FORÅR 2013 i akademisk sprog Torsten Bøgh Thomsen, mag. art. Helle Hvass. cand. mag. kursus lyns
Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. SSKOLE Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: www.edu.au.dk/skrivecenter 2
Aktivitet: Dine vigtigste tvivlspørgsmål d.d. Hvad er du mest i tvivl om forud for i dag mht. akademisk sprog? SSKOLE 3
Hyppige lærerkommentarer til opgavesproget Du skriver for personligt/privat Du skriver for abstrakt (med nominaliseringer og passiv) Du skriver for talesprogsagtigt Du skriver for tæt på dine kilders sprog Du skriver for journalistisk Du skriver for usammenhængende Du skriver for indforstået Du har for mange sprogfejl SSKOLE Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2004, s. 258. 4
Aktivitet: Normer for akademisk sprog A eller B? a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to måder en bevidsthed kan vende. Den kan være enten introvert eller ekstrovert. Når den er introvert, er den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. Når den er ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise de to forskellige måders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis (Chafe, 1994, s. 228-230). SSKOLE b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen af den hændelse hvor der sker et brud med gemenheden (Hammershøj, 2003, s. 260). Erfaring er således tabserfaring idet man taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen installerer en ny gemenhed artikuleret som almenhed eller fælleshed. Kilde: Skov, 2007 5
Test dit akademiske sprog Skrivekonsulent Signe Skov på Københavns Universitet har lavet to netbaserede sprogtest: Sprogtest I og II. Med dem kan du blive klogere på hvad det vil sige at skrive akademisk, og teste dine akademiske skrivefærdigheder. Du finder et link på edu.au.dk/skrivecenter. SSKOLE 6
Det akademiske sprog Det faglige indhold vægter mest i akademiske opgaver. Derfor er det altid en god idé at orientere sig om de specifikke krav, der gør sig gældende på dit fag. Kend din studieordning, læs beståede opgaver fra faget, spørg din vejleder. Sproget er dog medskaber SSKOLE af det faglige indhold, og med det signalerer man, hvad det er for en faglighed man besidder. Derfor bør det akademiske sprog være: Videnskabeligt og ikke nødvendigvis varieret, smukt eller appetitvækkende. Klart og ikke nødvendigvis svært. Korrekt i overensstemmelse med reglerne for dansk retskrivning. Kilde: Bearbejdet efter Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s.324-25. 7
Sørg for at du har styr på genren Den videnskabelige genre en definition: Dokumentation... af en undersøgelse... af ét fagligt relevant problem... I fagets (eller tilgrænsende SSKOLE fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder... med det formål at overbevise... fagfæller... om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion... i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 21 8
Skeln mellem teksttyper Tænketekst skriverorienteret brainstorming, mindmapping, hurtigskrivning. Kladdetekst responsorienteret, relativt sammenhængende ræsonnementer. Produkttekst læserorienteret, bedømmelsesklar tekst. SSKOLE Kilde: Bearbejdet efter Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s.322-323 9
De 6 krav til produktsproget Det skal være: 1. Præcist, entydigt og efterfølgeligt 2. Objektivt 3. Sammenhængende 4. Økonomisk udtømmende 5. Klart 6. Korrekt SSKOLE Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 324-325 10
Præcist, entydigt, efterfølgeligt sprog Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting Hav belæg for dine påstande (fx faglige autoriteters udsagn, andres undersøgelser, egne undersøgelser) Brug videnskabelig metakommunikation SSKOLE Brug fagudtryk, fagterminologi Undgå generaliseringer, unødige abstraktioner, klicheer, billedsprog og talesprog. Brug akademiske fremstillingsformer (redegøre, analysere, diskutere, vurdere) Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 324-325 11
Objektivt sprog Undgå værdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig dokumentation samt agiterende vendinger. Undgå uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedgøre, lovprise, popularisere) Undgå sproglig afsmitning fra dine kilder SSKOLE Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 324-325
Sammenhængende sprog Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret Skriv med progression (kendt før ukendt, konkret før abstrakt, introducér nye temaer og begreber) Brug argumentationsord SSKOLE og strukturmarkører (derfor, fordi, også, herefter, dels, for det første) Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 324-325
