Transkript

1 INDHOLD Forord til 4. udgave Ændringer i denne udgave Aktivitetsbog Selvstændige opgaver mest Mere om litteratursøgning og litteraturargumentation Mindre om Mere til professions- og masteruddannelserne Eksempler Nyt forfatterteam Kontakt forfatterne Læsevejledning Gode opgaver på videregående uddannelser genrer og kvalitetskriterier Den selvstændige opgave som genre I den videnskabelige genre undersøges et fagligt problem Den selvstændige opgave lever op til videnskabelige krav Videnskab er faktorer i spil Den videnskabelige tekst er hierarkisk Videnskab er både fagets viden og undersøgelse Akademiske sproghandlinger Krav og kvaliteter ved gode opgaver på videregående uddannelser Undgå almindelige misforståelser om hvad den gode opgave er Andre slags opgaver og genrer du også skal skrive i som studerende Andre opgavetyper: Formidlingsopgaver, træningsopgaver, testopgaver Undersøgelsens basis opgavens pentagon Hvad kan der stå i pentagonens hjørner? Eksempler på gode opgaver i pentagon Brug pentagonen Den gode opgaves kvalitetskriterier En lærers kommentar til en opgave Videnskabsretorik I den gode opgave er opgaveskriveren til stede som fagperson og viser selvstændighed... 41

2 2. Den gode opgave bruger fagets viden og redskaber Den gode opgave er fokuseret Den gode opgave skriver højt på taksonomier for indlæringsmål Den gode opgave er ét argument Den gode opgave forholder sig kritisk til sit stof, sit fag og sig selv Den gode opgave metakommunikerer Den gode opgave opfylder studiets rammer Eksempler på kvaliteter i bacheloropgaver Nuanceringer? Anglo-amerikansk og kontinental videnskabs tradition har forskellige formål og idealer Råd til studerende der skriver kontinentalt Skriveprocesser ved selvstændige opgaver Emnevalg Din interesse i emnet Det brugbare emne Det gode emne Teoretiske, abstrakte eller konkrete emner? Det første man gør efter emnevalget, er at skrive I gang med at skrive, ja, men hvad? Skriv før læsning og under læsning Skriv bagfra start med konklusionen Start med det centrale Vent med at gå i dybden med teori og historik, referater og beskrivelser Skriv fleksibelt Den indledende skrivning er tænkeskrivning Tænkeskrivningens (stofgenererings)teknikker Brainstorming Mindmapping Hurtigskrivning (nonstopskrivning) Rundt omkring-skrivning Display (grafisk fremstilling), dvs. tegn din opgaves centrale indhold Hvorfor tænkeskrivning? Fra tænkeskrivning til kladdeskrivning til færdige opgaver Skrivning med og uden disposition Opgaveskrivningens tekster: Notater, udkast og færdig tekst Skal man skrive med en læser i tankerne? Revision af tekst Hold en pause Revidér på papir... 83

3 Kriterier for revision Fra skriver- til læserbevidsthed når man reviderer Få feedback Få lærerens kriterier Projektplanlægning af opgaveforløbet Brug kalendere og planlægningsskemaer Planlæg bagfra fra din deadline Skrivelogbog Læsning til opgaver Eksperimentér! Mindre hjemmeopgaver, ugeopgaver, eksamensopgaver bundne opgaver Hvad er formålet med de bundne opgaver på de første studieår? Kvalitetskriterier Bindinger og muligheder: Hvad skal du gøre og hvad ville være en god ide at gøre? Progression og selvstændighed Hvis du får udleveret din opgaveformulering Indledningen til din opgave: Hvad er det godt at få med? Struktur og fremstilling Skriveprocessen hvis du kun har seks timer, tre dage eller en uge Problemformulering fra emne til fokus og spørgsmål Definitioner: problem og andre problemord Andre ord for problemformulering Skal der være et egentligt problem (og for hvem) for at man kan skrive en selvstændig opgave? Hvor kan man problemformulere? Problemformuleringer på hårde og bløde fag Ét spørgsmål? En god problemformulering hjælper dig til at skrive den gode opgave Processen: Fra emne til problemformulering Hvordan kommer du fra emne til problemformulering? Problemformulér fra svaret til spørgsmålet En observation Brug hv-ord Udfyld en skabelon Få inspiration Problemformuleringen styrer opgavens pentagon

