Indhold FORORD LÆSEVEJLEDNING... 17

Transkript

1 Indhold FORORD LÆSEVEJLEDNING OPGAVER PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER GENREN OG GENRER Selvstændige opgaver I den videnskabelige genre undersøges et fagligt problem Begrebsforklaring Videnskab hvad mener vi med det? En sten til videnskabens store hus Akademiske sproghandlinger Uakademiske sproghandlinger Undersøgelsens basis opgavens pentagon Andre akademiske genrer som bruges som opgaver Rapporter Registrerende rapporter Praktikrapporter Synopser Det faglige essay Bundne opgaver, ugeopgaver kunstige faglige opgaver Færdighedsopgaver Testopgaver Vis den faglige kvalifikation Eksamensopgaver under pres Faglige formidlingsopgaver ud af elfenbenstårnet Hvad er en selvstændig opgave ikke? Lærebogen Leksikonartiklen Populariserende faglige artikler Hjemmesider Det personlige essay DEN GODE OPGAVE KVALITETSKRITERIER Advarsel! Undgå almindelige misforståelser om hvad den gode opgave er Indholdskriterier og videnskabsretorik En censors tjekliste Videnskabsretorik Opgaveskriveren er til stede som fagperson og viser selvstændighed i den gode opgave Den gode opgave forholder sig til videnskaben og genren opgave på de videregående uddannelser

2 3. Den gode opgave bruger fagets viden og redskaber Vidensproduktion Den gode opgave er fokuseret Den gode opgave skriver højt på Blooms taksonomi for indlæringsmål Karakterbekendtgørelsen udtrykker niveauer i de ønskede kvalifikationer En sidebemærkning Den gode opgave er ét argument Den gode opgave forholder sig til sit stof, sit fag og sig selv Den gode opgave metakommunikerer Eksempler på kvaliteter i opgaver Angelsaksisk og kontinental videnskabstradition har forskellige idealer Råd til studerende der skriver kontinentalt SKRIVEPROCESSEN VED SELVSTÆNDIGE OPGAVER Emnevalg Det gode emne Din interesse i emnet Teoretiske, abstrakte eller konkrete emner? Det første man gør efter emnevalget, er at skrive Skriv før læsning og under læsning I gang med at skrive ja, men hvad? Forslag til indledende skrivning Skriv bagfra start med konklusionen Start med det centrale Sigt mod tidligt at udfylde pentagonens hjørner Vent med at gå i dybden med teori og historik, referater og beskrivelser Skriv fleksibelt Den indledende skrivning er tænkeskrivning Tænkeskrivningens (stofgenererings)teknikker Brainstorming Mindmapping Hurtigskrivning Rundt omkring-skrivning Display (grafisk fremstilling), dvs. tegn din opgaves centrale indhold Hvorfor tænkeskrivning? Jo længere tekst, jo flere gennemskrivninger Fra tænkeskrivning til kladdeskrivning til færdige opgaver Skrivning med og uden disposition Opgaveskrivningens tekster: notater, udkast og færdig tekst Papirers status i opgaveskrivningen Endnu en overvejelse til processen: Skal man skrive med en læser i tankerne

3 Revision af tekst Hold en pause Revider på papir Kriterier for revision Fra skriver- til læserbevidsthed når man reviderer Få feedback Få lærerens kriterier Projektplanlægning af opgaveforløbet Eksperimentér! SKRIVEPROCESSEN VED BUNDNE OPGAVER, UGEOPGAVER OG LIGN Læs opgaveformuleringen grundigt Brug undervisningens og fagets pointer Start teksten bagfra: Skriv de sidste sider først VEJLEDNING BRUG DIN VEJLEDER GODT God vejledning Forskellige vejlederholdninger Valg af vejleder: Skal vejlederen være faglig ekspert? Søg information om vejledningen Første vejledningsmøde Husk et følgebrev Forberedelse til vejledning Mailkontakt med vejleder Flere vejledninger Vejlederen og dit arbejdes kvalitet Efterbearbejdning af vejledning Få feedback på alle opgaver Ingen vejledning eller dårlig vejledning? Skift af vejleder Alternativer til vejledning PROBLEMFORMULERING FRA EMNE TIL FOKUS OG SPØRGSMÅL Definitioner: problem og andre problemord Eksempel med kommentarer Skal der være et egentligt problem (og for hvem) for at man kan skrive en selvstændig opgave? Hvor kan man problemformulere? Problemformuleringer på hårde og bløde fag Ét spørgsmål? En god problemformulering hjælper dig til at skrive den gode opgave 131 Eksempler på gode problemformuleringer Problemformuleringen styrer opgavens pentagon Problemformulér vidensbrugende og højt på Blooms taksonomi Hvad-, hvorfor- eller hvordan-spørgsmål En parentes: Historie-problemformuleringer