Økonomisk, udtømmende sprog Undgå irrelevant information (fyldord, gentagelser, breddeviden, opvarmningstekst) Præsentér al relevant information (undgå indforståethed, suspense eller at forholde informationer for at opbygge spænding) SSKOLE Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 324-325
Klart sprog Lad grundled og udsagnsled komme inden for de første 5-6 ord Undgå lange sætninger over 20-25 ord Brug jeg og aktivformen af verberne når det er dig der gør noget i opgaverne SSKOLE Undgå unødige nominaliseringer (fx demonstration i stedet for x demonstrerer y Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan din tekst er bygget op og hvorfor) Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 324-325
Korrekt sprog Overhold dansk retskrivning (tegnsætning, forkortelser, et eller flere ord) SSKOLE Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 324-325 16
Aktivitet: sprogvurdering 1/2 I får nu udleveret et eksempel på opgavetekst fra ASC s vejledning. Vurder sproget med din sidemand og tag stilling til, hvad der fungerer og ikke fungerer i teksterne ud fra kravene om videnskabelighed, klarhed og korrekthed. Dvs. i hvor høj grad er sproget: Præcist, entydigt og SSKOLE efterfølgeligt/dunkelt, upræcist og indforstået? Objektivt/subjektivt? Sammenhængende/usammenhængende? Økonomisk udtømmende/bredt fabulerende? Klart/ uklart? Korrekt/ukorrekt? 17
Sproget støtter den videnskabelige tekst i at: Undersøge et fagligt problem, ideelt set med det formål at skabe ny viden Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at analysere, forklare, fortolke, vurdere osv. SSKOLE Dokumentere både informationer, kilder, undersøgelsesforløb, ræsonnement Argumentere dvs. være entydig og præcis så fremstillingen er efterfølgelig for en læser Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 325 18
Undersøgeord Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale. De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan være et eksplicit jeg eller underforstået i fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere. De er de videnskabelige SSKOLE fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere. Kilde: Bearbejdet efter Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 326 19
Vidensbrugeord Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge med, og hvordan de bruges. De er begreber fra fagets teorier og metoder: redskabsord De er videnskabelig SSKOLE metakommunikation der viser hvordan skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet. ( Jeg vil analysere X for at Y, Inddragelsen af X begrundes med Y ) Kilde: Bearbejdet efter Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 326 20
Dokumentereord Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan De definerer og præciserer, fx dvs. De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx således at, derfor, argumentet for det er SSKOLE De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer kildeudsagn Kilde: Bearbejdet efter Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 326 21
Argumentation Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer som f.eks. det personlige essay, der henter dokumentation for sine påstande i skriverens følelser og holdninger og lærebogen, der formidler faktuel viden og ikke behøver at argumentere for sine påstande. Den akademiske opgave SSKOLE skal tænkes som ét sammenhængende argument, hvor man ved hjælp af undersøgelse, vidensbrug og dokumentation kvalificerer de indsigter og praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion. 22
Hvad der ikke hører hjemme i den videnskabelige opgave Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og argumentation, fx jeg tror/mener/formoder/påstår osv. uden fordi Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og argumentation, fx velgennemført, glimrende SSKOLE Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx vild med, dansende stil Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx lyst til at gå fremad Pådutterord, dvs. ord som tillægger læseren en holdning eller stillingtagen, fx naturligvis, jo Forskellige ord og begreber for det samme indhold Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s.326-27 23
Manglende præcision er Når personerne (skriveren eller aktørerne) i teksten gemmer sig bag passivkonstruktioner ( analyseres ), man -formuleringer, flertalsformer ( alle, børn, nogle ), overbegreber ( mennesket, klienten ) Når skriverens handlinger i teksten er vage: Jeg vil indkredse/belyse/berøre/komme ind på SSKOLE Når der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx kommunikation, diskurs, litteraturforståelse, pædagogisk Når informationerne devalueres med gummiord, fx tilstrækkelig, oftest, i rimeligt omfang Kilde: Bearbejdet fra Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 327 24