4 2. Problemformulér vidensbrugende på taksonomier for indlæringsmål Hvad-, hvorfor- eller hvordan-spørgsmål Hvad Hvorfor Kommentar: Hvordan Problemformuleringen styrer opgaven som ét argument Problemformuleringens bredde kontra snæverhed Problemformuleringen styrer opgavens afgrænsning Hovedspørgsmålet i problemformuleringen bør fremgå klart Del op i hovedspørgsmålet og nødvendige arbejdsspørgsmål Problemformuleringen skal være sprogligt præcis Vaghed Pas på med ord i flertal og brede begreber Pas på med fravær af aktører og kilder Brug fagets ord og termer Skriv problemformuleringen kort og layoutmæssigt tydeligt Brug åbne/lukkede spørgsmål bevidst i problemformuleringen En dårlig problemformulering hvad er det? Vejledning og problemformulering Hold vejleder informeret Få indspil fra vejleder og hold/andre En god problemformulering er ikke en garanti Ubesvarede spørgsmål og uafsluttede problemformuleringer Litteratur- og informationssøgning til opgaven Basiskendskab til informationssøgning og -håndtering Rammen for litteratursøgning til opgaver Hvor meget litteratur skal man læse? Tidsrammen for litteratursøgningen Fra bred til snæver søgning før og efter problemformulering Indledende søgning og læsning Din opgaves forhold til litteraturen om emnet Litteratur- og informationssøgning på baggrund af en udfyldt pentagon Er der litteraturhuller i pentagonen? Litteratursøgningsplanlægning Hvordan søger man litteratur søgemetoder Kædesøgning Systematisk søgning Bevidst tilfældig søgning Artikler og andet materiale

5 For meget og for lidt litteratur For meget litteratur præcisér søgeordene Hvis der ingen litteratur er? Kan man tillade sig at lade som om litteratur ikke eksisterer? Søgeord til opgave-litteratursøgning Dokumentation af litteratur- og informationssøgning Tjek din litteratursøgning Vurdering af litteratur kildekritik Vejleder og litteratur- og informationssøgning Resurser til litteratur- og informationssøgning Forsknings- og studiebibliotekernes kurser Webtutorials Mail informationsspecialisten Web-resurser Læsning og notattagning til opgaven Pensum- og opgavelæsning kræver forskellige læse- og notatstrategier Læsning og skrivning hører sammen Læsning til opgaver Læsemåder Skimmelæsning læsning for at orientere sig om emnet Selektiv læsning målrettet læsning til opgaveskrivning Et slutord om læsning Notattagning til opgaven Notater på vej mod selve opgaven: Notatfiler Hvordan opbevares notater? Understregning i teksterne og refererende notater Bearbejdende notater Notater der sætter i kontekst Kilder i opgaven Kildernes funktioner i og til opgaven Anvendelsesskrifter Kilders grad af faglighed og videnskabelighed Hvorfor skal man bruge sekundærkilder? Brug af sekundærkilder i opgaver hvilke og hvordan Hvor mange kilder? Hvad kan man bruge i en kilde? Problemformuleringen er styrepind og målestok for kildehåndteringen Hvor står hvilke kilder i pentagonen? Hvor og hvordan omtaler du sekundærkilder i din tekst?

6 Kildekvalificering, kildeargumentation, kildediskussion og kildekritik I forhold til egen kildebrug i opgaven Kvalificér sekundærkilder Kildeargumentation Diskussion af kilderne Kritik af kilder Hvordan gengive kilderne? Citat Citatteknik Parafrase og referat Hvordan lave referencer til kilderne? Hvilke kilder skal have referencer? Distance til kilderne Afsmitning og plagiarisme Litteratur- og kildefortegnelse Vær konsekvent Henvisninger til bøger Henvisning til tidsskrifter Henvisning til artikler i bøger eller tidsskrifter Internetkilder Brochurer og lignende Andet materiale Hvis oplysningerne mangler Andre kilder Andre resurser om kildeinddragelse og litteraturfortegnelser Empiri i opgaven Kvalitativ og kvantitativ empiri Inden udvælgelsen af empiri: Problemformulering og vejleder Forbered altid indsamlingen grundigt Præsentation af empiri i opgavens indledning Indskrivning af empiri som dokumentation i opgaven Empirien kan diskuteres i afsnit om metodekritik, diskussion og konklusion Indsamling og anvendelse af menneskelig empiri Referencer Teori, begreber, metoder og fremgangsmåden (= hele undersøgelsens metode) Teorier i opgaven Begreber henter man ofte i teorier

