NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE v. Rammeaftale Sjælland
National koordinationsstruktur: Socialstyrelsens rolle og centrale udmeldinger Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser Socialstyrelsen får kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser Socialstyrelsen får beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. Socialstyrelsen får desuden beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde Den første centrale udmelding foretages 1. november 2014: Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år Dernæst: Mennesker med svær spiseforstyrrelse november 2015 Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret 1. juli 2015
Centrale udmeldinger Organisering og Proces Sjælland Organisering: National koordinationsstruktur organiseres i rammeaftaleregi Koordination på tværs i KL koordinationsforum Centrale udmeldinger varetages af RS17 med faglig kvalificering fra netværksgrupper og arbejdsgrupper m.v. Proces: Rammeaftalesekretariaterne udarbejder spørgeskema ult. 2014 Spørgeskemaet høres i RS17 faglige netværk ultimo 2014 Rammeaftalesekretariaterne udsender spørgeskemaer primo 2015 Undersøgelsesresultater høres i RS17 faglige netværk primo 2015 Status i Rammeaftale 2016 og endelig afrapportering 1/3 2016 Aktiviteter: Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet 15/12 - Hvordan kan vi samarbejde ift. blinde børn og unge? Workshop om forpligtende samarbejde på hjerneskadeområdet 16/1 - Hvordan kan vi samarbejde ift. Voksne senhjerneskadede?
Måned 1. november (2014) December - Januar Tidsplan Handling Socialstyrelsen afsender de centrale udmeldinger til kommunalbestyrelserne 15/12-2014 workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet 16/01-2015 workshop om forpligtende samarbejde på hjerneskadeområdet 26. januar Socialstyrelsen har afholdt et møde med den administrative styregruppe, Rammeaftalesekretariatet, KKR- sekretariatet Februar 2015 Spørgeskema om centrale udmeldinger er sendt til kommunerne Foråret (2015) Rammeaftalesekretariaterne indhenter og bearbejder data fra region og kommuner April Maj Socialstyrelsen afholder bilaterale midtvejsmøder i hver af de fem rammeaftalesamarbejder med - en status på arbejdet, herunder også at håndtere eventuelle udfordringer, der er identificeret. Juni - August Efterår Inden 1. marts (2016) Marts Politisk behandling af styringsaftale og udviklingsstrategi (inkl. Status på afrapportering på centrale udmeldinger) i KKR regi. Politisk behandling af styringsaftale og udviklingsstrategi (inkl. status på afrapportering på centrale udmeldinger) i kommuner og region. Endelig afrapportering på de centrale udmeldinger Den endelige afrapportering sendes til Socialstyrelsen.
Baggrund: Forpligtende samarbejde Fokusområde i Rammeaftale 2014 I forlængelse af arbejdet med de mest specialiserede tilbud Ift. national koordinationsstruktur og Socialstyrelsens rolle: - Gennem samarbejde kan kommunerne sikre de mest specialiserede tilbud og selv definere tilbudsviften på området Formål: Fremme samarbejde og understøtte de mest specialiserede tilbud Indhold: Overvågning via årlig afdækning af mest specialiserede tilbud Taskforceprocedure for håndtering af lukningstruede bevaringsværdige tilbud i styringsaftalen for 2015 Udviklings- og samarbejdsdagsorden
Workshops om forpligtende samarbejde på synsområdet og hjerneskadeområdet Formålet at drøfte behov og muligheder for et styrket samarbejde og koordinering Indhold - På workshoppen udbydere og bestillere har drøftet tilbud, behov og muligheder for samarbejde indenfor de forskellige målgrupper
Workshops om forpligtende samarbejde på synsområdet og hjerneskadeområdet proces Første gruppearbejde Hvilke indsatser og tilbud er tilgængelige i regionen? Hvilke indsatser og tilbud anvender kommunerne i egen region / andre regioner? udbyders runde købernes runde fælles opsamling Andet gruppearbejde Der drøftes behovet for forpligtende samarbejde på tværs af den målgruppeinddeling, der blev arbejdet med i første gruppearbejde. Hvor ses behov for særlige tiltag, der skal sikre et tilstrækkeligt udbud af indsatser og tilbud til synshandicappede børn og unge? Hvilke tiltag?
