169 1085-19 -7 4,5 3,9 3,6 30 år og derover... 9350 8819 8836-5 0 11,3 10,6 10,7 I alt... 11249 10451 10374-8 -1 8,2 7,6 7,5 Mænd og kvinder Under 25 år... 1065 958 1023-4 7 2,3 2,1 2,2 25-29 år... 2341 2087 2111-10 1 3,8 3,4 3,4 30 år og derover... 18300 17526 17935-2 2 10,3 9,8 10,1 I alt... 21706 20571 21069-3 2 7,6 7,2 7,4 Hovedstadsregionen ekskl. København Mænd Under 25 år... 898 871 1005 12 15 2,1 2,0 2,3 25-29 år... 1229 1079 1141-7 6 3,7 3,3 3,4 30 år og derover... 23360 23228 24058 3 4 7,7 7,7 7,9 I alt... 25486 25178 26204 3 4 6,7 6,7 6,9 Kvinder Under 25 år... 1112 951 949-15 0 2,8 2,4 2,4 25-29 år... 2321 1828 1585-32 -13 7,4 5,8 5,0 30 år og derover... 33912 33013 33249-2 1 11,6 11,2 11,3 I alt... 37346 35792 35782-4 0 10,2 9,8 9,8 Mænd og kvinder Under 25 år... 2010 1822 1954-3 7 2,4 2,2 2,4 25-29 år... 3550 2906 2726-23 -6 5,5 4,5 4,2 30 år og derover... 57272 56242 57307 0 2 9,6 9,4 9,6 I alt... 62832 60970 61986-1 2 8,5 8,2 8,3 Hele landet Mænd Under 25 år... 5078 4990 5342 5 7 2,5 2,5 2,7 25-29 år... 7264 6298 6736-7 7 4,4 3,8 4,1 30 år og derover... 110392 108873 112593 2 3 9,3 9,1 9,4 I alt... 122734 120161 124671 2 4 7,9 7,7 8,0 Kvinder Under 25 år... 7002 5902 6006-14 2 3,8 3,2 3,3 25-29 år... 12921 10417 9722-25 -7 8,6 6,9 6,4 30 år og derover... 148719 142690 145750-2 2 13,6 13,0 13,3 I alt... 168643 159009 161478-4 2 11,8 11,1 11,3 Mænd og kvinder Under 25 år... 12081 10892 11347-6 4 3,2 2,9 3,0 25-29 år... 20185 16716 16458-18 -2 6,4 5,3 5,2 30 år og derover... 259111 251562 258343 0 3 11,4 11,0 11,3 I alt... 291377 279170 286149-2 2 9,8 9,4 9,6 1 Arbejdsstyrken er inkl. personer i tilbagetrækningsordninger inden for de forskellige køns- og aldersgrupperinger. 14 Orientering 2003 nr. 16
Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning. 2001 2002 Ændring i pct. København 3. kv.01- kv.02 3.kv.02- kv.02 pct. pct. Støttet beskæftigelse... 2725 2797 2665-2 -5 Jobtræning... 1587 1859 1887 19 1 Individuel jobtræning... 881 636 486-45 -24 Puljejob... 0 - - -100 - Servicejob... 178 244 238 34-3 Frivillige ulønnede aktiviteter... 80 57 55-32 -4 Orlov... 2215 1938 1206-46 -38 Til børnepasning... 2111 1937 1205-43 -38 Til uddannelse... 104 1 1-99 0 Uddannelse... 4388 3323 4046-8 22 Med voksenuddannelsesstøtte... 24 5 10-59 80 Ordinær uddan. m/uddan.godtgørelse... 3582 1821 2474-31 36 Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb... 214 306 344 61 13 Intensiv jobsøgning... 565 541-4 Særlig formidling... 32 70 120 Voksen- og efteruddannelse... 31 22 21-31 -5 Voksenlærling... 537 572 586 9 2 Anden aktivering... 2860 2910 3496 22 20 Særligt aktiverende forløb... 2806 2806 3225 15 15 Vejlednings-/introduktionsforløb... 51 96 259 412 170 Arbejdspraktik... 4 8 12 120 49 Forsøg... - - - - - Introduktionsuddannelse 1... Tilbagetrækning... 9518 9604 9656 1 1 Overgangsydelse... 1201 986 906-25 -8 Efterløn... 8316 8617 8750 5 2 I alt... 21706 20571 21069-3 2 Heraf: Aktivering i AF-regi 2... 4923 4000 4860-1 22 Kommunal aktivering 3... 4313 4209 4513 5 7 1 I København indgår introduktionsuddannelse under særligt aktiverende forløb, som en del af et samlet introduktionsforløb bestående af uddannelse og aktivering. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. (fortsættes) Orientering 2003 nr. 16 15
Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning. Hovedstadsregionen ekskl. København 2001 2002 Ændring i pct. 3. kv.01- kv.02 3.kv.02- kv.02 pct. pct. Støttet beskæftigelse... 7099 7179 7264 2 1 Jobtræning... 3305 3311 3391 3 2 Individuel jobtræning... 3318 3147 3159-5 0 Puljejob... 3 1 1-74 - Servicejob... 431 694 678 57-2 Frivillige ulønnede aktiviteter... 42 25 35-16 41 Orlov... 5208 4537 2619-50 -42 Til børnepasning... 4926 4522 2605-47 -42 Til uddannelse... 282 15 14-95 -7 Uddannelse... 7583 5080 6502-14 28 Med voksenuddannelsesstøtte... 63 20 36-42 77 Ordinær uddan. m/uddan.godtgørelse... 5580 2734 3802-32 39 Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb... 1012 631 821-19 30 Intensiv jobsøgning... 784 948 21 Særlig formidling... 35 122 244 Voksen- og efteruddannelse... 9 9 11 20 23 Voksenlærling... 919 867 764-17 -12 Anden aktivering... 1614 1629 2162 34 33 Særligt aktiverende forløb... 502 545 622 24 14 Vejlednings-/introduktionsforløb... 211 234 533 153 128 Arbejdspraktik... 18 24 25 38 3 Forsøg... 6 1 1-84 56 Introduktionsuddannelse 1... 877 826 982 12 19 Tilbagetrækning... 41328 42546 43439 5 2 Overgangsydelse... 3727 3040 2814-24 -7 Efterløn... 37601 39506 40625 8 3 I alt... 62832 60970 61986-1 2 Heraf: Aktivering i AF-regi 2... 8060 6168 7920-2 28 Kommunal aktivering 3... 6823 6139 6529-4 6 1 I København indgår introduktionsuddannelse under særligt aktiverende forløb, som en del af et samlet introduktionsforløb bestående af uddannelse og aktivering. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. (fortsættes) 16 Orientering 2003 nr. 16
Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning. 2001 2002 Ændring i pct. Hele landet 3. kv.01- kv.02 3.kv.02- kv.02 pct. pct. Støttet beskæftigelse... 35904 35848 35839 0 0 Jobtræning... 17791 17316 17375-2 0 Individuel jobtræning... 15487 14586 14638-5 0 Puljejob... 30 6 2-94 -68 Servicejob... 2364 3769 3650 54-3 Frivillige ulønnede aktiviteter... 231 171 174-25 2 Orlov... 19801 16725 10419-47 -38 Til børnepasning... 18594 16697 10393-44 -38 Til uddannelse... 1207 28 26-98 -7 Uddannelse... 45123 31529 39142-13 24 Med voksenuddannelsesstøtte... 260 98 180-31 84 Ordinær uddan. m/uddan.godtgørelse... 33416 18658 24566-26 32 Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb... 4296 3224 4283 0 33 Intensiv jobsøgning... 2806 3342 19 Særlig formidling... 157 392 150 Voksen- og efteruddannelse... 102 98 102 0 4 Voksenlærling... 7049 6487 6277-11 -3 Anden aktivering... 13618 13559 16467 21 21 Særligt aktiverende forløb... 8118 8265 9255 14 12 Vejlednings-/introduktionsforløb... 1160 1188 2549 120 115 Arbejdspraktik... 204 183 223 9 22 Forsøg... 26 20 20-23 1 Introduktionsuddannelse 1... 4110 3904 4420 8 13 Tilbagetrækning... 176931 181510 184281 4 2 Overgangsydelse... 18206 14868 13779-24 -7 Efterløn... 158725 166642 170503 7 2 I alt... 291377 279170 286149-2 2 Heraf: Aktivering i AF-regi 2... 47973 36057 44497-7 23 Kommunal aktivering 3... 36999 34524 36845 0 7 1 I København indgår introduktionsuddannelse under særligt aktiverende forløb, som en del af et samlet introduktionsforløb bestående af uddannelse og aktivering. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Orientering 2003 nr. 16 17