7 Begreber skal defineres, og formålet med at bruge dem i undersøgelsen skal begrundes Problemer med teori i opgaven For meget eller for lidt teori Valg af teorier til selvstændige opgaver Hvordan finder man teorier? Forældede teorier Teoriafsnit Metode og metodeafsnit At gøre en teori til metode (analyseredskab) Hvor i opgaven skriver man om teorier og metoder? Teori introduceres i indledningen eller i teoriafsnit Hvor skal kritik af teori og metode stå i opgaven? Diskussion, vurdering og kritik af teorier Diskussion, vurdering og kritik af metoder: undersøgelsesmetoden Opgavens undersøgelsesmetode, fremgangsmåden Fra problemformulering til teori og metoder og undersøgelsesmetode sprogligt set Brug din vejleder til teori- og metodevalg, -brug, -kvalificering, -diskussion og -kritik Opgavens disposition og strukturelementer Hvornår og hvordan disponerer man? Brug problemformuleringen som styrepind for dispositionen Strukturen er givet af genren Den videnskabelige struktur indeholder argumentationens elementer Generelt konkret generelt, oppe ned op Slut opgaven oppe Se på opgaven i fugleperspektiv 3 aktiviteter Struktureringsprocessen foregår under hele skrivningen Besvær med at disponere Fremstillingsformer den akademiske teksts byggesten Definerende afsnit Refererende og parafraserende afsnit Beskrivende, karakteriserende afsnit Berettende, fortællende, redegørende afsnit Sammenlignende, modstillende afsnit Analyserende og fortolkende afsnit Diskuterende afsnit Hvad mener du selv? Reflekterende afsnit

8 Vurderende afsnit Handleanvisende, perspektiverende afsnit Indledning Indledningen som skabelon Indledningen afspejler hele opgaven Emnevalg, problemindkredsning, motivation og problemformulering Hypoteser Opgavens formål Synsvinkel Metode Teori(er) Begrebsdefinitioner Empiri Afgrænsning Opgavens fremgangsmåde og opbygning Konklusion Konklusionen skal forholde sig til problemformuleringen Skriv på konklusionen undervejs Perspektivering Opgavens praktiske serviceafsnit Forside Indholdsfortegnelse Brug overskrifter til at vise strukturen Bilag Noter, noteafsnit og litteraturhenvisninger i teksten Resumé abstract Opgavens argumentation Argumentationen i opgaver og andre genrer Argumentationen i videnskabelige opgaver Argumentationen er led i den uafsluttede faglige debat Hvad skal din opgave argumentere for? Opgaven som en sammenhængende argumentation Faglig kontekst Konklusion Konklusioner i opgaver behøver ikke at være store Perspektiveringen rummer pointer angående litteratur og egen undersøgelse. 309 Dokumentation Hvad kan du bruge som dokumentation og til hvad? Teoriers og metoders placering i opgavens argumentation Undersøgelsesargumentationen

9 Undersøgelsesmetode Diskussion og metodekritik Brug argumentationsmodellen i din skriveproces Argumentationen viser sig i strukturen Argumentationen i sproget Brug argumentationssignaler Saglighed Klart og videnskabeligt sprog Allerførst: Sproget ændrer sig fra tænketekst, til kladdetekst, til produkttekst Tekst til vejleder, projekt- eller feedbackgruppe Klart og videnskabeligt sprog Klart sprog i opgaver en dyd, snarere end et krav Vælg præcise, entydige og videnskabelige ord Præcise og entydige ord Hvornår skal man definere begreber, termer og udtryk? Vælg sætningens subjekter og verber omhyggeligt Subjekterne hvad er i fokus? Sætningens verber skal gerne være konkrete Det gode afsnits start, midte og slutning Brug faglige nøgleord til at vise sammenhæng i afsnittet Skriv metakommunikerende Videnskabelig metakommunikation Tekstlig metakommunikation For meget metakommunikation? Sproglig distance og afsmitning FAQ Brug af vurderende ord? Variation i sproget? Litterært sprog? Formidlingssprog? Talesprog, dagligsprog, slang? Svært sprog? Brug af jeg, aktiv og passiv Nominaliseret stil? både ja og nej Hvad synes du selv? Hvad kan man selv gøre?

10 13. Vejledning, selvstændighed og ejerskab God vejledning Søg information om vejledningen Første vejledningsmøde så tidligt som muligt Udspillet er dit! Forberedelse til vejledning Forventningsafstemning Mailkontakt med vejleder Flere vejledninger Gode tekststykker til vejledning Feedback fra makro- til mikroniveau (top-down) Fremad- og bagudrettet feedback Vejlederen og den din gode opgave Hvordan tage imod kritik? Efterbearbejdning af vejledning Få feedback på alle opgaver og giv feedback på feedbacken Ingen vejledning eller dårlig vejledning? Alternativer til vejledning Vi anbefaler litteratur om opgaveskrivning og studieteknik Læs videre om Opgaveeksempler Opgaveskrivning generelt Skriveproces Problemformulering Litteratursøgning og -inddragelse Argumentation Sprog og formalia Essays Specialeskrivning Synopser Formidlingsopgaver Studietekniske emner Litteraturliste Stikord Om forfatterne