4 Et eksempel: En klassisk tredelt problemformulering Problemformuleringen styrer opgaven som ét argument Problemformuleringens bredde kontra snæverhed Problemformuleringen styrer opgavens afgrænsning Hovedspørgsmålet i problemformuleringen bør fremgå klart Del op i hovedspørgsmålet og nødvendige arbejdsspørgsmål Problemformuleringen skal være sprogligt præcis Brug fagets ord og termer Skriv problemformuleringen kort og tydeligt Brug åbne/lukkede spørgsmål bevidst i problemformuleringen Tjek selv løbende din problemformulering og revider den om nødvendigt En dårlig problemformulering hvad er det? Processen: Fra emne til problemformulering Ideer til hvordan du kommer fra emne til problemformulering Problemformulér fra svaret til spørgsmålet En observation Brug hv-ord Udfyld en skabelon Bed din vejleder om at reagere på din problemformulering En god problemformulering er ikke en garanti OPGAVENS DISPOSITION OG STRUKTURELEMENTER Hvornår og hvordan disponerer man? Brug problemformuleringen som styrepind for dispositionen Strukturen er givet af genren Den videnskabelige struktur afspejler fremgangsmåden Den videnskabelige struktur har indbygget argumentationens elementer Generelt konkret generelt, oppe ned op Slut opgaven oppe Se på opgaven i fugleperspektiv Kvaliteter ved en disposition En flad struktur Struktureringsprocessen Besvær med at disponere Fremstillingsformer den akademiske teksts byggesten Refererende og parafraserende afsnit Beskrivende, karakteriserende afsnit Berettende, fortællende, redegørende afsnit Sammenlignende, modstillende afsnit Analyserende og fortolkende afsnit Diskuterende afsnit Hvad mener du selv? Vurderende afsnit Handleanvisende, perspektiverende afsnit

5 Indledning og konklusion Indledningen som skabelon Emnevalg, problemindkredsning, motivation og problemformulering Hypoteser Begrebsdefinitioner Hvor vil du hen med teksten? Det står i opgavens formål Synsvinkel Metode Teori(er) Empiri Afgrænsning Opgavens fremgangsmåde og opbygning Indledningen præsenterer projektet, ikke tvivlen Konklusion Opgavens praktiske serviceafsnit Forside Indholdsfortegnelse Bilag Noter, noteafsnit og litteraturhenvisninger i teksten Resumé abstrakt LITTERATUR- OG INFORMATIONSSØGNING TIL OPGAVEN Litteratur til opgaver hvordan man søger Litteratur- og informationssøgning på baggrund af en udfyldt pentagon Er der kildehuller i pentagonen? Fra bred til snæver søgning før problemformulering Tag kurser Søgemetoder Kædesøgning Systematisk søgning Artikler og andet materiale Hjælp til litteratur- og informationssøgning Søgeord på dansk og engelsk Hvad er gode søgeord? Søgeord og opgavens vinkling Selve søgningen For meget litteratur Hvis der ingen litteratur er? Søgeteknik Kan man tillade sig at lade som om kilder ikke eksisterer? At dokumentere sin litteratur- og informationssøgning Vurdering af internettekster Nyhedsgrupper som informationskilde Vejlederen og litteratur- og informationssøgning