Tabel Gnstl. antal deltagere i jobtræning, individuel jobtræning og servicejob efter område og sektor. 2001 2002 Ændring i pct. 3. kv. 01- kv. 02 3. kv. 02- kv. 02 København pct. pct. Jobtræning Dagpengeberettiget... 1305 1551 1580 21 2 heraf: Offentlig sektor... 1120 1328 1360 21 2 Privat sektor... 185 223 219 18-2 Uoplyst sektor... - - - - - Kontanthjælpsberettiget... 281 308 307 9 0 heraf: Offentlig sektor... 81 29 33-59 16 Privat sektor... 200 279 274 37-2 Uoplyst sektor... - - - - - Individuel jobtræning Dagpengeberettiget... 2 1 1-49 84 heraf: Offentlig sektor... 2 1 1-49 84 Privat sektor... - - - - - Kontanthjælpsberettiget... 879 636 485-45 -24 heraf: Offentlig sektor... 858 609 466-46 -23 Privat sektor... 21 27 19-8 -29 Servicejob heraf: Offentlig sektor... 178 244 238 34-3 Privat sektor... - - - - - Hovedstadsregionen ekskl. København Jobtræning Dagpengeberettiget... 2419 2528 2639 9 4 heraf: Offentlig sektor... 2034 2148 2269 12 6 Privat sektor... 385 380 370-4 -3 Uoplyst sektor... - - - - - Kontanthjælpsberettiget... 886 783 752-15 -4 heraf: Offentlig sektor... 252 137 127-50 -7 Privat sektor... 624 642 618-1 -4 Uoplyst sektor... 10 5 7-35 33 Individuel jobtræning Dagpengeberettiget... 17 13 8-54 -37 heraf: Offentlig sektor... 10 6 5-52 -16 Privat sektor... 8 7 3-56 -52 Kontanthjælpsberettiget... 3301 3135 3151-5 1 heraf: Offentlig sektor (inkl. uoplyst)... 2781 2599 2627-6 1 Privat sektor... 520 536 523 1-2 Servicejob heraf: Offentlig sektor... 431 694 678 57-2 Privat sektor... - - - - - Hele landet Jobtræning Dagpengeberettiget... 14140 13922 14086 0 1 heraf: Offentlig sektor... 11673 11186 11587-1 4 Privat sektor... 2466 2735 2499 1-9 Uoplyst sektor... - - - - - Kontanthjælpsberettiget... 3651 3395 3289-10 -3 heraf: Offentlig sektor... 1046 569 528-50 -7 Privat sektor... 2581 2783 2714 5-3 Uoplyst sektor... 24 42 47 95 12 Individuel jobtræning Dagpengeberettiget... 116 84 84-28 0 heraf: Offentlig sektor... 44 32 37-16 14 Privat sektor... 72 52 47-35 -9 Kontanthjælpsberettiget... 15372 14502 14555-5 0 heraf: Offentlig sektor (inkl. uoplyst)... 13199 12152 12261-7 1 Privat sektor... 2173 2350 2294 6-2 Servicejob heraf: Offentlig sektor... 2364 3769 3650 54-3 Privat sektor... - - - - - 18 Orientering 2003 nr. 16
Tabel 5. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København efter foranstaltning. 2001 2002 Ændring i pct. 3. kv. 01- kv. 02 pct. 3. kv. 02- kv. 02 pct. Støttet beskæftigelse... 2725 2797 2665-2 -5 Jobtræning Dagpengeberettiget... 1305 1551 1580 21 2 Kontanthjælpsberettiget... 281 308 307 9 0 Individuel jobtræning Dagpengeberettiget... 2 1 1-49 - Kontanthjælpsberettiget... 879 636 485-45 -24 Puljejob 1... 0 - - -100 - Servicejob 1... 178 244 238 34-3 Frivillige ulønnede aktiviteter 2... 80 57 55-32 -4 Orlov... 2215 1938 1206-46 -38 Til børnepasning Fra ledighed... 732 691 502-31 -27 Fra beskæftigelse... 1379 1246 704-49 -43 Til uddannelse Fra beskæftigelse... 104 1 1-99 0 Uddannelse... 4388 3323 4046-8 22 Med voksenuddannelsesstøtte... 24 5 10-59 80 Ordinær uddan. m/uddannelsesgodtgørelse 1... 3582 1821 2474-31 36 Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Dagpengeberettiget... 29 3 - -100-100 Kontanthjælpsberettiget... 185 303 344 86 14 Intensiv jobsøgning 1... 565 541-4 Særlig formidling 1... 