Hovedkonklusioner fra Workshops Synsområdet I De objektivt- og de abonnementsfinansierede tilbud på Refsnæs, kommunikationscentrene og Synscentralen bliver benyttet. De takstfinansierede pladser på botilbuds- og skoleområdet på Refsnæs har vigende belægning og udfordrer institutionens ift at oppebære den ekspertise, der er forudsætningen for Refsnæs specialrådgivning Det nye efterskoletilbud på Refsnæs benyttes Snitfladerne mellem de forskellige aktører på synsområdet er uklare. Der er behov for en større klarhed over, hvor forskellige opgaver kan løses mest hensigtsmæssigt, så det sikres, at der overfor det enkelte barn ydes den mest optimale indsats. Behov for at formidle erfaringer fra de nye typer samarbejde, der findes på synsområdet. Fx partnerskab mellem Ringsted og Refsnæs om et skoleforløb for et synshandicappet barn. Mange steder er det i praksis synskonsulenterne der definerer snitfladerne, når de indstiller til myndighed, hvilke tilbud børnene skal have tilbudt Forløbsbeskrivelser er en mulighed for at skabe mere klarhed.
Hovedkonklusioner fra Workshops Synsområdet II Der er brug for en fælles strategi for at opretholde specialkompetencer både på Refsnæs og på kommunikationscentrene/synscentralen. På kommunikationscentrene/synscentralen presser kommunerne abonnementsordninger, hvilket fører til dårligere kvalitet i opgaveløsningen. I en fælles strategi er der brug for bedre og tydeligere samarbejde både mellem udbydere og bestillere og mellem udbyderne indbyrdes (hvem skal udbyde hvad). Der skal etableres et klart billede af den tilbudsvifte, der findes og tilbuddene skal være tilgængelige. Forløbsbeskrivelser ses som redskab til at afklare, hvilke opgaver der skal varetages hvor.
Hovedkonklusioner fra Workshops Synsområdet III Workshoppen peger på forskellige initiativer, der kan medvirke til at skabe den ønskede klarhed på området og være udgangspunktet for et forstærket samarbejde; dvs. aftaler om hvem der skal gøre. Der bør udarbejdes forløbsbeskrivelser, der kobler sig på evidens og i den enkelte sags behandling kan være vejledende for, hvilke komponenter der skal indgå i tilbuddet til det enkelte barn. Der bør tages initiativ til dialog med ministeriet/uddannelsesinstitutionerne om etablering af en specialistuddannelse på synsområdet, fx synsmoduler på audiologopæduddannelsen. Perspektivet er med tiden at få autoriseret de specialister, der skal arbejde på synsområdet. Der gøre i forbindelse hermed opmærksom på, at rekruttering af eksperter er en betydelig udfordring på synsområdet. Der bør etableres en form for netværk, der kan generere og sprede viden på synsområdet. Netværket/samarbejdsstruktur forudsættes at involvere både de pædagoger og lærere der arbejder med synshandicappede børn.
Hovedkonklusioner fra Workshops Hjerneskadeområdet I Generelt benyttes de tilgængelige tilbud/indsatser i regionen, dog med begrænsninger af geografisk karakter og supplerende benyttes tilbud udenfor regionen herunder af private primært Kurhus. Tendensen er at kommunerne generelt stiller større krav til udbyderne og ønsker individuelle aftaler for selv at definere serviceniveauet. Dette presser abonnementsaftalerne og kræver øget viden hos visitatorerne. Der mangler sundhedsfaglige kompetencer på eksisterende tilbud, der er behov for fase 3 tilbud til ungegruppen, der mangler højt specialisererede bo-/aflastningstilbud og semintensive tilbud mellem døgntilbud og eget hjem samt efterspørges aktivitetstilbud fra pårørende. Snitfladeproblematikker ses når hjerneskadede har somatiske udfordringer og ved overgange fra sygehus til kommune til specialiseret botilbud
Hovedkonklusioner fra Workshops Hjerneskadeområdet II Der er behov for særlige tiltag indenfor ungeområdet og for forpligtende samarbejde om botilbudspladser samt i fase 3 med nødvendig kapacitet og efter fase 3 ift at understøtte overgange. Udfordringer er rekruttering/fastholdelse af specialister og finansiering af tilbud til den lille højt specialiserede målgruppe, hvor abonnement kan være en nødvendighed Det anbefales at tilbuddene skal være mere gennemsigtige og at se på andre organisationsmodeller inspireret af ældreområdet. Forpligtende samarbejde kræver en bred basis af opgaver for at reducere driftsrisikoen og der opfordres til at benytte de eksisterende tilbud for at sikre den fremtidige forsyning
Forpligtende samarbejde - videre proces Fokusområdet for forpligtende samarbejde varetages i forbindelse med igangsatte og igangværende projekter og aktiviteter, herunder: 1. Overvågning af mest specialiserede tilbud via ekspertpanelets årlige udpegning af mest specialiserede tilbud 2. Taskforceprocedure ift. lukningstruede bevaringsværdige tilbud i styringsaftalen for 2015 3. Igangsatte analyse af kommunikationsområdet 4. Arbejdet med de centrale udmeldinger herunder de afholdte workshops Fokusområdet afrapporteres i forbindelse med rammeaftale 2016 under aktivitetsstatus