6 9 LÆSNING OG NOTATTAGNING TIL OPGAVEN Pensum- og opgavelæsning kræver forskellige læse- og notatstrategier Læsning til opgaver Læsemåder 1: formål og indhold Læsemåder 2: grundighed Skimning læsning for at orientere sig om emnet Selektiv læsning målrettet læsning til opgaveskrivning Meget kort om læsehastighed Koncentrationsvanskeligheder og læseblokeringer Notattagning til opgaven Hvordan opbevares notater? Understregning i teksterne og refererende notater Bearbejdende notater Notater der sætter i kontekst Notater på vej mod selve opgaven: Notatfiler LITTERATUR OG KILDER Litteraturen er fagets basis Kildernes funktioner i og til opgaven Anvendelsesskrifter Kilders grad af faglighed og videnskabelighed Hvorfor skal man bruge sekundærlitteratur? Brug af sekundærlitteratur i opgaver hvilken og hvordan Hvor mange kilder? Hvad kan man bruge i en kilde? Problemformuleringen er styrepind og målestok for kildehåndteringen Hvor står hvilke kilder i pentagonen? Hvor og hvordan omtaler du sekundærlitteratur i din tekst? Kvalificér sekundærlitteratur Kritik af kilder Hvordan gengive kilderne? Citat Citatteknik Parafrase og referat Hvordan lave henvisninger til kilderne? Hvilke kilder skal have henvisninger? Distance til kilderne Afsmitning og plagiat Litteratur- og kildefortegnelse Vær konsekvent Henvisninger til bøger Henvisning til tidsskrifter Elektroniske kilder Brochurer og lignende Andet materiale

7 Hvis oplysningerne mangler Andre kilder Eksempler på forskellige slags litteraturhenvisninger Kilder på anden hånd TEORI, BEGREBER, FAGLIGE METODER OG UNDERSØGELSENS METODE Definitioner Teorier i opgaven Begreber Problemer med teori i opgaven For meget eller for lidt teori Valg af teorier til selvstændige opgaver og specialer Fra problemformulering til teori og faglige metoder og undersøgelsesmetode Hvordan finder man selv teorier? Forældede teorier Brug din vejleder Hvor i opgaven skriver man om teorier og faglige metoder? Teori introduceres i indledningen eller i teoriafsnit Fagets metoder At gøre en teori til metode (analyseredskab) Vurdering og kritik af teorier og faglige metoder Opgavens undersøgelsesmetode Diskussion af undersøgelsesmetoden EMPIRI I OPGAVEN Kvalitativ og kvantitativ empiri Inden udvælgelsen af empiri Forbered altid indsamlingen grundigt Litterær empiri Teoretiske kilder som empiri Præsentation af empiri i opgavens indledning Indskrivning af empiri som dokumentation i opgaven Empirien kan diskuteres i afsnit om metodekritik, diskussion og konklusion OPGAVEN SOM ÉT ARGUMENT Argumentationen i opgaver og andre genrer Elementerne i opgaven som ét argument Argumentationens faglige kontekst Konklusion Konklusioner i opgaver behøver ikke at være store Dokumentation Dokumentation i forskellige fag Hvad kan du bruge som dokumentation og til hvad? Faglige autoriteter pas på Undersøgelsesmetoden (og faglige metoder)