32 70 120 Voksen- og efteruddannelse 2... 31 22 21-31 -5 Voksenlærling... 537 572 586 9 2 Anden aktivering... 2860 2910 3496 22 20 Særligt aktiverende forløb 2, 3... 2806 2806 3225 15 15 Vejlednings-/introduktionsforløb... 51 96 259 412 170 Arbejdspraktik 1... 4 8 12 227 49 Forsøg 2... - - - - - Tilbagetrækning... 9518 9604 9656 1 1 Overgangsydelse 1... 1201 986 906-25 -8 Efterløn, forsikret... 8316 8617 8750 5 2 I alt... 21706 20571 21069-3 2 Heraf: Aktivering i AF-regi 4... 4923 4000 4860-1 22 Kommunal aktivering 5... 4313 4209 4513 5 7 1 Dagpengeberettiget. 2 Kontanthjælpsberettiget. 3 Inkl. introduktionsuddannelse. 4 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 5 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Orientering 2003 nr. 16 19
Tabel 6. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København efter foranstaltning, køn og alder. Mænd Kvinder I alt under 25 år 25-29 år 30 år og dero. i alt under 25 år 25-29 år 30 år og dero. i alt under 25 år 25-29 år 30 år og dero. 2002 Støttet beskæftigelse.. 121 149 1351 1620 77 116 853 1045 197 265 2204 2665 Jobtræning Dagpengeberettiget... 27 72 796 895 21 75 589 684 48 147 1385 1580 Kontanthj.berettiget... 46 35 138 220 21 17 50 87 67 52 188 307 Individuel jobtræning Dagpengeberettiget... - - 1 1 - - - - - - 1 1 Kontanthj.berettiget... 44 35 258 337 30 20 97 148 74 55 356 485 Puljejob 1... - - - - - - - - - - - - Servicejob 1..... 124 124.. 113 113.. 238 238 Frivillige uløn.aktiviteter 2 4 6 33 42 4 4 4 12 8 10 37 55 Orlov... 3 28 203 234 50 260 662 972 53 288 865 1206 Til børnepasning Fra ledighed... 3 13 80 96 25 118 263 406 28 130 343 502 Fra beskæftigelse... 0 15 122 137 25 143 399 567 25 158 521 704 Til uddannelse Fra beskæftigelse... - - 1 1 - - - - - - 1 1 Uddannelse... 91 448 1560 2099 68 408 1470 1947 160 856 3030 4046 M/voksenuddan.støtte... 1 2 3. 1 5 7. 2 8 10 Ordinær uddannelse m/uddan.godtgørelse 1... 58 207 953 1218 31 229 996 1256 89 435 1949 2474 Særlige uddan.forløb Dagpengeberettiget... - - - - - - - - - - - - Kontanthj.berettiget... 22 23 85 130 28 50 136 215 50 73 221 344 Intensiv jobsøgning 1... 11 32 255 298 9 36 197 243 20 68 452 541 Særlig formidling 1... - - 44 44 - - 26 26 - - 70 70 Voksen- og efteruddan. 2. 2 7 9. 4 9 13. 5 16 21 Voksenlærling.... 183 214 397. 88 100 188. 271 314 586 Anden aktivering... 355 401 1429 2185 258 301 751 1310 614 702 2180 3496 Særligt aktiverende forløb 2, 3... 342 380 1297 2019 249 284 673 1206 592 664 1970 3225 Vejlednings-/intro.forløb 13 20 127 159 9 17 74 99 21 37 201 259 Arbejdspraktik 1... 0 1 5 7 0 1 4 5 1 2 9 12 Forsøg 2... - - - - - - - - - - - - Tilbagetrækning..... 4557 4557.. 5100 5100.. 9656 9656 Overgangsydelse 1..... 450 450.. 456 456.. 906 906 Efterløn, forsikret..... 4106 4106.. 4644 4644.. 8750 8750 I alt... 570 1026 9099 10695 453 1085 8836 10374 1023 2111 17935 21069 Heraf: Aktivering i AF-regi 2... 98 323 2149 2571 63 352 1876 2291 161 675 4025 4860 Kommunal aktivering 3... 469 490 1850 2809 340 384 979 1703 809 874 2829 4513 1 Dagpengeberettiget. 2 Kontanthjælpsberettiget. 3 Inkl. introduktionsuddannelse. 4 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 5 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. i alt 20 Orientering 2003 nr. 16