Hvornår er der behov for definition af begreber? Fagudtryk, som hører til fagets centrale ordforråd og som har en klar og fast betydning, behøver ikke præciseres. Hvad der bør præciseres er: Udtryk og begreber fra andre faglige retninger, skoler, teorier, discipliner Nøglebegreber i opgaven især de, der optræder i problemformuleringen SSKOLE Udtryk man gerne vil præcisere og afgrænse, fx fordi man bruger dem til noget andet end sædvanligt Ord som har forskellige betydninger på tværs af fagtraditioner Hverdagsudtryk man vil bruge i en faglig sammenhæng Kilde: Bearbejdet efter Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 328 25
Tekstlig metakommunikation Fortæller hvordan opgaven er bygget op og hvorfor Udtrykker fremstillingsformer og hensigter Sammenkæder afsnit og kapitler SSKOLE Sammenfatter forudgående tekst og introducerer kommende Viser hvordan informationerne passer ind i tekstens samlede mening Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s.334-35 26
Videnskabelig metakommunikation Forbinder opgavens informationer til den allerede eksisterende faglige viden Viser hvordan faglig viden, faglige teorier, begreber og metoder bruges i undersøgelsen SSKOLE Placerer undersøgelsens (del)resultater i fagets løbende diskurs og debat Viser det faglige ræsonnement og argumentationen i opgaven Kilde: Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 334 27
Skriv metakommunikativt Introducér og udpeg hvad der er i fokus Meddel og begrund hvordan du bruger kilder og teorier (fremstillingsformen) Nævn om det er dig eller kilderne der taler Lav overgange Vis frem og tilbage SSKOLE Sammenkæd afsnit Vis emneskift Marker niveau (over- og underkategori) og rækkefølge Nævn informationernes funktion og status i teksten Kilde: Bearbejdet efter Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 333 28
Aktivitet: Sprogvurdering 2/2 I får nu udleveret tre eksempler på opgavetekst. Vurder sproget med din sidemand og tag stilling til, hvad der fungerer og ikke fungerer i teksterne med særligt fokus på metakommunikation og begrebsdefinition. SSKOLE 29
Kilde: Bearbejdet efter Stray Jørgensen og Rienecker, 2012, s. 244-45 30 Det akademiske jeg Tager ansvar for og begrunder sin sammenstilling af materiale, teori og metoder Undgår stilistisk afsmitning fra kilder og teorier og evner at hæve sig over de præsenterede positioner SSKOLE Bruger passivkonstruktioner for at fremhæve generelle fremgangsmåder Bruger aktive verber og jeg for at skrive om de sproghandlinger, det har foretaget i forbindelse med sin undersøgelse
Tjekliste til videnskabeligt sprog Bruger du dit fags udtryk, termer, begreber? Er du præcis i din terminologi (præcis definition, samme ord for samme ting)? Angiver du hvilke fremstillingsformer du anvender? Adskiller du dig fra kilderne i sprog og tone? Henviser du korrekt SSKOLE og præcist? Bruger du metakommunikation (hvordan og hvorfor du gør som du gør)? Er din tekst logisk, fremadskridende og sammenhængende? Er dine afsnit udtømmende og pointestyrede, således at de introducerer ét tema ad gangen, behandler det og delkonkluderer (modsat vævning og løse ender)? Har du en klar syntaks og en enkel sætningskonstruktion? Er du klar og konkret (modsat indforstået og abstrakt)? 31
Opsummering I forbindelse med det akademiske sprog er det derfor vigtigt at være opmærksom på: Genrekravene til akademiske opgaver At skelne mellem tænke- vejleder- og produkttekst De seks krav til produktteksten SSKOLE Metakommunikation som forudsætning for akademisk redelighed 32
Kontakt Kontakt os hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din opgaveskrivning hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. SSKOLE Skriv til: skrivecenter@dpu.dk Ring på: 87 15 16 86 Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København) Åbningstider: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9-14, fredag 10-12 33
Materiale Besøg hjemmesiden www.edu.au.dk uddannelse information og vejledning akademisk skrivecenter Her finder du under materiale og links en masse hjælp til opgaveskrivning, bl.a. SSKOLE 2 sprogtests i akademisk sprog udviklet af Signe Skov Scribo: hjælp til at komme i gang med skrivningen Studiemetroen: generelle råd om at studere og skrive opgaver Opgavebanken med eksempler på bedømte opgaver på DPU 34
Anvendt litteratur Den gode opgave af Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker, 4. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, København 2012. Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser af Peter Stray Jørgensen, Forlaget Samfundslitteratur, København 2003. SSKOLE Herudover, af samme forfattere i samarbejde med cand. Mag. Signe Skov: Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser, Forlaget Samfundslitteratur, København 2008. Specielt om specialer - en aktivitetsbog, Forlaget Samfundslitteratur, København 2011. 35