8 Metoden i forskellige fag Teoriers og metoders placering i opgaven som ét argument Implicit metode i teoretiske opgaver? Diskussion og metodekritik Diskussion med dig selv i opgaven Metodekritik Understøttelse/opbakning af metoden Metodeargumentation Diskussion med andre kilder i opgaven Kritik af andres argumentation a. Intern kritik b. Ekstern kritik Modargumentation Argumentationen vises i opgavens struktur Eksempel på argumentationen i en opgave Den akademiske argumentations etiske idealer VIDENSKABELIGT SPROG Allerførst: Tænk ikke på finformulering før til sidst Det videnskabelige sprog Skriv tilladte sproghandlinger/fremstillingsformer Skriv metakommunikerende Videnskabelig metakommunikation Men pas på Metakommunikation fremmer vidensbrug i skriveprocessen Skriv det præcise, entydige (fag)sprog Vælg præcise og konkrete ord Hvornår skal man definere begreber, termer og udtryk? Vælg sætningens subjekter og verber omhyggeligt Subjekterne hvad er i fokus? Sætningens verber skal gerne være konkrete Det gode afsnits start, midte og slutning Brug faglige nøgleord til at vise sammenhæng i afsnittet FAQ Brug af vurderende ord? Variation i sproget? Litterært sprog? Formidlingssprog? Talesprog, dagligsprog, slang? Brug af jeg, aktiv og passiv Klart sprog Svært sprog? Nominaliseret stil? både ja og nej Sproglig distance og afsmitning KORREKT SPROG I OPGAVEN Har du huller i sproget?

9 Hvilke fejl begår jeg? Brud på retskrivningsreglerne Talesproget som en hjælper Et eller flere ord Ukorrekte sammenskrivninger og korrekte Tegnsætning Et særligt tegnproblem Bøjning R-endelser R-endelser i verber (udsagnsord) R-endelser i substantiver (navneord) OBS! Brud på den gængse brug og betydning Brug ordbøger, lyt og læs Hvordan opdager man selv fejlene? Bøger til hjælp i tekstproduktionen TYPOGRAFI OG LAYOUT Skal en opgave være smukt sat op? Tekstspalten Margener Linjeafstand Lidt om maks. antal sider Afsnitsmarkering Overskrifter Hvis du bruger illustrationer Skriften Undgå salatbordet Skriftstørrelse Fremhævelse Sidetal SKRIVESTOP ÅRSAGER OG HANDLEMULIGHEDER Fra skrivestop til skriveblokering Skriveblokeringers mange årsager Diagnosticér skrivestoppet Tekstmæssige problemer Følelsesmæssige blokeringsårsager Ambitioner og præstationsangst som årsag til skriveblokeringer Manglende engagement i opgaveskrivningen Tag fat om skrivestop før de bliver alvorlige Dårlige vaner Vejlederens rolle i forhold til skriveblokeringer Terapikrævende skriveblokeringer Hvordan studerende er kommet i gang med at skrive igen

10 18 EFTERSKRIFT: HVIS DU VIL SKRIVE BEDRE OPGAVER TAL MED DIN LÆRER VI ANBEFALER LITTERATUR OM OPGAVESKRIVNING Læs videre om Opgaveeksempler Opgaveskrivning generelt Skriveproces Problemformulering Argumentation Sprog og formalia Essays Rapporter Specialeskrivning Synopser Formidlingsopgaver Studietekniske emner LITTERATURLISTE TIL DEN GODE OPGAVE STIKORD ALLE FORFATTERNES UDGIVELSER OM STUDIETEKNIK M.M

11 Forord Nyt fra 2. til 3. udgave Denne 3. udgave af Den gode opgave er stærkt ændret i forhold til 2. udgaven. Alle kapitler er gennemreviderede og ajourførte. Nyt er den centrale og samlende figur (som pryder forsiden): Opgavens pentagon. Nyt er også den samlende model for elementer i opgaver der kobler opgavers struktur og argumentation sammen (modellen er på bogens højre flap). Og især kapitlerne om litteratur, kilder, teorier og metoder, struktur og argumentation er udvidet og fornyet. Dertil kommer en lang række nye oversigter, skemaer, råd og forslag i alle kapitler. Målgruppe Den gode opgaves målgruppe er alle opgaveskrivere på de videregående uddannelser og deres lærere, vejledere og censorer. Vi skriver mest udførligt om selvstændige opgaver, og bogen er især tænkt til skrivere af bachelor-, overbygnings- og speciale/hovedopgaver på alle videregående uddannelser. På element- og strukturplanet er opgaver forbavsende ens på tværs af fakulteter fra de bløde til de hårde, og det er disse fælles strukturer og elementer vi fokuserer på. Eksempler på Den gode opgave i bogen Vi har indsat og kommenteret mange nye eksempler fra forskellige uddannelser og fag; særligt er mange samfundsvidenskabelige eksempler kommet til. Nogle eksempler har vi fået af studerende og vejledere, mange andre har vi fundet på opgavebank.dk hvor man (i skrivende stund) kan finde dem i deres sammenhæng. Langt de fleste eksempler er fra gode opgaver som bedre end dårlige kan inspirere til god faglig skrivning fordi de leverer eksempler man kan efterligne, sammenligne med og få idéer fra, og som man så kan bygge videre på til sin gode opgave. Tak til alle der har bidraget med eksempler. Vi kan kun anbefale andre uddannelsesinstitutioner at oprette en opgavebank på nettet. Pædagogikken bag Bogen er fyldt med kasser og bokse! Det er vores pædagogiske holdning at man først må have kasser, skemaer, strukturer og bokse at skrive i, og så kan man altid bagefter skrive sig ud af dem. I det hele taget har vi gjort denne udgave af Den gode opgave mere håndbogsagtig og opslagsvenlig. Rygraden for bogens substans er dels den internationale skriveforskning i akademisk skrivning, dels Akademisk Skrivecenters (tidligere Formidlingscen- 15

12 tret) kurser i opgaveskrivning. Vi bidrager hver især med det vi har undervist i her. Her er alt bogens stof afprøvet gennem mange års undervisning. Bidrag til denne og fremtidige udgaver Professor Christian Kock har flere steder i bogen sat sine spor, særlig i kapitel 1 om opgaven som genre og opgavetyper. Ekstern lektor Signe Hegelund har lagt grunden til kapitel 13 om argumentation. Tidligere skrivekonsulent Lis Hedelund har skrevet afsnittet med sproglige råd i kapitel 15 om korrekt sprog. Tak også til skrivekonsulent Signe Skov for at kommentere manus, og til politolog og fagreferent Tina Buchtrup Pipa for at komme med væsentlige rettelser og meget brugbare forslag til kapitel 8 om litteratursøgning. Vi bliver meget glade for flere eksempler, også hvis nogle synes de med held har prøvet grænser af og har skrevet mere ukonventionelt end vi viser eksempler på her. Og fortsat modtager vi med tak konstruktive kommentarer og forslag til forbedringer på formidling@hum.ku.dk. Supplementer til Den gode opgave Den gode opgave har fået sin egen hjemmeside: Her kan man læse mere om bogen og forfatterne, og man kan finde links og andre informationer til brug for opgaveskrivning, fx Scribo guide til problemformulering og litteratursøgning (Rienecker og Buchtrup Pipa, 2004), et interaktivt program som efter samme principper og med samme termer som Den gode opgave direkte arbejder med den enkeltes opgavegrundlag. Skriv godt! København, maj 2005 Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen 16

13 Læsevejledning Den gode opgave er en opslagsbog som ikke nødvendigvis skal læses fortløbende og i sin helhed. Vi vil dog anbefale at man læser kapitel 1 om opgavegenren og opgavetyper og kapitel 2 om kvalitetskriterier i sin helhed det er i disse kapitler vi introducerer bogens overordnede ideer og indfører de begreber vi bruger i resten af bogen. Vi har skrevet bogen lagdelt sådan at hvert kapitel kan læses på flere niveauer: Man kan nøjes med at læse de råd som indleder hvert kapitel hvis man umiddelbart kan se meningen med dem. Man kan læse kapitlernes oversigter som i kort form giver pointer og retningslinjer. Man kan læse den forklarende, ræsonnerende og argumenterende tekst hvis man vil have rationalet bag vores anbefalinger. Man kan endelig læse de kommenterede eksempler hvis man vil have syn for sagn. Vi har ikke kunnet undgå en del umiddelbare gentagelser og krydshenvisninger i bogen. Gentagelserne er kun dér hvor de kommer under andre synsvinkler eller i væsentligt anderledes kontekster. Krydshenvisningerne er enten supplerende eller for at undgå at skrive præcis det samme flere steder. 17